effektmåling - New Insight

effektmåling
Hvordan måler man beskæftigelsesindsatsen ?
Ekstrakt af et forskningsprojekt
Væksthuset - hovedafdeling
Sundholmsvej 34, 1. sal
2300 København S
Tlf. 8824 5400
Fax. 3254 0216
E-mail: [email protected]
Væksthuset - Vesterbro
Valdemarsgade 19
1665 København V
Tlf. 8824 5400
E-mail:
[email protected]
Væksthuset - Roskilde
Stændertorvet 2, 1. sal
4000 Roskilde
Tlf. 8824 5400
E-mail: [email protected]
Væksthuset - Viborg
Sct. Mathias gade 19, 3. sal.
8800 Viborg
Tlf. 8824 5400
E-mail: [email protected]
Design og layout: Epstein’s Kommunikation · Tekstbearbejdning: www.LivingWords.dk · Tryk: Jessen & Co.
Programteori
Kvalitetsparameter
Indhold
1
projektets afsæt
Side 6-12
2
programteori og indikatorer
Side 13- 22
3
kvalitetssikring
Side 23- 25
Indikator
4
måling af effekter
Side 26-29
5
set i bakspejlet
Side 30- 31
6
næste skridt
7
ordliste
?
Side 32
Side 33
Programteori
Kvalitetsparameter
den bedste vej tIl et job
Måske ville det hele være meget nemmere, hvis vejen til arbejdsmarkedet var ens for alle. hvis vi
kunne sætte ledige borgere til at springe i hælene på hinanden. hvis de kunne bruge præcis de
samme trædesten. sådan er det ikke. Altid.
I den virkelighed væksthuset møder, har borgerne andre problemer end ledighed. Én har brug for
at få kontrol over sit alkoholmisbrug, en anden skal overvinde sin angst for at møde nye
mennesker. og en tredje skal finde ud af, hvad han overhovedet kan og vil. Alle mennesker er
forskellige.
vi vil gerne hjælpe hver enkelt borger med at finde den bedste vej til arbejdsmarkedet.
den individuelle vej. og måske kan vi blive bedre til at lægge ruten, hvis vi undersøger alt det,
vi gør. hvis vi måler og vejer det. hvis vi finder sammenhænge i vores succeser og fiaskoer.
det er det, vi har prøvet. og det handler denne pjece om.
Forord
den bedste vej til et job
Side 4
Indikator
er du klar ?
Side 5
forord
Kurser
Kvalitetsparameter
1
projektets afsæt
er aktivering spild af tid ?
Projektets Afsæt
Side 6
Succeskriterie
Projektets Afsæt
er aktivering spild af tid?
skal man tro medierne, spilder ledige tiden med meningsløse kurser, hvor de surfer på facebook
eller bygger tårne af spagetti og skumfiduser dagen lang. de bliver sendt hovedløst rundt mellem
jobtræning og praktik, men finder ikke fodfæste på arbejdsmarkedet af den grund. Med jævne
mellemrum hagler kritikken ned over beskæftigelsesbranchen, og de gode – eller rettere dårlige historier om fejlslagne aktiveringsforløb er mange.
selv om det kan føles voldsomt - og ind imellem ikke helt retfærdigt - for os, der arbejder med at
hjælpe ledige i arbejde, er kritikken måske ikke så overraskende. for virkeligheden er, at selv om
samfundet poster både anseelige mængder bevågenhed og bevillinger i beskæftigelsesområdet,
bliver der ikke produceret grundig og detaljeret viden om succeskriterier for aktiveringsforløb. vi
ved ganske enkelt ikke nok om, hvad der virker. for hvem det virker. og under hvilke omstændigheder.
Side 7
projektets afsæt
er aktivering spild af tid ?
Programteori
Kvalitetsparameter
projektets afsæt
først én trædesten
Side 8
Indikator
først én trædesten … og så den næste...
når man skal bedømme, om et aktiveringsforløb har været en succes eller ej, er det helt normalt
at se på, om borgeren er blevet i stand til at tjene sine egne penge gennem forløbet, eller om
borgeren har ændret matchkategori undervejs. det er to gode og målbare størrelser, som i mange
tilfælde kan være legitime målestokke for, om aktiveringen er lykkedes og har været pengene
værd.
Hvem taler vi om?
ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er borgere, der i lovmæssig forstand er placeret i
matchgruppe 2 (det der tidligere hed matchgruppe 4 og 5). Det er borgere, der oplever
barrierer udover deres ledighed. Det kan være, de er i et misbrug, lider af social angst, har
uoverskuelige økonomiske problemer eller på anden måde slås med sociale, personlige,
faglige eller helbredsmæssige vanskeligheder. Det er borgere, som ofte bliver betegnet
som marginaliserede eller udsatte, og langt de fleste er på kontanthjælp.
Side 9
projektets afsæt
først én trædesten
Programteori
Kvalitetsparameter
I væksthuset arbejder vi med borgere, som ikke er klar til at begynde på et job eller en uddannelse lige med det samme. det er borgere, som oplever mange andre vanskeligheder i deres
dagligdag end ledighed. de har måske en plettet straffeattest, mangler et sted at bo eller har
aldrig rigtig knækket de sociale koder for at omgås andre mennesker på en arbejdsplads.
de borgere går meget sjældent direkte fra ledighed til job, men ved at få hjælp kan de nærme
sig arbejdsmarkedet og komme i beskæftigelse.
borgerne, som vi samarbejder med, har brug for at stoppe på en række mellemstationer – eller
trædesten – på deres vej mod job eller uddannelse. Én trædesten kan være at lære at betjene en
maskine, en anden at turde sidde i kantinen blandt fremmede kolleger. Ikke to borgere er ens, og
som beskæftigelseskonsulenter er vi interesserede i at finde ud af, hvilke individuelle trædesten
der er de rette, så vi kan tilbyde hver eneste borger den bedst mulige.
selv om det overordnede mål – slutmålet - altid er, at borgeren bliver selvforsørgende, har vi også
brug for at kunne synliggøre de fremskridt, der sker undervejs, og som bringer borgeren tættere
på målet. om der så er tale om museskridt eller tigerspring. det er vigtigt for, at vi kan tilrettelægge forløb, der skaber effekt – både for borgeren, jobcenteret og samfundets bundlinje.
Væksthuset støtter
beskæftigelsesforskningen
projektets afsæt
først én trædesten
Side 10
Den erhvervsdrivende fond Væksthuset støtter offentlig tilgængelig forskning, udvikling og formidling på beskæftigelsesområdet. Projektet kvalitetsudvikling i
beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, støttet økonomisk
af arbejdsmarkedsstyrelsen, gik i gang i foråret 2008 og fortsatte frem til efteråret
2010.
Indikator
Arbejdsmarkedsparat
www.jobeffekt.net
www.vaeksthus.dk
lad os tage debatten
væksthuset er en erhvervsdrivende fond og leverandør til beskæftigelsesindsatsen for ledige
modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Fondens formål er at bidrage til at udvikle
beskæftigelsesindsatsen, og som en aktør på feltet vil vi gerne være med til at skyde debatten
om kvalitet og måling i gang. Derfor har fonden taget initiativ til forskningsprojektet Kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, som efter 2½ års
forløb nu er afsluttet.
Projektet er mundet ud i en rapport, der giver et bud på et fælles sprog og en systematisk
metode til at måle effekten af aktiveringsforløb. Målinger som gør det muligt at bedømme, om
en borger rykker sig og dermed nærmer sig målet om job eller uddannelse.
Hele forskningsrapporten kan downloades fra www.vaeksthus.dk, mens denne pjece giver et
sammendrag af metoden og nogle af konklusionerne. Projektets resultater er hverken den
endegyldige sandhed eller den eneste gangbare metode, men det er et seriøst og gennemarbejdet bud på en vej, som vi selv vil arbejde videre med. Og som vi håber, kan inspirere
andre inden for feltet til - sammen med os - at videreudvikle og højne kvaliteten i
beskæftigelsesbranchen.
Hjælp til fagtermer
Projektet kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har
udviklet en model med mange faglige begreber. flere af begreberne går igen i denne pjece.
Som en hjælp til læsningen er der en liste med ordforklaringer på side 33. De ord, der optræder i
ordlisten er markeret i teksten.
Side 11
projektets afsæt
lad os tage debatten
Progressionsværktøj
Forskning
Seks virksomheder med i projektet
forskningsprojektet er gennemført af væksthuset i samarbejde med fem andre private og offentlige virksomheder, der alle tilbyder aktiveringsforløb for borgere i matchgruppe 2 (tidligere
matchgruppe 4 og 5).
Projektets deltagere:
•
•
•
•
•
•
væksthuset med afdelinger i københavn og roskilde
Integro med afdelinger i fredericia og helsingør
beskæftigelsescenter for Afklaring og beskæftigelse (CAb) i københavn
reva trollesbro i hillerød
springbræt i københavn
Center for beskæftigelse og revalidering (Cbr) i randers.
Undervejs har virksomhederne udviklet programteorier, et indikatorsystem samt et elektronisk
progressionsværktøj, som kan indsamle alle relevante data på tværs af virksomhederne.
Udviklingen er dels foregået på fælles konferencer og workshops dels ved målinger og
videreudvikling i de enkelte virksomheder.
projektets afsæt
seks virksomheder
Side 12
Indikator
2
ProgrAMteorI og IndIkAtorer
Side 13
programteori
overskrift
og indikatorer
Underoverskrift
Programteori
Måleværktøj
ProgrAMteorI og IndIkAtorer
Hovedelementer i projektet
som beskæftigelseskonsulenter gør vi vores bedste for at tilrettelægge aktiveringsforløb for
ledige borgere. vi tilrettelægger indsatsen i et spændingsfelt mellem jobcentrets krav, den
lediges ønsker og vores egen indsigt og erfaring med beskæftigelsesområdet.
Med forskningsprojektet har vi ønsket at komme tættere på en reel viden om, hvad der virker.
vi har ønsket at kunne måle både de større og de mindre skridt, som borgeren tager igennem et
forløb og blive klogere på, om indsatsen fører til de resultater, som borger og jobcenter ønsker.
de mest centrale dele af projektet har handlet om, at
•
•
•
programteori
overskrift
og indikatorer
Udarbejde programteorier – dvs. formulere detaljerede del- og slutmål for hver
enkel borger samt finde ud af, hvad der skal til for at nå målene.
formulere indikatorer – dvs. parametre, som sætter os i stand til at vurdere, om
indsatsen reelt gør, at borgeren nærmer sig arbejdsmarkedet.
Udvikle et måleværktøj, som kan indsamle og analysere data og måle progression for
hver enkelt borgers forløb.
Hovedelementer
Underoverskrift
i projektet
Side 14
Indikator
Hvad er en programteori ?
en programteori (også kaldet forandringsteori) er en detaljeret plan for et aktiveringsforløb.
I programteorien er aktiveringsforløbet brudt ned i faser. det står klart, hvad der skal ske i hver
enkelt fase, og endelig er det beskrevet, hvordan man kan vurdere, om de enkelte delmål bliver
opfyldt undervejs. Programteorien beskriver med andre ord den forandring, der skal ske med
borgeren igennem forløbet. figur 1 på næste side viser et eksempel på en del af en programteori.
Begrænsningens kunst
når man først går i gang med at nedbryde og beskrive et aktiveringsforløb i enkeltdele, kan
detaljeringsgraden nemt løbe af med en og programteorien ende med at blive meget omfattende. en lære af projektet er, at programteorier skal være overskuelige, konkrete og til
at arbejde med for både medarbejder og borger.
Læs mere om programteorier hos
Peter Dahler-Larsen m.fl. i
“Nye veje i Evaluering” (2003)
Side 15
programteori
overskrift
og indikatorer
Hvad er
Underoverskrift
en programteori
fIgUr 1: UddrAg Af en ProgrAMteorI
Programteori
IndsAts
delIndsAts
ModerAtor
PræstAtIon
- særligt tilrettelagt
forløb
- hvad har borgeren
modtaget?
- er indsatsen udført på
den rigtige måde?
- er indsatsen leveret?
målgruppe
snusepraktik
afstemning af forventninger
afholdelse af praktikken
matchgruppe 4 og 5 - særligt
borgere med misbrug, psykiske
problemer og/eller psykosociale
udfordringer.
1-5 dages praktik/besøg på
virksomhed
varighed
indikatorer: er forventninger til
praktikken blevet afstemt
mundtligt mellem borger, konsulent og praktiksted ift. formål
og periode?
Spørgsmål
Hvor mange snusepraktikker har
borger gennemført?
(1, 2, 3, 4 el. flere)
4 - 13 uger
tilgang
social færdighedstræning
individuelle samtaler. Borgeren
knyttes til én virksomhedskonsulent, der følger borgeren fra
start til slut, koordinerer indsatsen og gennemfører samtalerne.
Det kan fx være at opsøge
virksomheder, tage offentlig
transport m.m.
gennemføres ifm. aktiveringen,
men ikke på en praktikplads.
færdighedstræningen er baseret
på forskellige former for træning,
fx kognitiv metode, rollespil, rådgivning
indikatorer
Uddrag
af en programteori
Underoverskrift
Side 16
Hvor mange dage har træningen
varet?
Hvad har borgeren trænet i?
-
Hvilke metoder har
konsulenten anvendt i social
færdighedstræning:
- kognitiv metode
- løsningsfokuseret coaching
- rådgivning og vejledning
- rollespil
- andre?
programteori og indikatorer
indikatorer
-
-
Henvendelse til
virksomheder
at tage offentlig
transport
aggressionsforvaltning
Deltagelse i uformelle
sociale sammenhænge
på arbejdspladsen
andet?
Dette er et forkortet uddrag
Den fulde programteori indeholder mere udførlige beskrivelser og flere delindsatser. Andre
delindsatser kan være at indgå en klar aftale om arbejdsfordeling og –opgaver samt at
håndtere barrierer på borgerens vej mod et job (gæld, misbrug, børnepasning m.m.).
effekt
slUtMål
- hvordan har delindsatsen virket?
- effekt af samtlige delindsatser
afklaret ift.:
mål
1) barrierer
2) muligheder
3) brancher
4) arbejdspladser
Job eller styrkede kompetencer, motivation og
handling rettet mod job.
indikatorer
-
motivation/ ønske og tro på en fremtid
på arbejdsmarkedet
afklaring af ønsker om arbejde/
uddannelse
Oplevelse af faglige kompetencer
Oplevelse af helbredsproblemer
Borgeren er bedre i stand til at håndtere forskellige
sociale sammenhænge.
indikatorer
-
Sociale kompetencer
Omstillingsevne
initiativ
Indikator
Side 17
programteori
overskrift
og indikatorer
Uddrag af en programteori
Indikatorer
Slutmål
programteori
overskrift
og indikatorer
Underoverskrift
Side 18
Indikator
Virker det ?
vi kan planlægge og formulere nok så meget - 1000 dollar-spørgsmålet er, om det nytter noget?
om vi rammer plet? om vores fælles anstrengelser faktisk bringer borgeren tættere på job eller
uddannelse?
for at give et kvalificeret bud på de spørgsmål har vi opstillet indikatorer, der hver især fortæller,
hvor borgeren befinder sig på en række parametre som faglige kvalifikationer, arbejdsidentitet,
helbred m.v. På den måde kan vi både danne os et øjebliksbillede og følge en udvikling.
som navnet antyder, fortæller indikatorer ikke nødvendigvis med 100 procents sikkerhed, om et
mål er nået, men de kan være et bedste bud på, hvor borgeren er i sin udvikling, og om del- eller
slutmål er nået.
Indikatorer kan formuleres på uendelig mange måder, og det er ikke til at sige, at én måde er den
rigtige. I projektet brugte vi 1½ år på sammen at formulere og forfine indikatorer for i alt 26
parametre, der hver især kan være relevante for borgere i forskellige forløb. Indikatorerne gør det
fx muligt at vurdere borgerens motivation, sproglige kompetencer eller viden om arbejdsmarkedet på en skala fra 1 til 5, hvor trin 1 svarer til længst fra arbejdsmarkedet og trin 5 svarer til
tættest på.
Med andre ord har vi brugt vores erfaringer som konsulenter til at forsøge at måle det ’umålelige’.
vi har udviklet en metode, der på den ene side respekterer konsulentens erfaringer med, at hver
borger er unik og kendetegnet ved sine egne kompetencer og fremskridt, og på den anden side
har vi gjort disse kompetencer og fremskridt målbare.
figur 2 på næste side viser et eksempel på de indikatorer, som konsulenten bruger til at vurdere
borgerens motivation.
læs mere om forskningsprojektet på
www.vaeksthus.dk og www.jobeffekt.net
Side 19
programteori
overskrift
og indikatorer
Underoverskrift
virker det ?
Programteori
Kvalitetsparameter
fIgUr 2: AfklArIng Af
borgerens MotIvAtIon
Ønsker og tro på en fremtid på
arbejdsmarkedet
borgerens motivation vurderes på en skala fra 0 til 5. vi bruger
indikatorerne (teksterne under tallene) til at placere borgerne på
0-5 skalaen. for at danne os det fulde billede af borgerens progression supplerer vi med udsagn fra praktikvirksomhed,
kolleger og borgeren selv.
antal målinger
Samlet set består projektets datamateriale af 501 målinger. Vi har målt
progressionen hos omkring 200 borgere. for de fleste borgere har vi
foretaget en måling ved forløbets start, en måling ved forløbets
afslutning og nogle på bestemte tidspunkter midt i forløbet.
programteori
overskrift
og indikatorer
Underoverskrift
viker det ?
Side 20
0
ved ikke
1
borgeren har ingen
tiltro til egne
kvalifikationer
• Ønsker pension
• Ønsker ikke at
være på arbejdsmarkedet
• Udtrykker
manglende vilje
eller evne til at
være på arbejdsmarkedet
• Fokuserer
udelukkende på
problemer og
barrierer
• Ser ikke sig selv
som arbejdsmarkedsparat
• Handler ikke
arbejdsmarkedsrettet (gør ikke
noget for at ændre
sin situation,
forholder sig
passivt, byder ikke
ind på det, der
foregår)
Indikator
Afklaring
2
3
4
borgeren har en
begyndende tiltro
til egne kvalifikationer
borger kan se nogle
kvalifikationer/kompetencer, som på
sigt kan anvendes
på arbejdsmarkedet
borger udtaler sig
realistisk og
konkret om sine
ønsker
• Formulerer enkelte
ønsker om
ændringer i sin
livssituation og
begynder at
fokusere på
fremtiden
• Begynder at
handle
(fx ved at melde
afbud eller deltage
i samtale)
• Er afventende,
men ønsker på sigt
at være på arbejdsmarkedet
• Vægter muligheder
og barrierer lige
højt
• Udtaler sig aktivt i
forhold til sin egen
plan, siger fx: ”Jeg
skal nok prøve, det
vil jeg gøre, osv.”
• Handler i
overensstemmelse
med planen
• Er fokuseret på
muligheder
• Føler ejerskab til
planen
• Kan se jobperspektiv i
praktik/løntilskud
/aktivering
• Ønsker og tror på
position på arbejdsmarkedet i nær
fremtid
5
borger bringer
uopfordret
relevante
kompetencer og
interesser i spil
• Handler aktivt i
forhold til sin egen
plan ved at opsøge
og undersøge
muligheder (skrive
ansøgninger/ringe
til arbejdsgiver)
• Har gjort mere end
planen/det der er
aftalt mellem vejleder og borger
• Har opnået indflydelse på eget
forløb/har opnået
ejerskab til handleplanen
• Handler arbejdsmarkedsrettet på
eget initiativ
Side 21
programteori
overskrift
og indikatorer
Underoverskrift
virker det ?
Programteori
Kompetencer
programteori
overskrift
og indikatorer
Underoverskrift
Side 22
Indikator
3
KVALItEtSSIKrINg
Side 23
kvalitetssikring
overskrift
Underoverskrift
Programteori
Kvalitetsparameter
Hele vejen rundt
det har ikke været tilstrækkeligt at formulere programteorier og indikatorer en enkelt gang. for
hele tiden at rette til og komme tættere på det gode aktiveringsforløb, har vi gjort det igen og
igen. Processen i vores arbejde har fulgt en cyklus som vist i figur 3.
Vi kommer tættere på
Alle virksomhederne i projektet har taget turen rundt i kvalitetscirklen flere gange. og hver gang
har vi skærpet og præciseret vores tilgang. Ind imellem har vi også forkastet dele af både
programteori og indikatorer, men det har været nødvendigt for løbende at forbedre vores forløb.
På samme vis vil der ofte ske ændringer, enten i målgruppers sammensætning, tildelingen
af ressourcer eller andre forhold, som betyder, at konsulent og borger må udvikle og forny
forløbene, så de passer til de nye betingelser.
det er et vilkår og en udfordring, at cirklen aldrig ’slutter’, og det vil altid være relevant at kigge
på, om der er forhold, der ændrer sig - og om det giver grund til at ændre eller justere på
indsatsen.
kvalitetssikring
overskrift
vi kommer
Underoverskrift
tættere på
Side 24
fIgUr 3: kvAlItetsCIrklen
>
n
>
nd
se
ko
rr
i
må
l fo
ri
t
sa
g
rin
e
g
Justering
og tilpasning
af mål og
indsatser
Hvordan når
vi målene, og
hvilke metoder og
redskaber skal vi
anvende
Hvordan kan
vi måle på den
indsats, vi
forventer virker
indikator
er
Hvilke resultater er der af indsatsen, og virker
indsatsen efter
hensigten
>
kn
vir
>
>
progr
a
m
te o
ri
ering
valu
e
s
i ng
Hvad kan vi lære
af indsatsen og
resultaterne
Side 25
kvalitetetssikring
overskrift
kvalitetscirklen
Underoverskrift
Programteori
Effektmåling
MåLINg AF EFFEKtEr
måling
overskrift
af effekter
Underoverskrift
Side 26
Indikator
MålIng Af effekten
kan vi måle progression?
Ud over at formulere programteorier, identificere indikatorer og forfine begge dele, har vi udviklet
et elektronisk værktøj, der mere systematisk kan opsamle, hvad der sker med borgerne igennem
et forløb. det vil sige, at vi kan se, om borgeren rent faktisk nærmer sig arbejdsmarkedet, eller om
der snarere er tale om gang på stedet eller måske ligefrem tilbageskridt.
for hver borger har vi gennemført målinger ved start, slut og midt i forløbet. vi kan således følge
udviklingen på forskellige indikatorer fx motivation, sociale kompetencer eller afklaring af
helbred.
det elektroniske værktøj gør os i stand til at indsamle datamateriale på tværs af de seks deltagende virksomheder. og til at koble baggrundsfaktorer som køn, uddannelsesbaggrund og
oprindelsesland med oplysninger om borgerens fremmødeaktivitet samt om målene i indsatsen
er opfyldt.
for os virker det som den rigtige vej at gå. samkøringen af data kan gøre os klogere på, hvad der
egentlig virker for hvem. og med den viden i bagagen kan vi tilrettelægge endnu bedre og mere
effektfulde forløb fremover.
kan vi vise progression?
vi har også udviklet forskellige bud på, hvordan man kan opgøre og illustrere borgernes progression eller mangel på samme hen over et forløb. et eksempel er vist i figur 4 på næste side.
Side 27
måling
overskrift
af effekter
progressionsmåling
Underoverskrift
fIgUr 4: MålIng Af ArbejdsMArkedsPArAthed
fordeling af borgere på tre niveauer for arbejdsmarkedsparathed på
udvalgte parametre
Borgervurdering ved måling 1,
starten af forløbet
Borgervurdering ved måling 4,
slutningen af forløbet
100%
100%
90%
90%
80%
80%
70%
70%
60%
60%
50%
50%
40%
40%
30%
30%
20%
20%
10%
10%
0%
0%
tro på at faglige
sociale
få arbejde kompetencer kompetencer
tro på at
få arbejde
faglige
sociale
kompetencer kompetencer
Figur 4 viser, at andelen af borgere, der tror på, at de får et job, stiger igennem forløbet (den
limegrønne del af søjlen vokser fra måling 1 til måling 4). Den samme tendens går igen, når
borgerne skal vurdere deres egne faglige og sociale kompetencer. Samtidig forsvinder andelen
af borgere, der slet ikke har nogen tro på, at de kan få et job (den røde del af søjlen).
måling
overskrift
af effekter
progressionsmåling
Underoverskrift
Side 28
Hvad ved vi nu ?
Vores data tyder umiddelbart på, at nogle borgere oplever progression på udvalgte parametre,
mens de ikke flytter sig på andre. Men der er endnu ikke gennemført målinger nok til, at vi kan
konkludere generelt om de overordnede sammenhænge.
Det gør heller ikke så meget. For i første omgang er vi tilfredse med at nå frem til, at det
faktisk kan lade sig gøre at beskrive vores praksis, og at vi på en kvalificeret måde kan indikere
om vores forløb går i den rigtige retning. Det betyder, at vi kan begynde at vurdere, om
delresultaterne – eller trædestenene – bringer borgeren tættere på slutmålet, også selv om
borgeren ikke når helt frem til arbejdsmarkedet i første omgang.
Det er vores mål at arbejde videre med at forfine redskabet, skaffe flere data og undersøge
sammenhængene nøjere. Og vi hilser øget forskning på området velkommen, gerne med
støtte fra fondens midler.
Side 29
måling
overskrift
af effekter
Hvad
Underoverskrift
ved vi nu ?
Forløb
Implementering
5
SEt I BAKSPEJLEt
Vel på den anden side af vores udviklings- og målefaser kan vi se, at denne måde at arbejde
på har været værdifuld på flere områder.
Det at udarbejde detaljerede programteorier har vist sig at være til gavn – både for
virksomheden, der skal planlægge, implementere og evaluere forløb samt for den enkelte
konsulent, der skal tage stilling til, hvad der skal ske i forløbet med borgeren. Vi har samlet
en opsummering af fordelene i figur 5.
Hvad
overskrift
ved vi nu ?
Underoverskrift
set i bakspejlet
Side 30
Indikator
fIgUr 5: værdIen Af ProgrAMteorIer I forskellIge fAser
fase
Programteorien
Planlægning
• kan anvendes til at planlægge indsatsen over for den enkelte
borger
• kan anvendes til planlægning i et team, fx til at indramme et forløb
tidsmæssigt
• kan omsættes til tjeklister, dialogguides og –værktøjer
• tydeliggør ressourceforbrug samt fordeling af ansvar og opgaver
• synliggør sammenhænge mellem indsats og resultat
implementering
•
•
•
•
evaluering
sikrer fokus på det væsentlige i indsatsen
sikrer fælles sprog og fælles retning
Angiver arbejdsgange, så rutiner hurtigt kan implementeres
fungerer som checkliste til, hvad der skal arbejdes med og huskes
undervejs
•
•
•
•
bringer klarhed over, om ”vi gør det, vi siger, vi gør”
Øger viden om, hvad der virker
danner baggrund for justeringer
bygger bro mellem videnskabelig teori og praksis samt mellem
kvantitative og kvalitative metoder
• skaber læring hos medarbejderne
• kan anvendes til løbende evaluering og refleksion i forhold til
indsatsen
Side 31
setoverskrift
i bakspejlet
værdien
Underoverskrift
af programteorier
Praksis
Forskning
6
NÆStE SKrIDt
hver gang vi står over for en ledig borger, ønsker vi at kunne tilbyde det bedst mulige forløb i
forhold til jobcentrets krav og borgerens mål, situation og ressourcer. og vi ønsker, at vores tilbud
i så høj grad som muligt er rodfæstet i et fagligt og forskningsmæssigt velfunderet grundlag.
det sidste er ikke helt tilfældet i dag. Men nu har væksthuset og vores fem samarbejdspartnere
givet bolden op. så vidt vi ved, er vores bud det første af sin art på beskæftigelsesområdet i
danmark. forhåbentlig kan det være et springbræt til mere forskning og inspirere andre
beskæftigelsesaktører til også at udvikle deres praksis.
vi fortsætter selvfølgelig selv. hvem vil være med?
overskrift
næste skridt
Underoverskrift
Side 32
Præstation
7
Ordliste
det betyder begreberne i pjecen …
indsats: det samlede aktiveringsforløb fra start til slut
Delindsats: de enkelte dele i aktiveringsforløbet, fx praktik
Programteori: Klar og detaljeret forventning til et aktiveringsforløb med beskrivelse af hvorfor,
hvordan og under hvilke betingelser en given delindsats vil virke. Man kan sige, at programteorien
beskriver den forandring, der skal ske med borgeren i forløbet samt vejen derhen. se eksempel på
en programteori på side 16.
moderator: en betingelse, der skal være til stede, så man kan komme fra den indsats, man sætter
i gang, til den ønskede effekt. det kan fx være, om konsulenten har ladet borgeren komme til
orde, har afstemt forventninger eller udarbejdet en praktikaftale.
indikator: Forskellige tegn, der kan give en pejling på
• om borgeren har udført de handlinger, der er beskrevet i programteorien
• om konsulenten har fulgt programteorien
• hvilke effekter der er kommet ud af indsatsen, fx faglige kvalifikationer eller afklaring af
borgerens uddannelsesønsker
se eksempel på en indikator på side 20.
Præstation: de konkrete aktiviteter som borgeren og konsulenten skal udføre i hver enkelt
delindsats, det kan fx være om en samtale har været afholdt eller praktikken gennemført.
effekt: det resultat man forventer af de enkelte delindsatser, fx at borgeren bliver motiveret til at
søge job eller får afklaret sine jobønsker.
Slutmål: det resultat man forventer af hele den samlede indsats, fx job, uddannelse eller
forbedrede faglige, personlige og sociale kompetencer.
Progression: Betegnelse for hvor meget borgeren reelt har flyttet sig på en eller flere af de
parametre, der bliver målt på.
Side 33
Overskrift
Ordliste
Underoverskrift