Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, [email protected]. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem Insekter Lever på rødder Planter blade og rødder Mycorrhiza og saprofytiske svampe Æder svampe og bakterier Nematoder,rov- Bakterier Pattedyr Protozoer Organisk stof Amøber, flagellater og ciliater % N eksporteret fra rødderne til skuddene som nitrate (blå), amino syrer (grøn), amider (gul) og ureider(rød). Disse forbindelser siver ud I rhizosfæren og er en del af plantens underskrift/signatur for at skabe en unique rhizosfære. Valg af planteart som efterafgrøde Overjordiske egenskaber Underjordiske egenskaber Vi går efter udseendet Overjordiske egenskaber Biodiversitet – insekter og vildt Mængde produceret organisk stof Konkurrence med ukrudt, fysisk alleopati, f.eks. havre Mindre jorderosion Kællingetand Hjulkrone Boghvede Lupin Rødkløver Hvidkløver Efterafgrøde af sildig almindelig rajgræs på Jyndevad forsøgsstation. Kilde: Grøn Viden Markbrug nr. 221, 2000 Forskningscenter Foulum. Regnorme i efteråret - effekt af undersået grøngødning Regnorme per m2 300 250 200 14. sept 13. nov 150 100 50 0 Kontrol Rajgræs Lupin Hvidkløver Cikorie Axelsen and Thorup-Kristensen Hvilke efterafgrøder kan regnorme bedst lide? % u-omsat efterafgrøde efter 8 dage Sennep Rajgræs Honningurt Raps Havre Lær at arbejde med rødder 0.0 Hovedafgrøder Efterafgrøder Dybde (m) 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Havre Efterafg. Løg/Gulerod Jan Apr Jul Rug Okt Jan Efterafg. Apr Jul Okt Jan Kål/salat - o.ræddike 4 marks sædskifte +/- efterafgrøder Sædskifte Vækstperiode måneder med Uden Kartofler 5,5 5,5 Vinterrug med udlæg af græs 10 -- 10 7 Havre 5,5 5,5 Vinterbyg og olieræddike sået efter høst 10 -- 10 2 Sum, måneder 31 48 Humus balance i Tyskland og efterafgrøder Værdier for forskellige afgrøder Humus ækv Kg Humus-C pr. ha pr. år Roer -760 Kartofler -760 Silo- og kernemajs -560 Korn og raps -280 Ærter, hestebønner 160 + Efterafgrøder sået efter høst 80+ Efterafgrøder udlagt i korn 200+ Rhizosfæren- selve roden og jorden bundet/påvirket af roden  Hver planteart er forskellig mht.:  Rod Exudater  Rod biomasse og arkitektur  Arkitekturen påvirker:  Fordeling og antal organismer  Jord stabilitet  Mængde udskilt stof Forskellige arters evne til at danne stabile krummestrukturer (Lfl. Bayern 2010) % vandbestandige krummestrukturer Kartofler, roer, majs 10-15 Korn 15-20 Kløver 30-35 Raps 40-50 Græsser 50-60 kløvergræs 70 Masser af Gunstige og ugunstige vekselvirkninger i rhizosfæren  Majs angrebet af insektlarver: udskillelse af kemiske forbindelser der tiltrækker nematoder, som bekæmper insektlarverne Udnyt forskelle i roddybde og fordeling når du vælger arter Planter og næringsstofoptagelse  Plantearter er forskellige mht. at optage næringsstoffer og de kan anvende forskellige strategier  Rhizobium bakterier – bælgplanters evne til at binde luftens kvælstof - velkendt  Udskillelse af syrer for at mobilisere P  udskillelse af organiske forbindelser der kan lette optagelsen af jern og andre mikronæringsstoffer (Zn) (chelater)  Mycorrhiza eller andre former for symbiose Mykorrhizasvampe  Ca. 80 % af afgrøderne  Svampen får føde fra planten  Planten får uorganiske næringsstoffer fra svampen – især fosfor.  Svampen kan også øge plantens modstandsdygtighed overfor en række jordbårne patogener  Der er en speciel bakterieflora knyttet til svampene – nogle af disse bakterier har vist sig at kunne regulere/bekæmpe rodpatogener Mykorrhizasvampe i marken og plantesundhed Gunstige vekselvirkninger i rhizosfæren  Lupiner har klynge rødder istedet for mycorrhiza. Rødderne udskiller en stor mængde organiske syrer, når fosfor koncentrationen bliver for lav  Boghvede udskiller også denne syre Udskiller stoffer der stopper nitrifikation John Neal, Can J Bot. 1976 Cheatgrass, Downy Brome - Bromus tectorum Undersøgelse blandt 759 landmænd i USA       70 62 58 56 29 34 % % % % % % vintersæd korsblomstrede bælgplanter græs to arter i blanding flere arter i blanding Blandinger er dyrere og der er ikke én optimal sådybde der passer alle arterne Vinterrug (eller byg)    Billig, god tørstof produktion God konkurrence mod ukrudt: hurtig vækst udskiller kemiske stoffer- allelopati I blanding med vintervikke  Almindelig Havre    Lettere at anvende fremfor rug. Kan fryse ud NB Hurtig etablering, allelopati <>ukrudt Vent 2-3 uger med såning. Allelopatiske stoffer i planterester og rødder kan forsinke spirring og rodvækst hos hvede og ærter og kål  Sort Havre  Nr. 1 efterafgrøde på mill ha i sydlige Brasilien forud for soyabønner. Forebygger hvedesygdomme og sygdomme i soyabønner Almindelig rajgræs    Nem etablering, god konkurrence mod ukrudt God forgrenet rodsystem god mod erosion Find sorter der udvintrer Boghvede     God konkurrence mod ukrudt Fremmer gavnlige insekter især honningbier Sædskifte-neutral Høj fosforoptagelse opløser tungt tilgængelig fosfor Honningurt   Sædskifte-neutral Fremmer mycorrhiza Blå bitter/sød lupin    Jordløsning, N-fixering Sædskifteneutral Øger fosfor tilgængelighed Olieræddike/Gul sennep    Jordløsning, NB ingen Mykorrhiza Nematode resistens NB! Kålbrok Kålbrok Screening i potter hos DJF Stigende andel kålbrok inficeret jord(0-75 %) Biofumigation hos korsblomstrede Glycosinolat + myrosinase Isothiocyanat, som virker giftigt på nematoder, svampe og andre skadegørere der angriber planterødder Meloidogyne naasi Meloidogyne chitwoodi cat ch cr o p s Ölret t ich Gelb senf d t . Weid elg ras Ro o g en (Zwischenf rucht ) Lup inen Phacelia Heterodera avenae f i el d cr o p Kart o f f el Zuckerrüb e M ais Wint erweizen So mmerweizen Wint erg erst e So mmerg erst e Ro g g en Haf er Trit icale Wint errap s So mmerrap s Heterodera betae soil t ype G. rostochiensis /G.pallida cyst nemat o d e S L SC C SL S L SC S L SC SL ●●●R - ●●● ? ●● ●●● ●●● ●●● ●●● ●●● ●●● ●●● - ● ●●● ●●● ●●● ●●● ●● ●●● - ●●● ● ●● ●● ●● ●● ● ●●● ●● ●● ? ? - --R --R - ●●● ●●● -R ●● ● - ? - ? - ●● ? - ●●● ? ● Efterafgrøder i Danmark Hvorfor mangler efterafgrøderne kvælstof efter høst? Målinger gennemført Nitrat 0-100 cm, kg pr. ha 1990-1992 2009-2011 I mindst et af I mindst to af I alle tre år 1990årene 1990-1992 årene 1990-1992 1992 55 (91) 69(78) 74(54) 35 (105) 34 (72) 38(39) Italiensk rajgræs. Udbytte og merudbytte(Hkg/ha)ved efterafgrøde af ital. Rajgræs på JB 6-7 målt i vårbyg uden efterafgrøde(15 forsøg, 1968-72, Højer, Roskilde, Rønhave, Silstrup og Årslev). Gødning til Efterafgrøde Kg N/ha Gødning til vårbyg i eftervirkningsår Kg N/ha 40 60 80 100 Udbytte uden efterafgrøde Hkg/ha 0 39,0 42,2 43,4 45,3 -3,1 -2,8 -1,3 -1,0 40 0,6 0,4 0,7 -0,3 80 3,5 2,3 2,0 1,1 Udbytte og merudbytte(Hkg./ha) ved flere års dyrkning af alm. Rajgræs som efterafgrøde på sandjord. 1968-92 Brande Brande Brande Jyndevad Jyndevad Jyndevad Jyndevad Jyndevad 1 1 1 1 Antal år Gødning Kg N/ha PløjeTidspkt. Uden efterafgr. Udbytte Med efterafgr. Merudbytte 3 3 3 3 3 3 3 3 130 130 2,3 130 2 60 120 60 120 100 4 Forår Forår Forår Efterår Efterår Forår Forår Forår 39,5 25,4 37,7 34,5 4 48,7 4 35,9 4 51,0 4 53,8 5 6,8 17,7 5,7 7,3 4 5,0 4 4,4 4 1,4 4 3,1 5 Gul sennep. Udbytte og merudbytte (hkg/ha) uden og med efterafgrøde af gul sennep, 1976-82, målt i vårbyg uden efterafgrøde. JB. Nr. Gul sennep Uden Med Jyndevad, uvandet 1 28,8 2,5 Jyndevad, vandet 1 43,7 3,2 Tylstrup 2 32,1 1,3 Roskilde 6 40,8 -1,6 Rønhave 7 47,3 0,1 Højer 7 43,1 1,9 Nye danske forsøg med efterafgrøder Efterafgrøder i vårsæd Eftervirkning, N-optagelse i efterafgrøden & N-min i nov. 2009, 2010 & 2011. Udbytter i vårbyg 2010,2011 og 2012. JB1 i Vestjylland. Kilde: Oversigt lfs. 2012, s. 228-229. Efterafgrødestrategi 2009,2010, 2011 Antal fs. Ingen efterafgrøde Alm. Sildig rajgræs Olieræddike 2 uger før høst Olieræddike sået eft. høst LSD N forår LSD efterafgr strategi Kvælstof forår 20102012 60 N 120 N 60 N 120 N 60 N 120 N 60 N 120 N Ts i efterafgrøde Nov. Gns. 2009-2011 kg/ha N-opt i efterafgrøde Nov. Gns. 2009-2011 Kg/ha N.min nov.gns 20092011 100cm kg/ha Udb. & merud. Gns. 2010 2012 Hkg/ha Ni kerne Gns. 20102012 Kg ha 3 10,3 2 22 3 19 11,9 24 16 20,6 87 15 10,7 43 17 3 53,2 10,4 1,8 11,8 3,7 14,6 1,6 13,7 1,3 3 62 86 66 90 67 92 63 88 3 6,2 28,6 ns ns Efterafgrøder i vårsæd, Eftervirkning, N-opt. i efterafgrøden samt N-min i nov. 2009-2011. Udbytter i vårbyg 2010-2012. JB> 1. Kilde: Oversigt lfs. 2012,s.228-229. Efterafgr. strategi 20092011 Kvælstof forår 2010, 2011,2012 Antal fs. Ts i efterafgr Nov. Gns. 20092011 hkg/ha N-opt i efterafgr Nov. Gns. 20092011 Kg/ha N.min nov. Gns. 20092011. 0-100cm kg/ha Udb. & merud. Gns. 2010 2012 Hkg/ha N i kerne Gns. 20102012 Kg N/ha 4 4 9 9 9 Ingen efterafgrøde 60 N 120 N 12,0 27 31 54,1 5,8 82 92 Alm. Sildig rajgræs sået forår Olieræddike sået 2 uger før høst Olieræddike sået lige efter høst LSD N forår LSD efterafgrøde strategi 60 N 120 N 20,3 50 21 -1,4 6,2 73 91 60 N 120 N 18,1 64 18 0,9 6,1 78 95 60 N 120 N 12,3 44 19 0,5 6,5 78 95 1,3 3 ns ns 6,2 28,6 Blandinger af arter FRDK GØR EN FORSKEL Efterafgrøderne er sået den 12. juli 2012 før høst af vinterhvede. Fin sandbladet lerjord på Lolland Blanding af olieræddike og fodervikke Efterafgrøder af olieræddike Fodervikke FotosOlav Høegh, Dansk Landbrug Sydhavsøerne Eftervirkning af forskellige efterafgrøder på lerjord 1 fs. 2013 Forsøg med mellemafgrøder 20112013 Vinterhvede Såtidspunkt Mellemafgrøde Optaget N-min, 0-100 cm, N, mell. kg N/ha afgøde Udb. + merudb. Sept. Sept. Nov. Hkg/ha 4 5 5 3 - 1 38 31 71,7 Alm. rajgræs Forår 14 28 27 -0,1 8 kg cikorie Forår 10 31 27 0,0 4 uger før høst 12 27 25 -0,6 Antal fs. Ingen mellemafgrøde 15 kg olieræd. LSD ns Oversigten, s. 200 Formål med efterafgrøder          Reducere vand og vind erosion Øge jordens indhold af organisk stof Opfange recirkulere næringsstoffer Fremme biologisk N-fixering (reducere energiforbruget) Forøge biodiversitet Hæmme ukrudt Forbedre jordkvaliteten, bedre infiltration, lettere at bearbejde, større indhold af plantetilgængelig vand Mykorrhiiza svampe producere glomalin = ”jordlim” der danner stabile aggregater Bryde sygdomscykler Anbefalinger  Victor Leforestier anbefalede at vi skulle blande en masse afgrøder sammen – ”så måtte man da ramme noget der var godt”  Freudenberger anbefaler sammensatte blandinger  Amerikanske farmere. Det skal være billigt og efterafgrøderne skal kunne sås i samme dybde  FRDK har lavet egne blandingsforslag Hav dette i baghovedet, når du vælger arter  Hold olieræddike og sennep væk fra raps sædskifter  De korsblomstrede afgrøder bør ikke anvendes forud for afgrøder der har et stort fosfor behov. F.eks. Majs, her er ærter velegnede  Kartoffel sædskifte: anvend olieræddike  Jordløsning, hvis ikke raps i sædskifte så anvend olieræddike/sennep  Strukturfattig jord anvend græs  Vintervikker og korn er en god blanding -ikke som pligtig Vintervikker og olieræddike er også ok, men ikke i rapssædskifter - og ikke som pligtig  Hvad bør vi arbejde videre med?  Vi skal have lov til at bruge bælgplanter i blandinger som pligtige efterafgrøder – Bestyrelsen arbejder  Vi skal have havre sorter og rajgræssorter vi er sikre på udvintrer  Vi skal vide mere om hvordan vi påvirker jordmiljøet ved valg af forskellige arter som efterafgrøder – Vi har brug for forskerne Der er masser af opgaver der trænger sig på i erfagrupperne sæson 2014 – Er du med i én? Håber i har en jordnørd, som ham her, på holdet Du ser ud til at have det godt min ven! – lidt trangt måske. Tak for opmærksomheden