1. No category

“Den første Mozart” er orkesterets første o
­ ptræden som Danmarks
Underholdnings­orkester, og koncerten er en fejring af, at musikerne og
chefdirigent Adam Fischer i marts 2015 modtager en af verdens fornemste
priser for deres banebrydende indspilning af alle Mozarts symfonier: Den
prestigefulde I­CMA-award for årets bedste klassiske antologi.
Koncerten er en støttekoncert. Alle med­virkende optræder gratis, og
billet­­ind­tægterne går til at skabe et økonomisk afsæt for Danmarks Under­
holdningsorkester. Visionen er, at orkesteret skal føres videre i privat regi
som en samlende kulturfaktor i Danmark. Det er ambitionen at fastholde det
internationalt anerkendte kunstneriske niveau og samtidig tilbyde danskerne
bredt appel­le­rende koncertevents i hele landet.
PROGRAM
Symfoni nr. 25 i g-mol
Exsultate Jubilate (koncertarie)
Symfoni nr. 35 i D-dur (Haffner-symfonien)
KONCERTEN PRÆSENTERES AF CLAUS JOHANSEN
OG VARER CA. 90 MIN. INKL. 20 MIN. PAUSE.
“Den første Mozart”
Støttekoncert til fordel for Danmarks Underholdningsorkester
transmitteres på P2 onsdag d. 4. februar kl. 19.20.
15. MARTS & 3. MAJ 2015
kan Danmarks Underholdningsorkester
under ledelse af Adam Fischer opleves
ved endnu 2 koncerter i København.
DEN
Første
PÅ REPERTOIRET ER VÆRKER AF BEETHOVEN OG MOZART.
MOZART
Støttekoncert til fordel for
Danmarks Underholdningsorkester
“Den første Mozart” er blevet til i et samarbejde mellem følgende,
der alle har medvirket uden honorar:
Musikerne i Danmarks Underholdningsorkester, Adam Fischer, Henriette
Bonde-Hansen, Jakob Stevns-Lorentzen (cembalo), Claus Johansen
(koncertpræsentation), Henrik Koefoed, Maria Winther Jørgensen (producent),
Vibeke Hagge Larsen (producent), Janne Grønborg Franck (regissør), Kjeld
Pedersen (teknik og logistik), Morten Reistrup (teknik og logistik), Thomas
Christensen (dokumentation). Desuden ”Arbejdsgruppen bag etablering
af Danmarks Underholdningsorkester”: Stine Nissen, John Frandsen, Jens
Hofman, Jørgen Franck, Stig Rossen, David Firman, Adam Fischer.
Desuden rettes en stor tak til: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Copenhagen Phil, Copenhagen Music House, Roys Radio ApS, Billetlugen,
WERKs Grafiske Hus a/s.
1. FEBRUAR 2015 KL. 16
KONSERVATORIETS KONCERTSAL
JULIUS THOMSENS GADE 1
1974 FREDERIKSBERG
ADAM FISCHER — DIRIGENT
HENRIETTE BONDE-HANSEN — SOPRAN
MUSIKERE FRA DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER
W.A. Mozart
Symfoni nr. 25 i g-mol, KV 183
W.A. Mozart
Exsultate, jubilate, KV 165
W.A. Mozart
Symfoni nr. 35 i D-dur, KV 385 (Haffner-symfonien)
Frem til slutningen af 1700 tallet var en symfoni først og fremmest kende­
tegnet ved storladen pomp og pragt, men nu sidst på århundredet blev
musik i mol pludselig højeste mode, og festen blev afløst af tungsind og
alvor. Sturm und Drang (storm og trang) kaldte man siden hen perioden, hvor
en drift imod vildskab og oprør opstod blandt kunstarterne, og hvor raseri,
mørke og ukontrolleret hysteri går igen i litteratur, teater og malerkunst.
Komponisterne lod sig dog kun rive med ved særlige lejligheder, Haydn mest
udpræget, og det kan være ham, som tændte bålet hos Mozart.
De kirkelige værker er ikke det, der melder sig først, når man taler om
Mozart. Bortset fra hans requiem er de ikke hyppige på repertoiret, og dog
dækker de en relativt stor del af hans produktion. Ved siden af en række
enkeltstående satser har han skrevet 18 messer og adskillige kantater og
kirkespil. Der er først og fremmest taler om værker fra hans ungdomstid,
og et af disse har fundet sig en fast plads på koncertprogrammerne, nemlig
motetten ”Exsultate, jubilate”, som havde premiere i Milano i januar 1773, få
dage før komponistens 17-års fødselsdag.
Det er således en 17 årig komponist, som, i sin Symfoni i g-mol skrevet i
1773, sender os lige lukt ned i Helvede! Hamrende synkoper, nedad­gående
ensomme melodier og aggressive raseri­udbrud, som melder om oprør og
fortvivlelse. Var Mozart i krise? Eller i oprør? Det vides ikke, for hverken breve
eller kilder gør os klogere. Men noget er på færde – det kan man ikke være i
tvivl om eller undgå at berøres (forfærdes!) af.
Mozart skrev værket til en berømt kastratsanger Venanzio Rauzzini, som kort
tid forinden havde sunget hovedrollen i hans opera ”Lucio Silla”. Rauzzini var
kendt over det meste af Europa for sin stemmes skønhed og styrke, og med
den virtuose sangstemme i motetten har Mozart givet ham rig lejlighed til at
brillere. Også i dag hører den til blandt sopranernes yndlingsnumre. I formen
er den firesatset og har, når man ser bort fra recitativet, næsten karakter af en
miniature­koncert med en allegro, en andante og en vivace.
Haffner-symfonien begyndte ikke sit liv som en symfoni, men som en
serenade, der skulle tjene som baggrundsmusik ved forretningsmanden
Sigmund Haffners adling. Haffners far havde som borgmester i Salzburg
bidraget til Mozartfamiliens rejser ud i Europa, og i 1776 havde den yngre
Haffner bestilt en serenade til sin søsters, Marie Elizabeth Haffners, bryllup.
Dette værk – Haffner Serenaden – blev så stor en succes, at det var naturligt
for Haffner familien at bestille endnu et værk af Mozart, der ganske vist
var under et voldsomt arbejdspres i forhold til færdiggørelsen af operaen
”Bortførelsen fra Seraillet”. Desuden havde den unge komponist netop friet
til Constanze Weber!
VARIGHED CA. 25 MIN.
Når symfonien blandt Mozartelskere bliver kaldt ”den lille g-molsymfoni”
skyldes det alene, at man har villet undgå at forveksle den med den mere
berømte g-molsymfoni (nr. 40). Endnu mere paradoksalt bliver ordet ”lille”,
når man opdager, at det er netop førstesatsen fra dette vilde, ukontrollerede
værk, som indleder Milos Formans verdensberømte film ”Amadeus” fra
1984. Filmen vandt ikke mindre end 4 Golden Globes og 8 Oscars. Ikke
overraskende at Forman har valgt denne symfoni som en indikation på, hvad
der venter os i mødet med hans unge, varmblodige og oprørske Wolfi.
VARIGHED CA. 15 MIN.
Den oprindelige tekst lyder i oversættelse:
1. I skal juble, I skal bryde ud i glædessang
O, I lyksalige sjæle!
Den højeste treenighed åbenbarer sig og der bedes fra alle sider:
Vis den ære!
2. Endelig er timen kommet hvor vi dyrker Gud i ånden og i sandheden, og
hans mægtige navn er på ethvert sted. Lad nu et offer være bestemt for
Gud, og lad os tre gange træde hen til Maria i tillid, hen til ærens styrke,
hen til barmhjertighedens trone, for at denne underdanighed kan blive
mere kærkommen.
3. Du, jomfruernes krone, giv os fred, giv ro til det oprørte sind, under
hvilket vort hjerte sukker.
4. Halleluja
VARIGHED CA. 18 MIN.
Men Mozart skrev således – i 1782 – endnu en serenade, ganske forskellig
fra den, som var blevet skrevet til brylluppet flere år før. Serenaden blev til på
ganske kort tid, og senere samme år vendte Mozart tilbage til partituret, som
han fandt var af så høj kvalitet, at der måtte blive en symfoni ud af det!
Den Haffner Symfoni, som vi kender i dag, blev således præsenteret første
gang i 1783 i Wien. Symfonien er i D-dur – den toneart, som Mozart benytter
mere end nogen anden i sine symfonier. Hertil kommer at alle Mozarts
serena­der er skrevet i D, og det store værk viser dermed at det oprindeligt er
født som – ja, en serenade.
Adam Fischer
Henriette Bonde-Hansen
DIRIGENTEN
SOLISTEN
Ungarnskfødte Adam Fischer (f. 1949) er uddannet på konservatoriet i
Budapest med videre studier i Wien. Han er en efterspurgt dirigent inden for
såvel opera som koncertrepertoire og har samarbejdet med en lang række
førende internationale koncert- og operahuse; herunder Wiener Staatsoper,
La Scala, Metropolitan, Wiener Philharmonikerne og London Philharmonic.
I 2001 debuterede han ved Bayreuth Festspillene med en succesombrust
udgave af Ringen, en præstation, der gav ham titlen ”Årets dirigent” i
Opernwelt 2002.
Henriette Bonde-Hansen (f. 1963) har i en generation været en af Danmarks
førende sopraner. Hun har med omhu og begavelse forvaltet sit talent og
står i dag på toppen af sin karriere med en blomstrende, virtuos stemme og
et enestående kunstnerisk overskud. Dette har ført hende til alle de store
europæiske scener og koncerthuse, hvor hun har sunget en lang række
Mozart roller og medvirket i koncerter med repertoire spændende fra de
store messer og oratorier af Bach, Händel, Haydn og Mozart til Beethovens
9. symfoni, Brahms’ “Ein Deutsches Requiem”, Liszts “Christus”, Mahlers
2., 4., og 8. symfoni og Nielsens 3. symfoni. For nylig har hun indspillet
Bizets “Ivan IV” og Cimarosas “Les Horaces et les Curiaces” sammen med
Orchestre Philharmonique de Radio France dirigeret af henholdsvis Michael
Schønwandt og Fabio Luisi. Sammen med DR UnderholdningsOrkesteret
under ledelse af Adam Fischer har hun indspillet en række mindre kendte
Mozart-operaer.
I 1998 tiltrådte han som chefdirigent for DR UnderholdningsOrkesteret – et
møde som skulle blive til et i dag 17 år langt kærlighedsfuldt ægteskab
mellem en stor musiker og han prisbelønnede ensemble. Med ”Den første
­Mozart” fornys ægteskabsløftet samtidig med at orkesteret skifter navn til
Danmarks Underholdningsorkester.
Tekst: Peer Kjær Andersen, Claus Johansen (bearb.), MWJ.