Aktuelt om er for dig, der vil vide lidt mere end andre. Aktuelt om Efterafgrøder En miljøvenlig N-fabrik af olieræddike+gul sennep+lupin. Med korsblomstrede i blandingen, skal jorden nok tømmes for N. ÄÄ OptiPlant demoprojekt ●● LMOs planteavlskonsulenter står for OptiPlants demo-ejendomme, hvor dyrkning af efterafgrøder optimeres og fremvises i praksis. ●● Grønt udviklings og Demonstrationsprogram giver tilskud. ●● På www.OptiPlant. dk kan du læse mere om resultaterne, og se tre korte film, hvor landmænd fortæller om, hvordan de dyrker efterafgrøder og deres erfaringer og resultater. Frivillige efterafgrøder er mere og mere populære Af Simon Rosendahl Bjorholm Planteavlskonsulent, LMO [email protected], tlf. 76 58 74 73 I Danmark skal der etableres efterafgrøder, og det er i et omfang, der er stadigt stigende. Fra efteråret 2015 øges kravet med yderligere tre pct. Fokus er på tilbageholdelse af næringsstoffer. Og indtil videre er kun ganske få arter godkendt til at opfylde lovkravet. I udlandet dyrkes efterafgrøder derimod ud fra et ønske om at opnå langt flere af afgrødernes positive miljøeffekter. Noget også danske landmænd i stigende grad er blevet opmærksomme på. Frivilligt er populært De seneste år er blandinger af frivillige efterafgrøder med bælgplanter som vikke blevet populære hos mange land- Efterafgrøder: booster jordbunden og jordoverfladens liv. Og nu kommer DLF med tre nye multifunktionelle blandinger. mænd, der enten dyrker dem forsøgsmæssigt på et mindre areal eller ligefrem har givet dem en fast plads i sædskiftet. Ud over næringsstofeffekten udgør efterafgrøderne en booster for hele jordbundens og jordoverf ladens dyreliv. Rødderne løsner og stabiliserer jorden både i overfladen og i dybden. I løbet af selve vækstperioden frigiver rødderne organiske stoffer som næring for bl.a. mykorrhiza, og blomsterne danner pollen og nektar for insektlivet. Afgrøderesterne giver næring til hele nedbryderkæden, der ofte starter med de store regnorme. Ligesom olieræddikens rødder er ormene i stand til at lave gange ned i flere meters dybde til gavn for jordens afdræning og rodvækst. Jo mere organisk materiale der tilføres jorden i form af halmrester, husdyrgødning og efterafgrøder, jo større bliver jordens organiske indhold. Et højt indhold af humus øger jordens smuldreevne, stabilitet og farbarhed. Den øgede bestand af fluer, bier, biller andre dyr indgår i fødekæden, da de blandt andet spises af agerhøns og fasankyllinger. Nye blandinger fra DLF Selvom lovgivningen giver be- grænsede muligheder for at opnå de positive effekter på lovpligtige efterafgrøder er der frit spil på alle hylder for de frivillige efterafgrøder. Det har DLF Trifolium mærket de seneste år, hvor de har deltaget i OptiPlant-projektet. Og efter at have oplevet et øget salg af de ’sjove’ efterafgrøder, satser de nu på de multifunktionelle efterafgrøder med tre nye blandinger sammensat ud fra projektets resultater. Selv lovgivningen rykker ganske langsomt på sig. En ny bekendtgørelse er i høring, der bl.a giver mulighed for at bruge honningurt som lovpligtig efterafgrøde. Vi har dog brug for endnu flere lempelser, hvis det skal blive muligt at udnytte afgrødernes fulde bidrag til en frugtbar jord og en høj biodiversitet i marken. Magasinet mark | juni 2015 | 19 Aktuelt om efterafgrøder BAG grund Vikke + olieræddike forhindrer N-udvasking Efterafgrøder: Blandingen af vikke og olieræddike har imponeret i demoprojekt tre år i træk. Bl.a. fordi den samler over 100 kg N op. Alligevel må den ikke bruges som pligtig/ MFO efterafgrøde. Af Kasper Holm Kristensen Planteavlskonsulent, LMO [email protected], tlf. 76 58 74 88 OptiPlant-demoprojektet har i tre år lavet dyrkningsforsøg med forskellige efterafgrøder i både renbestand og blandinger. I alle tre år har en simpel blanding bestående af olieræddike og vintervikke vist imponerende resultater med over 100 kg opsamlet kvælstof pr. ha. Det er en billig, etableringssikker og højtydende afgrøde, der både har dybdeløsnende effekt og samtidig danner en fin bladmasse, der hurtigt danner humus i overjorden. Mange landmænd har de seneste år selv lavet den enkle blanding og fået rigtig gode resultater. Og nu kan den også fås færdigblandet (N-Max) som én af DLF Trifoliums tre nye grøngødninger. Supplerer hinanden godt De to arter har forskellige egenskaber og supplerer hinanden på f lotteste vis. Hvor olieræddike har meget dybtgående pælerødder, har vikke et overfladisk rodsystem, der gennemvæver pløjelaget. Med det dybe rodnet kan olieræddike effektivt afsøge jorden for overskuds-kvælstof. Mens vikke 20 | Magasinet mark | juni 2015 Efterafgrødens N-indhold i overjordisk biomasse udregnet som 3% af tørstofindholdet. Der er høstet to gange ¼ kvm i hver af de 4 gentagelser for hver af de 7 blandingsforhold. 140 120 Beregnet N-indhold den 28/10-2014 Kg N/ha 100 80 140 60 120 40 100 20 80 0 60 Beregnet N-indhold den 28/10-2014 Kg N/ha 40 20 0 40 N-min, den 18/11-2014 N-minNindhold min ved afslutning af efterafgrødens vækstsæson og - N/ha)af efterfølgende års hovedafgrøde. (kg før etablering 30 20 40 10 30 0 20 70 10 60 50 0 40 70 30 60 20 50 10 40 0 30 20 10 0 0-100cm N-min, den 18/11-2014 N min - N/ha) (kg 0-100cm N-min, den 17/03-2015 N-min (kg N/ha) 50-100cm 0-50cm N-min, den 17/03-2015 N-min (kg N/ha) 50-100cm 0-50cm Alt om er for dig, ttder vil vide lidt mere end andre. ÄÄ Efterafgrøder til pligtige og MFO ●● Etableret før 1. august: Olieræddike og structurator, gul sennep, korn (alle arter) og cikorie. ●● Etableret efter 1. august: Olieræddike og structurator, gul sennep, rug*, stauderug*, vårbyg* og honningurt*. ●● *Forudsat, at Udkast til Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, som er i høring, vedtages. producerer sine egne næringsstoffer ud fra luftens kvælstof. På grund af det høje N-indhold nedbrydes vikke hurtigt, hvorimod olieræddike omsættes langsommere og holder bedre på næringsstoffer om vinteren. For at kunne etablere den optimale afgrøde skal man vide, hvordan blandingsforholdet imellem de to arter påvirker afgrødens samlede biomasse- og kvælstofproduktion, evnen til at tømme jorden for kvælstof uden for vækstsæsonen så tabsrisikoen minimeres, samt hvad eftervirkningen er til næste afgrøde. Sådan skal de blandes Forsøgsresultaterne viser, at en blanding med halvdelen af normal udsædsmængde af begge arter laver den største biomasse (tabel 1), reducerer udvaskningen inden vinter til et minimum (tabel 2) og fører til det højeste næringsniveau, når vækstsæsonen starter (tabel 3). Efter en efterafgrøde, er der ca. 40 kg N mere til rådighed end uden efterafgrøde. Med en gødningspris på otte kr. har det en værdi på over 300 kr. Med en udsædspris på godt 200 kr. og etableringsomkostninger på ca. 100 kr. er efterafgrøden dermed udgiftsneutral. Men i løbet af vækstperioden er det vores forventning, at der frigives yderligere 10-20 kg N fra efterafgrøden, hvilket forbedrer resultatet. Herudover kan tillægges langsigtede effekter som følge af bedre jordstruktur. Resultaterne siger ikke noget om, hvornår imellem de to prøvetagningstidspunkter stigningen i jordens plantetilgængelige kvælstof er sket. Resultaterne viser dog, at så længe en efterafgrøde har et vist indhold af olieræddike, har afgrøden samlet set et enormt potentiale til at opsamle kvælstof og minimere tabsrisikoen inden vinterperioden. Selv hvis blandingen indeholder en høj andel af bælgplanter. Pligtige- og MFOefterafgrøder Reglerne for pligtige efterafgrøder er igen ved at blive ændret. Men denne gang til det gode, da der forventes flere muligheder til etablering efter 1. august (se boks). Altafgørende for efterafgrøderne i år er, at de for mange landmænd også indgår i MFO-arealet. Dermed kan der være risiko for manglende udbetaling af støtte, hvis de ikke lever op til kravene. Det er derfor blevet endnu vigtigere, at efterafgrøden også opfylder følgende to betingelser: Der skal være et tilstrækkeligt plantedække, og plantedækket skal bestå af mindst to arter. For at sikre det vil det uden tvivl være en fordel at blande mere end to arter sammen. Et bud på en blanding til etablering før høst kan være 3 kg structurator + 3 kg olieræddike + 25 kg byg + 25 kg hvede. Et bud til efter høst kan være 2 kg olieræddike + 2 kg structurator + 25 kg rug + 25 kg vårbyg. Det kunne også være spændende at bruge lidt honningurt, som også bidrager til en god jordstruktur. Husk structurator og olieræddike betragtes i loven som én art. Frivillige efterafgrøder skal sås tidligt Frivillige efterafgrøder er dem, som udlægges af egen fri vilje. De tæller ikke med til de lovpligtige, og der er derfor ingen regler til artsvalg og plantedække. Ved etablering af frivillige efterafgrøder er det vigtigt, at de etableres tidligt for at få en effekt, som kan modsvare den pris, som efterafgrøden koster. Nogle planter har et tæt øverligt rodnet, mens andre har pælerod og går i dybden. Dermed kan de supplere hinanden. Et tæt øverligt rodnet er med til at give en jord, som bliver nemmere at bearbejde. De dybdegående rødder laver rodgange, som giver mulighed for bedre rodudvikling af de kommende afgrøder i dybden. Optimale blandinger til frivillige efterafgrøder En blanding, der har rigtig god effekt på jordstrukturen, og kan opsamle en masse kvælstof, består af 3 kg olieræddike + 3 kg structurator + 15 kg vikke. Olieræddike og structurator har dybtgående pælerødder, der kan løsne jorden i dybden og opsamle overskuds-kvælstof fra jorden. Vikke har et fint forgrenet rodnet, der løsner overjorden, og planten kan fiksere en masse kvælstof fra luften. I forsøg i OptiPlant har en blanding af vikke og korsblomstrede arter opsamlet op til 125 kg N/ ha. Structurator er meget mere spirevillig før høst end olieræddike og kan derfor godt blive billigere pr. etableret plante. Gul sennep anbefales ikke på grund af risiko for opformering af kålbrok. I Tyskland ser man nu, at olieræddikes resistens mod kålbrok er delvis nedbrudt. Det er endnu ikke set i Danmark, men der findes også ni forskellige smitteracer af kålbrok. Hvis man ønsker en blanding, der skal kunne mere end forbedring af jordstruktur og kvælstofhusholdning, kan andre blandinger også være relevante. F.eks. er honningurt og boghvede godt for fugle, vildt og insekter. Planteavlskonsulent Peter Bach Nikolajsen i en mellemafgrøde bestående af vikke og olieræddike. Magasinet mark | juni 2015 | 21 Aktuelt om Efterafgrøder Aktuelt om er for dig, der vil vide lidt mere end andre. Planteavlskonsulent Erik Sandal, LMO viser her honningurt, der ikke er skadet af jordmidler. Men nogle midler kan skade efterafgrøder. 1 Hold øje med kemien fra foråret Et screeningsforsøg fra OptiPlant demoprojektet viste sidste år, at der kan være endda store problemer for efterafgrøder etableret før høst, hvis midlerne Hussar, Cossack, Atlantis og Monitor har været anvendt i foråret. Det kan give kraftig vækstdepression. Der er ikke lavet undersøgelser, hvor etableringen sker efter høst i forbindelse med en eller anden form for jordbearbejdning. Men det må formodes, at problemet her vil være mindre. 3 genveje 2 22 | 3 I høst skal efterafgrøden være etableret for at få størst tilvækst. Nikolaj Wagner og Karsten Sørensen tager prøver til N-min analyser. Udså efterafgrøder så tidligt som muligt Tag N-Min prøver eller vurder eftervirkningen Med mindre man bor i særligt nedbørsfattige egne eller har meget kompakt jord, bør efterafgrøder udsås før høst, gerne 3-4 uger før. Hvis man er nervøs for, at efterafgrøden generer ved høst, kan man vælge structurator i stedet for olieræddike. For at sikre etableringen bør man ikke bruge rug og havre før høst, da de er dårlige til at spire, når de ligger på jordoverfladen. Olieræddike kan også være en udfordring under tørre forhold, her er strukturator meget mere spirevillig. Etablering efter høst er sikker og spireprocenten er høj, men vækstperioden kortere. En veletableret efterafgrøde kan indeholde op til 120 kg N. Det er meget i forhold til en vårafgrødes behov. En tommelfingerregel er, at ca. halvdelen af en efterafgrødes næringsindhold bliver frigivet til efterfølgende afgrøde. Det er vigtigt at tage hensyn til det, så den samlede udnyttelse af næringsstofferne er høj. Man kan få en god indikation af eftervirkningen ved at tage NMin prøver så tæt som muligt på såning. Er man meget entusiastisk, kan man øve sig i at vurdere efterafgrøden med et tørret biomasseklip. Regn med, at tre pct. af tørstofindholdet er N. Magasinet mark | juni 2015
© Copyright 2024