1 August 2013 Kære nye 1.g elev Velkommen til N. Zahles Gymnasium. Når du træder ind af dørene på N. Zahles Gymnasieskole bliver du en del af skolens mere end 160 års historie. Måske er du allerede Zahlenser og fortsat fra grundskolen, men lige gyldigt hvor du kommer fra, vil vi byde dig velkommen til 3 fordybende, faglige og festlige gymnasieår. Du har valgt et privat gymnasium, hvor faglighed, fordybelse og samarbejde er i højsædet. Det er også et lille gymnasium, hvor alle hurtigt lærer hinanden at kende og har en naturlig omsorg for den enkelte med respekt for fællesskabet. Zahles Gymnasium er en meget gammel skole, med mange stolte traditioner, men det er også en af vores værdier, at udvikling og fornyelse sker efter enhver tids behov. Derfor har vi også sidste år bygget skolen om, sådan at vi har fået en bedre kantine, et auditorium og et større studieområde, hvor du kan arbejde alene eller sammen med dine kammerater og få vejledning af din lærer, når der fx er dansk-historieopgave, andre tværfaglige aktiviteter eller lektiecafe om eftermiddagen. Det betyder også at du kan nyde udsigten over Københavns tage fra vores tagterrasse, efter at du har haft undervisning i et up-to-date auditorium. Med denne folder vil vi gerne fortælle dig lidt om skolen og give dig nogle praktiske oplysninger, så du er nogenlunde forberedt på, hvad der venter dig, når du møder op på skolen tirsdag den 13. august. I den første del af folderen kan du læse mere om introforløbet, og i den anden del: Zahles ABC, kan du læse om skolens mange forskellige aktiviteter og regler. Mvh. Ledelsen Anne Birgitte, Sven, Karin, Camilla, og Mette (Barselsvikar for Camilla, elevrelaterede arbejdsopgaver). 2 Indholdsfortegnelse Hvem er hvem og hvem tager sig af hvad? ...........................................................................4 N. Zahles Skole før og nu..................................................................................................................5 Sådan finder du rundt på skolen .................................................................................................6 Introforløb .................................................................................................................................................6 Introtur........................................................................................................................................................7 Teams ...........................................................................................................................................................8 Skoleårets forløb....................................................................................................................................8 Zahles ABC ................................................................................................................................................9 Akademiet for talentfulde unge (ATU) ........................................................................................... 9 Caféer ................................................................................................................................................................ 9 Deltagelse og fravær ................................................................................................................................. 9 Elevrådet .......................................................................................................................................................10 Fester...............................................................................................................................................................10 Fællesarrangementer .............................................................................................................................11 Fællesudvalget ...........................................................................................................................................11 Gymnasievejledning ...............................................................................................................................11 Idræt ................................................................................................................................................................12 Internationalt samarbejde ..................................................................................................................12 Juleindledning ...........................................................................................................................................13 Kantine...........................................................................................................................................................13 Karakterer ....................................................................................................................................................13 Lectio...............................................................................................................................................................13 Lektieværksted..........................................................................................................................................13 Lommeregner, computer og ordbog ..............................................................................................14 Morgensamlinger ......................................................................................................................................14 Musical ...........................................................................................................................................................14 Rygning ..........................................................................................................................................................14 Skabe ...............................................................................................................................................................15 Skrivetimer ..................................................................................................................................................15 Studie- og ordensregler ........................................................................................................................15 Talentpleje....................................................................................................................................................15 3 Hvem er hvem og hvem tager sig af hvad? Rektor Anne Birgitte Klange (AK) er skolens allerøverste chef med det overordnede ansvar for alting. Kan findes i lokale 510 Vicerektor Karin Ravn Gade (KG) er skolens næstkommanderende. Kan findes i lokale 511a Pædagogiske ledere: Sven Lund-Rasmussen (SL) Står for blandt andet fag- og timefordeling og eksamen Kan findes i lokale 511b Camilla Morild Andersen (CA) Tager sig af ting som fravær, gymnasievejledning og administration af sociale arrangementer. Vikar Fra august-marts vikarierer Mette Rilstoft Nilsson (MRN) for CA, da hun er på barsel. Kan findes i lokale 512b Sekretær Lene Winther (LW), Kasper Rofelt (KA) Kan findes på sekretærkontoret i stuen i gymnasiets bygning. Servicemedarbejdere Martin Nielsen Træffes overalt på skolen. 4 N. Zahles Skole før og nu N. Zahles Gymnasieskole er en del af den selvejende institution N. Zahles Skole, som blev grundlagt den 1. maj 1851 af Natalie Zahle (1827-1913). Natalie Zahle er en pionerskikkelse i dansk skoleliv. Ud fra ønsket om at skabe lige vilkår for mænd og kvinder på det uddannelsesmæssige område påbegyndte hun i 1851 et reformarbejde som førte til oprettelsen af først et seminarium, siden en barneskole og et gymnasium. Hendes skole blev et forbillede for alle landets højere pigeskoler, og elevtallet i hendes skoleafdelinger voksede fra 50 i 1852 til 500 i 1877 og til ca. 1100 i år 1900, hvor hun trak sig tilbage. Efter en beskeden start i Kronprinsensgade, nødvendiggjorde et hastigt voksende elevtal en flytning til nye og større lokaler. Skolen flyttede derfor kort efter til større lokaler på Gammel Strand og i oktober måned 1877 indviedes Gymnasieskolens nuværende bygning på Nørre Voldgade. Heri videreudviklede Natalie Zahle sin skole, knyttede nye uddannelser hertil og formåede at holde disse sammen, så de udgjorde en helhed, samtidig med at det lykkedes for hende at bevare det pædagogiske særpræg som var grundstenen i N. Zahles Skole. Med de ændringer som lovgivningen betingede, har skolen fortsat sit virke på det oprindelige grundlag og således, at formålsparagraffens ord “efter hver tids behov” hele tiden har været retningsgivende. At gymnasiet er privat betyder bl.a. • at faglighed samt den enkelte elevs personlige udvikling og trivsel er nøglebegreber for os i den daglige undervisning • at vi prioriterer studiemiljøet på skolen og tilbyder lektiecafeer med lærerdeltagele 5 Sådan finder du rundt på skolen N. Zahles skole har ligget samme sted siden 1877. Gymnasiet har en hovedbygning, men nogle lokaler er placeret i tilstødende bygninger, som kan nås gennem trapper. Det kan være forvirrende at finde rundt først, men heldigvis bevæger vores trapper sig ikke som Harry Potters Hogwarts, og du vil lynhurtigt lære at finde rundt. Og med nybyggeriet er det blevet lidt lettere. Introforløb De første fire uger på Zahles Gymnasieskole kaldes introforløbet. Det er i løbet af disse dage og uger, at du igennem en række arrangementer og undervisning skal finde ud af hvordan det er at være elev på NZG. 1.skoledag 1. skoledag starter tirsdag d. 13. august kl. 9.30 i Zahlen. Den første skoledag er altid en spændende dag med mange nye indtryk og nye ansigter. Men vi har strikket et program sammen, der gerne skulle sørge for, at du både lærer skolens bygninger, dine klassekammerater, dine lærere og en helt masse andet at kende på rekordtid. 1. skoledag vil rektor byde dig og dine nye klassekammerater velkommen. Efter mødet i Zahlen samles I klassevis, hvor I vil få mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende. Du vil også møde dine teamlærere, dvs. de lærere som er særligt knyttet til din klasse. Efter frokost skal I på O-løb, hvor I igennem en masse udfordringer og opgaver skal lære skolen lidt bedre at kende. Hvis vejret tillader det, slutter hele 1.g- årgangen med at hygge sig i H.C. Ørstedsparken. 6 Introtur Alle 1.g klasser skal på Introtur til Trelleborg ved Slagelse. 1.a skal af sted i dagene 14. -15. august. 1.d skal af sted i dagene 15.-16. august. 1.b skal af sted i dagene 19.-20. august 1.c skal af sted i dagene 21.-22. august Introturen består både af undervisning og sociale arrangementer. De helt specifikke oplysninger om programmet og hvad du skal have med, vil du få udleveret af dine teamlærere på 1.skoledag. Du vil også kunne se det på skolens hjemmeside fra den 1. august. Introturen er 100 % alkoholfri. Introperioden Når man ikke er på introturen, er der et særskema, hvor du bl.a. skal introduceres til et mini-forløb i dansk og samfundsfag om demokrati. I denne forbindelse vil der komme en oplægsholder og fortælle om unge i demokratiet. Du skal også helt ned i det lavpraktiske demokrati på skolen. For klasserne skal vælge elevrådsrepræsentanter og repræsentanter til skolens mange andre udvalg. De ældre elever vil derfor også komme forbi, for at fortælle lidt om, hvad det indebærer at sidde i elevrådet på Zahles. Du skal også ud og ryste danseskoene lidt. Der er nemlig en stærk tradition på Zahles om, at alle elever skal kunne danse lanciers. Det får du bl.a. brug for til skolens årlige gallafest. Fredag d. 23. august er der caféaften for alle 1.g og 10.-klasserne. Caféen er arrangeret af skolens caféudvalg og introeleverne. Caféaften varer fra kl. 18.30-22.00, og er alkoholfri. Uge 35 og 36: Almindelig skolegang, samt 5 timers undervisning i brug af Lectio, Word og Excel. Klasserne bliver i løbet af perioden fotograferet. Fredag d. 30. august: Cajs Cup – Idrætsdag, hvor klasserne dyster mod hinanden. Om aftenen er der Introfest fra kl.18.00-24.00. Hele 1.g årgangen spiser middag sammen, og efter middagen er der prisuddeling. Byvandring. En af dagene i introugerne skal du på en byvandring med fokus på demokrati. Nogle af klasserne skal på et opgave-løb rundt til det politiske systems forskellige magtinstanser. Her går turen blandt andet forbi Christiansborg, Nationalbanken, rådhuset og politigården. 7 Army of Utopia: 1.g klasserne skal i uge 36 deltage i en kunstnerisk workshop. Her skal eleverne sammen med haitianske og danske kunstnere udsmykke en hær af mandshøje soldater skåret i krydsfiner, som på den ene side viser dystopia, deres frygt, og på den anden side Utopia, deres drømme og visioner for fremtiden. Figurerne skal indgå i en udstilling på Dronning Louises Bro i forbindelse med IMAGES FESTIVAL. Forældreaften Onsdag d. 11. september er der forældreaften. Aftenen starter med en fælles velkomst i Zahlen med rektor. Resten af mødet foregår klassevis. På mødet stifter forældrene nærmere bekendtskab med skolens ledelse, klassernes team og faglærerne. Forældrene informeres om skolens værdigrundlag, elevernes rettigheder og pligter og rammerne for forældresamarbejde. Teams Lærerteamet tager sig af din klasse både socialt og fagligt. I løbet af året afholdes mentorsamtaler med hver enkelt af jer, for at høre om I trives socialt og fagligt. Der afholdes også et møde mellem to klasserepræsentanter og teamet om klassen. Lærerteamet omkring din klasse koordinerer så vidt muligt undervisningen i de forskellige fag så der kommer en sammenhængende helhed ud af det, og de sørger for at de skriftlige afleveringer bliver jævnt fordelt over hele skoleåret. Team 1.a: Carsten Rygner (CR) og Troels Møller Pedersen (TMP) Team 1.b: Birgitte Buch (BB) og Marie Flygge Juul (MFJ) Team 1.c: Rasmus Gottschalck (RG) og Mette Grønborg (GR) Team 1.d: Gunner Erik Brunke Munk (GB) og Anna Cathrine Ballisager (AB) Skoleårets forløb I løbet af skoleåret skal du deltage i den faste skemalagte undervisning og alle de andre forskellige arrangementer: ekskursioner, AT-forløb (AT = Almen studieforberedelse), sportsarrangementer, fællestimer og meget mere. Hold derfor øje med Lectio! Her vil alle arrangementer, ferier, ændringer og aflysninger også komme til at stå. 8 Zahles ABC Akademiet for talentfulde unge (ATU) Akademiet gennemfører forskellige seminarer og events for de særligt talentfulde unge, mens de går i gymnasiet. I forårssemesteret vil de blive tilbudt en forelæsningsrække om at tænke akademisk og i sommerferien kommer alle på en uges sommercamp. I 2.g er fokus på akademisk formidling, og forskellige universiteter tilbyder 8 forelæsninger. I sommerferien bliver ATUmedlemmerne tilbudt 1-3 ugers sommeruniversitet i Danmark eller i udlandet. Efter de tre år som ATU-medlem får hver deltager udstedt et diplom som udleveres ved en højtidelighed af Undervisningsministeren Caféer På Zahles har vi – så vidt muligt - en eftermiddagscafé hver måned. Caféerne er arrangementer der afholdes i kantinen. Her inviteres alle zahlensere indenfor til en varm atmosfære med masser af musik og hygge. Om sommeren benytter vi os gerne af vores lækre udendørs terrasse, hvor man i sommermånederne kan nyde aftensolen. Caféerne ligger oftest fredag eftermiddag. Tjek også facebook-siden ”nzg caféaftener” ud! Deltagelse og fravær Det er frivilligt at gå i gymnasiet, og derfor er det ikke alene lærerens ansvar at du lærer noget. Undervisningen er et samspil mellem lærer og elev. Du har med andre ord også selv ansvar for det, du skal lære i gymnasiet. På gymnasiet kan du ikke få en eksamen, men du kan tage en eksamen. For at få noget ud af undervisningen må du tilegne dig viden, dvs. læse lektier og deltage aktivt i timerne. I gymnasiet er der mødepligt til timerne, og hvis du overholder denne, får du ikke problemer med at gå til eksamen på normale vilkår. Du skal give skolen besked når du er syg, og efter et ‘ikke planlagt fravær’ skal du give besked om årsagen hertil. Ved længerevarende sygdom kan skolen stille krav om lægeattest, der betales af eleven. Du skal give besked i Lectio. Det er ved sygdom af stor betydning, at skolen er i besiddelse af alle relevante oplysninger for eventuelt at kunne tilbyde dig særlige hjælpeforanstaltninger. Hvis dit fravær fra undervisningen skønnes at være stort, vil skolen gribe ind. I skønnet vil indgå en vurdering af det samlede fravær og en vurdering af fraværet i enkelte fag. Hvis dit fravær skønnes at være for stort, vil skolens gymnasievejleder tage en samtale med dig. Forsætter fraværet med at være for 9 stort, vil du modtage en skriftlig advarsel, og skolen kan indføre en sanktion. En typisk sanktion på alt for meget fravær er en henvisning til at aflægge prøve i alle afsluttende fag på det pågældende klassetrin, og hvis du er over 18 år, kan vi tage din SU i den periode, hvor du har for meget fravær. Fra Undervisningsministeriets vejledning til bekendtgørelsen om Studie- og Ordensregler skal citeres: ”Der er mødepligt til undervisningen. Alle former for fravær, herunder fravær fra enkelte timer, medregnes som fravær. Det gælder uanset årsagen til fraværet, og uanset om fraværet er velbegrundet. Der findes i de gymnasiale uddannelser ingen ”ret” til fravær og dermed ingen godkendte fraværsgrunde, bortset fra de særlige tilfælde, hvor en elev har fået godkendt fravær til et udlandsophold efter reglerne herom eller fået godkendt orlov. Det vil sige, at fravær i forbindelse med tog- og bus-forsinkelser, sygdom, læge- eller tandlægebesøg, session eller barsel mv. samt ferie og fridage uden for skolens ferieplan tæller med ved den objektive registrering af fravær.” Elevrådet Det at gå på Zahle er andet end blot den almindelige undervisning og de mange sociale aktiviteter. Vi har også et velfungerende elevdemokrati, hvor alle elever får mulighed for at blive hørt - især hvis de sidder i elevrådet! Elevrådet holder løbende møder (ca. 1 gang månedligt), hvor de tager stilling til alle ting, der vedrører eleverne. Det er både sager fra skolens ledelse og lærere og ting, de selv vælger at tage op til debat. Elevrådsformandskabet vælges ved en afstemning for alle elever på skolen og sidder et år ad gangen. Elevrådsarbejdet er en spændende og interessant del af det at gå i gymnasiet, og man bestemmer selv hvor meget tid arbejdet i elevrådet skal tage. Elevrådsformændene arbejder konstant på at forbedre de ting, der er mulige for at gøre skoledagen bedre for alle, og at gøre det mere attraktivt at gå på Zahles. Alle er velkomne til at komme med forslag til elevrådet eller være med til møderne. Fester På Zahles Gymnasium holder vi elevfest ca. en gang om måneden. Det er selvfølgelig eleverne og elevernes festudvalg der sørger for, at festerne bliver et hit. Festudvalget består af elever fra alle klasser og årgange. Det er i festudvalget det bliver besluttet, hvilket fest-tema der skal være og meget andet. Udvalget har tradition for at spise sammen inden festen går i gang. 10 Fællesarrangementer Cirka 6 gange om året afholder Zahles et fællesarrangement for hele skolen. Arrangementerne er af forskellige faglig karakter, og der er mødepligt. Eleverne har igennem elevrådet og fællesudvalget stor mulighed for at påvirke, hvad vi skal lave til arrangementerne. Fællesudvalget I skolens fællesudvalg træffer man vigtige beslutninger om introduktionsdage, studiedage, emnedage, fællesarrangementer, fester, sportsstævner og meget andet. Fællesudvalget arbejder også med forslag til skolens ordensregler og undervisningsstruktur. Arbejdet i Fællesudvalget foregår i samarbejde med relevante teams, faggrupper, lærere og udvalg. Hvis du har lyst til at være medlem, så henvend dig til elevrådet. Gymnasievejledning På Zahles har vi besluttet os at fokusere 100 % på at hjælpe jer elever igennem et godt gymnasieforløb. Dvs. et forløb med et minimum af fravær, tryghed i klassen samt faglig og social hjælp, hvor der er brug for det i hverdagen. Gymnasievejlederen tager sig endvidere af spørgsmål vedrørende valg af studieretning, valgfag og SU, og har du brug for at tale med en voksen om forhold af mere privat karakter, er det også gymnasievejlederen du kan henvende dig til. Når det gælder personlige forhold, har gymnasievejlederen altid tavshedspligt. Gymnasievejlederen har som udgangspunkt åbent en Gymnasievejlederens træffetider kan ses på lectio i skemaet. time hver dag. Skolen har to faste gymnasievejledere, Camilla Morild Trolle (CA) og Filip Pascal Fabricius Oehlenschläger (FO). I perioden fra august-marts vikarierer Mette Rilstoft Nilsson (MRN) for Camilla, og fra august-januar vikarierer Vicki Würtz Allouche (ViW) for Filip. Selve vejledningen til studier efter gymnasiet tager Studievalg København sig af. Pia fra Studievalg kommer på besøg flere gange om året og 3.g´erne bliver også inviteret til et stort studiearrangement i Bella Center. 11 Idræt Når der står idræt på skemaet, bliver du og din klasse kørt i bus til Grøndalscenteret, hvor der er fine muligheder for at dyrke både boldspil, ketcherspil og rytmisk idræt. Der er gode faciliteter her, og ud over den daglige undervisning deltager skolens elever ofte i gymnasieskolernes forskellige boldturneringer. I perioder undervises 1.g-klasserne i svømning på Institut for Idræt. Desuden er der 1.g-idrætsdag i december og en endags skitur til Isaberg i februar, såfremt føret er til det. I 2.g er det meste af idrætsundervisningen koncentreret i nogle få uger for at skabe en bedre sammenhæng mellem idrætsteori og praktik. Den ene af disse koncentrerede perioder er en uge i november, hvor alle 2.g-klasser tager til La Santa. Her bliver I undervist i forskellige praktiske discipliner og i idrætssociologi og idrætshistorie. Senere på året tager hele 2. g årgangen på en tredages skitur til Branäs, hvor I enten står på slalom eller snowboard. Ud over det rent idrætsfaglige giver disse arrangementer nogle gode sociale oplevelser sammen med hele årgangen. For de to idrætsforløb i 2. g skal du betale i alt ca. 5000 kr. Internationalt samarbejde Zahle har en lang tradition for samarbejde og udveksling med skoler i Europa. Dette internationale samarbejde vægter vi meget højt, da vores elever har stort udbytte af disse møder, både sprogligt, kulturelt og socialt. Skolen har siden 1994 været mere eller mindre fast deltager i Comenius skoleprojekter under EU. Vi har derfor partnerskoler som vi har kendt i rigtig lang tid, og som vi har et virkelig godt samarbejde med. I øjeblikket har vi partnerskoler i Stuttgart, Bad Tölz, Sindelfingen, Edinburgh, Budapest, Landskrona og Rom, som alle er involveret i vores nuværende projekt: Politeia. Elever på Zahles har mulighed for at komme på individuel udveksling på vores partnerskoler i Stuttgart i Tyskland eller i Saint Herblain ved Nantes i Frankrig. Opholdet finder sted i oktober måned og varer typisk 10 dage. Indkvartering sker hos elever på partnerskolen, og under opholdet følges undervisningen på skolen. Erfaringsmæssigt er ikke mindst det faglige udbytte af disse ophold stort for den enkelte elev. I forårssemestret er der genbesøg af elever fra disse skoler på Zahle. Dette har især undervisningen i fransk og tysk stor glæde af. Spørgsmål om det internationale arbejde kan rettes til Anna Cathrine Ballisager (AB) og Kirstine Kastbjerg (KK). 12 Juleindledning Traditionen tro afholdes der hvert år fælles juleindledning for alle elever fra 0. klasse til 3.g i Domkirken. Her optræder skolens elever både fra grundskolen og gymnasiet. Efter Juleindledningen inviteres gymnasieeleverne til æbleskiver og gløgg i kantinen. Kantine I forbindelse med skolens ombygning, er der etableret et nyt og lækkert kantineområde. I år åbner en ny og Økologisk kantine. Her kan man købe sandwich, forskellige salater, kage, frugt og vand. Kantinen er åben fra morgen til eftermiddag. I kantinen er der også borde og stole, udsigt over byen, adgang til en lille og en stor tagterrasse. Og sidst, men ikke mindst: det er i kantinen at bordfodboldbordet står. Karakterer I gymnasiet får man standpunktskarakterer to gange om året, i november og marts måned. Disse karakterer er en del af den løbende evaluering. Ved skoleårets afslutning får man standpunktskarakterer i de fag, der ikke afsluttes. I de fag, der afsluttes, får man en endelig årskarakter. Lectio Lectio er skolens intranet, dvs. det er via lectio, at vi kommunikerer med hinanden på skolen. Det er også her, man kan se sit skema, sine lektier og masser af andre ting. Efter introturen vil du få et mini-kursus i lectio, så du lærer de mange forskellige funktioner at kende. De fleste ting på lectio kan kun ses via en personlig kode. Den vil blive udleveret til dig på 1. skoledag. Allerede nu kan du dog se dit skema hjemmefra via skolens hjemmeside: www.zahlesgym.dk -> lectio -> dit navn. Lektieværksted På Zahles vil vi gerne hjælpe dig gennem din skolegang. Derfor afholdes der foruden skrivetimer, også frivillige lektieværksted, hvor du kan komme og få hjælp til at lave dine lektier. Tirsdag eftermiddag er der mat-nat, som afholdes i samarbejde med matematikcenteret. Her kan du få hjælp af universitetsstuderende fra naturvidenskabelige fag. Onsdag er der lektieværksted i en række af gymnasiets fag. Her kan du få hjælp af skolens egne undervisere. Det er forskelligt fra gang til gang hvilket fag du kan få hjælp i – det afhænger af hvilken lærer der er til stede. 13 Lommeregner, computer og ordbog Vent med at anskaffe disse ting til du har mødt dine sprog- og matematiklærere. Vi har nogle anbefalinger som du bør høre inden køb. Du skal regne med, at du skal have en computer til skolebrug, og den skal ikke være mere end to til tre år gammel. Morgensamlinger Vi har morgensamling hver 2. uge, med undtagelse af nogle ganske få gange. Morgensamlingen er for alle klasser, og der er mødepligt. På morgensamlingen får eleverne informationer fra rektor, elevråd og andre udvalg. Klasserne forbereder på skift kreative indslag og bestemmer sang. Musical Går du også og drømmer om dine ”15 minutes of fame”? Then you’re in luck! Zahles opfører nemlig hvert skoleår en musical. Det endelige tema for musicalen vil blive meldt ud i begyndelsen af skoleåret, og selve forestillingen kommer til at løbe af stabelen umiddelbart efter nytår (uge 3). Derfor: hvis du går rundt med en sanger/ skuespiller/ musiker/ kostumier/ kulissedesigner/ sminkør/ regissør i maven, er dette din store chance! Meld dig når du får chancen og vær med til at give Zahles en sjov, musikalsk og kreativ vitaminindsprøjtning! Ringetider Skoledagen er opdelt i moduler af 90 minutters varighed. Af praktiske grunde fremtræder modulerne i skemaet i lectio som delt i to lektioner, hver af 45 minutters varighed, adskilt af en pause på 5 minutter. 1. modul: 2. modul: 3. modul: 4. modul: (5. modul: 15:35 - 17:10) 08:05 10:00 12:05 13:50 - 09:40 11:35 13:40 15:25 Rygning Rygning er ikke tilladt. Skolen er 100 % røgfri. Benyt muligheden til at holde op med at ryge! 14 Skabe Alle elever på Zahles har muligheden for at få deres eget personlige skab. Den første skoledag får man at vide, hvilket skabsnummer man har fået tildelt. Man skal selv lave en kode til skabet, som man kan huske, og man har ansvaret for skabet i den tid, man går på skolen. Skrivetimer For at hjælpe dig med at komme i gang med de mange skriftlige opgaver der skal laves i gymnasiet, er der hver uge lagt en skrivetime ind i dit skema. I denne time skal du arbejde med dine skriftlige opgaver og rapporter. Det er forskelligt fra uge til uge hvilket fag du har skrivetimer i. Studie- og ordensregler På hjemmesiden kan du se de detaljerede Studie- og ordensregler. Hovedprincippet er, at man skal opføre sig hensynsfuldt. Således skal man rydde op efter sig selv både i kantinen, i klasselokalerne og i biblioteket/studiecenteret. Når man forlader et undervisningslokale, skal stolene sættes op; ellers bliver der ikke gjort rent. Der må ikke indtages alkohol på skolen undtagen i forbindelse med fester. Talentpleje På Zahles har vi fokus på at finde og udvikle dit talent. Foruden ATU, kan eleverne på opfordring fra deres lærere deltage i forskellige faglige olympiader, mentorordninger og i Projekt Forskerspire. På skolens hjemmeside kan du finde yderligere informationer. Vi glæder os til at se jer! 15 16
© Copyright 2024