2013 TIRSDAG 23. JULI SLAGELSE · KORSØR · SKÆLSKØR · HASHØJ · SEKTION 1 5 GULD-EVENTYR: Salih Elaldi fra Slagelse vil eksportere guld fra Ghana til Tyrkiet. Det ser ud til at lykkes. Netværk er rigtigt guld værd AF PER VAGNSØ D et lyder vildt, men det er rigtigt nok. Salih Elaldi, der driver guldhandel fra butikken Golden Trade på Sorøvej, har en drøm om at købe guld i Ghana og eksportere det til Tyrkiet. Nu er drømmen kommet et skridt videre virkeliggørelse, efter at det lokale eksport-initiativ Global Trade Network har sat ham i forbindelse med Albert Enchill i Ghana. Global Trade Network er et nationalt netværk for nydanskere, som Slagelse Kommune står bag. Her mødtes Salih Elaldi og Albert Enchill, der stammer fra Ghana, og de to har slået sig sammen. - Salih har erfaring med guldbranchen. Det har jeg ikke, men jeg kender Ghana, og med mine kontakter og netværk i landet kan jeg hjælpe med at minimere risikoen for, at han bliver snydt, forklarer Albert Enchill. Salih Elaldi har nemlig været nervøs for at starte guldeventyret på egen hånd i et fremmed land. - Jeg har selv været i Ghana, og jeg har også selv skaffet mig nogle kontakter, men i og med at jeg ikke kender dem, er det svært at vide, om de er til at stole på, siger han. Deres plan er nu at finde en lokal partner, som skal opkøbe guldet i Ghana, hvor det kun ligger tre meter under jorden. Derefter skal det eksporteres til Tyrkiet, raffineres og sælges på guldbørsen, hvor prisen er god. Lige nu er vi i en proces, hvor vi har fundet en partner, som kan etablere kontor dernede. Han har også kontakt til en borgmester, som meget gerne vil være med i sådan et projekt, siger Albert Enchill. Kun første skridt Guldet bliver formentlig kun første skridt i deres samarbejde. Salih er nemlig også i gang med at udnersøge mulighederne for at eksportere entrepre- Albert Enchill, til venstre, og Salih Elaldi har fundet sammen og går efter guldet i Ghana. Pressefoto nør-maskiner. - Når man handler med guld, er der ekstra mange regler og ekstra me- get kontrol. Men når man først har tilladelserne til at handle med guld, bliver det lettere, fordi folk har tillid til, at der ikke er nogen stor risiko ved at handle med én, siger Salih Elaldi. Tanken bag Global Tra- de Network er at føre indvandrere sammen for at skabe nye forretnings-muligheder. ■ SLAGELSE: Fuglebjerg Flytteforretning er ved at flytte ind i den tidligere lakridsfabrik på Fabriksvej i Slagelse på grund af pladsmangel. Sofaer og skriveborde i stedet for bolsjekogere AF CHRISTINA K ABEL & ANNIK A FOSSÁ Opbevaring af ting for private og firmaer er mere og mere efterspurgt, og det kan de mærke i Fuglebjerg Flytteforretning, som nu udvider deres lager. De er nemlig ved at flytte ind i den tidligere lakridsfabrik, fordi deres lager i Fuglebjerg ikke længere er stort nok. - Der er stor efterspørgsel på at få ting opbevaret i øjeblikket. Blandt andet fordi folk ikke tør at købe et nyt hus, før det gamle er solgt. Og så kommer de ofte til at stå med nogle måneder, hvor de skal bo i lejet sommerhus eller i en campingvogn. I øjeblikket er ingen af vores store 20 fods stålcontainere med plads til 30 kubikmeter ledige, og vi har altså 45 af dem. Det er aldrig sket før, fortæller Ove Ahn Olofsen. Ove Ahn Olofsen ejer Fuglebjerg Flytteforretning, som er i fuld gang med at flytte hele opbevaringslageret fra Fuglebjerg og ind i en del af de bygninger på Fabriksvej i Slagelse, hvor Leaf tidligere lavede slik. Her er der omkring otte meter til loftet, og det er » Der er stor efterspørgsel på at få ting opbevaret i øjeblikket. Ove Ahn Ovesen, Fuglebjerg Flytteforretning Fuglebjerg Flytteforretning har travlt med at leje både de mindre træcontainere og de større i stål med plads til et helt indbo ud. Her er det Berit Stage og Ove Ahn Olofsen, som er ved at flytte ind på lageret. Foto: Christina Kabel en stor fordel for flytteforretningen, da flyttebilerne kan kør helt ind og læsse containerne af på deres endelige plads med det samme – i tørvejr. - Vi har også investeret i en ny lastbil, der selv kan læsse de store stålcontainere af og på, men vi kan ikke rigtigt udnytte den i Fuglebjerg, fordi lageret er så lavloftet, at bilen ikke kan køre ind, fortæller han. Flytter måske det hele I dag har flyttefirmaet 1400 kvadratmeter lager i Fuglebjerg, og nu får de altså 2000 ekstra kvadratmeter i Slagelse. Firmaet har otte ansatte, og en tredjedel af omsætningen kommer fra de pengeautomater, som firmaet sætter op over hele Danmark for en stribe banker. - Den del bliver i Fuglebjerg. Men der er også lidt kontorlokaler med i Leaf-lageret, og det kan godt være, at vi på sigt flytter det hele til Slagelse, fordi det er nemmere at have alt samlet og fordi bygningerne her passer bedre end de lavloftede i Fuglebjerg, fortæller Ove Ahn Olofsen. Slagelse ligger godt Fuglebjerg ligger næsten midt mellem Slagelse og Næstved, men Ove Ahn Olofsen er ikke i tvivl om, hvor han gerne vil have det nye lager. - Slagelse ligger geografisk meget bedre end Næstved på grund af motorvejen, og vi har i forvejen hele psykiatrien i Region Sjælland som kunde, så det passer perfekt med det nye sygehusbyggeri. Og så har jeg fået et godt lager til en god pris, fortæller han. Hos Røsva Skadeservice, som har købt alle Leaf-bygningerne på cirka 21.000 kvadratmeter, men som kun bruger godt halvdelen af pladsen selv, er der også glæde over at have fået en lejer med potentiale til mere ind. - Fuglebjerg Flytteforretning er et rigtig fint match til vores skadeservice-virksomhed, og vi er glade for at få liv i de kvadratmeter, som vi ikke selv benytter, fortæller kommunikationschef i Røsva Skadeservice, Jesper Reutzer. ■
© Copyright 2024