Peter har to defekter i sit sprog. Den ene defekt viser, at han kan udtrykke en hel
sætningspassage fejlfrit, men her forstår han ikke indholdet i ordens selvstændighed.
Den anden defekt viser sig, når Peter vil udtrykke et indhold om omverden, som hans
ordforråd ikke dækker. Tilsammen danner det et sprogligt paradoks, fordi de to defekter
imidlertid er hinandens modpoler. Med det udgangspunkt har jeg valgt at undersøge
fænomenet nærmere. Hvordan formår han at finde konsensus mellem udtryk, indhold
og grammatik, og hvad fortæller det om hans sprogtilegnelse? Og er det overhovedet
muligt at adskille semantik fra grammatik, som Chomsky hævder, man kan?
Peter formår i mange tilfælde ikke at skelne mellem ords betydningsrelationer og deres
prototypestruktur. Det gælder især substantiver. Det betyder, at han ikke har en logisk
ordning af betydningerne inden for samme semantiske felter. Det er det fænomen, man i
sprogtermer kalder for hyponymi. Inden for semantikken er der overordnede
(hyperonyme)
og
underordnede
(hyponyme)
ord.
Sammen
danner
det
et
begrebshierarki, som for eksempel kan se således ud for begrebet mad:
Begrebshierarkiet viser, hvordan man kan specificere eller generalisere sit sprog:
”Det er leksemerne på basisniveauet som børn og udlændinge typisk tilegner sig først.
niveauerne under basisniveauet tilegnes hvis man har brug for specialiseret viden […]
Niveauerne over basisniveauet er abstraktioner”
Leksemer kan henvise til færre og færre fænomener jo længere, de kommer ned i
hierarkiet. Peter viser, at han ikke kan organisere begreber i et tilsvarende
begrebshierarki. I mange tilfælde, kan han ikke finde et fællesbegreb for de hyponymer
han har i sit ordforråd:
Det er interessant, at Peter udmærket er klar over, hvilke begreber der hører under
samme begrebshierarki. Han ved altså, at hest, ko, kat og hund er under den samme
semantiske kategori, men han kan ikke adskille de indbyrdes relationer, og derfor har
han svært ved at skelne mellem hyponymernes individuelle mening. Det samme gælder,
når han skal kategorisere frugt. Han ved, at et æble, pære osv. har noget tilfælles, men
han kan ikke placere det som hyponymer til frugt. Overordnet kan man stille to
forudsætninger for hyponymi op:
Overbegreber har stort begrebsomfang og mindre begrebsindhold
Underbegreber har lille begrebsomfang og større begrebsindhold
Peter kender ikke til denne begrebsstruktur, og derfor kan han ikke identificere
underbegreberne med overbegrebet. For ham er frugt og pære højst sandsynligt to vidt
forskellige identiteter, som kan struktureres som hyponymer under samme kategori. Et
lignende semantisk defekt gælder, når Peter skal organisere andre substantiver i
begrebshierarkier:
Her er hyperonymet bold, og alle andre runde genstande i Peters erfaringsunivers
bevæger sig inden boldens begrebshierarki. I dette eksempel er en yoyo og tallerken lig
med en fodbold. Peter er formentlig i gang med at opfatte, at der findes disse
begrebshierarkier. Ligeledes ser det ud, når han siger dardar [traktor] og peger på en
bil. Det viser, at han er bevidst over, at disse to genstande befinder sig i samme
semantiske struktur, køretøjer. Han kender altså fællesnævneren ved de to genstande,
men han kan ikke finde et fælles begreb. I stedet for at skabe et begrebshierarki, så
konnoterer han i stedet for hyperonymet med hyponymet, så der hverken er
overbegreber eller underbegreber. Således befinder begreberne sig i samme
indholdskategori, men ordene har samme værdi.
Hvad viser det så om Peters
semantiske evner? Ifølge de to forudsætninger fra før, så tyder det på, at han rummer
mere kapacitet til et stort og specificeret begrebsindhold, end han rummer
begrebsomfang. Samtidig viser det, at han har tendens til at generalisere over dette
begrebsindhold, så to begreber inden for sammen begrebshierarki bliver konnotative;
køretøj = bil = traktor. Betydningsfelterne hjælper Peter med at samle ting, der hører
sammen. Han kan altså danne en forståelsesramme, men han er ikke i stand til at
gennemskue ordenes værdi inde i forståelsesrammen.
Dermed opstår der ikke en opdeling mellem de mere specifikke og mere generelle
medlemmer, og han kan ikke kategorisere ord.