Ændringer i pensionsordningen i Industriens Pension
Ændringer i pensionsordningen i Industriens Pension Indledning I dette notat er ændringen af pensionsordningen fra gennemsnitsrente til markedsrente nærmere beskrevet. Notatet indeholder afsnit om: 1. Baggrunden for ændringen af pensionsordningen 2. Udlodning af det kollektive bonuspotentiale 3. Investeringsprofiler i nyt livscyklusprodukt 4. Udjævningsmekanisme for fremtidige pensionister 5. Beregninger af hvad ændringen kan betyde for medlemmerne 6. Aftaleretlige forhold ved ændring til en ordning på markedsrentevikår 1. BAGGRUND Mange tusinde industriarbejdspladser er nedlagt, siden finanskrisen indtrådte i efteråret 2008. Udsigten til, at der kommer mange nye timelønsansættelser, er usikker. Det betyder, at et stort antal af Industriens Pensions medlemmer ikke længere indbetaler til pensionsordningen og får behov for at skifte pensionsordning samtidig med skift af ansættelsesforholdet. Indtil nu har pensionsordningen i Industriens Pension været med gennemsnitsrente. Medlemmerne har hvert år fået en rente, som selskabet har fastsat. I de gode år har Industriens Pension øget det kollektive bonuspotentiale, og i dårlige år har selskabet taget penge fra det kollektive bonuspotentiale. På den måde har medlemmerne hvert år fået en stabil rente, og selskabets afkast af investeringerne det enkelte år har ikke umiddelbart haft betydning for medlemmernes pensionsopsparing. I en gennemsnitsrenteordning skal man ikke medbringe bidrag til det kollektive bonuspotentiale, når man kommer ind i ordningen. Man får del i disse fælles reserver allerede fra start, men omvendt kan man ikke medtage ’sin andel’ af det kollektive bonuspotentiale, når man forlader en gennemsnitsrenteordning. Det har ikke været et problem tidli- gere, fordi man blot kom over i en anden pensionsordning med gennemsnitsrente og fik del i denne pensionsordnings kollektive bonuspotentiale. Men mange pensionsordninger er skiftet fra gennemsnitsrente til markedsrente, hvor der ikke findes fælles reserver i form af kollektivt bonuspotentiale. Med det betydelige kollektive bonuspotentiale Industriens Pension har, er det ikke hensigtsmæssigt for den relativt store gruppe af medlemmer, som har mistet deres job i industrien, når flertallet af de pensionsordninger, som medlemmerne bliver omfattet af hvis de skifter branche, er baseret på markedsrentevilkår. Dermed forlader de nogle store fælles reserver uden at få del i nogle nye fælles reserver. Hensynet til mobilitet har været en grundlæggende forudsætning ved stiftelsen af arbejdsmarkedspensionerne. Da mange arbejdsmarkedspensionsordninger er ændret til markedsrentevilkår, så de medlemmer, der forlader Industriens Pension skal gå fra gennemsnitsrentevilkår til markedsrentevilkår, er det ofte usikkert, om det er en fordel for medlemmerne at overføre pensionsopsparingen ved jobskifte. Det har ellers været et bærende princip, at medlemmerne skal kunne tage deres pensionsordning med ved jobskifte og dermed sikre, at der ikke betales omkostninger i flere pensionsinstitutter eller til forsikringsdækninger i flere selskaber, og at der derfor bliver mest muligt til pensionsformål. Derfor vil det virke mere rimeligt, at medlemmet ved en overførsel får overført hele pensionsopsparingen inklusive andelen af det kollektive bonuspotentiale. Det vil sikres ved, at Industriens Pension også går over til markedsrentevilkår, fordi det kollektive bonuspotentiale vil blive delt ud til medlemmerne ved skiftet til markedsrente. En anden motivationsfaktor for at ændre ordningen til markedsrentevilkår er, at det vil gøre det muligt at fjerne den strategiske renteafdækning og derved fastlåse den store gevinst, den strategiske renteafdækning har givet under de seneste års rentefald. Da gevinsten indgår i det kollektive bonuspotentiale, som kan udloddes, vil en overgang til markedsrentevilkår være særlig fordelagtig for med- 2 lemmerne nu, og sikre den bedst mulige forrentning af deres pensionsopsparing. 2. UDLODNING AF DET KOLLEKTIVE BONUSPOTENTIALE Ændring af ordningen til markedsrentevilkår betyder, at: Det kollektive bonuspotentiale udloddes til medlemmerne – for den del, som overgår til markedsrentevilkår. Overførsler til Industriens Pension, som er foretaget efter bestyrelsens beslutning om ændring til et markedsrenteprodukt, får ikke andel i udlodningen af det kollektive bonuspotentiale, da der ellers vil være mulighed for at spekulere i at overføre. Overførsler ud af Industriens Pension samt genkøb, som foretages før udlodningen af det kollektive bonuspotentiale er gennemført, får ikke andel i det kollektive bonuspotentiale. At der ikke er kollektivt bonuspotentiale i et markedsrentemiljø, er som nævnt et væsentligt argument for at gå over på et markedsrenteprodukt hurtigst muligt i lyset af det kollektive bonuspotentiales aktuelle størrelse. Pr. 30. juni 2011 udgjorde det kollektive bonuspotentiale 12,5 mia. kr. Heraf vedrører omkring 0,7 mia. kr. den del af pensionsopsparingen, som skal blive i gennemsnitsrentemiljøet – og dermed ikke skal udloddes. Samlet vil udlodningen med det kollektive bonuspotentiales størrelse pr. 30. juni 2011 betyde en tildeling til det enkelte medlem på 24 % af pensionsopsparingen. Pensionsopsparing, som stammer fra PHI pension, vil ud fra opgørelsen 30. juni 2011 få 0,6 % af pensionsopsparingen, mens pensionsopsparing fra PNN PENSION har et kursværn på 7 % (ændres månedligt), som aktiveres. Størrelsen på den endelige udlodning afhænger dog af markedsudsving frem til overgangen til markedsrente. Overførsler ud af Industriens Pension samt genkøb - genkøb ved emigration og bagateludbetalinger som sker frem til 1. juni 2012, hvor udlodningen af det kollektive bonuspotentiale senest ventes gennemført, vil ikke få andel i det kollektive bonuspotentiale. Det betyder, at medlemmer, som ønsker at forlade Industriens Pension på grund af emigration eller ved overførsel, skal rådgives om, at der kan være en økonomisk fordel ved at vente med at få udbetalt eller overført pengene til udlodningen af det kollektive bonuspotentiale er gennemført. På den måde som gennemsnitsrentemiljøet virker i dag, får overførsler til Industriens Pension med det samme andel i de kollektive buffere. Det betyder, at udlodning af det kollektive bonuspotentiale umiddelbart også kommer overførte midler til gode, selv om de reelt ikke har bidraget til opbygningen. I varslingsperioden vil der derfor være en oplagt økonomisk gevinst for de medlemmer i Industriens Pension, som også har pensionsopsparing i andre pensionsselskaber, ved at overføre disse midler til Industriens Pension. Da det ville ske på bekostning af de andre medlemmer, har vi bestemt, at overførsler foretaget efter bestyrelsens beslutning om ændring til en ordning på markedsrentevilkår ikke vil få andel i de kollektive midler. 3. INVESTERINGSRISIKOPROFILER I NYT LIVSCYKLUSPRODUKT Medlemmerne kan bære en høj risiko, mens de er unge, fordi der er tid til at indhente eventuelle tab. Dette vil give dem et højt forventet afkast. Når de nærmer sig pensionering, er det vigtigere at sikre en stabil opsparing, og de bør derfor have mindre risiko – men ikke unødvendigt lav, da det vil give dem et unødvendigt lavt forventet afkast på det tidspunkt, hvor opsparingen er størst. Ændring af ordningen til markedsrentevilkår betyder, at når udlodningen af det kollektive bonuspotentiale senest 1. juni 2012 er gennemført, indføres investeringsrisikoprofiler, som er afstemt efter medlemmets alder (livscyklusprodukt). 3 Industriens Pensions livscyklusprodukt vil derfor have høj risiko for unge medlemmer og en løbende aftrapning af risikoen, der sikrer, at medlemmets markedsrisiko er passende lav ved pensionering. forhold til guldrandede obligationer, kan den implicitte aktieandel godt være større end 0. Der vil dog altid være tale om en forsigtig investeringsstrategi. Markedsrisiko bliver i det efterfølgende lidt forsimplet defineret med begrebet ”implicit aktieandel”. Industriens Pension har siden 2003 brugt denne metode til at anslå porteføljens samlede risiko under en finansiel krise, men den er naturligvis blevet udviklet løbende. På trods af at metoden er relativt simpel, viste den sig at have tilfredsstillende præcision under krisen i 2008/2009. Den risikable underportefølje Den anden underportefølje skal indeholde alle Industriens Pensions risikable aktivklasser (f.eks. kreditobligationer og aktier), men vil også indeholde en mindre andel guldrandede obligationer, da det øger diversifikationen og gør det billigt at overføre aktiver til og fra den forsigtige underportefølje. Den risikable underportefølje vil som udgangspunkt have en implicit aktieandel på omkring 60 %. Heraf kommer ca. 50 %-point pt. fra aktier, mens de resterende ca. 10 %-point kommer fra øvrige aktivklasser. Taktiske positioner eller ændringer i investeringsrammen for den risikable underportefølje vil dog kunne ændre disse risikotal betydeligt. Implicit aktieandel anvendes til at udtrykke alle aktivtypers risiko omregnet til aktierisiko. En noteret aktie sættes til at have 100 % aktierisiko, mens eksempelvis high yield virksomhedsobligationer sættes til at have 50 % aktierisiko. En portefølje bestående af 50 % noterede aktier og 50 % high yield virksomhedsobligationer vil derfor have en implicit aktieandel på 75 %. Investeringsaktivernes struktur Investeringsaktiverne struktureres, så Industriens Pension kan fortsætte nuværende investeringsstrategi sikre, at alle medlemmer fortsat får gavn af stordriftsfordele give mulighed for, at medlemmerne kan have forskellige investeringsrisici. Ovenstående sker ved at dele Industriens Pensions aktivt administrerede aktiver (dvs. alle aktiver undtagen den strategiske renteafdækning) op i underporteføljer med forskellige egenskaber. Som udgangspunkt vil vi anvende 2 underporteføljer. Den forsigtige underportefølje Den ene underportefølje skal være baseret på en forsigtig investeringsstrategi. Aktiverne skal have lav risiko – dvs. primært guldrandede obligationer, men med mulighed for at investere i andre aktivklasser med lav risiko som f.eks. investment grade virksomhedsobligationer og absolut afkast. Den implicitte aktieandel i den forsigtige underportefølje vil som udgangspunkt være 0, men i perioder hvor investment grade obligationer synes attraktive i Med den forsigtige og den risikable underportefølje kan vi tilbyde et markedsrenteprodukt af samme investeringsmæssige kvalitet som det nuværende gennemsnitsrentemiljø. Ved at fordele de to underporteføljer i forskellige forhold kan vi desuden tilpasse risikoen til medlemmets alder. Underporteføljerne handles i ”pakker”. Aktiverne i den risikable underportefølje handles således som en samlet pakke. Det samme gælder for aktiverne i den forsigtige underportefølje. Når et medlems indbetalinger skal investeres, vil det derfor eksempelvis ske ved, at der købes 1,5 pakker med den forsigtige underportefølje og 2,5 pakker med den risikable underportefølje. Aktivallokering Set over et helt liv bør Industriens Pensions markedsrenteprodukt kunne tilbyde medlemmerne mindst lige så højt forventet afkast som det nuværende gennemsnitsrenteprodukt. Det betyder, at markedsrenteproduktet set over et helt liv skal have mindst samme risiko som Industriens Pensions nuværende gennemsnitsrenteprodukt, der som bekendt er ganske velpolstret og derfor i stand til at have relativt mange risikofyldte aktiver. 4 Gennemsnitsrentemiljøets implicitte aktierisiko er ca. 36 % i 2011, hvilket vil sige, at de aktivt forvaltede aktivers samlede aktierelaterede risiko svarer til at have en aktieandel på ca. 36 %. Industriens Pension vurderer, at et livscyklusprodukt (grøn kurve) med en implicit aktierisiko som illustreret i figur 1, vil kunne give medlemmerne et lidt højere forventet afkast end det nuværende gennemsnitsrentemiljø (orange kurve). Figur 1 Implicit aktiehandel gennem en livscyklus 80% 60% 40% 20% 0% 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 Alder Markedsrente Gns.rente For at opnå den risiko, der er illustreret i figuren ovenfor, skal medlemmerne i markedsrente opdele deres investeringer som vist i figur 2. Figur 2 Fordeling af investeringer gennem en livscyklus 100% 50% 0% 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 Alder Risikabel Forsigtig Som udgangspunkt forventes medlemmerne således udelukkende at have den risikable underportefølje (orange kurve), indtil de fylder 45 år, hvorefter andelen af den risikable underportefølje gradvist aftrappes. Når medlemmet er i starten af 60’erne, vil risikoen i markedsrentemiljøet være nogenlunde lige så stor som i det nuværende gennemsnitsrentemiljø. 4. UDJÆVNINGSMEKANISME FOR FREMTIDIGE PENSIONISTER Svagheden ved et markedsrentemiljø er, at man som pensionist mangler trygheden for, at udbetalingerne ikke kan falde fra år til år, da der løbende tilskrives de opnåede afkast. Efter ændring af ordningen til markedsrentevilkår og udlodning af det kollektive bonuspotentiale, indføres derfor en udbetalingsprofil med en udjævningsmekanisme for fremtidige pensionister, som sikrer en udjævning af afkast og levetidsrisiko, så pensionisterne så vidt muligt undgår fremtidige fald i pensionerne. Udjævningsmekanismen skal både tilgodese medlemmernes behov for en stabil pensionsydelse (uden at der er tale om garantier) og ønsket om et højt forventet afkast. Overordnet set er det en målsætning, at den årlige ydelse ca. stiger med inflationstakten, således at pensionens købekraft fastholdes. Rent praktisk kan det opnås ved at tilbageholde en buffer, når ydelsen fastsættes. Denne buffer skal, udover at sikre købekraften, bruges til at udligne kortvarige udsving i afkast og eventuelle levetidsforbedringer, således at pensionisten i størst muligt omfang ikke skal opleve fald i ydelsen. Bufferen kan ses som en måde at få et markedsrenteprodukt til at ligne et gennemsnitsrenteprodukt i pensionisttilværelsen, hvor bufferne er individuelle frem for kollektive. Bufferen bliver fastlagt, således at sandsynligheden for deciderede fald er tilpas beskeden, uden at ydelserne starter på et unødigt lavt niveau. Generelt gælder det, at jo større bufferne er, jo større er sandsynligheden for, at medlemmerne vil opleve et stabilt forløb med jævnt stigende ydelser. Til gengæld starter ydelsen ud på et lavere niveau, end hvis der ikke blev sat en buffer til side. 5 Er bufferen på ca. 15 % af pensionsopsparingen på pensioneringstidspunktet, er medlemmerne godt dækket ind i forhold til markedsudsving og eventuelle levetidsforbedringer. Størrelsen på bufferne de efterfølgende år vil blive fastsat ud fra de realiserede afkast i de foregående år samt forventninger til udviklingen fremadrettet. Særlig bonushensættelse, som i dag udloddes ved pensionering, vil også fremadrettet blive udloddet i forbindelse med pensionering. For ratepensionen bruges den særlige bonushensættelse som en ekstra buffer i ratens sidste år. Den sidste ydelse i ratepensionen er følsom overfor negative afkast, hvis der ikke er mere buffer tilbage. Figur 3 viser et ret ekstremt ydelsesforløb med (den grønne kurve) og uden buffer (den orange kurve). De første ti år modtager medlemmet både ydelse fra ratepension og alderspension. De kraftige udsving i ydelsesforløbet uden buffer afspejler et meget volatilt afkastscenarie, som formentlig aldrig Figur 3 Ydelsesforløb i udbetalingsperioden, ekstremt markedsscenarie 60.000 Ydelse (Kr.) På grund af de forskellige egenskaber, der karakteriserer ratepensionen og den livsvarige alderspension, er der behov for at opgøre en buffer for hver. For ratepensionen skal bufferen udelukkende afbøde udsving i afkast, hvorimod bufferen til den livsvarige alderspension også skal udjævne eventuelle ændringer i den forventede levetid. Det forventes dog, at ændringer i levetidsforudsætningen vil være begrænsede, da Industriens Pension i beregningerne har anvendt Finanstilsynets model for dødelighed, som inkluderer forventede fremtidige levetidsforbedringer. vil finde sted. Scenariet er vist for at illustrere, at en buffer på 15 % vil kunne udligne meget voldsomme afkastudsving. Prisen for denne stabilitet er, at den første årlige ydelse vil ligge på et lavere niveau, end hvis der ikke blev sat en buffer til side. 40.000 20.000 0 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder Ydelsesforløb med buffer Ydelsesforløb uden buffer I en situation, hvor markedsudviklingen er uden store udsving, vil bufferne medføre, at en del af pensionen bliver rykket længere ud i fremtiden. Figur 4 viser effekten af en buffer i et roligt markedsforløb uden store udsving med et gennemsnitligt afkast på ca. 4 %. Ydelserne vil således stige hurtigere, når der anvendes buffere i pensionisttilværelsen. Figur 4 Ydelsesforløb i udbetalingsperioden, roligt markedsscenarie 80.000 Ydelse (Kr.) Industriens Pension stræber efter, at medlemmerne som minimum skal opleve, at ydelserne fra ratepension og livrente stiger med inflationen (dvs. ydelsernes købekraft fastholdes), men selskabet håber naturligvis på at kunne generere afkast, der kan give medlemmerne en større stigning. Hvis de foregående års afkast har været høje, så der er opsparet buffer, kan stigningstakten selvfølgelig øges. Hvis afkastet derimod har været meget dårligt, er det muligt, at medlemmerne vil opleve en nulvækst eller et lille fald i ydelsen. 60.000 40.000 20.000 0 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder Ydelsesforløb med buffer Ydelsesforløb uden buffer 6 5. BEREGNING AF, HVAD ÆNDRINGEN KAN BETYDE FOR MEDLEMMERNE Effekt ved ændring til markedsrente – målt på værdien af pensionsopsparingen I de følgende afsnit skitseres, hvad de økonomiske konsekvenser forventes at blive for forskellige medlemsgrupper i form af eksempelberegninger. Med udgangspunkt i et forventet fremtidigt afkast opgøres værdien af pensionsopsparingen. Som det blev illustreret i figur 1, betyder overgangen til markedsrente, at medlemmernes pensionsopsparing vil få en anderledes risikoprofil. De unge vil få en højere risiko, og de ældre vil få en lavere risiko. Det betyder, at de unge også vil have et højere forventet afkast end de ældre. Hvis man ser på det forventede afkast alene, vil overgangen til markedsrente være en større fordel for de unge end for de ældre. For dem, der er i midten af 60’erne eller ældre, vil der endda være tale om et fald i det forventede afkast, fordi de ikke kan opretholde en lige så høj risiko i markedsrentemiljøet som i gennemsnitsrentemiljøet. Dette er illustreret med den grønne kurve i figurerne 5- 6 og 8-10. En anden væsentlig økonomisk konsekvens af overgangen til markedsrente er udlodningen af det kollektive bonuspotentiale. En stor del af Industriens Pensions kollektive bonuspotentiale er opbygget af afkast fra den strategiske renteafdækning, som forsvinder, hvis renten stiger. Det betyder, at en stor del af det kollektive bonuspotentiale er reserveret, og dermed bidrager til den buffer, som investeringsstrategien er baseret på. Det betyder også, at når det kollektive bonuspotentiale ikke umiddelbart kan udloddes som kontorente, får medlemmerne ikke glæde af det i form af en højere pension. Udlodning af det kollektive bonuspotentiale vil især komme de ældre medlemmer til gavn, da det er dem, der har den største opsparing (både målt i kr. og i procent af forventet opsparing ved pensionering). Dette er illustreret med den orange kurve i figurerne 5-6 og 8-10. Den mørkerøde kurve i figurerne 5-6 og 8-10 er den samlede effekt fra forventet afkast og udlodning af det kollektive bonuspotentiale. Forudsætningerne, der ligger til grund for beregningerne, er beskrevet i bilag 1. Bidragsbetalende medlemmer Industriens Pension har undersøgt konsekvensen af at gå over på markedsrente for gennemsnitlige bidragsbetalende medlemmer i forskellige aldre. Figur 5. Effekt af at gå over på markedsrente for bidragsbetalende medlemmer 16% 12% 8% 4% 0% -4% 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år Alder Forventet afkast Effekt af udlodning I alt Figur 5 illustrerer, hvor meget nutidsværdien på pensioneringstidspunktet af standardmedlemmets pensionsudbetalinger ændrer sig som følge af hhv. ændringer i forventet afkast (grøn kurve) og udlodning af det kollektive bonuspotentiale (orange kurve). Figur 5 er tegnet under antagelse af, at medlemmet for hver alder dør, når gennemsnitslevealderen ifølge Finanstilsynets levetidsbenchmark nås, og at det kollektive bonuspotentiale udgør omkring 20 % af medlemmernes opsparing. Med disse antagelser ses det, at overgangen til markedsrente øger værdien af medlemmernes pension med 8-11 % for bidragsbetalende medlemmer mellem 20 og 60 år. Der er således en pæn gevinst ved at gå over til markedsrente. 7 Hvis man i stedet antager, at det kollektive bonuspotentiale kun udgør 10 % af medlemmernes opsparing, vil figuren se ud som figur 6. onstilsagnene ved markedsrentevilkår væsentlig mere end i gennemsnitsrentemiljøet. Figur 7 Pensionstilsagn for medlemmer tæt på pensionering Ydelse (Kr.) Figur 6 Effekt af at gå over på markedsrente (alternative forudsætninger) 16% 12% 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 8% 10.000 4% 0 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder Markedsrente Gennemsnitsrente 0% 20 år 30 år -4% 40 år 50 år 60 år Alder Forventet afkast Effekt af udlodning I alt Hvis det kollektive bonuspotentiale kun udgør 10 % af medlemmets opsparing, er gevinsten ved udlodning naturligvis mindre. Derfor er den orange kurve mindre stejl i figur 6 end i figur 5. Samlet set er gevinsten ved overgang til markedsrente væsentligt mindre i figur 6 end i figur 5, men selv under de nye (og mere negative) forudsætninger vil det være en fordel for de bidragsbetalende medlemmer at få markedsrentevilkår. Medlemmer tæt på pensionering – bidragsbetalende 66 år De medlemmer, som er tæt på pensionering, vil også være bedre stillet i et markedsrentemiljø end i et gennemsnitsrentemiljø. Det skyldes, at effekten af udlodningen af det kollektive bonuspotentiale er så stor, at den opvejer effekten af det lavere forventede afkast for medlemmer tæt på 67 år i markedsrentemiljøet. Hvilende medlemmer For hvilende medlemmer vil den økonomiske gevinst (målt i procent) være væsentligt større end for de bidragsbetalende. Dette skyldes, at både effekten fra det forventede afkast og effekten fra udlodning af det kollektive bonuspotentiale er mere positiv for de ikke-bidragsbetalende. Dermed er det også en fordel for de ikke-bidragsbetalende eventuelle medlemmer at gå over til markedsrente. Figur 8 viser effekten af overgang til markedsrente for hvilende medlemmer under samme antagelse som figur 5. Figur 8 Effekt af at gå over på markedsrente 60% 40% 20% 0% 20 år 30 år -20% Figur 7, som viser udviklingen i pensionstilsagnene i et markedsrentemiljø versus gennemsnitsrentemiljø, understøtter denne vurdering. Det ses, at pensionstilsagnet kun er mindre i det første år af pensionisttilværelsen – og kun marginalt – ved markedsrentevilkår. I de efterfølgende år stiger pensi- 40 år 50 år 60 år Alder Forventet afkast Effekt af udlodning I alt Opsparing, der kommer fra PNN PENSION og PHI pension (hvilende) I forbindelse med fusionen med PNN PENSION og PHI pension er det aftalt, at opsparing fra PNN PENSION og PHI pension er omfattet af et udlig- 8 ningsforløb, indtil den bestandsoverdragede opsparing har opbygget buffere af samme størrelsesorden, som det niveau Industriens Pension havde på fusionstidspunktet. Udligningen sker i form af en lavere kontorente til opsparingen, der kommer fra PNN PENSION og PHI pension. Udligningsforløbet sikrer, at der ikke sker omfordeling af ufordelte buffere i forhold til, hvem der har bidraget til opbygningen. Udligningsforløbet betyder samtidig, at opsparingen, der kommer fra PNN PENSION og PHI pension, kan læne sig op ad de samlede buffere i Industriens Pension, og at midlerne derfor investeres på samme måde, som de øvrige midler i Industriens Pension. Hvis opsparing, der stammer fra PNN PENSION og PHI pension, blev tilbage i gennemsnitsrentemiljøet, når resten af Industriens Pension overgår til markedsrentevilkår, skulle det kollektive bonuspotentiale splittes op. Den andel af det kollektive bonuspotentiale, som vedrører opsparing, der kommer fra PNN PENSION og PHI pension, ville i så fald skulle forblive i gennemsnitsrentemiljøet, men på nuværende tidspunkt er andelen af kollektivt bonuspotentiale vedrørende opsparingen fra PNN PENSION negativ – svarende til en gæld – og andelen vedrørende opsparingen fra PHI pension ligger tæt på 0. Uanset dette er konsekvensen, at opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension ikke længere har et stort fællesskab at læne sig op ad, hvis den bliver i gennemsnitsrentemiljøet. Det giver derfor ikke længere mening at have et udligningsforløb, når den øvrige opsparing er gået over til markedsrentevilkår. Omvendt er bufferne, der hører til opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension så små, at man ikke kan fastholde den nuværende investeringsrisiko. Det betyder, at man ville være nødt til at reducere investeringsrisikoen og dermed det forventede afkast for den del af pensionsopsparingen. Opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension ville dermed være bundet til et gennemsnitsrentemiljø, hvor sandsynligheden for at få tilskrevet ekstra kontorente er meget lavere end under udlig- ningsforløbet i det nuværende gennemsnitsrentemiljø. Situationen er dog ikke anderledes end før fusionen. Hvis opsparing fra PNN PENSION og PHI pension derimod overgår til markedsrentevilkår, vil man med ét være fri af fortidens økonomiske bindinger, idet opsparingen så får markedsafkastet på lige fod med den øvrige opsparing i Industriens Pension. Figur 9 og 10 viser, hvor meget nutidsværdien på pensioneringstidspunktet af henholdsvis PNN- og PHI-medlemmers pensionsudbetalinger ændrer sig ved overgangen til et markedsrentemiljø fra et gennemsnitsrentemiljø uden stort kollektivt bonuspotentiale. Der er tale om en markant forbedring for både opsparing fra PNN PENSION og PHI pension. Forbedringen stammer stort set udelukkende fra et højere forventet afkast i markedsrentemiljøet (udlodningen af det kollektive bonuspotentiale er marginal for PHI pension og reelt negativ for PNN PENSION på grund af kursværn). I et gennemsnitsrentemiljø uden buffere vil det ikke være muligt for opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension at have aktierisiko, hvorved det forventede afkast reduceres. Afkast over de 2,5 % (som kontorenten forudsættes at være i gennemsnitsrentemiljøet for denne gruppe) vil desuden i en årrække blive brugt på at opbygge buffere til levetidsrisiko. Det forventede afkast i et gennemsnitsrentemiljø vil således være meget begrænset. Det skal bemærkes, at gevinsten, der er ved markedsrente i forhold til gennemsnitsrente for opsparing fra PNN PENSION, er til trods for et kursværn på 6 %. Afkasteffekten forstærkes desuden af, at opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension udelukkende består af hvilende medlemmer. 9 blive nedtrappet, hvilket (sammen med en aftagende levetidsrisiko) giver mulighed for løbende at udlodde det kollektive bonuspotentiale som kontorente. Nutidsværdien af den forventede udlodning i gennemsnitsrentemiljøet vil være nogenlunde den samme som udlodningen i markedsrentemiljøet. Figur 9 Effekt af at gå over på markedsrente for opsparing fra PNN PENSION 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 20 år 30 år Forventet afkast 40 år Alder 50 år 60 år Effekt af udlodning I alt Figur 10 Effekt af at gå over på markedsrente for opsparing fra PHI pension 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 20 år 30 år Forventet afkast 40 år Alder 50 år Effekt af udlodning 60 år I alt Ud fra en økonomisk betragtning er der således ikke tvivl om, at det er fordelagtigt for opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension at overgå til markedsrente i stedet for at være i et gennemsnitsrentemiljø uden buffere at læne sig op ad. Aktuelle alderspensionister I det juridiske grundlag, som er omtalt sidst i dette notat, konkluderes det, at de aktuelle alderspensionister ikke umiddelbart kan flyttes over til et markedsrentemiljø. Derfor vil de aktuelle alderspensionister blive tilbage i et gennemsnitsrentemiljø for alderspensionister. I et gennemsnitsrentemiljø for alderspensionister vil man ikke kunne udlodde det kollektive bonuspotentiale på én gang som i markedsrentemiljøet, da det kollektive bonuspotentiale skal bruges til at understøtte investeringsrisikoen. Efterhånden som medlemmerne i dette gennemsnitsrentemiljø bliver ældre, vil investeringsrisikoen Den løbende udlodning af det kollektive bonuspotentiale forventes derfor at sikre, at de aktuelle alderspensionister ikke stilles ringere i det tilbageværende gennemsnitsrentemiljø end i det nuværende på trods af, at investeringsrisikoen løbende reduceres. Forventede pensionstilsagn ved ændring til markedsrentevilkår Som beskrevet ovenfor påvirkes de forventede pensionstilsagn af både det forventede afkast og udlodningen af det kollektive bonuspotentiale ved overgang til markedsrente. Effekterne heraf afhænger både af medlemmets alder, og hvilken gruppe medlemmet tilhører. I det nedenstående gennemgås eksempler på medlemmer fra forskellige aldersgrupper samt medlemsgrupperinger. I beregningerne af de forventede pensionstilsagn anvendes de samme forudsætninger som i de ovenstående figurer, se bilag 1 for detaljer. Bidragsbetalende medlemmer Figur 11-13 illustrerer effekten på pensionstilsagnene af overgangen til markedsrente for henholdsvis de 20-, 40- og 60-årige. For de bidragsbetalende medlemmer vil pensionstilsagnene være mindre under markedsrentevilkår i de første 4-5 år efter pensionering, hvorefter de vil være højere. Det skyldes, at effekten af udlodningen af det kollektive bonuspotentiale ikke kan udligne effekten af udjævningsbufferen i de første år. Til gengæld medfører udjævningsbufferen en større årlig vækst i pensionstilsagnene, end det er tilfældet i gennemsnitsrentemiljøet. Jo ældre medlemmet er ved overgangen til markedsrente, desto større er effekten af udlodningen af det kollektive bonuspotentiale, idet de ældre medlemmer har større pensionsopsparinger, som ikke udvandes i samme grad af fremtidige indbetalinger. 10 Figur 11 Eksempel på pensionstilsagn for 20-årige medlemmer Ydelse (Kr.) 300.000 250.000 200.000 150.000 sionstilsagn i markedsrentemiljøet er dog en anelse lavere end i gennemsnitsrentemiljøet på grund af færre år til pensionering kombineret med, at passivet i gennemsnitsrentemiljøet antager en rente på 1 %, og således tager forskud på fremtidige afkast. Dette er ikke tilfældet i markedsrentemiljøet. 100.000 Figur 14 Eksempel på pensionstilsagn for 40-årige hvilende medlemmer 50.000 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder Markedsrente Gennemsnitsrente Figur 12 Eksempel på pensionstilsagn for 40-årige medlemmer Ydelse (Kr.) 0 20.000 15.000 10.000 5.000 Ydelse (Kr.) 300.000 0 250.000 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder 200.000 Markedsrente 150.000 Gennemsnitsrente 100.000 Figur 15 Eksempel på pensionstilsagn for 60-årige hvilende medlemmer 50.000 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder Markedsrente Gennemsnitsrente Figur 13 Eksempel på pensionstilsagn for 60-årige medlemmer Ydelse (Kr.) 0 20.000 15.000 10.000 5.000 Ydelse (Kr.) 300.000 0 250.000 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder 200.000 Markedsrente 150.000 100.000 50.000 0 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder Markedsrente Gennemsnitsrente Hvilende medlemmer Figur 14-15 illustrerer effekten på pensionstilsagnene af overgangen til markedsrente for henholdsvis de 40- og 60-årige. For de hvilende medlemmer forventes pensionstilsagnene at være større under markedsrentevilkår i stort set hele pensionisttilværelsen. Det skyldes, at effekten af udlodningen af det kollektive bonuspotentiale ikke bliver udvandet af løbende indbetalinger, eftersom medlemmerne er hvilende. De 60-åriges første forventede pen- Gennemsnitsrente Opsparing, der stammer fra PNN PENSION og PHI pension (hvilende) Figur 16-17 illustrerer effekten på pensionstilsagnene af overgangen til markedsrente for henholdsvis de 30- og 50-årige medlemmer med opsparing fra PNN PENSION. Eksemplerne omfatter kun den andel af opsparingen, som stammer fra PNN PENSION og ikke eventuelle andele indbetalt efter fusionen på den almindelige ordning i Industriens Pension. Pensionstilsagnene for opsparing fra PHI pension vil minde meget om eksemplerne fra PNN PENSION. De vil dog være en smule højere på grund af det manglende kursværn i PHI pension. 11 Det ses, at pensionstilsagnene er væsentlig større ved markedsrente for stort set hele perioden til trods for kursværn. Det skyldes, at det forventede afkast er væsentlig højere under markedsrente. I gennemsnitsrentemiljøet er der nemlig ikke buffere til at holde investeringsrisiko, og desuden skal der opbygges buffere over en årrække, for at PNN PENSION er i stand til at bære sin levetidsrisiko. Jo ældre medlemmerne er ved overgangen til markedsrente, desto lavere er gevinsten ved markedsrente, eftersom medlemmet oplever færre år med en høj aktieandel og dermed et højt forventet afkast i markedsrentemiljøet. Ydelse (Kr.) Figur 16 Eksempel på pensionstilsagn for 30-årige med opsparing fra PNN PENSION 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder Markedsrente Gennemsnitsrente Ydelse (Kr.) Figur 17 Eksempel på pensionstilsagn for 50-årige med opsparing fra PNN PENSION 35.000 30.000 25.000 6. AFTALERETLIGE FORHOLD VED ÆNDRING TIL EN ORDNING PÅ MARKEDSRENTEVILKÅR Industriens Pension har indhentet et responsum fra professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen og professor, dr. jur. Jens Kristiansen. Konklusionen er, at Industriens Pension har mulighed for at lade medlemmerne overgå til markedsrente, hvis medlemmerne bliver varslet om ændringen mindst 3 måneder, inden overgangen sker. Ændringen kan omfatte såvel fremtidige som allerede indbetalte bidrag. Ifølge responsummet kan overenskomstparterne beslutte at ændre ordningen til markedsrente. Det kræver ikke en accept fra det enkelte medlem. Vedrørende medlemmer, der står umiddelbart over for at skulle på alderspension, eller som allerede er gået på alderspension, gælder dog, at de ikke bør flyttes til markedsrentevilkår alene med henvisning til overenskomstparternes beslutning. Det skyldes, at disse medlemmer enten er færdige med at indbetale til pensionsordningen, eller kun har kort tid tilbage at indbetale i. Medlemmerne kan derfor ikke nå at indrette sig på risikoen for et eventuelt fald i ydelserne efter overgang til markedsrentevilkår. Som det fremgår ovenfor, vurderer Industriens Pension dog, at denne risiko er minimal eller ikkeeksisterende, men vi har alligevel valgt at undtage de aktuelle pensionister, så de vil derfor ikke gå over til markedsrentevilkår. 20.000 15.000 10.000 5.000 0 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 Alder Markedsrente Gennemsnitsrente Medlemmer tæt på pensionering vil blive i gennemsnitsrentemiljøet ved pensionering i en overgangsperiode frem til 1. juni 2012. Det er vores vurdering, at et medlem, som f.eks. har et år til pensionering, har samme fordel ved at få markedsrentevilkår som de øvrige medlemmer, som får markedsrentevilkår. Overgangen til markedsrente for opsparing, der kommer fra PNN PENSION og PHI pension, er behandlet i et særskilt responsum, ligeledes fra professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen og professor, dr. jur. Jens Kristiansen. Konklusionen i dette responsum er, at det også er muligt at lade disse 12 medlemmer gå over til markedsrente, uden at den enkelte får en valgmulighed. Der skal endvidere være grund til at antage, at overgangen til markedsrentevilkår vil stille disse medlemmer bedre, end hvis deres hvilende pensionsopsparing, som en isoleret gruppe, skulle være blevet i gennemsnitsrentemiljøet. Dette er godtgjort ovenfor. Beslutningen er protokolleret af overenskomstparterne som anbefalet i de juridiske responsa, således at dokumentationen for det juridiske grundlag findes. BILAG 1: FORUDSÆTNINGER TIL BEREGNINGER AF PENSIONSTILSAGN Antagelser om afkast Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger benyttes som udgangspunkt for afkastet Markedsrenteproduktet starter med en implicit aktieandel på 60 %, og risikoen aftrappes, efter medlemmet er fyldt 45 år. Gennemsnitsrenteproduktet har en fast implicit aktieandel på 36 % Kontorenten i gennemsnitsrentemiljøet svarer til gennemsnittet af afkastet, således at der ikke opbygges eller forbruges kollektivt bonuspotentiale. Det afspejler, at hele det kollektive bonuspotentiale i dag anvendes til at tage investeringsrisici. Antagelser i eventuel perioden (før pensionering) Løn 25.000 kr. som inflationsreguleres, 12 % i bidrag, 8 % i AMB 20 % af bidraget går til risikodækninger og omkostninger Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger benyttes som udgangspunkt for inflation Medlemmets depot svarer til den nuværende bestands gennemsnit for medlemmer i den givne alder og medlemsgruppe Antagelser ved overgang til markedsrente i øvrigt Kollektivt bonuspotentiale udloddes ved overgang til markedsrente svarende til 24% af pensionsopsparingerne Kollektivt bonuspotentiale udloddes ikke i gennemsnitsrentemiljøet, men bruges alene til buffer Antagelser i aktuel periode (efter pensionering) Der benyttes en udjævningsmekanisme ved pensionering i markedsrentemiljøet på 15 % (udjævningsfaktor) Der regnes med Finanstilsynets benchmark på levetid vægtet med 75 % mænd og 25 % kvinder Pensionsalder 67 år For at medlemmerne kan forholde sig til niveauet for pensionstilsagnene, er de fremregnede pensionstilsagn tilbagediskonteret med inflationen, således at pensionstilsagnet i det første år af pensionering svarer til købekraften i dag Medlemmet for hver alder dør, når gennemsnitslevealderen ifølge Finanstilsynets benchmark nås Passiver til markedsrente er beregnet med en rente på 0 %, mens passiver til gennemsnitsrente er beregnet med en rente på 1 %. For opsparing fra PNN PENSION og PHI pension beregnes passiverne til gennemsnitsrente dog med en rente på 2 %.
© Copyright 2024