Download Report

Aktuelt om er for dig,
der vil vide lidt mere end andre.
Aktuelt om Efterafgrøder
En miljøvenlig N-fabrik af olieræddike+gul
sennep+lupin. Med korsblomstrede i
blandingen, skal jorden nok tømmes for N.
ÄÄ
OptiPlant
demoprojekt
●●
LMOs planteavlskonsulenter står for OptiPlants
demo-ejendomme,
hvor dyrkning af
efterafgrøder optimeres
og fremvises i praksis.
●●
Grønt udviklings og
Demonstrationsprogram
giver tilskud.
●●
På www.OptiPlant.
dk kan du læse mere
om resultaterne, og
se tre korte film, hvor
landmænd fortæller
om, hvordan de dyrker
efterafgrøder og deres
erfaringer og resultater.
Frivillige efterafgrøder er
mere og mere populære
Af Simon Rosendahl Bjorholm
Planteavlskonsulent, LMO
[email protected], tlf. 76 58 74 73
I Danmark skal der etableres efterafgrøder, og det er i
et omfang, der er stadigt stigende. Fra efteråret 2015 øges
kravet med yderligere tre pct.
Fokus er på tilbageholdelse af
næringsstoffer. Og indtil videre er kun ganske få arter godkendt til at opfylde lovkravet.
I udlandet dyrkes efterafgrøder derimod ud fra et ønske om at opnå langt flere af
afgrødernes positive miljøeffekter. Noget også danske
landmænd i stigende grad er
blevet opmærksomme på.
Frivilligt er populært
De seneste år er blandinger
af frivillige efterafgrøder med
bælgplanter som vikke blevet
populære hos mange land-
Efterafgrøder: booster jordbunden og
jordoverfladens liv. Og nu kommer DLF
med tre nye multifunktionelle blandinger.
mænd, der enten dyrker dem
forsøgsmæssigt på et mindre
areal eller ligefrem har givet
dem en fast plads i sædskiftet.
Ud over næringsstofeffekten udgør efterafgrøderne en
booster for hele jordbundens
og jordoverf ladens dyreliv.
Rødderne løsner og stabiliserer jorden både i overfladen
og i dybden. I løbet af selve
vækstperioden frigiver rødderne organiske stoffer som
næring for bl.a. mykorrhiza,
og blomsterne danner pollen og nektar for insektlivet.
Afgrøderesterne giver næring
til hele nedbryderkæden, der
ofte starter med de store regnorme. Ligesom olieræddikens
rødder er ormene i stand til at
lave gange ned i flere meters
dybde til gavn for jordens afdræning og rodvækst.
Jo mere organisk materiale der tilføres jorden i form af
halmrester, husdyrgødning
og efterafgrøder, jo større bliver jordens organiske indhold.
Et højt indhold af humus øger
jordens smuldreevne, stabilitet og farbarhed.
Den øgede bestand af fluer, bier, biller andre dyr indgår i fødekæden, da de blandt
andet spises af agerhøns og fasankyllinger.
Nye blandinger fra DLF
Selvom lovgivningen giver be-
grænsede muligheder for at
opnå de positive effekter på
lovpligtige efterafgrøder er
der frit spil på alle hylder for
de frivillige efterafgrøder. Det
har DLF Trifolium mærket de
seneste år, hvor de har deltaget i OptiPlant-projektet. Og
efter at have oplevet et øget
salg af de ’sjove’ efterafgrøder,
satser de nu på de multifunktionelle efterafgrøder med tre
nye blandinger sammensat ud
fra projektets resultater.
Selv lovgivningen rykker
ganske langsomt på sig. En ny
bekendtgørelse er i høring, der
bl.a giver mulighed for at bruge honningurt som lovpligtig
efterafgrøde. Vi har dog brug
for endnu flere lempelser, hvis
det skal blive muligt at udnytte afgrødernes fulde bidrag til
en frugtbar jord og en høj biodiversitet i marken.
Magasinet mark | juni 2015
|
19
Aktuelt om efterafgrøder
BAG
grund
Vikke + olieræddike
forhindrer N-udvasking
Efterafgrøder: Blandingen af vikke og
olieræddike har imponeret i demoprojekt
tre år i træk. Bl.a. fordi
den samler over 100 kg
N op. Alligevel må den
ikke bruges som pligtig/
MFO efterafgrøde.
Af Kasper Holm Kristensen
Planteavlskonsulent, LMO
[email protected], tlf. 76 58 74 88
OptiPlant-demoprojektet har i tre
år lavet dyrkningsforsøg med forskellige efterafgrøder i både renbestand og blandinger. I alle tre år
har en simpel blanding bestående
af olieræddike og vintervikke vist
imponerende resultater med over
100 kg opsamlet kvælstof pr. ha.
Det er en billig, etableringssikker
og højtydende afgrøde, der både
har dybdeløsnende effekt og samtidig danner en fin bladmasse, der
hurtigt danner humus i overjorden. Mange landmænd har de seneste år selv lavet den enkle blanding og fået rigtig gode resultater.
Og nu kan den også fås færdigblandet (N-Max) som én af DLF
Trifoliums tre nye grøngødninger.
Supplerer hinanden godt
De to arter har forskellige egenskaber og supplerer hinanden på
f lotteste vis. Hvor olieræddike
har meget dybtgående pælerødder, har vikke et overfladisk rodsystem, der gennemvæver pløjelaget.
Med det dybe rodnet kan olieræddike effektivt afsøge jorden for
overskuds-kvælstof. Mens vikke
20
|
Magasinet mark | juni 2015
Efterafgrødens N-indhold i overjordisk biomasse udregnet som 3% af tørstofindholdet.
Der er høstet to gange ¼ kvm i hver af de 4 gentagelser for hver af de 7 blandingsforhold.
140
120
Beregnet N-indhold den 28/10-2014
Kg N/ha
100
80
140
60
120
40
100
20
80
0
60
Beregnet N-indhold den 28/10-2014
Kg N/ha
40
20
0
40
N-min, den 18/11-2014
N-minNindhold
min ved afslutning af efterafgrødens vækstsæson og
- N/ha)af efterfølgende års hovedafgrøde.
(kg
før etablering
30
20
40
10
30
0
20
70
10
60
50
0
40
70
30
60
20
50
10
40
0
30
20
10
0
0-100cm
N-min, den 18/11-2014
N min
- N/ha)
(kg
0-100cm
N-min, den 17/03-2015
N-min (kg N/ha)
50-100cm
0-50cm
N-min, den 17/03-2015
N-min (kg N/ha)
50-100cm
0-50cm
Alt om er for dig,
ttder vil vide lidt mere end andre.
ÄÄ
Efterafgrøder
til pligtige og MFO
●●
Etableret før 1. august: Olieræddike
og structurator, gul sennep,
korn (alle arter) og cikorie.
●●
Etableret efter 1. august: Olieræddike
og structurator, gul sennep, rug*,
stauderug*, vårbyg* og honningurt*.
●●
*Forudsat, at Udkast til
Bekendtgørelse om plantedække
og om dyrkningsrelaterede tiltag,
som er i høring, vedtages.
producerer sine egne næringsstoffer
ud fra luftens kvælstof. På grund af
det høje N-indhold nedbrydes vikke
hurtigt, hvorimod olieræddike omsættes langsommere og holder bedre på næringsstoffer om vinteren.
For at kunne etablere den optimale afgrøde skal man vide, hvordan
blandingsforholdet imellem de to arter påvirker afgrødens samlede biomasse- og kvælstofproduktion, evnen til at tømme jorden for kvælstof
uden for vækstsæsonen så tabsrisikoen minimeres, samt hvad eftervirkningen er til næste afgrøde.
Sådan skal de blandes
Forsøgsresultaterne viser, at en blanding med halvdelen af normal udsædsmængde af begge arter laver
den største biomasse (tabel 1), reducerer udvaskningen inden vinter til
et minimum (tabel 2) og fører til det
højeste næringsniveau, når vækstsæsonen starter (tabel 3). Efter en
efterafgrøde, er der ca. 40 kg N mere
til rådighed end uden efterafgrøde.
Med en gødningspris på otte kr. har
det en værdi på over 300 kr. Med en
udsædspris på godt 200 kr. og etableringsomkostninger på ca. 100 kr. er
efterafgrøden dermed udgiftsneutral. Men i løbet af vækstperioden
er det vores forventning, at der frigives yderligere 10-20 kg N fra efterafgrøden, hvilket forbedrer resultatet.
Herudover kan tillægges langsigtede effekter som følge af bedre jordstruktur.
Resultaterne siger ikke noget om,
hvornår imellem de to prøvetagningstidspunkter stigningen i jordens plantetilgængelige kvælstof
er sket. Resultaterne viser dog, at
så længe en efterafgrøde har et vist
indhold af olieræddike, har afgrøden
samlet set et enormt potentiale til at
opsamle kvælstof og minimere tabsrisikoen inden vinterperioden. Selv
hvis blandingen indeholder en høj
andel af bælgplanter.
Pligtige- og MFOefterafgrøder
Reglerne for pligtige efterafgrøder er igen ved at
blive ændret. Men denne gang til det gode, da
der forventes flere muligheder til etablering efter
1. august (se boks). Altafgørende for efterafgrøderne i år er, at de for mange landmænd også
indgår i MFO-arealet. Dermed kan der være
risiko for manglende udbetaling af støtte, hvis
de ikke lever op til kravene. Det er derfor blevet
endnu vigtigere, at efterafgrøden også opfylder
følgende to betingelser: Der skal være et tilstrækkeligt plantedække, og plantedækket skal bestå
af mindst to arter.
For at sikre det vil det uden tvivl være en fordel
at blande mere end to arter sammen. Et bud på
en blanding til etablering før høst kan være 3 kg
structurator + 3 kg olieræddike + 25 kg byg +
25 kg hvede. Et bud til efter høst kan være 2 kg
olieræddike + 2 kg structurator + 25 kg rug + 25
kg vårbyg. Det kunne også være spændende at
bruge lidt honningurt, som også bidrager til en
god jordstruktur. Husk structurator og olieræddike betragtes i loven som én art.
Frivillige efterafgrøder skal sås tidligt
Frivillige efterafgrøder er dem, som udlægges af
egen fri vilje. De tæller ikke med til de lovpligtige, og der er derfor ingen regler til artsvalg og
plantedække.
Ved etablering af frivillige efterafgrøder er det
vigtigt, at de etableres tidligt for at få en effekt,
som kan modsvare den pris, som efterafgrøden
koster. Nogle planter har et tæt øverligt rodnet,
mens andre har pælerod og går i dybden. Dermed kan de supplere hinanden.
Et tæt øverligt rodnet er med til at give en jord,
som bliver nemmere at bearbejde. De dybdegående rødder laver rodgange, som giver mulighed
for bedre rodudvikling af de kommende afgrøder
i dybden.
Optimale blandinger til frivillige efterafgrøder
En blanding, der har rigtig god effekt på jordstrukturen, og kan opsamle en masse kvælstof,
består af 3 kg olieræddike + 3 kg structurator +
15 kg vikke. Olieræddike og structurator har dybtgående pælerødder, der kan løsne jorden i dybden
og opsamle overskuds-kvælstof fra jorden. Vikke
har et fint forgrenet rodnet, der løsner overjorden,
og planten kan fiksere en masse kvælstof fra luften. I forsøg i OptiPlant har en blanding af vikke
og korsblomstrede arter opsamlet op til 125 kg N/
ha. Structurator er meget mere spirevillig før høst
end olieræddike og kan derfor godt blive billigere
pr. etableret plante. Gul sennep anbefales ikke på
grund af risiko for opformering af kålbrok. I Tyskland ser man nu, at olieræddikes resistens mod
kålbrok er delvis nedbrudt. Det er endnu ikke set i
Danmark, men der findes også ni forskellige smitteracer af kålbrok. Hvis man ønsker en blanding,
der skal kunne mere end forbedring af jordstruktur og kvælstofhusholdning, kan andre blandinger
også være relevante. F.eks. er honningurt og
boghvede godt for fugle, vildt og insekter.
Planteavlskonsulent Peter Bach Nikolajsen i en
mellemafgrøde bestående af vikke og olieræddike.
Magasinet mark | juni 2015
|
21
Aktuelt om Efterafgrøder
Aktuelt om er for dig,
der vil vide lidt mere end andre.
Planteavlskonsulent Erik Sandal, LMO viser her honningurt, der
ikke er skadet af jordmidler. Men nogle midler kan skade efterafgrøder.
1
Hold øje med
kemien fra foråret
Et screeningsforsøg fra OptiPlant demoprojektet viste sidste år, at der kan være
endda store problemer for efterafgrøder
etableret før høst, hvis midlerne Hussar,
Cossack, Atlantis og Monitor har været
anvendt i foråret. Det kan give kraftig
vækstdepression.
Der er ikke lavet undersøgelser, hvor
etableringen sker efter høst i forbindelse
med en eller anden form for jordbearbejdning. Men det må formodes, at problemet
her vil være mindre.
3
genveje
2
22
|
3
I høst skal efterafgrøden være etableret for at få størst tilvækst.
Nikolaj Wagner og Karsten Sørensen tager prøver til N-min analyser.
Udså efterafgrøder så
tidligt som muligt
Tag N-Min prøver eller
vurder eftervirkningen
Med mindre man bor i særligt nedbørsfattige egne eller har
meget kompakt jord, bør efterafgrøder udsås før høst, gerne 3-4
uger før. Hvis man er nervøs for, at efterafgrøden generer ved
høst, kan man vælge structurator i stedet for olieræddike. For
at sikre etableringen bør man ikke bruge rug og havre før høst,
da de er dårlige til at spire, når de ligger på jordoverfladen.
Olieræddike kan også være en udfordring under tørre forhold,
her er strukturator meget mere spirevillig. Etablering efter høst
er sikker og spireprocenten er høj, men vækstperioden kortere.
En veletableret efterafgrøde kan indeholde op til 120 kg N. Det
er meget i forhold til en vårafgrødes behov. En tommelfingerregel er, at ca. halvdelen af en efterafgrødes næringsindhold bliver
frigivet til efterfølgende afgrøde. Det er vigtigt at tage hensyn til
det, så den samlede udnyttelse af næringsstofferne er høj.
Man kan få en god indikation af eftervirkningen ved at tage NMin prøver så tæt som muligt på såning. Er man meget entusiastisk, kan man øve sig i at vurdere efterafgrøden med et tørret
biomasseklip. Regn med, at tre pct. af tørstofindholdet er N.
Magasinet mark | juni 2015