Søg job - evner i fokus Inspiration til virksomheder og personer med handicap Mangler du inspiration eller information til, hvordan du ansætter personer med handicap, så er denne folder noget for dig. Den er samtidig også for dig, der har et handicap og gerne vil vide mere om, hvordan det er at være på en arbejdsplads med de udfordringer, det kan medføre. I folderen præsenteres forskellige virksomhedscases samt en række rollevirksomheder, som alle har personer med handicap ansat. Rollevirksomhederne stiller sig til rådighed for virksomheder, der gerne vil have råd og sparring med andre, der har personer med handicap ansat. Per svinger hammeren hos Pro-Byg Per Heiner Larsen har på ingen måde tænkt sig at lade sin ADHD stå i vejen for fremtiden Hos det lille tømrerfirma Pro-Byg i Rønne har tømrermester Jan Jørgensen ingen berøringsangst over for medarbejdere med et handicap. Derfor var det i sin tid ingen svær beslutning at give en læreplads – og efterfølgende fastansættelse – til Per, der har ADHD. ”Altså, man kan jo sige, at en tømrersvend med ADHD svinger hammeren – og han bliver ved!”, siger Jan med et glimt i øjet. Et godt samarbejde Jan Jørgensen fortæller om samarbejdet med Per: ”Per er en rigtig dygtig håndværker, og det har slet ikke været et problem at have ham ansat. Faktisk kræver det ikke specielle hensyn. Det kræver bare, at man har en forståelse for personen og kan udnytte vedkommendes styrker på den rigtige måde.” Og Per har heller ikke tænkt sig at lade sit handicap spænde ben for sig i fremtiden: ”Jeg skal helt sikkert være tømrer til jeg bliver gammel, og på et tidspunkt skal jeg også selv prøve at være mester.” 3 S e film med Per og Pro-Byg på www.vinsa.dk > Projekter > Søg job – Evner i fokus RÅD TIL ANDRE VIRKSOMHEDER Jan Jørgensen, Pro-Byg: 3 H av tid til din nye medarbejder 3 D e ansatte skal have forståelse for den nye medarbejder og dennes handicap 3 P røv det! midtVask for altid I skånejob med Downs Syndrom - en gevinst for alle parter Hos vaskeriet midtVask ved Aarhus Universitetshospital arbejder Maja Jensen. Hun er født med Downs Syndrom og er ansat i vaskeriet i et skånejob tre timer dagligt. Siden ansættelsen for tre år siden har Maja haft vaskeriarbejder, Ditte Vendelboe, som mentor; ”I kraft af hendes handicap skal der ret meget struktur i hverdagen. Men når hun så får det, arbejder hun også meget selvstændigt og husker alting. Det er faktisk imponerende.” De savner mig Maja selv er ligeledes begejstret for sine kolleger og har da heller ingen planer om at søge andre steder hen; ”De er alle sammen søde og hjælpsomme og gode at snakke med. Når jeg f.eks. har været et sted henne på ferie, og jeg kommer tilbage på arbejdet, siger de altid, at de har savnet mig. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde her til jeg bliver gammel. Faktisk gerne altid”, slutter Maja med et smil. 3 S e film med Maja og midtVask på www.vfsa.dk > Fokusområder > Søg job – Evner i fokus RÅD TIL ANDRE VIRKSOMHEDER Ditte Vendelboe, midtVask: 3 D et er vigtigt at udpege en mentor eller en tovholder 3 S ørg for, at kollegerne samarbejder med den nye medarbejder 3 T ag hensyn til personens handicap Fra ensomhed til fællesskab Søren fik en chance hos Pressalit og kæmpede sig ud af isolation og angst. Søren havde dårlig ryg og depression. Han skaffede sig en praktikplads hos Pressalit efter et længerevarende afklaringsforløb. I dag er han ansat i fleksjob. Adrian Clements, Sørens chef, fortæller; ”Da Søren startede, virkede han meget indelukket og forsigtig. Han fik afgrænsede opgaver, som bl.a. at sørge for opfyldning af vore kaffeautomater. Langsomt har vi arbejdet med at integrere Søren som en del af køkkenteamet.” Det bekræfter Søren: ”I starten var min selvtillid ringe, og jeg havde svært ved at se andre i øjnene. Jeg havde ingen erfaringer fra køkken – og ikke den store interesse. Efterhånden fik jeg dog øjnene op for glæden ved at yde service og lave god mad. Jeg bliver altid i godt humør, når jeg om morgenen møder mine mange kollegaer. Og jeg er også meget stolt over den madlavning, jeg bidrager med til frokostbuffeten.” 3 Se film med Søren og Pressalit på www.vfsa.dk > Fokusområder > Søg job – Evner i fokus RÅD TIL ANDRE VIRKSOMHEDER Ellen Marcussen, Pressalit: 3 S ørg for, at virksomhedskultu- ren imødekommer forskellighed blandt kolleger 3 S e på medarbejderen som enhver anden, når skånehensyn er klarlagt 3 A nerkend deres værdi for virk- somheden – f.eks. stor loyalitet og næring til intern stolthed Handicap skal ikke være en undskyldning Jurist i kørestol drøner derudaf med langt over 40 arbejdstimer om ugen Hos Arbejdsskadestyrelsen i København har Tina Nielsen været ansat i mere end ti år. Tina er uddannet jurist og er ansat som specialkonsulent for private sager. Hun er grundet en spastisk lammelse mere eller mindre bundet til sin kørestol, men til trods for det er hun ansat i en fuldtidsstilling på helt almindelige vilkår. ”Hvis man vil behandles på lige fod med andre, så må man lade være med at opføre sig anderledes. Der er ingen grund til at bruge sit handicap som undskyldning i en grad, så man selv lægger op til, at det altid skal være et problem. Hvis du selv gør det til et problem, gør alle andre det jo også”, siger Tina Nielsen. Kontorchef i Arbejdsskadestyrelsen, Hanne Rathsach, tilføjer, at hun absolut kun kan anbefale andre virksomheder at ansætte medarbejdere med et handicap. 3 S e film om Tina og Arbejdsskadestyrelsen på www.vinsa.dk > Projekter > Søg job – Evner i fokus RÅD TIL ANDRE VIRKSOMHEDER Lars Høg Jensen, Arbejdsskadestyrelsen: 3 A fstem forventninger med øvrige medarbejdere 3 V ær indstillet på, at det kræver tid i starten 3 S e på styrker frem for handicap – og nyd mangfoldigheden Rollevirksomheder Få råd og sparring hos disse virksomheder, der har stillet sig til rådighed for andre virksomheder, der overvejer at ansætte personer med et synligt eller ikke synligt handicap eller funktionsnedsættelse. Arbejdsskadestyrelsen Huset Venture Nordjylland Pressalit A/S Askovgården Huset Venture Syddanmark Pro-Byg, Bornholm Danish Crown ISS Facility Services A/S Region Midtjylland midtVask, Århus Lars Høg Jensen Regionschef Tlf. 72 20 62 83 [email protected] Line Sidenius Udviklingsdirektør Tlf. 35 30 17 45 [email protected] Per Laursen Fabriksdirektør Tlf. 89 19 29 01 [email protected] Lars Mose Fællestillidsmand Tlf. 21 67 65 45 [email protected] FrederiksborgCentret, Hillerød Carsten Larsen Direktør Tlf. 48 20 91 20 [email protected] Grundfos Arne Nygaard Produktionsleder Tlf. 87 50 12 11 [email protected] Inger Steen Møller Direktør Tlf. 99 30 16 16 [email protected] Orla Mathiesen Direktør Tlf. 74 73 89 70 [email protected] Lotte Andersen Kvalitet, Miljø og CSR chef Tlf. 29 13 57 62 Lotte.Andersen.Hjortlund@ dk.issworld.com Falck Danmark A/S, Aalborg. Diana Sørensen Regionsdirektør Tlf. 99 66 39 70 [email protected] Lemvigh-Müller A/S Jane Møller Algreen Personalekonsulent Tlf. 36 95 51 22 [email protected] Post Danmark, Københavns Pakkecenter Henrik B. Michelsen Udviklingskonsulent Tlf. 80 20 70 30 [email protected] Ellen Marcussen CSR Projektleder Tlf. 87 88 88 60 [email protected] Jan Jørgensen Tlf. 51 24 90 67 [email protected] Anders Kristensen Tlf. 51 27 07 40 Pernille Lundvang Tlf. 24 67 54 11 Tryg Birgitte Kofod Olsen CSR chef, PhD Tlf. 29 31 72 05 [email protected] Vej og Park Bornholm Bjarne Freund Poulsen Entreprenørchef Tlf. 56 92 50 05 [email protected] Her kan du finde mere information: På www.evnerifokus.dk finder du en oversigt over de arrangementer, som kampagnen ”Søg job - evner i fokus” afholder over hele landet. Derudover finder du kontaktoplysninger for alle de organisationer, der står bag kampagnen. Kontakt dit lokale jobcenter. Alle jobcentre har en eller flere nøglepersoner på handicapområdet. Du kan finde kontaktoplysninger på nøglepersonerne samt informationer om de forskellige støtte muligheder på www.bmhandicap.dk. Hvis du ønsker vejledning af mere generel karakter, kan du kontakte Specialfunktionen Job & Handicap på tlf. 72 22 38 50 ”Søg job – evner i fokus” er en landsdækkende kampagne, som Beskæftigelsesministeriet, Danske Handicaporganisationer samt virksomhedsnetværkene VFSA og Vinsa står bag. Kampagnen er rettet mod personer med handicap, ledere og medarbejdere i jobcentre og virksomheder. VIRKSOMHEDSFORUM FOR SOCIALT ANSVAR VIRKSOMHEDSNETVÆRK FOR SOCIALT ANSVAR Rådgiver for beskæftigelsesministeren Fra virksomhed til virksomhed
© Copyright 2024