Analyse på pensionsselskaber DinePenge.Nu har udarbejdet denne analyse på pensionsselskabers omkostninger og afkast. Formålet med analysen er at danne overblik over forskelle blandt de enkelte pensionsselskaber og forskelle mellem de to kategorier som kommercielle selskaber og ikke-kommercielle selskaber. Nogle selskaber tilbyder både løsning med gennemsnitsrente- og markedsrenteprodukt. De fleste kommercielle selskaber har begge løsninger, mens det blandt ikke-kommercielle kun er Sampension, der har begge produkter. Der er vist opgørelse på opsparer med årl. indbetaling kr. 50.000,- og bestående opsparing på kr. 500.000,- samt opsparer med årl. indbetaling kr. 80.000,- og opsparing på kr. 2.000.000,-. Desuden er der vist hvor stor en andel af omkostninger, der er anvendt til investering, hvilket indikerer hvilken prioritering selskaberne gør omkring anvendelsen af omkostningskroner. Den del, der ikke anvendes til investering, er i stedet anvendt til administration og spørgsmålet er hvor stor værdi dette har for kunderne? Desuden er det alene omkostning til investering der er fratrukket i de oplyste afkast. Der med reducerer omkostning til administration yderligere det reelle afkast og selskaber med relativ stor andel af omkostningerne, som er administrative leverer således et noget lavere reelt afkast til kunderne. Der måles på afkast for fireårig periode fra 2010 til og med 2013 og desuden vises afkast for seneste år 2013. Alle beregninger tager udgangspunkt i en opsparer på 35 år. Visse ordninger justerer risiko ved investering, således denne reduceres jo tættere man kommer pensionsalder, hvilket også påvirker omkostninger ved investering, der generelt er lavere jo mindre risiko, der er ved investering. Omkostninger vil dermed kunne reduceres for personer, der er ældre end 35 år, men tilsvarende må formodes, at afkast så også er mindre. Oplysninger til analyse er hentet fra Forsikring og Pensions hjemmeside under ”Fakta om Pension”. Her indberetter hovedparten af pensionsselskaberne deres oplysninger på grundlag af en fælles vedtaget standard. Oplysninger om selskabernes andel af investering i aktier i markedsrente er hentet fra de enkelte selskabers hjemmeside. www.DinePenge.Nu V/ John Christensen, Erik Klippings Vej 5, 8400 Ebeltoft. Tlf 3074 3052. CVR. nr. 35579028 Gennemsnitsrente Blandt de kommercielle selskaber kan ved investor med opsparing kr. 500.000,- og årl. indbetaling kr. 50.000,- ses en gennemsnitlig ÅOP på 1,3% mod 1,1% blandt de ikke kommercielle selskaber. Niveauet varierer en del med Nordea Liv og Pension som det dyreste med 1,7% mod Alm. Brand Liv og Pension med 0,7%. Blandt de ikke kommercielle selskaber er der endnu større spredning med Arkitekternes Pensionskasse som dyrest med 1,8% til Sampension med 0,5%. En del af selskabernes omkostninger kan være betaling til selskabets ejere for sikkerhed. Denne omkostning er ved de ikke-kommercielle selskaber ikke at betragte som en reel omkostning, da medlemmerne selv ejer selskabet og denne omkostning, således reelt tilfalder medlemmerne selv. Dette er hovedsageligt forklaringen på de større forskelle på ÅOP bland de ikke-kommercielle selskabers ÅOP, hvilket gør sammenligning vanskelig at drage en reel konklusion af. Blandt de kommercielle selskaber kan dette reelt også sige om AP Pension, PFA Pension og Bankpension, der er medlemsejet og dermed har lignende forhold som de ikke-kommercielle selskaber på dette punkt. Derfor må ÅOP sammenholdes med evnen til at skabe afkast, da en høj ÅOP kan forsvares hvis høje omkostninger skaber et merafkast til kunderne. Blandt de kommercielle selskaber er Nordea Liv og Pension, Topdanmark og Danica de dyreste og set over en fireårig investeringsperiode er de alle tre placeret i bunden med det opnåede afkast. Således synes dette klart at indikere, at de ikke har evnet at opnå et merafkast til kunderne trods den større betaling, de har taget for deres produkt. Ser man på disse tre selskabers andel af omkostninger, der går til investering anvender Nordea Liv og Pension og Topdanmark kun hhv. 26% og 29% af deres omkostninger til investering, hvor gennemsnit for de kommercielle selskaber er 41%. Danica har derimod anvendt 51% af omkostningerne til investering. Dermed kan siges, at Nordea Liv og Pension og Topdanmark har prioriteret investeringsomkostningerne lavt i modsætning til Danica, der så alligevel i sidste ende har opnået det dårligste afkast af alle tre. De billigste selskaber blandt de kommercielle er Alm. Brand Liv og Pension, Skandia og PFA. Der er dog ingen klar indikation på, at disse dermed har skabt et reelt bedre afkast til deres kunder, da det kun er Alm. Brand og Pension, der har et afkast over fire år, der er over gennemsnittet. Overordnet synes det nok alligevel reelt at konkludere, at lav ÅOP blandt de kommercielle selskaber er med til at give et bedre afkast for kunden, når de tre dyreste også er de tre dårligste til at levere afkast til sine kunder. De ikke-kommercielle selskaber har ret stor spredning i ÅOP, hvilket som nævnt tidligere primært skyldes variationen i omkostning til betaling for sikkerhed. Fem selskaber synes billigst ved Sampension, Lærernes Pension, og de tre PKA selskaber med ÅOP fra 0,5 til 0,9%. Sampension er klart den billigste og er i top med afkast over fireårig periode. Ligeledes er PKA med helt til tops på afkast, mens Lærernes Pension ikke synes at opnå et merafkast til medlemmerne trods lave omkostninger. Da det dyreste selskab, Arkitekternes Pension med ÅOP på 1,8% præsterer et afkast på gennemsnitligt 8,1% mod 8,8% i snit for alle kommercielle selskaber, synes ligeledes en tendens til at lave omkostninger i sidste ende giver et merafkast til medlemmerne blandt de ikke kommercielle selskaber. Sammenlignes de to kategorier med hinanden viser de ikke-kommercielle selskaber en lavere ÅOP på 1,1% mod 1,3% bland de kommercielle. Med et gennemsnitligt afkast blandt de kommercielle over fire år på 6,2% mod 8,8% blandt de ikke-kommercielle, synes dette også at indikere, at lavere ÅOP i sidste ende giver merafkast til kunderne. Alle selskabers reserver er desuden vist, da dette kan indikere selskabets mulighed for at påtage risiko ved investering med dermed muligt merafkast til følge. Jo større reserve de enkelte selskab har jo større frihed giver det ved investering til i højere grad at tage risiko. Her skal også påpeges en forskel mellem de kommercielle selskaber og ikke kommercielle, da de medlemsejede ikke-kommercielle selskaber generelt har ændret deres garantiforpligtelse til blot at være en hensigtserklæring. Dette giver dem en større frihed ved investering i forhold til de kommercielle selskaber, der generelt fortsat stiller en reel garanti for den ydelse kunden får ved udløb. Dette forhold giver de ikke-kommercielle selskaber en fordel for at opnå højere afkast end de kommercielle, da de kan investerer større andel i investering med større risiko. Markedsrente Generelt bliver flere og flere pensionsmidler i dag indbetalt til markedsrenteprodukter end hidtil hvor gennemsnitsrente var den mest anvendte løsning. Det er dog fortsat en mindre del af de ikkekommercielle selskaber, der har rene markedsrenteprodukter. De øvrige har dog som nævnt ændret deres garanti til blot at være en hensigtserklæring og dermed ligner deres produkt også mere et markedsrenteprodukt end tidligere, hvor medlemmerne havde en reel garanti. Sammenligning af selskaber i markedsrente kan bedre udarbejdes end i gennemsnitsrente, hvor mange forhold kan skabe variationer i nøgletal. Markedsrente er mere gennemskueligt og analyse giver dermed også mere mening. Blandt selskaberne i markedsrente varierer ÅOP ved kunde med årl. indbetaling kr. 50.000,- og opsparing på kr. 500.000,- fra 0,7% til 1,1%. Topdanmark har med 0,7% den laveste ÅOP, mens PFA og Skandia er tæt på med 0,8%. Igen er det Nordea Liv og Pension og Danica, der er dyrest med ÅOP på 1,1%. Blandt de billigste viser Topdanmark og PFA, med de to bedste afkast over fire år på hhv. 10,6% og 10,3%, at lave omkostninger også giver merafkast til kunden i sidste ende. Skandia er undtagelsen på reglen, da de præsterer et afkast i perioden, der er under gennemsnittet. Nordea Liv og Pension og Danica viser trods de højeste omkostninger, at de kan præstere et afkast på niveau med gennemsnit ved 9,1% til Nordea Liv og Pension og Danica til med lidt over gennemsnittet med 9,4%. Blandt de ikke kommercielle selskaber skal det påpeges, at Industriens Pension først ved udgangen af 2011 overgik fra gennemsnitsrente til markedsrente. En del af afkast er således bonus, som er optjent også tidligere end 2010, hvorfor afkast over den fireårige periode for dem ikke er retvisende. Reel vinder blandt de fem selskaber er således nok snarere PensionDanmark med afkast på årligt 10,3%. Tendensen er således også her, at lave ÅOP giver merafkast til kunden, da ISP som det dyreste også har præsteret dårligst i perioden. Ved sammenligning mellem kommercielle selskaber og ikke-kommercielle viser de ikke kommercielle sig igen som billigst om end forskellen her ikke er så stor. Ligeledes synes de at give et merafkast hvilket ikke mindst også skal ses i lyset af en generel mere forsigtig investeringsstrategi, da de i snit kun har 58% investeret i aktier, hvor de kommercielle selskaber har noget højere andel i aktier med 72%. Set over de fire år med gode afkast til aktier, skulle dette give de kommercielle selskaber et noget bedre afkast end de ikke-kommercielle. De har taget en noget højere risiko, der burde have udløst et tilsvarende højere afkast, hvilket altså ikke har været tilfældet. Topdanmark har ikke oplyst deres aktuelle andel i aktier ved investering. Blot i niveauet 50-100%. Med afkast seneste år på 19,3% er det vurderet, at 75% sandsynligvis er investeret i aktier, hvilket ligger til grund ved beregning af gennemsnit for de kommercielle selskaber. Konklusion Analysen tegner et billede, der rimeligt klart viser, at lave omkostninger i sidste ende skaber merafkast til kunderne. Dyre investeringsløsninger synes ikke at medføre et tilsvarende merafkast til kunderne. Det har stor betydning i sidste ende for den enkelte hvor stor en opsparing man opnår ved lave omkostninger mod høje, hvilket her beregnes med udgangspunkt i en årlig indbetaling på kr. 50.000,med årligt afkast før omkostninger og PAL-afgift på 6%. Ved ordning i gennemsnitsrente ved Sampension med ÅOP på 0,5% mod Nordea Liv og pension med ÅOP på 1,7% kan beregnes: Opsparingsperiode 10 år 20 år 30 år 40 år ÅOP 0,5% 618.960 1.594.866 3.133.563 5.559.604 ÅOP 1,7% 590.436 1.434.811 2.642.339 4.369.207 Forskel 28.524 160.055 491.224 1.190.397 Dette viser klart hvor vigtigt det er i det lange løb at sikre sig lave omkostninger i sin pensionsordning. Analyse viser desuden at selskaberne har væsentlige forskelle i risiko ved investering. Risikoprofil i analysen er valgt til middel risiko, men der er stor forskel på hvor stor en andel de enkelte selskaber placerer i aktier ved denne risikoprofil og generelt synes de kommercielle selskaber her at tage noget højere risiko på kundernes vegne.