1. No category

Fagplan for
HISTORIE
Vejledning
Vores forslag til en fagplan for historie bygger på Faghæftet for historie (1995) og
Klare Mål for historie (2002), og vi mener, at den således er i overensstemmelse
med de ministerielle intentioner og forventninger, som de senest er udtrykt i Klare
Mål.
Faget har p.t. på 3. og 6. klassetrin 2 lektioner/uge og 1 lektion på de øvrige
klassetrin. Uanset denne forskel har vi valgt at foreslå 4 emner/temaer pr.
klassetrin. Vi mener, det er en god ide, at ændringer og evt. tilføjelser til denne
fagplan bliver indskrevet i klassens samlede plan for hele forløbet fra 3. – 8. klasse.
Dette vil især være hensigtsmæssigt i forhold at danne sig et overblik ved
lærerskift.
I historie undervises der i både emner og temaer med tilhørende problemstillinger. I
faghæftet (side 29) defineres
• Et emne som arbejdet med et afgrænset tidsmæssigt og geografisk område
• Et tema har ikke denne præcise afgrænsning.
Lærerne og elever udvælger i samarbejde det konkrete indhold og problemstillinger.
Vi har kun forsøgt at vise nogle muligheder og indfaldsvinkler til de enkelte
temaer/emner.
Vores opgave er i flg. formålet at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet.
Historiebevidsthed forstås som samspillet mellem fortidstolkning, nutidsforståelse
og fremtidsforventning. Som et eksempel på denne tænkning kan nævnes, at den
forståelse vi har af nutiden/samtiden påvirker den tolkning vi har af fortiden (jf.
faghæftets beskrivelse af dette samspil s. 15-16 og bemærk at pilene i den grafiske
model på side 15 går begge veje!)
Faget historie er et
1. kundskabsfag
2. færdighedsfag
3. dannelsesfag som skal opfattes dels som klassisk dannende dvs.
kulturoverførende dels som demokratisk dannende dvs. kulturudviklende – altså en
opfattelse af mennesket som både historieskabt såvel som historieskabende.
Undervisningen skal udvikle en relativ kronologisk historie forståelse. ”Det historiske
forløb må ikke fremstå som en endeløs række af årstal, men som årstal, der er
knyttet til begivenheder og forløb med indbyrdes sammenhæng.” (Faghæftet side
21).
Vores opgave er derfor at etablere fixpunkter, så denne kronologiske forståelse
udvikles hos eleverne. Som en støtte i dette bør klassen opsætte en tidslinie på
væggen/opslagstavlen, hvor der løbende tilføjes betegnelser for væsentlige
begivenheder, personer og forhold.
Vi har bestræbt os på, at give anvisninger på inddragelse af lokalsamfundet.
Ligeledes har vi til mange af emnerne/temaerne foreslået tværfagligt arbejde.
Det forventes, at eleverne i løbet af deres samlede historieforløb har arbejdet med
flg. arbejdsformer:
• Ekskursion
• Fortællinger (egne – andres)
• Historisk rekonstruktion og værkstedsarbejde
• Storyline
• Rollespil
• Museumsbesøg
• Lokalhistorie
• Gæstelærere
• Tidslinier ( Personlig, klassen, Danmark, Europa og verden)
• Modelbyggeri
• IT – multimedie-præsentationer
• Inddragelse af skønlitteratur
• Kontrafaktisk historie (”Hvad var der sket, hvis …….?”)
• Ud-af-huset aktiviteter
• Kildekritik
Foråret 2002 PM JF
Fagplan for historie på Bjergmarkskolen
Klassetrin
3. klasse
4. klasse
5. klasse
Emne/Tema
Emne : Min familie
Emne : Skolen i gamle dage
Tema : Boligen gennem tiderne
Tema : Sagnhistorie
Emne : Et nordisk lands historie
Emne : Danmark før vikingetiden med udblik til Europa
Emne : Min by
Tema : Fællesskaber og venskaber
Tema : Tøj og mode gennem tiderne
Tema : Transportmidlernes historie
Emne : Vikingetiden
Emne : Middelalderen
6. klasse
Emne : Holbæk i 1800-tallet
Tema : Opdagelsesrejserne og kulturmøderne
Emne : Christian 4. og hans tid
Emne : Fra istidsjæger til stenalderbonde
7. klasse
Emne : Industrialiseringen i Europa
Emne : Udvandringen til Amerika
Tema : Danske helte og forbilleder i historien
Emne : Danmark under besættelsen
Emne : Sønderjylland og grænsen mod syd
8. klasse
Tema : Demokratier i støbeskeden
Tema : Opbrud/folkevandringer
Emne : Danmark under den kolde krig og nye grænser i Europa
Forslag til fagplan for historie
3. kl.
Emne/tema
Emne : Min familie
Emne : Skolen i
gamle dage
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Hvor langt tilbage kan man føre sin familie?
Hvor kommer mine familiemedlemmer fra?
Hvor lang tid har familien boet i Holbæk?
Hvad grunde har der været til at familier
flytter?
Hvordan var det at være barn på forældrenes
tid? Bedsteforældrenes ?
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Eleverne laver deres eget stamtræ.
Besøg af familiemedlemmer der fortæller om
slægtens historie mm.
Lav tegninger/tag billeder af elevernes bolig.
Lav udstilling af gammelt legetøj.
Besøge Holbæk museum: se gammelt legetøj,
lave kludedukker og støbe tinsoldater.
Hvilke fag og fagligt indhold havde man på
forældres, bedsteforældres og oldeforældres
tid?
Hvor lang var skoledagen og hvor mange år gik
man i skole?
Hvordan var disciplinen i gamle dage og hvordan
er den i dag?
Hvilke fag og hvilket fagligt indhold mon
fremtidens skole vil have?
Lærte man mere i gamle dage?
Mulighed for samarbejde med dansk: Sådansk
3 har et afsnit : ”Da oldemor og oldefar var
børn” (bl.a. med oplæg til værkstedsarbejde)
Materialesæt fra AC : ”Skolen i gamle dage”
med bl.a. skifertavler, grifler og penne.
Vi har på MED også enkelte grifler, tavler og
penne.
Læse Ole Bole (klassesæt på MED)
Skrive ”skønskrift” (Skrivehæfte på MED)
Besøg Flakkebjerg Skolemuseum.
Gamle lege.
Besøg af ældre mennesker der fortæller om
deres skoletid.
”Lege” skole i gamle dage med udkældte
lærere.
Anskuelsestavler (Vi har enkelte på MED)
Emne/tema
Tema : Boligen
gennem tiderne
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Var boligen anderledes indrettet i gamle dage?
Havde man sit eget værelse?
Hvordan var de sanitære forhold?
Hvorfra fik man vand i gamle dage?
Hvad lavede familien om aftenen i gamle dage?
Hvordan vil boligen se ud i fremtiden? Hvordan
ser klassens ønskeboliger ud?
Tema: Sagnhistorie
Hvilke teorier findes omkring sagnenes
oprindelsestidspunkt?
(jernalder i Danmark)
I hvilke kilder nævnes de forskellige
”kongeslægter”?
Hvordan er forbindelsen mellem
Skjoldungeslægten og den nordiske gudeverden?
Hvilken betydning har sagnhistorier for en
nulevende dansker? For en 1800-tals dansker?
Hvilke reelle kongedynastier opstår i Danmark i
tiden efter sagnkongerne?
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Besøg husmandsstedet i Andelslandsbyen
Nyvang (Skoletjenesten tilbyder forløb om
vask og renlighed)
Lave sammenligninger mellem pladsen i vores
tids boliger og fx. middelalderens og
1950’ernes.
Bygge modeller/lave tegninger af ældre
boliger og sank om indretningen, funktioner mv.
Få forældre/bedsteforældre/oldeforældre til
at fortælle om deres barndomshjem mht.
indretning, funktioner, hvad man lavede om
aftenen, madlavningen/køkkenet.
Der findes mange gode skønlitterære bøger,
som vil være velegnet til oplæsning.
Islandske kilder.
Saxos danmarkshistorie.
Der findes meget lidt om dette tema; men
’Danske heltesagn’ af A. Olrik er en mulighed
(let tilgængeligt sprog).
Illustrere sagnhistorier – ’Min egen
sagnhistoriebog’.
Forslag til fagplan for historie
4. kl
Emne/tema
Emne : Danmark før
vikingetiden med
udblik til Europa
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Hvad afgrænser tidsmæssigt jernalderen og
bronzealderen og hvorfra har vi vores viden om
perioden?
Hvor megen kontakt har der været med det
øvrige Europa?
Hvordan var magtstrukturen i landsbyerne?
Hvordan var klimaet og hvad betydning havde det
for livsbetingelserne?
Hvilke religiøse forestillinger havde man i denne
periode og hvor stor påvirkning kom fra det
øvrige Europa?
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Male helleristninger
Besøge Holbæk Museum og se hvad der findes
lokalt fra perioden.
Dramatisering af religiøs ceremoni hvori
Solvognen, lur og bronzehjelm benyttes.
Undersøg hvor mange bronzealderhøje der
findes i vores område. Besøg udvalgte og tag
billeder som kan bruges til en udstilling.
Lav model af jernalderhus.
Tag på hyttetur til Naturskolen og overnat i
jernalderhuset.
Ekskursion til jernalderlandsbyen i Lejre.
Sætte fokus på Solvognen som er fundet i
Trundholm mose. (Selve fundet og senere
udgravninger i området, det at det er et af de
vigtigste danske klenodier, dens religiøse
betydning)
Emne/tema
Emne : Min by
Tema: Et nordisk
lands historie
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Hvor gammel er vores by og hvorfra ved vi noget
om det?
Hvad har været vigtigt for placeringen?
Hvilke bygninger er ældst i Holbæk?
Hvordan er transportmulighederne til og fra
Holbæk? Hvordan var de i ”gamle dage” ?
Hvordan mon Holbæk ser ud om 100 år?
Hvad betyder den geografiske beliggenhed for
landets udvikling? Herunder landets klima,
topografi og befolkning.
På hvilke måder ligner landets historiske
udvikling den vi finder i Danmark?
På hvilke måder adskiller udviklingen sig fra
Danmarks?
Hvilke perioder af landets historie skal der
fokuseres på?
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Lave udstilling om byen. (Billeder af samme
område over en længere periode og gøre rede
for forandringer. Gamle postkort, bykort mm.)
Byvandring i det gamle Holbæk.
Lave turistguide til jævnaldrende.
Tage billeder eller lave tegninger af bygninger
og steder i byen, som er særlig flotte og
begrund svarene.
Lave topografisk, klimatisk kort over landet i
samarbejde med natur/teknik.
Lave kort der viser landets grænser i
forskellige historiske perioder.
Lave tidslinie der angiver vigtige begivenheder
i landets historiske udvikling.
Fordybe sig i en vigtig begivenhed i landets
historie.
Brug historiske beskrivelser på landets sprog,
evt. i oversættelse
Dramatiser et eller flere småforløb indenfor
de valgte begivenheder
Forslag til fagplan for historie
5. kl.
Emne/tema
Tema:
Transportmidlernes
historie
Emne:
Vikingetiden
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Hvordan har transportmidlerne udviklet sig til vands,
til lands og i luften (i universet)?
Hvordan har forholdet mellem kollektiv og individuel
trafik været gennem tiderne ?
Hvad har udviklingen inden for de sidste 50 år
betydet for vores rejseradius og dermed vores
opfattelse af verden?
Kunne man forestille sig andre transportmidler i
fremtiden og hvilken betydningen vil de så få?
Besøg Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Mulighed for
at arbejde i værkstederne og sejle i kopier af
vikingeskibe.
Besøg det gamle Søkvæsthuset på Christianshavn.
Besøg Sporvejsmuseet i Skjoldnæsholm
Holbæk havn med museets lodsbåd.
Besøge OHJ-remissen. Orø-færgen
Tegne rejseruter i Vikingetid, Middelalder og
nutid.
Lave modeller af forskellige transportmidler
Besøge Hagested landingsbane.
Besøg Vikingeskibsmuseet i Roskilde og deltag i de
arbejdende værksteder.
Læse og skrive runer.
Arbejde med bynavnes alder. kik også på bynavnes
endelser (-by, - torpe) i Danelagen (England)
Lave kort og indtegne vikingernes sejlruter.
Bygge modeller af borganlæg (fx Trelleborg) og
vikingeskibe
Lave kopier af smykker, redskaber, våben mm.
Læse sagaer (tværfagligt med dansk)
Storyline-forløb sammen med dansk
Hvad afgrænser perioden tidsmæssigt?
Hvilke lande og områder kom vikingerne til?
Hvorfor drog vikingerne ud?
Hvorfra har vi vores viden om vikingerne?
Hvilke ændringer sker der i levevilkårene i
vikingetiden?
Hvilke byer var vigtige i vikingetiden og hvad var det
der gjorde dem vigtige? Er det de samme byer, der
er vigtige i dag?
Hvilken betydning fik vikingernes kolonisering i de
pågældende lande og områder?
Hvorfor fascineres vi af vikingerne?
Hvilken betydning får kristendommes indførelse for
Nordens forhold til Europa ?
Tema : Tøj og mode
gennem tiderne
Emne :
Middelalderen
Hvordan er tøj blevet fremstillet gennem tiderne?
Hvorfor har vi meget mere forskelligt tøj nu end man
havde tidligere?
Hvordan gik folk klædt i tidligere perioder af vores
historie og hvorfra ved vi noget om det?
Hvem eller hvad bestemmer hvad der er mode?
Har begrebet mode altid eksisteret?
Tværfagligt forløb med håndarbejde med at lave
filtdukker med tøj af skind, pels, læder, uld og hør.
Filtning og kendskab til uld.
Plantefarvning – farvning af uld.
Klæde (Barbie)dukker på i
• forskellige tiders tøj
• rig og fattig (forskellige tidsperioder)
• klædedragter fra forskellige land med
forskelligt klima
Lave ”modeopvisning” med tøj fra 60’erne, 70’erne,
80’erne, 90’erne og fremtidens mode
Hvordan var forholdet mellem kongemagt, stormænd Ekskursion til de lokale middelalderkirker – Tv.
og kirken?
Merløse, Tuse og Ågerup – og se kalkmalerierne.
Hvilke byer var størst og vigtigst i Middelalderen? Er Ekskursion til København og bl.a. se resterne af
det de samme i dag der er størst og vigtigst?
Absalons borg under Christiansborg.
Hvor stor en del af befolkningen boede på landet og i Arbejde med Sortebrødreklosteret i Holbæk (fx
byerne og hvordan var deres livsbetingelser?
lave en model) og se det der er bevaret
Middelalderen bliver af nogle kaldt den ”mørke”
Besøge de mange steder i Vestsjælland, hvor der
periode i dansk historie, men er det dækkende?
er spor fra perioden fx Dragsholm Slot,
Hvad afgrænser perioden tidsmæssigt?
Gåsetårnet i Vordingborg
Hvordan var kontakten til det øvrige Europa?
Besøge Middelaldercenteret i Nykøbing F.
Kontakte Ravnsholdt/Reopos (Holbæk Middelalderog Liverollespilsforening.)
Video: Miraklet i Valby (God film om 3 børn der via
en tidsmaskine kommer tilbage til middelalderen)
Arbejde med myten om Dannebrog der faldt ned
fra himlen i 1219 i Estland.
Forslag til fagplan for historie
6. kl.
Emne/tema
Emne :
Holbæk i 1800tallet
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Hvor stor var Holbæk for 200 år siden og hvor
stor er den i dag ?
Sammenligning med andre danske byer.
Hvad sætter grænserne for en bys størrelse ?
Hvad betyder det at have en havn?
Hvordan var familiens dagligliv?(Dag, uge og
månedsrytme)
Hvordan var forholdet mellem byen og det
omkring liggende land?
Hvilke forhold har gjort, at Roskilde nu er
dobbelt så stor som Holbæk? Var det samme
tilfældet i 1800-tallet?
Tema:
Hvad var formålet med de klassiske
Opdagelsesrejserne opdagelsesrejser?
og kulturmøderne
Hvad betydning fik opdagelsesrejserne for
europæerne og de lande de kom til?
Hvordan reagerede disse kulturer på
europæerne?
Hvorfor er det europæerne der tager ud og
”opdager” verden?
Findes der ”opdagelsesrejser” i dag ?
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Besøg på Holbæk museum.. Der er
undervisningsmateriale: ”En købmandsgård i Holbæk”
Lave sammenligninger mellem gamle og nye bykort.
Byvandring (kloster, Kirken, Ahlgade, havnen, stationen, Holbæ
Museum og Absiseboden ved Strandparken.
Indsamling og udstilling af gamle billeder, postkort mm.
Indsamling af statistisk materiale til de udvalgte byer, der
sammenlignes. (søg på byernes hjemmesider)
Matematik-tak for sjette klasse har et tema om ”Matematik
ganle dage” (afsnit: ”En købmandsgård i 1848)
Tværfagligt med dansk og matematik. Matematik-tak for
sjette har et tema om ”opdagelsesrejsende”.
Lave modeller af skibe.
Fremstille store verdenskort og tegn ruterne ind.
Måle afstande.
Lave kort udfra datidens verdensopfattelse.
Columbus logbogFilm: Historien om kartoflen.
Video : ”Cast away” – Robinson Crusoe. I samarbejde med dan
kan arbejdes med Robinsonader.
Emne :
Christian 4. og hans tid
Emne :
Fra istidsjæger til
stenalderbonde
Hvordan var Christian 4. som statsmand/person?
Hvorfra havde han penge til de mange byggerier?
Hvordan var samfundet opbygget dengang og
hvordan var magtfordelingen mellem de
forskellige grupper?
Hvordan var kongens forhold til stormagterne i
Europa?
Hvordan var hans forhold til religionen?
Hvorfor er Christian 4. (sandsynligvis) den mest
kendte af de danske regenter?
Hvorfor skal vi huske Chr. d. 4. ?
Hvor boede de første danskere?
Hvorfra har vi vores viden om perioden?
Hvordan så Danmark ud i stenalderen?
Hvordan var klimaet og dermed de første
danskeres livsbetingelser?
Hvor mange mennesker boede i Danmark?
Hvorfor blev jægeren til bonde?
Hvor i verden opstod de første landbrug?
Hvem bestemte i de landsbyer der opstod i
bondestenalderen?
Hvor meget kontakt har de enkelte små samfund
haft med verden udenfor?
Udflugt til København og byvandring i den gamle
bydel: Nyboder, Børsen, Holmen, Rundetårn og
Rosenborg.
Lav et rollespil om Christian 4.’s tid.
Lave modeller af bygninger fra perioden og holde
elevforedrag udfra disse.
Arbejde med kildekritik: Chr. d. 4’s
trolddomsforordning af 1616.
”Ind i historien” (klassesæt på MED) med lydbåndet
”Det var derfor vi blev bønder”
Holbæk Museum har en flot nyopsat udstilling om
emnet.
Film : ”Vi graver i fortiden” (SFC 1997)
Oldsagskasser/stenredskaber fra AC. Lav udstilling.
Dramatisering af begravelseshistorien fra afsnittet i
”Ind i historien”
Lav plakat med jægerfolkets kunst og snak om
betydningen.
Lav fotoudstilling om dysser og jættestuer fra vores
område.
Lav lerkar.
Prøv at grutte korn
Skønlitteratur: Palle Petersen : Avn – kampen mod
skovfolket.
Forslag til fagplan for Historie
7. kl.
Emne/tema
Emne:
Udvandringen til Amerika
Emne :
Industrialiseringen i
Danmark og Europa
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Hvorfor udvandrede 300.000 danskere i
perioden 1840-1914 til Amerika ?
Findes der områder i Danmark, hvorfra der var
særlig stor udvandring og i givet fald hvorfor?
Hvordan foregik rejsen fra Danmark til det
udvalgte sted i USA ?
Hvor kommer de hen i USA?
Hvordan gik det dem ?
Hvor rejser/udvandre danskere til i dag?
Er det de samme årsager som dengang?
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Tværfagligt emne med dansk.
Arbejde med ”push” og ”pull” begreberne
Læse udvandrerbreve.
Skrive ”udvandrerbreve” om hvordan det er gået og
tanker om hvorvidt de vil blive eller ønsker at vende
hjem.
På kort tegne ind hvor danskerne bosatte sig.
Tage kontakt til dansk-amerikanere, Rebild-selskabet
og Solvang (hjemmeside)
Høre dansk-amerikanere fortælle (bånd fra AC)
Bog :”Dannebrog på prærien”
Pakke en rejsekuffert (Hvad vil du have med?)
Hvordan fungerede samfundene i Europa før
industrialiseringens begyndelse i midten af 1700tallet?
Hvilke videnskabelige og tekniske landvindinger
muliggjorde den industrielle revolution?
Hvorfor blev England centrum i denne udvikling?
Hvordan skabtes der mulighed for en
befolkningstilvækst der knap er set siden –
bortset fra i udviklingslandene?
Beskriv arbejdsforholdene før og efter den
industrielle revolution – evt. som drama
Sammenligne billeder fra landbrugssamfundet med
billeder fra industrisamfundet.
Vis en model af en dampmaskine i arbejde (findes i
fysiklokalet), en elektromotor, en eksplosionsmotor.
Emne/tema
Emne :
Industrialiseringen i
Danmark og Europa
(fortsat)
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Besøg på teknisk museum i Helsingør.
Hvilken rolle spillede landbruget i denne
sammenhæng?
Hvorfor tog det tid inden udviklingen spredte sig
Undersøge og vurdere krav til uddannelse
til resten af Europa?
Hvad blev der af håndværket?
Hvordan finansieredes denne udvikling?
Hvad betyder masseproduktion, rationel drift,
’markedskræfternes frie spil’ m.m. for
samfundets udvikling
Emne:
Hvorfor blev Danmark besat?
Danmark under besættelsen Hvilke konsekvenser fik besættelsen for
1940-1945
dagliglivet i Danmark?
Hvad betydning fik samarbejdspolitikken frem til
29.8.43 og havde det været muligt at føre en
anden politik?
Hvornår startede modstandskampen og hvad
betydning og omfang fik den?
Hvad kom 2. verdenskrigs afslutning og den nye
verdensorden til at betyde for Danmark?
Hvad kan et lille land gøre for at holde sin
suverænitet?
Læsning af samtidige kilder (fx ”Oprop”, oversigt
over rationeringerne, illegale blade, avisartikler)
Besøg på Frihedsmuseet.
Bog: Styrtet ned (Dan Ch. Christensen) . Beretning om
RAF-flyveres skæbne efter nedskydning ved Holbæk.
Holbæk museum har udstilling om besættelsestiden
og herunder effekter som vedrører denne episode.
Lave interviev med ældre holbækkere om dagligdagen
under besættelsen.
Lave tidslinier over begivenhederne i Danmark og den
øvrige verden og dermed få sat besættelsestiden ind i
en større sammenhæng.
Emne/tema
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Emne:
Skal vi stadig huske d. 9. april ?
Rollespil – elevfortællinger
Danmark under besættelsen Skal vi sætte lys i vinduerne d. 4. maj ?
”Soldaten i baghaven”
1940-1945
Hvorfor blev Tyskland ven med de allierede få år
(fortsat)
efter krigen?
Tema :
Hvilke egenskaber gør personer – opdigtede såvel
Danske helte og forbilleder i som virkelige - til helte eller forbilleder i en
historien
danskers øjne?
Hvilke begivenheder i Danmarks historie har
været med til at skabe helte/heltemyter?
Hvorfor har vi som samfund brug for dyrkelse af
helte/forbilleder?
Lav en række udsagn om helte og forbillede ud fra
problemformuleringen.
Find eksempler på historiske personer, der passer på
udsagnene.
Find i dagspressen eksempler på helet/forbilleder i
vor tid.
Eksempler på mulige ’helte’:
Holger Danske
Niels Ebbesen
Dronning Margrethe I
Tordenskjold
Landsoldaten
Peter von Scholten
C.F. Tietgen
Bertel Thorvaldsen
Jørn Utzon
Dronning Margrethe II
Forslag til fagplan for historie
8. kl.
Emne/tema
Emne:
Sønderjylland og
grænsen mod syd
Tema:
Opbrud /
folkevandringer
Vedkommende og væsentlige problemstillinger
Hvad har gennem årene været bestemmende for
grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland?
(1848-51, 1864 og 1920)
Hvorfor opstår i 1800-tallet nationale
bevægelser?
Hvordan har forholdene for mindretallene såvel
syd som nord for de skiftende grænser været?
Hvordan ser mindretallene på grænsen i dag?
Aktivitetsforslag – Litteratur m.v.
Tegne de 3 grænser (1851, 1864 0g 1920) ind
på Jyllandskort (evt. plakat-format til
opslagstavlen)
Materiale kan fås/købes gennem
Historiecenter Dybbøl Banke.
Samtidens gengivelse i billeder er velegnede til
bl.a. at snakke nationalfølelse.
CD-rom fra Historiecenteret med spørgsmål
og forklaringer
Hvad får folk til at føle sig knyttet til bestemte
områder?
Hvorfor bliver man ikke bare på det sted man er
født?
Hvilke årsager har gennem tiden fået folk til at
flytte / flygte?
Der findes en del skønlitt. med udgangspunkt i
dette tema.
”Hvor brænder det på?” Udgivet af Dansk
Flygtningenævn.
Video : ”Hungerhæren”
Lave vægavis el. web-avis, der handler om
konflikter, som fører til store flygtningestrømme.
Grafiske fremstillinger af samt kort over
flygtningestrømme / modtagelande.
Besøg på Sprogskole. Interview med eleverne.
Emne:
Danmark under den
kolde krig og nye
grænser i Europa
Tema:
Demokratier i
støbeskeen
Hvad kom til at bestemme de nye grænser i Europa
efter 2. verdenskrig?
Hvorfor kom den kolde krig og hvad betydning fik den
for såvel Europa som Danmark?
Hvad kom Marshallplanen til at betyde for
Vesteuropa og Danmark?
Hvad har Danmarks rolle været i vigtige episoder
under den kolde krig?
Er det muligt for et lille land i Nato at føre en
selvstændig udenrigspolitik og har der været sager,
hvor det har været et problem?
Hvad gjorde at den kolde krig stoppede og hvad
betydning har det fået for de internationale
relationer? Hvad har det betydet for Danmark?
Hvilke forudsætninger er nødvendige for en
demokratisk styreform?
Hvad betyder:
- menneskerettighederne for demokratiet?
- uddannelse for demokratiet?
- medierne for demokratiet?
- grundloven for demokratiet?
Hvordan står det til med demokratiet i verden?
Hvilke lande er demokratiske?
Læse samtidige avisartikler om vigtige episoder fx
Cuba-krisen.
Video : ”Danskernes historie 10” (Stævnemøde på
Nettet) har noget om Nato, FN og den kolde krig
(Findes på MED)
Læse afsnittet om emnet i Munksgaards Historie
4 (Findes på MED)
Tegne grænser ind på Europakort som de så ud før
og efter 2. Verdenskrigs afslutning, samt de
nuværende.
Sætte vigtige begivenheder ind på klassens
tidstavle.
Eleverne fremstiller en turistguide over
seværdigheder i Berlin med henblik på deres
betydning de sidste 60-70 år. (Tværfagligt med
tysk)
Undersøg hvad menneskerettighederne er og
eksemplificer det.
Søg oplysninger om elevers/ elevråds demokratiske
rettigheder.
Find aktuelle artikler om emner (fx uddannelse).
Undersøg artiklernes holdning til emnet og
sammenhold dem med partiprogrammerne.
Hold foredrag om store kulturpersoner, der har
haft betydning for demokratiets udvikling.
Hvilke focuspunkter lægger du til grund for din
vurdering? ( omkring din udvælgelse af
demokratiske lande)