Ændringer i pensionsordningen i Industriens Pension

Ændringer i pensionsordningen i
Industriens Pension
Indledning
I dette notat er ændringen af pensionsordningen fra
gennemsnitsrente til markedsrente nærmere beskrevet.
Notatet indeholder afsnit om:
1. Baggrunden for ændringen af pensionsordningen
2. Udlodning af det kollektive bonuspotentiale
3. Investeringsprofiler i nyt livscyklusprodukt
4. Udjævningsmekanisme for fremtidige pensionister
5. Beregninger af hvad ændringen kan betyde for
medlemmerne
6. Aftaleretlige forhold ved ændring til en ordning
på markedsrentevikår
1. BAGGRUND
Mange tusinde industriarbejdspladser er nedlagt,
siden finanskrisen indtrådte i efteråret 2008. Udsigten til, at der kommer mange nye timelønsansættelser, er usikker. Det betyder, at et stort antal af Industriens Pensions medlemmer ikke længere indbetaler til pensionsordningen og får behov
for at skifte pensionsordning samtidig med skift af
ansættelsesforholdet.
Indtil nu har pensionsordningen i Industriens Pension været med gennemsnitsrente. Medlemmerne
har hvert år fået en rente, som selskabet har fastsat. I de gode år har Industriens Pension øget det
kollektive bonuspotentiale, og i dårlige år har selskabet taget penge fra det kollektive bonuspotentiale. På den måde har medlemmerne hvert år fået
en stabil rente, og selskabets afkast af investeringerne det enkelte år har ikke umiddelbart haft betydning for medlemmernes pensionsopsparing.
I en gennemsnitsrenteordning skal man ikke medbringe bidrag til det kollektive bonuspotentiale, når
man kommer ind i ordningen. Man får del i disse
fælles reserver allerede fra start, men omvendt kan
man ikke medtage ’sin andel’ af det kollektive bonuspotentiale, når man forlader en gennemsnitsrenteordning. Det har ikke været et problem tidli-
gere, fordi man blot kom over i en anden pensionsordning med gennemsnitsrente og fik del i denne
pensionsordnings kollektive bonuspotentiale. Men
mange pensionsordninger er skiftet fra gennemsnitsrente til markedsrente, hvor der ikke findes
fælles reserver i form af kollektivt bonuspotentiale.
Med det betydelige kollektive bonuspotentiale Industriens Pension har, er det ikke hensigtsmæssigt for
den relativt store gruppe af medlemmer, som har
mistet deres job i industrien, når flertallet af de pensionsordninger, som medlemmerne bliver omfattet
af hvis de skifter branche, er baseret på markedsrentevilkår. Dermed forlader de nogle store fælles
reserver uden at få del i nogle nye fælles reserver.
Hensynet til mobilitet har været en grundlæggende
forudsætning ved stiftelsen af arbejdsmarkedspensionerne. Da mange arbejdsmarkedspensionsordninger er ændret til markedsrentevilkår, så de
medlemmer, der forlader Industriens Pension skal
gå fra gennemsnitsrentevilkår til markedsrentevilkår, er det ofte usikkert, om det er en fordel for
medlemmerne at overføre pensionsopsparingen
ved jobskifte. Det har ellers været et bærende princip, at medlemmerne skal kunne tage deres pensionsordning med ved jobskifte og dermed sikre, at
der ikke betales omkostninger i flere pensionsinstitutter eller til forsikringsdækninger i flere selskaber,
og at der derfor bliver mest muligt til pensionsformål.
Derfor vil det virke mere rimeligt, at medlemmet ved
en overførsel får overført hele pensionsopsparingen
inklusive andelen af det kollektive bonuspotentiale.
Det vil sikres ved, at Industriens Pension også går
over til markedsrentevilkår, fordi det kollektive bonuspotentiale vil blive delt ud til medlemmerne ved
skiftet til markedsrente.
En anden motivationsfaktor for at ændre ordningen
til markedsrentevilkår er, at det vil gøre det muligt at
fjerne den strategiske renteafdækning og derved
fastlåse den store gevinst, den strategiske renteafdækning har givet under de seneste års rentefald.
Da gevinsten indgår i det kollektive bonuspotentiale, som kan udloddes, vil en overgang til markedsrentevilkår være særlig fordelagtig for med-
2
lemmerne nu, og sikre den bedst mulige forrentning
af deres pensionsopsparing.
2. UDLODNING AF DET KOLLEKTIVE
BONUSPOTENTIALE
Ændring af ordningen til markedsrentevilkår betyder, at:

Det kollektive bonuspotentiale udloddes til
medlemmerne – for den del, som overgår til
markedsrentevilkår.

Overførsler til Industriens Pension, som er
foretaget efter bestyrelsens beslutning om
ændring til et markedsrenteprodukt, får ikke
andel i udlodningen af det kollektive
bonuspotentiale, da der ellers vil være
mulighed for at spekulere i at overføre.

Overførsler ud af Industriens Pension samt
genkøb, som foretages før udlodningen af det
kollektive bonuspotentiale er gennemført, får
ikke andel i det kollektive bonuspotentiale.
At der ikke er kollektivt bonuspotentiale i et markedsrentemiljø, er som nævnt et væsentligt argument for at gå over på et markedsrenteprodukt
hurtigst muligt i lyset af det kollektive bonuspotentiales aktuelle størrelse.
Pr. 30. juni 2011 udgjorde det kollektive bonuspotentiale 12,5 mia. kr. Heraf vedrører omkring 0,7
mia. kr. den del af pensionsopsparingen, som skal
blive i gennemsnitsrentemiljøet – og dermed ikke
skal udloddes.
Samlet vil udlodningen med det kollektive bonuspotentiales størrelse pr. 30. juni 2011 betyde en
tildeling til det enkelte medlem på 24 % af pensionsopsparingen. Pensionsopsparing, som stammer
fra PHI pension, vil ud fra opgørelsen 30. juni 2011
få 0,6 % af pensionsopsparingen, mens pensionsopsparing fra PNN PENSION har et kursværn på 7
% (ændres månedligt), som aktiveres. Størrelsen
på den endelige udlodning afhænger dog af
markedsudsving frem til overgangen til markedsrente.
Overførsler ud af Industriens Pension samt genkøb
- genkøb ved emigration og bagateludbetalinger som sker frem til 1. juni 2012, hvor udlodningen af
det kollektive bonuspotentiale senest ventes gennemført, vil ikke få andel i det kollektive bonuspotentiale. Det betyder, at medlemmer, som ønsker
at forlade Industriens Pension på grund af emigration eller ved overførsel, skal rådgives om, at der
kan være en økonomisk fordel ved at vente med at
få udbetalt eller overført pengene til udlodningen af
det kollektive bonuspotentiale er gennemført.
På den måde som gennemsnitsrentemiljøet virker i
dag, får overførsler til Industriens Pension med det
samme andel i de kollektive buffere. Det betyder, at
udlodning af det kollektive bonuspotentiale umiddelbart også kommer overførte midler til gode, selv
om de reelt ikke har bidraget til opbygningen.
I varslingsperioden vil der derfor være en oplagt
økonomisk gevinst for de medlemmer i Industriens
Pension, som også har pensionsopsparing i andre
pensionsselskaber, ved at overføre disse midler til
Industriens Pension. Da det ville ske på bekostning
af de andre medlemmer, har vi bestemt, at overførsler foretaget efter bestyrelsens beslutning om
ændring til en ordning på markedsrentevilkår ikke
vil få andel i de kollektive midler.
3. INVESTERINGSRISIKOPROFILER I NYT
LIVSCYKLUSPRODUKT
Medlemmerne kan bære en høj risiko, mens de er
unge, fordi der er tid til at indhente eventuelle tab.
Dette vil give dem et højt forventet afkast. Når de
nærmer sig pensionering, er det vigtigere at sikre
en stabil opsparing, og de bør derfor have mindre
risiko – men ikke unødvendigt lav, da det vil give
dem et unødvendigt lavt forventet afkast på det
tidspunkt, hvor opsparingen er størst.
Ændring af ordningen til markedsrentevilkår betyder, at når udlodningen af det kollektive bonuspotentiale senest 1. juni 2012 er gennemført,
indføres investeringsrisikoprofiler, som er afstemt
efter medlemmets alder (livscyklusprodukt).
3
Industriens Pensions livscyklusprodukt vil derfor
have høj risiko for unge medlemmer og en løbende
aftrapning af risikoen, der sikrer, at medlemmets
markedsrisiko er passende lav ved pensionering.
forhold til guldrandede obligationer, kan den implicitte aktieandel godt være større end 0. Der vil
dog altid være tale om en forsigtig investeringsstrategi.
Markedsrisiko bliver i det efterfølgende lidt forsimplet defineret med begrebet ”implicit aktieandel”.
Industriens Pension har siden 2003 brugt denne
metode til at anslå porteføljens samlede risiko under en finansiel krise, men den er naturligvis blevet
udviklet løbende. På trods af at metoden er relativt
simpel, viste den sig at have tilfredsstillende præcision under krisen i 2008/2009.
Den risikable underportefølje
Den anden underportefølje skal indeholde alle Industriens Pensions risikable aktivklasser (f.eks.
kreditobligationer og aktier), men vil også indeholde
en mindre andel guldrandede obligationer, da det
øger diversifikationen og gør det billigt at overføre
aktiver til og fra den forsigtige underportefølje.
Den risikable underportefølje vil som udgangspunkt
have en implicit aktieandel på omkring 60 %. Heraf
kommer ca. 50 %-point pt. fra aktier, mens de resterende ca. 10 %-point kommer fra øvrige aktivklasser. Taktiske positioner eller ændringer i investeringsrammen for den risikable underportefølje vil
dog kunne ændre disse risikotal betydeligt.
Implicit aktieandel anvendes til at udtrykke alle aktivtypers risiko omregnet til aktierisiko. En noteret
aktie sættes til at have 100 % aktierisiko, mens
eksempelvis high yield virksomhedsobligationer
sættes til at have 50 % aktierisiko. En portefølje
bestående af 50 % noterede aktier og 50 % high
yield virksomhedsobligationer vil derfor have en
implicit aktieandel på 75 %.
Investeringsaktivernes struktur
Investeringsaktiverne struktureres, så Industriens
Pension kan

fortsætte nuværende investeringsstrategi

sikre, at alle medlemmer fortsat får gavn af
stordriftsfordele

give mulighed for, at medlemmerne kan have
forskellige investeringsrisici.
Ovenstående sker ved at dele Industriens Pensions
aktivt administrerede aktiver (dvs. alle aktiver undtagen den strategiske renteafdækning) op i underporteføljer med forskellige egenskaber. Som udgangspunkt vil vi anvende 2 underporteføljer.
Den forsigtige underportefølje
Den ene underportefølje skal være baseret på en
forsigtig investeringsstrategi. Aktiverne skal have
lav risiko – dvs. primært guldrandede obligationer,
men med mulighed for at investere i andre aktivklasser med lav risiko som f.eks. investment grade
virksomhedsobligationer og absolut afkast. Den
implicitte aktieandel i den forsigtige underportefølje
vil som udgangspunkt være 0, men i perioder hvor
investment grade obligationer synes attraktive i
Med den forsigtige og den risikable underportefølje
kan vi tilbyde et markedsrenteprodukt af samme
investeringsmæssige kvalitet som det nuværende
gennemsnitsrentemiljø. Ved at fordele de to underporteføljer i forskellige forhold kan vi desuden tilpasse risikoen til medlemmets alder.
Underporteføljerne handles i ”pakker”. Aktiverne i
den risikable underportefølje handles således som
en samlet pakke. Det samme gælder for aktiverne i
den forsigtige underportefølje.
Når et medlems indbetalinger skal investeres, vil
det derfor eksempelvis ske ved, at der købes 1,5
pakker med den forsigtige underportefølje og 2,5
pakker med den risikable underportefølje.
Aktivallokering
Set over et helt liv bør Industriens Pensions markedsrenteprodukt kunne tilbyde medlemmerne
mindst lige så højt forventet afkast som det nuværende gennemsnitsrenteprodukt. Det betyder, at
markedsrenteproduktet set over et helt liv skal have
mindst samme risiko som Industriens Pensions
nuværende gennemsnitsrenteprodukt, der som
bekendt er ganske velpolstret og derfor i stand til at
have relativt mange risikofyldte aktiver.
4
Gennemsnitsrentemiljøets implicitte aktierisiko er
ca. 36 % i 2011, hvilket vil sige, at de aktivt forvaltede aktivers samlede aktierelaterede risiko svarer
til at have en aktieandel på ca. 36 %.
Industriens Pension vurderer, at et livscyklusprodukt (grøn kurve) med en implicit aktierisiko som
illustreret i figur 1, vil kunne give medlemmerne et
lidt højere forventet afkast end det nuværende
gennemsnitsrentemiljø (orange kurve).
Figur 1 Implicit aktiehandel gennem en livscyklus
80%
60%
40%
20%
0%
20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85
Alder
Markedsrente
Gns.rente
For at opnå den risiko, der er illustreret i figuren
ovenfor, skal medlemmerne i markedsrente opdele
deres investeringer som vist i figur 2.
Figur 2 Fordeling af investeringer gennem en
livscyklus
100%
50%
0%
20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85
Alder
Risikabel
Forsigtig
Som udgangspunkt forventes medlemmerne således udelukkende at have den risikable underportefølje (orange kurve), indtil de fylder 45 år,
hvorefter andelen af den risikable underportefølje
gradvist aftrappes. Når medlemmet er i starten af
60’erne, vil risikoen i markedsrentemiljøet være
nogenlunde lige så stor som i det nuværende
gennemsnitsrentemiljø.
4. UDJÆVNINGSMEKANISME FOR FREMTIDIGE
PENSIONISTER
Svagheden ved et markedsrentemiljø er, at man
som pensionist mangler trygheden for, at
udbetalingerne ikke kan falde fra år til år, da der
løbende tilskrives de opnåede afkast.
Efter ændring af ordningen til markedsrentevilkår
og udlodning af det kollektive bonuspotentiale,
indføres derfor en udbetalingsprofil med en
udjævningsmekanisme for fremtidige pensionister,
som sikrer en udjævning af afkast og levetidsrisiko,
så pensionisterne så vidt muligt undgår fremtidige
fald i pensionerne.
Udjævningsmekanismen skal både tilgodese medlemmernes behov for en stabil pensionsydelse
(uden at der er tale om garantier) og ønsket om et
højt forventet afkast. Overordnet set er det en målsætning, at den årlige ydelse ca. stiger med inflationstakten, således at pensionens købekraft fastholdes.
Rent praktisk kan det opnås ved at tilbageholde en
buffer, når ydelsen fastsættes. Denne buffer skal,
udover at sikre købekraften, bruges til at udligne
kortvarige udsving i afkast og eventuelle levetidsforbedringer, således at pensionisten i størst muligt
omfang ikke skal opleve fald i ydelsen. Bufferen
kan ses som en måde at få et markedsrenteprodukt
til at ligne et gennemsnitsrenteprodukt i pensionisttilværelsen, hvor bufferne er individuelle frem for
kollektive.
Bufferen bliver fastlagt, således at sandsynligheden
for deciderede fald er tilpas beskeden, uden at
ydelserne starter på et unødigt lavt niveau. Generelt gælder det, at jo større bufferne er, jo større er
sandsynligheden for, at medlemmerne vil opleve et
stabilt forløb med jævnt stigende ydelser. Til gengæld starter ydelsen ud på et lavere niveau, end
hvis der ikke blev sat en buffer til side.
5
Er bufferen på ca. 15 % af pensionsopsparingen på
pensioneringstidspunktet, er medlemmerne godt
dækket ind i forhold til markedsudsving og eventuelle levetidsforbedringer. Størrelsen på bufferne de
efterfølgende år vil blive fastsat ud fra de realiserede afkast i de foregående år samt forventninger til
udviklingen fremadrettet.
Særlig bonushensættelse, som i dag udloddes ved
pensionering, vil også fremadrettet blive udloddet i
forbindelse med pensionering. For ratepensionen
bruges den særlige bonushensættelse som en
ekstra buffer i ratens sidste år. Den sidste ydelse i
ratepensionen er følsom overfor negative afkast,
hvis der ikke er mere buffer tilbage.
Figur 3 viser et ret ekstremt ydelsesforløb med (den
grønne kurve) og uden buffer (den orange kurve).
De første ti år modtager medlemmet både ydelse
fra ratepension og alderspension. De kraftige
udsving i ydelsesforløbet uden buffer afspejler et
meget volatilt afkastscenarie, som formentlig aldrig
Figur 3 Ydelsesforløb i udbetalingsperioden,
ekstremt markedsscenarie
60.000
Ydelse (Kr.)
På grund af de forskellige egenskaber, der karakteriserer ratepensionen og den livsvarige alderspension, er der behov for at opgøre en buffer for
hver. For ratepensionen skal bufferen udelukkende
afbøde udsving i afkast, hvorimod bufferen til den
livsvarige alderspension også skal udjævne eventuelle ændringer i den forventede levetid. Det forventes dog, at ændringer i levetidsforudsætningen
vil være begrænsede, da Industriens Pension i beregningerne har anvendt Finanstilsynets model for
dødelighed, som inkluderer forventede fremtidige
levetidsforbedringer.
vil finde sted. Scenariet er vist for at illustrere, at en
buffer på 15 % vil kunne udligne meget voldsomme
afkastudsving. Prisen for denne stabilitet er, at den
første årlige ydelse vil ligge på et lavere niveau,
end hvis der ikke blev sat en buffer til side.
40.000
20.000
0
67
69
71
73
75
77
79
81
83
85
87
89
Alder
Ydelsesforløb med buffer
Ydelsesforløb uden buffer
I en situation, hvor markedsudviklingen er uden
store udsving, vil bufferne medføre, at en del af
pensionen bliver rykket længere ud i fremtiden.
Figur 4 viser effekten af en buffer i et roligt markedsforløb uden store udsving med et gennemsnitligt afkast på ca. 4 %. Ydelserne vil således stige
hurtigere, når der anvendes buffere i pensionisttilværelsen.
Figur 4 Ydelsesforløb i udbetalingsperioden,
roligt markedsscenarie
80.000
Ydelse (Kr.)
Industriens Pension stræber efter, at medlemmerne
som minimum skal opleve, at ydelserne fra ratepension og livrente stiger med inflationen (dvs.
ydelsernes købekraft fastholdes), men selskabet
håber naturligvis på at kunne generere afkast, der
kan give medlemmerne en større stigning. Hvis de
foregående års afkast har været høje, så der er
opsparet buffer, kan stigningstakten selvfølgelig
øges. Hvis afkastet derimod har været meget dårligt, er det muligt, at medlemmerne vil opleve en
nulvækst eller et lille fald i ydelsen.
60.000
40.000
20.000
0
67
69
71
73
75
77
79
81
83
85
87
89
Alder
Ydelsesforløb med buffer
Ydelsesforløb uden buffer
6
5. BEREGNING AF, HVAD ÆNDRINGEN KAN
BETYDE FOR MEDLEMMERNE
Effekt ved ændring til markedsrente – målt på
værdien af pensionsopsparingen
I de følgende afsnit skitseres, hvad de økonomiske
konsekvenser forventes at blive for forskellige
medlemsgrupper i form af eksempelberegninger.
Med udgangspunkt i et forventet fremtidigt afkast
opgøres værdien af pensionsopsparingen.
Som det blev illustreret i figur 1, betyder overgangen til markedsrente, at medlemmernes pensionsopsparing vil få en anderledes risikoprofil. De unge
vil få en højere risiko, og de ældre vil få en lavere
risiko. Det betyder, at de unge også vil have et højere forventet afkast end de ældre.
Hvis man ser på det forventede afkast alene, vil
overgangen til markedsrente være en større fordel
for de unge end for de ældre. For dem, der er i
midten af 60’erne eller ældre, vil der endda være
tale om et fald i det forventede afkast, fordi de ikke
kan opretholde en lige så høj risiko i markedsrentemiljøet som i gennemsnitsrentemiljøet. Dette
er illustreret med den grønne kurve i figurerne 5- 6
og 8-10.
En anden væsentlig økonomisk konsekvens af
overgangen til markedsrente er udlodningen af det
kollektive bonuspotentiale. En stor del af Industriens Pensions kollektive bonuspotentiale er opbygget af afkast fra den strategiske renteafdækning,
som forsvinder, hvis renten stiger. Det betyder, at
en stor del af det kollektive bonuspotentiale er reserveret, og dermed bidrager til den buffer, som
investeringsstrategien er baseret på. Det betyder
også, at når det kollektive bonuspotentiale ikke
umiddelbart kan udloddes som kontorente, får
medlemmerne ikke glæde af det i form af en højere
pension.
Udlodning af det kollektive bonuspotentiale vil især
komme de ældre medlemmer til gavn, da det er
dem, der har den største opsparing (både målt i kr.
og i procent af forventet opsparing ved pensionering). Dette er illustreret med den orange kurve i
figurerne 5-6 og 8-10.
Den mørkerøde kurve i figurerne 5-6 og 8-10 er den
samlede effekt fra forventet afkast og udlodning af
det kollektive bonuspotentiale.
Forudsætningerne, der ligger til grund for beregningerne, er beskrevet i bilag 1.
Bidragsbetalende medlemmer
Industriens Pension har undersøgt konsekvensen
af at gå over på markedsrente for gennemsnitlige
bidragsbetalende medlemmer i forskellige aldre.
Figur 5. Effekt af at gå over på markedsrente for
bidragsbetalende medlemmer
16%
12%
8%
4%
0%
-4%
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
Alder
Forventet afkast
Effekt af udlodning
I alt
Figur 5 illustrerer, hvor meget nutidsværdien på
pensioneringstidspunktet af standardmedlemmets
pensionsudbetalinger ændrer sig som følge af hhv.
ændringer i forventet afkast (grøn kurve) og udlodning af det kollektive bonuspotentiale (orange
kurve).
Figur 5 er tegnet under antagelse af, at medlemmet
for hver alder dør, når gennemsnitslevealderen
ifølge Finanstilsynets levetidsbenchmark nås, og at
det kollektive bonuspotentiale udgør omkring 20 %
af medlemmernes opsparing. Med disse antagelser
ses det, at overgangen til markedsrente øger
værdien af medlemmernes pension med 8-11 % for
bidragsbetalende medlemmer mellem 20 og 60 år.
Der er således en pæn gevinst ved at gå over til
markedsrente.
7
Hvis man i stedet antager, at det kollektive bonuspotentiale kun udgør 10 % af medlemmernes opsparing, vil figuren se ud som figur 6.
onstilsagnene ved markedsrentevilkår væsentlig
mere end i gennemsnitsrentemiljøet.
Figur 7 Pensionstilsagn for medlemmer tæt på
pensionering
Ydelse (Kr.)
Figur 6 Effekt af at gå over på markedsrente
(alternative forudsætninger)
16%
12%
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
8%
10.000
4%
0
67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89
Alder
Markedsrente
Gennemsnitsrente
0%
20 år
30 år
-4%
40 år
50 år
60 år
Alder
Forventet afkast
Effekt af udlodning
I alt
Hvis det kollektive bonuspotentiale kun udgør 10 %
af medlemmets opsparing, er gevinsten ved udlodning naturligvis mindre. Derfor er den orange kurve
mindre stejl i figur 6 end i figur 5.
Samlet set er gevinsten ved overgang til markedsrente væsentligt mindre i figur 6 end i figur 5, men
selv under de nye (og mere negative) forudsætninger vil det være en fordel for de bidragsbetalende medlemmer at få markedsrentevilkår.
Medlemmer tæt på pensionering – bidragsbetalende 66 år
De medlemmer, som er tæt på pensionering, vil
også være bedre stillet i et markedsrentemiljø end i
et gennemsnitsrentemiljø. Det skyldes, at effekten
af udlodningen af det kollektive bonuspotentiale er
så stor, at den opvejer effekten af det lavere forventede afkast for medlemmer tæt på 67 år i markedsrentemiljøet.
Hvilende medlemmer
For hvilende medlemmer vil den økonomiske gevinst (målt i procent) være væsentligt større end for
de bidragsbetalende. Dette skyldes, at både effekten fra det forventede afkast og effekten fra udlodning af det kollektive bonuspotentiale er mere positiv for de ikke-bidragsbetalende. Dermed er det
også en fordel for de ikke-bidragsbetalende eventuelle medlemmer at gå over til markedsrente.
Figur 8 viser effekten af overgang til markedsrente
for hvilende medlemmer under samme antagelse
som figur 5.
Figur 8 Effekt af at gå over på markedsrente
60%
40%
20%
0%
20 år
30 år
-20%
Figur 7, som viser udviklingen i pensionstilsagnene
i et markedsrentemiljø versus gennemsnitsrentemiljø, understøtter denne vurdering. Det ses, at
pensionstilsagnet kun er mindre i det første år af
pensionisttilværelsen – og kun marginalt – ved markedsrentevilkår. I de efterfølgende år stiger pensi-
40 år
50 år
60 år
Alder
Forventet afkast
Effekt af udlodning
I alt
Opsparing, der kommer fra PNN PENSION og
PHI pension (hvilende)
I forbindelse med fusionen med PNN PENSION og
PHI pension er det aftalt, at opsparing fra PNN
PENSION og PHI pension er omfattet af et udlig-
8
ningsforløb, indtil den bestandsoverdragede opsparing har opbygget buffere af samme størrelsesorden, som det niveau Industriens Pension havde
på fusionstidspunktet. Udligningen sker i form af en
lavere kontorente til opsparingen, der kommer fra
PNN PENSION og PHI pension.
Udligningsforløbet sikrer, at der ikke sker omfordeling af ufordelte buffere i forhold til, hvem der har
bidraget til opbygningen. Udligningsforløbet betyder
samtidig, at opsparingen, der kommer fra PNN
PENSION og PHI pension, kan læne sig op ad de
samlede buffere i Industriens Pension, og at midlerne derfor investeres på samme måde, som de
øvrige midler i Industriens Pension.
Hvis opsparing, der stammer fra PNN PENSION og
PHI pension, blev tilbage i gennemsnitsrentemiljøet, når resten af Industriens Pension overgår til
markedsrentevilkår, skulle det kollektive bonuspotentiale splittes op. Den andel af det kollektive
bonuspotentiale, som vedrører opsparing, der
kommer fra PNN PENSION og PHI pension, ville i
så fald skulle forblive i gennemsnitsrentemiljøet,
men på nuværende tidspunkt er andelen af
kollektivt bonuspotentiale vedrørende opsparingen
fra PNN PENSION negativ – svarende til en gæld –
og andelen vedrørende opsparingen fra PHI
pension ligger tæt på 0.
Uanset dette er konsekvensen, at opsparingen fra
PNN PENSION og PHI pension ikke længere har et
stort fællesskab at læne sig op ad, hvis den bliver i
gennemsnitsrentemiljøet. Det giver derfor ikke længere mening at have et udligningsforløb, når den
øvrige opsparing er gået over til markedsrentevilkår. Omvendt er bufferne, der hører til opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension så små, at
man ikke kan fastholde den nuværende investeringsrisiko. Det betyder, at man ville være nødt til at
reducere investeringsrisikoen og dermed det forventede afkast for den del af pensionsopsparingen.
Opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension
ville dermed være bundet til et gennemsnitsrentemiljø, hvor sandsynligheden for at få tilskrevet ekstra kontorente er meget lavere end under udlig-
ningsforløbet i det nuværende gennemsnitsrentemiljø. Situationen er dog ikke anderledes end før
fusionen.
Hvis opsparing fra PNN PENSION og PHI pension
derimod overgår til markedsrentevilkår, vil man med
ét være fri af fortidens økonomiske bindinger, idet
opsparingen så får markedsafkastet på lige fod
med den øvrige opsparing i Industriens Pension.
Figur 9 og 10 viser, hvor meget nutidsværdien på
pensioneringstidspunktet af henholdsvis PNN- og
PHI-medlemmers pensionsudbetalinger ændrer sig
ved overgangen til et markedsrentemiljø fra et gennemsnitsrentemiljø uden stort kollektivt bonuspotentiale.
Der er tale om en markant forbedring for både opsparing fra PNN PENSION og PHI pension. Forbedringen stammer stort set udelukkende fra et
højere forventet afkast i markedsrentemiljøet (udlodningen af det kollektive bonuspotentiale er marginal for PHI pension og reelt negativ for PNN
PENSION på grund af kursværn).
I et gennemsnitsrentemiljø uden buffere vil det ikke
være muligt for opsparingen fra PNN PENSION og
PHI pension at have aktierisiko, hvorved det forventede afkast reduceres. Afkast over de 2,5 %
(som kontorenten forudsættes at være i gennemsnitsrentemiljøet for denne gruppe) vil desuden i en
årrække blive brugt på at opbygge buffere til levetidsrisiko. Det forventede afkast i et gennemsnitsrentemiljø vil således være meget begrænset.
Det skal bemærkes, at gevinsten, der er ved markedsrente i forhold til gennemsnitsrente for opsparing fra PNN PENSION, er til trods for et kursværn
på 6 %. Afkasteffekten forstærkes desuden af, at
opsparingen fra PNN PENSION og PHI pension
udelukkende består af hvilende medlemmer.
9
blive nedtrappet, hvilket (sammen med en aftagende levetidsrisiko) giver mulighed for løbende at
udlodde det kollektive bonuspotentiale som kontorente. Nutidsværdien af den forventede udlodning i
gennemsnitsrentemiljøet vil være nogenlunde den
samme som udlodningen i markedsrentemiljøet.
Figur 9 Effekt af at gå over på markedsrente for
opsparing fra PNN PENSION
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
20 år
30 år
Forventet afkast
40 år
Alder
50 år
60 år
Effekt af udlodning
I alt
Figur 10 Effekt af at gå over på markedsrente for
opsparing fra PHI pension
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
20 år
30 år
Forventet afkast
40 år
Alder
50 år
Effekt af udlodning
60 år
I alt
Ud fra en økonomisk betragtning er der således
ikke tvivl om, at det er fordelagtigt for opsparingen
fra PNN PENSION og PHI pension at overgå til
markedsrente i stedet for at være i et gennemsnitsrentemiljø uden buffere at læne sig op ad.
Aktuelle alderspensionister
I det juridiske grundlag, som er omtalt sidst i dette
notat, konkluderes det, at de aktuelle alderspensionister ikke umiddelbart kan flyttes over til et markedsrentemiljø. Derfor vil de aktuelle alderspensionister blive tilbage i et gennemsnitsrentemiljø for
alderspensionister.
I et gennemsnitsrentemiljø for alderspensionister vil
man ikke kunne udlodde det kollektive bonuspotentiale på én gang som i markedsrentemiljøet, da det
kollektive bonuspotentiale skal bruges til at understøtte investeringsrisikoen.
Efterhånden som medlemmerne i dette gennemsnitsrentemiljø bliver ældre, vil investeringsrisikoen
Den løbende udlodning af det kollektive bonuspotentiale forventes derfor at sikre, at de aktuelle alderspensionister ikke stilles ringere i det tilbageværende gennemsnitsrentemiljø end i det nuværende
på trods af, at investeringsrisikoen løbende reduceres.
Forventede pensionstilsagn ved ændring til
markedsrentevilkår
Som beskrevet ovenfor påvirkes de forventede
pensionstilsagn af både det forventede afkast og
udlodningen af det kollektive bonuspotentiale ved
overgang til markedsrente. Effekterne heraf afhænger både af medlemmets alder, og hvilken gruppe
medlemmet tilhører. I det nedenstående gennemgås eksempler på medlemmer fra forskellige aldersgrupper samt medlemsgrupperinger.
I beregningerne af de forventede pensionstilsagn
anvendes de samme forudsætninger som i de
ovenstående figurer, se bilag 1 for detaljer.
Bidragsbetalende medlemmer
Figur 11-13 illustrerer effekten på pensionstilsagnene af overgangen til markedsrente for henholdsvis de 20-, 40- og 60-årige. For de bidragsbetalende medlemmer vil pensionstilsagnene være
mindre under markedsrentevilkår i de første 4-5 år
efter pensionering, hvorefter de vil være højere. Det
skyldes, at effekten af udlodningen af det kollektive
bonuspotentiale ikke kan udligne effekten af udjævningsbufferen i de første år. Til gengæld medfører udjævningsbufferen en større årlig vækst i
pensionstilsagnene, end det er tilfældet i gennemsnitsrentemiljøet. Jo ældre medlemmet er ved
overgangen til markedsrente, desto større er effekten af udlodningen af det kollektive bonuspotentiale, idet de ældre medlemmer har større pensionsopsparinger, som ikke udvandes i samme
grad af fremtidige indbetalinger.
10
Figur 11 Eksempel på pensionstilsagn for
20-årige medlemmer
Ydelse (Kr.)
300.000
250.000
200.000
150.000
sionstilsagn i markedsrentemiljøet er dog en anelse
lavere end i gennemsnitsrentemiljøet på grund af
færre år til pensionering kombineret med, at
passivet i gennemsnitsrentemiljøet antager en rente
på 1 %, og således tager forskud på fremtidige
afkast. Dette er ikke tilfældet i markedsrentemiljøet.
100.000
Figur 14 Eksempel på pensionstilsagn for
40-årige hvilende medlemmer
50.000
67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89
Alder
Markedsrente
Gennemsnitsrente
Figur 12 Eksempel på pensionstilsagn for
40-årige medlemmer
Ydelse (Kr.)
0
20.000
15.000
10.000
5.000
Ydelse (Kr.)
300.000
0
250.000
67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89
Alder
200.000
Markedsrente
150.000
Gennemsnitsrente
100.000
Figur 15 Eksempel på pensionstilsagn for
60-årige hvilende medlemmer
50.000
67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89
Alder
Markedsrente
Gennemsnitsrente
Figur 13 Eksempel på pensionstilsagn for
60-årige medlemmer
Ydelse (Kr.)
0
20.000
15.000
10.000
5.000
Ydelse (Kr.)
300.000
0
250.000
67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89
Alder
200.000
Markedsrente
150.000
100.000
50.000
0
67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89
Alder
Markedsrente
Gennemsnitsrente
Hvilende medlemmer
Figur 14-15 illustrerer effekten på pensionstilsagnene af overgangen til markedsrente for henholdsvis de 40- og 60-årige. For de hvilende medlemmer
forventes pensionstilsagnene at være større under
markedsrentevilkår i stort set hele pensionisttilværelsen. Det skyldes, at effekten af udlodningen af
det kollektive bonuspotentiale ikke bliver udvandet
af løbende indbetalinger, eftersom medlemmerne
er hvilende. De 60-åriges første forventede pen-
Gennemsnitsrente
Opsparing, der stammer fra PNN PENSION og
PHI pension (hvilende)
Figur 16-17 illustrerer effekten på pensionstilsagnene af overgangen til markedsrente for henholdsvis de 30- og 50-årige medlemmer med opsparing
fra PNN PENSION. Eksemplerne omfatter kun den
andel af opsparingen, som stammer fra PNN
PENSION og ikke eventuelle andele indbetalt efter
fusionen på den almindelige ordning i Industriens
Pension. Pensionstilsagnene for opsparing fra PHI
pension vil minde meget om eksemplerne fra PNN
PENSION. De vil dog være en smule højere på
grund af det manglende kursværn i PHI pension.
11
Det ses, at pensionstilsagnene er væsentlig større
ved markedsrente for stort set hele perioden til
trods for kursværn. Det skyldes, at det forventede
afkast er væsentlig højere under markedsrente. I
gennemsnitsrentemiljøet er der nemlig ikke buffere
til at holde investeringsrisiko, og desuden skal der
opbygges buffere over en årrække, for at PNN
PENSION er i stand til at bære sin levetidsrisiko.
Jo ældre medlemmerne er ved overgangen til markedsrente, desto lavere er gevinsten ved markedsrente, eftersom medlemmet oplever færre år med
en høj aktieandel og dermed et højt forventet afkast
i markedsrentemiljøet.
Ydelse (Kr.)
Figur 16 Eksempel på pensionstilsagn for
30-årige med opsparing fra PNN PENSION
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89
Alder
Markedsrente
Gennemsnitsrente
Ydelse (Kr.)
Figur 17 Eksempel på pensionstilsagn for
50-årige med opsparing fra PNN PENSION
35.000
30.000
25.000
6. AFTALERETLIGE FORHOLD VED ÆNDRING
TIL EN ORDNING PÅ MARKEDSRENTEVILKÅR
Industriens Pension har indhentet et responsum fra
professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen og professor, dr. jur. Jens Kristiansen. Konklusionen er, at
Industriens Pension har mulighed for at lade medlemmerne overgå til markedsrente, hvis medlemmerne bliver varslet om ændringen mindst 3 måneder, inden overgangen sker. Ændringen kan omfatte såvel fremtidige som allerede indbetalte bidrag.
Ifølge responsummet kan overenskomstparterne
beslutte at ændre ordningen til markedsrente. Det
kræver ikke en accept fra det enkelte medlem.
Vedrørende medlemmer, der står umiddelbart over
for at skulle på alderspension, eller som allerede er
gået på alderspension, gælder dog, at de ikke bør
flyttes til markedsrentevilkår alene med henvisning
til overenskomstparternes beslutning. Det skyldes,
at disse medlemmer enten er færdige med at indbetale til pensionsordningen, eller kun har kort tid
tilbage at indbetale i. Medlemmerne kan derfor ikke
nå at indrette sig på risikoen for et eventuelt fald i
ydelserne efter overgang til markedsrentevilkår.
Som det fremgår ovenfor, vurderer Industriens
Pension dog, at denne risiko er minimal eller ikkeeksisterende, men vi har alligevel valgt at undtage
de aktuelle pensionister, så de vil derfor ikke gå
over til markedsrentevilkår.
20.000
15.000
10.000
5.000
0
67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89
Alder
Markedsrente
Gennemsnitsrente
Medlemmer tæt på pensionering vil blive i gennemsnitsrentemiljøet ved pensionering i en overgangsperiode frem til 1. juni 2012. Det er vores vurdering,
at et medlem, som f.eks. har et år til pensionering,
har samme fordel ved at få markedsrentevilkår som
de øvrige medlemmer, som får markedsrentevilkår.
Overgangen til markedsrente for opsparing, der
kommer fra PNN PENSION og PHI pension, er
behandlet i et særskilt responsum, ligeledes fra
professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen og professor, dr. jur. Jens Kristiansen. Konklusionen i dette
responsum er, at det også er muligt at lade disse
12
medlemmer gå over til markedsrente, uden at den
enkelte får en valgmulighed.
Der skal endvidere være grund til at antage, at
overgangen til markedsrentevilkår vil stille disse
medlemmer bedre, end hvis deres hvilende pensionsopsparing, som en isoleret gruppe, skulle
være blevet i gennemsnitsrentemiljøet. Dette er
godtgjort ovenfor.
Beslutningen er protokolleret af overenskomstparterne som anbefalet i de juridiske responsa, således at dokumentationen for det juridiske grundlag
findes.
BILAG 1: FORUDSÆTNINGER TIL
BEREGNINGER AF PENSIONSTILSAGN
Antagelser om afkast

Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger benyttes som udgangspunkt for afkastet

Markedsrenteproduktet starter med en implicit
aktieandel på 60 %, og risikoen aftrappes,
efter medlemmet er fyldt 45 år. Gennemsnitsrenteproduktet har en fast implicit aktieandel
på 36 %

Kontorenten i gennemsnitsrentemiljøet svarer
til gennemsnittet af afkastet, således at der
ikke opbygges eller forbruges kollektivt bonuspotentiale. Det afspejler, at hele det kollektive
bonuspotentiale i dag anvendes til at tage investeringsrisici.
Antagelser i eventuel perioden (før pensionering)

Løn 25.000 kr. som inflationsreguleres, 12 % i
bidrag, 8 % i AMB

20 % af bidraget går til risikodækninger og
omkostninger

Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger benyttes som udgangspunkt for inflation

Medlemmets depot svarer til den nuværende
bestands gennemsnit for medlemmer i den
givne alder og medlemsgruppe
Antagelser ved overgang til markedsrente i øvrigt

Kollektivt bonuspotentiale udloddes ved overgang til markedsrente svarende til 24% af
pensionsopsparingerne
Kollektivt bonuspotentiale udloddes ikke i gennemsnitsrentemiljøet, men bruges alene til
buffer
Antagelser i aktuel periode (efter pensionering)

Der benyttes en udjævningsmekanisme ved
pensionering i markedsrentemiljøet på 15 %
(udjævningsfaktor)

Der regnes med Finanstilsynets benchmark på
levetid vægtet med 75 % mænd og 25 % kvinder

Pensionsalder 67 år

For at medlemmerne kan forholde sig til niveauet for pensionstilsagnene, er de fremregnede pensionstilsagn tilbagediskonteret med
inflationen, således at pensionstilsagnet i det
første år af pensionering svarer til købekraften
i dag

Medlemmet for hver alder dør, når gennemsnitslevealderen ifølge Finanstilsynets benchmark nås

Passiver til markedsrente er beregnet med en rente
på 0 %, mens passiver til gennemsnitsrente er beregnet med en rente på 1 %. For opsparing fra PNN
PENSION og PHI pension beregnes passiverne til
gennemsnitsrente dog med en rente på 2 %.