1. No category

Der var ng...
enga
SJOVE OPGAVER OG VIDEN OM VIKINGETID OG MIDDELALDER
DEN VILDE VIKINGETID OG DEN MODIGE MIDDELALDER
Danmark er et gammelt land og alt det, vi regner for
dansk, tror de fleste, har været sådan altid...
Men der var en gang, hvor Danmarks grænser lå helt andre steder eller måske slet ikke eksisterede.
Og hvor der ikke var nogen love. Dengang sloges forskellige konger og høvdinger om magten.
Hvornår begyndte Danmark så at ligne det land, vi kender i dag? Det skete over mange mange år fra
ca. år 750 til år 1500 – den periode kalder vi også for vikingetid og middelalder. Der var selvfølgelig
meget stor forskel på Danmark i begyndelsen og slutningen af de 700 år, men fælles for hele perioden er, at det var en tid, hvor der skete meget: Troen på de nordiske guder stod over for den nye
tro, kristendommen. De første rigtige byer blev grundlagt. Regler og love blev skrevet ned, så freden
kunne sikres, og landet fik én konge.
På de næste 20 sider kan du ved at løse opgaverne lære meget mere om
den tid, hvor Danmark blev til. Har du brug for hjælp undervejs, kan du
finde svarene på side 74
Opgaver
Vidste du af at... ?
Kom ud og oplev
Hver sommer opfører Frederikssun
d-vikingerne teater for hele familien
med kampe,
kærlighed, fest og forviklinger på
scenen. Et sjovt kig ind i vikingern
es verden.
“hil hil”
- velkommen
til vikingetiden
Livet hjemme
Tiden fra ca. år 750 til år 1050 kalder vi for
Vikingetiden. Vikingetiden findes kun i
de lande, vi i dag kender som Danmark,
Norge, Sverige, Island, Færøerne og
Grønland. Vikingerne talte oldnordisk,
og de skrev ikke bogstaver, men runer.
Vikingerne er kendt for at tage på togt
og plyndre rundt om i Europa. Sandheden er dog nok, at de fleste vikinger
var fredelige folk, der sejlede ud for at
handle med andre eller bosætte sig for
at blive bønder. Det kunne kun lade sig
gøre, fordi vikingerne var meget dygtige
skibsbyggere, sømænd og navigatører.
På besøg hos
en vikingefamilie
GRØNLAND
Vikingerne boede sammen i landsbyer, hvor
de dyrkede jorden. Landsbyerne var placeret
tæt på vandet, så de let kunne sejle til og fra –
det var nemlig meget svært at rejse over land, da
der kun var få og dårlige veje.
Vikingerne var nok ikke så meget
anderledes, end vi er i dag - de var også
både glade og kede af det, sure og sjove
og sultne og mætte. På billedet ser du et
typisk vikingelanghus. Hvordan var det
mon at bo i det? Hvad lugtede der af?
Hvilke lyde kunne man høre? Var der
mon koldt eller varmt?
e ind i
I Ribe Vikingecenter kan man træd
et Lejre
rekonstruerede huse og i Sagnland
ebjerg
Ravn
en
lads
kan man besøge handelsp
n.
tide
i
ge
tilba
rejse
at
som
– det er næsten
Find et eksempel på hver af de 5 sanser
ved at trække en streg til de forskellige
situationer på billedet. Så får du en
fornemmelse af, hvordan det ville være at
besøge en vikingefamilie.
ISLAND
SKANDINAVIEN
NORGE
SVERIGE
ATLANTERHAVET
DUBLIN
ØSTERSØEN
YORK
RUSLAND
Høre
Føle
Foto: Sagnlandet Lejre
NORDAMERIKA
DANELAGEN
FRANKERIRGET
PARIS
VINLAND
KIEV
Lugte
Det er en myte, at der var horn i vikingernes hjelme – det ville være alt
for besværligt, når man var ude at sejle.
Tænk hvis sidemanden fik det ene øje
stukket ud?
SPANIEN
KONSTANTINOPEL
BYZANTINSKE RIGE
MIDDELHAVET
Smage
Side 54
syn
Side 55
Vikingebørn
efter Kong Skjold og
omkring Roskilde Fjord er opkaldt
Nationalpark Skjoldungernes Land
man tror, de boede i.
som
man se markeringen af den hal,
hans slægt. Ved Lejre Museum kan
Børn i vikingetiden hed noget andet end børn i dag. Vikingerne mente, at navne var
magiske, og man fik de samme evner, som ens navn betød. Kan du gætte, hvad disse
vikingenavne betød? Træk en streg mellem navn
og billede. Tip: der kan godt være flere streger
til et billede
Arne
Ravna
Bjarne
Birla
Dan
Ulfhild
En god historie!
Også i vikingetiden kunne man godt li’ en god historie. Ofte handlede de om
helte og guder, det var spændende underholdning, når man om vinteren krøb
sammen om bålet for at holde varmen. Historierne blev fortalt – ofte af skjalde. Det var mænd, som levede af at rejse rundt og fortælle historier. De sagn, vi
kender, er først skrevet ned mange år senere og har nok ændret sig undervejs. Så
selv om vi har nogle gode historier, så er de nok ikke helt sande, men det gør dem jo
ikke dårligere.
Hvis du allerede har læst Anders And-historien om Beowulf, så har du
hørt om Fladlandet. I virkeligheden foregik historien i Lejre. Her holdt de første danske konger
til. Den første konge hed Kong
Skjold. Du kan selv læse historien om Kong Skjold, eller måske få din
mor eller far til at læse den højt,
sådan som vikingebørn hørte den.
I Vikingetiden skrev man ikke med
ikke
bogstaver, men med runer. Det hed
r
efte
n’
et alfabet, men kaldes ’futharke
var kun få
vikingetiden gik ikke i skole, og det
i
Børn
er.
dann
r
det ord, de første rune
kan du?
personer, der kunne skrive runer på linjen.
Først skriver du ordene med runer
ord. De
alle
e
find
igt
Så kan du sikkert hurt
…
skrå
på
og
ret
vand
et,
lodr
kan både stå
Viking
Valkyrie
Rune
konge. Der var ufred – folk sloges
Skjold
er som Dan
indbyrdes. Og det land, vi i dag kend
noget. Et skib kom sejlende mod
e. En dejlig sommerdag skete der
sket
t
inte
men
guderne Odin og Thor,
ld og sov med hovedet på et
kun en lille dreng, som lå på et skjo
danernes kyst. Ombord på skibet var
da han måtte være sendt af
e,
og hyldede ham som deres kong
op,
t
igtig
fors
ham
de
løfte
De
kornneg.
guden Odin.
Odin
f
og kæmpede
rne ingen
En gang for læææænge siden havde dane mark, blev røvet og plyndret af fremmede. Man bad til
u th a
Side 56
r k g v/w h n i
j
p s
t b
e
m l ng d
dem kan man
bevaret på runesten –
De fleste runetekster er
havn.
ben
Nationalmuseet i Kø
se en stor samling af på
Foto: Nationalmuseet
o
y
var alene.... og havde ingen
på jagt, mødte han en bjørn. Skjold
Skjold voksede op. En dag han drog
og kæmpede med bjørnen,
af
te
MEN han spændte sit bæl
!
!!!!
old
Skj
reb
ang
n
rne
Bjø
våben.
fanget, indtil hans mænd nåede
nens luffer sammen. Han holdt den
bjør
e
bind
at
ham
edes
lykk
det
il
indt
rne. Han skabte fred mellem
g Skjold blev en god konge for dane
frem og kunne dræbe bjørnen. Kon
gavmild over for sine mænd,
t. Han gav gaver til de fattige og var
naboer og jog de fremmede på flug
ld blev gammel. Da han døde,
Skjo
g
stjæle. Kon
og
de
sny
ville
som
,
dem
mod
ng
stre
men var
ge skatte, det smukkeste tøj og de
n og lagde ham i en båd med man
nde
stra
til
ned
ham
nd
mæ
hans
bar
tilbage til de guder, som i sin tid
ud på havet, og sendte ham dermed
bedste våben. De skubbede båden
havde sendt ham.
Side 57
Foto: Lejre Museum
I vikingetiden var man ikke barn på samme måde som i dag. Man blev hurtig voksen. Børnene skulle
hjælpe til i familien med at lave mad, vaske tøj, gå i marken og med at fiske.
Sjov og leg
Selvom børn i vikingetiden og middelalderen brugte meget tid på at arbejde, så var der
også tid til leg. Når man dyrkede ’idræt’, et gammel nordiske ord, lærte man alt, hvad
man skulle kunne for at klare sig – både med hoved og hænder. I legen kunne man øve
sig på hverdagens arbejde – og måske til kamp. Vikingerne øvede sig ved at mødes med
andre og udfordre hinanden til dyst. Der blev holdt stævner, og det var ikke ligegyldigt,
hvem man havde ved sin side. Leg var ikke kun for børn. Voksne legede også. Fra de
islandske sagaer kender vi kløgtige, stærke mandfolk, der var gode til spring, kast og løb.
Det er endda hørt, at nogen kunne løbe hurtigere, end en hest kan rende.
Foto: Gerlev Legepark
n
I Gerlev Legepark kan ma
re
fle
d
me
r
fte
kræ
prøve
ud af
vikingelege – og finde
sig
ret
kla
om man ville have
er.
ing
vik
te
æg
som en
Slå på hænder
To spillere ligger lige overfor hina
nden.
Man må kun støtte på hænder og
fødder.
Forsøg at klappe din modspiller på
håndryggen samtidig med, at du selv
undgår at blive klappet. Den, der førs
t har
klappet den anden 10 gange, har vund
et.
Her er 3 eksempler på lege, som børn og voksne har leget i vikingetiden.
Du kan enten lege dem med dine venner i skolen eller med dine søskende
og forældre, når I er på ferie.
Gå til Island efter sild
.
Start med begge fødder bag en linje
man
ler
krav
hånd
hver
i
Med en træklods
t
lang
så
s
klod
ene
den
erer
plac
frem og
er
brug
s
klod
fremme, man kan. Den anden
på
må
pen
Krop
ge.
man til at komme tilba
er
intet tidspunkt røre jorden. Vinderen
.
væk
gst
læn
s
klod
sin
få
kan
den, som
Side 58
Træk sømandens handske
dder mod en
d med fø
e
n
r
e
nder. D
d
id
s
ndens hæ rsøg at
a
Spillerne
in
h
i
t
. Tag fa
en. Fo
hinanden må ikke røre jord
am
d
n
trække h
å
t
h
a
anden
der ved
d, at
n
e
ta
m
s
d
ig
o
m
tid
vælte din ud af balance sam
de
vælte.
eller hen e for ikke selv at
rg
ø
s
du skal
Side 59
Hvis man vil vide mere om vikingern
es skifte fra de gamle guder til krist
endommen, så
kan man på Museet Ribes Vikinger
besøge den nye udstilling “De Kris
tne Vikinger”
De gamle guder
En ny gud
I løbet af 700-tallet kom munke fra Sydeuropa til Danmark for at gøre vikingerne kristne. Først under
kong Harald Blåtand var kristendommen alment udbredt. Det ved vi, fordi han i Jelling, Danmarks
hovedstad dengang, lod en stor runesten opstille i ca. år 965. På den står der blandt andet ”Harald
som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”. Stenen kaldes derfor for Danmarks
dåbsattest. Det har sikkert stadig taget mange år, før folk holdt helt op med at tro på de gamle guder.
Vikingerne troede på flere guder. Guderne boede i Asgård
– derfor kaldes guderne også for aserne. Almindelige
mennesker boede i Midgård. Regnbuen Bifrost dannede
bro mellem Asgård og Midgård. I Udgård boede jætterne, de var en slags onde, hæslige og meget stærke
kæmper. Hel var de dødes rige.
Gæt en ugedag...
I Jelling kan man stadig se Haralds
runesten. Der er dog stadig meget
vi
ikke ved om den – hjælp arkæolog
erne med at løse mysteriet her
I dag er tiden inddelt i dage, uger og måneder, men
sådan har det ikke altid været. Tidligere fulgte man
årstiderne og solen og månens gang over himlen. For
at ære guderne gav vikingerne ugedagene navn efter
dem – det er de samme navne, vi bruger i dag. Kan du
gætte hvilke?
Månens dag. Vikingerne troede at månen blev trukket hen
over nattehimlen på en vogn af hesten Alsvider.
Tyrs dag, som var gud for krig, ret og lov.
7
1
2
3
4
5
6
8
9
10
11
12
13
15
16
17
18
19
22
23
24
25
26
14
Gudernes konge, Odins dag. Han ofrede sit ene øje i Mimers
brønd for at få alverdens visdom. Hans to ravne Hugin og
Munin, flyver ud i verden for at kunne fortælle Odin om alt, hvad de har set.
farvelæg Jellingstenen
løb forsvundet.
Jellingstenen har sikkert været malet i flotte farver, men de er i tidens
hvordan den
du,
ved
så
–
Jesus
af
lse
gengive
Prøv at farvelægge den ældste danske
engang så ud.
1 – blå
2 – rød
3 – gul
4 – hvid
5 – mørkegrå
2
Thors dag. Med sin store styrke kæmper han mod det onde
med sin hammer Mjølner. Når han kører i sin vogn trukket af
gederne Tandgnost og Tandgrisner, tordner det i Midgård.
20
21
27
På denne dag skulle vikingerne vaskes. På oldnordisk hedder
et bad ”løgh” – så kan du nok gætte, hvilken dag det er?
33
28
29
30
31
5
32
5
35
36
37
2
1
2
38
40
41
42
43
3
1
5
1
3
9
8
4
1
4
8
23
10
5
3
4
5
3
3
3
3
3
5
2
1
5
5
1
2
2
1
1
2
1
5
2
3
3
4
1
3
3
4
3
16
34
2
1
3
4
2
3
2
20
2
2
3
29
2
3
4
2
5
27
2
5
3
5
Tyr mistede sin højre hånd, da han lagde denne ulv i lænker
for at redde aserne:
Tyr har både fået en ugedag og en stor sjællandsk sø opkaldt
efter sig - hvilken?
5
3
2
5
44
2
3
3
39
5
3
2
5
34
2
5
1
Frej og Frejas dag. De er søskende og guder for kærlighed og
frugtbarhed. Frej har ansvar for at afgrøderne gror på marken,
og Freja for at kærligheden mellem mennesker vokser.
Solens dag. Solen blev trukket hen over himlen af hestene
Årvågen og Alstærk, med ulven Skoll lige i hælene. Jorden går
under i Ragnarok den dag, Skoll får fat på solen og sluger den.
2
2
1
2
1
1
1
5
1
2
1
2
5
2
5
5
2
1
5
2
2
5
5
5
Ved bredden af denne
sø kan man i Besøgscen
ter
Fugledegård lære meget
mere om de gamle gud
er.
Side 60
5
Side 61
I vikingetiden og middelalderen spiste man anderledes end i dag - nok mest grød og vælling. Fra
deres mange rejser tog vikingerne spændende nye madvarer med sig hjem: valnødder, citroner,
ferskner, kardemomme, kanel, peber og hvidløg. Vikingerne kendte ikke til f.eks. kartofler og tomater,
som først kom til Europa fra Sydamerika i slutningen af middelalderen.
Spis som en vikingend bål i haven om sommeren og lave snobrød over ilden. Prøv i
Foto: Den Gyldne Svane
Der er ikke noget hyggeligere
opskriften på en stor
er let og smager rigtig godt! Her er
stedet at lave vikingefladbrød. Det
eller koriander, 1 tsk. salt
men
ælk, 1 spsk. honning, 1 tsk. kom
portion: 2 dl lunt vand, 2 dl kærnem
skoldede hakkede blade
ttes
tilsæ
også
og halvt rug). Dejen kan
og ca. 1 kg groft mel (halvt hvede
er røres sammen og rugmel
r en sjat hvidtøl. Væde og krydderi
fra brændenælder, lidt havregryn elle
let i, så dejen bliver meget
d. Dernæst røres og æltes hvedeme
tilsættes, så det ligner tynd havregrø
ene bages nogle minutter
Brød
.
r klappes til flade tynde brød
elle
s
rulle
som
er,
kugl
i
s
dele
n
fast. Deje
varm sten i bålet.
på hver side på en pande eller en
en
i Roskilde og i cafe
staurant Snekken
Re
d
ve
På
e
r?
an
le
m
Sv
ru
ne
. På Den Gyld
vand og maven
ier.
er
ægte vikingemad
kk
e
Løber tænderne i
læ
ag
s
sm
tid
du
n
n
de
ka
je Museum
ren og smage på
de
lal
de
id
m
ved Lindholm Hø
til
ge
t kan du rejse tilba
Middelaldercentre
ger.
vi rigtige kogebø
iddelalderen har
m
fra
at
en
m
til
,
e
en
dr
ad
em
evet be
ingerne tilberedt
man var sikkert bl
et om, hvordan vik
i vikingetiden, men
m
so
r
rie
de
yd
Vi ved ikke så meg
kr
r og
mme ingrediense
Man brugte de sa
.
m
de
af
ud
r
rette
1
lave spændende
Hvordan lavede man
mad i middelalderen?
2
3
De fleste danske børn kan godt li’ leverpostej, og
sådan har det været lige siden middelalderen.
Men hvordan lavede man sådan en? Find først
alle ingredienserne i denne gamle opskrift. Ved
hjælp af ledetrådene sætter du ingredienserne
ind i kryds-og-tværs’en.
4
5
6
7
8
En god Postej af Kalfvelever.
TAg en Kalve Lever / skiær
den i stycker / tage tre Løg /
skiær dem gantske smaa / ryste
dem udi Smør / salte det oc
krydde det med Ingefer / Peber
/ Neglicker oc Vjnbær. Tag saa
Meel oc Vand oc giør en Dey
der aff / Elte det op / oc giff
Leveren der udi / oc leg Decket
der ofver / lad det saa bagis en
halfftime :
Side 62
Til havs
I vikingetiden udviklede man nye skibstyper, som gjorde det muligt at sejle på togter langt
ud i verden. Vikingerne rejste til Færøerne, Grønland og Nordamerika for at bosætte sig
– dengang boede der ikke andre mennesker der. De rejste til England, Skotland og Nordfrankrig for at stjæle fra rige klostre. Og de rejste gennem Rusland helt til Istanbul, som
vikingerne kaldte Miklagård. På rejserne handlede de med de lokale og bragte smykker,
kunst og nye madvarer med sig hjem. I middelalderen tog man ikke længere på togt, men
handlede gjorde man stadig i stor stil. Nye og større skibe gjorde det muligt at sejle ud og
hjem med store mængder varer.
det med…”
”Skibet er laere
de denne gamle
Du kender sikkert all
lege den
gætteleg. Man kan enten
er på campell
set
rhu
me
hjemme, i som
i en rundkreds
ingpladsen ved at sidde
es med, at en
på gulvet. Legen begynd
g til en af
tin
d
blø
en
deltager kaster
ladet med
er
t
ibe
“Sk
er:
sig
de andre og
n, skal
lde
bo
T”. Den person, der griber
er
ynd
beg
der
,
hurtigt finde på et ord
og
er”
nd
“tø
s.
f.ek
er
med “T”. Han sig
et med K”. Det
fortsætter: “Skibet er lad
ting, der nævnes,
er en betingelse, at de
tage og føle på er noget, som man kan
de ombord på
fin
at
re
og som kunne væ
er middelalderet skib i vikingetiden ell
te, knap og klud.
en. F.eks. kager, kat, kis
erne, har du
sid
Når du har læst alle
nye ord, som
sse
ma
en
helt sikkert lært
gerne får hver 10
fandtes dengang. Delta
et ord. De, der
sekunder til at finde på
for tidsfristen,
en
ikke finder et ord ind
tsætter,
for
re
and
må udgå, og de
.
age
tilb
er
en
der
til kun vin
Fotos: Middelaldercentret og Vikingeskibsmuseet/VisitDenmark
Velbekomme...
9
10
Lodret
1 Hvede
2 Små tørrede blomster
4 Vindruer
5 En planterod
9 Vædske
Vandret
3 Kommer fra havet
6 Får en til at græde
7 Salt og ?
8 Hovedingrediens
10 Fedtstof
rigtige vikingeskibe, der
i Roskilde kan man se 5
me ud og sejle i
På Vikingeskibsmuseet
Fjord. Man kan også kom
lde
ski
Ro
af
en
nd
bu
er fundet på
ved Nykøbing Falster
På Middelaldercentret
ib.
esk
ing
vik
et
uer
str
et rekon
ren.
llige skibe fra middelalde
kan man se flere forske
Side 63
Fra ringborge
til stenborge
livet
Vil du høre spændene historier om
, så lyt
and
Blåt
på Trelleborg under Harald
til disse podwalks
Valhalla, Hel
eller Himmerige…
Man siger, at den første konge af Danmark var vikingen Gorm den Gamle. Efter ham kom hans søn
Harald Blåtand. På den måde fortsætter det frem til i dag. Men konger og dronninger har ikke altid
haft så let ved at holde fast i magten. Det var vigtigt at vise, at man var stærk. Så var der ikke nogen,
der prøvede at tage magten fra en. Og hvordan kunne man gøre det?
le. De døde enten af for dårlig og for
Før i tiden blev mennesker ikke så gam
. Døden var derfor noget, alle kendte
lidt mad, når de fødte børn eller i krig
ngerne, begravede man gerne de
til. Fordi skibet betød så meget for viki
skibssætning – hvor man havde
fine og rige døde i skibe, enten i en sten
– eller i et rigtigt skib. De fattige
stillet store sten op, så de lignede et skib
t i en urne.
blev for det meste brændt og begrave
Magthaverne byggede borge til at beskytte sig selv og landet. Harald Blåtand byggede i år 980 ringborgene Trelleborg, Fyrkat, Aggersborg og Nonnebakken. Senere konger byggede også borge, men i
sten. Sådan havde de set, man var begyndt at gøre i Sydeuropa. I 1160’erne byggede Valdemar den
Store en af Danmarks største middelalderborge Vordingborg Slot. Kirken havde meget magt og den
byggede også i sten. En af Danmarks mest magtfulde mænd i middelalderen var biskop Absalon. Han
påbegyndte byggeriet af den nuværende Roskilde Domkirke i 1170’erne.
Foto: Trelleborg
Det var meget dyrt for kongerne at
bygge så stort.
Hvordan fik de mon råd til det?
· Sidst i 900-tallet begyndte kongerne
at opkræve skatter
· I 1000-tallet indførte kongerne peng
e – det hed ”at slå mønter”
· Den første danske lovsamling blev
indført af kongen i 1241 på
Vordingborg Slot – blev man idøm
t en bøde tilfaldt pengene kongen.
Side 64
I app’en ”Borgcenter”
kan man altid finde en
middelalderborg lige i
nærheden af hvor, man bor
eller er på ferie.
Når vikingerne døde gav man dem gav
er med i graven. Her ser
du en tegning af de gravgaver, en vik
ingehøvding har fået. 5 af
gaverne kan ikke passe ind - kan du
finde dem?
Foto: Vikingemuseet Ladby
Foto: Roskilde Domkirke
Foto: Anders Wickström, Danmarks Borgcenter
Harald har været på togt, Absalon og Valdemar på korstog - kan du hjælpe dem med at finde hjem?
I middelalderen, hvor alle var blevet
kristne, blev de rige mennesker
begravet inde i kirkerne og de
fattige på kirkegården. Man blev altid
begravet med ansigtet mod øst, så
man kunne se Jesus, når han en dag
genopstod med solen.
På Fyn blev en viki
ngehøvding begr
avet i sit skib lidt
Kerteminde. På Vi
uden for
kingemuseet Ladb
y kan man lære om
rige. I gamle kirker
hans rejse til døde
kan man se gravst
ns
en for adelige, pr
begravet inde i ki
æster og riddere
rkerne. Den størst
e
be
gr
Her er de fleste af
avelseskirke er Ro
de danske konger
skilde Domkirke.
og dronninger be
den første kristne
gravet helt tilbage
vikingekonge Hara
fra
ld Blåtand.
Side 65
ret ved
Vil du møde folk og fæ fra middelalderen, så tag til Middelaldercent
d
Værkste
k
Historis
g
Ulvsbor
og
er
ldercent
Middela
ms
Bornhol
F.,
g
Nykøbin
Omkring slutningen af 1000-tallet sluttede vikingetiden. Det var ikke sådan, at folk,
der levede dengang, blev enige om, at ”nu er vi ikke længere vikinger”, men dem som
arbejder med fortiden, er blevet enige om, at Danmark nu havde ændret sig så meget, at
man kan kalde det en ny periode. Men hvad havde ændret sig?
Folk bosatte sig i byer, som der blev flere af og de var meget større – her havde de bedre
muligheder for at drive handel. De gamle guder blev ikke tilbedt længere, i stedet var alle kristne.
Der blev bygget kirker og klostre over hele landet, og unge mænd tog på korstog til den hellige by
Jerusalem – en rejse, som kunne tage flere år. I Danmark fik vi for første gang nedskrevne love for,
hvordan man skulle opføre sig. Men selvom kongerne selv skrev lovene, var de ikke altid lige gode til
at overholde dem, for der var mange fejder om magten.
På skolebænken
Foto: Ulvsborg
”Guds fred” - Velkommen
til middelalderen
Lige som i vikingetiden var barndommen i middelalderen også kort. Børn skulle arbejde og hjælpe
til i familien. Fra 1170’erne var de riges børn heldige, hvis de fik lov til at gå i de første skoler. De hed
klosterskoler og katedralskoler. Man skrev ikke længere med runer, men var gået over til det alfabet,
vi bruger i dag. Børnene lærte naturligvis også tal og matematik. Fra 1400-tallet fik mange købstæder latinskoler – her skulle børnene lære almene færdigheder på det gamle sprog latin. Det har
helt sikkert ikke været let!
vi stadig bruger i dag.
ner det et ord på latin,
dan
så
eg,
str
en
d
me
e
gavne”
r? Forbind tallen
yder nemlig ”gid det må
Har du lavet dine lektie
når nogen nyser. Det bet
et,
ord
er
sig
n
ma
d:
hån
En hjælpende
Løgn og latin
25
3
2
9
18
6
1
5
32
26
19
13
12
36
35
37
27
11
4
Find ud af om du ville ha’ vundet kampen om magten i
Danmark i middelalderen ved at prøve dette spil.
10
17
20
16
21
24
28
29
22
7
8
14
15
30
23
31/33
34
Hvad lavede almindelige børn? Håndværkersønner blev sat i lære, når
de var syv år. Det tog syv år at blive
udlært. Håndværkernes døtre blev hjemme og førte hus. Ofte deltog
de også i arbejdet i farens værksted.
Det kunne de bruge, når de blev gift. De blev normalt gift med en, der
havde samme arbejde som deres far.
Foto: Sorø Klosterkirke
r om
rie. De første bøge
g i skolen var histo
fa
t
af
tig
n
vig
ge
t
in
de
tn
an
Et
unke i slu
blev skrevet af m
rket Gesta
Danmarks historie
Saxo, som skrev væ
er
te
nd
ke
t
es
m
de
r en af
af
va
t
En
t.
De
.
1100-talle
rnes Bedrifter
det betyder Dane
m skrive
–
in
ha
lat
dt
be
på
e
m
vd
ru
Dano
Absalon, der ha
op
sk
bi
d,
æn
m
lo
den af Absa ns
rigets mægtigste
i Sorø, hvor en an
n
rie
sto
hi
v
re
sk
e om Danmark på
bogen. Saxo
is du vil vide mer
Hv
r.
ge
lig
g
di
sta
kirker
om magt
spillet Saxos Rejse
øv
pr
så
,
tid
s
xo
Sa
lige middelalder.
og intriger i den tid
Side 66
Side 67
Korstog og riddere
delalderen. Paven i Rom var
en kæmpe magt i hele Europa i mid
Kristendommen kom fra syd og fik
tog for at generobre det
kors
e i år 1095, at man skulle tage på
den øverste i kirken, og han bestemt
igt, og mange konger
hurt
sig
dte
spre
var født. Ideen om korstog
s
Jesu
hvor
,
stina
Palæ
land
ige
hell
tog afsted.
skulle være dygtig til at slås
kriger – han blev kaldt en ridder. Han
Med på korstogene var en ny slags
blev slået til ridder i 1187.
der
Store var den første dansker,
den
r
ema
Vald
e
kong
ke
dans
Den
til hest.
er i 1219, at danskerne fik
iske lande. Det var på et af disse togt
balt
de
til
tog
kors
ge
man
på
tog
Han
flaget Dannebrog.
“Giv agt - bliden affyres”
For at kunne erobre hedningenes land
var det vigtigt, at man havde de rigtige våben med.
I Sydeuropa havde man opfundet bliden,
en slags kastemaskine. Kan du finde ud af,
hvilke mål den rammer?
Side 68
Fra slutningen af 800-tallet byggede
man kirker i Danmark. En af de førs
te var i Ribe – den var af træ.
Den første stenkirke blev bygget i
Roskilde omkring 1030. Den smukke
domkirke man kan se i dag er førs
bygget ca. 1200. Der blev også bygg
t
et mange klostre. Her boede munke
og nonner. De vidste meget om
helbredende planter, så i klostrene
opstod de første hospitaler. Den mes
t frygtede sygdom var pesten eller
”Den sorte død”, som op imod halv
delen af den danske befolkning død
e af i 1384.
Selvom munkene vidste meget om
sygdom og medicin, så kunne det
aldrig skade også at have
skytshelgen tilknyttet sin kirke elle
r kloster. En skytshelgen er en, man
kan bede til om beskyttelse. Man har
dog brug for noget, der har tilhørt
skytshelgenen – et relikvie. Det aller
bedste er et stykke knogle eller en
dråbe blod.
oskilde Domkirke mente i begyndelsen af 1100-tallet, at de burde
have en skytshelgen. Det ville
gøre den mere berømt. Paven i
Rom skulle godkende det. Roskilde
sendte derfor to præster afsted. De
måtte gå, sejle, ride, og igen gå og gå og
gå før de kom frem. Den ene præst havde da en
sær drøm: Sankt Lucius viste sig for ham og sagde:
”Det er mig, der skal være skytshelgen for domkirken. Det vil jeg være i al evighed, til tidernes
ende, og I skal tage min hovedskal med hjem til
Roskilde.” Lucius var pave i Rom for cirka 1.800
år siden. Lucius betyder ”den der lyser”. Han blev
halshugget, fordi han var kristen, det var nemlig
forbudt at være kristen dengang. Lucius blev anset
for at være en hellig mand, en helgen, og han
blev derefter kaldt ”Sankt Lucius”. Næste dag blev
de to præster ført hen til en kirke for at vælge et
relikvie. De fik øje på en hovedskal, et kranium,
der lyste som solen. Det var Sankt Lucius’ kranium.
Drømmen gik på den måde i opfyldelse. Præsterne
rejste nu hjem med Lucius’ hovedskal. Men lige før
de nåede Roskilde skete der noget forfærdeligt:
I Roskilde Fjord huserede på den tid en frygtelig
havdæmon. Da skibet kom sejlende, blæste det
op til kraftig storm. For at stilne stormen måtte
man ofre en af passagerne ombord. De trak lod og
taberen blev netop den præst, der havde kraniet
i sin taske. Han havde ikke lyst til at dø, så han
skyllede hjerneskallen 3 gange i en spand vand og
kastede vandet i fjorden. Straks lagde stormen sig.
Da hørte man dæmonens stemme: ”O, hellige Lucius, hvorfor brænder du mig med ild og forjager
mig fra min bolig, hvor jeg har vundet tusinder af
sjæle, og driver mig med dit lys ud i det yderste
mørke?” Lucius svarede med en forbandelse, og
dæmonen forsvandt straks med et brøl i vandet,
og ingen har set det siden. Snart nåede præsterne
sikkert hjem til Roskilde med det dyrebare relikvie.
Det fortælles, at siden da er hverken præster eller
folk i Roskilde nogensinde blevet
svigtet
af deres
skytshelgen.
er vendt
På det seneste er stormene igen taget til. Rygtet siger, at dæmonen
onge
vikingek
gamle
tilbage til fjorden. Hjælp her Domkirken med at finde den
alle!
for
gang
en
Harald Blåtand, så Dæmonen kan stoppes
korstogsby. Tag
Kalundborg er en rigtig
en af disse
d
me
n
på tur rundt i bye
n, som du
ide
gst
sto
kor
fra
3 personer
finder i denne app.
I 1536 fandt Reformationen sted i Danmark. Den markerer
afslutningen på middelalderen. Danskerne var ikke længere
katolikker, men protestanter – en anden slags kristne. Alle klostrene
blev nedlagt. Man kan dog stadig besøge mange af dem rundt om i
landet, f.eks. Øm Kloster, Esrum Kloster, Børglum Kloster, Æbelholt
Kloster, Gråbrødrekloster Museum og Dueholm Kloster.
Foto: Antvorskov Klosterruin
Ridderen skulle leve efter nogle
særlige regler. I en tidlig alder blev
han sendt hen til en anden familie for
at lære gode manerer, at servere ved
bordet, være høflig over for gæsterne,
spille musik, synge og fortælle
historier, at danse og begå sig i det
fine selskab. Han lærte selvfølgelig også at ride, at gå
på jagt, at slås, måske også at læse og regne. Pigerne
blev hjemme og lærte at føre hus, at sy og brodere og
spille musik.
Sankt Lucius og havdæmonen
Side 69
Fra den
tid
vilde vikinggee
til den modi
middelalder
År 1219. Du er i Estland med kong
Valdemar, hvor I vinder slaget og
får Dannebrog med hjem
- det fejres med 3 felter frem.
Tag med på en rejse gennem den tid, hvor
Danmark blev skabt som samfund – kun
den vildeste viking eller modigste ridder
når først i mål.
Hver spiller finder selv en brik (lille sten,
en mønt eller en knap). I skal også bruge
en terning. Følg spillets instrukser på
felterne.
År 1174. Du er blevet
ansat som murer ved
byggeriet af Roskilde
Domkirke
- vent en omgang.
= byt plads og brik med spilleren til højre
START
År 793.
År 834. Du er
taget på togt og
har god vind i sejlene
- ryk 3 felter frem.
År 953.
Du er fanget i kamp
mellem jætter,
asere og kristne
- ryk 1felt tilbage...
År 1163.
Vordingborg Slot står
færdigt, og det skal
fejres med en
festdans
- ryk 2 felter frem.
År 1241. Du har
overtrådt Jyske
Lov, og sendes i
fangehullet
- vent 1 omgang.
År 1421. Du
har ikke lavet
dine lektier i
latinskolen og får en
eftersidning
- vent en omgang.
År 980. Du har
fået job som tømrer
ved byggeriet af
Trelleborg - vent
en omgang
År 1003. Som
møntmester i
Ribe tjener du
godt og har råd
til en god hest
- ryk to felter
frem.
Side 70
År 1066. Vikingetiden er
slut, men ikke uden kamp spring en tur over.
År 1095. Munke holder
gudstjeneste for deltagerne
i det første korstog
- sid en tur over.
Mål
År 1536.
Side 71
k
ar
nm
Da
i
e
ls
ve
le
op
k
is
or
st
hi
en
på
g
Ta
Danmark i dag er noget helt andet end i vikingetiden og middelalderen. Man kan dog få en fornemmelse af, hvordan livet var dengang ved at besøge nogle af de mange spændende historiske attraktioner, som ligger spredt over hele landet. Her kan man opleve alt lige fra ægte vikinge- og middelaldermonumenter, selv prøve kræfter med livet i fortiden og besøge museer med sjove aktiviteter
for både børn og voksne. God fornøjelse!
35
01
02 Bornholms Middelaldercenter
www.bornholmsmiddelaldercenter.dk
06 Esrum Kloster
www.esrum.dk
02
30
32-34
31
04 Æbelholt Kloster
www.folkemuseet.dk
29
05
Frederikssund Vikingespil
www.vikingespil.dk
06
Skjoldungernes Land
www.skjoldungelandet.dk
28
26
25
27
03
04
24
06
12
07-10
13
www.roskildedomkirke.dk
08 Roskilde-Lejre Museum
www.roskildemuseum.dk
01
10
Sagnlandet Lejre
www.sagnlandet.dk
11
22
14
15
17
Museet Ribes Vikinger
www.ribesvikinger.dk
22
Ribe Vikingecenter
www.ribevikingecenter.dk
23
Kongernes Jelling
www.nationalmuseet.dk
24
Bork Vikingehavn
www.borkvikingehavn.dk
25
Øm Kloster
www.skanderborgmuseum.dk
26
Moesgård, Århus
www.moesmus.dk
27 Vikingemuseum Nordea, Århus
www.nordea.dk
Dueholm Kloster
www.dueholmkloster.dk
12
Kalundborg Museum
www.kalmus.dk
30
Aggersborg
www.naturstyrelsen.dk
13
Naturpark Åmosen
www.naturparkaamosen.dk
31
Vikingebyen i Sebbersund
www.vikingebyen.dk
32
Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg
www.nordmus.dk
33
Gråbrødre Kloster Museum, Aalborg
www.nordmus.dk/grabrodrekloster-museet
34
Lindholm Høje Museet
www.nordmus.dk/lindholm-hoje-museet
35
Børglum Kloster
www.boerglumkloster.dk
14 Trelleborg
www.vikingeborgen-trelleborg.dk
Gerlev Legepark
www.gerlevlegepark.dk
16 Sorø Klosterkirke
www.soroeklosterkirke.dk
17 Danmarks Borgcenter
www.danmarksborgcenter.dk
Side 72
21
29
15
18 19
Vikingemuseet Ladby
www.vikingemuseetladby.dk
Ulvsborg Historisk Værksted
www.ulvsborg.dk
20
Vikingecenter Fyrkat
www.nordmus.dk/vikingecenter-fyrkat
16
Museum Lolland-Falster
www.museumlollandfalster.dk
28
20
Vikingeskibsmuseet Roskilde
www.vikingeskibsmuseet.dk
19
07 Roskilde Domkirke
09
05
11
23
21
Nationalmuseet, København
www.nationalmuseet.dk
18 Middelaldercentret
www.middelaldercentret.dk
Side 73
SVAR
Svar på opgaven side 55
smag = der bliver lavet mad
lugt = fisk i spand, røg fra bålet
høre = ilden der knitrer, hammeren der slår,
ulden der kartes, gryden der bobler
føle = den bløde uld der kartes til garn
syn = hvis ikke man ser sig for, så slår man sig
over fingrene
Svar på opgaven side 60
Månens dag = Mandag
Tyrs dag = Tirsdag
Odins dag = Onsdag
Thors dag = Torsdag
Frej og Frejas dag = Fredag
Badedag = Lørdag
Solens dag = Søndag
Ulven der bed Tyrs arm af hed Fenris
Søen Tissø er også opkaldt efter Tyr
Svar på opgaven side 62
1
M
E
Svar på opgaverne side 56:
DrengenavnePigenavne
Arne – ørn
Ravna - ravn
Bjarne – bjørn
Birla – lille børn
Dan – dansker
Ulfhild - ulv
Viking
Valkyrie
Rune
Skjold
Odin
DOMMYnote (sanne’s excel
ANNONCE .... ikke ØDT
3
S
E
A L
2
N
T E
4
G
5
I
N
G
E
8
K A L F V
E
10
S M Ø R
6
L
N
I
7
P E
C
K
E
V
J
Ø G
B
E R
Æ
9
L E V E R
R
A
N
D
Svar på opgaven side 64
Vikingekongen Harald Blåtand skal hjem
til Trelleborg
Kong Valdemar den Store skal hjem til
Vordingborg Slot og Gåsetårnet
Biskop Absalon skal hjem til Roskilde Domkirke
Svar på opgaven side 65
Armbåndsur/ radio/mobiltelefon/skoletaske/cykel
Svaret på opgaven side 67
”Prosit”
Svar på opgaven side 68
Middelalderborg – rigtig
Slagmark m. Dannebrog – rigtig
Campingvogn – forkert
Kolofon
Udgivet af: Østdansk Turisme Støttet af: Arbejdsmarkedets Feriefond
Redaktion: Sanne Jakobsen, Kirsten Borup og Dorthe Danner Andersen
Layout og illustrationer: Martin Ørsted Rasmussen, martinorsted.dk
En stor tak for hjælpen til alle danske vikinge- og middeldelattraktioner for
inspiration til opgaver og indhold.
Tak til projektet ”Da Danmark blev til” for proces omkring idé, indhold og
storytelling.
Østdansk Turisme
Banegårdspladsen 1
4700 Næstved
T +45 54 86 13 48
Visiteastdenmark.dk
Side 74
Side 75