Outside Pris 25kr. 6. og 7. klasse Refsvindinge Friskole Fredag d.2. november 2012 At række hånden ud Den ultimative ekstremsportsmand KAN BRINGE HÅB OG ÆNDRE LIVET Interview med Evans Balikuddembe – Told og Logistik Manager hos Læger uden Grænser i Kampala, Uganda classes” (anden del af folkeskolen). Bagefter lykkedes det mig at betale for et kursus i International Air Cargo Handling (IATA). Jeg fik et job lige efter i 2008, som toldassistent i en virksomhed ved navn Novamarine. ”Der skal så lidt til at gøre en forskel for et andet menneske ” For os i den rige del af verden, er det utrolig lidt penge, man skal undvære for at ændre et barns liv i Afrika. Flere bør gøre det! Min mor og far har tit fortalt om Evans, som kom ind i deres liv, dengang vi boede i Uganda. Vi flyttede til Kampala, da jeg var 2 ½ sammen med mine brødre og forældre, fordi min far skulle være direktør for en dansk virksomhed i Uganda. Evans blev hurtigt en af vores bedste venner, de fleste timer af dagen, var han sammen med mine brødre og jeg. Det var ekstremt svært at sige farvel til ham, da vi tog tilbage til Danmark. Jeg har bestemt mig for at kontakte ham for at spørge ham om, hvordan hans liv ændrede sig, og om det har været for det bedste. Så jeg interviewede ham over Facebook, fordi det er svært at kommunikere på andre måder. Interviewet er oversat til dansk. Hvem er du? Jeg hedder Evans Balikuddembe. Jeg er 26 år. Jeg har 11 søskende, 3 søstre og 7 brødre. Mine forældre bor i en landsby, som ligger langt inde i landet. Mine forældre er, hvad man kalder fattige. Her ses Evans familie i dag Foto: Privatfoto Hvad laver du nu? I 2010 fik jeg jobbet som Logistik and Toldmanager hos Medcins Sans Frontières (Læger uden Grænser ) i Uganda. Jeg sørger for, at læger modtager medicin og andre vigtige materialer, der hvor der skal ydes hjælp i fx Uganda, Sudan eller Congo. Faktisk studerer jeg videre ved siden af arbejdet, så jeg kan nå min drøm. Jeg er i gang med den 3. eksamen ud af 6, uddannelsen er en overbygning på den logistikuddannelse, jeg allerede har taget. Og sidste år den 18. juni blev jeg gift med min veninde igennem mange år Jesca Nayiga Or, og er nu far til en lille dreng Evian Ethan. Her ses min familie og jeg sammen med Evans (Nr. 2 fra venstre) Han skal af sted på kostskole. Det var i år 2004. Foto: Bo Andersen Gik du I skole som barn? Jeg gik til skolen som lå 24 kilometer fra vores landsby. Uddannelse i landsbyer var og er stadig meget begrænset. Jeg gik i skole. Barfodet. Jeg havde næsten ingen skolemateriale. Vi havde intet klasseværelse. Vi blev undervist under et træ. Hvor bor du nu? Jeg bor nu i MBALWA, Namugongo Namugongo, Kira Subcounty, district of Wakiso - 19 kilometer fra Kampala centrum. Hvordan lærte vi hinanden at kende? Jeg var 16 år, da vi mødtes lige uden for jeres første hus, på ”Mbyua Hill”- Det var lige inden I flyttede til det andet hus på plot 2 Chwa II Road. Jeg stod ved jeres port en dag og talte med jeres gartner Paul. Jeg fortalte ham, at jeg var ved at droppe ud af skolen, fordi min familie ikke kunne betale mere. Jeg spurgte ham, om han vil spørge sine arbejdsgivere, om jeg kun- ne få et job som ”chamba boy”(altmuligmand). Jeg blev ved med at komme til porten, indtil din mor kom kørende, mens jeg var der. Jeg kan huske nummer pladen UAE 451H, og at det var en Nissan Hardbody. Din mor var positiv og sagde, de skulle flytte, og at jeg kunne komme på besøg ugen efter. Det gjorde jeg, og det var sådan vi mødtes en gang i sommeren 2002. Hvorfor var det så vigtigt for dig? Fordi jeg kunne tjene lidt penge og dermed få mulighed for at blive ved med at gå i skole. Der gik rigtig lang tid, inden jeg fik mulighed for at tale med din mor. Hvad skulle du lave? Jeg hjalp, når jeg ikke var i skolen, og hver weekend skulle jeg ordne udendørs arealer og andre praktiske opgaver. I kraft af den økonomiske hjælp jeg fik fra dine forældre, var jeg i stand til at færdiggøre min “form 4 classes” (første del af folkeskolen) og starte på en kostskole Bethany High School, hvor jeg tog resten af ” form 6 Gjorde det en forskel at møde os og få hjælp til at studere? Ja da. Det ændrede alt for mig. Hvis ikke I havde været der for mig, ville jeg være ”lost”. Syntes du, det var sjovt at være hos os den gang? Ja – det var super sjovt og jeg elskede hver eneste dag, jeg var hos jer. Hvad er din drøm lige nu? Jeg har så mange drømme lige nu, at det vil tage lang tid at fortælle! Men hvis jeg skal vælge 3, så er det at blive International Logistik Konsulent, besøge jer i Danmark og se de Schweiziske Alper! Det er utroligt at tænke på, hvor langt er han kommet i livet. Min drøm er at rejse tilbage til Kampala for at besøge Evans, møde hans familie og se Uganda igen! Felix Baumgartner er et godt eksempel på en ekstrem sportsmand. Læs mere side 4 FRISKOLERNES EXTREME FLASHMOB Friskolerne er meget presset i øjeblikket bl.a. fordi nogle politikere omtaler friskolerne på en meget dårlig måde. Så nu har nogle friskoleforældre bestemt sig for at sætte fut i stemmebåndet og lave det fedeste Flashmob. Læs mere side 3 Ældre søger sexofre på Arto Flere ældre mænd søger sex på Arto og diverse ungdomssider. Flere piger er blevet misbrugt. Læs mere side 2 Redaktion 6. og 7. klasse på Refsvindinge Friskole Journalister og researchere: Thorstein, Cecilia, Josephine, Freja, Jonas G., Julie, Martin, Kamilla, Matilde, Siri, Miklas, Kristine, Mathilde, Simon, Frederik, Tobias Layouter: Camilla, Christian,Erik, Rikke, Patrick, Oliver S.H. Fotografer: Alberte, Sarah, Oliver H., Dominik, Jonas J., Benjamin, Caroline Foto: Benjamin Theill Af Cécilia Andersen Tegnere: Solveig, Jonas L., Sara Ude i Danmark Side 2 Fodbold med attitude Ude efter mål, hvis man skal klare sig i top 10 i superligaen. Odense Boldklub, bedre kendt som hold, det bliver vi nødt til at arbejde OB, ligger pt nr. 6 i superligaen på.” med Troels Beck i spidsen. Hans Henrik Andreasen, en del af Rasmus Falck er offensiv midtbaneforsvarskæspiller hos OB. den, siger: Hans Henrik Andreasen er lige nu ” Vi vil rigtig bænkevarmer hos OB, men spiller gerne vinde normalt i forsvarskæden og til sidst, en masse men ikke mindst, Troels Bech, OB´s kampe, men nye træner, som er kommet fra Sildet er heller keborg IF. ikke altid lige De to spillere Rasmus Falck og nemt med de Hans Henrik Andreasen og cheftræmodstandere, Hans Henrik neren Troels Bech stillede op til et som vi møAndreasen interview med avisen Outside. der. Jeg syFoto: Freja Rosener nes, vi er på vej mod vores Rasmus Falck, offensiv midtbanemål, og det er at spille rigtig godt spiller, siger: fodbold, score nogle mål og vinde ” Det går vores kampe. Jeg synes ikke, at vi meget blanskal lave om på taktikken, fordi vi det for holhar formået at køre den ind ret hurdet, og det tigt. Den kører ikke perfekt endnu, kunne have men det kommer den til. Jeg er ret gået bedre, irriteret over min rolle på holdet, jeg det er ikke vil meget gerne have mere spilletid i helt tilfredskampene, men lige nu er jeg næsten stillende. kun bænkevarmer. Der er altid Rasmus Falck Foto: Freja Rosener ting, man selv kan OBs cheftræner, Troels Bech, gøre bedre, men det vil pynte med siger: nogle flere mål på kontoen. Det tror ”Jeg har været træner for Silkeborg jeg også kommer på et tidspunkt.” IF og valgte at sige JA tak til en kontrakt med OB som chef træner, Han fortsætter: og jeg synes, at meget af træningen ” Jeg har fået en god start på sæsoer det samme som før, men der er nen, og jeg føler mig rigtig godt selvfølgelig den fordel, at OB er en tilpas på holdet. Det vi har svært ved større klub med større interesse. er primært at komme frem til målMen der kan selvfølgelig være noget chancer, og forsvare som et godt mere prestige, det vil sige, at man har et bedre sammenhold i klubben. Det, der er skidt for holdet, er, at vi ikke scorer på vores chancer, men det der kører godt, er, at vi har meget god energi i klubben, og jeg tror, at vi er på vej til at spille bedre end før. Vi har ikke planer om at købe en ny spiller i det her transfer vindue, på grund af vi skal passe på klubbens penge, men til sommer kan det tænkes at der skal nye Troels Bech kræfter i Foto: Freja Rosener klubben.” Troels forsætter: ”Jeg synes, vi spiller okay i forhold til sidste år, hvor vi endte på en 10. plads i ligaen. Vi skal jo altid bygge videre. Jeg synes, alle spillere klarer det godt, men Rasmus Falck er kommet bedst fra start, og han kunne godt score på lidt flere af hans chancer. Jeg synes, at vores unge spillere fylder mere og mere i klubben.” Af Jonas Gertsen, Matilde Mortensen og Freja Rosener. Langt ude Det bliver mere og mere almindeligt at mobbe på sociale netværker og over mobiler. Et af problemerne er, at man mister evnen til at forstå, hvorfor og hvornår man mobber hinanden. En normal udtalelse er: ”Det var bare for sjov”, men hvornår er det for sjov, og hvornår er det alvor. På alle skoler foregår der mobning – mere eller mindre grov mobning, også her på skolen. Forleden dag, lige efter skoletid, blev en elev mobbet af nogle andre elever. Det skete på denne måde: reagerede på den manglende respekt for hinanden. Det er ikke i orden at udstille andre for ”sjov”. Hvad skal der til, for at man fornemmer, hvad der er acceptabelt, og hvad der er forkert? Er det lærerne, som skal opdrage børnene i at opføre sig ordentligt overfor hinanden? Eller er det forældrene, der skal Billedet, der blev taget af ”kammeraterne”. fortælle deres børn, hvordan Nogle elever skrev på en sed- Foto: Anonym man skal respektere hinanden del: ”Jeg elsker pik!”, og satte på Facebook eller andre sociale den på ryggen af en elev. Derefter og opdagede denne ubehagelige netværker? Hvad med os selv, hvad tog de billeder af ryggen med deres hændelse. Hun blev enormt ked af kan vi gøre for at lære, hvordan mobiler, uden at han vidste det. Der det og vred. Og det gjorde hun, for- man passer på hinanden? stod syv elever og grinede af ham. di eleven ikke var klar over, hvad Læreren kom så ind i klasselokalet der foregik omme bag ham. Hun Af Thorstein Godske Pedersen ÆLDRE SØGER SEXOFRE PÅ ARTO Flere ældre mænd er begyndt at søge sex på Arto og diverse ungdomssider. Flere piger er blevet krænket over ungdomshjemmesider. En af de metoder som nogle af de ældre mænd bruger for at få kontakt til de unge, er, at de udgiver sig for at være en ung pige på 13-14 år. Det hele starter med, at de skriver” Hej” og ”Hvad laver du?”, og pludselig kommer der en besked: Den anonyme pige, der har været udsat for over”Hvorfor sender du greb gennem Arto. nøgenbilleder til Foto: Oliver Hansen mig”. Derefter begynder personen at skrive: ”Du kommer i retten pga. af kontaktede Arto, og fik hans profiler de her nøgenbilleder, og de ligger på lukket ned, så han ikke kunne konmin computer, og du har ingen bevi- takte mig” ser på, at du ikke har sendt nøgenDerefter blev den mand, som havde billeder til mig, men min bror er krænket den unge pige meldt til advokat, og han vil gerne hjælpe politiet. Personen kom i fængsel dig, hvis du vil komme sammen fordi han havde krænket mange med mig, men hvis du ikke vil, bliandre piger. Man kan dog ikke være ver du udleveret, og din straf bliver hundrede procent sikker på, at man stor.” har fået stoppet seksuelt krænkelse, Avisen, Outside, har snakket med et Der er mennesker, der er syge og af ofrene, der ønsker at være anosom har brug for behandling. Som nym. Avisen ved hvem hun er. Of- forældre kan man sørge for, at ens feret er en 13 årig pige fra Nyborg, børn opholder sig rigtige steder på der har prøvet det samme som benettet, så er man i mindre fare for at skrevet. Pigen blev dybt ulykkelig blive krænket. og bange. Det er vigtigt at snakke med andre, når man er blevet krænket sexuelt Hvordan reagerede du? ”Altså jeg begyndte at blive panisk, for det fører til skam for barnet, og og så begyndte jeg at græde. Deref- det hjælper meget at få snakket med ter ringede jeg til min kæreste, som nogen om det. Det er naivt at tro, at sagde, at jeg skulle anmelde manman kan stoppe sexuelle krænkelser den, og fortælle det til min mor. Jeg på nettet, derfor er det enormt vigvalgte selv at prøve at få det til at tigt, at være forsigtig, når man er på stoppe, men det virkede ikke. ” de sociale sider på nettet. Og hvad gjorde du så? Af Kirstine Østergaard og ”Jeg fortalte det til min mor, og hun Kamilla Klausen Ude at gå Af Solveig Nikolajsen Ude i verden Side 3 School for Life i Ghana I Danmark går alle børn i skole i ni år og rigtig mange får en uddannelse. Men i andre lande som fx . Ghana er der mange børn, der ikke går i skole. De bliver i stedet sat til hårdt arbejde hver evig eneste dag. School for Life projektet gør en forskel for de ghanesiske børn. Foreningen, School for Life, blev oprettet i 1980erne af Gunnar og Lis Brandt, fordi de gerne ville hjælpe børn og unge med at lære at læse og skrive i Ghana. I Ghana er der godt nok ni års skolepligt, men i de små landsbyer er der næsten ingen der får lov til at gå i skole. Kun 30 - 50 % af drengene, og KUN 2030 % af pigerne. School for Life’s mål, er, at give børnene fra landsbyerne mulighed for at gå i skole, og måske senere tage en uddannelse. se. I 2012 går overskuddet fra Ulandskalenderen til skoler i Ghana. Det er dog ikke det skoleprojekt, der er skrevet om her. De har allerede modtaget støtte fra ulandskalenderen i 1989. Om Ulandskalenderen: Julen i stjernerne I 2012 går pengene fra Børnenes Ulandskalender: Julen i stjernerne, til at oprette skoler i det nordlige Ghana, hvor mange børn stadig ikke får en grunduddannelse ligesom alle os, der bor i Danmark gør. Grunden til, at der er så mange der ikke kommer i skole er fordi, der er for langt mellem skolerne. Det er et kæmpe problem for så kommer børnene til at arbejde hårdt i stedet. ”Outside” ville gerne have interviewet Gunnar og Lis Brandt, men det kunne ikke lade sig gøre, da de lige nu er i Ghana for at hjælpe med skoleprojektet. School for Life projektet har en venskabsforening i Danmark. Outside har interviewet Poul Kattler, der er redaktør for foreningens e-mail, Undervisningen foregår ude i Ghanas natur, fordi der ikke er nok undervisningslokaler. nyhedsbreve og hjemmeside. (Foto – Ghana Venskabsgruppes billedarkiv) Hvert år udvælger Danida - på baggrund af mange indsendte ansøgninger – en frivillig organisation, der så skal stå bag projektet. Et liv uden fattigdom Om det gode og spændende projekt fortæller Poul Kattler: ”Børnene som får tilbudt at være med i projektet School for Life lærer at læse og regne. De bøger, som de får, handler om dem selv og deres landsby. Det er lidt svært for børnene i starten, fordi de er vant til at knokle fra morgen til aften, men når det så ”hænger fast”, går det rigtig godt.” Paul Kattler siger, at forældrene er rigtig glade for, at deres børn får tilbudt skolegang, som måske kan få dem ud af den fattigdom, der ellers var deres fremtid. ”Børnene kan komme i skole i 9 måneder ad gangen. Aldersgruppen for de børn, der går til undervisning på School for Life er forskellige. De fleste elever på skolerne er typisk 6 til 11 år,” udtaler Paul Kattler. de er 10 år. Det er som sagt lidt Han har været i Ghana rigtig mange svært ind imellem, men det gør mig gange, og han valgte at bosætte sig i rigtig glad, når jeg ser de er glade og lykkelige,” siger Poul. to et halvt år i Ghana, for at være rigtig aktiv i skoleprojektet. Poul fortæller, at det er meget vig- Tvangsægteskaber ” Der er også mange følelser i det, når man arbejder med mennesker der er ude i stor fattigdom. Det er især svært at se på de mange piger, der bliver tvangsgift allerede inden Valget faldt i år på IBIS, som fokuserer meget på de fattige i det nordlige Ghana. tigt for projektet, at der kommer lige så mange piger som drenge i hver klasse. Det kan være svært, fordi forældrene synes, at det er Af Matilde Skov Mortensen, vigtigere, at drenge får en uddannel- Jonas Gertsen og Freja Rosener FRISKOLERNES EXTREME FLASHMOB Friskolerne er meget presset i øjeblikket bl.a. fordi mobilisere forældre og skole Vi er med i fællesskabet ”Formålet med friskolerne på en meget denne flashmob er dårlig måde. Så nu har nog- at sætte fokus på le friskoleforældre bestemt friskolerne”, udtasig for at sætte fut i stem- ler Anne Tribondeau, der er medmebåndet og lave det fede- lem af Friskoleforeningens hovedstyste Flashmob. relse. ”Nogle poli- Modelfoto, Flashmob; fokus på Friskolen tikere mener, at når Foto: Josephine og Caroline man vælger en friskole til sine børn, En flashmob er en gruppe af menneog Unge Forvaltningen i Købenså trækker man sig ud af fællesskasker, der forsamles pludseligt på et havns Kommune, valgt af socialdebet, og man er udemokratisk, men offentligt sted, og fælles udfører en mokraterne. Anne Tribondeau fordet er jeg slet ikke enig i” fortsætter usædvanlig og ofte morsom handtæller, at hun konstant kritiserer Anne Tribondeau. ling, hvorefter de spredes igen friskolerne og forældrenes ret til at Anne Vang vælge deres børns skole. Hendes Idéen til en flashmob opstod, fordi -en fjende af friskoler holdning er, at friskolerne skal have en gruppe friskolefolk vil prøve at Anne Vang, borgmester for Børne- færre penge. Hun mener, at det er nogle politikere omtaler uretfærdigt, at man kan vælge folkeskolen fra. Anne Vang vil tvinge børnene tilbage til folkeskolen. ”Hun vil have, at staten skal halvere tilskuddet til friskolerne”, fortsætter Anne Tribondeau. Friskolen for dyr Andre påstår, at det er for dyrt for en kommune, når en elev fravælger folkeskolen. Det gør bl.a. Nyborgs borgmester, Erik Christensen, selv om staten kun betaler 72 % af hvad en folkeskoleelev koster. ”Bagsiden af medaljen ved at kræve flere penge fra forældrene er, at friskolerne bliver for de ekstremt rige familier”, siger Anne Tribondeau, der mener, at alle skal have lov til at vælge den skoler, de mener er bedst for deres børn. Hun er en af arrangørerne af friskolernes Flashmob. Flashmob, hvor og hvordan? Flashmob er i Flakhaven Odense d.9/11 2012 kl.17.00 ”Man skal have en cykelvest på, så vi skiller os fra de øvrige mennesker i mørket og gågaden, når vi bevæger os hen mod Flakhaven”, siger Anne Tribondeau. ”Når vi mødes kl. fem, skal vi synge Livstræet, den kan alle synge, bagefter går vi hver til sit, men vi har forhåbentligt skabt opmærksomhed om de frie skoler”, siger Anne Tribondeau. Af Cécilia Møller Andersen Bagsiden Side 4 Den ultimative ekstremsportsmand Ude på dybt vand - en svømmedrøm - Det er langt ude, når folk trodser livet og dyrker ekstremsport. Den fantastiske svømmer Christian Rasmussen har en stor drøm Felix Baumgartner er 43 år gammel. Han er en østrigsk faldskærmsudspringer og basejumper. Den 14. oktober 2012 sprang han faldskærmsudspring fra 39 kilometers højde, hvor han som det første menneske brød lydmuren uden maskinhjælp. Felix har tidligere sprunget fra 29 km. højde, og i 2003 svævede han som det første menneske i verden over Den Engelske Kanal i en specialbygget fugledragt. Den 18. august 2006 landede han på Malmø-skyskraberen: Turning Torso for derefter at hoppe videre ned Her ses Felix Baumgartner lige før han springer fra 39 kilometers fra tårnet med en anden faldskærm højde. Foto: Google billeder og derefter tage flugten i speedbåd over Øresund. Han lærte at hoppe i 1 Tour de France faldskærm, da han var i det ØstrigHer ses top 10 listen 2 Fri soloklatring ske militær. over de mest ekstreme 3 Parkour Ekstremsport er en vild og farlig måde at dyrke sport på, i nogle til4 Ultimate Fighting fælde kan det ligefrem være livsfar- sportsgrene. 5 Ultraløb Kilde: Fitness DK ligt. Af Martin Rasmusen 6 Speed skiing 7 Wingsuit Flying 8 Stærkmands-konkurrencer 9 Hangboarding 10 Triatlon-Ultraman Ude på dybt vand – om svære og skøre ting i livet Ingen går gennem livet uden problemer. Læs om 5 menneskers svære og skøre oplevelser, hvor de virkelig har været ”ude på dybt vand”. Susie Villadsen fortæller: Det startede med, at jeg skulle til mammografi, som mange kvinder skal, når de er 50 år. Der gik så et par dage, så fik jeg et brev, hvor der stod, at jeg skulle til mammografi igen. Jeg ringede så til hospitalet og sagde, at det måtte være en fejl, og det gav de mig ret i. De ringede igen og sagde, at der var opdaget skygger i mit bryst. Nu skulle jeg scannes igen. Nogle dage efter blev jeg indkaldt. Der fik jeg af vide, at jeg havde brystkræft. Det var ikke en rar nyhed, men man kan jo få kræft fjernet. Lægerne stak nogle nåle i mit bryst. Det gjorde rigtig ondt. Mit kræftramte bryst skulle fjer- filmen, fik jeg det helt vildt dårligt. Lidt efter fandt vi ud af, at jeg havde fået klaustrofobi. Jeg kom så til først en psykolog, men det virkede ikke. Så kom jeg Her ses fra venstre: Thomas, Ketty, Anya og til en anden Cristian psykolog, Foto: Oliver Hansen men det gik nes og derefter fik jeg kemo i en heller ikke. Til sidst kom jeg til længere periode. Da jeg havde en hypnotisør, og min klaustrofofået kemo mange gange, blev jeg bi forsvandt bare sådan uden udmattet og deprimeret (Jeg fik videre. ikke en rigtig depression). Jeg Anya Bekker Thorkilsen forstoppede med kemo efter al tæller: kræften var ude af kroppen. Nu Vi havde engang nogle dværgpahar jeg fået kræfterne tilbage og pegøjer. Der var bare det, at en af arbejder igen. Jeg skal snart have dem var blevet tosset, så den et nyt bryst. Ellers har jeg det plukkede sine fjer af. Vi ville som jeg plejer. gerne aflive den, men vi kunne ikke få os selv til det. Men så en Christian Hansen fortæller: Engang var jeg i biografen med dag tog min mand et viskestykke klassen, men lige pludselig under og svøbte den sindssyge fugl ind Christian Rasmussen er 12 år, og en super god svømmer. Han fortæller, at han svømmer fem gange om ugen. Allerede mandag morgen inden skoletid, kan man finde ham i Universitetssvømmehallen i Odense, hvor han svømmer en time, inden han fortsætter i skole. Han elsker svømning, fordi han får nogle gode kamChristian Rasmussen merater, og i svømmehallen fordi han Foto: Thorstein kommer rundt i landet til nogle vildt spændende stævner. til træning, fordi han vil være en bedre svømmer. Svømmetræner, der brænder for sine elever Christian Rasmussens træner, Mette Aagaard, brænder for sine svømmere. Mette Aagaard vil meget gerne give sin viden videre til sine svømmere. Hun forventer at halvdelen af hendes hold kommer med til DM finalerne, og nogle af de helt gode til VM. Mette Aagaard går stadig i skole og har et arbejde. Hun læser statskundskab på universitetet i Odense. Hun bruger til sammen 60 timer på skole, arbejde og hendes svømmere. Helt nøjagtigt bruger Christians drømme Hans drømme er at komme med til hun 14 tiTræneren Mette DM, VM og senere til OL. Christian mer på sine Aagaard er meget muskuløs, selvom han kun svømmere. Foto: Thorstein er 12 år. Hvis han fortsætter på den- Hun bruger ne måde, tror han på, at han har en kun så meget tid på dem, fordi hun chance for at komme med til OL. vil skabe hele mennesker og ikke Det er svært for ham at få tid til lek- kun arbejde ud fra et fastlagt protier og hans venner udenfor svømgram. meholdet. Han har ingen problemer med at komme op mandag morgen Af Thorstein Pedersen i det. Så tog han en hammer og slog den ihjel og smed den i skraldespanden. Vi fortalte så vores børn, at fuglen var død. De var selvfølgelig kede af det. Dagen efter skulle min mand ud med skraldet. Da han åbnede skraldespanden, hørte han et pip nede fra skraldespanden! Det var den ellers døde dværgpapegøje, der var kommet til live igen efter slag med en hammer og en overnatning i en skraldespand. Dens øjne var lukkede, og dens næb var blåt på den ene side. Da jeg var oppe og hente min dreng, sagde en af pædagogerne, at han havde været ked af det med papegøjen hele dagen. Jeg sagde, at den var genopstået. Det fik børnene også at vide, og de blev jo rigtig glade. De har aldrig fået at vide, hvad den døde af, men det har de ikke tænkt på i den alder. Fuglen blev plejet, og den levede i 3 år efter. Den blev bare behandlet som underfuglen af de andre fugle. Den kunne heller ikke flyve, så vi lavede en stige til den, så den kunne komme op på den pind, fuglene havde. Men den handikappede fugl blev bare skubbet ned af pinden. Ellers havde den det sikkert fint. Thomas Lahn Vest fortæller: Engang var jeg ude at køre i bil på motorvejen, som man jo gør en gang imellem. Pludselig sprang det ene bagdæk, og jeg begyndte at slingre, hvorefter jeg mistede kontrollen med bilen og ramte autoværnet. Jeg begyndte at snurre rundt og endte lige inde i en jordvold. Bilen fik dog kun få buler. Ketty Rode siger: Engang skulle jeg køre fra Falster til Fyn. Da jeg nåede til Korsør, fik jeg en stor angst for at køre over Storebæltsbroen. Så jeg stoppede. Jeg ringede til min veninde, som bor på Sjælland. Da min veninde kom, kørte hun mig over Storbæltsbroen i min bil. Da hun havde kørt mig over broen, tog hun med toget hjem. I 8 år turde jeg ikke køre over Storebæltsbroen alene, men nu har jeg vænnet mig til det. Af Frederik Ørsnes