ARTIKELSAMLING UDGIVET AF ØKONOMISK UGEBREV 2013 Guide til Pensionsopsparing 2013 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 2 Kære Læser, Denne artikelsamling er baseret på artikler fra Økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser, som har været bragt indenfor det seneste halve år. Vi mener, at det både for den enkelte dansker og samfundet er afgørende vigtigt at følge med i, hvad der sker i pensionsbranchen og i de enkelte selskaber. Vi mener også, at de fleste danskere med pensionsopsparing slet ikke interesserer sig nok for deres pensionsopsparing - og for, om de har de bedst mulige pensionsopsparing og de bedst mulige vilkår. Groft sagt er de enkelte pensionsselskabers håndtering af pensionsopsparingen afgørende for den enkelte danskers fremtidige pension, hvor pension og eventuelt ejerboligkøb er vigtigste økonomiske beslutninger i livet for de allerfleste danskere. Situationen er i dag, at der er kæmpe forskelle i pensionsselskabernes investeringsafkast og administrations omkostninger. Forskellene kan for den enkelte betyde om alderdommen kan forsødes af villa, rødvin og tre årlige udlandsrejser – eller en 2-værelses, letmælk og en billig dansk campingferie. Pensionssektoren forvalter værdier for danskernes på 3000 mia. kr. Milliarderne kan gøre stor samfundsnytte – og øge den samlede velfærd i samfundet, bl.a. ved at formidle risikovillig kapital til danske virksomheder, udøvelse af aktivt ejerskab og store infrastrukturinvesteringer. Derfor er det også vigtigt, hvordan kapitalen forvaltes. Når Økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser gør meget ud af at dække pensionsbranchen skyldes det også, at der er masser af brudflader og ”gode historier”. Det er en samfundsvigtig branche – ligesom bankerne, hvor vi forventer ledelser opfører sig ordentligt, med en god forretnings etik og fokus på kundernes behov. Pensionsbranchen står midt i en brydningstid, hvor der på en lang række punkter er brug for nytækning, større gennemsigtighed og mere hensyntagen til kunderne. Internationale undersøgelser kårer den danske pensionssektor som verdens bedste. Men samtidig placerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en undersøgelse pensionssektoren på niveau med brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere, når det gælder gennemsigtighed og tillid. Branchen er således præget af en stribe problematiske forhold og brudflader, som bør påkalde sig opmærksomhed hos myndigheder og de enkelte pensionsopsparere. Netop disse problemstillinger sættes der fokus på i denne artikelsamling. God Læselyst Med venlig hilsen Morten W. Langer, Chefredaktør og Carsten Vitoft, fagredaktør Guide til PensionsoPsParinG 2013 - side 2 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 3 Indholdsfortegnelse 4 Danicas ”salgsbrev” om omvalg i strid med afgørelse 27 Mens vi venter på endnu et pensionsindgreb 6 AP Pension skoleret for tilsyn om mistede pensioner 28 AM-pensioner er fuldt ud konkurrencedygtige 8 Små pensionsfirmaer fravælger store partnere 29 Mæglere: AM-pensioner ikke klar til konkurrence 10 Pensionssektorens udfordring med kommunikation 30 Eksperter: Få arbejdsmarkedspensionerne på banen 11 Advokater skjulte mio. honorar fra Sampension 31 Billige og bedre pensionskasser boykottes 12 Forsker: Sampension bryder god skik i brev 33 Skattetilbud efterlader pensionskunder som tabere 13 Forbrugerombudsmand afviser Sampension-kritik 34 Pensionsbranchen største vinder på skatterabat? 15 Unipension viser vejen med aktivt ejerskab 35 Pensionsbranchen er sin egen værste modstander 16 Forsker: Ringe forlig for Sampension-kunder 36 Pensionsselskaber dropper nu ringe fonde 18 Historisk høje forskelle i pensionsfirmaers afkast 37 Danske Bank er ved at sælge Danica-aktiviteter 19 Selvtilliden fejler intet i pensionsbranchen 38 SEB Pension udfordrer Finanstilsynets god skik regler 20 Dårlig rådgivning kan koste AP Pension dyrt 39 Virksomheder beholder ansattes pensionsbonus 21 Flere tusinder får skåret 20 pct. af pensionen 40 Skattejagt rammer pensionsbranche hårdt 22 Pensionssektor styrker reserver via konkurrencesvigt 41 15 pensionsselskaber risikerer tvangsfusioner 24 Store pensionsselskaber aktive projektudviklere 42 Tvivl om pensionskassers motiver 25 AMP-kasser stærkest på omkostninger i Mærsk-opgør 26 Mærsk lægger bombe under private pensionsselskaber ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Slagtehusgade 4-6, 1715 København V CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: [email protected] ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms Bente Lind, [email protected] 70 23 40 10 REDAKTION: Ejlif Thomasen, Joachim Kattrup, Stephan Wedel Alsman, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild REDIGERING OG LAYOUT: Rikke Birn og Gebet ApS GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Bertelsen, Kia Marie Jerichau, Benjamin Kjærgaard Hansen, Christoffer Pretzmann, Anne Hald, Thomas Jacobsen, Bente Lind DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 ANNONCERING: Ricardo Gomez, [email protected] 70 23 40 10, Jesper Møller Rasmussen, [email protected] 70 23 40 10 BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected] ANSVH. CHEFREDAKTØR OG DIREKTØR: Morten W. Langer KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT Guide til PensionsoPsParinG 2013 - side 3 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 4 Danicas ”salgsbrev” om omvalg i strid med afgørelse Tusinder af kunder i Danmarks andet største pensionsselskab Danica går i øjeblikket rundt og drømmer store pensionsdrømme. Kort før de skal på pension har de nemlig fået et brev ind af døren, hvor Danica lover enkelte kunder op mod en million kroner i gave, hvis de vil skifte deres gamle garanterede pensionsprodukt ud med det mere risikable markedsrente produkt. Få din pensionsopsparing forhøjet med 817.000 kroner – skift til Danica Balance, lyder det blandt andet til kunderne. Problemet er bare, at Danica risikerer en storm af klager, hvis kunderne siger ja tak til tilbuddet. Det fremgår af en flere årig gammel kendelse fra Ankenævnet for Forsikring, hvor en kunde i pensionsselskabet SEB Pension netop blev flyttet til markedsrente kort før sin pensionering – men efterfølgende klagede og vandt sagen. Her lød det i Ankenævnets kendelse: ”Nævnet finder, at selskabets rådgivning – såfremt selskabets udlægning heraf lægges til grund – i en situation som den foreliggende, hvor klageren var 59 år på overførselstidspunktet og overførte over to mio. kr. til selskabet, ikke har været tilstrækkelig. Det er nævnets opfattelse, at selskabet bærer ansvaret for, at klageren i en sådan situation forstår betydningen af at overføre så store pensionsmidler til et markedsrenteprodukt,” Det kan tolkes derhen, at med kunder meget tæt på pensionsalderen skal pensionsselskaberne være ekstra forsigtige med at anbefale kunderne det mere usikre markedsrenteprodukt – og være opmærksomme på, at kunden forstår, hvad man siger ja til. En 61-årig dame er af Danica Pension blevet tilbudt 817.000 kroner oven i hendes pensionsopsparing på 1,7 mio. kr. Men damen tvivler på tilbuddet, henvender sig direkte til selskabet og får at vide: ”Danica mener, det er en fordel at tage imod tilbuddet, såfremt hun vælger at gå på pension som 62-årig. På den måde vil hun få hele det hensatte beløb her og nu og ikke først over årene frem til 67. Der er dog ikke et entydigt svar på spørgsmålet, men dette er den bedste rettesnor vi kan give,” lød svaret fra selskabet. Andre selskaber mener dog ikke, det er ansvarligt at gøre pensionerne alt for usikre tæt på pensionsalderen. PFA flytter ikke kunder aktivt efter 60 år. Nordea Pension og SEB Pension oplyser noget tilsvarende. Når det kommer til vælge det mere usikre markedsrente er et ja ikke nødvendigvis godt nok. Det handler om at få det rigtige ja. ”Vores tilbud kan ikke sidestilles med den gamle ankenævnssag. Det skyldes, at det alternativ som vi giver kunden er med en garanti mod negativt afkast. Netop det negative afkast var omdrejningspunkt i den gamle ankenævnssag. Og vi mener, at det er almindelig god skik at informere kun- derne om deres muligheder uanset alder. Samlet set har vi i vores materiale lagt vægt på, at informere om muligheden. Vi elsker at give gode råd, men i netop dette tilfælde handler det alene om kundernes mavefornemmelse,” sige pressechef Mikkel Bro Petersen fra Danica. Kunden skal have forstået de nye risici, og det er pensionsselskabet, som bærer bevisbyrden. Og uanset om Danicas intentioner med brevet, kan det nemt opfattes anderledes hos kunderne. Det mener en række kommunikationseksperter: ”For den almindelige dansker vil det her blive opfattet som personlig rådgivning. Man kan ikke andet end at få opfattelsen af at være udvalgt personligt. Når jeg læser brevet får jeg dog straks følelsen af at noget stikker under. Der er jo ingen pensionsselskaber, som forærer noget væk gratis, det er bare ikke klart for kunden, hvad der ligger bag, og det er godt kamufleret,” siger Morten Fabricius, der er strategisk direktør i kommunikationsbureauet Mccann. Sune Bang adm. direktør i Kommunikationsbureauet København mener, at der nærmest er tale om spam: ”Det er lidt gevinstagtigt. Nærmest et brev, hvor man har vundet en million, hvis man bare udfylder nogle felter. Ingen der læser det her brev kan være i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre, når man helt gratis får en million kroner. Retorikken minder mig om de gode tider, hvor det overhovedet ikke gav mening ikke at have et afdragsfrit lån. Der var fokus på gevinsten, mens risiko ikke var noget man talte om. Så er der ikke langt til handling for kunderne, når de får stillet så stor en gevinst i udsigt. Ikke noget med en snak om rådgivning, men bare at skrive under på side to,” siger han. Line Pedersen fra Ordkløveren, der bl.a. hjælper finansielle virksomheder med sproglig hensigtsmæssighed siger: ”Det er i hvert fald ikke noget helt typisk brev fra den branche. Overskriften er opfordrende, som et typisk salgsbrev. Selvom kundens opsparede beløb er flettet ind, er teksten helt standardiseret, og kunden opfordres til selv at læse sig ind på konsekvenser og ændrede vilkår på selskabets hjemmeside samt i den medfølgende folder. Så reel rådgivning er der ikke tale om,” siger Line Pedersen. ”Jeg kan næsten ikke tro, at vi kigger på det samme materiale. Vi lister klokkeklart de fordele og ulemper op, som der er ved at skifte. Vi skriver f.eks., at den garanterede udbetaling bliver lavere. Hvordan det kan tolkes som en gave, en gevinst eller uklar kommunikation kan jeg overhovedet ikke få til at hænge sammen. Det undrer det mig, at kommunikationsfolk slår på tromme for, at vi ikke skal informere vores kunder. Vi har i mine øjne udsendt et meget balanceret brev og folder,” slutter Mikkel Bro Petersen. Guide til PensionsoPsParinG 2013 - side 4 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 6 AP Pension skoleret for tilsyn om mistede pensioner Finanstilsynet lægger nu et hårdt pres på AP Pension og kræver en forklaring på, hvordan tusindvis af danskere kunne få skåret i deres pensionsprognoser med op til 30 procent. Det sker efter Økonomisk Ugebrev for få uger siden afslørede, at tidligere medlemmer i Finanssektorens Pensionskasse (FSP), der nu er overtaget af AP Pension, er blevet lokket over i et markedsrente produkt, der endte med at koste dem dyrt. Fra Finanstilsynet lyder det nu: ”På baggrund af de nye informationer, Finanstilsynet har fået om omvalget i FSP i 2011, vil vi nu tage sagen op. Det sker med henblik på at vurdere, om de kunder, der foretog omvalg til markedsrente, traf deres valg på et fyldestgørende grundlag. Finanstilsynet vil således bede AP Pension, som det fortsættende selskab efter fusionen med FSP, om en redegørelse for forløbet,” siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet til Økonomisk Ugebrev. Årsagen var, at FSP regnede med meget kortere levetider, som pludselig blev ændret, da AP Pension overtog pensionskassen sidste år. Det ramte særligt de medlemmer i FSP, der kort forinden i et omvalg havde sagt ja tak til at udskifte deres sikre garanterede pensionsprodukt med et mere usikkert markedsrente produkt. Medlemmerne, der sagde nej tak og beholdt garantien, er i dag ikke blevet skåret i pensionen. Men det er til gengæld de medlemmer som takkede ja til markedsrente, og de rejser i dag spørgsmålet, om de er blevet rådgivet ordentligt af FSP. Det er det, Finanstilsynet nu skal se på og vurdere om informationsmaterialet indeholdt tilstrækkelig advarsel om en stigning i levetiden. Finanstilsynets engagement glæder den tidligere skatteminister Frode Sørensen, der står i spidsen som talsmand for mere end 1200 utilfredse FSP medlemmer: ”Det materiale, der har været udsendt omkring omvalget, indeholder i hvert fald intet om, at der var en risiko for at længere levetider kunne være et problem, og medlemmerne i FSP har ikke haft en chance for at træffe et informeret valg på det grundlag. Det har vi slået fast. Jeg bliver meget overrasket, hvis AP Pension hævder det modsatte. Måske handler det om, at AP pension udmærket ved, at de har en dårlig sag og at deres arbejde under fusionen ikke var grunddigt nok. Derfor glæder det mig meget, at Finanstilsynet nu vil træffe en afgørelse,” siger Frode Sørensen. Adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen hænger i dag på ansvaret efter at have overtaget FSP, og han mener, at FSP informerede meget grundigt om de forskellige risici for medlemmer under omvalget. Også omkring risikoen for at længere levetider pludselig kunne blive et problem, hvis medlemmer sagde ja til markedsrente: ”Vi har oplyst om effekterne på afkast, omkostninger og levetider. Det kan godt være, at det ikke står direkte i de ting, vi udsendte ved omvalget i 2011, men risikoen for at levetider kunne spille ind er nævnt i brochurerne og i vores nyhedsbreve. Så det er ikke min oplevelse, at der er sket noget ansvarspådragende i forbindelse med omvalget, og vi har heller ikke hørt noget fra Finanstilsynet,” siger Søren Dal Thomsen. Direkte adspurgt om AP Pension i dag sidder tilbage med ansvaret for den rådgivning, der blev ydet i FSP, kalder han et hypotetisk spørgsmål. En pensionsekspert mener dog, at kunderne bør kompenseres, hvis Finanstilsynet lig som medlemmerne i FSP, når frem til, at der ikke blev oplyst noget om risikoen ved levetiderne. ”Det kan umuligt være i overensstemmelse med god skik, hvis man laver et omvalg uden at informere medlemmerne om, at de mister deres garanti på levetiden ved at sige ja til markedsrente. Det er dårlig rådgivning, og det har jo efterfølgende vist sig, at de ændrede levetider havde meget store konsekvenser for medlemmerne, der sagde ja til omvalget, mens dem der sagde nej ikke har fået lavere pensioner. Efter min mening vil det være helt naturligt, at de medlemmer der nu sidder tilbage med lavere pensioner bliver kompenseret for at have opgivet nogle rettigheder, som de ikke var informeret om, at de ville miste,” siger partner i BEDSTpension Gert Nielsen. I ”Pensionsvalg 2011 – supplement til brochurer” nævnes levetider ikke med et eneste ord. Det sker først fem måneder efter omvalget, hvor FSP udsender et generelt materiale på en side omkring dækninger og reguleringer. Her står der nederst i dokumentet: ”Dine udbetalinger vil i fremtiden tillige blive påvirket af stigende levetider, som betyder, at dine udbetalinger kan nedsættes, hvis vi forventer, at medlemmerne generelt lever længere og skal have udbetalt alderspension i flere år,” lyder det. Det får medlemmet Niels Wamsler til at reagere. Han vil nu høre FSP, om det kan være rigtigt, at der ikke var nogle oplysninger om den risiko ved selve omvalget, og hvad det betyder. Hertil svarer FSP’s rådgiver Lone Pedersen: ”Ja, det er korrekt. Hovedbudskabet ved Pensionsvalg 2011 var et valg mellem gennemsnitsrente og markedsrente. Og på spørgsmålet om konsekvenserne svarer hun: Der er kun medlemmerne selv til at betale for udgiften til længere levetider – og det gælder uanset om man er i markedsrente eller i gennemsnitsrente. Dog forventer pensionskassen faktisk, at de stigende levetider bliver billigere for markedsrentekunder, da man i markedsrente ikke er underlagt samme krav til hensættelser som i gennemsnitsrente. Godt et år senere blev de medlemmer, der valgte markedsrente nedsat i pension, mens dem i gennemsnitrente slap fri. Guide til PensionsoPsParinG 2013 - side 6