Olieræddike og vintervikke sået i starten af august. Foto: Kristian Thorup-Kristensen, Københavns Universitet Sneglebælg og rajgræs begge etableret undersåede i byg, og her fotograferet i bygstubben i september. Foto: Kristian Thorup-Kristensen, Københavns Universitet Regler om efterafgrøder for økologer Af Lisbeth Tønning, Jysk Økologi I denne artikel vil jeg redegøre for de væsentligste regler for pligtige afgrøder på økologisk brug. PLANTE AVL De generelle krav om etablering af efterafgrøder i planperioden 2011/2012 er 10 pct. (<0,8 DE/ha) eller 14 pct. (>0,8 DE/ ha) af efterafgrødegrundarealet. Ved et efterafgrødegrundareal på mindre end 10 ha, så er der ingen krav om efterafgrøder. Ud over at kravet om pligtige efterafgrøder er overholdt korrekt på skrift i markplanen, skal efterafgrøderne også i praksis være veletableret i marken, så en kontrollør ikke underkender efterafgrøden, da det kan medføre et træk i støtten. Nye muligheder fra 2012 Midlertidigt er der fra 2012 kommet nye regler for økologer om pligtige efterafgrøder. Nu kan økologer nemlig på lige fod med de konventionelle anvende muligheden for nedsættelse af kvælstofkvoten, som et alternativ til de pligtige efterafgrøder. Dvs. at man i sin mark-og gødningsplan reducerer sin kvælstofkvote, og dermed er man fritaget for pligtige efterafgrøder og ikke mindst risikoen for en fysisk kontrol af, om efterafgrøderne er veletableret. En reducering af kvælstofkvoten har kun yderst sjælent konsekvenser for, hvor meget husdyrgødning en økolog må bruge, da økologer som regel har en stor kvælstofkvote i overskud. Jeg vil dog understrege, at efterafgrøder stadig er en meget vigtig faktor i det økologiske sædskifte. Det har en betydning for bedriftens næringsstofhusholdning og jordens frugtbarhed, men ved at bruge ovennævnte mulighed for fritagelse af pligtige efterafgrøder ved reducering af kvælstofkvoten, så har man f.eks. nu også friheden til at så kvælstoffikserende afgrøder i sin efterafgrøde. Økologisk Nyhedsbrev | 11