GRØNLAND Outfitter Johanne Bech En natur, der gavmildt byder på alt fra indlandsis til frodige dale, fra larmende vandfald til stille søer, fra snævre kløfter til uendelige vidder. Fra august, når mørket så småt vender tilbage, kan man opleve nordlysets fantastiske farvespil på det store, stjernespækkede lærred på himmelhvælvingen. Betragt fjeldene, som er formet til skulpturer af vejr og vind i de mest fantasifulde former og farvenuancer. Lad morgenbadet vente og skægget stå, og giv dig selv en jagtoplevelse for livet! KANGERLUSSUAQ Jagt på Grønland er en storslået naturoplevelse som rummer en nærmest uvirkelig skønhed. Grønland har et samlet areal på 2.175.000 kvadratkilometer. Landet er 2.670 km langt og 1.050 km bredt. Kun ca. 16 % af landet er ikke dækket af is, og det er her vi skal på jagt og fiske på et areal der er lidt større end Sjælland. Kangerlussuaq / Sdr. Strømfjord - Bygden ligger inde i bunden af den 170 km dybe Søndre Strømfjord. Her blev den nuværende lufthavn anlagt af USA i 1941, så amerikanske fly kunne tanke brændstof og nå Europa under 2. Verdenskrig. USA forlod "Sondre Strom Air Base" i 1992 og overlod lufthavnen til Grønland for US $ 1,- Kangerlussuaq har i dag status som bygd, og her bor og lever godt 500 mennesker, hvor hovedparten er beskæftiget med den Internationale Lufthavn. OUTFITTEREN OG JAGTEN Johanne Bech - din outfitter ! Ved ankomsten til lufthavnen i Kangerlussuaq, bliver du modtaget af JELLING Jagtrejsers grønlandske outfitter Johanne Bech, som er barnefødt i Sisimiut på Vest Grønland i 1953, hvorfor hun har et stort lokalt kendskab til Sisimut kommune, og dermed også Kangerlussuaq. Johanne har gået på jagt på Grønland siden 1978. Johanne blev uddannet som outfitter i 1996, og har siden da ført jægere på moskus og rensdyrjagt, såvel sommer som vinter. Johanne fører vandrefolk om sommeren, og i vinterhalvåret kører hun turister rundt på hundeslæde. Johanne er derfor et værdifuldt aktiv på sit felt med et flot omdømme blandt de lokale. Måske så du Johanne i TV for nylig, hvor hun prøvede at lære et par danske kendisser at køre på hundeslæde ? Jagten Betragt fjeldene, som er formet til skulpturer af vejr og vind i de mest fantasifulde former og farvenuancer. Lyt til stilheden, der ikke findes magen til i hele verden - og en luft så ren, at det er en ren fornøjelse blot at trække vejret. Her skal du på jagt. Jagten foregår som en pürsch. Til tider kan pürschene være både lange og anstrengende. Ikke mindst efter skuddet, når vildtet skal bæres tilbage til "bopladsen". Her kan de grønlandske vidder virkelig "trække tænder ud", men der er hjælp til at bære trofæerne ud, så du står ikke alene med problemet. Du får udleveret bærestativer til at slæbe, for at være beredt til udfordringerne forbered dig lidt forud for rejsen i motionslokalet eller med en løbetur i skoven ! Du må forvente at skudafstande fra 50 til 200 meter - længst på renen. Skuddene vil oftest være liggende med fast anlæg på naturen. MOSKUSOKSE Jagten foregår som en pürsch ude i de grønlandske fjelde, hvor moskusokserne normalt står enkeltvis eller i mindre flokke. Johanne er selvfølgelig behjælpelig med at udpege en afskudsbar tyr, som både har alder og trofæ til at gøre sig fortjent til din trofævæg. Vandringen over fjeldtoppene er en fantastisk smuk oplevelse, men er også fysisk meget krævende. Hver gang du når op på en top, er det spændende hvad dalsænkningen eller lavningen efterfølgende byder på af dyreliv. Terrænet er ujævnt og benene skal løftes højt for hver et skridt. Når man først har spottet dyrene ud, begynder en intens pürsch, indtil man er fremme på skudafstand. Normalt vil du kunne anvende din rygsæk eller en sten som fast anlæg, så du afgiver et godt og roligt skud. Skudafstandene vil sjældent komme over 200 meter. Kun du kender dine begrænsninger! Efter skuddet vil din outfitter selvfølgelig skinde dit trofæ. Herefter er du forpligtet til at bære - først trofæet og senere kødet tilbage til teltcampen. Trofæet at en moskusokse kan sagtens opnå en vægt 35 til 40 kg, som du skal bære ud - jager i sammen 2:1, kan I jo hjælpe hinanden. Dette er virkelig en hård omgang, som du skal være indstillet på skal løses. Der er normalt én moskusokse inkluderet i prisen. RENBUK Jagten foregår, som på moskusoksen, som en pürsch. Jagten på renbukken foretages i tillæg til moskus-jagten - altså først når moskusoksen er nedlagt og bragt hjem til bopladsen. Selvfølgelig kan det ske, at man under moskusjagten støder på en renbuk, og så må man forud have gjort op med sig selv og Johanne, om man vil skyde den. Den betales i tillæg til moskusjagten - se prislisten. Ofte betyder jagten på den grønlandske renbuk endnu længere pürsch ind på fjeldet, og dermed stilles der endnu større krav til fysikken. Man må endvidere forvente, at skudafstanden til renerne kan blive lange. Renen er selvfølgelig knap så tung at bære ud, men den skal jo ud om alle omstændigheder. En fremragende naturoplevelse og en dejlig jagt! VÅBEN OG UDSTYR Våben og kaliber De mest almindelige jagtkaliber er er anvendelige for jagt i Grønland. Du må ikke anvende kaliber mindre end kaliber 30.06 til jagt på moskusokser i Grønland. Har du ikke en riffel i den størrelse kan vores outfitter stille en til disposition mod en lille leje. Kikkerter Sørg altid for at have en lysstærk kikkert monteret på din riffel, da jagten i Grønland ofte kan foregå i skumringen morgen og aften. En indstillelig forstørrelse kan være en fordel. En stor del af dine jagtoplevelser på en jagtferie foregår igennem din håndkikkert, hvorfor du ikke må spare på kvaliteten af denne. Vi anbefaler en kikkert med et godt lysindtag og 7 til 8 gange forstørrelse, som du kan holde roligt. Beklædning Tag en rygsæk med, så du har noget at putte dit tøj i, efterhånden som du tager det af, når solen står op og varmer dig. Græsset er vådt om morgenen, sørg derfor for at have en god vandtæt støvle af læder evt. understøttet af et par gatters, så du undgår at blive våd. Man kan aldrig vide, om man får en regnbyge eller to - hav derfor altid et regnslag eller regnjakke i rygsækken. Jagten i august kræver stort set samme beklædning, som vi kender herhjemmefra i det sene efterår. Vær igen opmærksom på, at din kropstemperatur vil komme til at svinge meget, hvorfor, du bør have noget tørt undertøj i rygsækken. Myg Grønland er berygtet for sine myg i juli måned, men her i august vil de kun optræde i begrænset antal. Medbring evt. en myggebalsam samt en stift til efter stikket. Rygsækken Tag aldrig på jagtrejse uden at medbringe en god og solid rygsæk - hellere for stor end for lille den kan bruges til alt fra ekstra tøj, halstørklæder, handsker, fotoudstyr, ekstra patroner, til drikkevarer og lidt chokolade. DIVERSE Krav til din fysiske form Jagten på Grønland stiller krav til din fysiske form - du kan blive udsat for lange pürsch og gåture i kuperet terræn - efter skuddet skal du være indstillet på at bære trofæet tilbage til bopladsen, dog med hjælp fra din jagtfører og medhjælperne. Er du i dårlig kondition så fortæl os det forud for din rejse, så vi ikke byder dig noget, som gør det svært for dig selv og også for din stalker. Grønland som ledsagerland - "kan jeg tage konen og børnene med?" Jagten foregår fra morgen til aften, så længe det er lyst nok til at man kan afgive forsvarlige skud. Vil ledsagerne med på jagten kan dette sagtens lade sig gøre, såfremt ledsagerne er naturelsker og er indstillet på de fysiske strabadser, er det en fremragende oplevelse - han/hun skal virkelig ville det, og være indstillet på at leve på feltfod. Drikkepenge Har man været tilfreds med sin guide og med medhjælperne, vil en påskønnelse af arbejdet aldrig blive taget ilde op - en drikkeskilling bør evt. tilpasses ens egen fysiske indsats - altså det er lidt op til samvittigheden. Der er ingen forventninger om drikkepenge. Trofæerne Johanne klargør og pakker trofæerne til hjemsendelse, når du/I kommer tilbage fra jagten om mandagen. Dette er nødvendigt for at nå at få trofæerne på frost. Trofæerne sendes via speditionsfirmaet Blue Water hjem til København, hvorfra trofæet videresendes til din konservator. Sådan pakker du din kuffert til rejsen Skal du på jagt i Grønland i sensommeren er det vigtigt, at du sikrer dig, at du kan holde varmen. Medbring derfor varme og vandtætte støvler, handsker, hue og varmt undertøj. Klæd dig på som til et dansk efterår. Det er altid godt at medbringe en jagtstol eller et neoprenunderlag til at sidde på, hvis du skal sidde i længere tid afventende i et skydetårn. En god solid rygsæk til fotoudstyr, en drikkeflaske, lidt chokolade og frem for alt til at have et sted at gemme evt. beklædning, hvis det skulle blive for koldt eller for varmt. - Et par solide halvskæftede læderstøvler med god ankelstøtte og et godt mønster - VIGTIGT! - Evt. et par gamacher - Varmt undertøj - to sæt (lange underbukser) - To par handsker - to par jagtsokker - Solfaktor 20, solbriller og myggebalsam - Toiletsager + håndklæde - Et dynebetræk, som du bruger som lagenpose til din sovepose (af hygiejnemæssige årsager) Valuta og kreditkort På Grønland bruger du danske kroner - Kreditkort som VISA og MASTERCARD er almindeligt udbredt på Grønland. Film og litteratur Ønsker du inden afrejsen at forberede dig lidt på rejsen ved at se en god og lærerig film om jagt på Grønland, kan vi anbefale dig at leje, låne eller købe film af Poul Erik Madsen (Hunters Video). Disse forhandles af alle større jagtudstyrsforretninger. Vil du vide noget om landet du besøger, kan vi anbefale dig at gå i den nærmeste boghandel eller på biblioteket, hvor du kan købe eller låne bogen „Turen går til Grønland" (Politikens Forlag). Bogen fortæller i korte træk om landets historie, forfatning, flora og fauna. Endvidere giver bogen svar på mange praktiske spørgsmål omkring Priser 2012 SOMMERJAGT PÅ MOSKUSOKSER Jagtperiode 24. juli – 06 /08 2012 Pris pr. jæger 4 dages jagtrejse fredag-mandag, afrejse tirsdag Kr. 22.495,3 dages jagtrejse tirsdag-torsdag, afrejse fredag Kr. 20.995,Én dags jagt (ud og hjem samme dag) Kr. 12.995.Alle ovenstående priser inkl. afskydning af 1. trofæ af Moskusokse EFTERÅRSJAGT PÅ RENSDYR Jagtperiode 24/09 – 15/10 2012Pris pr. jæger: 5 dages jagt torsdag – mandag, afrejse tirsdag Kr. 23.995,Jagten kan med fordel kombineres med moskusoksejagt Prisen inkluderer afskydning af 1 trofæ af renbuk Ønsker jægeren under jagten at tilkøbe yderligere et dyr, afregnes dette direkte til Johanne Beck: Moskusokse Kr. 6.000,Træffes rener i ``moskusområdet``. (sædvanligvis ikke så store trofæer), og en jæger ønsker at nedlægge en sådan, afregnes denne til følgende pris til Johanne Beck: Renbuk Kr. 5.000,Priser for ledsagere: Pris pr. person pr. dag Kr. 3.000,Extra dage i lejren pr.dag Kr. 2.500.Alle priser er eksklusiv flybilletter, eventuel indkvartering og forplejning før og efter jagten. Jagtpakken indeholder: Modtagelse i Kangerlussuaq lufthavn Transport til Camp eller hytte Indskydning / prøveskud med jagtriflen - minimum cal. er 30.06 til Moskusokse Sejlads med gummibåd til jagtområdet / jagtcampen Jagtguide og jagtføring Fuld forplejning fra ankomst til afrejse far campen 1 st. licens til afskydning af én moskusokse eller ren Forpræparering, pakning og nedfrysning af trofæ - ekskl. forsendelse til Danmark Ikke incl. Flybilletter fra København - anslået pris cirka Kr. 5.000,Ikke nævnte måltider - evt. drikkepenge Evt. forsikring - afbestilling samt rejseforsikring Evt. overnatning og forplejning i Kangerlusuaq, før og efter jagten REJSEFORSIKRINGER JELLING Jagtrejser er agenter for Gouda Rejseforsikring OBS! Det gule sygesikringsbevis er ikke længere gældende, når man tager til udlandet. Rejser man i Europa, kan man bruge det blå sygesikringsbevis, der skal rekvireres fra den offentlige sygesikring. Vær opmærksom på, at hjemtransport samt sygeledsagelse ikke længere er dækket af den offentlige sygesikring. I lande inden for EU, er du stadig dækket af den offentlige sygeforsikring med hensyn til lægehjælp, lægeordineret medicin, lægeordineret medicinsk udstyr og hjælpemidler, lægeordineret hospitalsindlæggelse - MEN IKKE FOR HJEMTRANSPORT. I europæiske lande, som ikke er medlem af EU samt oversøiske lande (som f.eks. Afrika, Nord- og Sydamerika, Asien, Australien og New Zealand) er der ingen dækning. Gouda´s Ferierejseforsikring Dækker bl.a. sygdom, ulykke, hjemtransport, ansvar, tyveri og flyforsinkelse. Denne forsikringsform findes i mange forskellige kombinationer. Forhør nærmere om vilkår og priser. Priseksempler En 6 dages jagtrejse til Polen vil typisk koste ca. 190 k.r pr. person En 10 jagtrejse til Afrika vil typisk koste ca. 8 - 900 kr. pr. person Gouda´s Afbestillingsforsikring Det anbefales at tegne afbestillingsforsikring, som koster 5 eller 6 % af rejsens grundpris (fly, ophold guidning osv.) ekskl. evt. forudbestilte trofæer. Vi anbefaler at tegne en der dækker 6 % / en disciplinforsikring. Eksempel: Hvis en jæger brækker en pegefinger forhindrer det ham/hende ikke i at rejse til Afrika, men han/hun kan ikke få gipsfingeren ind i aftrækkerbøjlen, så han/hun kan ikke afgive skud - formålet med turen var disciplinen jagt - det koster altså 1 % ekstra at sikre sig denne dækning. Afbestillingsforsikring skal altid tegnes senest ved indbetaling af første depositum, eller når anden bindende aftale indgås. Våben og andet udstyr Våben og andet udstyr er som regel omfattet af din private indbo- eller familieforsikring. Forhør hos dit eget forsikringsselskab. Er du ikke dækket herigennem, eller ønsker du en særlig forsikring til dækning af skader eller tyveri af våben, er det muligt at tegne en særlig teknisk/udstyrsforsikring. Samtlige forsikringer kan tegnes gennem JELLING Jagtrejser. Jagtrejse-kalkulation Antal: Tekst: Pris: Jagt- og/eller opholdsdage á kr._______________ : Obligatorisk ansvarsforsikring og gebyrer________ : Evt. andre udgifter _________________________ : Anslåede Transportomkostninger i jagt_________ : Evt. afbestillingsforsikring 6 % af rejsens grundpris : (Faste omkostninger - ikke trofæafgifter) Evt. ferieforsikring (Undersøg om din egen familieforsikring dækker) vær opmærksom på om rejsen er oversøisk og/eller udenfor Europa vær opmærksom på, at der ikke er dækning for hjemtransport i Europa i det gule kort) : Depositum for trofæ af ______________________ : Depositum for trofæ af_______________________ : Depositum for trofæ af_______________________ : Depositum for trofæ af_______________________ : Depositum for trofæ af_______________________ : Evt. transportomkostninger / evt. billeje_________ : Evt. flybillet / evt. færgebillet___________________ : Evt. nyanskaffelser (tøj og jagtudstyr, ammunition, malariapiller) : Evt. _____________________________________ : Evt. _____________________________________ : Rejsens totale anslåede pris_____________________________________ Vores forfædre i JELLING viste vejen. Med vikingeskibe drog de ud mod fjerne horisonter og udlevede drømmen om oplevelser i det fremmede ! I dag gør vi det heldigvis lidt mere kultiveret end de gjorde det, men grundlæggende er det vel de samme drifter, som giver os udlængsel i dag? Har du et behov – STORT eller lille, så er vi fire friske og dygtige rejseoperatører, der er klar til at tilbyde dig hjælp til de næste rejsearrangement, til at give dig inspiration og idéer til hvad du, dine medarbejdere eller din familie kunne trænge til at opleve i det store udland, hvad enten det drejer sig om en jagtrejse eller en ”almindelig” rejseoplevelse! ________________________________________________________________________ Sådan bor vi … ________________________________________________________________________ JELLING Rejser & JELLING Jagtrejser Gl. Kattrupvej 87, DK - 8732 Hovedgård / Tel. +45 7587 2344 / Fax +45 7587 2844 www.jellingrejser.dk & www.jellingjagtrejser.dk E-mail [email protected]
© Copyright 2024