pressemeddelelsen som PDF.

Mellemlederens dilemma side 1 af 2
Filmcases med dilemmaer, udfordringer og læring
5.
Mellemlederens dilemma
Vejledning
Casen er lavet i
samarbejde med
Ledelsesakademiet
Lillebælt
CASEN – GANSKE KORT
Teamlederen Erling Petersen er netop kommet helskindet igennem et møde med sit team, hvor han har
orienteret medarbejderne om en række nye organisatoriske ændring. Trods kommende forandringer
lykkedes for ham at få budskaberne formidlet, så medarbejderne – og tillidsrepræsentanten – nu bakker op
om tiltagene. Erling kaldes nu til et kort møde med sin chef, Annette Krogh, der desværre må fortælle ham,
at direktionen i 11. time har fået kolde fødder i forhold til de tidligere beslutninger.
Casens fokus er på mellemlederen, men vil også kunne ses med chef-briller. De to roller er:
•
Erling: Dedikeret og hårdtarbejdende teamleder, der er optaget af, hvordan han bedst får medarbejderne med i forandringsprocesserne. Loyal, men også noget utilfreds med direktionen. Er naturligt
også interesseret i egne karrieremuligheder i organisationen.
•
Annette: Erfaren chef, der har været i organisationen i mange år. Gør hvad hun kan for at understøtte
Erling, men må også bede ham lidt direkte om at ’følge trop’, selv om det ikke er let. Hun kommer
undervejs til at tale lidt over sig ift. mulige fyringer, om må hive lidt i land igen.
CASENS PRIMÆRE PROBLEMATIK
Casens primære problematik drejer sig det dilemma, man som mellemledere ofte støder på: At direktionen
midt i en forandrings- eller fusionsproces uventet ændrer kurs, mens man som personaleleder fortsat skal
kunne håndtere situationen loyalt. På den ene side opleves en ændret kurs som urimelige ledelsesvilkår. På
den anden side har man ledelsesansvaret og skal fortsat kunne motivere og skabe engagement – også i
forhold til de nye udmeldinger.
ANDRE PROBLEMATIKKER
•
•
Om forandringskommunikation – hvordan kan der ledes gennem kommunikation, når målet ikke er
garanteret eller kan risikere at ændre sig undervejs?
Organisationsdesign – med fokus på mellemlederens hierarkiske dilemma: Kan man som mellemleder
bryde hierarkiet og gå direkte til direktøren? Er linjerne altid klare – og hvordan sikrer man sig selv som
mellemleder, hvis ikke? Kan en reorganisering bidrage til klare linier – eller lader det sig slet og ret ikke
gøre i en ’senmoderne’ organisering?
Mogens Arngot
Mediekonsulent
Modus Media
Portal for Visuel Lederudvikling
Filmbiblioteket
Bettina Skårup
Ledelseskonsulent
bettinaskaarup.dk
Mellemlederens dilemma side 2 af 2
•
•
•
•
•
Hvor i organisationen er der ressourcer at hente, for den konkrete leder – hvad kan han gøre, for ikke
personligt at blive klemt?
Organisationsanalyse/kulturanalyse med mellemlederfokus: Hvordan kan der udøves ’god ledelse af
ledelse’ i virksomheden? Hvad kan mellemlederen selv gøre for at fremme en bedre ledelse af lederne?
Mellemlederens strategiske ledelse af egen leder: Hvordan kan mellemlederen bedst klæde sin leder
på/lede opad?
Fokus på strategisk ledelse, organisation og styring – set med hhv. direktionsbriller og
mellemlederbriller: Hvad kan forklaringen være på, at direktionen må ændrer kurs ’over night’ og
hvordan og hvornår ville det kunne kommunikeres bedst muligt til teamlederniveauet? Hvilke
’fortællinger’ virker bedst?
Udvikling af det personlige lederskab – med fokus på autoritet, karisma, tillid, loyalitet, nærvær m.v.
Træder man nemmest i karakter som person eller position?
CASENS INDLEDENDE SPEAK – på skrift
”Erling Petersen er teamleder i en større dansk virksomhed. Han er glad for at være der og glad for sit
lederjob. Han har til morgen holdt et møde med sit team, hvor han har redegjort for en række
organisatoriske ændringer i virksomheden, som har stor betydning for de 17 medarbejdere han er leder for.
Han synes selv at mødet gik godt, og at det lød til at medarbejderne ville være med til at tage medansvar for
de forandringer der ville komme. Efter mødet taler Erling med tillidsmanden. Hun mener også at Erling
argumenterede godt for forandringerne og hendes fornemmelser er, at medarbejderne vil bakke op.
Erling bliver ringet op af sin chef Anette Krogh”.
LÆS OGSÅ…
Læs også den generelle vejledning til filmbiblioteket, der bl.a. inspirerer til at de enkelte film med fordel kan
benyttes på mange forskellige fag/moduler, da det i sig selv vil kunne åbne blikket for, at analysen og
forståelsen af praktiske hændelser og situationer i høj grad afhænger af valg af analytisk perspektiv. Den
findes øverst på listen af vejledninger.
Mogens Arngot
Mediekonsulent
Modus Media
Portal for Visuel Lederudvikling
Filmbiblioteket
Bettina Skårup
Ledelseskonsulent
bettinaskaarup.dk