1. No category

Kvalitetsudvikling af
beskæftigelsesindsatsen for
ikke-arbejdsmarkedsparate borgere
September 2010
Indholdsfortegnelse
1. Projektets hovedresultater............................................................................1
2. Kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen – hvordan?..........................3
2.1 Projektets formål .......................................................................................3
2.2 Projektets tilrettelæggelse .........................................................................4
2.3 Projektets deltagere ...................................................................................5
2.4 Projektets tilgang.......................................................................................5
2.5 Hvad er en programteori?..........................................................................7
2.5.1 Indbyggede moderatorer i programteorien ......................................7
2.5.2 Hvad bygger de udviklede programteorier på?................................8
2.5.3 Systematikken i en programteori .....................................................8
2.6 Udvikling af indikatorsystem....................................................................9
2.7 Elektronisk progressionsværktøj.............................................................11
2.8 Projektets erfaringer med kvalitetssikring ..............................................12
2.8.1 Hvilken værdi har kvalitetssikringsarbejdet skabt i
organisationerne?.........................................................................12
2.8.2 Afgørende forhold for kvalitetssikringsarbejdet ............................15
3. Progressionsmålingsværktøjet – resultater og erfaringer .......................17
3.1 Datagrundlag ...........................................................................................17
3.2 Antal målinger.........................................................................................18
3.3 Opnår borgerne progression i aktiveringsforløbene?..............................22
3.4 Borgernes slutniveau efter endt forløb - konsulentvurderinger ..............28
3.5 Borgernes slutniveau efter endt forløb – borgervurderinger...................29
3.6 Virksomme mekanismer for borgerprogression og job ..........................29
3.7 Moderatorers betydning for borgerprogression ......................................30
3.8 Baggrundsfaktorers betydning for arbejdsmarkedstilknytning...............30
3.9 Betydning af borgerens deltagelse i forskellige aktiviteter.....................31
3.10 Sammenhæng mellem flere progressionseffekter .................................31
Litteraturliste...................................................................................................33
1. Projektets hovedresultater
Aktiv beskæftigelsesindsats er en vigtig grundsten i det, der kaldes den danske
model. Den aktive beskæftigelsespolitik omfatter også borgere, der ikke er arbejdsmarkedsparate. Hensigten er, at disse borgere gennem aktiveringsforløb kan
forbedre deres kompetencer og på sigt få en plads på arbejdsmarkedet.
Der er både politisk, mediemæssig og forskningsmæssig bevågenhed om, hvorvidt
aktivering nytter.
Den gængse måde at måle effekten af et aktiveringsforløb på er at måle borgernes
selvforsørgelsesgrad før og efter aktivering og se på bevægelser i borgernes
matchkategoriseringer. Det er imidlertid ikke altid den bedste opgørelsesmetode,
når aktiveringsforløb for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere skal vurderes. Den
kan i hvert fald ikke stå alene. Det skyldes, at aktiveringsforløb for ikkearbejdsmarkedsparate borgere kan have nogle mere midlertidige mål om at løfte
forskellige kompetencer hos borgerne for at gøre borgerne arbejdsmarkedsparate.
Ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er netop kendetegnet ved at have problemer
udover ledighed. Det kan omhandle misbrugsproblemer, problemer med at få
hverdagen til at fungere, familiemæssige problemer, sociale, faglige og personlige
problemer for ikke at nævne helbredsmæssige problemer.
Der er lavet mange evalueringer af forskellige projekter, der har haft til hensigt at
øge ikke-arbejdsmarkedsparate borgeres arbejdsmarkedsparathed og derved jobchancer. Men der eksisterer ikke en samlet fælles viden på feltet, der kan trækkes
på.
Projektet ”Kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere” har gennem 2½ år udviklet, afprøvet og implementeret et progressionsmålingsværktøj og et kvalitetskoncept i seks virksomheder, der udbyder
aktivering for denne målgruppe.
Formålet med projektet har været at udvikle et progressionsmålingsredskab, der
kan indfange, hvorvidt et aktiveringsforløb forbedrer borgernes job- og uddannelseschancer ved at styrke forskellige relevante kompetencer og mestringsevner.
Det har været anvendt til at blive klogere på, hvorfor og hvordan en given indsats
virker.
Herudover har formålet været at udvikle et kvalitetskoncept for, hvordan der systematisk kan arbejdes med at skabe viden om, hvorvidt formålet med en given
indsats virker, og hvad der skal til for at skabe borgerprogression på nogle givne
indikatorer.
Hver deltagende virksomhed har udviklet en eller flere programteorier (praksisteorier) for, hvilken specifik type indsats og hvilke metoder og tilgange der giver
bestemte effekter.
For at belyse programteoriernes holdbarhed er der udviklet et indikatorsystem.
Der er blevet udviklet indikatorer for, hvordan borgerens progression på forskellige parametre kan måles såsom faglige, sociale og personlige kompetencer, motivation, arbejdsmarkedsperspektiv og forskellige mestringskompetencer. Udfordringen har her været at finde løsninger på, hvordan kvalitative mål kan opgøres
1
via en kvantitativ målemetode. Svarkategorierne for indikatorerne er vurderinger,
der foretages på enten 5-skala eller 10-skala. Og der er udviklet indikatorer, som
skal besvares af både beskæftigelsesmedarbejdere, borgere og arbejdsgivere.
For at evaluere på de deltagende virksomheders indsats er der udviklet et progressionsmålingsværktøj, som bygger på, at der skal foretages mindst tre målinger i et
borgerforløb - dette for at kunne måle progression fra gang til gang.
Progressionsværktøjet er blevet anvendt gennem et års tid, og der er foretaget ca.
500 målinger.
Resultaterne af dette arbejde er mange. Hver enkelt virksomhed har fået data på,
hvilke progressionseffekter der skabes (eller ikke skabes) gennem forløbet. Disse
data har belyst, hvilke typer af indsatser der er gjort brug af, og hvilke aktiviteter
borgeren har deltaget i. Derudover har data belyst effekter af indsatsen ved at se
på, hvilken udvikling der har været på eksempelvis borgerens faglige, sociale og
personlige kompetencer, arbejdsmarkedsperspektiv, motivation og mestringskompetencer. Det er også opgjort, hvor mange der er faldet fra i forløbet, og hvad de
typiske frafaldsårsager er. Endelig er det blevet belyst, hvorvidt borgeren er kommet i ordinært job eller uddannelse, revalidering, løntilskud mv.
Det er resultater, der knytter sig specifikt til effekter. Men projektet har også skabt
andre resultater, som har et bredere sigte. Det er resultater, der styrker de deltagende virksomheders organisatoriske kompetencer og faglighed.
Arbejdet med et bestemt kvalitetskoncept og herunder udvikling af programteorier, indikatorsystem og progressionsmålingsværktøj har udfordret beskæftigelsesmedarbejdernes forhåndsforståelse af, hvad der virker for hvem i indsatsen og
hvorfor. Forskningsbaseret viden, egne undersøgelser og analyser er bragt i spil
med praksis for at opdyrke begrundede forestillinger om, hvad virksomme mekanismer i indsatser kan være.
Arbejdet med udvikling af indikatorer har også udfordret beskæftigelsesmedarbejdernes faglighed, da de skulle udforme og skærpe formuleringer om forskellige
niveauer fx sociale kompetencer. Det betyder, at der er blevet arbejdet dybdegående med, hvad forskellige kompetenceområder indeholder, og hvilke tegn der
skal kigges efter hos borgeren for at kunne vurdere borgerens kompetenceniveau.
Der har været sat fokus på, hvilke effekter der kan forventes af et forløb, men også
på hvad det er, der gør, at vi kan forvente, at effekterne kan nås. Det har betydet
udvikling af faglige teorier, men også udvikling af et fælles fagligt sprog om tilgange, metoder, virkninger, indikatorer og slutmål. Det har givet en stor værdi i
flere af de deltagende virksomheder, at der er udviklet fælles forståelser og måder
at tale om borgerprogression og forløbsindhold på. På mange måder har projektet
været med til at igangsætte en diskussion af, hvad der kan ligge i en beskæftigelsesfaglighed!
I rapporten kan du læse meget mere om projektets resultater, det kvalitetskoncept
der er blevet udviklet, hvad det vil sige at arbejde med programteori og indikatorer og progressionsmålingsværktøjet.
2
2. Kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen – hvordan?
2.1 Projektets formål
Det overordnede formål med projektet er at kvalitetssikre beskæftigelsesindsatsen
for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. I dag opgøres effekter af aktivering ofte
som selvforsørgelsesgrad før og efter aktivering og ændring i matchgruppekategori. For ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er der en lang række trædesten til at
komme ind på arbejdsmarkedet. Når ikke-arbejdsmarkedsparate borgere kommer i
aktivering, sker det ofte med det formål at forbedre deres jobchancer på længere
sigt via forbedring af en række kompetencer og mestringsevner. Et aktiveringsforløb kan derfor ikke alene måles på, om det er lykkedes at få borgerne i job eller
uddannelse, idet et forløb mange gange har til formål at bane vejen for dette, men
hvor det ikke er jobeffekten, der altid er afgørende i første omgang.
Hvis aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere skal vurderes,
kan det derfor være relevant at se på, hvorvidt et aktiveringsforløb har forbedret
borgernes job- og uddannelseschancer ved at styrke forskellige relevante kompetencer.
Jobcentre og beskæftigelsesforvaltninger kan i dag ikke på systematisk vis se, om
ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har profiteret af aktiveringsforløb. Der er
mange steder kun mulighed for at vurdere dette ved at se på de løbende statusdokumenter, der udarbejdes i forbindelse med en borgers forløb – nogle steder kaldet
progressionsrapporter. Sådanne dokumenter og rapporter er svære at sammenligne
på tværs af borgere og aktiveringsforløb – ligesom det kræver mange ressourcer at
gå et sådant materiale igennem for at kunne sammenligne på tværs og danne sig et
indtryk af, hvilke forløb der er gode til at skabe hvilke effekter, og hvilke forløb
der ikke synes at skabe progression for borgeren.
For at kvalitetssikre indsatsen overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, har
intentionen i dette projekt været at udvikle, afprøve og implementere et progressionsmålingsværktøj, der kan måle borgernes progression på en række parametre,
der kan spille ind på deres arbejdsmarkedsparathed.
Derudover har formålet været at stille skarpt på en beskæftigelsesfaglighed i forhold til at have et fælles sprog for at kunne vurdere progression for borgere på en
række parametre, at kunne formulere klare mål med indsatsen, og hvad den forventes at føre til, og hvordan mål og intentioner med indsatsen kan nås.
Projektet har samlet set opnået erfaringer med at arbejde med kvalitetssikring af
beskæftigelsesindsatsen i bred forstand (altså hvordan kan man arbejde med kvalitetssikring, hvad indebærer og kræver det), men også i mere smal forstand (måling
af borgernes progression gennem deltagelse i et aktiveringsforløb).
De vigtigste resultater fra projektet vil blive præsenteret i denne rapport.
3
2.2 Projektets tilrettelæggelse
Projektet startede i foråret 2008 og afsluttes i efteråret 2010.
Det er finansieret via midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Den erhvervsdrivende Fond Væksthuset.
Projektet har været opdelt i fire faser, som ses i nedenstående figur. I den første
fase er der udviklet programteorier, indikatorsystem samt elektronisk progressionsværktøj og tilhørende vejledning. Dette er foregået ved fælles konferencer
samt videreudvikling i de deltagende virksomheder. Hver virksomhed har udviklet
en eller flere programteorier for forskellige forløb. Der er i fællesskab arbejdet
med udvikling af et indikatorsystem, som indeholder skalamål for forskellige områder, der er relevante for at vurdere en borgers progression i forhold til at nå tættere på at kunne få job eller påbegynde en uddannelse.
Figur 2.1: Projektets faser
Faser i projektet
Udvikling
Udvikle programteorier, indikatorsystem og elektronisk
progressionsværktøj
Test og tilpasning
Test af progressionsværktøj, indikatorsystem og programteori
Implementering og dataindsamling
Gennemførelse af målinger og implementering af
kvalitetssikringskoncept
Analyse og formidling
Dataanalyse og formidling af projektets resultater
April 2008 –
august 2008
August 2008 –
forår 2009
Forår 2009 –
april 2010
April 2010oktober 2010
Kilde: New Insight A/S
I fase 2 er progressionsværktøjet, indikatorsystemet og programteorierne blevet
afprøvet ved hjælp af en pilottest, hvor de deltagende virksomheder skulle indtaste
målinger for et bestemt antal borgere, og hvor de deltagende virksomheder har
skullet vurdere holdbarheden af de udviklede programteorier. Som afslutning på
pilottestfasen er programteorier, indikatorsystemet og progressionsværktøjet blevet justeret. Fase 3 har bestået af gennemførelse af målinger i alle de deltagende
virksomheder for et udvalgt borgerudsnit samt implementering af et kvalitetsudviklingskoncept i afgrænsede dele af de deltagende virksomheder. I fase 4 er de
indsamlede data blevet analyseret, og projektets resultater blevet formidlet.
4
Gennem hele perioden er der arbejdet både på tværs af de deltagende virksomheder ved fælles konferencer og workshops og internt i de deltagende virksomheder.
Det har betydet, at der gennem projektperioden har været mange fælles refleksioner af, hvilke parametre det er relevant at måle på, hvordan der kan måles via en
kvantitativ dataindsamlingsmetode på områder, der normalt vurderes kvalitativt,
og hvilke aspekter der er afgørende for at skabe progression på en række parametre for borgerne.
Til støtte for disse løbende refleksioner er der udarbejdet en række analyser, der
beror på eksisterende undersøgelser af effekter af aktiveringsindsatser og god
praksis på feltet. Derudover er der foretaget selvstændig dataindsamling på eksempelvis arbejdsgiveres vurdering af, hvad de betragter som afgørende for, at de
vil ansætte borgere med forskellige problemstillinger, samt borgerinterviews om
afgørende aspekter i aktiveringsindsatsen, der kan hjælpe borgerne på vej til at få
job.
2.3 Projektets deltagere
Seks virksomheder har deltaget i projektet. Der har været en ligelig fordeling mellem private og offentlige virksomheder, idet tre private leverandører i beskæftigelsesindsatsen og tre offentlige leverandører har deltaget.
Disse virksomheder har deltaget i projektet:
•
•
•
•
•
•
Væksthuset, Afdelinger i København og Roskilde
Integro, Afdelinger i Fredericia og Helsingør
Beskæftigelsescenter for Afklaring og Beskæftigelse (CAB), København
Reva Trollesbro, Hillerød
Springbræt, København
Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR), Randers
New Insight har deltaget i projektet med procesfacilitering, udviklingsarbejde,
analysearbejde samt evaluering af projektet.
2.4 Projektets tilgang
Tilgangen i projektet er baseret på det tofoldige mål om at måle effekter af aktiveringsindsatsen og at forstå, hvorfor nogle givne effekter kommer ud af en given
indsats. Projektet læner sig op ad virkningsevalueringstilgangen, som netop kan
anvendes, hvis man er interesseret i, hvorfor og hvordan en given indsats virker,
og under hvilke betingelser en indsats kan føre til bestemte resultater.1
For at komme nærmere en besvarelse af sådanne spørgsmål har det været nødvendigt at sætte klare mål op for indsatsen og opstille programteorier (praksisteorier)
for, hvordan disse mål i indsatsen kan nås, og hvilke redskaber og metoder der
antages at være de rette for at kunne nå målet. Næste skridt var at udvikle indikatorer for, hvordan vi kunne se, om indsatsen førte til de forventede resultater, og
derefter at gennemføre en evaluering af programteorierne.
1
Se Peter Dahler-Larsen m.fl. (2003): Nye veje i Evaluering for uddybning af virkningsevaluering.
5
Projektet har i den forbindelse udviklet et bestemt koncept for kvalitetssikring,
som er skitseret i nedenstående figur.
Figur 2.2: Projektets kvalitetssikringskoncept og faser heri
Kvalitetscirklen
Korrigering
Justering og
tilpasning af mål og
indsatser
Mål for
indsatsen
Hvordan når vi
målene for
indsatsen, og hvilke
redskaber og
metoder skal vi
anvende?
Kvalitetssikring
af
beskæftigelsesindsatsen
Hvad kan vi lære af
indsatsen og
resultaterne?
Programteori
Hvordan kan vi
måle på den indsats,
vi forventer virker?
Virkningsevaluering
Indikatorer
Virker indsatsen
efter hensigten?
Hvilke resultater er
der af indsatsen?
Dataindsamling
Kilde: New Insight A/S
De deltagende virksomheder i projektet har arbejdet i flere omgange med udvikling af programteorier, indikatorer og evaluering. De har således været cirklen
rundt et par gange, som hver gang har betydet skærpelser og præciseringer og til
tider forkastelse af dele af programteorierne og indikatorer. Det er sket i den første
udviklingsfase, hvor virksomhederne gennemgik en pilottestfase, hvor programteorier, indikatorer og det konkrete progressionsværktøj blev afprøvet og revideret.
Efter pilottestfasen gennemgik virksomhederne igen alle elementer i kvalitetsudviklingsmodellen, og i dag står vi med et resultat, som igen giver anledning til at
”besøge” de enkelte elementer og faser, da der ofte sker ændringer i kontekstbetingelser, målgruppesammensætning, ressourcetildeling mv., som alt sammen betyder, at forløbene til stadighed må udvikles og fornys efter nye betingelser.
Det betyder også, at det er vanskeligt at holde bestemte faktorer konstante, som vi
gerne vil, når vi skal vurdere, hvorfor en given indsats fører til bestemte resultater.
Men det er omvendt en udfordring, der altid vil være til stede – og særligt indenfor beskæftigelsesområdet. Derfor er det også et vilkår, at cirklen aldrig slutter –
det vil altid være relevant at se på, hvorvidt bestemte forhold i indsatsen vil ændre
sig på væsentlige områder, og derfor også give refleksioner over, hvorvidt der er
grund til at ændre og justere på indsatsen.
6
2.5 Hvad er en programteori?
Et vigtigt arbejdsredskab gennem hele projektet har været programteori. Men
hvad er en programteori? Det er tydeliggjorte, eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. Altså en begrundet forestilling om, at hvis
en indsats tilrettelægges på en bestemt måde med et bestemt indhold, så vil indsatsen resultere i en række bestemte resultater.
I en sådan antagelse eller forestilling
vil der altid være en række forhold,
der tages for givet. Eksempelvis at det
er en indsats, der er beregnet på en
bestemt målgruppe, at de krævede
ressourcer er til stede på de rette tidspunkter, og at medarbejderne eksempelvis mestrer de tilgange og metoder,
der påtænkes at bringes i spil.
Hvad er en programteori?
•
•
•
Tydeliggjorte, eksplicitte forestillinger
om, hvorfor og hvordan en given indsats
virker.
En begrundet forestilling/forklaring på,
hvordan en indsats kan omsættes til konkrete resultater.
En virkningsforestilling om: Hvad virker
for hvem, hvordan og under hvilke betingelser?
I projektet er der blevet arbejdet meget grundigt med hele programteoriudviklingen. Og de udviklede programteorier er ret detaljerede omkring, hvilken målgruppe indsatsen retter sig
imod, hvilke forhold der betragtes som afgørende for, at indsatsen kan forløbe
som forventet, hvilke præstationer borgerne forventes at skulle levere, og hvilke
virkninger og sluteffekter der forventes at komme ud af indsatsen.
Peter Dahler-Larsen m.fl. (2003): Nye veje i Evaluering
2.5.1 Indbyggede moderatorer i programteorien
I forbindelse med udvikling af programteorier, er der blevet arbejdet med begrebet
moderatorer. En moderator er forhold, der øver indflydelse på sammenhængen
mellem andre variable – dvs. at en moderator er bestemmende for, om en bestemt
kausalkæde holder eller ej.2
Ved at indbygge moderatorer i programteorien styrkes forklaringskraften, idet de kan være kernen eller forbindelsen mellem indsats og effekt.
Hvad er en moderator?
•
•
En moderator påvirker selve sammenhængen mellem de udvalgte variable.
En moderator angiver hvilke forhold, der
antages at være afgørende for, om der
fremkommer den virkning, der antages at
komme ud fra en given indsats.
Hvis en indsats ikke virker som intenderet, er det gode spørgsmål, om
det er programteorien der ikke holder,
eller om der er tale om en implemenPeter Dahler-Larsen m.fl. (2003): Nye veje i Evaluering
teringsfejl. Det er to væsensforskellige forklaringer. Ved at operere med
moderatorer, kan vi komme nærmere på en afklaring af dette.
Eksempelvis opererer nogle af de deltagende virksomheder med, at praktik øger
borgernes faglige og sociale kompetencer. Men vi ved også, at praktik ikke altid
vil have den effekt – vi kan derfor have en begrundet antagelse om, at der er nogle
forhold, der skal være til stede for at øge sandsynligheden for, at praktik bevirker,
at borgerens faglige og sociale kompetencer øges. I den forbindelse har nogle af
2
Se Peter Dahler-Larsen m.fl. (2003) for uddybning af moderatorer.
7
de deltagende virksomheder opereret med moderatorer for praktikforløbet som
eksempelvis er, at der skal indgås en klar aftale på forhånd mellem arbejdsgiver
og borger om formålet og indholdet i praktikken, der skal være en tæt opfølgning
af praktikforløbet mv.
Det udviklede måleredskab måler på, om de pågældende moderatorer har været til
stede eller ej – netop for at kunne undersøge, om de forhold, der antages at være
afgørende for, at den givne indsats fører til det forventede resultat, er til stede.
Det at arbejde med moderatorer skærper fagligheden og opmærksomheden på,
hvad de virksomme mekanismer i indsatsen er.
2.5.2 Hvad bygger de udviklede programteorier på?
Hver deltagende virksomhed har udarbejdet en programteori for det eller de forløb, som de ville undersøge nærmere og måle effekter på.
De deltagende virksomheder har arbejdet med en række forskellige input i forbindelse med udviklingen af programteori. Disse er:
•
•
•
•
•
Beskæftigelsesmedarbejdernes erfaring og faglighed
Eksisterende undersøgelser indenfor beskæftigelsesområdet om virksomme
mekanismer og god praksis
Arbejdsgivervurdering af hvilke kompetencer der vægtes i ufaglærte jobs
Borgerinterviews om hvad de vurderer som afgørende for at komme i
job/tættere på job
Workshops.
Beskæftigelsesmedarbejderne har som udgangspunkt trukket på praksis i forbindelse med, at de skulle formulere deres antagelser om, hvordan og hvilken indsats
der kan føre til et bestemt resultat. Denne praksisviden er til stadighed blevet udfordret ved at indsamle og bearbejde forskningsmæssig viden samt egen dataindsamling i form af arbejdsgiver- og borgerinterviews. Dette er gjort for at skabe et
så solidt vidensgrundlag som muligt og for at udfordre de praksisorienterede antagelser.
Der er derved arbejdet med en vekselvirkning mellem praksisviden og forskningsbaseret viden gennem programteoriarbejdet.
2.5.3 Systematikken i en programteori
Der er udarbejdet i alt ti programteorier i de seks deltagende virksomheder. Det
skyldes, at flere af virksomhederne har haft mere end et forløb med i undersøgelsen.
Programteorierne er struktureret efter en række bestemte temaer, der skulle udfyldes. Systematikken er præsenteret i nedenstående figur.
8
Figur 2.3: Elementer i programteori
Elementer i programteori
Indsats
Eks. forløb for
borgere med
misbrug og
psykiske
problemer
Delindsats(er)
Eks.
Minerydning
Besøg på
arbejdspladser
Praktikophold
Præstation
Fremmøde
Deltagelse i de
forskellige
aktiviteter
Effekt/virkning
Hverdagsmestringskompetencer
Sociale kompetencer
Faglige kompetencer
Slutmål
Afklaring af jobmuligheder
Øget motivation
Fokus på job i
stedet for helbredsproblemer
Moderatorer for sammenhænge
mellem delindsatser, præstationer og
effekt/slutmål.
Eksempelvis: Klar praktikaftale,
systematisk opfølgning, at
medarbejder mestrer en anerkendende
tilgang til borger mv.
Indikatorer
Kilde: New Insight A/S
Figuren viser den systematik og de elementer, der er inkorporeret i programteorien. De endelige programteorier er noget mere omfattende, end det der er illustreret her.
Der er udviklet skemaer til programteoriarbejdet, som hver virksomhed har arbejdet dybdegående med. I disse skemaer er målgruppen og forløbslængden beskrevet, der er arbejdet i dybden med forskellige delindsatser og indholdet i disse. Det
er udfoldet, hvad der forventes, at borgeren præsterer (fremmøde og deltagelse i
forskellige aktiviteter), hvilke specifikke virkninger der forventes at komme ud af
hver delindsats, og der er angivet, hvilke slutmål der forventes og stræbes efter.
Derudover indeholder skemaerne over programteorierne også, hvilke indikatorer
der vil blive målt på. Der er udviklet indikatorer for både virkninger og slutmål,
ligesom der er arbejdet med indikatorer for moderatorer og præstationer. Derved
får vi indikationer på, om delindsatser er gennemført som forventet, om borger har
deltaget i de forventede aktiviteter samt om moderatorerne har været til stede.
Endelig er der angivet, hvilke datakilder der skal bruges til de forskellige indikatorer. Det kan eksempelvis være samtaler med borger, observationer af borger, arbejdsgivervurderinger, kollegers vurderinger, svar fra testværktøjer mv.
2.6 Udvikling af indikatorsystem
En indikator indikerer, om det ønskede mål er opnået. Det betyder, at en indikator
ikke altid kan sige 100 pct., om et givet mål er opnået – men det er det bedste
bud/indikation på, om resultatet er nået og om den ønskede ændring er indtrådt.
9
Det betyder også, at indikatorer kan være mere eller mindre eksakte. Hvis der ønskes viden om, hvorvidt en person er kommet i job eller ej, så vil vi kunne opstille
en forholdsvis præcis indikator for dette – har personen fået job eller ej. Hvis vi
derimod ønsker at blive klogere på, hvorvidt nogle faglige eller sociale kompetencer er blevet styrket, så kan vi blive tvunget til at opstille nogle mindre eksakte
indikatorer for dette, med mindre vi har nogle testredskaber, der præcist kan kortlægge kompetenceniveauer. I projektet har vi arbejdet med tre typer af indikatorer.
Tabel 2.1: Anvendte indikatortyper
Indikatortype
Hvilken viden giver indikator?
Implementeringsindikatorer Giver viden om hvorvidt forløbet følger den plan, der er lagt, og om de metoder og
tilgange der forudsættes afgørende for, at forløbet skaber de forventede resultater, er anvendt.
Indikatorer, der belyser om medarbejder har gjort, som programteorien foreskriver, og om borger har haft et acceptabelt fremmøde og har deltaget i de forventede aktiviteter
Virkningsindikatorer
Giver viden om de umiddelbare resultater for målgruppen i programmet. Eksempelvis:
Forbedrede kompetencer
Forbedret mestringsstrategi
Øget indsigt i egne evner og kvalifikationer
Større tiltro til på at få et arbejde mv.
Slutmålsindikatorer
Giver viden om de umiddelbare resultater, der er kommet ud af det givne program. Eksempelvis om borger er kommet i job, påbegyndt uddannelse, ændring i
matchkategori, indstilling til førtidspension, sygemeldinger mv.
Kilde: New Insight A/S
Implementeringsindikatorerne har været forskellige fra programteori til programteori, da det har været forskellige forløb og forskellige metoder og tilgange, der
har været anvendt. Indikatorerne er udviklet af de deltagende virksomheder selv
på baggrund af, hvilke forhold de ønskede undersøgt. Implementeringsindikatorerne er anvendt løbende gennem alle målinger,
Slutmålsindikatorer er kendetegnet ved, at de indfanger borgernes arbejdsmarkedstilknytning umiddelbart efter endt aktivering på en række gængse parametre
såsom job, uddannelsestilknytning mv. Slutmålsindikatorerne er kun besvaret en
gang i løbet af et borgerforløb – nemlig ved slutmålingen. De deltagende virksomheder har overvejende anvendt de samme slutmålsindikatorer.
Virkningsindikatorerne er indikatorer, der siger noget om, hvilke kompetencer,
orienteringer og selvforståelser borgerne har, og ændringer i disse over tid i aktiveringsforløbet. Der er målt på disse gennem alle målinger, hvilket giver mulighed for at se på eventuelle ændringer i disse. Virkningsindikatorerne har varieret
fra programteori til programteori, men der er flere gengangere mellem de deltagende virksomheder. Dette har været tilstræbt i det omfang, det var meningsfuldt
for virksomheder og den konkrete programteori, da det giver mulighed for sammenligninger på tværs af programteorier.
Det er netop virkningsindikatorerne, der er projektets flagskib, idet det er disse,
der er udviklet til at kunne sige noget om, hvilken udvikling borgerne gennemgår i
aktiveringsforløbene, og dermed om borgerne profiterer af aktiveringsforløbene.
Udviklingen af virkningsindikatorerne er foregået via konferencer og workshops,
hvor der blev taget udgangspunkt i dialogguidens fem elementer: 1) faglige og
praktiske kompetencer, 2) personlige og sociale kompetencer, 3) økonomi og netværk, 4) helbred og 5) eget arbejdsmarkedsperspektiv. Der er kommet flere elementer til ud over disse. Derudover er der arbejdet med at udvikle indikatorer for
de pågældende områder, der kan sige noget om:
10
•
•
•
Borgerens status på de forskellige punkter
I hvor høj grad de forskellige elementer er afklaret
Borgerens mestringsevne i forhold til forskellige problemstillinger.
Der er arbejdet med at skabe et nuanceret datagrundlag for vurderingen af disse
aspekter. Det har betydet udvikling af indikatorer, der har haft et forskelligartet
datagrundlag som baggrund for besvarelse. Eksempelvis:
•
•
•
•
Faglig vurdering foretaget af beskæftigelsesmedarbejdere (baseret på samtale,
observation, undervisningsaktiviteter, praktikforløb mv.)
Borgerens egen vurdering
Arbejdsgivervurdering
Resultater fra testværktøjer3
Resultatet af dette arbejde kan ses i bilag 1, hvor de udviklede indikatorer er præsenteret. Det er et omfattende materiale, og skal ses som projektets bruttoliste over
udviklede virknings- og slutmålsindikatorer.
Den store udfordring i dette arbejde har været at omsætte kvalitative vurderinger
til kvantificerbare mål. Der er således udviklet skalamål for de forskellige indikatorer. Indikatorer for beskæftigelsesmedarbejdervurderinger bliver besvaret på en
5-skala, hvor hvert skalatrin er udfoldet i forhold til, hvad skalatrinnet er udtryk
for, og hvad der adskiller et skalatrin fra det næste mv.
Borgervurderinger og arbejdsgivervurderinger skal besvares på en 10-skala, og
her er det kun yderpolerne, der er defineret ud fra princippet om, at det skal være
let at gå til. En 10-skala er kendetegnet ved, at den ikke er så præcis, og den beror
på en intervaltænkning, hvor det ikke er så afgørende, om man sætter sit kryds i
eksempelvis skalatrin 2 eller 3. Der er større krav til dette i 5-skalaen.
Samlet set kan virkningsindikatorerne måle borgernes:
•
•
•
•
•
•
•
•
Motivation
Arbejdsidentitet
Afklaring af beskæftigelsesperspektiv
Faglige, sociale og personlige kompetencer
Afklaring af helbredsmæssig situation
Mestring af helbred og hverdagsmestring
Borgerens self efficacy
Relationsdannelse og tillid til forløbet
2.7 Elektronisk progressionsværktøj
Der er udviklet et elektronisk progressionsværktøj til måling af de centrale elementer i programteorierne. Det spænder over de tre forskellige indikatortyper og
indholdsmæssigt derfor over måling af moderatorer, borgerpræstationer, virkninger og slutmål.
3
Disse har udelukkende været anvendt på forløb, der har arbejdet med sundhedsfremme i kombination med
beskæftigelsesfremme.
11
Progressionsredskabet er opbygget således, at der foretages mindst tre målinger.
De fleste de deltagende virksomheder har foretaget fire målinger i løbet af et borgerforløb, så der er foretaget en startmåling, mellemliggende målinger og en slutmåling.
Visuelt kan det illustreres som i følgende figur:
Figur 2.4: Eksempel på fordeling af målinger
Forløb A
Relationsdannelse
”Minerydning”
Startmåling
Afklaringsfase
Måling
2
Træningsfase
Måling
3
Slutmåling
Kilde: New Insight A/S
Den systematik gør det netop muligt at måle, hvilken udvikling borgeren gennemgår på de forskellige parametre, idet der måles for hver enkelt borger. Derfor bliver det muligt at vurdere, hvorvidt der sker en progression, regression eller det er
status quo på de forskellige parametre.
2.8 Projektets erfaringer med kvalitetssikring
Hele arbejdet med at udvikle programteorier og indikatorer har betydet, at de deltagende virksomheder har indhentet erfaringer med en systematisk måde at planlægge, implementere og evaluere indsatser på.
Det er i høj grad kvalitetssikringskonceptet, der har skabt en merværdi for de deltagende virksomheder, og som har betydet øget refleksion og synliggørelse af,
hvad indsatsen går ud på, og hvad der kommer ud af den.
2.8.1 Hvilken værdi har kvalitetssikringsarbejdet skabt i organisationerne?
Kvalitetssikringsarbejdet har bidraget til at skabe fælles refleksion på tværs af og
internt i de deltagende virksomheder om formål, indhold, metoder og tilgange,
hvordan udvikling af en borgers kompetencer kan identificeres, og hvordan en
evaluering af indsatsen kan virke tilbage på tilrettelæggelse og justering af forløbet.
12
De vigtigste erfaringer fra projektet er præsenteret i tekstboksen.
Kvalitetssikringsarbejdet har bidraget til:
•
•
•
•
•
•
At styrke et fælles fagligt sprog (diskussion af tilgange, metoder, virkninger, slutmål og
indikatorer – herunder styrke en faglighed om borgerprogression)
Udvikling af faglige teorier for hvad virker for hvem, hvordan og hvorfor?
At skabe fokus på effekt og resultater i lige så høj grad som på processen
At skabe klar styring i et forløb på, hvad de vigtigste elementer er, og hvordan der bør
arbejdes
At anvende programteoritænkningen som planlægnings-, implementerings- og evalueringsredskab – det skaber større overblik og klarhed for både medarbejder og borger med
formål, forløb og resultat
At synliggøre hvad kunden (jobcenteret) kan forvente af et forløb – styrkelse af kunderelationen.
Kilde: New Insight A/S
Projektet har til stadighed sat spørgsmålstegn ved den forhåndsforståelse, beskæftigelsesmedarbejdere har haft af, hvad der virker for hvem, hvordan det virker og
hvorfor. Det er sket via den før skitserede vekselvirkende proces mellem at bringe
forskningsbaseret viden i spil med beskæftigelsesmedarbejdernes erfaringer. Det
har betydet, at der er blevet ”gravet dybt i” i den faglighed, der er bragt i spil i
projektet, og vi er kommet bag om mange af de umiddelbare antagelser om virksomme mekanismer. Vi er gået fra at tale om ”fornemmelser” af noget til at tale
om begrundede forestillinger.
Når der arbejdes med et design, der har fokus på indhold, metoder og tilgange,
virkninger der forventes af komme ud af en indsats samt slutmål for indsatsen,
skabes der uundgåeligt et fokus i praksis på de forhold, der identificeres som virksomme og vigtige.
Ledelsesperspektiv på kvalitetssikringsarbejdet
Progressionsværktøjet indfanger, hvorvidt beskæftigelsesmedarbejderne har gjort
brug af forskellige tilgange og metoder. Det skaber i implementeringen uundgåeligt et fokus på selvsamme forhold, som der måles på. På den måde bliver værktøjet også styrende for, hvordan beskæftigelsesmedarbejderne arbejder. Det har flere
af de deltagende virksomheder oplevet som positivt, idet det skaber et klart fokus i
praksis for, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. På den måde er kvalitetssikringsarbejdet også et styringsredskab.
Team- og medarbejderperspektiv på kvalitetssikringsarbejdet
Det at skulle registrere, hvordan en borgers kompetencer mv. er på forskellige
tidspunkter i et forløb, skaber derudover fokus på, hvilke tegn der skal ses efter
for at kunne foretage de pågældende målinger. Det giver mulighed for faglig refleksion i et team (eller blandt medarbejdere på tværs af teams) af, hvordan sådanne vurderinger kan foretages, hvilke tegn hos borgeren der skal ses efter, og
hvordan der kan foretages en faglig vurdering, der beror på tilstrækkeligt grundlag.
Hvilken viden skal en medarbejder have for at kunne foretage en faglig vurdering,
og hvordan indhentes denne viden, er spørgsmål, der er blevet arbejdet med.
13
Medarbejder- og borgerperspektiv på kvalitetssikringsarbejdet
Flere af de deltagende virksomheder har gode erfaringer med, at udvikling af programteori skaber overblik over forløbet og virker positivt tilbage på den dialog,
medarbejder har med borger om, hvad der skal ske i forløbet, og hvad der forventes at komme ud af det.
Derudover har nogle af de deltagende virksomheder positive erfaringer med at
udvikle dialogredskaber i forbindelse med, at borgeren skal vurdere forskellige
forhold. Det skaber indsigt i, hvordan borgeren opfatter sig selv, og hvilke kompetencer og fokuspunkter der skal arbejdes med i det videre forløb. I og med at denne dialog er understøttet af progressionsværktøjets målinger sker der en synliggørelse af disse forhold for både borger og medarbejder – ligesom der er mulighed
for at skabe en fælles forståelse af borgerens styrker og udviklingsmuligheder.
Kundeperspektiv på kvalitetssikringsarbejdet
Flere de deltagende virksomheder peger på, at programteori kan anvendes til at
forbedre dialogen mellem jobcentre og leverandører/andre aktører. Det skyldes, at
programteorien på overskuelig vis kan synliggøre, hvilke virkninger der kan
komme ud af det givne forløb, og hvilke slutmål, der forventes at indtræffe for
borgeren. I og med at der bliver målt systematisk på dette gennem forløbet, skaber
det mulighed for at synliggøre for jobcentret, hvad forløbet samlet set har skabt af
resultater for de borgere, som har deltaget.
Kvalitetssikring i planlægning, implementering og evaluering
Samlet set har kvalitetssikringskonceptet skabt forbedrede muligheder for at planlægge og implementere et forløb ud fra nogle begrundede forestillinger om, hvad
der er væsentligt, at forløbet indeholder, hvilke metoder og tilgange der skal anvendes, og hvad medarbejderne skal have fokus på, når de skal vurdere, hvorvidt
en borger profiterer af en given indsats. Samtidig står det også klart, hvordan indsatsen bliver evalueret – og det kan virke fremmende for et medarbejderfokus på
bestemte forhold. Følgende oversigt sammenfatter, hvilken værdi kvalitetskonceptet kan skabe i en planlægnings-, implementerings- og evalueringsfase.
Tabel 2.2: Hvad kan programteori bruges til i forskellige faser?
Fase
Planlægningsfase
Værdi
•
Kan anvendes i planlægning af indsatsen overfor den enkelte borger
•
Kan anvendes som planlægning i et team eksempelvis til at indramme et forløb
tidsmæssigt og tydeliggøre ”workflows”. Kan omsættes til tjeklister, dialogguides
og -værktøjer.
•
Kan anvendes som planlægningsværktøj i organisationen. Tydeliggør ressourceforbrug, ansvars- og opgavefordelinger. Synliggør hvad der kræves, hvis indsatsen skal føre til det forventede resultat fx forhold ml. hold og individuel vejledning/undervisning, fysiske rammer, mandskabsressourcer og –kompetencer
Sikre fokus på det væsentlige i indsatsen
Implementeringsfase •
•
Sikrer fælles sprog og fælles retning
•
Rutiner kan implementeres hurtigere, da arbejdsgange er angivet
•
Checkliste på hvad der skal arbejdes med og sikres undervejs (fx ifm. praktikaftaler)
•
Bringe klarhed over, om ”vi gør det, vi siger, vi gør”
Evalueringsfase
•
Øge viden om hvad der virker og danne baggrund for justeringer
•
Bygge bro ml. videnskabelig teori og praksisviden, kvantitative og kvalitative metoder og appellerer derfor til forskellige læringstyper
•
Skaber læring hos beskæftigelsesmedarbejdere
•
Kan anvendes til løbende evaluering og refleksion ift. indsatsen
Kilde: New Insight A/S
14
2.8.2 Afgørende forhold for kvalitetssikringsarbejdet
Hvis kvalitetssikringsarbejdet skal skabe den ovennævnte værdi for de deltagende
virksomheder, er der nogle forhold, der virker fremmende for denne læring. Virksomhederne har arbejdet forskelligt med kvalitetskonceptet og har derfor også haft
forskellige betingelser for at skabe læring i organisationen.
Erfaringerne fra projektet peger på, at følgende forhold er afgørende for, at kvalitetssikringskonceptet kan skabe organisatorisk læring. Disse er:
•
•
•
•
•
Ledelsesmæssigt fokus
Medarbejderinvolvering, -indstilling og -ejerskab
Omskiftelig kontekst skal kunne håndteres og betydning heraf skal inkorporeres i programteorien
Implementering kræver stadigt ledelses- og medarbejderfokus og udpegning
af ansvarlige
Ressourcer til udviklingsarbejdet
Det er afgørende, at der er accept på alle niveauer i organisationen af at anvende
kvalitetskonceptet – og at det giver mening helt ned på praktikerniveau. Udfordringen består derfor i, at udvikling af programteorier kobles tæt sammen med den
daglige praksis, og at programteorier ikke bliver teknokratiske svar på en mangfoldig praksis. Derimod skal programteorier gøres så operationelle, at de får værdi
på et praktikerniveau og kan anvendes som et aktivt redskab. Det kræver meningsfuldhed og en tæt kobling til en beskæftigelsesfaglighed.
Programteoriens fornemmeste opgave kan derfor være at synliggøre den beskæftigelsesfaglighed, der bringes i spil. Det kan danne grobund for en stadig diskussion
af indsatsen og de metoder og tilgange, der bringes i spil – og de betingelser der er
for at udøve beskæftigelsesfagligheden.
En vigtig lære fra projektet er, at et målesystem hurtigt kan blive for omfattende i
dets iver for at blive klogere på mange forskellige elementer. Det kan derfor anbefales, at der stræbes efter at måle på få udvalgte indikatorer.
15
3. Progressionsmålingsværktøjet – resultater og erfaringer
Projektet har udviklet et elektronisk progressionsværktøj, som er anvendt til dataindsamling. Progressionsværktøjet har indsamlet data om:
•
•
•
•
•
Baggrundsfaktorer om borger (køn, alder, civilstand, oprindelsesland,
matchgruppe, forudgående ledighedslængde og uddannelsesbaggrund)
Borgerens præstationer (deltagelse i forskellige aktiviteter, fremmøde mv.)
Moderatorer – forskellige forhold der betragtes som afgørende for, at forløbet skaber succes (om forskellige metoder er taget i brug, aftaler arbejdsgivere
mv.)
Virkninger af delindsatser (borgerens faglige, sociale og personlige kompetencer, håndtering af helbredssituation, hverdagsmestring mv.)
Slutmål for forløbet (ordinær job/udannelse, revalidering, løntilskud, mv.)
3.1 Datagrundlag
Datagrundlaget for de forskellige deltagende virksomheder er af meget varierende
kvalitet, og grundlæggende har datasættet den svaghed, at mange borgere er faldet
ud undervejs i forløbet af forskellige årsager, hvilket betyder, at validiteten i måling af borgerprogression generelt er for svag.
Nogle virksomheder har forholdsvis mange målinger, mens andre har ret få. Generelt gælder det, at virksomhederne har klart flest målinger i de første målinger,
mens antallet for alle virksomheder falder betragteligt ved de sidste målinger.
Der er mange årsager til dette. For det første er det et udtryk for, at målgruppen
kan være svær at fastholde i aktiveringsforløbene på grund af helbredsmæssige
årsager, men i nogle tilfælde også grundet start på job eller uddannelse.
For det andet har måleperioden for nogle forløb været for kort i forhold til, at nogle af forløbene er længerevarende, hvilket igen hænger sammen med målgruppens
karakteristika. I den forbindelse skal det gøres klart, at selvom projektet har været
i gang i flere år, har der været anvendt meget tid på selve udviklingsarbejdet med
programteorier og indikatorer med en indlagt pilottestfase. Der anvendes ikke data
fra pilottestfasen, da indholdet i målingerne blev væsentligt ændret efter denne
fase. De deltagende virksomheder har derudover igangsat målinger på lidt forskellige tidspunkter afhængigt af, hvornår de var klar til dette. Det er et udtryk for, at
det har været et udviklingsprojekt, hvor der har været givet tid og rum for, at virksomhederne har haft brug for udvikling i forskellige tempi.
For det tredje har det været et stort arbejde for de deltagende virksomheder at få
progressionsredskabet implementeret hos en større medarbejdergruppe, da det har
været omfattende og tidskrævende. Derfor har det kun været udvalgte medarbejdere, der har anvendt progressionsmålingsværktøjet, hvilket begrænser antallet af
målinger. En vigtig lære af projektet er derfor også, at målinger med fordel kun
17
gennemføres på virknings- og slutmål og ikke på aktiviteter, moderatorer og borgerpræstationer.
For det fjerde har nogle af forløbene været ramt af, at jobcentrene i en periode
ikke har visiteret borgere til forløbene.
For det femte har nogle forløb oplevet, at vilkårene for arbejdet har ændret sig så
meget, at de har været nødt til at udvikle helt nye programteorier sent i perioden,
hvilket har betydet, at det har været helt nye forløb, der skulle måles på, hvorfor
perioden igen har været for kort til indsamling af data.
Det har samlet set skabt en del læring i projektet om, hvordan sådanne forhold
skal håndteres, men der har været for kort tid til at rette op på datafangsten i forhold til disse udfordringer.
Det har naturligvis nogle klare konsekvenser. Det betyder, at den følgende præsentation af resultater skal tages med et stort forbehold, da der til tider er tale om
meget små datasæt. Derfor kan præsentationen mest af alt ses som en illustration
af, hvilken information et mere optimalt datasæt foretaget over længere tid af flere
aktører kan give viden om.
3.2 Antal målinger
Der er gennemført målinger fra foråret 2009 til foråret 2010. Der er stor variation
mellem de deltagende virksomheder i forhold til, hvor mange målinger der er foretaget, og hvor mange borgere der har deltaget.
Figuren nedenfor viser, hvor mange borgere, der på et eller andet tidspunkt i perioden, har fået foretaget en måling. Derudover viser tabellen, at der også er et stort
frafald blandt borgerne, som både skyldes, at nogle er kommet i job/uddannelse,
men også at nogle er stoppet i forløbet.
Figur 3.1: Antal borgere der er målt på
Borgere der har gennemført og frafaldne
300
250
200
150
100
50
0
Antal borgere der er målt på
Frafald med måling
På tværs af alle
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
På tværs af de deltagende virksomheder ser billedet således ud, i forhold til hvor
mange borgere der er foretaget målinger på.
18
Figur 3.2: Oversigt over det samlede antal borgere, der er foretaget målinger på fordelt på
virksomheder
120
100
80
60
40
20
0
Virksomhed 1 Virksomhed 2 Virksomhed 3 Virksomhed 4
Virksomhed 5 Virksomhed 6
På tværs af alle
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Her ses, at særligt én virksomhed har stået for en ret stor andel af det samlede antal borgere, der har deltaget, mens andre virksomheder kun har haft ganske få borgere med.
En ting er hvor mange borgere, der har deltaget – en anden er, hvor mange målinger der er foretaget i alt i projektet. Antallet af målinger vil overstige antallet af
borgere, da hver borger optimalt set gennem projektet skal have foretaget mindst
2-3 målinger.
Tabel 3.1: Antal fuldførte målinger, fordelt på virksomheder
Virksomhed
Virksomhed 1
Virksomhed 2
Virksomhed 3
Virksomhed 4
Virksomhed 5
Virksomhed 6
I alt
Måling 1
9
7
97
29
40
44
226
Måling 2
5
3
74
20
17
34
153
Måling 3
1
29
12
13
26
81
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
19
Måling 4
11
4
20
6
41
I alt
15
10
211
65
90
110
501
Figur 3.3: Antal målinger fordelt på fire måletidspunkter
På tværs af virksomheder
250
200
150
100
50
0
Måling 1
Måling 2
Måling 3
Måling 4
På tværs af virksomheder
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Det fremgår af figuren, at der er langt flere måling 1 og 2 end måling 3 og 4. Det
skyldes forskellige forhold, såsom at borgerne er sluttet i forløbet før måling 3 og
4.
Følgende figur illustrerer det frafald, der har været gennem forløbene på tværs af
de deltagende virksomheder – og hvornår frafaldene typisk ligger. Det skal understreges, at frafald kan være positivt betinget – at borgerne får job eller starter i
ordinær uddannelse – eller negativt i form af at borgerne holder op af andre årsager såsom helbredsproblemer.
20
Figur 3.4: Oversigt over fordeling mellem fuldførte og frafald
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Måling
1
2
3
Fuldførte
4
Ikke fuldførte*
* Ikke fuldførte dækker over både frafald og manglende udfyldelse i de pågældende målinger
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Derudover skal det påpeges, at der ved målingernes afslutning stadig var borgere,
der ikke var nået så langt i forløbet, at der var foretaget målinger på disse.
De deltagende virksomheder har registreret frafaldsårsager, og de mest udbredte
er medtaget i følgende tabel:
Tabel 3.2: Typiske frafaldsårsager. Opgjort på tværs af alle virksomheder
Frafaldsårsager
Antal
I pct. af samtlige frafaldne
(N=130)
Andre årsager1
Kunne ikke magte forløbet pga.
fysisk eller psykisk tilstand
Blev sygemeldt
Kom i ordinært arbejde
Startede i ordinær uddannelse
65
31
50
24
14
12
9
11
9
7
1
Andre årsager er eksempelvis manglende fremmøde, misbrugsproblemer, problemer i privatlivet, behandling, sprogbarrierer
mv.
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Udover andre årsager, som dækker over misbrugsproblemer, manglende fremmøde mv., er den mest udbredte frafaldsårsag, at borgeren ikke kunne magte forløbet
grundet helbredsproblemer. Det viser et billede af, at ikke-arbejdsmarkedsparate
borgere er en gruppe, der kan have svært ved at magte aktivering. Af mere positive årsager kan fremtrækkes, at nogle stopper i forløbet, grundet ordinært job eller
start på ordinær uddannelse. Ud over de her fremhævede årsager, har det været
muligt at registrere frafald i en række andre kategorier såsom barselsorlov, flyttede fra kommunen, kom i fængsel, konflikter mv., men de er ikke medtaget, da der
var et fåtal indenfor hver af disse kategorier. Det skal også fremtrækkes, at det har
været muligt at afkrydse i flere kategorier for den samme borger, da der kan være
tale om et sammenfald af flere forhold.
21
3.3 Opnår borgerne progression i aktiveringsforløbene?
Et formål i projektet har været at måle, hvorvidt borgerne opnår progression på
nogle kompetenceområder eller ej. Det er muligt, idet måleredskabet er opbygget
således, at der måles på forskellige tidspunkter i aktiveringsforløbet – netop for at
kunne se bevægelserne i borgernes udvikling på de områder, som vi var interesserede i.
Et optimalt datasæt er et, hvor alle borgere går igen i alle målinger. Det giver mulighed for at anvende de gennemsnitlige værdier på hver måling og sammenholde
disse med hinanden. Her vil det kunne aflæses, hvorvidt der gennemsnitligt set var
opnået progression eller ej.
Når vi ser på de gennemsnitlige værdier i de enkelte målinger, er tendensen, at
den gennemsnitlige score i de sidste målinger er højere end i de første målinger.
Det tyder på, at der sker en progression gennem forløbet. Det gør sig dog ikke
gældende i alle tilfælde, men det er en hovedtendens i datamaterialet. Nedenfor er
der vist eksempler på dette. Her har vi udvalgt nogle indikatorer, som alle de deltagende virksomheder har benyttet. Det er indikatorer, som beskæftigelsesmedarbejdere har skullet besvare og er derfor udtryk for medarbejdernes faglige vurderinger af borgerne. De er besvaret ud fra en 5-skala, hvor 5 er den højeste værdi.
Figur 3.6: Borgerens motivation
Gennemsnitsværdier i de enkelte målinger
Figur 3.5: Borgerens afklaring til job
Gennemsnitsværdier i de enkelte målinger
Point
5
Point
5
4
4
3
3
2
2
1
1
1
2
3
4
Måling
Alle virksomheder
1
2
3
Alle virksomheder
4
Måling
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
22
Figur 3.8: Borgerens faglige kompetencer
Gennemsnitsværdier i de enkelte målinger
Figur 3.7: Borgerens sociale kompetencer
Gennemsnitsværdier i de enkelte målinger
Point
5
Point
5
4
4
3
3
2
2
1
1
1
2
3
4
Alle virksomheder
1
Måling
2
3
Alle virksomheder
4
Måling
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Ser vi på nogle eksempler fra målinger, som er besvaret af borgerne selv, ses den
samme tendens, men dog med variationer. Disse målinger kan ses som udtryk for
borgernes udvikling i forhold til ”self efficacy” – dvs. deres tiltro til egne evner og
kompetencer samt tro på fremtiden. Borger har besvaret på en 10-skala, hvor 10 er
højeste værdi.
Figur 3.10: Borgervurdering af faglige kvalifikationer
Gennemsnitsværdier i enkelte målinger
Figur 3.9: Tro på at få et job
Gennemsnitsværdier i de enkelte målinger
Point
10
Point
10
9
9
8
8
7
7
6
5
6
4
3
4
2
1
2
5
3
1
1
2
3
Alle virksomheder
4
Måling
1
2
3
4
Måling
Alle virksomheder
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Her ses et lidt overraskende billede af, at borgernes tro på at få et arbejde er størst
i måling 2 og 3, og hvor den er lavest i måling 4, som ligger ved afslutning i forløbet. Hvad angår borgervurderinger af sociale og faglige kompetencer, er tendensen, at der overordnet sker en progression fra start til slut.
23
Disse resultater skal imidlertid tages
med en lang række forbehold. Problemet med kun at se på gennemsnitsværdier i de enkelte målinger og foretage
en sammenligning mellem de forskellige målinger er, at projektets datamateriale ikke er konsistent. Det betyder, at
det ikke nødvendigvis er de samme
borgere, der er i måling 1 som i måling
2 etc.
Figur 3.11: Borgervurdering af sociale kompetencer
Gennemsnitsværdier i de enkelte målinger
Point
10
9
8
7
6
5
4
3
2
Derfor kan vi få et mere nøjagtigt billede af progression, hvis vi udelukken1
2
3
4
Måling
de ser på borgere, der går igen i mindst
Alle målinger
to målinger efterfulgt af hinanden. Det
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmågiver mulighed for at undersøge prolingsværktøjet.
gressionen for de borgere, der både har
deltaget i måling 1 og 2, borgere der har deltaget i måling 2 og 3 etc.
1
Den følgende figur illustrerer, hvordan udviklingen har været i medarbejdernes
vurdering af borgerens motivation. Her er nedslagene gennemført på variationen
mellem to målinger – altså mellem måling 1 og 2, måling 2 og 3 og måling 3 og 4.
Figuren illustrerer, at der er størst progression mellem måling 2 og 3. Det
fremgår, at for to af forløbene, er der
regression mellem måling 1 og 2, og
for tre af forløbene er der regression
mellem måling 3 og 4.
Figur 3.12: Vurdering af borgernes motivation
Progression på tværs af forløb og målinger
Progression
2
Det optimale for et forløb er, at der er
progression fra gang til gang, eller at
niveauet fastholdes. Resultatet her giver derfor anledning til refleksion over,
hvorfor der ikke opnås en kontinuerlig
progression gennem forløbet eller en
fastholdelse af niveauet, hvis der er
Målingsinterval
opnået høje værdier på et tidligt tidspunkt. Det siger sig selv, at der ikke
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
kan opnås progression gennem hele
forløbet, hvis borger på et tidligt tidspunkt opnår høj score på et spørgsmål.
1
0
Måling 1-2
Måling 2-3
Måling 3-4
-1
Forløb C
Forløb E
Forløb H
Forløb I
Ser vi på borgernes afklaring i forhold til job og uddannelse samt sociale kompetencer, ser billedet således ud:
24
Figur 3.13: Vurdering af borgernes afklaring
Progression på tværs af forløb og målinger
Figur 3.14: Vurdering af borgernes sociale
kompetencer
Progression på tværs af forløb og målinger
Progression
Progression
2
2
1
1
0
Måling 1-2
Måling 2-3
Måling 3-4
0
Måling 1-2
Måling 2-3
Måling 3-4
-1
Målingsinterval
Forløb E
Forløb H
-1
Forløb I
Forløb E
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Hvad angår borgernes afklaring til job
og uddannelse ses, at ingen af de medtagne forløb oplever nedgang i progression. Der er således progression gennem hele forløbet med undtagelse af
det ene forløb, som mellem måling 3
og 4 fastholder det niveau, som borger
har opnået, hvorimod de andre også her
skaber progression.
Progression
2
1
0
Måling 2-3
Målingsinterval
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Figur 3.15: Vurdering af borgernes faglige
kompetencer
Progression på tværs af forløb og målinger
Måling 1-2
Forløb H
Måling 3-4
Hvad angår borgerens sociale kompetencer, ser billedet lidt anderledes ud.
Her er kun medtaget to forløb. Det
Målingsinterval
fremgår, at begge forløb oplever proKilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmågression mellem måling 1 og 2, næsten
lingsværktøjet.
status quo mellem måling 2 og 3, mens
begge oplever regression mellem måling 3 og 4.
-1
Forløb E
Forløb H
Forløb I
Gennemgående for de tre forløb, der er medtaget her, så opnås progression fra
gang til gang på borgerens faglige kvalifikationer. Dog skiller det ene forløb sig
ud ved, at der opnås regression mellem måling 1 og 2 – mod til gengæld at skabe
høj progression i det resterende forløb – mest mellem måling 3 og 4, som er sidst i
forløbet.
Igen er det interessant at forholde disse resultater til borgernes egen vurdering.
Resultatet af dette er illustreret i de følgende figurer. Borgervurderinger foretages
på en skala fra 1-10, så derfor er de ikke direkte sammenlignelige med medarbejdervurderinger.
25
Figur 3.16: Borgervurdering af troen på muligheden for at få et job
Progression på tværs af forløb og målinger
Progression
3
2
1
0
Måling 1-2
Måling 2-3
Måling 3-4
-1
-2
Forløb E
Forløb F
Forløb G
Målingsinterval
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
I forhold til borgernes egne vurderinger
af muligheden for at få et job, så er
progressionen højst mellem måling 1
og 2 (på nær for et forløb), mens den er
lavest mellem måling 3 og 4. Igen er
der ikke noget mærkeligt i en tendens
til, at progressionstakten udjævnes over
tid – det kommer an på, hvor høj score
der opnås i de første målinger. Igen
skal det dog tilføjes, at det må betragtes
som mest optimalt, hvis der gennem
hele forløbet opnås progression eller
stilstand, hvis borger har opnået en høj
score.
I figuren med borgernes vurdering af egne sociale kompetencer ses, at der kan
være helt forskellige udviklinger fra forløb til forløb. Der er her medtaget to forløb, hvor vi ser, at det ene forløb har høj progression mellem måling 2 og 3 – og
til gengæld regression mellem måling 3 og 4. Det andet forløb er kendetegnet ved
at skabe høj progression i starten og slutningen af forløbet.
Figur 3.17: Borgervurdering af egne faglige
kompetencer
Progression på tværs af forløb og målinger
Figur 3.18: Borgervurdering af egne sociale
kompetencer
Progression på tværs af forløb og målinger
Progression
Progression
3
3
2
2
1
1
0
0
Måling 1-2
Måling 2-3
Måling 1-2
Måling 3-4
-1
Måling 2-3
Måling 3-4
-1
-2
-2
Forløb E
Forløb H
Målingsinterval
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Forløb E
Forløb H
Målingsinterval
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Sådanne analyser viser et nuanceret billede af, hvordan progression eller regression kan indtræde på forskellige tidspunkter i et forløb. For mange af de deltagende
virksomheder gør det sig gældende, at der sjældent er tale om en fortløbende progression gennem hele forløbet. I stedet er tendensen, at der sker progression i nogle faser, mens der kan være tale om regression eller status quo i andre. Vi kan ikke
sige noget generelt om, hvordan dette typisk forløber, da det er meget forskellige
billeder, der viser sig. Dog skiller en virksomhed sig ud ved, at tendensen i denne
26
virksomhed er, at der skabes progression fra måling til måling på de fleste indikatorer. De andre er mere præget af en varierende udvikling.
Vi kan heller ikke ud fra denne analyse sige noget om, hvorvidt der gennem hele
forløbet overvejende skabes progression eller ej – vi kan kun se, hvordan den varierer mellem målingsintervallerne.
Der er derfor foretaget en dybere analyse af, hvorvidt tendensen er, at der overvejende er tale om en progression, regression eller status quo, når vi ser på tværs af
alle progressionsintervaller.4
Vi har her udvalgt nogle enkelte parametre, som er opdelt på medarbejdervurderinger og borgervurderinger.
Analysen af dette giver følgende resultat.
Tabel 3.3: Gennemsnitlig tendens i progression målt over tre progressionsintervaller. Målinger er baseret på medarbejdervurderinger. Udvalgte forløb.
Motivation
Forløb A
Forløb C
Forløb D
Forløb E
Forløb H
Forløb I
Afklaring ift.
arbejdsmarkedet
+
+
-
Sociale
kompetencer
+
+
+
+
+
Faglige
kompetencer
+
+
+
+
+
+
+
+
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Her ses, at de deltagende virksomheder samlet set har haft mest succes med at
skabe progression på:
•
•
•
Borgernes afklaring ift. arbejdsmarkedet
Borgerens sociale kompetencer
Borgerens faglige kompetencer
Derimod har det kun været muligt for to af de deltagende virksomheder at skabe
en fremgang set over hele forløbets længde i borgerens motivation for at komme
på arbejdsmarkedet.
Samme analyse er foretaget på borgervurderingerne. Her ser billedet således ud:
Tabel 3.4: Gennemsnitlig tendens i progression målt over tre progressionsintervaller –
målinger baseret på borgerens egne vurderinger
Virksomhed
Forløb A
Forløb D
Forløb E
Forløb F
Forløb H
Troen på at få et arbejde
Faglige kompetencer
+
+
+
+
Sociale kompetencer
+
+
+
+
+
+
Kilde: New Insight A/S. Baseret på data fra progressionsmålingsværktøjet.
Tallene viser, at der er en klar tendens til, at borgerne samlet set har fået øget troen på at få et arbejde samt øget tro på egne faglige og sociale kompetencer.
4
Dette er foretaget ved at beregne gennemsnittet for de foretagne progressionsmålinger fra 1-2, 2-3 og 3-4.
Ved at foretage sådanne gennemsnitsbetragtninger får vi et billede af, om der over tid hovedsageligt er tale om
progression, regression eller status quo. De er mere valide end gennemsnitstallene på hver enkelt måling, idet
vi her udelukkende har taget borgere med, som har fået foretaget en måling mindst to gange.
27
Den måde at vurdere progression på er mere valid set i relation til datasættets
sammensætning, som er kendetegnet ved forskel i populationerne fra måling til
måling, hvilket betyder, at en sammenligning mellem gennemsnitsværdierne i de
enkelte målinger er lidt som at sammenligne æbler og bananer. Ved at foretage en
analyse som lige ovenfor, hvor der kun medtages borgere, der har deltaget i de to
målinger, der sammenlignes, sikres validiteten. Til gengæld er populationen mindre, hvilket skaber en større usikkerhed i forhold til repræsentativiteten.
Det er interessant at sammenligne disse resultater med de forudgående, idet gennemsnitsværdierne på de enkelte målinger indikerede, at der skete et stort fald i
slutningen af forløbet i borgernes egen tro på, at de kan få et arbejde. Men billedet
ser noget anderledes ud med den anden opgørelsesmetode, hvor der ses på tendensen over tre progressionsintervaller i stedet. Her ses, at det er lykkedes at skabe en
progression for borgernes tro på, at de kan få et job. Dvs. at disse tal samlet set
indikerer, at borgerne går ud af forløbet med en større tro på, at de kan få et job,
end da de startede.
3.4 Borgernes slutniveau efter endt forløb - konsulentvurderinger
I det forrige afsnit er progressionen i borgernes kompetencer belyst. Det er derudover væsentligt at se på, på hvilket niveau borgerne befinder sig ved afslutningen
af et forløb på de forskellige parametre.
I det følgende ses kun på de borgere, der har fået foretaget en måling 1 og måling
4. Der skal gøres opmærksom på, at antallet af borgere i måling 4 er noget lavere
end antallet af borgere i måling 1.
De to følgende figurer illustrerer, hvordan fordelingen er mellem borgernes slutværdier (måling 4) og startværdier (måling 1).
Figur 3.19: Fordeling af borgere på tre niveauer for arbejdsmarkedsparathed på udvalgte parametre
Måling 1
Figur 3.20: Fordeling af borgere på tre niveauer for arbejdsmarkedsparathed på udvalgte parametre
Måling 4
100%
100%
90%
90%
80%
80%
70%
70%
60%
60%
50%
50%
40%
40%
30%
30%
20%
20%
10%
10%
0%
0%
Motivation
Afklaring
1-3
Sociale kompetencer
3-4
Motivation
Faglige kompetencer
Afklaring
1-3
4-5
* I motivation indgår ti forløb. I afklaring indgår ni forløb. I
sociale kompetencer indgår fem forløb. I faglige kompetencer
indgår fire forløb.
Kilde: New Insight A/S
3-4
Sociale kompetencer
Faglige kompetencer
4-5
*I motivation, afklaring og sociale kompetencer indgår syv
forløb. I faglige kompetencer indgår seks forløb.
Kilde: New Insight A/S
Andelen af borgere med en værdi på mellem 1 og 3 er markeret med en rød farve,
borgere med en værdi mellem 3 og 4 er markeret med en gul farve, og andelen af
borgere med en værdi mellem 4 og 5 er markeret med en grøn farve.
28
Det betyder altså, at den andel af borgerne, der er markeret med en grøn farve, har
en høj score på den pågældende parameter. Den røde markering er udtryk for andelen af borgere med den laveste score i forhold til de forskellige parametre. De to
figurer tilsammen giver et billede af, hvordan sammensætningen af borgerne er på
to forskellige måletidspunkter – nemlig ved startmålingen og slutmålingen og
angiver et samlet billede af forløbenes fordeling på forskellige resultater.
Det fremgår, at der er forskelle fra start- til slutmåling på, hvordan borgernes
sammensætning er i forhold til, hvor stor en andel der har henholdsvis en lav,
middel eller høj score på forskellige områder. Ser vi på borgernes motivation, er
andelen af borgere med lav motivation væsentligt lavere ved slutmålingen end ved
startmålingen – og den tendens ses også på de andre elementer.
3.5 Borgernes slutniveau efter endt forløb – borgervurderinger
Ser vi på borgernes egne vurderinger af forskellige kompetencer, ses samme tendens.
Figur 3.22: Fordeling af borgere på tre niveauer for arbejdsmarkedsparathed på udvalgte parametre
Måling 4
Figur 3.21: Fordeling af borgere på tre niveauer for arbejdsmarkedsparathed på udvalgte parametre
Måling 1
100%
100%
90%
90%
80%
80%
70%
70%
60%
60%
50%
50%
40%
40%
30%
30%
20%
20%
10%
10%
0%
0%
Tro på at få arbejde
Faglige kompetencer
Tro på at få arbejde
Sociale kompetencer
Faglige kompetencer
1-4
1-4
4-7
4-7
Sociale kompetencer
7-10
7-10
*I tro på at få et arbejde indgår tre forløb. I faglige kompetencer indgår fem forløb. I sociale kompetencer indgår seks
forløb.
Kilde: New Insight A/S
* I tro på at få et arbejde indgår syv målinger. I faglige kompetencer indgår fem målinger. I sociale kompetencer indgår
fem målinger.
Kilde: New Insight A/S
Andelen af borgere, der har en høj tro på, at de vil få job, er således højere blandt
borgere i måling 4 end måling 1. Den samme tendens ses for andelen af borgere
med en høj vurdering af egne faglige og sociale kompetencer i måling 1 og 4.
3.6 Virksomme mekanismer for borgerprogression og job
Progressionsmålingsværktøjet skaber mulighed for at identificere det, som virkningsevalueringen kalder virksomme mekanismer.
Der er forskellige veje til at identificere disse. For det første kan vi teste, hvorvidt
de forhold, som de deltagende virksomheder har beskrevet som afgørende for, at
29
forløbet kan bidrage til at skabe progression, spiller ind på resultaterne. De afgørende faktorer, der er defineret af beskæftigelsesmedarbejderne, kalder vi for moderatorer.
For det andet kan vi teste, om baggrundsfaktorer såsom borgerens alder, køn, forudgående ledighedslængde mv. spiller ind på resultaterne.
For det tredje kan vi teste, om borgerens deltagelse i forskellige aktiviteter øver
ind på resultaterne.
For det fjerde kan vi undersøge, hvorvidt progression på nogle elementer synes at
være sammenhængende med progression på andre elementer.
Datamaterialet indeholder en del data på disse forskellige aspekter, men det vil
føre for vidt at præsentere alle resultater. Derfor er der i den følgende gennemgang udelukkende medtaget eksempler på de forskellige analyser, der kan foretages på baggrund af data indhentet fra progressionsmålingsværktøjet.
3.7 Moderatorers betydning for borgerprogression
Flere af de deltagende virksomheder har ønsket at teste, hvorvidt relationsdannelsen til borgeren spiller ind på borgerens progression. Her viser der sig lidt tvetydige resultater.
For nogle af de deltagende virksomheder kan ses en sammenhæng mellem en tillidsfuld relation (mellem beskæftigelsesmedarbejdere og borgere) og borgerens
evne til at håndtere helbredsproblemer og troen på at få et job. Det tyder på, at
relationsdannelsen kan spille positivt ind på borgerens progression på disse elementer.
En anden virksomhed er kendetegnet ved, at der har været mindre fokus på relationsdannelsen i de tilfælde, hvor borger er endt med at få job i forhold til borgere,
der ikke fik job. Det er dog ikke helt entydigt, hvordan dette skal tolkes, da de
borgere, der fik job, ikke deltog så længe i forløbet som de borgere, der ikke fik
job.
Resultaterne tyder på, at relationsdannelse ikke altid er afgørende i et kort forløb,
der ender med job i forhold til et længerevarende forløb. Omvendt tyder resultaterne på, at det har betydning for borgerens progression i et længere forløb, at der
finder en relationsdannelse sted, som skaber tillid mellem medarbejder og borger.
3.8 Baggrundsfaktorers betydning for arbejdsmarkedstilknytning
I den virksomhed, der har haft flest målinger, er der foretaget en analyse af, hvorvidt forskellige baggrundsfaktorer spiller ind på borgerens succesrate i forhold til
at opnå job og uddannelse.
Her ses et interessant billede. Borgere, der endte med at få job eller uddannelse, er
kendetegnet ved, at der er en overrepræsentation af:
•
•
mænd
samlevende
30
•
•
•
•
•
•
•
matchgruppe 5 borgere
misbrugere
kriminel baggrund
sociale problemer
manglende erhvervserfaring/uddannelse
afklaring af arbejdsevne og relevant branche mangler ved forløbets start
kortere ledighedsperiode (1 år eller derunder).
Til gengæld ses en underrepræsentation af:
•
•
•
•
•
Fysisk sygdom
Psykisk sygdom
Diffuse helbredsproblemer
Manglende motivation
Borgere med længere ledighed bag sig (over to år)
Det tyder på, at dette forløb har størst succes med borgere med forholdsvis korterevarende ledighed bag sig, som er motiverede og ikke har udbredte helbredsproblemer. Det er forhold, som vi også ved fra andre undersøgelser spiller ind på jobchancer. Til gengæld har forløbet været i stand til at minimere de barrierer, der
kan følge med en kriminel baggrund, misbrugsproblemer, sociale problemer og
manglende uddannelse, som ellers er faktorer, der kan forringe borgernes jobchancer.
3.9 Betydning af borgerens deltagelse i forskellige aktiviteter
Flere af de deltagende virksomheder har anvendt praktik som en del af aktiveringsforløbet. Analysen af praktikkens betydning viser, at der er en tendens til, at
praktikophold spiller positivt ind på borgernes motivation og troen på at få et arbejde.
Derudover viser analysen, at noget tyder på, at systematisk afholdelse af opfølgningsmøder under praktikken, længerevarende praktikophold og højt fremmøde i
praktikken spiller positivt ind på borgerens motivation, troen på at få et arbejde og
borgerens faglige kompetencer.
Andre forhold der kan trækkes frem er, at mange henvendelser til arbejdspladser,
deltagelse i præsentationsteknik og jobsøgningskurser øger borgerens progression
på en række parametre såsom motivation.
3.10 Sammenhæng mellem flere progressionseffekter
En klar tendens for de borgere, der har opnået job eller er påbegyndt uddannelse
er, at disse borgere har en højere score på faglige, personlige og sociale kompetencer, mestringsevner og egen tiltro til egne evner og til at få et job end de borgere, der ikke har fået arbejde eller er kommet i uddannelse.
Spørgsmålet er så, hvad der virker ind på, at borgerne opnår forbedrede kompetencer mv.
31
Ses der på tværs af materialet er tendensen den, at forbedring af nogle kompetencer virker ind på forbedring af andre områder. Eksempelvis ses, at:
•
•
•
•
•
•
Forbedrede faglige kvalifikationer hænger sammen med forbedring af evnen
til hverdagsmestring
Borgerens tiltro til egne evner hænger særligt sammen med troen på at kunne
få arbejde
Forbedret helbredssituation hænger sammen med forbedring af sociale kompetencer
Forbedring af borgerens evne til at håndtere helbredsproblemer hænger sammen med forbedring af faglige kompetencer og motivation
Forbedring af sociale kompetencer hænger sammen med motivation og øget
tiltro til at få et job
Forbedring af mestringsevnen til at håndtere problemer som økonomi, netværksrelationer, boligforhold mv. hænger sammen med motivation og troen
på at få et arbejde.
Materialets kvalitet gør, at det ikke er muligt at se, hvordan kausaliteten vender –
altså om det eksempelvis er forbedrede faglige kvalifikationer, der virker fremmende for evnen til hverdagsmestring, eller om det er omvendt.
Men resultaterne giver en pejling af, at forbedring af nogle forskellige kompetencer og mestringsevner spiller positivt ind på andre kompetencer og mestringsevner.
Flere data indsamlet over en længere periode vil kunne give mulighed for en
nærmere undersøgelse af dette.
32
Litteraturliste
Andersen, John (red.), Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik – strategier
og erfaringer fra udsatte byområder, RUC, 2008
Andersen, John og Martin Frandsen (red.), Fra bibliotek til lokalsamfundscenter –
evaluering af Community Center Gellerup, Research paper nr. 1/07, RUC, 2007
Arbejdsmarkedsnetværk, Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune, Afslutningsrapport. Virksomhederne som uddannelsessted – lokale hyttefade, 2006
Arbejdsmarkedsstyrelsen, På kanten af arbejdsmarkedet - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet, 2004
Arbejdsmarkedsstyrelsen, På kanten af arbejdsmarkedet - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Eksempelsamling, 2004
Bach, Henning: Målinger af indsatser mod ikke-arbejdsmarkedsparates problemer. En kortfattet litteraturoversigt. SFI, 2010.
Bach, Henning B. (m.fl.): De svageste kontanthjælpsmodtagere. SFI, 2004
Boel, Mette: Projekt mentor – version 2. CABI, 2007
Boll Hansen, Eigil, Målsætninger og effektmål i offentlige velfærdsydelser, AKF,
2008
Bredgaard, Thomas, Flemming Ibsen og Iben Nørup, Er der brug for mig? : erfaringer med integration af sindslidende på arbejdsmarkedet fra Projekt Brobygning, Center for Arbejdsmarkedsforskning CARMA, Aalborg Universitet, 2008
Center for Kvalitetsudvikling, Patienterne og de pårørende har ordet, 2007
Center for Kvalitetsudvikling, Spørgeskemaer for Det Sociale Indikatorprogram
for botilbud til voksne med erhvervet hjerneskade, 2009
Coop Henriksen, Annemette, Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af
indsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, SFI, 2010
Coop Henriksen, Annemette, Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotundersøgelse med eksperimentelt design, SFI, 2010
Coop Henriksen, Annemette, Veje til beskæftigelse – en kvalitativ undersøgelse af
indsatser for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, SFI, 2010
Damgaard, Bodil (m.fl): Fokus på job. SFI. 2005
Dahler-Larsen, Peter (m.fl.): Nye veje i evaluering, 2003
Dansk Evalueringsselskab: Evalueringsnyt nr. 15, , juni 2007
Danske Regioner: Dansk kvalitetsmodel på det sociale område, , 2007
Discus, Virksomhedscenter – Afsæt til arbejdsmarkedet, 2009
Discus, Virksomhedscenter, Forsøg med virksomhedscenter – slutevaluering af
hovedforsøget, 2009
Discus, Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpemodtagere med psykosociale handicap, 2009
33
Eskelinen, Leena, Kvalitativ forskning om frontlinjepraksis – arbejdets vilkår,
effekt og klientmedvirken. Litteraturreview i forbindelse med kulegravning af kontanthjælpsområdet, AKF, 2006
Filges, Trine, Virksomhedernes rekruttering. En undersøgelse af fremstillings- og
servicevirksomheder. 08:12, SFI, 2008
Grindsted Kommune: Projekt Jobindslusning – Danish Crown i Grindsted, , Ribe
Amt og Danish Crown, 2009
Guldberg Madsen, Jakob og Kirstine Gottlieb, Håndbog i brug af GAS-metoden
på De Unges Hus, 2004
Hansen, Finn Kenneth, Midtvejsrapport. Hjemløse og alkohol - evaluering af projekt: "Flere veje og bedre metoder i behandlingen af socialt dårligt stillede alkoholikere". CASA, 2004
Hohnen, P. (m.fl.): Den korteste vej til arbejdsmarkedet. SFI, 2007
Institut for Serviceudvikling A/S, Jobform – et erhvervsrettet forsøgsprojekt for
ledige med overvægtsproblemer, 2007
Integrationsservice i samarbejde med Gribskov Kommune, Gribskovmodellen. Et
metodehæfte om en håndholdt beskæftigelsesindsats, 2007
Krogh Graversen, Brian, Bodil Damgaard & Anders Rosdahl, Hurtigt i gang.
Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige, SFI, 2007
Københavns Kommune, Folkesundhed København, Mit liv – min sundhed. Skema
til sundhedsseminar, 2008
Københavns Kommune, Lighed i sundhed. Mere lighed i sundhed – borgere i aktivering, 2007
LG Insight, Eksemplariske kontrakt- og aktiveringstilbud, 2008
LG Insight, Coachordning, 2007
LG Insight, Evalueringsrapport. Den beskæftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrerkvinder samt familiesammenførte, Pulje under Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2006
Marselisborg, Hvad virker for matchgruppe 4 og 5. Best practice.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Integrationsservice, Helbredsafklarende Team - En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter,
2007
New Insight A/S: Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Københavns
kommune med funktionsnedsættelser, 2009
New Insight A/S: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer, 2009
New Insight A/S: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune. Analyse af gruppe og anbefalinger til indsatsen, 2008
New Insight A/S: Unge ledige i Københavns kommune. Analyse af unge ledige
uden uddannelse, 2007
34
New Insight A/S, De svage og udsatte ledige i Københavns Kommune, 2006
New Insight A/S, Analyse af svage og udsatte ledige på Lolland Falster, 2005
Ohm, Christian, Helle Engelund og projektleder Niels Eilschow Olesen, Evaluering af Mål 3 projektet ”Kvalifikationer i arbejde”. Endelig rapport, COWI, 2004
Olesen, S. P. og Leena Eskelinen, Korte narrativer i analyser af beskæftigelsesindsatser, Tidsskrift for Arbejdsliv, 11(4):38-51, 2009
Pedersen, Kirsten, Projekt Trianglen - at hjælpe er at forstå…Evalueringsrapport,
2008
Psykiatrien i Århus Amt, Center for Evaluering, Jobskabelse i det sociale arbejde
med sindslidende – et forslag til en integreret model, 2006
Rambøll, Kvalitativ evaluering af forsøget "Hurtig i gang 2", Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009
Rambøll Management, Evaluering af NY CHANCE TIL ALLE - afslutningsevaluering, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2008
Rambøll Management, Analyse til afdækning af kompetencekrav og -udbud for
ikke-faglærte i Storkøbenhavn og Frederiksborg Amt, 2006
Rambøll, Personer på kanten af arbejdsmarkedet, slutevaluering, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2010
Rambøll, Kvalitativ evaluering af Alle i gang, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009
Rosholm, Michael & Michael Svarer, Kvantitativ evaluering af Alle i gang, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009
Skrædderdal Schou, Gry, Projekt Jobexpres – evalueringsrapport, 2004
Socialfondsprojekt, Viden der dur - Kompetencer i spil, 2005-2006
Strategisk Netværk, Sindslidende og arbejdsmarkedet, 2008
Sundhedsstyrelsen, Socialt udsatte borgeres sundhed – barrierer, motivation og
muligheder, 2007
Sundhedsstyrelsen, Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed – planlægning
af forebyggende indsatser til socialt udsatte grupper, 2007
Århus Kommune, Arbejdsmarkedsnetværk, Afslutningsrapport. Virksomhederne
som uddannelsessted – lokale hyttefade, 2006
35