Klik her for at læse fleksicurity

M
ag
as
in
ang
årg
jd s
e
det r u
b
r
a
m m e l ig e
Nr. 18 januar 201
2
6.
om
ed
m a rk
lige muligheder for alle – altid
Tidligere hjemløse arbejder som guider
Tvivl om kommende fleksjobordning
Chef: Mennesker med handicap er mere loyale
Indhold
Fleksicurity nr. 18, januar 2012
– magasin om det rummelige
arbejdsmarked
Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
3
Ingen grund til nervøsitet blandt fleksjobbere . . . . . . . . . . . side
4
Tvivl om forringelser er droppet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
5
Man kan godt trods et handicap! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
6
Uafhængigt af myndigheder, interesse­
organisationer og politiske holdninger vil
magasinet medvirke til at være debat- og
jobskabende inden for rammerne af det
rummelige arbejdsmarked.
Vinsa er virksomhedernes samvittighed . . . . . . . . . . . . . . . . side
8
Fleksicurity udkommer fire gange om året.
En af Danmarks bedste arbejdspladser. . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
Arbejdsprøvning gav job. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side14
Mennesker med handicap er mere loyale. . . . . . . . . . . . . . . side16
Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen
Tema: CSR People Prize
I redaktionen:
Mikael Hasle,
Anne-Dorte Boa Kock
Priser for social ansvarlighed uddelt i Sønderborg. . . . . . . . side 18
Vi tænker med hjertet frem for pengepungen. . . . . . . . . . . . side 20
Mønster-virksomhed fik CSR People Prize . . . . . . . . . . . . . side 21
Sekretariat:
Eva Maria Sloth
Netværksprisen var et velkomment skulderklap . . . . . . . . . side22
Grafisk produktion:
Huset Venture
Tlf. 8628 3555
Brug for broer og lovgivning i socialøkonomi. . . . . . . . . . . . . side24
Oplag: 7.500
Blinde og svagtsynede får job. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side26
Kontakt:
Fleksicurity, Huset Venture
Stavtrupvej 34, 8260 Viby J
Telefon: redaktion 8738 2074
e-mail:[email protected]
Web:www.fleksicurity.dk
Fleksjobber fik sin pension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28
En anderledes byvandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30
Skal lære at tjene penge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34
Klummen: Et Danmark, der står sammen? . . . . . . . . . . . . . . side 35
2
Ansv. i forhold til presselovgivningen:
Kjeld Søndergaard
Jeanett Dian Amonsen
Redaktionschef
Mikael Hasle
Journalist
Morten Lund
Journalist
Kjeld Søndergaard
Ansvarshavende redaktør
Anne-Dorte Boa Kock
Journalist/fotograf
Eva Krukow
Grafiker
Fleksicurity nr. 18 2012
Eva Maria Sloth
Sekretær
Ledigheden
stiger...
L
Af Kjeld Søndergaard,
Ansvarshavende redaktør
oven om fleksjob er inspireret af
to forhold: dels en klar viden om, at den
enkeltes oplevelse af at være til nytte for
andre – i samfundslivet som sådan – er
afgørende for livskvaliteten, men den helt
afgørende grund til fleksjobordningen var en
helt anden, nemlig forudsigelsen af, at der
ad åre vil mangle arbejdskraft.
Damp på alle kedler i de tidlige 0’er, en de­
mografisk udvikling med flere og flere ældre
over for færre til at tjene pengene var den
behagelige grobund for en god og velfunge­
rende fleksjobordning. En resterhvervsevne
hos mennesker med handicap blev attrak­
tiv. Men nu stiger ledigheden igen, og der er
ikke mere brug for resterhvervsevnen. Det
er i grunden rigtigt kedeligt, fordi det for den
enkelte fleksjobber er løftet i livskvalitet,
som kolleger og oplevelsen af nytteværdi
giver, der er den afgørende gevinst ved at
have et arbejde.
OK – udgifterne skal ned, når nu selv Tysk­
land står over for en mulig nedgradering af
kredit­værdigheden, og Danmark kan forudse
et statsunderskud på mere end 90 milliarder
i 2012. Det er helt forståeligt, men heldig­
vis har regeringen meddelt, at reformen af
fleksloven udsættes til foråret. Det er meget
positivt, for nogle grundige overvejelser er
på deres plads inden.
En varig lidelse
forsvinder ikke
Tankerne, der er kommet frem hidtil, hand­
ler blandt andet om at gøre førtidspension
for dem under 40 midlertidig. Og på samme
måde skal det første fleksjob være midler­
tidigt. Men altså: Såvel fleksjobbere som
førtidspensionister er endt i den situation,
fordi de har pådraget sig en varig invaliditet.
Gennem dusinvis af undersøgelser, arbejds­
vurderinger, afprøvninger osv. er det endegyl­
digt fastslået, at invaliditeten er varig – altså
at fremskridt ikke anses for en mulighed.
Skulle en forbedring opstå, så er der allerede
en kontrolfunktion indbygget i fleksjoblovgiv­
ningen: Hver 12. måned skal arbejdstager og
arbejdsgiver vurdere udviklingen af arbejds­
evnen og skriftligt over for kommunen gøre
opmærksom på forandringer. Den erklæring
er naturligvis juridisk forpligtende.
Tankegangen om at godkende fleksjobbere
midlertidigt holder altså ikke. Hvis et men­
neske bliver godkendt til et fleksjob, er det
altså på grund af en varig lidelse – måske
posttraumatisk stress på grund af krigstje­
neste eller en fysisk lidelse som muskelsvind
eller sclerose. En varig lidelse forsvinder ikke
– den bliver i de fleste tilfælde værre med
alderen, og tvungne femårige, omfattende
revurderinger skaber udelukkende utryghed
omkring ansættelsen for den ansatte – og
for arbejdsgiveren vil de skabe usikkerhed
om, hvem han i det hele taget kan regne
som en fremtidig medarbejder.
Risikoen er, at ansættelse af fleksjobbere i
fremtiden reduceres til ren og skær godgø­
renhed, og det er vel ikke meningen. Fleks­
jobbere skal ikke reduceres til en buffer for
udviklingen i ledigheden i øvrigt.
Fleksicurity nr. 18 2012
3
Muskelsvindfonden:
Ingen grund til nervøsitet
blandt fleksjobbere
Fonden mener, at fleksjobbere skal glæde sig over, at den tidligere regerings planer
om at spare på fleksjobordningen nu er droppet.
H
Muskelsvindfonden mener at, forringel­
serne af fleksjobordningen er smidt ud.
4
Fleksicurity nr. 18 2012
Tekst af:
Jeanett Dian Amonsen
andicaporganisationer af enhver art har
naturligt nok spillet en vigtig rolle i den hidsige de­
bat der har været i fleksjobkredse, siden den tidli­
gere regering offentliggjorde vidtrækkende planer
for en reform af den nuværende fleksjobordning.
Planen var blandt andet at gøre en persons første
fleksjob midlertidigt, at gøre fleksjob midlertidigt
for personer under 40 år, at nedsætte støtten til
ordningen, hvilket ville betyde lønnedgang for den
enkelte fleksjobber, og at gøre kommunernes re­
fusion fra staten mindre, hvilket skulle begrænse
antallet af fleksjobbere i fremtiden. Bekymringen
var stor i handicapkredse – blandt andet for om
arbejdsgiverne ville droppe mange fleksjob, da
deres økonomiske interesse også ville forsvinde
med planen.
Men nu har Muskelsvindfonden fundet lettelsen
frem. I den nye regerings finanslovsforslag står der
nemlig blandt andet:
„Regeringen ønsker, at en målretning af fleksjob­
ordningen sammentænkes med en samlet reform
af førtidspensionsområdet. Det vil regeringen præ­
sentere senere, hvorfor den forudsatte besparelse
ved målretningen af fleksjobordningen udskydes“.
Og dette får udviklingsdirektør Jørgen Lenger fra
fonden til at sige:
– Det er glædeligt, at det nye flertal i Folketinget
har valgt at skrotte den aftale om førtidspension og
fleksjob, som det gamle flertal ellers havde aftalt.
Nu kan man naturligvis godt begynde at vende hvert
enkelt ord og fortolke regeringens formuleringer,
men det synes jeg egentlig ikke, der er nogen grund
til. Det positive er, at den gamle aftale er sendt ud
på historiens mødding, og at der kommer et nyt op­
læg fra regeringen, før der sker noget på området,
så der er i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt
nogen grund til nervøsitet eller uro.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har netop
bebudet, at hun vil gennemføre en lang række refor­
mer på beskæftigelsesområdet i 2012 – herunder
en reform af fleksjobområdet. Før valget foretog
Muskelsvindfonden en rundspørge til flere partier
om deres holdning til fleksjobreformen. Socialde­
mokraterne svarede at de ikke oplevede, der var
brug for en ændring af den nuværende ordning,
SF sagde, at de vil arbejde for at fleksjobbere skal
have en overenstkomstbestemt løn. Enhedslisten
ville ikke acceptere, at fleksjobbere får dårligere
løn end deres kolleger, når de bevisligt arbejder alt
hvad de kan ­ mens de radikale ikke havde lagt sig
fast på en holdning.
Det positive er, at den
gamle aftale er sendt
ud på historiens
mødding
Fleksicurity har forsøgt at få beskæftigelsesmini­
ster Mette Frederiksen til at uddybe sine konkrete
planer for en ny fleksjobordning, men det er ikke
lykkedes at få en kommentar fra ministerside. Se­
nest er det kommet frem, at der ikke tages initiativ
fra regeringens side i forhold til fleksjobordningen
før efter sommerferien 2012.
Organisationer:
Tvivl om forringelser
er droppet
Både Danske handicaporganistaioner (DH) og fleksjobbernes forening (LAFS) frygter, at forringelserne
af fleksjobordningen ikke er taget af Christiansborg-bordet.
M
Tekst af:
Jeanett Dian Amonsen
ens Muskelsvindfonden tolker det me­
get positivt, når regeringen i sit regeringsgrundlag
skriver, at besparelserne på ordningen er udskudt,
er både Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere
(LAFS) og Danske Handicaporganisationer (DH)
mere bekymrede
– Vores politiske analyse af situationen er ikke så
optimistisk. Vi er enige i betragtningen om, at der
sandsynligvis vil ske det, at der fra regeringens side
vil blive lagt et nyt udkast til reform frem, som på
en række områder vil betyde en opblødning i for­
hold til den tidligere regerings udspil. Imidlertid er
vi af den opfattelse, at den nuværende regering vil
forsøge at opnå en bredere aftale hen over midten
i dansk politik, når det gælder så væsentlige om­
råder som førtidspension og fleksjob, siger Hans
Dankert – Landsformand for LAFS.
Med andre ord frygter LAFS, at da både V og K skal
være med i en reform, vil den betyde besparelser,
som går ud over fleksjobberne.
Ingen afblæsning
– Vi opfatter situationen sådan, at når finansloven
er på plads, vil regeringen vende sig mod bredere
forlig, når det gælder reformarbejdet. Vi vil søge ind­
flydelse, hvor det er muligt, men vi kan fra LAFS’s
side ikke helt afblæse alarmen over de tidligere
fremførte, uacceptable forringelser på fleksjob- og
førtidspensionsområdet.
Ikke positiv
Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer
vil heller ikke tolke teksten så positivt som Muskel­
svindfonden.
– Jeg tror, man skal være meget påpasselig med at
tro på, at den nye regering har skiftet kurs i over­
ensstemmelse med den tolkning, Muskelsvindfon­
den lægger i udsagnene fra politikerne, siger han.
Langvad mener, udspillet fra den tidligere regering
rummer alt for store forringelser af hele ordningen.
Han ønsker i stedet fuld kompensation i forhold til
blandt andet løn for mennesker, der af en eller an­
den grund ikke kan arbejde på fuld kraft. Og han
vil øge antallet af fleksjob:
– De offentlige og private arbejdspladser skal forplig­
tes yderligere til at fastholde personer med nedsat
arbejdsevne. Der skal være mere forpligtelse end
det er tilfældet nu, hvor det udelukkende er frivil­
lighed, siger han
Taget af bordet
Gigtforeningen mener derimod, at Muskelsvind­
fonden er på rette spor.
– Vi er også glade for, at forringelserne af fleks­
jobordningen er taget af bordet, og vi håber, at kom­
mende tiltag vil have fokus på en proaktiv tilgang til
arbejdet med syge mennesker. Det er afgørende,
at de krav der bliver stillet til fleksjobberen, tager
udgangspunkt i en respekt og forståelse for den
enkeltes situation. Derfor giver det også god me­
ning at fastholde kompensationsprincippet, som de
handicapkompenserende ydelser bygger på, siger
direktør Lene Witte. Og hun fortsætter:
– En kronisk sygdom er en kronisk sygdom. Man
bliver ikke mere rask eller mere arbejdsdygtig, blot
fordi ens forhold bliver forringet.
Stig Langvad fra DH er langtfra sikker på
at den nuværende regering tager forrin­
gelserne af fleksjobordningen af bordet.
Fleksicurity nr. 18 2012
5
Man kan godt
trods et handicap!
John Petersson er statsautoriseret revisor, paralympisk svømmer og det bedste bevis på, at man
kan opnå en bemærkelsesværdig karriere og et bemærkelsesværdigt liv – også som handicappet
J
Tekst og foto:
Morten Lund
ohn Petersson tager imod i receptionen
hos revisionsfirmet Ernest & Young, hvor han
i sin elegante habit falder fuldstændig ind i
de lige så elegante omgivelser.
Og så alligevel ikke helt.
For John Petersson er under halvanden me­
ter høj med korte ben, korte arme og de­
forme hænder.
– Folk studser, når de først møder mig. Men
efter ti minutter er det hvad jeg kan, der be­
tyder noget, fortæller han.
John Petersson er 41 år og har været revisor
de seneste 16 år. Siden 2003 med tilføjel­
sen „statsautoriseret“ foran stillingsbeteg­
nelsen. Og han har de seneste fire år arbej­
det for verdens næststørste revisonsfirma,
Ernest & Young.
– Jeg laver almindeligt revisorarbejde og råd­
givning inden for regnskab, finansiering, skat
m.v. Jeg arbejder en del med salg af vores
ydelser. Og så har jeg også HR­opgaver, hvor
jeg leder og inspirerer andre medarbejdere,
fortæller han.
Og faktisk har han præsteret at vende sit
handicap til en fordel i sit arbejde. – Når
man ser ud, som jeg gør, lægger folk mere
6
Fleksicurity nr. 18 2012
mærke til en. De bliver nysgerrige – og der­
med er det blevet lettere for mig at skabe
den første kontakt, siger han.
Jeg var gennem
rigtig mange
virksomheder, inden
nogen vovede at
ansætte mig
Vigtigt at nå langt
At det rent faktisk kan være kontaktska­
bende at have et handicap var en kvalitet,
som revisorbranchen ikke uden videre havde
blik for, da John Petersson skulle finde sit
første job som nyslået revisor:
– Jeg var gennem rigtig mange virksomhe­
der, inden nogen vovede at ansætte mig.
Branchen er ganske konservativ, og jeg blev
ofte mødt med „hvad vil vores kunder ikke
sige“, når jeg blev sorteret fra.
– Også derfor har det været vigtigt for mig
at nå så langt. Faktisk har jeg officielt under
en tredjedel af min arbejdsevne – og er der­
med kvalificeret til førtidspension!
John Petersson har ingen hjælpemidler at
støtte sig til, når han klarer sit daglige ar­
bejde, „bortset fra at jeg ikke har nogen
høje reoler“.
Han har også taget sin uddannelse uden
særlige hensyn:
– Dog fik jeg lidt længere tid til mine skri­
veopgaver. Af gode grunde skriver jeg kun
med to fingre på tastaturet. Og så tager det
lidt længere tid, siger han.
Hvorfor John Petersson ser ud, som han
gør, er der ingen umiddelbar forklaring på.
– Et af naturens luner, siger han selv. Jeg
er født uden lårben og underarme. Men det
skyldes ikke noget kendt sygdom. Og det er
ikke arveligt, jeg har to helt normale børn.
”Piskeriset“
Ud over at gøre karriere i et af verdens
absolut største revisionfirmaer, har John
Petersson også en bemærkelsesværdig
Øverst: Når man ser ud, som jeg gør,
lægger folk mere mærke til en. De bliver
nysgerrige – og dermed er det blevet let­
tere for mig at skabe den første kontakt
Nederst: Folk studser, når de først mø­
der mig. Men efter ti minutter er det,
hvad jeg kan, der betyder noget.
svømmekarriere på sit cv – og blev kendt
som ”piskeriset“, mens han svømmede.
– Jeg har deltaget som aktiv svømmer ved
fem paralympiske lege, hvor det er blevet
til 15 medaljer.
Den aktive karriere sluttede for 11 år siden,
men arbejdet inden for sporten fylder stadig
meget i John Peterssons liv:
– I 2005 blev jeg næstformand i Dansk Han­
dicap Idrætsforbund, og i 2009 blev jeg valgt
som præsident for den Europæiske Paralym­
piske Komite. Og jeg svømmer stadig to-tre
gange om ugen og bruger yderligere to dage
på min cykel, fortæller han.
Faktisk stillede John Petersson op til Danish
Open i foråret – efter ikke have svømmet
konkurrencesvømning i 11 år. Og selv som
41-årig præsterede han at komme under
minimumskvalifikationskravene til de pa­
ralympiske lege i London 2012.
– Ikke efter de danske regler, men ifølge de
internationale krav kunne jeg faktisk stille
op igen, siger han.
God kombination
Kombinationen af at være udfarende revi­
sor og idrætspolitiker har desuden vist sig
at været helt rigtig.
– Når jeg arbejder som sælger for Ernest &
Young, kan jeg trække på en masse kontak­
ter, jeg får i kraft af min sportslige involvering.
Jeg er tit ude at holde foredrag om sporten,
hvor jeg ofte møder ledere fra erhvervslivet.
– Dertil kommer, at hele min personlighed
er meget præget af mit konkurrencegen. At
dyrke idræt på højt plan stiller bl.a. krav om
at kunne planlægge, en høj grad af målrettet­
hed og en lyst til at prøve sig selv af. Præcis
de samme kvaliteter, jeg har nydt godt af i
min revisorkarriere, siger han.
Fleksicurity nr. 18 2012
7
Vinsa er virksom
samvittighed
„Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar“ (Vinsa) samler og formidler
erfaringer med social ansvarlighed fra flere tusind virksomheder
G
Tekst og foto:
Morten Lund
uleroden, der skal få virksomhe­
derne til at arbejde med social ansvarlighed,
er et godt ry – det smitter af på bundlinjen
i form af en god konkurrenceposition, et
lavere sygefravær og færre problemer med
at rekruttere nye medarbejdere, siger net­
værkskoordinator hos Vinsa, Katrine Tho­
rup Kølkjær.
Fra sit kontor i Århus har hun det daglige
ansvar for Vinsas aktiviteter i Midtjylland
og Nordjylland.
Hvis virksomheden
er god til at fastholde
sine medarbejdere, er
den nået langt
Katrine Thorup Kølkjær styrer Vinsas aktiviteter
i Midt­ og Nordjylland fra sit kontor i Århus:
Social ansvarlighed bliver stadig mere
interessant for virksomhederne, efterhånden
som manglen på arbejdskraft spidser til i løbet
af de kommende år.
8
Fleksicurity nr. 18 2012
– Vi holder en lang række arrangementer,
der bliver til i et tæt samarbejde med vores
medlemsvirksomheder. De kan handle om
stress på arbejdspladsen, om fleksjob eller
måske om sundhed på arbejdet. Ofte er det
virksomhederne selv, der beder os om at
stable et arrangement på benene med et
bestemt tema, siger hun.
Vinsa er virksomhedernes egen organisa­
tion og har sit udspring midt i 90´erne, hvor
der var tilløb til en lovgivning om virksom­
hedernes sociale ansvar. For at foregribe
lovindgreb gik en håndfuld jyske erhvervs­
folk sammen og etablerede Det Midtjyske
Netværk, der senere blev udvidet til et net
af netværk over hele landet.
Mere socialt ansvar
Indtil sidste år hed Vinsa „De Regionale Net­
værk“, og bestod af syv selvstændigt arbej­
dende netværk.
– Men i 2010 indgik vi i et tættere sam­
arbejde og fik en fælles chef. Dermed håber
vi at kunne blive mere synlige. Og målet er,
at vi i løbet af de kommende tre år skal ud­
vide antallet af medlemsvirksomheder fra
de nuværende 2000 til 6000, siger Katrine
Thorup Kølkjær.
Medlemmerne i Vinsa er en blandet flok
virksomheder – fra enkeltmandsvirksom­
heder til de absolutte sværvægtere i dansk
erhvervsliv.
­ Vores mål er at få flere virksomheder til at
påtage sig et socialt ansvar og vise, at det
faktisk kan betale sig.
Med krisen har virksomhederne fået eks­
tremt meget blik for bundlinjen, men med
gode eksempler fra virkeligheden vil vi
gerne illustrere, at en pæn bundlinje fint
hænger sammen med en rummelig per­
sonalepolitik.
Vil mangle arbejdskraft
Og netop sammenhængen mellem bundlinje
og rummelighed vil blive mere tydelig i løbet
af de kommende år, siger hun.
– Vi har udsigt til en decideret mangel på
arbejdskraft i Danmark, men hvis virksom­
heden er god til at fastholde sine medarbej­
dere, er den nået langt. Og derudover hører
hedens
vi fra en del af vores medlemmer i dag, at
de heller ingen problemer har med at rekrut­
tere folk. Det rygtes, hvis en virksomhed
behandler sine medarbejdere godt. Og det
lønner sig i den sidste ende.
For øjeblikket har virksomhederne primært
fokus på at varetage deres sociale forplig­
telser inden for egne døre, men efterhånden
som mangelen på medarbejdere slår igen­
nem, vil rekruttering af nye medarbejdere få
en stadig større opmærksomhed, forudser
Katrine Kølkjær.
Social ansvarlighed
bliver stadig mere
interessant for
virksomhederne
Som et konkret eksempel på social ansvarlig­
hed i øjenhøjde fremhæver Katrine Kølkjær
en mand, der hver morgen kører fra Randers
for at smøre rundstykker til medarbejderne
hos en virksomhed i Århus.
– Et udtryk for, at lidt også har ret. At en
virksomhed ikke behøver at stille op med et
stort, forkromet projekt for at påtage sig et
socialt ansvar. For for den rundstyksmørende
mand er det en stor hjælp, at han får den
mulighed, siger hun.
Medlemskab af Vinsa er gratis og uforpligten­
de for virksomhederne – initiativet finansie­
res af staten via de såkaldte satspuljemidler.
Fleksicurity nr. 18 2012
9
Vestjysk
Creativ Company er en prisvindende virksomhed, som høster anerkendelse
i både ind­ og udland. En rummelig og synlig ledelse viser sig nemlig at give
glade medarbejdere. Og her i Holstebro er en plettet straffeattest ingen hindring
for at få et job – bare du passer dit arbejde
R
Lotte Littau er den kvindelige del af
direktørduoen i Creativ Company.
10
Fleksicurity nr. 18 2012
Tekst og foto:
Anne-Dorte Boa Kock
eceptionsområdet taler for sig selv:
Bagvæggen er plastret til med hædersbevi­
ser i glasrammer, og på allerøverste hylde
står Netværksprisen fra 2008, udformet som
en smuk Fugl Fønix i guld, granit og stentøj.
Her går det godt. Så godt, at ansøgningerne
vælter ind ad brevsprækken til virksomhe­
den Creativ Company i Holstebro.
Og hvad er det så lige, en hobbyartikelvirk­
somhed i et industrikvarter kan, som har
fået medierne til at vende blikket mod vest?
Ordentlighed
– Vi bruger bare almindelig sund fornuft og
ordentlighed, fortæller 42­årige Lotte Littau,
som er den kvindelige del af direktørduoen
i Creativ Company.
Peter Nørgaard og Lotte Littau var tidli­
gere kolleger i en konkurrerende hobbyar­
tikelvirksomhed, og for små tolv år siden
valgte de at skabe deres egen unikke ar­
bejdsplads ud fra deres egne idealer og
menneskesyn.
– Vi, der er ressourcestærke, har et socialt
ansvar over for vores medmennesker, som
har fået en skæv start på livet. Derfor har
vi valgt, at 15 procent af vores ansatte er
mennesker, som har været væk fra arbejds­
visdom bag en
af Danmarks bedste
arbejdspladser
markedet i flere år, og som har brug for eks­
tra støtte og omsorg, fortæller Lotte Littau.
– Vi har tidligere narkomaner ansat, og folk
der har været i spjældet. Men alle mennesker
har krav på en chance mere her i livet – og
en ny identitet. Det hjælper vi gerne med,
for det giver mening for os at se mennesker
flytte sig. Men vi er ikke en varmestue, der
kører en stil med at det er samfundets skyld
og „åhhhh, hvor er det også synd for dig“.
Vi stiller krav. Alle skal passe deres arbejde
og overholde de spilleregler, vi har i virksom­
heden. En hånd i ryggen der skubber dig
fremad – men som også er parat til at gribe
dig, hvis du falder. Det er nok essensen af
vores ledelsesstil.
Døren er åben
„Lotte“ står der øverst på døren ind til Lotte
Littaus kontor. Der er ingen bombastisk ind­
retning a la Varnæs over direktionskontoret
– tværtimod. Og døren er åben.
– Jeg har ikke brug for at positionere mig
med et skilt med en fin titel. Jeg er „Lotte“,
hverken mere eller mindre. Uden vores gode
medarbejdere var det da fuldstændigt umu­
ligt at skabe en virksomhed som den her –
så enkelt er det, siger Lotte Littau.
Den vestjyske virksomhedsleder er holdspil­
ler dybt i hjertet og har med egne ord levet i
en håndboldhal hele sin ungdom.
– Det er helt grundlæggende for mig at skabe
resultater sammen med andre. Alle funk­
tioner er lige vigtige i Creativ Company, og
det ved vores ansatte. Vi passer på dem og
skaber så gode rammer for dem som over­
hovedet muligt.
Det er helt grund­
læggende for mig
at skabe resultater
sammen med andre
Fleksicurity nr. 18 2012
11
Lav spilleregler og afstem forventninger
Restaurant frem for kantine
I Creativ Company er det helt ok at surfe
på Facebook eller efter en afbudsrejse i
arbejdstiden.
Men der er et krav om, at den ansatte læg­
ger den tid, som er brugt på private gøremål,
til den normale arbejdstid.
– Alt andet betragter vi som tyveri fra virk­
somheden, siger Lotte Littau og man er ikke
et øjeblik i tvivl om at her er en kvinde, som
ikke er let at løbe om hjørner med!
– Vi laver spilleregler sammen og forvent­
ningsafstemmer ikke bare ved ansættelses­
samtalen – vi gør det løbende året rundt.
De ansatte ved præcis, hvor de har Peter
og mig, og hvad vi står for. Og det giver tryg­
hed og ro, at vi som arbejdsgivere fortæller
præcist hvad vi forventer af den enkelte
medarbejder.
Creativ Company fik sidste år titlen som
Danmarks næstbedste arbejdsplads. Målet
er helt klart at blive nummer et og virksom­
heden er godt på vej.
Alle mennesker har
krav på en chance
mere her i livet
Tre gange om dagen serverer køkkenchefen
mad for de ansatte i restauranten på 1. sal.
Kantinen er valgt fra til fordel for en lys „re­
staurant“ med blomsterbuketter, sund, fedt­
fattig mad og appetitligt pyntede fade med
både koldt og varmt. Tre dage om ugen kan
de ansatte købe færdiglavet aftensmad og
hjemmebagte boller med hjem til familien.
– Det kræver ikke alverden – kun planlæg­
ning. Indkøb og madlavning fylder meget
efter en lang arbejdsdag. Kan vi give vores
ansatte et løft på den her måde, så er pen­
gene givet godt ud, siger Lotte Littau.
– Vi forventer til gengæld, at de ansatte
kommer til os, hvis der er noget de er util­
fredse med. Vi accepter ikke det vi kalder
„redepisseri“ med brok og utilfredshed i
krogene. Det spreder sig som baciller og
kan inficere en hel arbejdsplads, hvis det
ikke bliver leveret konstruktivt rette sted.
Frem på bordet med både ros og ris – vi kan
sagtens tåle at få kritik.
Åben og synlig ledelse
– Baggrunden for vores succes? Jeg tror, at
der er flere faktorer som spiller ind. Vi går
ind for en åben ledelsesstil. Det skal være
trygt at være ansat i Creativ Company, og
vores medarbejdere skal ikke gå rundt og
være bange for, at der foregår noget i kulis­
sen, eller at de bliver ført bag lyset, siger
Lotte Littau.
– Og så regner vi med andre parametre end
tørre tal. Det lyder måske floromvundent i
finanskrisetider – men trives dine ansatte
ikke, så kan du godt pakke sammen. Det
etiske regnskab skal veje tungt, og hos os
kigger vi også på teamsammensætningen.
Vi har for eksempel en herlig somalisk fyr
ansat som leder i pakkeriet. Han kom i ar­
bejdsprøvning hos os i sin tid og fik ikke
udrettet ret meget rent fysisk. Han var ikke
bare langsom – men rigtigt laaaaaangsom,
siger Lotte Littau og griner. Men Abdullah
Jimale har personlighed, og alle synes at
han er herlig at arbejde sammen med. Han
skaber glæde overalt – og selvfølgelig skal
han fastansættes på den baggrund.
Produktivitet er ikke altid et must – man kan
bidrage på mange måder.
Vi bruger bare
almindelig sund fornuft
og „ordentlighed“
12
Fleksicurity nr. 18 2012
Produktivitet er ikke altid et must
– man kan bidrage på mange måder
fakta
– Leverandør af hobbyartikler til institutioner og private
siden 2000
– Omsætter for 145 mio. om året
– CC har 12.000 varenumre, og en stor del af salget foregår
gennem postordre
– 100 ansatte i Danmark og 30 ansatte i Sverige, Norge,
Finland, Holland, Tyskland, England og Kina
– 15 procent af medarbejderne er ansat på særlige vilkår
– Holstebro Kommune har 15 arbejdsprøvninger i
virksomheden, som løber kontinuerligt
Creativ Companys priser
og nomineringer:
2004: Regeringens Iværksætterpris, nomineret i region Nord- og Midtjylland.
2006: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 15. plads
2007: Danmarks Bedste Arbejdsplads,
5. plads
2007: Danmarks Bedste Arbejdsplads,
Mangfoldighedsprisen
2007: Great Place to Work Europe,
29. plads
2007: Netværksprisen – Erhvervslivets Ridderkors,
nomineret for socialt engagement
2008: Nordeas Initiativpris, for en
bemærkelsesværdig indsats i
Holstebro Kommune
2008: Danmarks Bedste Arbejdsplads,
3. plads
2008: Netværksprisen – Erhvervslivets Ridderkors, for ekstraordinært initiativ inden for
forebyggelse, fastholdelse og integration af
medarbejdere
2009: MIA-Prisen, for at fremme arbejdsglæden
og ligheden blandt medarbejderne
2009: Great Place to Work Europe,
6. plads
2009: Årets Unge Erhvervsleder i
Midt- og Vestjylland, Lotte Littau
2009: Entrepreneur of the Year, nomineret for vækst
og fremgang
2009: Årets Læreplads 2009, vinder af den
lokale konkurrence
2009: Danmarks Bedste Arbejdsplads,
4. plads
2009: Danmarks Bedste Arbejdsplads,
Mangfoldighedsprisen
2010: Great Place to Work Europe,
9. plads
2010: Great Place to Work Europe: Specialprisen
“Inspiring Leadership – this is not just a job“
for stolthed over arbejdspladsen
Lotte Littau gør en dyd ud af at have en tæt kontakt til sine ansatte.
2010: Danmarks Bedste Arbejdsplads,
2. plads
Fleksicurity nr. 18 2012
13
Arbejdsprøvning
gav job
Anette Bøggild er 55 år og har arbejdet som lagerarbejder i
Creativ Company i fire år. Inden da har hun kæmpet en opslidende
kamp for at få anerkendt en arbejdsskade.
J
Tekst og foto:
Anne-Dorte Boa Kock
eg har været ansat som klinikassistent
i den kommunale tandpleje i Holstebro gen­
nem 25 år og blev sygemeldt som 50­årig på
grund af en tennisalbue. Og så var det bare
ud af vagten. Jeg blev fyret. Det værste var
nok, at ingen ville anerkende mine smerter
og diagnose som værende en arbejdsskade.
Jeg følte mig i den grad mistænkeliggjort.
Det har været frygteligt opslidende og yd­
mygende.
Så blev jeg tilbudt en arbejdsprøvning i en
børnehave på nedsat tid, og efter et halvt
år var dommen:
„Du kan få kontanthjælp – det er det vi kan
tilbyde dig!“ Det har været én lang fysisk og
psykisk nedtur. Jeg er bitter over den be­
handling jeg har fået og har haft svært ved at
rejse mig igen. Et fleksjob kom aldrig på tale.
14
Fleksicurity nr. 18 2012
Min redning har simpelthen været at kom­
me i arbejdsprøvning i Creativ Company og
sidenhen blive fastansat. Her føler jeg mig
værdsat som menneske, og der bliver taget
hensyn til min arm i forhold til løft af tunge
pakker. Det er i virkeligheden fuldstændig
ligegyldigt, hvad man laver her i virksom­
heden – for det er „ånden“ og stemningen
i huset der tæller. Man kan mærke arbejds­
glæde overalt – det er helt vildt. Jeg føler, at
jeg har medbestemmelse – at jeg bliver hørt.
Jeg er en del af et fællesskab, som rækker
langt ud over det, jeg har prøvet tidligere.
Og i dag mærker jeg stort set ikke noget til
min tennisalbue – måske fordi jeg nu er i
et godt psykisk arbejdsmiljø, og der bliver
taget hensyn til mine skavanker.
Jeg føler, at jeg har
medbestemmelse
– at jeg bliver hørt.
Jeg er en del af et
fællesskab
Anette Bøggild er i dag ansat i Creativ Company på fuld tid og på normale vilkår.
Fleksicurity nr. 18 2012
15
Direktør i virksomheden Coferro, Kjeld Wiinblad (tv.), har ansat Svend-Erik Andersen (th.),
som har sclerose, i et fleksjob. Kjeld Wiinblad mener, at direktører skal tage et socialt ansvar.
16
Fleksicurity nr. 18 2012
Chef:
Mennesker med
handicap er mere loyale
Kjeld Wiinblad er adm. direktør for en virksomhed som sælger elkabler.
Han mener, at de ansatte med et handicap er mere trofaste og loyale end andre
I
Tekst og foto:
Mathilde Louise Stenild Brejner,
Scleroseforeningen
gennem de sidste ti år har virksomhe­
den Coferro i Herlev ved København haft
et samarbejde med Herlev Kommune, så
de kan tilbyde ansættelser for mennesker
med handicap. Gennem årene har der væ­
ret repræsenteret forskellige typer menne­
sker med forskellige slags handicap. Det
strækker sig fra piskesmæld til sclerose,
som Svend­Erik Andersen har – han blev
ansat i august 2011.
Vil ikke på førtidspension
Svend­Erik Andersens sclerose har betydet,
at han måtte sælge sin virksomhed som
selvstændig elinstallatør og i stedet begynde
i et fleksjob. Vejen til fleksjobbet som sæl­
ger hos Coferro var ikke lige for Svend­Erik
Andersen, der først var forbi en stilling som
underviser på teknisk skole og derefter blev
sygemeldt. Efter en arbejdsprøvning, der vi­
ste at Svend­Erik kan magte 18­20 timers
arbejde om ugen, kunne kan søge stillingen
hos Coferro.
– Jeg vil ikke på førtidspension endnu. Jeg
er kun 55 år, så det er for tidligt. Min uddan­
nelse skal ikke ryge ud med opvaskevandet,
og jeg kan klare alle de opgaver, jeg får stil­
let hos Coferro, siger Svend­Erik Andersen.
Ærlig til jobsamtalen
Svend­Erik Andersen valgte at fortælle me­
get ærligt om sin sclerose, da han kom til
samtale hos Coferro. Han mener, at han fik
stillingen, fordi han har de kvalifikationer,
som der var behov for. Han synes, han bliver
behandlet meget ligeværdigt på sin arbejds­
plads. Den første uge spurgte hans kolleger
igen og igen til hans sclerose, og Svend­Erik
Andersen er glad for at kunne få lov til at for­
klare, hvad hans sygdom egentlig betyder.
– Jeg finder en stor personlig tilfredsstil­
lelse i, at jeg har en dagligdag med arbejde
og kolleger. Hvor skulle jeg hente indholdet,
hvis jeg ikke havde mit arbejde?, spørger
Svend­Erik Andersen.
Svend­Erik er sikker på, at hans dagligdag vil­
le være tom, hvis han ikke havde et arbejde.
– Nu går det fint. 20 timer om ugen er lige
som det skal være, siger Svend­Erik Ander­
sen, som synes, hans fleksjob er en kæm­
pegevinst.
møder til tiden og gør sig umage med at gøre
deres arbejde godt, siger Kjeld Wiinblad.
Kjeld Wiinblad mener, at direktører bør for­
pligte sig til at tage et socialt ansvar og an­
sætte flere mennesker med handicap i fleks­
jobordninger.
Ansæt handicappede,
og lad være med at
være betænkelig
Direktører bør tage et socialt ansvar
Kjeld Wiinblad fortæller, at han har haft ti
mennesker med handicap ansat på Coferro
i de ti år, virksomheden har tilbudt fleksjob.
Senest er Svend­Erik Andersen kommet til.
Der bliver allerede både drillet godmodigt og
talt ærligt mellem chefen og hans ansatte.
Kjeld Wiinblad har selv en bonussøn, som
sidder i kørestol. Det er en del af forklarin­
gen på, hvorfor han har fået øjnene op for de
kompetencer, som mennesker med handicap
kan rumme, men som ikke bliver udnyttet.
Den økonomiske hjælp, som Coferro får fra
Herlev Kommune, hjælper ansættelserne på
vej, men alligevel fortæller Kjeld Wiinblad, at
det ikke er det afgørende for ham.
– Mennesker med handicap kan have store
styrker. De er blandt andet mere loyale. De
Det åbner for nye perspektiver
– Vi tager ingen specielle hensyn til dem
med handicap, vi har ansat. Vi orienterer
de øvrige ansatte og sørger for, at hjælpe­
midlerne er på plads, siger Kjeld Wiinblad.
Kjeld mener, at arbejdspladsen får et socialt
islæt af fleksibilitet, og at det åbner for nogle
perspektiver, så de øvrige ansatte kan se,
at der er andre, der har det sværere end
dem, når man ansætter et menneske med
handicap. Han kan se, at nogle af de andre
ansatte er blomstret op, efter de har fået
Svend­Erik Andersen til Coferro.
– Gør det! Ansæt roligt mennesker med han­
dicap, og lad være med at være betænke­
lig. Mennesker med handicap værdsætter
virkelig deres arbejde, siger Kjeld Wiinblad.
Fleksicurity nr. 18 2012
17
Tema: CSR People Prize
Priser for
social ­ansvarlighed
uddelt i Sønderborg
Omkring 1000 gæster deltog i det kæmpemæssige arrangement,
som blandt andet bød på pep-talk af Al Gore og den første uddeling
af CSR Awards til danske virksomheder
A
Tekst: Morten Lund
foto: Mikael Hasle
lsion i Sønderborg dannede ram­
men om det store CSR-arrangement den 29.
september, hvor omkring 1.000 danske og
internationale gæster brugte en hel dag på
at tale social ansvarlighed.
Dagens hovedtaler var tidligere vicepræsi­
dent i USA og nobelprisvinder Al Gore, der
trak en lige linje fra konceptet social an­
svarlighed til sit hjertebarn: Det foranderlige
klima, der truer med at forstyrre hele vores
verdensorden.
Derudover var en af hovedbegivenheder­
ne på konferencen uddelingen af 12 CSR
Awards – den første uddeling af de prestige­
fyldte priser, tidligere kendt som Netværks­
priser, i det nye regi, hvor den nydannede
CSR-Fonden står for løjerne.
Med Hollywood-stjernen Connie Nielsen
og journalist Morten Løkkegaard til at lede
slagets gang og Prins Joachim til at uddele
priserne, kunne både store og mindre virk­
18
Fleksicurity nr. 18 2012
somheder tage hjem med en CSR-pris i
attachemapperne.
Således gik årets People Prize for social
ansvarlighed for virksomheder under 100
ansatte til Sorø-virksomheden Altan.dk mens Pressalit fra Ry blev prismodtager
blandt de større virksomheder. Bag disse
to priser står Virksomhedsforum for Social
Ansvarlighed (VFSA).
CSR Awards var i 2011 holdt i et rent
dansk regi, men allerede fra 2012 vil kon­
ferencen og prisuddelingen bevæge sig
over i et mere internationalt regi.
Marketingchef Lasse Bendixen fra
Sorø-­virksomheden Altan.dk
Dagens hovedtaler var tidligere vicepræsident i USA og Nobelprisvinder Al Gore
Prins Joachim stod for uddelingen af
de 12 CSR Awards ved det store
arrangement i Sønderborg.
Hollywood-stjernen Connie Nielsen
og journalist Morten Løkkegaard
ledede slagets gang.
Direktør Dan Boyter Pressalit Group
modtog People Prize for
større virksomheder.
Fleksicurity nr. 18 2012
19
Tema: CSR People Prize
„Vi tænker med hjertet
frem for pengepungen“
Sorø-virksomheden Altan.dk fik den første CSR People Prize
for sin brede i­ndgangsvinkel til social ansvarlighed
D
Tekst: Morten Lund
foto: Mikael Hasle
a gallafesten og uddelingen af den
første CSR People Prize – tidligere Netværks­
prisen – gik over scenen i Alsion i Sønder­
borg, stod Sorø-virksomheden Altan.dk med
prisen og palmerne, da støvet havde lagt sig.
- Faktisk en stor overraskelse. Prisen bliver
uddelt for socialt engagement. Men det var
egentlig ikke noget, vi selv gik og tænkte
over, før vi blev opfordret til at søge prisen, si­
ger virksomhedens direktør, Peter Knudsen.
Men da spørgsmålene op til prisuddelin­
gen landede på hans skrivebord, kunne han
godt se, at Altan.dk faktisk levede op til alle
kravene.
– Prisuddelingen kigger på tre hoved­
punkter: indslusning, fastholdelse og
­forebyggelse.
Og vi arbejdede allerede på alle tre om­
råder, siger han.
Marketingchef Lasse Bendixen (i midten) modtog CSR People Prize fra Prins Joachim på vegne af
­Altan.dk ved det store arrangement i Sønderborg.
20
Fleksicurity nr. 18 2012
Sådan er vores virkelighed
Således tæller Altan.dk en del handicappede
og fleksjobbere blandt sine medarbejdere,
og virksomheden giver gerne en hånd med,
hvis en medarbejder har forvildet sig ud i et
alkohol- eller stofmisbrug. Ligesom de Altan.
dk-ansatte nyder godt af både frugtordning
og samtaler med en sundhedscoach i det
daglige.
– Men generelt er det ikke noget, vi snakker
særlig meget om – sådan er virkeligheden
bare her i virksomheden. Vi tænker nok mere
med hjertet end med pengepungen, siger
Peter Knudsen.
Alligevel blev det hilst med begejstring, da
Altan.dk fik det solide skulderklap, som CSR
People Prize er.
– Vi blev meget stolte og holdt en stor fest.
Festen var ganske vist allerede planlagt som
vores fødselsdagsfest. Men med prisen i
hånden havde vi bare endnu mere at fejre.
Synlig i hverdagen er prisen også blevet:
Et klistermærke på alle firmaets biler for­
tæller historien.
– Og vi er nok blevet mere bevidste om, at
det vi gør, er rigtigt, siger Peter Knudsen.
Altan.dk tæller omkring 65 ansatte og virk­
somheden sælger, leverer og monterer al­
taner til eksisterende etageejendomme i
hele Danmark.
Mønster-virksomhed
fik CSR People Prize
Pressalit optræder igen og igen i pressen
som godt eksempel på social ansvarlighed
Tekst: Morten Lund
foto: Pressalit
Da Ry-virksomheden Pressalit modtog den
første CSR People Prize ved gallafesten i
Sønderborg i efteråret, stod man næsten
med et „nåh ja, selvfølgelig“ på læberne. Ryvirksomheden fremhæves igen og igen for sin
sociale ansvarlighed – og et nærmere kig på
Pressalits virkelighed bekræfter blot, at det
er med god grund. Pressalit præsenterer selv
sit CSR-arbejde under tre hovedoverskrifter:
Medansvar, medarbejdere og miljø.
Frivilligt arbejde og danskundervisning
– Vi har meget fokus på mangfoldighed og
arbejder med at udfordre os selv, så vi efter­
lever en af vores sentenser om, at forskellig­
hed gør os stærkere, siger CSR-projektleder
Ellen Marcussen fra Pressalit.
Som eksempler fremhæver hun en mentor­
ordning, hvor kvinder fra Pressalit støttede
nydanske kvinder i deres jagt på job, eller en
julefrokost hvor virksomhedens køkkenchef
sammen med frivillige hjælpere fra Pressalit
serverer mad for 60-70 socialt udsatte på
„Værestedet“ i Århus.
– Vi har også en fabrik i fabrikken, projektet
Zig Zag, der er et permanent tilbud i Skan­
derborg Kommune, hvor et dusin sindsliden­
de førtidspensionister arbejder med mon­
tageopgaver fra Pressalit, forklarer ­Ellen
Marcussen.
– Når vi tilbyder „virksomhedsrettede prak­
tikker“ i produktionen og servicefunktioner
– eller tager akademikere i praktik – har vi
også lejlighed til at møde andre mennesker,
der har noget andet eller særligt med i deres
bagage. Eksempelvis kan det være lærerigt
at arbejde sammen med en praktikant, som
er sygemeldt med stress, understreger ­Ellen
Marcussen.
Hos Pressalit har omkring 10 % af medarbej­
derne en anden etnisk baggrund end dansk,
og for at give dem et bedre fundament for
at indgå på lige fod tilbyder virksomheden
dem undervisning i dansk.
Pressalit beskæftiger omkring 400 med­
arbejdere og producerer toiletsæder og bade­
værelses- og køkkenudstyr til mennesker
med nedsat funktionsevne – til både det
danske og det internationale marked.
Fleksjobbere er en del af arbejdskraften bag den daglige rengøring på Pressalit
Fleksicurity nr. 18 2012
21
Tema: CSR People Prize
Netværksprisen var et
velkomment skulderklap
„Vi ansætter de unge, der står bagest i køen.
Og Netværksprisen var en flot anerkendelse af vores arbejde,“
siger daglig leder af ­byggevirksomheden Logik & Co., Balder Johansen
D
Tekst: Morten Lund
foto: Lars Horn/Baghuset
a byggevirksomheden Logik & Co.
sidste år fik Netværksprisen for sit sociale
engagement, var det et skulderklap for den
grundholdning, der har kendetegnet virksom­
heden i hele dens levetid.
– Det er sådan set ganske enkelt: Vi ligger
på Nørrebro i København, og vi vil gerne af­
spejle den virkelighed, der omgiver os, siger
daglig leder Balder Johansen.
Logik & Co. har således en endog meget
mangfoldig skare af medarbejdere.
– For en byggevirksomhed at være har vi
mange kvinder ansat. Vi har mange indvan­
drere blandt vores medarbejdere. Og vi er
ikke bange for at hyre unge, andre måske
har afskrevet som „lømler“.
Filosofien er, at også blandt gruppen af
udstødte er der enorme talenter at finde.
­Talenter, som virksomheden er meget be­
vidst om at samle op.
– Vi lader gerne helt unge mennesker kigge
indenfor – også længe inden de har besluttet
Balder Johansen fra københavnervirksomheden Logik & Co. ansætter gerne de unge, der ellers ikke
står forrest i køen til et job: „Vi vil gerne afspejle vores omgivelser på Nørrebro, hvor vi bor,“ siger han.
22
Fleksicurity nr. 18 2012
sig for, hvad de vil lave. Byggebranchen har
altid traditionelt kunnet bruge andre typer
end andre erhverv.
Kvalitet med ansvarlighed
– Tanken bag Logik & Co. er, at vi leverer
håndværk af høj kvalitet. Så kan vi lige så
godt gøre det på en bæredygtig måde og
med en social ansvarlighed.
Virksomhedsfilosofien rækker helt ned i de­
taljer som aflønningen af medarbejderne.
– Vi tjener alle det samme – uanset om du
er leder eller altanmontør, siger Balder Jo­
hansen. Du kan sige, at vi spiser de samme
havregryn hver morgen. Ligesom vi heller
ikke opererer med skarpe fagskel på arbejds­
pladsen. Selvfølgelig laver elektrikere elek­
trikerarbejde. Men hvem der slæber mate­
rialerne op ad trappen er ikke så afgørende.
Essentielt for Logik & Co. er også, at der skal
være en ordentlig omgangstone på arbejds­
pladsen.
– Vi taler ordentligt til hinanden. Her er in­
gen „ludere“ eller „perkere“. Og at vi taler
ordentligt til hinanden smitter også af på
vores kundekontakt.
Logik & Co. tæller omkring 70 medarbejdere
– med forbehold for de uundgåelige udsving
i ordrebeholdningen – og alle fag er repræ­
senteret i virksomhedens palet.
fakta
De uddeler…
De to CSR People Prize til virksomhe­
der større og mindre end 100 ansatte,
der blev uddelt ved et det store arran­
gement i Sønderborg, er signeret „Virk­
somhedsforum for Socialt Ansvar“.
Virksomhedsforum for Socialt Ansvar
består af topcheferne fra 14 store,
danske virksomheder med tilsammen
over 100.000 ansatte
Administrerende direktør for ISS
Facility Services A/S, Maarten van
Engeland, er formand.
Ved arrangementet blev yderligere 10
priser for Corporate Social Respon­
sibility­arbejde uddelt.
Fleksicurity nr. 18 2012
23
Brug for broer og lovgivning
i socialøkonomi
Vi kan lære af briterne, når det handler om udvikling af den social økonomiske sektor.
Socialøkonomi har altid været stort på den anden side af Nordsøen, og erfaringer er der nok af
N
Tekst: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
år det drejer sig om beskæftigelse
af mennesker med særlige behov, tager de
socialøkonomiske virksomheder en stor del
af ansvaret. Derfor kan der være god mening
i at kigge mod vest og lære af briternes erfa­
ringer. For derovre har socialøkonomi været
på banen i mange år.
Her i Danmark ønsker mange socialøkono­
mer en officiel anerkendelse af virksom­
hedsformen – det vil blandt andet lette fi­
nansieringen af nye virksomheder betydeligt.
Fleksicurity har talt med lektor Rory RidleyDuff fra Sheffield Hallam University – en af
Storbritanniens førende forskere inden for
socialøkonomi – for at høre, hvilke gode råd
han kan give danskerne i den proces.
Splittelse
– I Storbritannien er den socialøkonomiske
verden blevet splittet omkring nogle helt cen­
trale begreber – nemlig deltagerdemokrati
og brugerindflydelse, siger Rory Ridley-Duff
og fortsætter:
– Min anbefaling til de danske socialøkono­
mer er derfor, at man bevarer et vist niveau
af engagement i brugerindflydelse og delta­
gerdemokrati, når det skal besluttes, hvilke
former for lovgivning der er brug for. Hvis
disse værdier ikke bevares, kan resultatet
meget nemt blive velgørenhed uden gensi­
dighed og socialøkonomiske virksomheder,
som er splittende snarere end inkluderende.
Tre pejlemærker
I Storbritannien har I fået en officiel definition af socialøkonomi – The Social Enterprise Mark. Er der noget, vi skal passe på i
24
Fleksicurity nr. 18 2012
Danmark, når vi fortsætter arbejdet med en
politisk anerkendelse af begrebet?
– Den store mangel ved The Social Enter­
prise Mark er, at definitionen ikke forholder
sig særligt stærkt til begrebet socialisering af
virksomheder, fortæller Rory Ridley-Duff - og
det har fået den europæiske sammenslut­
ning Social Enterprise Europe til at fremhæve
tre elementer, som børe være med i en de­
finition af socialøkonomiske virksomheder:
1)Socialt formål og påvirkning. Man skal
altså have klare mål for at have positiv
indflydelse på samfundet.
2)Etisk evaluering. Det betyder, at man hele
tiden sikrer, at ledelsessystemer, produk­
ter og tjenesteydelser bidrager til trivse­
len hos alle interessenter - altså ansatte,
kunder og investorer.
3)Socialisering af ejerskab, ledelse og ledel­
sesform. En socialøkonomisk virksomhed
skal have en inkluderende praksis, som
udvider medlemmers og interessenters
demokratiske kontrol over menneskelig,
social og finansiel kapital.
Brobygning
Hvis du skulle rådgive den danske socialøkonomiske sektor, hvor skulle den så koncentrere kræfterne for at komme videre?
– I har allerede en stærk energisektor og en
stærk almen boligsektor – og dertil en solid
tradition for kooperativ uddannelse. Derfor
kunne en måde at forstærke den socialøko­
nomiske sektor være at bygge bro mellem
disse sektorer og de nye socialøkonomi­
ske virksomheder. De har brug for støtte
– ikke kun for at gøre deres virksomheder
lønsomme, men også for at organisere sig
effektivt i en økonomisk vanskelig tid. Rory
Ridley-Duff fortsætter:
– I Storbritannien har mange not-for-profitvirksomheder og socialøkonomer stor op­
mærksomhed på det offentliges indkøbs­
regler. Det er selvfølgelig relevant, men efter
min mening er det vigtigere at arbejde med
de værdiskabende dele af socialøkonomien
og at finde veje til geninvestering af virksom­
hedernes overskud inden for sektoren. Her
er den almene boligsektor vigtig! I og med
at I har mange almennyttige boligforenin­
ger, kan deres renteoverskud investeres i at
hjælpe lejerne med at skabe kooperative og
socialøkonomiske virksomheder.
Lovgivning er vigtig - og partnerskaber
For Rory Ridley-Duff spiller landets lovgivere
også en væsentlig rolle i udviklingen af den
socialøkonomiske sektor:
– I Storbritannien har vi fået en ny lov, som
tillader realkreditinstitutionerne at finansiere
socialøkonomiske virksomheder. Hvis I får
en tilsvarende lov i Danmark, kan det hjælpe
sektoren med økonomisk fornyelse. Men I
skal også tænke på partnerskaber:
– Jeg er for eksempel direktør i en social­
økonomisk virksomhed – Viewpoint – som
beskæftiger mennesker, der er finansieret af
velgørende organisationer. Organisationerne
betaler for deres uddannelse – og så tilbyder
Viewpoint dem fast ansættelse. Denne form
for partnerskaber er yderst væsentlige for
hele den socialøkonomiske sektor.
Lektor Rory Ridley-Duff fra
Sheffield Hallam University.
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
Der findes flere definitioner af socialøkonomi.
En af dem blev beskrevet af Fleksicuritys ansvars­
havende redaktør, Kjeld Søndergaard, i 2006:
„En socialøkonomisk virksomhed opfylder følgende
karakteristika:
•V
irksomheden skal have en social mission - den
skal altså ville mere end blot et produkt eller en
service.
•E
t overskud skal geninvesteres - altså intet ak­
tionærudbytte eller optioner til direktøren.
•A
lle aktiviteter skal foregå på markedsvilkår.
fakta
• Der skal være et vist niveau af demokratiske
værdier - både i udpegning af den øverste le­
delse/bestyrelsen og i ledelsesarbejdet.
• Virksomheden skal være organisatorisk uafhæn­
gig af den offentlige sektor. Den må altså gerne
handle med det offentlige eller modtage støtte
til specifikke aktiviteter, men den overordnede
ledelse må ikke foregå fra en offentlig myndig­
hed.“
Ud over disse kriterier har andre på det socialøko­
nomiske område føjet miljø- og ulandsarbejde til
de anerkendte formål.
Fleksicurity nr. 18 2012
25
Blinde og svagtsynede
Marselisborg Praksisvidencenter i Århus har gennemført projektet
„En fod på arbejdsmarkedet“ sammen med Dansk Blindesamfund
– og skaffet arbejde til to tredjedele af de blinde og svagtsynede deltagere
M
Tekst af: Morten Lund
ange blinde og svagtsynede vil gerne
arbejde, men møder barrierer som både de selv,
virksomhederne og jobcentrene stiller op. Ofte uden
at det behøver være sådan, siger antropolog Jakob
Paaske fra Marselisborg Praksisvidencenter i År­
hus, som sammen med Dansk Blindesamfund har
stået for projektet „En fod på arbejdsmarkedet“.
Udgangspunktet var, at det danske samfund snart
kommer til at mangle arbejdskraft, og at en del
førtidspensionister vil kunne yde en indsats - med
den rette hjælp.
– Vi startede med at kontakte omkring 300 blinde
og svagtseende - mennesker, som allerede havde
deres forsørgelse på plads. Alligevel var over 100
interesserede, da vi fortalte, vi ville forsøge at skaffe
dem ud på arbejdsmarkedet, fortæller han.
Herefter var opgaven at få de synshandicappede
ført sammen med virksomheder, der var i stand
til – og havde viljen til – at ansætte en blind eller
svagtseende medarbejder. Typisk med assistance
af det lokale jobcenter.
Imidlertid løb projektmagerne ind i ganske kom­
plekse problemer, både med jobcentrene, virksom­
hederne og de synshandicappede selv.
Voldsomme krav til jobcentrene
– Vi så, at en del af jobcentrene ikke umiddelbart
var i stand til at tackle denne specielle gruppe, si­
ger Jakob Paaske.
– Og her er det vigtigt at understrege, at jeg ikke
mener, jobcentrene skal bebrejdes deres indsats. I
det samlede billede er gruppen af synshandicappede
en meget lille gruppe i arbejdet – og der kræves en
del specifik viden for at løse deres problemer. Men
virkeligheden var, at mange jobcentre ganske en­
kelt ikke vidste tilstrækkeligt om gruppens særlige
behov – og om mulighederne for at imødekomme
disse behov. Samtidig med at langt de fleste syns­
handicappede allerede har deres forsørgelse på
26
Fleksicurity nr. 18 2012
får job
plads – f.eks. via en førtidspension – og dermed
ikke hører „naturligt“ til i jobcenter­regi, siger han.
Derudover løb projektet også ind i barrierer, når
de kontaktede virksomheder med forslag om at
ansætte en synshandicappet.
– Men vi kunne fortælle virksomhederne, at hjæl­
pemidlerne er til stede. Og i mange tilfælde mødte
vi faktisk en stor velvilje: Mange virksomheder var
meget velvillige og prøvede at se de konkrete mulig­
heder for at ansætte synshandicappede, siger han.
Og endelig mødte praksisvidencenteret også pro­
blemer, når den tredje medspiller i øvelsen skulle
være med: den synshandicappede selv.
Vi skulle arbejde med
hver enkelt person
– Og her var det, at vi skulle arbejde med hver en­
kelt person. Alle har forskellige forudsætninger og
forskellige forventninger i forhold til at skulle påtage
sig et job. Mennesker, der er født blinde, har måske
aldrig tænkt på et arbejde som en mulighed – mens
folk, der er blevet blinde, måske allerede har haft
mange år på arbejdsmarkedet.
Og det er disse forskellige forventninger og forud­
sætninger, folkene fra praksisvidencenteret har
kunnet bearbejde.
En reel barriere, der ikke uden videre kan pilles ved,
er imidlertid befordringen til og fra arbejde.
offentlig transport – og at de eventuelt skulle være
villige til at flytte, hvis drømmejobbet ikke kunne
nås på den måde, siger Jakob Paaske.
– Det var svært for nogle deltagere at kapere. Men
det er altså den virkelighed, vi står i.
En anden barriere, det er meget svært at håndtere,
er kravet om uddannelse.
– En synshandicappet vil alt andet lige have meget
lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis
han eller hun har en uddannelse i bagagen. Selvføl­
gelig er der også ufaglærte job, en synshandicappet
kan varetage. Men de er få, siger han.
Job eller uddannelse
I forbindelse med afslutningen på projektet har
folkene bag udarbejdet et forslag til en slags job­
bank, hvor de peger på specifikke områder, hvor en
synshandicappet forholdsvis let vil kunne ansættes.
– Jobbanken virker måske lidt naiv i vores formu­
lering. Og den skal heller ikke ses som definitiv på
nogen måder. Men kan den få folk til at tænke i lidt
andre baner, er vores mål nået, siger Jakob Paaske.
Af de cirka 100 blinde eller svagsynede, der påbe­
gyndte projektet, har 58 gennemført ­ og af disse
har to tredjedele efterfølgende opnået beskæfti­
gelse i en virksomhed eller er gået i gang med en
uddannelse.
– En af vores konklusioner er, at denne målgruppe
ofte vil have brug for hjælp til at „sparke døren ind“
til virksomhederne, siger Jakob Paaske.
Befordring et problem
– Vi har været nødt til at sige til de mennesker, der
deltog i vores projekt, at de skulle begrænse sig til
at tænke i beskæftigelse inden for rækkevidde af
Fleksicurity nr. 18 2012
27
Fleksjobber
fik sin pension
Fleksjobbere skal som minimum have alle de fordele, som overenskomsten giver.
Det har en højesteretsdom slået fast. Carl Christen Overgaard fra Hurup Thy
skal nu have 130.000 kroner sat ind på sin pensionskonto
C
Af Allan Petersen,
journalist, Dansk Metal
Foto: Jens Bach
arl Christen Overgaard er en glad
mand, da han får et fleksjob på Struer Mør­
telværk tilbage i april 2004. Det er et drøm­
mejob med 20 timer om ugen – og det er,
hvad ryggen kan holde til efter en otte år
gammel arbejdsskade. Carl, som er uddan­
net landbrugsmaskinmekaniker, bliver ansat
som chauffør, smed og altmuligmand.
På Struer Mørtelværk er der kun mester
Carsten Adrian selv og én ansat.
Ejeren af Struer Mørtelværk har ikke haft
en fleksjobber tidligere, men Sydthy Kom­
mune (nu Thisted) siger god for aftalen. Carl
Christen Overgaard sætter med tilfredshed
sin underskrift på en ansættelseskontrakt.
Timelønnen er 135 kroner.
På vej til udmeldelse
Lønnen er der ikke noget i vejen med – den
ligger faktisk over mindstelønnen på om­
rådet, men Carl Christen Overgaard skal
også have pension. Som fleksjobber skal
han nemlig ansættes efter overenskomsten
på sit arbejdsområde – i dette tilfælde den
daværende SiD-overenskomst for chauf­
fører. Det er der bare ingen, som finder ud
af før i 2008.
Her har finanskrisen fået sit tag i Struer Mør­
telværk, og ejeren må afskedige Carl.
Han er ked af at miste jobbet og overvejer
desuden at melde sig ud af sin fagforening,
Dansk Metal.
– Jeg kan ikke lige se, hvad jeg kan bruge
28
Fleksicurity nr. 18 2012
fagforeningen til, når jeg går rundt med dår­
lig ryg og måske alligevel ikke kan komme i
arbejde igen. Men det finder jeg jo snart ud
af, fortæller Carl Christen Overgaard.
Får hjælp
Tommy Ahrensberg fra fagforeningen på
Mors begynder at gennemgå Carls lønsed­
ler og kigger på fleksjob- og ansættelses­
aftalen.
– Så kan jeg hurtigt konstatere, at Carl ikke
har fået den pension, som han skulle have
haft. Vi får regnet os frem til, at Carl skulle
have haft omkring 130.000 i indbetaling til
sin pension i de fire år, han har været ansat
på Struer Mørtelværk, siger Tommy Ahrens­
berg, som dengang var afdelingsformand for
Dansk Metal, Nykøbing M. Sagen ender helt
i Højesteret – der altså finder, at Carl skal
have en pensionsudbetaling.
Ingen jubel
Carl Christen Overgaard er glad for afgørel­
sen, men jubler ikke.
– Jeg betragter min gamle mester som en
god kammerat, og så er der jo ikke meget
ved at køre ned og banke på og sige: Du
skylder mig 130.000 kroner. Jeg synes, at
han er uskyldig i denne sag, fordi kommunen
ikke har vejledt ham godt nok, men så stort
et beløb til min pension er altså for meget
til, at jeg kan lade det ligge, forklarer Carl
Christen Overgaard.
Klandrer kommunen
Mesteren, Carsten Adrian, er også træt af
sagen. I et lille tomandsfirma er det sin sag
at hive 130.000 kroner ud – specielt i en pe­
riode, hvor der har været nedgang i byggeriet.
– Jeg synes, jeg er kommet uskyldigt ind i
denne sag, fordi jeg ikke har fået ordentlig
vejledning. Havde jeg vidst fra begyndelsen,
at Carl skulle have pension, jamen - så skul­
le det selvfølgelig være sådan, men jeg er
skuffet over, at jeg skal have sådan en stor
regning bagefter, siger Carsten Adrian, der
undersøger med sin advokat, om noget af
regningen kan føres tilbage til kommunen.
I Metalafdelingen mener man også, at vej­
ledningen har været mangelfuld. Tommy
Ahrensberg fra Metal Thy-Mors klandrer i
det hele taget kommunerne:
– Det står klart i loven, at det overenskomst­
bærende forbund skal inddrages vedrørende
løn- og arbejdsforhold, når der etableres
fleksjob. Og kommunerne har ansvaret for,
at løn- og ansættelsesvilkår sker på over­
enskomstvilkår. Det er ikke sket i denne
sag, hvor man kun har forhørt sig hos SiD
om mindstelønnen på chaufførområdet.
Og det ser vi desværre stadigvæk – især
på mindre virksomheder, hvor der ikke er
en tillidsrepræsentant eller overenskomst.
fakta
Afgjort af Højesteret
Sagen mellem Carl Christen Overgaard, Dansk Metal, Struer Mørtelværk og
Thisted Kommune kørte i over tre år, før den blev afgjort med et forlig, som
Struer Mørtelværk valgte at indgå.
Dansk Metal afventede en dom i Højesteret, hvor HK kørte en lignende sag.
HK fik ret i, at overenskomsten på området skulle gælde, og fleksjobberen
fik sine feriefridage i henhold til overenskomsten.
Med Højesterets afgørelse har de faglige organisationer nu sikret, at fleksjobbere altid skal omfattes af de kollektive goder som pension, feriefridage og
fritvalgslønkonto
Fleksicurity nr. 18 2012
29
30
Fleksicurity nr. 16 2011
En anderledes
byvandring
’Bænkene her er meget populære, for man falder ikke ned fra dem,
mens man sover.’ Sådan lød guidens introduktion af Enghaveparken
på en meget anderledes byvandring. Den ansatte guide er selv
tidligere hjemløs
E
Tekst og foto:
Mikael Hasle
n lille gruppe turister er på by­
vandring med Ferdinand Anthonsen, som er tidli­
gere hjemløs og en del af projektet ’Poverty Walks
med gadens stemmer’, hvor turister kan få et helt
anderledes møde med København.
Vesterbros underside
Byvandringen med Ferdinand begynder i Enghave­
parken på Vesterbro, og i løbet af to timer viser han
os Vesterbros underside med de cirka 40 herberger,
væresteder og varmestuer og de andre tilbud, der
findes for byens udstødte. Selv er Ferdinand 44 år,
og han har været hjemløs i omkring to år. Han er
tørlagt alkoholiker og opsat på at få sin tilværelse
I løbet af to timer viser
Ferdinand os Vesterbros
underside
på ret køl igen, så han arbejder som turistguide, han
sælger de hjemløses blad, Hus Forbi, og så laver han
frivilligt socialt arbejde blandt de andre hjemløse.
– Når man er kommet ud af sit misbrug, opstår der
et tomrum, siger han, og det tomrum er jeg nødt til
at fylde med noget fornuftigt, hvis jeg vil videre!
Hans drøm er at komme ud at sejle igen:
– Jeg har sejlet mange år på grønlandske trawlere,
men jeg blev syg, så jeg ikke kunne klare det hårde
arbejde længere, fortæller Ferdinand Anthonsen,
men der kunne måske en dag findes en plads til
mig på en færge eller sådan noget.
God hjælp at hente
Ferdinand fortæller også om de ret mange tilbud,
der er til de hjemløse:
– Vi kan få gratis mad rundt omkring, vi kan få
genbrugstøj, vi kan få vasket tøj, og der er også
kulturelle tilbud, fortæller han, og de frivillige or­
ganisationer gør rigtigt meget for os.
Han fortæller om frivillige læger og tandlæger og
om det nyeste: de frivillige dyrlæger, der tilbyder
de hjemløse hjælp til deres hunde. Men trods de
mange tilbud er det bestemt ikke en drømmetil­
værelse, turisterne hører om på Ferdinands og de
andre rundvisninger med gadens folk. Det er en
tilværelse præget af misbrug, nød og udstødelse ­
en tilværelse uden øjenkontakt med andre end ens
Fleksicurity nr. 18 2012
31
Enghaveparken er et af de steder der har stor betydning
for hjemløse i København.
ligestillede. Det er blandt andet det Poverty Walks
skal rette op på.
De første måneder af
Poverty Walks’ tilværelse
gik blandt andet med at
oplære 10 hjemløse guider
Giver de udsatte ordet
Poverty Walks startede under ’projekt UDENFOR’
i forbindelse med det europæiske fattigdomsår i
januar 2010 med det formål at give ordet til de ud­
satte, og det havde premiere den 31. maj, 2010.
Det fortæller projektleder Susannah L. Sønderlund,
som vi møder i projektets hovedkvarter på Sund­
holm. Selv begyndte hun som frivillig i projektet
og blev derefter udset til posten som projektleder.
De første måneder af Poverty Walks’ tilværelse gik
blandt andet med at finde og oplære 10 egnede
hjemløse og sammen med dem planlægge de i alt
ni forskellige ture, som nu tilbydes.
32
Fleksicurity nr. 18 2012
– Formålet med at give ordet til de ellers overhørte
stemmer var og er at åbne ’almindelige’ menneskers
øjne for, hvad det vil sige at leve et liv på kanten,
siger Susannah og fortsætter:
– Og vi vil have et opgør med fordomme og uviden­
hed om socialt udsatte.
En platform for møder
Formålet med Poverty Walks er også at sætte de
udsatte i stand til at sætte sig op imod afmagten
og handle på egen hånd. Derved kommer de selv
på banen og tilbyder majoritetssamfundet noget
interessant frem for oplevelsen af forkastelse.
– Vi ønsker at skabe en platform for mødet mellem
forskellige borgere, siger Susannah, et møde som
skal styrke den gensidige respekt og øge forståelsen
for og indsigten i forskellige livsforhold.
Men alt er ikke gået glat:
– Der har været store problemer i forhold til guider
på bistandshjælp, og vi er stødt på den ene mur ef­
ter den anden, når vi har bedt de sociale myndighe­
der om at udvise lidt forståelse og velvilje, fortæller
Susannah. Derfor støder guiderne, ifølge dem selv,
på bureaukrati og store fradrag i bistandshjælpen,
når de tjener penge på guidearbejdet.
Uden for det grønlandske værested Naapiffik („Mødestedet“)
Offentlig finansiering
I sommeren 2011 forankredes Poverty Walks i ’Ud­
satsen’, Projekt Socialøkonomiske Virksomheder un­
der Københavns Kommune, og det er finansieret af
midler fra Socialministeriet. Derudover har Poverty
Walks i sin første tid modtaget en lang række støt­
tebidrag fra offentlige og private puljer og fonde.
– Vi brugte utroligt meget energi på fundraising i
den første tid, fortæller Susannah L. Sønderlund,
som også kan fortælle om en stor velvilje hos især
private fonde:
– Vi samlede cirka en halv million ind, og langt de
fleste kom fra private fonde og legater.
Den offentlige finansiering fortsætter frem til og med
2012, og så skal Poverty Walks stå på egne ben:
– Vi er godt på vej, siger Susannah L. Sønderlund, og
vi føler os godt tilpas her i Udsatsen, så jeg tror, vi
ender med at blive en socialøkonomisk virksomhed.
Susannah L. Sønderlund
oplevede stor velvilje hos
private fonde.
Fleksicurity nr. 18 2012
33
Skal lære at tjene penge
Københavns Erhvervscenter giver de sociale entreprenører en hånd med på vejen.
K
Tekst:
Mikael Hasle
øbenhavns Kommune
yder gennem sit erhvervscenter rådgivning
til hovedstadens iværksættere – både ’de
almindelige’ og de sociale entreprenører ­ og
alle får samme behandling. Men de sociale
entreprenører er alligevel ikke helt som de
andre. Det siger chefrådgiver Jette Vinther
Kristensen fra Københavns Erhvervscenter.
derfor er en af vores hovedopgaver at spore
dem ind på en forretningsmæssig tankegang.
– Vi skal få dem til at udvikle deres grundide
ud fra det perspektiv, at de skal kunne tjene
penge på den. Der er et enormt potentiale
i de sociale entreprenører, og vores rådgiv­
ning skal meget gerne hjælpe med at forløse
det, fortæller Jette.
Engagement før forretningssans
Opsøgende arbejde
– Sommetider er de sociale entreprenørers
ildhu større end deres forretningssans, siger
Jette Vinther Kristensen til Fleksicurity, og
Københavns Erhvervscenter sidder ikke blot
stille og venter på, at iværksætterne kommer
og banker på. Centerets erhvervsrådgivere
34
Fleksicurity nr. 18 2012
laver opsøgende iværksætterrådgivning i
forskellige miljøer, hvor der vurderes at være
potentielle iværksættere. For eksempel sid­
der der fast en rådgiver fra erhvervscenteret
i Den Hvide Kødby og centeret har også en
opsøgende erhvervsrådgiver i ungdomsmil­
jøet i projekthuset Bavnehøj.
kort
om
Lars Rahbek er generalsekretær i
KFUMs Sociale Arbejde.
KFUMs. Sociale Arbejdes formål er på
den danske folkekirkes grund at yde
en social indsats for samfundets aller­
svageste – dem med alkoholmisbrug
og andre former for misbrug, og men­
nesker med psykiske vanskeligheder
og socialt svagt stillede børn, unge
og voksne. Arbejdet sker gennem nye
sociale initiativer og drift af en lang
række institutioner:
Daginstitutioner, fritids­ og ungdoms­
klubber, projekter for socialt belastede
unge, sociale døgninstitutioner, be­
handlingshjem, sociale caféer, folke­
køkkener og genbrugsbutikker.
Et Danmark,
der står sammen?
„Et Danmark, der står sammen“ er en flot
titel på regeringsgrundlaget, men ordene
alene skaber ikke den solidaritet, der er så
hårdt brug for i forhold til de socialt mest
udsatte. Der skal handling til!
Det er derfor godt, at regeringen slår fast,
at „ingen skal holdes udenfor“, og at den er
parat til at gøre en indsats for at mindske
den reelle fattigdom i Danmark. Vi ser med
stor forventning frem til en plan med kon­
krete mål og indsatser for de mest sårbare
og udsatte borgere.
Diskussionen om fattigdom i Danmark er
indimellem blevet helt afsporet. Det æn­
drer imidlertid ikke ved, at vi i de frivillige,
sociale organisationer gang på gang konsta­
terer, at reel fattigdom er et stadigt mere på­
trængende problem for en række mennesker.
Vi ser fattigdommens konsekvenser hos
brugere af de sociale væresteder og hos be­
boerne på bostederne for hjemløse. Det er
smertefuldt at se, hvor negativt en dårlig
økonomi påvirker trivsel og livsglæde.
Regeringsgrundlaget rummer en reform
af kontanthjælpen, som afskaffer de sær­
ligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet –
kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp.
Det ser vi som et godt initiativ. Vi har i de
senere år oplevet, at netop disse ydelser er
blevet brugt som redskaber til at fremme
beskæftigelsen, og vi har set, at de dårligst
fungerende mennesker, der ikke magtede
at komme i beskæftigelse, kom til at betale
prisen med en ringere levestandard og i
mange tilfælde en reel fattigdom.
Vi ønsker et Danmark, der står sammen
om at forbedre de mest socialt udsattes
livsvilkår. Vi skal derfor fremme samarbej­
det mellem de frivillige organisationer, stat
og kommuner. Det virker dybt uhensigts­
mæssigt, når kommuner trækker sig sam­
men om egne initiativer ud fra en indre
logik baseret på ønsket om besparelser og
enkelthed. Vi har brug for dynamiske partner­
skaber, udviklingssamarbejde og fælles nye
initiativer, der integrerer frivilligheden i løs­
ningen af centrale problemstillinger.
De frivillige sociale organisationers mål er
et samfund, hvor mennesker behandles
ordentligt og retfærdigt, og hvor der er plads
til – og respekt for – forskellighed.
Vi har gennem de sidste mange år igangsat
en lang række nye initiativer både på det
sociale, sundhedsmæssige og beskæfti­
gelsesfremmende område, og vi har opnået
forbløffende gode resultater.
Lad os tage regeringen på ordet og – gennem
et nyt samarbejde mellem frivillige organisa­
tioner og det offentlige – skabe et Danmark,
der står sammen.
Fleksicurity nr. 18 2012
35
Siden
sidst...
Konflikter nedsætter
arbejdsevnen
Ny pjece skal hjælpe
arbejdsgivere
Risikoen for at en medarbejder får nedsat ar­
bejdsevne stiger, hvis der er høje fysiske krav og
konflikter på arbejdet. Det viser en ny analyse
fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejds­
miljø (NFA). Med den nedsatte arbejdsevne sti­
ger risikoen for at blive langtidssygemeldt eller
at komme på førtidspension. Analysen tager
udgangspunkt i 15 års oplysninger om blandt
andet 7.854 personers arbejdsmiljø, helbred,
livsstil og arbejdsevne.
Nu bliver det nemmere for arbejdsgiverne i
Køge at finde rundt i reglerne om fleksjob. En
ny pjece fra Køge Jobcenter skal hjælpe. Pjecen
er opbygget som en tjekliste over de udgifter
til fleksjobansatte, som arbejdsgiveren kan få
tilskud til fra kommunen. Fremover vil jobcen­
terets konsulenter have pjecen med, når de
holder møder om fleksjob med arbejdsgivere.
De små står for stigning
Krisen gør det svært
Flere og flere danske virksomheder ansætter
folk i løntilskudsjob, f.eks. i fleksjob. I 2008
havde hver femte danske virksomhed ansatte
i løntilskudsjob, og i 2010 var tallet steget til
hver tredje. Det er især de små virksomheder,
der står for stigningen. Det viser SFI – Det Na­
tionale Forskiningscenter for Velfærds – årlige
rapport om virksomheders sociale engagement
Finanskrisen gør det svært for Jobcenter Born­
holm at få ledige ud i sociale fleksjob, og der
er kun skabt halvt så mange som forventet.
Jobcenteret har således brugt 3,6 millioner
kroner mindre end forventet på tilskud til virk­
somheder, som ansætter ledige, hvilket bl.a.
kan tilskrives konjunkturudviklingen på arbejds­
markedet. Det skriver nyhedssitet bornholm.nu
Siden
Grupper for langtidssyge
Flere uddannes som biavlere
Der er et nyt netværk på vej for fleksjobbere
og langtidssyge i bl.a. Fredericia.
– For fleksjobberne er det et problem at blive
godkendt til at få et fleksjob, og så er det næ­
ste problem at få fat i et fleksjob. Og for dem
der er syge, er det typisk, at mange af dem
pludselig ender i en situation, hvor de ryger
ud af sygedagpengesystemet, og så har de
ingenting. HK opretter derfor nu netværks­
grupper, fortæller formand for HK Midt, Mar­
tin Rasmussen.
Bybi­projektet, som vi har skrevet om i Fleksi­
curity nr. 16, uddanner flere og flere til biavlere.
Otte brugere fra Aktivitetscenter Sundholm har
været involveret, og tre brugere har arbejdet og
er blevet trænet til at være biavlerassistenter
og honningproducenter. En tiltrængt gave i et
liv, der for brugernes vedkommende ofte har
været levet på kanten af arbejdsmarkedet af
mange årsager. Arbejdet med bierne har givet
mål, mening, glæder og erkendelse, står der i
Bybis seneste nyhedsbrev.
Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk
og få bladet leveret fire gange om året – gratis.
Udgiveradresseret
maskinel magasinpost
id-nr. 42600
sidst...