1. No category

Den anden pige
Marina Cecilie Roné, 1990 (4 ns)
20 lange bord på Viktoria, der taler gennem næsen alt for
længe, og hun synes selv, at det lyder irriterende. En af de
otte siger noget, der er bedre end næselydene, og de kigger
igen bort fra Viktoria.
Helt nede i den anden ende af bordet sidder Viktoria. Alle
Hun lader, som om hun hører lige så meget efter som de
de andre har nogen over for sig og ved siden af sig. Viktoria
25 andre, mens hun gransker deres ansigtsudtryk og gør dem
5 har ingen af delene. Det aflange spisebord er alt for stort til,
efter. Det ser ud, som om man slet ikke skal have noget
at man har nogen nytte af at sidde for bordenden.
udtryk, og Viktoria lader, som om hun ikke har noget
Hun kan kun høre, at de otte taler sammen, hun mærker
udtryk. Det er svært, og hun må lave stirreøjne, så hun ikke
det ikke. Hun kan ikke mærke, at de er her hos hende, fordi
kan se noget og trække vejret hidsigt gennem næsen, så det
hun har inviteret dem. Viktoria bliver nødt til at anstrenge
30 brænder, og hun kan ikke lugte noget. Det er alligevel
10 sig endnu mere for at lade, som om hun er en anden. Hun
umuligt at høre efter, så ørerne lader hun være. Hun er stolt
må nøjes med at trække vejret med den ene lunge, så hun
af sig selv nu, og hun trækker ud i flippen på fars gamle
ikke bruger den, hvor den anden pige bor. Måske kan de
skjorte, som drukner det sidste af den fremmede pige
lugte hende, når hun puster luften ud gennem munden.
indeni. Den går helt ned til midt på lårene af hende, og den
Viktoria prøver at sige noget, mens hun trækker vejret
35 er det mest modsatte, hun kunne finde, af de små kjoler og
15 gennem næsen, og hun er heldig. De andre tror, at hun gør
stramme t-shirts, som hun har sådan lyst til at gå med. Lige
grin med deres matematiklærer, der taler gennem næsen,
nu er hun næsten som de andre, og hun begynder at høre
fordi hans mor er fransk, siger han. Det er der ingen, der
efter, hvad de siger. De snakker til hinanden hen over
tror på, for hvad har en fransk mor, med matematiklærerens
bordet og ned ad det. Det er værre at høre efter, når de kun
næselyde at gøre. De otte piger fra klassen kigger ned ad det
40 taler til hinanden, og Viktoria kigger lettet op, da hendes
Denne pdf er udskrevet af Jeppe Wexøe Munkholm (Jepp4387), Tune Skole (253006), 1/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
lagkage bliver båret ind. Nu ser de alle sammen hen på
nok kunne puste ud, og hun giver kniven videre til Viktoria,
hende, og hun tæller lysene. Der er tolv, som der skal være.
og hun kan ikke bruge den. Den er for farlig, den store,
Hun løfter blikket for at nyde, at de alle otte kigger på hende
tunge sølvkniv, og hun kan se sit eget spejlbillede i dens
og på lagkagen. Så tager hun tilløb og trækker vejret helt
65 blad. Hun siger, at hver pige selv kan skære sig det bedste
45 ned i begge lunger, og for sent kommer hun i tanker om
stykke, og hun synes, at moren kigger næsten imponeret på
pigen, der bor i den ene lunge, og hun bliver bange for, at
hende. Der kom den endelig, den friske bemærkning, hun
hun skal komme til at puste noget af hendes ild med ud, og
for lidt siden havde så hårdt brug for, men Viktoria er
hun holder vejret lidt for længe og prøver at nøjes med at
alligevel glad for at have fundet den nu, hvor kniven ligger
puste luften fra den ene lunge ud, og hun håber, at det er
70 foran hende. De hopper alle otte på den og skærer sig hver
50 den rigtige. Gennem en sky af stearinos ser hun, at mindst
det bedste stykke. Viktoria samler kræfter til, når de
halvdelen af lysene står tilbage med blafrende flamme. Dø,
begynder at tale med hinanden igen. Hun har ikke mere at
dø nu, og de overlever, de seks af dem. Endnu inden
sige, og lagkagen kommer tilbage, og denne gang kan hun
flammerne og Viktoria og den anden pige er faldet til ro, har
godt tage sølvkniven op i hånden. Hun har ikke længere lyst
de otte omringet hende, og de råber at nu er det deres tur.
75 til lagkage, men hun tør ikke andet end at skære sig et lille
55 De puster og puster, alle sammen med begge lunger, og for
stykke. De skal gå nu, de otte, og de bliver siddende længe,
dem er det ingen sag, og de har stadig luft nok til at råbe,
meget længere endnu. Nu skal det først begynde.
seks kærester, Viktoria har seks kærester, en for hvert lys,
man ikke puster ud. Viktoria kigger på stearinen, som
Viktoria sidder nede ved busstoppestedet og kigger efter
endnu løber, og hun synes, at det ligner lange, tykke tårer.
80 bussen, der lige har samlet de sidste to piger op. Tolv lys er
60 Moren står parat med kniven i hånden, og hun smiler til
ingen alder, dem kan du sagtens puste ud. Hun har ikke
Viktoria og siger, at tolv er da ingen alder, det skulle hun
Denne pdf er udskrevet af Jeppe Wexøe Munkholm (Jepp4387), Tune Skole (253006), 1/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
trukket vejret med begge lunger lige siden. Hun tænker på,
inde under alting, og endelig glider Viktoria også
hvordan det er at blive kvalt rigtigt.
indenunder. Her, indefra, kan hun tænke på, hvordan det
Langsomt lader hun luften sive ned i begge lunger, og der
105 ville være at vise den anden pige til nogen. Hun kan gøre det
85 holder hun den, indtil hun mærker svimmelheden og de
på alle mulige måder, mens hænderne stryger op og ned, og
sorte pletter for øjnene, og hun ved, at den anden pige er
den anden pige er meget smuk og meget klog, og alle
ved at vågne. Det tager lidt tid, og Viktoria gør sig umage for
mennesker kan lide hende. Det er en helt ny verden med nye
ikke at være bange. Det er altid vanskeligt, lige inden pigen
mennesker, og det er her, hun møder ham. Han er ikke som
vågner, og det bliver endnu værre, hvis hun er bange. Hun
110 nogen, hun kender. Men hun kan mærke over det hele,
90 presser sig op ad den fugtige væg i læskuret, så der ikke er
hvordan han er. Han passer på hende, så hun ikke mere
nogen, der kan se hende, og hun husker sig selv på, at de
behøver at tage hjem igen. Der er ikke andre end ham og
otte piger og lagkagen og sølvkniven er langt borte nu.
hende og alle de nye mennesker og hænderne, der stryger
Endnu en bus passerer men uden at standse, og pigen
op og ned.
indeni kommer udenpå, og Viktoria trækker vejret uden
115
Det er månekulden, der rusker i hende og bringer hende
95 besvær. Hun tager fars aflagte skjorte af, selvom det er for
tilbage til busstoppestedet og de otte fra klassen og lagkagen
koldt til kun at have en tynd, næsten gennemsigtig t-shirt
og sølvkniven. Pludselig fryser hun og tager den alt for store
på. Hun burde ikke have snydt ved at tage den på
skjorte på igen. Tårerne kommer rullende, store og våde og
indenunder, men hun kunne ikke lade være. Det bløde,
larmende og oversvømmer alle hendes kroge. Hun kender
stramme stof mod huden er for dejligt. Viktoria stryger med
120 dem. De kommer hver gang, hun trækker vejret med begge
100 alle ti fingerspidser ned over halsen og brystet og maven, og
lunger. Efter tårerne går hun hjem igen og hjælper moren
op igen, ganske let, så hun kun næsten rører. Lige om lidt
med opvasken efter de otte. Hun tænker ikke over, at hun er
bliver kuldegysningerne varme, og det er inde under huden,
holdt op med at trække vejret med den anden lunge. Hun
Denne pdf er udskrevet af Jeppe Wexøe Munkholm (Jepp4387), Tune Skole (253006), 1/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
tørrer glassene af med rolige hænder uden at miste grebet
125 om nogen af dem. Der er ingen, der lægger mærke til noget.
fra "Ud af et skød", Gyldendal
Denne pdf er udskrevet af Jeppe Wexøe Munkholm (Jepp4387), Tune Skole (253006), 1/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.