1. No category

PROJEKTLEDELSESKURSUS 2006 © DET DANSKE SPEJDERKORPS
Idégenerering
Da vi i teamet snakkede om, hvem der skulle fortælle jer noget om kreativitet, så
meldte jeg mig på banen – det ville jeg rigtig gerne, jeg ved lige, hvordan man gør.
En tale, ved Andreas Hørup Nilsson frit efter John Cleese m.fl
Det er nemlig forholdsvis nemt at tale om kreativitet. At tale om at få de gode idéer. Det
svære er at være kreativ – rent faktisk at få idéerne. Derfor: Lad os tale lidt om
krativitet...
Men hvad er så kreativitet?
Først en lille historie. En meget dygtig billedhugger blev engang spurgt, hvordan han
skabte en flot elefant. Han sagde, at han havde taget en marmorblok og hugget alt det
væk, der ikke lignede en elefant. Og det er så det, der på en gang er problematisk, men
også meget anvendeligt ved kreativitet. Kreativitet er ikke et talent. Det er ikke noget
medfødt. Altså ikke et talent. Kreativitet er en måde at arbejde på.
Nogle kloge folk har forsket i kreativitet og fundet ud af, at meget kreative mennesker,
har opnået en færdighed i at komme i en særlig stemning. Stemningen eller evnen er
netop deres måde at arbejde på, og den bliver beskrevet som ”evnen til at lege”. Denne
stemning bliver kaldet for åben modus – og modpolen er lukket modus. I lukket modus
er kreativitet ikke mulig.
Åben og lukket modus
Lukket modus er en lidt anspændt stemning. I kender den godt fra jer selv. Vi er meget
målretterede og kan blive stressede, hvis fx tingene ikke klapper i en aktivitet, eller nogle
i teamet ikke lige har fået lavet det, de lovede sidste gang – og nu er det altså nu, det
foredrag skal holdes. Og det er ikke muligt at få gode idéer når man er presset og ikke
kan blive legesyg.
DDS’ B&U-redaktion som jeg tidligere var formand for i fem år, holder møder seks
gange om året. Det passer med, at vi har seks bladudgivelser, og på disse møder skal
redaktionen derfor planlægge bladene. Det er altid godt, hvis alle kan have nogle gode
idéer med hjemmefra. Men typisk har folk haft en del andet at se til op til møderne,
skole, spejdermøder, lektier, venner. Og i toget er alting gået op i snak og – ”hvad er der
sket siden sidst ...” Så det er altså på møderne, at de gode idéer skal komme, og det er
faktisk ret vanskeligt. For når vi sidder der og formanden siger – kom god idé ... nu! Kom
så ... Kom så I kan jo godt. Jamen, så er folk fuldstændigt blanke for gode påhit. Der
kommer et par stykker. Men det der pres - forventningen om - at der kommer noget lige
nu og ikke om to minutter – det er en umulig situation at være kreativ i. Vi ved, at vi skal
have det her blad i hus, der er så og så mange historier, så og så mange sider. Vi
bevæger os lunhurtigt ind i lukket modus.
Men så oplever jeg også engang i mellem, at et af redaktionsmedlemmerne sidder og
leger i sine egne tanker ... eller to mand sidder og pjatter, med noget, der ligger helt
uden for dagsordnen. Og når det så kommer til idégenereringen, så kommer de
pludselig med idéen om, at vi skal teste soveposer i Faktas køledisk. Hvor kom den fra?
I hvert fald ikke den fastlagte dagsorden.
Og det er det samme der sker, når alle glemmer tid og ender med en fuldstændig
urealistisk idégenerering og kommer frem til at – som det skete på sidste møde – at vi
PROJEKTLEDELSESKURSUS 2006 © DET DANSKE SPEJDERKORPS
Side 1/4
PROJEKTLEDELSESKURSUS 2006 © DET DANSKE SPEJDERKORPS
da skal teste regntøj i en Statoils bilvask ... hvor kommentaren om at vi bare skal lade
være med at bestille guldvasken med undervognsbehandling også var på banen.
Se det er åben modus. Og her kan man være kreativ. Åben modus er afslappet,
opstemt og meget mindre målrettet end lukket modus. Man ser mere humoristisk på
tingene og som heraf er man mere indstillet på at lege. En eller anden barnlig
nysgerrighed bliver vækket. Vi tør lege og lokke vores naturlige kreativitet frem.
Et lidt andet eksempel – men som viser forskellen meget godt
En opfindelse
En opfinder ved navn Edward Lang og hans familie var på ferie. Da han en dag er i færd
med at tage billeder af sin yngste datter, spørger hun – ”Far, hvorfor skal vi vente med at
se billederne”. Om det var fordi han var i feriehumør, ved jeg ikke, men han greb den lille
bemærkning i luften og brugte en del ferietimer på at skitsere princippet i – ”billeder med
det samme”. Da han kom hjem fra ferien gik han ind i sit laboratirum og prøvede det af.
Og ja – datterens spørgsmål førte til opfindelsen af polaroidkameraet. Havde Edward
Lang været i lukket modus – kunne man jo nok forestille sig, hvordan han havde
reageret på datterens spørgsmål.
Fordele ved lukket modus.
Altså kan man sige, at man skal være i åben modus, når man tænker over en idé. Og i
lukket modus, når idéen skal implementeres – når man har taget beslutningen, kan det
være problematisk, hvis idégenerering fortsætter på sidelinjen.
Eksempel: Kløften...
Hvis man fx er ved at springe over en kløft, kan det være lidt uhensigtsmæssigt, at man
halvvejs i springet begynder at søge alternative løsninger. Jamen, jeg kunne jo også
have bygget en bro ... eller ... hvis jeg nu tog en rampe og min cykel ...
... eller et lidt mere spejderagtigt eksempel.
Under Blå Sommmer 2004 sad jeg i informationsudvalget INFU, (nok nogen i
åbenmodus, der havde fundet på det navn...). Nå. Men her var man startet på en ret
spændende kreativ proces – absolut åben modus godt to år inden Blå Sommer. En
masse spændende idéer om trådløst net på hele lejren, tag en ven med koncept og en
masse andet kom på bordet.
Problemet var bare, at denne her proces aldrig rigtig blev afsluttet. Der var så mange
idéer at teste, og der blev bare ved med at komme flere. Man formåede aldrig rigtig at gå
fra åbent til lukket modus. Det lykkedes aldrig for udvalget at snævre processen ind og
sige: ”Nu stopper vi med at være kreative.”
En måned inden lejren opstod pludselig idéen om, at vi da skulle lave lejrradio. Den
var blevet skudt ned tidligere, fordi vi ikke kunne få sende tilladelser. Men nogen havde
trods den beslutning alligevel arbejdet videre. Og pludselig fik de sendetilladelsen, og de
ville gennemføre idéen. Det gjorde de så. Men de havde ikke bemanding nok, hvilket
betød at de stjal mandskab fra resten af de eksisterende projekter. Og det var jo ikke
just hjælpere, der var nok af på Blå Sommer. Så det var ikke smart.
Men tilbage til Åben modus – hvordan man er kreativ.
Sted, tid, tid, selvtillid og humor
PROJEKTLEDELSESKURSUS 2006 © DET DANSKE SPEJDERKORPS
Side 2/4
PROJEKTLEDELSESKURSUS 2006 © DET DANSKE SPEJDERKORPS
I kender formodentlig John Cleese. Engelsk komiker, forfatter, fordragsholder og alt
muligt andet. Monty Pyton mand.
Han har forklaret, hvordan man kommer i denne her åben modus tilstand. I en tilstand,
hvor man kan få rigtig mange gode idéer. Men han siger så også, at metoden er uden
garanti. Man kan sidde i timevis og forsøge at være kreativ uden, at der sker nogen.
Men rammerne for det er alligevel fem ting.
1. Sted. Skab et rum. Dyk ned i lænestolen, gem dig i skabet eller gå en tur. Skab et
sted, hvor krav og pres ikke eksisterer.
2. Tid. Når stedet er skabt, skal det kun være skabt i et bestemt tidsrum. Det normale
liv starter igen bagefter, så afgræns tidsrammen. Dermed skaber man denne her
rolige oase .... man har lukket døren ... og så har I tænkt over det her problem I skal
løse, den ting i skal tage fat på.
3. Tid. Det tager tid at komme i stemningen. Det kommer ikke bare lige med det
samme. Derfor er det godt at sætte en 1,5 time af. Og det viser sig desuden, at de
mest kreative mennesker er dem, der tager sig mest tid til at lege med deres
problemer eller idéer inden de beslutter sig. Så det handler også om, at man skal
fortsætte idégenereringen, selvom der er dukket en god idé op.
4. Selvtillid. Mange gange vil man blive bremset af sig selv, når man tænker. Er det
her nu også realistisk?? Duer det nu også ... hvad nu hvis ... hvor skaffer jeg pengee.
Men det er meget meget svært at få de helt gale idéer inden for rimelighedens
grænser. Man må gerne sige dumme, ulogiske og forkerte ting. Intet er forkert.
5. Død ved kølle ... eller jeg mener humor. Humor er det som fører os hurtigst til den
åbne modus. Det får os til at slappe af, og bringer os lettere i legehumøret. Så få
paraderne ned og lad lattermusklerne tage over.
Når flere idégenererer sammen
Når flere idégenererer sammen, er det vigtigt at man overholder nogle regler, så man
ikke ødelægger de gode idéer for hinanden.
1. Samtidighed. Som at køre i elevator sammen. Vi skal følges ad. Er i samme rum.
Ellers hæmmer vi hinanden.
Men det betyder også, at vi er kørt forbi, når vi er kørt forbi. Det duer ikke at blive
hængende for længe i de kreative og hele tiden vende tilbage. Husk blot på historien
med radioen på Blå Sommer.
2. Ordstyrer – projektleder. En skal have overblik i den kreative proces. Ordstyreren
skal sørge for at reglerne for idégenerering – de regler som jeg kommer ind på lige
om lidt -bliver overholdt.
3. Skab forstyrrelser og variation – men ikke for mange Byt rundt på bordene, skift
plads – lån en hårelastik, put ekstra chili på pizzaen eller peber i kaffen... Luk
øjnene. Faste rutiner dræber kreativiteten og statiske rammer giver på forhånd det
indtryk, at vi skal til det samme som sidst vi var samlet. Selv den bedste metode kan
blive en vanesag – derfor skal de kreative indslag også varieres..
Men det er også en balancegang. For god idégenerering handler om tryghed, og
bliver forandringer for store risikerer du, at du taber dine deltagere i idégenereringen.
4. Reglerne - Den kreative proces i fire dele.
a. Udgangspunkt. Ordstyreren vil her kridte banen op. Han vil forklare formålet
med den kreative proces. Slå fat at alle deltager og forløbet gøres klart.
b. Marker overgangen. Ordstyreren skal tydleligt markere overgangen, så alle
deltagere er med på, at elevatoren nu skifter etage.
5. Fyr løs. Hold jer ikke tilbage. Bare skyd idéerne ud over rampen
PROJEKTLEDELSESKURSUS 2006 © DET DANSKE SPEJDERKORPS
Side 3/4
PROJEKTLEDELSESKURSUS 2006 © DET DANSKE SPEJDERKORPS
6. Forbudt med øv forbudt. Under en idégenerering, måder ikke komme udbrud som,
”Nej, det har vi prøvet,”..., ”men.” Man må ikke kommentere negativt eller ryste på
hovedet eller grynte ... alle signaler opfattes og kvæster idéerne, hvis de er negative.
Måske er det en skidt idé – den er formodentlig helt i hegnet, men negativiteten kan
dræbe hele personens kreativitet. Og det vil være fatalt, hvis det netop er den
person, der sidder med den idé, der er guldkornet. Måske var det den næste idé, der
var på vej, men nu er blevet skræmt væk.
7. Tillid, accept. Forvent ikke de færdige idéer. Men slip fantasien løs. Vær med på
idéen. Leg. Byg videre – brug fantasien.
Når I har materiale nok, går I videre. Dør idégenereringen er det ordstyrerens opgave at
byde. Leg Rasmus Modsat – Djævlens Advokat.
Identificer de gode idéer, som I kan arbejde videre med.
Vælg til – ikke fra. Gå efter det gode og vær positive. Hæm ikke processen.
Søg sammenhænge – hænger nogle sammen. Fungerer nogle godt sammen.
Kig på, hvad der er mest i overensstemmelse med jeres udgangspunkt.
Vurdering eller brugbarhed
Ordstyreren skal:
- Pege på de ideer, der umiddelbart kan anvendes.
- Markere de idéer, der skal undersøges nærmere
- Markere de idéer, der anvendes i anden sammenhæng.
- Af de idéer, der umiddelbart anvendes:
- Er idéen realistisk?
- Er den brugbar?
- Hvad er fremgangsmåden herfra? Hvad er næste skridt?
Metoder til idégenerering:
Disneys tre cirkler
Vende på hovedet
To forskellige – CoKassen
Japansk idéudvikling. Hvis nogen kæfter for meget op. Ikke er til at styre
Negative idéer. Hvad skal vi gøre, hvis vi virkelig vil have det her til at gå galt.
Læs mere ...
Mine favoritbog om idégenerering er bogen:
Ideudvikling, coaching, efterkritik
Forfatter: Hans Chr. Andersen
Bogen har undertitlen ”Værktøjer til en mere kreativ arbejdsplads” og handler om
at skabe grundlag for udvikling af både kvalitet og kreativitet. Med erfaringer,
hentet fra den journalistiske verden.
Hjælp – jeg skal have en god idé – nu!
Har du ikke selv tid til at finde den gode idé til minimødet, så kig på www.sjov-idé.dk
PROJEKTLEDELSESKURSUS 2006 © DET DANSKE SPEJDERKORPS
Side 4/4