Nr. 49 - Krabbeshus Heldagsskole
KRABBEN Juni 2013 - nr. 49 KRABBESHUS HELDAGSSKOLE FORÅR 2013 • VED SKOV OG STRAND • TILBAGE TIL VIKINGETIDEN • LEGENDE FORTÆLLING • ANDEN VERDENSKRIG • NÅR TEATER BEGEJSTRER HÅNDARBEJDE • SKØRT SÆBE • EN NY SKOLESTART • AT ERHVERVE ET JAGTTEGN • HAVFRUER OG VANDMÆND • OPSLAGSTAVLEN • OG MERE | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | | Om skolen Krabbeshus Heldagsskole Specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Hjemmeside www.krabbeshus–heldagsskole.dk Skolens kontor Åbent på skoledage mellem kl. 8.00 og 15.30 på skolens telefon 9751 1799. Skolefritidsordning I morgen-SFO (7.00 til 8.00) og SFO-dage (7.00 til 15.30) kan der ringes på skolens telefon 9751 1799. Klub Hver torsdag (15.30 til 21.00) Kolofon Indhold Afgang og tilgang: Forår 2013 ............................................................................ 3 Ud i naturen: Ved skov og strand .................................................................... 4-5 Tirsdag er ekstra spændende: Tilbage til vikingetiden ............................................ 6 O-klassen ser tilbage: Anden verdenskrig ............................................................ 7 Håndarbejde .................................................................................................... 7 Stimulerende og motorisk udvikling: Legende fortælling ................................... 8-10 Havfruer og vandmænd ................................................................................... 11 Skørt sæbe .................................................................................................... 12 Gode opleverser i trygge rammer: Når teater begejstrer ...................................... 13 En ny skolestart .............................................................................................. 14 At erhverve et jagttegn ................................................................................... 15 Opslagstavlen ................................................................................................. 16 Redaktion Vibeke Jakobsen (ansvarshavende) [email protected] Lone Udengaard, [email protected] Thomas Jensen, [email protected] Indlæg i Krabben Redaktionen opfordrer både elever, forældre og personale til at indsende bidrag til redaktionen om emner, I f inder interessante. Bidrag kan indsendes pr. e-mail til Lone Udengaard (se herover). Oplag 250 stk. Næste nr. Deadline 21. september 2013 Foto på forsiden: En frihedselskende kreation fra billedkunst valghold er stukket af fra udstillingen i foyeren. Foto herover: De tre Slotsgade-piger Julie, Mette og Anita med påskepynt Foto på bagsiden: Orange klub er klar til at besøge Skive Festival 2013 Foto i øvrigt: Thomas Jensen, Lone Udengaard og øvrigt personale på skolen K r a b b e s hu s H el d a gs s k o l e | 2 | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | Afgang og tilgang: Forår 2013 Af Vibeke Jakobsen, Krabbeshus Heldagsskole Foråret er den tid på året, hvor vi både er optaget af at lave en god afslutning på det igangværende skoleår og samtidig lægge spor ud for det kommende skoleår. Inden længe slutter 15 elever deres skolegang på Krabbeshus Heldagsskole. Nogen har haft hele deres skolegang på skolen, andre har gået på skolen i nogle få år. Uanset hvordan forløbet har været, så håber vi selvfølgelig, at vi har bidraget til at give dem nogle kompetencer, der styrker deres muligheder for at få et godt ungdoms- og voksenliv. Men det er en svær tid for de unge. Selvom mange glæder sig til det nye, der venter, er det ikke let at slippe det kendte og trygge. Dagligdagen med de kendte rammer, det faste skema, de kendte klassekammerater og voksne. Vi forsøger sammen med UUvejlederne at forberede dem så godt som muligt på det nye, der venter. Heldigvis er der i dag mange gode ungdomsuddannelser til unge med særlige behov og mange dygtige voksne til at tage imod de unge, der hvor de skal starte. Samtidig med disse udslusningsforløb er vi i gang med at lære nye elever at kende. Skolen modtager til august mindst 6 nye elever – fortrinsvis elever fra Skive Kommune i alderen 5–8 år. Personale herfra deltager i overleveringsmøder på de afgivende institutioner og vi aflægger hjemmebesøg for at samle så mange informationer som muligt om de nye elever. For nogle af dem er det starten på deres skolegang, for andre er det en ny og forhåbentlig positiv start på skolegangen. Vi håber, at de alle med tiden bliver rigtig glade for at gå i skole hos os. Samlet set vil vi have ca. 75 elever på skolen i det kommende år. Der er fortsat behov for afdelingen i Slotsgade, hvor tre klasser med ca. 25 elever vil have base i 2013-2014. På personalesiden sker der også nogle ændringer. I løbet af skoleåret har vi sagt farvel til nogle medarbejdere. Udover Kaj Kristiansen, skoleleder, gælder det Inge Højtorp Jacobsen, lærer, Helle Kristiansen, pædagogmedhjælper, Ulla Bang Nielsen, pædagog og Lotte Sværke, pædagog. Desuden har Eva Wedel-Mullins, lærer, valgt at gå på pension denne sommer. Mie Østergaard Pedersen er desuden bevilget orlov i det kommende skoleår. Henriette Lysgaard har også haft orlov fra sin stilling de seneste måneder. Hun vender tilbage til sin stilling fra 1. august. Jeg kan også fortælle at Britt Lauge Karlsen, pædagog, er blevet fastansat. Stine Nors Udengaard, pædagog, Henrik Poulsen, pædagogmedhjælper og Henrik Christiansen, pædagogmedhjælper har fået forlænget deres ansættelser for det kommende år. Samtidig glæder vi os meget til at byde vores ny skoleleder Poul Christian Sørensen velkommen. Han kommer og hilser på alle elever og medarbejdere den 28. juni, og derudover er der et formelt velkomstarrangement på skolen den 8. august. Alle ønskes en rigtig god sommer! Vibeke Jakobsen Konst. skoleleder | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | 3 | Ud i naturen: Ved skov og strand Af Ida Helmersson, pædagogstuderende, VIA UC Viborg Jeg har været så heldig at få min 3. og sidste praktikperiode i J-klassen på Krabbeshus Heldagsskole. I forbindelse med praktikken skal man udfærdige nogle læringsmål, hvoraf det ene skal omhandle vores linjefag. Mit linjefag på seminariet er VNT (værksted–natur– teknik). Jeg valgte at vægte naturdelen i mit linjefag for at udnytte, at vi på skolen har skoven, stranden og vandet lige uden for døren. Ideer synes jeg at have nok af; udfordringen bestod i at strukturere dem og gøre det spændende for eleverne. Efter at have taget udgangspunkt i TEACCH-programmet samt drøftet mine ideer til vejledning, fik jeg tilrettelagt et forløb. Forløbet skulle strække sig over 4 uger, og jeg delte det op i mindre dele, sådan at hvert "tema" begrænsede sig til et par timer, dette for at kunne fastholde elevernes fokus og interesse. Fokus blev primært dyreliv i naturen, da flere af eleverne har vist en naturlig interesse for dyr. I klassen var vores lærer med på ideen, og han ville tage emnet saltvand og ferskvand op i den faglige del, så det kom til at udgøre en helhed for eleverne. Vi indledte emnet med en tur til Nordsø Akvariet i Nr. Vorupør, et rigtig fint sted det er ikke så stort, hvilket er meget passende for klassens elever. Her fik eleverne udleveret et ark med billeder af forskellige fisk, og så skulle de så gå rundt og finde disse fisk i akvarierne. | 4 | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | Eleverne fik mulighed for at røre ved blandt andet skrubber, krabber og rødhajer i akvariets ”rørebassin”. Både da vi stod ved det store akvarium og ved rørebassinet, kom en mand og smed foder ned til fiskene. Det gav liv i bassinet, og alle fiskene strøg op mod overfladen for at få deres del af maden. Det var til stor fornøjelse for eleverne, da de så rigtig kunne se fiskene; også dem, som ellers gemte sig nede på bunden. Jeg startede mit forløb med en tur til skoven. Vi tog fiskenet, forstørrelsesglas og undersøgelsesbakker med, så vi kun se og undersøge de ting, vi måtte finde. Det blev en stor succes. Søen var fyldt med små livlige haletudser, så det tog ikke lang tid for eleverne, at fange nogle. Endvidere fangede vi vandkalve, små krebs og en enkelt hundestejle, som fik navnet Freja. Eleverne var meget engagerede, og vi sad længe og undersøgte de dyr, vi havde fanget under forstørrelsesglassene. Vi tog nogle af haletudserne, hundestejlen, små krebs og vandkalve med tilbage til skolen, hvor vi gjorde et akvarium klar og kom dyrene deri. Vi ville nemlig se, om vi kunne lave små frøer ud af haletudserne, og så var de andre dyr blot en bonus at kigge på. Desværre fandt vi efter et par dage ud af at vores haletudser var døde. Det viste sig at vandkalvene spiste dem. Den næste temadag gik til stranden for at se på strandskaller, krabber og andre dyr og fisk i vandet. Eleverne havde hver fået en oversigt med billeder af de forskellige skaller og muslinger, man kunne finde på stranden. Vi tog nogle bakker med, og eleverne gik så rundt og ledte efter muslingeskaller. De deltog alle aktivt og gik meget op i at se, hvilke skalle, de nu havde fundet. Da vi kom tilbage til skolen, gennemgik vi de forskellige muslinger, vi havde fundet. har deres interesse været høj, og det har givet god mening at koble "teori og praksis". Det har været godt at have de fantastiske rammer omkring skolen i forbindelse med forløbet og mit linjefag. Det, sammen med nogle dejlige elever, som har været omstillingsparate trods deres diagnoser og som er gået ind til opgaverne med åbent sind, har gjort det til et sjovt og meget lærerigt forløb. Temaet fisk blev også koblet sammen med den kreative del af mit linjefag. Eleverne havde lavet fisk med temaet "En underlig fisk". De blev lavet af paptallerkner, som eleverne malede og pyntede dem med silkepapir, glimmer og pailletter. Det blev til en hel stime af "underlige fisk". Det har været et rigtig godt forløb, hvor eleverne har været utrolig engagerede. Der har været et godt fællesskab blandt andet omkring de ting, de fik fanget. Det har været fedt at se det gode sociale samspil mellem dem. Naturen giver god plads til, at alle kan være med, da der ikke er vægge og lofter. Det er tydeligt at mærke, at det gavner eleverne; de får lidt mere overskud til at rumme hinanden. I og med at de kører emnet i faglig læsning, | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | 5 | Tirsdag er ekstra spændende: Tilbage til vikingetiden Af Pia Lauge Jensen, Krabbeshus Heldagsskole I H-klassen har vi hver tirsdag efter middagsmad og en tur på legepladsen ”emne” på skemaet. Der er 11 drenge i klassen, og alle deltager i undervisningen. I nogle timer har en elev fra F-klassen desuden også deltaget. Vi har ønsket at lave en undervisningssituation, hvor eleverne oplever et fællesskab ved, at alle modtager den samme undervisning. Samtidig har vi været meget bevidste om at lave en tydelig og struktureret undervisning med plads til differentiering. Undervisningen har primært bestået af fællesundervisning og gruppearbejde. Vi har i dette skoleår i emne arbejdet med tre længerevarende emner: Stranden, GoCook -madpakken og vikingetiden. Derudover har vi blandt andet også arbejdet med danske attraktioner og Danmarks natur og dyreliv. Vi har to gange været på tur til Brokholm, hvor temaet har været får og fødekæder. Hen over foråret har vi arbejdet med vikingetiden. Vi ønskede at præsentere eleverne for en vigtig tidsperiode i Danmarks historie. Vi startede undervisningsforløbet med en fælles brainstorm på tavlen. Eleverne bød ind med mange relevante informationer, og der var dermed et godt udgangspunkt for undervisningen. Eleverne har hver fået et kompendium, som har været omdrejningspunkt for undervisningen. Vi har blandt andet arbejdet med vikingernes hverdag, togterne, guderne og handel. Undervisningen har desuden bestået af klip fra YouTube for at visualisere nogle af de nævnte temaer inden for vikingetiden. Vi har også set filmen ”Guldhornene”, hvor de nordiske guder blev præsenteret. Tirsdag den 14. maj gik turen til vikingecenter Fyrkat ved Hobro. Vi havde aftalt med en medarbejder på Fyrkat nøjagtig, hvordan dagen skulle forløbe. Så alle var godt forberedte og vidste, hvad dagen ville bringe. Vi startede med at få en halv times oplæg om hverdagslivet i vikingetiden, mens vi sad inde i en kopi af et vikingehus. Drengene var meget optaget af den spændende fortælling og havde mange relevante spørgsmål. Herefter bagte vi fladbrød over bål, og så fik vi lov til at klæde os ud i vikingetøj. Så var det blevet tid til madpakker, leg på legepladsen og købe vikingesouvenirers. | 6 | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | Vi sluttede dagen af med at støbe Torshamre af tin i smedjen. Vi havde en rigtig god og lærerig dag på Fyrkat, og det var en rigtig god måde at levendegøre og visualisere elementer fra vikingetiden. Forløbet om vikingetiden vil blive afsluttet med en quiz om vikingetiden, og mon ikke der kommer et godt resultat. Drengene har i hvert fald arbejdet flittigt og engageret med emnet. O-klassen ser tilbage på Anden verdenskrig Af Thomas Rogild, Krabbeshus Heldagsskole O-klassen har været i biografen for at se ”Hvidstensgruppen”, som omhandlede en dansk modstandsgruppe, der i årene 1943-1944 modtog våben ammunition, sprængstof og agenter nedkastet fra engelske fly. Vi har taget emnet op som en emneuge, som var bygget op omkring filmen, så eleverne kunne få et lidt bredere forståelsesperspektiv, inden de så filmen. Vi koncentrerede det til dagens midtermodul og nogle eftermiddage. Undervisningen varierede imellem oplæg, opgaver, filmklip og oplæsning. Eleverne har beskæftiget sig med 2. verdenskrigs begyndelse, Danmarks besættelse, modstandsbevægelsen og befrielsen i 1945. Bortset fra den første dag, hvor de fik viden om krigens begyndelse i det store perspektiv, har vi fokuseret på Danmark, danskerne og krigens konsekvenser i Danmark, da det underbygger filmen. Efterfølgende vil vi tage på museum ”De fem år”, som ligger i Resen, og sidenhen bunkermuseet i Hanstholm. Eleverne har været meget engageret og interesseret, så det har helt bestemt været en stor succes. Håndarbejde Af Inge Højtorp Jacobsen, Krabbeshus Heldagsskole I J-klassen har Emma, Michelle og Caroline, det sidste år haft håndarbejde i en lektion om ugen. Det er blevet til mange forskellige fine ting bl.a. broderede puder, ophæng, nålepuder samt dyr, påskeæg og dukker syet i filt. Eleverne har selv valgt, hvad de ville sy ud fra givne forslag. Dukken som Caroline sidder med, har hun selv tegnet og ligeledes tøjet. Pigerne har været meget engagerede, og en god ting er, at de kan sidde og sy i pauserne . Det har også givet anledning til en del hyggesnak eleverne imellem. | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | 7 | Stimulerende og motorisk udvikling: Legende fortælling Af Maria Kobs Laursen, idrætspædagogstuderende, Krabbeshus Heldagsskole Jeg har som idrætspædagogstuderende gjort bevægelse til en del af mit praktikforløb her på Krabbeshus Heldagsskole. Netop det at være studerende på idrætslinjen giver blandt andet en skærpet indsigt i, hvordan motorisk stimulering kan være et utroligt nyttigt supplement til det pædagogiske arbejde med læringsområder. Dette understøttes af linjefaget sundhed, krop og bevægelse, som er et automatisk tilvalg til studieforløbet på idrætspædagogstudiet. Jeg har gennem de første 5 semestre haft idrætsrelateret teori- og praksisundervisning, et fagfordybelsesprojekt og et didaktisk projekt, for at få en faglig begrundet tilgang til kropslighed i pædagogisk sammenhæng, samt et indblik i nødvendigheden af, at man i institutionerne implementere nogle helt afgørende kropsligheds-aspekter til praksis. Jeg havde på forhånd besluttet, at dette forløb for C-klassens elever hovedsageligt skulle dreje sig om den legende fortælling, med udgangspunkt i stimulerende og motorisk udvikling, hvor klassens seks elever, tre piger og tre drenge i alderen 6-11 år, alle skulle kunne deltage aktivt. Til den legende fortælling har jeg ladet mig inspirere af nogle centrale teoretiske og praktiske begreber, som jeg under | 8 | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | mit uddannelsesforløb har tilegnet mig viden om vigtigheden af. Jeg fandt det interessant og udfordrende at danne et samspil mellem legende læring og det narrative, da jeg indenfor denne kobling kunne se mulighederne for at indlægge nødvendig læring for eleverne og hertil skjule læreprocessen bag praksis. En benævnelsesværdig notits hertil er, at børn oplever legen som en meningsfuld virksomhed, hvilket jeg finder relevant at relatere til elevernes kognitive niveau. Jeg observerede i den første tid elevernes meget individuelle egenskaber og færdigheder, for at få en fornemmelse for, hvilke indsatsområder der var aktuelle og nødvendige at inddrage i bevægelsesforløbet. Jeg inddrog syvkanten som didaktisk model for at konkretisere forløbet ud fra mine observative- og faglige overvejelser og refleksioner af elevernes kognitive - og motoriske indlæringsforudsætninger. Ligeledes blev strukturering, visualisering og tydelighed en stor del af planlægningen for det intensive forløb med eleverne. Jeg havde udover de didaktiske overvejelser, som hovedsageligt fokuserede på elevernes læring også et metodisk fokus, som en del af selviscenesættelse i den pædagogiske profes- sion, her i form af at være tydelig igangsætter, formidler og forenkler. Disse didaktiske og metodiske refleksioner over praksis har for mig været en væsentlig del for konkretisering af et bevægelsesforløb for elever med ASF med et motoriks fokus. Eleverne blev undervejs i det planlagte bevægelsesforløb præsenteret for nogle helt basale idræts-aspekter som opvarmning, kropsbevidsthed, leg og afslapning. Bevægelses program 1. gang: · Opvarmning – Billedkort stafet i hold · Kropsbevidsthed – rundkreds med basale øvelser af alle led oppe fra og ned, tilknyttet verbale konkreter · Legende fortælling – Hugo · Afslapning – Rygmassage 2 og 2 til fortællingen ’Bamse kommer til Danmark, fri for mobberi’ Jeg anvendte samme program to gange, for at skabe nogle genkendelige rammer omkring eleverne, og finjusterede kun fra 1. til 2. gang. Eksempelvis måtte Bamse massagen korrigeres inden næstkommende bevægelsesgang, da der for eleverne var for mange konkreter af forholde sig til i historien, da de både skulle lytte, forestille og gøre. Derefter indlagde jeg nye aktiviteter indenfor samme rammer – opvarmning, kropsbevidsthed, legende fortælling og afslapning – og gentog igen dette program to gange. spil, relationer og koordination og så selvfølgelig det narrative, som tydeligvis for eleverne var det der fyldte og gjorde indtryk på dem imens de hhv. var i junglen sammen med Jungledyret Hugo og på piratskibet som pirat – for nogle havde det faktisk den effekt, at fortællingen overskyggede deres egen færdighedstvivl omkring mange af øvelserne, der var implementeret. Det var undervejs i fortællingen vigtigt for elevernes opmærksomhed at der var velovervejede, meningsfulde og genkendelige elementer, som brug af skemafarver, enkelte og konkrete verbal anvisninger og gentagelser. Med afsæt i et individuelt kendskab til eleverne, inddrog jeg nogle centrale punkter som genkendelighed, visualisering og forventningsafstemning, som et meningsfuldt udgangspunkt, og en væsentlig faktor, når elever med ASF sættes i et læringsperspektiv. Fortsættes på næste side. I den legende fortælling arbejdede jeg under overfladen baserende med elevernes grund -, grov -, og sansemotoriske færdigheder. Dette i et tæt samspil med regelsæt, samLegende fortælling med Hugo Eleverne samledes ud fra klargjorte skemakort i en rundkreds i midten af den opstillede jungle. De blev i fællesskab og ud fra et stort lamineret billede ledt ind i fortællingen, hvor Jungledyret Hugo, som bor i den store jungle, skulle ind og lede efter sin forsvundne veninde, Ræven Rita. Eleverne blev dernæst i en række introduceret til junglens udfordringer suppleret af jungle fortælling ved inddragelse af Hugos motoriske færdigheder. De ventede på – og iagttog hinanden udføre øvelserne på første jungleomgang og måtte dernæst boltre sig uafhængigt indenfor de opstillede rammer og regler – f.eks. skulle alle igennem junglen mindst to gange. Junglen bød på udfordringer som store væltede træer, som skulle krybes under (en stor madras liggende på to lange bænke), klatring i træer hen over store grene og vand (ribber, hvor der var tilsat plinter og skumredskaber under til illustration af forhindringerne), et langt vandfald, hvor der skulle svømmes på maven eller kravles gennem (en lang rullemadras med skumredskaber under som illustration af strømmen), små og store glatte sten som skulle betrædes for at komme på den anden side af floden (små og store sansepuder med forskellige sansninger på) mm. Afsluttende samledes eleverne igen i rundkredsen, hvor fortællingen afrundedes med en kort fortælling ud fra billedkortet af Hugo. | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | 9 | Det var for mig væsentligt at fange hvert enkelte elevs opmærksomhed gennem fortællingen, derfor havde jeg indlagt elementer som henvendte sig fælles og individuelt til deres kognitive – og motoriske færdigheder, samt appellerede til deres forestillingsevne. Praksis eksempler: Eleverne kom undervejs med mange anerkendende tilføjelser som indikator på, at de undervejs var underholdte og indlevede sig ud fra egne interesseområder: · · · En elev postede sig under junglens væltede træer, smilende og grinende. En elev påpegede vigtigheden af, at han havde husket at tage sin action-creme på så han ikke fik skrammer og blev stukket af insekter. En elev syntes, at stenene var ubehagelige at betræde og spurgte: ”Hvorfor gør det så ondt at træde på sten inde i junglen?” Dette bevægelsesforløb har givet mig en indsigt i, hvordan det for elever med ASF er en væsentlig faktor, at man i praksis gennem visualisering konkretiserer kravene til de enkelte opgaver, så der for eleven skabes meningsfuldhed – og er disse faktorer inkluderet udviser de hvert især et kompetent kropsligt mestringspotentiale og bevægelsesglæde. Det blev det tydeligt, at fortællingen overskyggede nogle elevers egenbegrænsninger og flyttede fokus herfra, hvilket jeg efterfølgende og evaluerende på forløbet har konkluderet som værende en enestående tilgang til netop arbejdet med disse elevers indsatsområder. | 10 | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | Forløbet gik over alt forventning og som indikator herfor kan jeg relatere til C-klassens elever, der alle udviste en individuel glæde for den fysiske aktivitet, indlevelse i fortællingerne, lyst til og engagement for den krævende bevægelighed. Eleverne har gennem forløbet tilegnet sig et kendskab til egen kropsbevidsthed, motoriske kunnen – og begrænsninger. De har efterfølgende udtrykt ønsker om at fortsætte den ugentlige motorik som den legende fortælling, hvilket har inspireret teamet til et bredt sanseligt forløb i jungle, Sveriges natur mm. Øjebliksbillede fra kanokursus: Havfruer og vandmænd | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | 11 | Skørt sæbe Af Marco-René Harreskov Bro, elev i C-klassen, Krabbeshus Heldagsskole Jeg, Marco-René, og min voksen har været sammen hver torsdag. Her har vi lavet forskellige ting. Vi har lavet små forsøg i skoven. Vi har affyret en vandraket og målt hvor langt den kan flyve med forskellige mængder vand i. Rekorden var 52 meter. Vi har også prøvet at suge et æg ned i en flaske. Dette kunne vi, ved at smide en tændstik på bunden af en flaske og sætte et kogt æg ovenpå. Vi har lavet forsøg med æg i køkkenet, hvor vi bl.a. har lagt et råt æg i eddike, når det har ligget der i 24 timer er skallen væk og man kan tage ægget op. Sidste torsdag lavede vi sæbe. Vi brugte glycerin i tern, som vi puttede i små plastikbægre, bagefter kom de i mikrobølgeovnen. De måtte ikke få for lang tid! Hvis det begyndte at koge var det hele gået galt - ca. 20 sek. Vi brugte en pipette, som desværre tit stoppede til. Pipetten blev brugt til at tage farve og duft med, som blev sprøjtet ned i glycerinen. Vi puttede den flydende sæbe i forme. De var skøre og mærkelige: en lignede en hjerne og en anden lignede en finger. Bagefter kom de i fryseren i 5minutter. Vi brugte ventetiden på at spille Uno. | 12 | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | Vi snakkede om hvilke farver man kan få ud af at blande andre farver. Jeg fandt frem til, at når man blander blå og gul bliver det til grønt. At lægge et stykke sæbe, der ligner en grøn finger med blod på, i sin mors bruseniche, er vældig sjovt!! Den sidste torsdag inden sommerferien skal vi drikke kakao fra kælderen. Gode oplevelser i trygge rammer: Når teater begejstrer Af Marianne Bay Jensen, Krabbeshus Heldagsskole Vi har på skolen hvert år besøg af et eller flere teatre. I år faldt forestillingerne sammen med den årlige Børneteaterfestival, der fandt sted på Mors i weekenden 20.- 21. april. I ugen forinden (uge 16) tog teatertrupperne rundt på skoler og institutioner. Vi havde fornøjelsen at have teater i salen på skolen både onsdag d. 17. og torsdag d. 18. april. Om onsdagen spillede Andersens kuffertteater ”Fyrtøjet” for de yngste elever. Det var H.C. Andersens berømte historie, der blev fortalt på en anden og farverig måde. Det var en meget sød og sjov fortælling, der kunne holde publikum fanget. Til denne forestilling var vi omkring 80 elever og personale. Om torsdagen var der så teater for de større elever. Det var teatret Rakkerpak, der opfør- te ” The ildsjæl in the classroom”. Det var en yderst morsom og forrygende god forestilling, hvor skoletidens bedste og værste sider blev fremstillet på en både humoristisk og tankevækkende facon. Der var masser af gang i den, krydret med god musik. Der blev grinet fra først til sidst, og alle var enige om, at det var virkelig sjovt. Til denne forestilling var vi ca. 36 publikummer. En skam at ikke flere fik den at se. De véd ikke, hvad de gik glip af. Som altid, når vi har teater og musik på skolen, var tilbagemeldingen fra skuespillerne, at de er begejstrede for os som publikum. Det er en fornøjelse for dem at spille for vore elever. Hvor er det dejligt, at vi har mulighed for at få teater- og musikbesøg på skolen, hvor eleverne i trygge rammer kan få så dejlige oplevelser sammen. | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | 13 | En ny skolestart Af Rasmus Bække Rasborg, elev i H-klassen, Krabbeshus Heldagsskole Hej, jeg hedder Rasmus Bække Rasborg. Jeg er 14 år og bor i Struer sammen med min mor, far og mine to søstre. Inden jeg startede på Krabbeshus gik jeg på Østre skole i Struer. Vi var 5 elever i klassen og vi fik meget tavleundervisning. lide at spille MineCraft og Tekkit. Vi hjælper hinanden med at blive bedre og til at finde ressourcer. I fritiden skyper vi sammen, og jeg er glad for at kunne gøre dette, når vi bor så langt fra hinanden. Mine tidligere klassekammerater delte ikke samme interesser. Jeg interesserer mig for computer og tog. Jeg kan meget godt lide redigeringsprogrammer, hvor jeg sætter forskellige klip sammen og laver effekter til. Hjemme har jeg en stor togbane i kælderen, som jeg konstruerer ting til sammen med min far. Det er rart at have en fælles interesse sammen med far. Jeg er lige blevet konfirmeret og jeg nåede at komme med til konfirmationsforberedelse 2 gange inden den store dag. Der var også andre drenge fra Krabbeshus i Resen Kirke. Vi holdt festen i et lejet sommerhus og vi var ca. 25 gæster. Jeg havde selv været med til at bestemme, hvordan dagen skulle foregå og vi var heldige at der var en pool i sommerhuset. Derfor havde vi bedt gæsterne om at tage svømmetøj med, så de kunne få en dukkert efter hovedretten. Jeg fik mange gode gaver og de bedste var en billet til Djurs Sommerland og en Ipad mini. Jeg havde en super god dag sammen med familie og venner. Jeg startede på Krabbeshus Heldagsskole i januar 2013. Inden skolestart fik jeg et brev fra lærerne i klassen med billeder af elever og voksne. De sendte også billeder af mit klasselokale og musiklokale, da jeg havde det bedst med at se det inden jeg startede. Mine forældre og jeg kørte herned til skolen i en weekend, hvor vi så bygningerne og de omkringliggende omgivelser. Jeg var også på besøg i den klasse jeg skulle gå i og fik en rundvisning sammen med min far. Vi var rundt på det meste af skolen og jeg fik set og hilst på mine kommende klassekammerater. Jeg går nu i H-klassen sammen med 10 andre drenge, så vi er 11 i alt. Vi er fysisk delt op i 2 lokaler med hver vores pauserum og vi har nogle gange fællesundervisning, men det er mest i emne og til morgensamling. Ellers har jeg mest 1:1 undervisning og det kan jeg godt lide. Den største forandring ved at komme på Krabbeshus er, at man er meget delt op. Vi er aldrig for mange ad gangen. Fx var vi 3 klasser til svømning på min gamle skole og det syntes jeg der var for mange. Nu har jeg mit eget dagsskema, der fortæller mig hvad jeg skal lave i løbet af dagen. De voksne sender mig til skema. På min gamle skole ringede klokken, når vi skulle have undervisning og timerne varede meget længere tid. Nu har jeg kortere moduler men mere intensivt. Jeg kan rigtig godt lide, at vi tager på udflugter i H-klassen og jeg glæder mig hver gang. Det er spændende at komme ud og se noget nyt. Mit yndlingsfag er socialfag og jeg kan også rigtig godt lide svømning. Vi er nu kun 6 elever til svømning og det er et fint antal. I pauserne spiller jeg nogle gange computer med drengene fra klassen. Jeg kan rigtig godt | 14 | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | Næste år skal jeg gå i fritidsklub på skolen om torsdagen efter skole. Jeg har allerede været med til en klubaften og jeg syntes det var rigtig sjovt. Vi havde lagkageløb, hvor vi skulle løse nogle opgaver og vi tjente derved ingredienser til en lagkage. Da løbet var færdigt havde vi alle ingredienser og lavede i samarbejde en lækker lagkage. Den blev serveret for forældrene, der kom og hentede os senere på aftenen. Vi spillede også stikbold og det var rigtig sjovt. Jeg ser frem til at møde nye elever fra de andre klasser i klubben til næste skoleår. Jeg er rigtig glad for, at jeg er kommet på Krabbeshus Heldagsskole og for mine nye klassekammerater. De voksne er nu også ret okay! At erhverve et jagttegn Af Jonatan Kristensen, elev i P-klassen, Krabbeshus Heldagsskole At erhverve et jagttegn er en meget langtrukken proces. Det hele starter med, at man melder sig til et jagttegnskursus. Så begynder man at gå til kurser for at få instruktion i den teoretiske del. Man skal blandt andet kunne skelne mellem forskellige vildtarter, have kendskab til jagttid på vildtarter og kunne jagtlovgivningen og meget mere. Man får også undervisning i jagtvåben og jagtetik, forskellige jagtmåder og andet. Efter nogen tid på skolebænken kommer man ud til praktisk undervisning. Det er undervisning til den praktiske prøve, hvor man skal bevise, at man kan afstandsbedømme, og at man har en sikker våbenbehandling. Når man modtager den praktiske undervisning, skyder man efter lerduer med haglgevær. Men man øver også afstandsbedømmelse. Til den praktiske prøve skal man afstandsbedømme seks vildtfigurer. Du skal bedømme, om de er for langt væk, til at du må skyde dem. Man har fem sekunder til at svare. Til den teoretiske prøve skal man svare på 40 spørgsmål, og man må maksimalt have 4 fejl. Har man flere, dumper man. Man får en bog med alt om jagt og en cd med alle spørgsmålene. Min oplevelse med at tage et jagttegn har været nogenlunde. Jeg skulle til undervisning på ungdomsskolen i Viborg, hvor jeg gik 1 gang om ugen i næsten et halvt år (minus ferie i julen). Det var det var det teoretiske, vi lærte der. Jeg brugte omkring 3 timer på det om aften - og det var meget kedeligt., så jeg var glad, da min jagttegnslærer sagde: ”Nu skal vi ud og skyde”. Vi skulle ud og skyde efter lerduer. Vi blev delt op i to hold. Holdene skød på skift, mens jagttegnslæren stod ved siden af og vejledte os. Det andet hold tog et målebånd og seks forskellige vildtfigurer og satte dem op, så det første hold så kunne afstandsbedømme efter skydningen. Og så gennemgik vi alle den praktiske prøve. Jeg øvede ikke rigtigt på cd’en, før en uge inden jeg skulle op. Men den sidste uge terpede jeg bare. Der er ca. 600 spørgsmål i alt. Så skulle jeg endeligt op. Jeg var meget nervøs. Og vi gik ind til teoriprøven først. Den var jeg færdig med i løbet af 10 minutter. Så gik jeg uden for og ventede på svaret. Vores vildtkonsulent, (den prøvesagkyndige) kaldte på 2 fra mit hold (vi var 13). Han stod i noget tid og snakkede med dem. Da han var færdig kaldte han os alle ned. Vi havde alle bestået på nær de 2, han snakkede med før. Jeg havde kun 1 fejl. Vi skulle derefter til den praktiske prøve. Jeg var nummer 2, som blev kaldt ud. Jeg gik ud, ret forvirret. Jeg gik hen og tog våbnet, kiggede igennem det. Og så jeg kom til at lukke det. Det var nok til, at jeg dumpede. Jeg kan heldigvis komme op til prøve igen. Håber det kommer til at gå bedre. | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN | 15 | OPSLAG Skolen e s l e r y t s e b Martin Anette Mac 70 80 25 87 T lf.: esen Egon Jepp 25 75 17 22 T lf.: aard rane Maag Susanne Th 76 10 T lf.: 86 66 eertsen Dorthea G 83 98 T lf.: 30 25 ielsen Peter K. N 66 08 T lf.: 20 74 oledag Første sk gang for første ulle i skole sk le r O fa e L ill , så hans nervøs ud ham og så lid t iggede på d. Faren k e ngt; m tu lle u så sk et ikke så: T ag d og sagde ig! r du færd mer om ti år e jnene) Kom ø i r re tå ed Ole: (m ? henter m ig du så og STAVLEN Kalenderen Juli 2013 1-5. jul. 8-26. jul. 29-31. jul. SFO-dage Sommerferie. SFO-dage August 2013 1-9 aug. SFO-dage 12. aug. 1. skoledag 14. aug. Pædagogisk Rå d 15. aug. Klubstart 26. aug. Skolebestyrelse smøde September 20 13 4. sept. Forældremøde 9. sept. Pædagogisk Rå d 13. sept. Åbent hus 16. sept. Musikforestilling ”Skyggen” 21. sept. Pårørendedag Oktober 2013 1. okt. Skolebestyrelse smøde 8. okt. Pædagogisk Rå d 14-18. okt. SF O-dage 28-30. okt. Sa nsemotorisk ku rsus Krabbeshus Heldagsskole www.krabbeshus-heldagsskole.dk Landsforeningen autisme www.autismeforening.dk Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri www.autisme.dk Samrådet www.samraadet.org LIN KS Skive Kommune www.skivekommune.dk International Autisme Konference www.skivekonferencen.dk Hjemmesiden for dig, der har søsk ende med autisme www.autizme.dk Forlaget Spektrum (tidl. Autismefo rlaget) www.spektrumshop.dk | 16 | Nr. 49 – Juni 2013 | KRABBEN |
© Copyright 2024