Sandra Kovenc Bopæl: 2650 Hvidovre Telefon: +45 31 14 96 32 E-mail: [email protected] Efter 12 år som træner, har jeg besluttet at blive selvstændig og tilbyde min træning og mit arbejde freelance fremover. At træne skøjteløbere og skabe glæde, fremgang og succes i skøjteløb er min store passion og fuldtidsbeskæftigelse. Det er mit ønske og målrettede indsats, at Danmark kan have skøjteløbere i verdensklasse, der kan konkurrere ved internationale konkurrencer og de internationale mesterskaber, samt at kunstskøjteløb kan blive en mere populær og oplagt sport i Danmark generelt, med mange flere medlemmer rundt omkring i klubberne. I mit arbejde går jeg op i at skabe kvalitet og langsigtede muligheder. Uanset løbernes niveau og målsætning. For mig er det vigtigt, at enhver der vil skøjte, får en god og konstruktiv oplevelse, og et godt fundament at arbejde og udvikle sig ud fra, og det er vigtigt, at enhver får stillet de udfordringer, der skaber konstant fremgang og synlige resultater. At møde og lære af flere af de bedste trænere i verden, der har arbejdet med de bedste løbere i verden, har inspireret og bidraget til min egen træning og udvikling af skøjteløbere. Jeg bruger meget tid på at studere skøjteløb og træning, og hele tiden videreudvikle og opdatere min træning. Trods de svære vilkår, Danmark til tider har, ser jeg gode muligheder for, at Danmark kan have skøjteløbere i topklasse. Og jeg vil gerne tilbyde mit bidrag til at opnå det. Jeg vil understrege, at jeg værdsætter cheftrænernes vigtige roller i klubberne, og derfor først indgår samarbejde med en klub/løber efter nærmere aftale med den pågældende klub/løbers cheftræner. 1 Lidt om min historie og mit arbejde i skøjteløb: Jeg har været eliteløber og repræsenteret Danmark ved internationale konkurrencer, bl.a. ved de Nordiske Mesterskaber 3 gange, ved Triglav Trophy i Slovenien 2 gange, samt andre internationale konkurrencer. To gange har jeg vundet DM (da jeg var 11 og 12 år i junior B og junior C - svarende til Novice idag), samt de Jydske Mesterskaber 5 gange, også i de yngre rækker. Da jeg var 12, rykkede jeg op i junior. Derudover har jeg vundet mange andre konkurrencer i Danmark, samt fået medalje ved DSU’s internationale DSU-Cup. I sæsonen 2003/2004 deltog jeg også i de artistiske konkurrencer og vandt dem alle. Skøjteløb startede for mig i Vojens Skøjteløber Forening, da jeg var 4 år. I 1995 flyttede jeg til Århus og Christiansbjerg Idræts Forening, og i 2000 flyttede jeg til Hvidovre og Hvidovre Skøjte Klub. Min mor, Grazyna Dudek, har altid undervist og trænet mig. I sommeren 2004 var jeg ude at rejse med det verdenskendte isshow Holiday on Ice i Sydøstasien (Malaysia, Indonesien og Hong Kong), hvilket gav inspiration og indblik i showsiden af skøjteløb. I 2000 begyndte jeg med dommerkursus og har dømt ved stort set hver dansk konkurrence og mærkeprøve frem til 2007, hvor jeg besluttede at stoppe, da jeg ikke længere kunne være både træner og dommer. Som træner i Hvidovre har mit arbejde med klubbens løbere primært været i samarbejde med Grazyna (cheftræner i Hvidovre), og jeg har arbejdet med alle de forskellige områder, der hører til skøjteløb; træning på is og off-ice, med alt hvad det indebærer for at udvikle og træne løberne til at blive gode skøjteløbere og som kan klare sig godt ved konkurrencer; jeg har lavet musik til nogle løbere og koreograferet programmer; og i perioder har jeg også haft lidt mental træning med løberne for at styrke dem både i den daglige udvikling og konkurrenceforberedende. Jeg har arbejdet med alle klubbens løbere, lige fra begyndere, til Funskate, til konkurrenceløbere og til mesterskabs/eliteløbere, og har deltaget ved alle kraftcenter-samlinger og kurser de sidste 4 år, samt kurser og samlinger tidligere år. Siden 2010 har jeg deltaget i det 4-årige ISU/European Nordic Development Project 20102013 i Finland. I projektet deltager 5-6 unge løbere fra hvert land i alderen 10-15 år, sammen med deres træner, og formålet er at skabe fremtidige løbere i verdensklasse. I Hvidovre, udover at være træner, har jeg også hjulpet med forskellige organisatoriske opgaver og arrangementer, fx var jeg med til at starte den internationale konkurrence SkateCopenhagen op, da den startede i 2007, hjalp til med organiseringen og hjalp med at skaffe sponsorer de første par år (og har hjulpet til i alle de 7 år den har været afholdt), ligesom jeg også har hjulpet til med organiseringen og afholdelsen af HSK-Cup (i 7-8 år), samt stået for hele organiseringen og udformningen af Mini-HSK (a la Funskate) som foregik fire gange i 2007-2010. I september 2013 holdt jeg foredrag om skøjteløb ifb. med Vestegnens Kulturuge. 2 Fra denne sæson skal jeg være mentor på DSU’s Klubtræneruddannelse. I februar 2010 blev jeg også Zumba® Fitness Instruktør og har haft Zumba® hold både i klubben og i et motionscenter. Formålet har mest været underholdning og motion. Mine licenser omfatter Zumba®, Zumbatomic®(for børn 4-12 år), Aqua Zumba® (i vandbassin), Zumba®Toning (med håndvægte) og Zumba®Gold (for ældre, besværede og handicappede), og i 2010 deltog jeg i Zumba®Convention i Florida i USA. Selvom Zumba® primært er fitness, indeholder det også mange forskellige danse-arter som flamenco, samba, mavedans, salsa og en masse andre (især latinamerikanske) stilarter, hvilke også har inspireret til koreografi i skøjte-programmer. Uddannelse ISU / European Nordic Development Project 2010-2013 Vierumäki, Finland Diplomtræneruddannelsen 2007-2008 Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Skøjte Union Klubtræneruddannelsen 2005 Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Skøjte Union Hjælpetræneruddannelsen 2003 Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Skøjte Union Zumba® Fitness 2010 Danmark og USA Ugelange kurser og seminarer med blandt andre: - Rafael Arutyunyan (Michelle Kwan, Mao Asada, Nathan Chen, Alexander Abt, Sascha Cohen og mange flere topnavne) - Christy Krall (Patrick Chan) - Alexei Mishin (Plushenko, Arthur Gachinski, Elizaveta Tuktamysheva) - Brian Orser (Yuna Kim, Javier Fernandez) - (Nobuo Sato (Yuka Sato, Mao Asada, Miki Ando, Fumie Suguri og mange flere)) - Alexander Vedenin (World & Olympic Coach, US National Technical Specialist) - Peter Grütter (Stéphane Lambiel) - Peter Johansson (Ross Miner, Christina Gao) 3 - Stéphane Lambiel (Verdensmester, samt medaljer ved EM og OL) - Shae Zukiwsky (det kunstneriske, dans, koreografi, interpretation) - Igor Tchiniaev (det kunstneriske, koreografi, interpretation) - Anne Shelter (grundløb, skating skills og det kunstneriske) - Maikki Uotila-Kraatz (det kunstneriske, dans) Udenfor isen: - Barry Bartlett, M.A., CAT(C), University/College Professor Emeritus Areas of Coach Education Specialty: Yearly Planning Physical Training Recovery and Regeneration Development of Competition Coaches - Valerie Bartlett, Ch.P.C., Director, Figure Skating Coach Education College Diploma Program (Retired) Areas of Coach Education Specialty: Skating Movement Biomechanics Skill Analysis Figure Skating Technique and Tactics Planning Technical and Tactical Development - Mats Mejdevi (fysisk træner for mange topnavne og OL-, VM, og EM-mestre i mange sportsgrene). - Lilli Helpi (fysioterapeut, flexibilitet, dans). - Samt flere indenfor forskellige specifikke områder, fx ernæring, psykologi, medier osv. - Samt flere af ovenstående trænere. Seminarer med flere af ovenstående trænere og undervisere har været systematisk og over mange ugers varighed. Weekendseminarer, -kurser og -samlinger med blandt andre: - Virpi Horttana (Laura Lepistö) (flere samlinger i 2010-2013 ifb. med Kraftcenter) - Viktor Kudriavtsev (Ilia Kulik, Elena Sokolova, Victoria Volchkova og mange flere) - Georgette Bühlmann (schweizisk træner, især kendt for pirouetter) 4 - Alexei Mishin (Plushenko, Arthur Gachinski, Elizaveta Tuktamysheva) - Evelyn Kramer (amerikansk træner, også kendt for pirouetter og har også arbejdet med mange topnavne) - Ligeledes flere af ovenstående, bl.a. Alexander Vedenin, Peter Grütter, Igor Tchiniaev, Anne Shelter, Barry og Valerie Bartlett, Mats Mejdevi og Lilli Helpi. Ved samlingerne med Bühlmann, Mishin og Kramer var jeg selv løber, men nogle af deres idéer og principper bidrager stadig i mit arbejde som træner. Diverse andre foredrag og 1-dags kurser, bl.a. foredrag med Ulrik Wilbek i 2008 og foredrag med Victor Feddersen, samt specifikke kurser som fx sportspsykologi (med Freddy Gleisner og Jørn Ravnholt), styrketræning (med Karsten Jensen) og kost og ernæring. Erfaring Træner i Hvidovre Skøjte Klub Siden 2001 Holiday on Ice Sommer 2004 i Sydøstasien (Malaysia, Indonesien og Hong Kong) Dommer ved danske konkurrencer 2000-2007 Hjælpetræner i Århus Sæson 1999/2000 Skøjteløber på eliteplan Har været i skøjteløb hele mit liv siden jeg var 4 år, og i gymnasiet fulgte jeg den 4-årige Team Danmark-ordning. 5 Følgende tilbydes: Klubtræning (gruppetræning inden for klubbens/løbernes skemalagte gruppetræningstider i klubben) Daglig, samt konkurrenceforberedende, træning af eliteløbere og alle mesterskabsrækker. Daglig, samt konkurrenceforberedende, træning af konkurrenceløbere. Daglig træning af Funskate og begynderhold. Off-ice træning (med henblik på at løberne kan klare de fysiske krav, samt spring og teknik). Personlig skræddersyet træning Individuelle lektioner (både istræning og off-ice). Is-lektioner med op til 3 løbere ad gangen. (Evt. flere efter aftale.) Off-ice lektioner med op til 8 løbere ad gangen. Udarbejdelse af individuelle årsplaner og træningsplaner for elite- og mesterskabsløbere. (Efter aftale med og accept fra løberens cheftræner.) Musik, programmer og koreografi Koreografi af programmer (foregår ved individuelle lektioner). Programmusik til løbere. Specifik træning (kan foregå ved klubtræning og ved personlig træning) Grundløbs-træning (skating skills; trin & buer, footwork). Pirouette-træning. Spring- og teknik træning. Konditions- og styrketræning på is. Mærkeprøve-træning. Andet Tage med løbere ud til konkurrencer og mærkeprøver. Vikarere i klubben ved fravær (ferie, sygdom osv.). Træningssamlinger. Hjælpe med forskellige organisatoriske opgaver, fx konkurrencer. Andre ønsker og forespørgelser er velkomne. 6
© Copyright 2024