Specialevejledning - Psykologi

Specialevejledning
for
Psykologi
Aalborg Universitet
1
Version: 3
Redaktion: Charlotte og Mogens
13.11.14
2
Denne specialevejledning er for overskuelighedens skyld inddelt kronologisk efter tre hovedfaser i
specialeprocessen:
1: Indledende procedurer og formalia
2: Selve specialeskrivningsprocessen
3: Afsluttende procedurer og formalia
Hver af de tre faser er yderligere inddelt, så der skelnes mellem to niveauer af vejledning. Det første består
af en forklaring af studieordningens regler og bekendtgørelsesforhold. Det andet niveau er en uforpligtende
rådgivning, som man kan vælge at benytte sig af efter behov. Rådgivningen er indrammet i tekstbokse.
Specialet er det sidste i rækken af de projektarbejder, som du har beskæftiget dig med under hele
uddannelsen. Omfang og tidsramme er dog af et noget større omfang end de tidligere projekter. Du skal
derfor indrette din opgaveformulering og dit problemområde efter det sideantal og den tidsramme, du har
til rådighed. Du kan arbejde med en mere kompleks opgaveformulering og et større teoretisk og/eller
empirisk materiale, men det skal på den anden side heller ikke være så komplekst of omfattende, at du ikke
kan producere et slutprodukt inden for tidsrammen og det antal sider, du har til rådighed.
3
Fase 1: Indledende procedurer og formalia
Godkendelse af emnefelt og foreløbig problemformulering
Din første opgave som specialestuderende består i at udfylde og aflevere et elektronisk skema, hvori du
angiver din foreløbige problemformulering, som dit arbejde indledes ud fra. Skemaet finder du i et link i en
mail som du får tilsendt. Det er godt nok tidligt i forhold til specialesemestret, men dels kan det hjælpe til,
at du får startet tidligt på at etablere kontakter med evt. informanter ved empiriske undersøgelser, og dels
er det for at administrationen kan få lavet en specialevejlederfordeling i god tid.
Man kan være op til 3 studerende om at skrive speciale sammen. I skemaet noterer du, hvem du skriver
sammen med, men alle skal udfylde hvert deres skema. I skal være opmærksomme på, at hvis I skriver
sammen, hæfter alle for hele projektrapporten – man kan ikke fordele ansvaret for hver sine dele af
specialet.
Din formulering skal nu godkendes i studienævnet, før du officielt bliver specialestuderende.
Skemaet skal udfyldes så udførligt og præcist som muligt, for at studienævnet på den baggrund bliver i
stand til at:
1.
2.
bedømme kvaliteten i dit emne og godkende det
finde den optimale vejleder til dit specialeprojekt
Du bør derfor være omhyggelig i din angivelse af:



foreløbig problemformulering
metodisk tilgang
teoretisk baggrund i form af primærlitteratur
Der differentieres mellem et empirisk og et teoretisk speciale. Hvis du planlægger at skrive er teoretisk
speciale, skal du angive en foreløbig litteraturliste. Hvis du planlægger at skrive et empirisk speciale skal du
præsentere et undersøgelsesdesign. Begge dele er for at sikre tildeling af en optimal vejleder.
I skemaet findes en liste over potentielle vejledere, som du skal prioritere 5 af. Der kan ikke på forhånd
laves aftaler med bestemte vejledere, da fordelingen afhænger af de enkelte vejlederes arbejdsbyrder det
pågældende semester, af studiets ressourcer og af hvordan hele fordelingen bedst muligt går op.
Studienævnet vil under alle omstændigheder sikre, at du får en fagligt kompetent vejleder til dit speciale.
Vejlederfordelingen lægges ud på Moodle, når den er færdig.
Studiesekretæren sørger for, at din vejleder får en kopi af skemaet, så I har et fælles udgangspunkt, når
vejledningen påbegyndes. Det er dit ansvar at tage den første kontakt til vejlederen.
Dispensation for tidsfrister og orlov ved specialet
Ifølge ministeriets regler skal studerende starte på specialet straks efter 9. semester er afsluttet. Der kan
altså ikke holdes orlov mellem 9. og 10. semester. Der gives som hovedregel ikke dispensation i form af
udsættelse af specialet. Dog er du i forbindelse med barsel eller sygdom berettiget til orlov. I den
4
forbindelse anbefales det, at du tilmelder dig semesteret, afleverer og får godkendt dit specialeemne jf.
ovenfor, hvorefter du søger orlov. På den måde er du tilmeldt din uddannelse under din barselsorlov, og
forløbet er således på stand-by i den pågældende periode, hvilket er det mest hensigtsmæssige.
Problemformuleringen; fra interesseområde til problemformulering
Når man giver sig i kast med et speciale, er man selvsagt ingen nybegynder, og den grundlæggende
betydning af en klar og relevant problemformulering er velkendt. Men hvad betyder det, at den skal
være klar og relevant? Og hvordan når man frem til en sådan problemformulering? Dette afsnit
sætter fokus på problemformuleringen, herunder dens rolle i forbindelse med specialeskrivning og
forskellige stadier i arbejdet med at få den på plads. Der findes mange måder at gøre dette på og
derfor ingen endegyldig skabelon, man kan bruge. Hensigten er blot, at det følgende kan være til
inspiration.
Emnevalg
De fleste har sikkert i udgangspunktet allerede en idé om, hvilket overordnet område de vil
beskæftige sig med og ligeledes en idé om de grundlæggende problemstillinger inden for området. Et
emne kan sjældent siges at være godt eller dårligt i absolut forstand, men det kan være mere eller
mindre godt til netop dit speciale. Først og fremmest skal det nemlig være et emne, der optager dig
så meget, at det kan holde dig ved ilden i hele specialeperioden. For det andet er det selvsagt en stor
fordel, hvis det er et emne, du allerede ved noget om fra tidligere projekter eller kurser.
Som en inspirationskilde i dit arbejde med at indkredse det emne, som du vil arbejde med, kan du
kigge på de enkelte underviseres hjemmeside på universitetet, hvor de beskriver deres
forskningsinteresser og -områder.
Der kan her skelnes mellem to forskellige udgangspunkter: enten kan du tage afsæt i en rent
teoretisk problemstilling, f.eks. analyse og sammenligning af teorier, eller også kan du starte med en
praktisk problemstilling fra virkelighedens verden. Hvis du starter med sidstnævnte, vil det næste
skridt være at finde ud af, hvordan du kan gribe dette videnskabeligt an – dvs. vælge en
psykologifaglig vinkel på spørgsmålet, herunder bestemme den teoretiske forståelsesramme, du vil
knytte an til. Når du er kommet et stykke vej med disse overvejelser, kan man sige, at du har valgt dit
emne.
Emneafgrænsning
En meget afgørende dimension af emneafklaringen og problembestemmelsen består i
afgrænsningen. Før du for alvor kan komme i gang, må du derfor indsnævre og afgrænse yderligere som regel så meget, at du tror, at problemet er for snævert. Oftest viser det sig nemlig, at arbejdet - i
sider og tid - bliver langt mere omfattende, end du havde forestillet dig, fordi der opstår et behov for
at undersøge en række delproblemer eller tilgrænsende spørgsmål.
En central udfordring i specialearbejdet består netop i at forholde sig til den tidshorisont og det
sideantal, der er til rådighed. Det handler kort sagt om at vurdere forholdet mellem bredde og dybde,
og om at demonstrere din evne til at afgrænse et emne, så behandlingen ikke bliver overfladisk. De
følgende afsnit indeholder en række idéer til, hvordan du kan gøre det.
5
Mindmaps
Du kan arbejde med at skabe et mere detaljerede billede af dine hensigter med specialet ved at lave
et mindmap (tankekort), som er en form for struktureret brainstorm. Mindmaps er en notatteknik
udviklet af psykologen Tony Buzan på baggrund af forholdsvis komplicerede teorier om hjernens
funktion, men selve teknikken er enkel: Du starter med at skrive emnet midt på siden og laver
herudfra grene ud til nye ”kasser”, hvori du skriver alle de aspekter af emnet, du umiddelbart kan
komme i tanker om (delemner, spørgsmål, begreber, centrale teoretikere m.v.). Disse ”delaspekter”
kan så igen give anledning til nye idéer, spørgsmål, begreber m.v., og dermed nye forgreninger, og så
fremdeles. I princippet er mindmappet uendeligt.
Det er vigtigt, at du åbner op for alle de indfald, der dukker op, uden i første omgang at tænke
struktur og afgrænsning. Tanken er, at mindmappet da kommer til at fungere som en katalysator for
tænkningen og dermed fremmer udviklingen af nye idéer. Tony Buzan har indført begrebet ”radiant
thinking”. Hans pointe er, at det ydre mindmap afspejler og påvirker ”det indre mindmap”, forstået
som strukturer og processer i hjernens nerveceller, og omvendt. På den måde aktiverer mindmappet
tænkningen, ligesom det gerne skulle hjælpe dig til at huske tingene bedre. Ikke mindst kan
mindmappet give overblik over idéer, emner, teorier osv. Måske ser du en mulig måde at strukturere
de forskellige elementer i specialet på, fordi f.eks. de delemner, der udsprang af et emne, egentlig
hænger logisk sammen og derfor passende kan blive til et kapitel i specialet.
Du kan læse mere om mindmaps og teorien bag i Tony Buzans bog, The Mind Map Book, London: BBC
Books, 1995.
Selvkritik
En mulig måde, hvorpå man kan indkredse og afgrænse en problemstilling, består i, at man stiller sig
selv til regnskab for det formulerede problem eller emne. Teknikken drejer sig med andre ord om at
se situationen udefra og nysgerrigt kræve relevante begrundelser for det stillede problems relevans
og værdi. Spørg dig selv hvem og hvad undersøgelsen er interessant for. Hvilket udbytte forventer du
af undersøgelsens resultater? Hvorfor ønsker du at undersøge dette? Hvad er det for en viden, du
fremkommer med? Dette leder ideelt set til en kontinuerlig revurdering eller finjustering af
problemstillingen, som kan hjælpe med til at undersøgelsens retning og formål konkretiseres. Du kan
også bede en anden om at være ’kritisk ven’ og stille alle de spørgsmål, som kan hjælpe dig til at
argumentere for dit valg.
6
Fase 2: Selve specialeskrivningsprocessen
Som det fremgår af studieordningen skal du i dit speciale formelt set demonstrere, at du formår at:
Modulet omfatter udvikling og gennemførelse af en selvstændig empirisk eller teoretisk undersøgelse
herunder:



Anvendelse af psykologisk teori og empiri i undersøgelsesøjemed
Opstilling af en forskningsmæssigt relevant problemformulering og anvendelse af egnet
forskningsmetodik
Udvikling af forskningsdesign med tilhørende databeskrivelse, dataindsamling, behandling og
analyse eller for teoretiske undersøgelsers vedkommende adækvate designs til udvælgelse, analyse
og syntese af teoretisk og empirisk litteratur
Metateoretisk og kontekstreflekteret anvendelse/inddragelse af teori
Kildekritisk tilgang til faglitteratur og især for teoretiske undersøgelsers vedkommende kritisk
stillingtagen til de behandlede teoriers empiriske grundlag
Diskussion af undersøgelsens fund/resultater inkl. validering og bedømmelse af under-søgelsens
generaliserbarhed, pålidelighed og gyldighed, alt sammen ud fra videnskabelige normer
Konklusion på og perspektivering af egen undersøgelse


Mål
den studerende skal gennem modulet opnå


Viden om
og forståelse af den psykologiske problemstilling der undersøges på et niveau så relevante delproblemer identificeres og undersøges på videnskabeligt grundlag
og forståelse af den psykologiske problemstilling der undersøges i specialet på højeste
internationale forskningsniveau












Færdigheder i
at anvende sin viden om psykologisk relevant teori, empiri og forskningsmetode i forbindelse med
en selvstændig empirisk eller teoretisk undersøgelse
at opstille en fokuseret problemformulering med relevante forskningsspørgsmål samt overskue
konsekvenserne af disse for valg af forskningsmetode
at udforme et relevant forskningsdesign og anvende det til dataindsamling og -bearbejdelse eller
for teoretiske undersøgelsers vedkommende opstille adækvate designs til udvælgelse, analyse og
syntese af teoretisk og empirisk litteratur
Kompetencer til
at sætte sin undersøgelse ind i en relevant teoretisk kontekst og reflektere over sit teori-valg på
metaniveau
kritisk at gennemgå relevant faglitteratur og især for teoretiske undersøgelsers vedkommende
forholde sig kritisk til de undersøgte teoriers empiriske grundlag
7


at diskutere og validere sin undersøgelse ud fra videnskabelige normer og på videnskabeligt niveau
at perspektivere sin undersøgelse i forhold til psykologisk praksis og på videnskabeligt niveau
Denne målsætningsbeskrivelse kan du med fordel anvende som et styreredskab, som du løbende forholder
dit arbejde til.
Tidsramme
Uddannelsesaktiviteten på dit 10. semester består af specialeskrivningen, og det er derfor normeret til 4
måneder. For at overholde tidsrammen kan det anbefales at få lavet nogle ”milepæle” eller delmål så
hurtigt som muligt, så du dels får overblik over din specialeproces tids- og indholdsmæssigt, og dels
løbende får mulighed for at holde dig selv op på, om dit arbejde skrider frem som planlagt.
Specialet er desuden den eneste prøve på kandidatuddannelsens afsluttende semester. Arbejdet med
specialeafhandlingen er således normeret til 30 ECTS-point.
Formkrav til specialet
Specialet kan udformes på to måder. Du kan enten skrive en samlet projektrapport på mindst 35 sider og
højst 70 sider per studerende, dog højst 80 sider ved individuelt udarbejdede specialer, eller du kan
udforme det som en artikel med den form, som en videnskabelig artikel til et tidsskrift. Artiklen skal være
på mellem 15 og 20 sider pr. studerende, men maksimalt 25 sider for en gruppe og maksimalt 20 sider for
individuelle studerende. Artiklen suppleres med en rammesættende del, der uddyber den
forskningsmæssige baggrund for artiklen, særlige aspekter af den udforskede problemstilling, yderligere
perspektivering eller lignende. Se nærmere beskrivelse i studieordningen. Du skal desuden lave et
engelsksproget resume på mindst 1 og højst 2 sider. Ved en normalside forstås 2400 typeenheder dvs. tegn
inkl. mellemrum. Her medtælles noter, men ikke titelblad, forord, indholdsfortegnelse, resumé,
litteraturliste, bilag og illustrationer. Det samlede antal typeenheder og antal normalsider angives på
titelblad (eller alternativt på forsiden, hvis ikke der er titelblad i opgaven) eller i forord. Omfanget af
specialet ligger fast og der gives ikke dispensation for overskridelse. Ved aflevering kontrolleres de formelle
krav og i tilfælde af, at det maksimale antal sider overskrides, modtages specialet ikke. Det er derfor vigtigt,
at disse formelle rammer overholdes.
Pensum består alene af selvvalgt og vejledergodkendt litteratur. Ved vejledergodkendt forstås, at vejleder
er orienteret om den anvendte litteratur og ingen indsigelser har hertil. Der er ikke noget minimums-sidetal
for pensum, men man skal anføre og benytte tilstrækkelig litteratur til at belyse og besvare specialets
problemstilling i forhold til læringsmålene i studieordningen, og denne litteratur skal være på et passende
videnskabeligt niveau. Der er derfor ikke grund til at have både en pensumliste og en referenceliste.
Den sproglige formidling indgår i den samlede bedømmelse. Ved vurderingen af den sproglige formidling vil
der blive lagt vægt på:


dine evner til at udtrykke dig klart og præcist, dvs. både afvekslende, forståeligt og begrebslogisk
(”stilistisk sikkerhed”)
at din tekst er grammatisk og ortografisk korrekt: dvs. ikke indeholder stavefejl, forkert tegnsætning
eller ukorrekte sætningskonstruktioner.
8
Vejledning
Til vejledning og bedømmelse på hele specialet er der sat 32 timer af pr. studerende. Heraf går ca. 10 timer
til gennemlæsning, afholdelse af eksamen og forsamtale med censor. Til selve vejledningen er der derfor
ca. 20 timer tilbage. Da vejlederen skal have mulighed for at forberede vejledningerne, herunder læse det
skriftlige materiale og gøre sig tanker om, hvordan processen videre kan forløbe, er der derfor ca. 8 timer til
rådighed til mødeaktivitet.
Hvordan du vælger at bruge din vejleder, vil bl.a. afhænge af din arbejdsproces og i det hele taget
være meget individuelt. Du har i din studietid sikkert haft gode og mindre gode vejledningsforløb,
men i det følgende kommer der forslag til, hvordan vejledningsprocessen kan gribes an, så både
vejleder og specialeskrivende får en konstruktiv proces.
Det kan være en god idé at indkredse og formulere en form for vejlederkontrakt på det indledende
møde, hvor I afstemmer jeres indbyrdes forventninger til processen og til samarbejdet. Hvilke aftaler,
der skal indgås, er naturligvis også individuelt men mange har glæde af at nå til en fælles forståelse
om emner såsom;
Hvor længe før et møde forventer vejleder at modtage materiale fra dig eventuelt i relation til
mængden af læsestof
Hvordan foregår jeres kontakt; hvornår og hvordan kan vejleder kontaktes, hvordan aftales møder og
hvad er proceduren omkring aflevering af skriftligt materiale
Hvilken form for respons forventer du til det afleverede materiale
Hvilke milepæle ser I hver især i arbejdet
Hvilke forventninger har vejleder til det skriftlige materiale; kan det være arbejdspapirer, foreløbige
udkast eller forventes gennemarbejdet tekst
Det er en god ide, at du laver en dagsorden for mødet og afleverer den til vejlederen på forhånd. En
dagsorden hjælper dig til at tænke igennem, hvad du egentlig har brug for fra din. Vejlederen får
samtidig mulighed for at forberede sig til mødet ud fra dagsordenen. Hvis I ikke allerede har vedtaget
en fast mødeplan, kan det ved afslutningen af hvert møde være en idé at aftale næste møde, så du
har en deadline at arbejde hen imod.
Juli måned vil typisk være vejledningsfri af hensyn til vejledernes ret til ferie i sommerperioden. Det er
derfor hensigtsmæssigt, at dette medtænkes i planlægningen af vejledningsforløbet.
9
Problemformuleringen som styreværktøj
Problemformuleringen vil ofte indgå i specialets indledning, hvor du bruger plads på at uddybe
det/de stillede spørgsmål og desuden argumenterer for formål, hypoteser, synsvinkler, teori- og
metodevalg, emneafgrænsning og specialets opbygning.
Men udover det formidlingsmæssige formål har din problemformulering desuden et
procesregulerende formål. I selve din arbejdsproces fungerer problemformuleringen netop som det
styringsredskab, som du kan bruge til:


at lave en disposition over processens forløb ud fra: altså din arbejdsplan;
opstille konkrete milepæle, som du kan måle og evaluere arbejdets fremdrift.
I løbet af denne proces kan det blive nødvendigt med afgrænsning eller justering af
problemformuleringen. Derfor er den ikke et statisk udsagn, men en formulering, som du fortløbende
arbejder med. Du præciserer således ofte problemformuleringen undervejs.
Nyhedsgruppe/fællesforum
For at holde dig orienteret om information til specialestuderende, både fra studiets side og fra
medstuderende, bør du følge med på Moodle, som du er vant til.
Specialeseminarer
I løbet af forårssemestret vil der blive arrangeret specialeseminarer, der har til formål at støtte op
omkring dit forløb. Her er der mulighed for at skabe et socialt og fagligt netværk, hvor almene
problemer omkring specialeskrivning kan tages op, og hvor relevante psykologifaglige
problemstillinger kan diskuteres som inspiration for dit arbejde. Seminarerne afholdes ca. en gang
om måneden og løber til forårssemestrets afslutning. De arrangeres af den lærer, der er ansvarlig for
10. semester, men det er primært jer som studerende, der skal forme og udfylde seminarerne.
Blandt andet har du mulighed for at fremlægge dit igangværende arbejde og få respons fra læreren
og de øvrige studerende. Afholdelse af et sådan oplæg kan give værdifuldt input i form af relevant
litteratur, nye synsvinkler, erfaringer fra lignende problemstillinger. Desuden hjælper det dig til at se
dit speciale med andres øjne, så det er en god idé at melde sig som oplægsholder. I det hele taget har
du rig lejlighed til selv at være med til at præge seminarerne, så de bliver relevante netop for dig.
På seminarerne kan der arbejdes med:

Oplæg fra de studerende om problemstillinger i deres speciale
Temaerne planlægges af de studerende på de første seminarer i semestret. Afhængigt af hvor
du befinder dig i processen, kan f.eks. følgende bringes op:
Indledningsfasen: Her kan du fremlægge en synopsis eller foreløbig disposition for specialet,
som diskuteres i det samlede forum.
10
Midterfase: Her er der mulighed for at fremlægge mere præcise og afgrænsede
problemstillinger, evt. ud fra et tekstgrundlag, som du måske uddeler på forhånd (f.eks.
udvalgte sider fra det, du har skrevet, eller uddrag fra relevant primærlitteratur).
Afslutning: Her kan du fremlægge resultater, og mulige konklusioner kan diskuteres.
Det kan være en god idé at invitere din vejleder med, når du holder oplæg. Han eller hun vil
måske kunne se flere brugbare perspektiver i den respons, du får, end du umiddelbart selv kan
i situationen.

Oplæg og diskussion af psykologifaglige, metodiske eller ”skrivetekniske” problemer af generel
interesse.
Undervejs vil der sikkert opstå en række fælles problemer, som I kan aftale at sætte fokus på.
Her tænkes f.eks. på psykologifaglige spørgsmål, som flere har brug for at få afklaret. Der
kunne også være metodiske spørgsmål, f.eks. angående planlægning af interviews, analyse af
spørgeskemaer eller design af eksperimenter. Endelig kan I diskutere problemer, som knytter
sig til selve skrivningen af specialet, f.eks. vedrørende formelle krav til en videnskabelig
fremstilling, vægtning mellem teori-, metode- og analyseafsnit, eller overvindelse af
skriveblokeringer. I samarbejde med ankerlæreren kan der eventuelt trækkes andre
undervisere ind til at få belyst spørgsmålene.
Derudover kan det være relevant at følge forelæsninger på andre studieretninger eller de andre
semestre på eget studie. Du kan eventuelt tjekke de respektive studiers hjemmesider for
kursuskataloger.
11
Fase 3: Afsluttende procedurer og formalia
Det Digitale Projektbibliotek
Når du er færdig med dit speciale, skal du, inden du kan aflevere det, uploade det i Det Digitale
Projektbibliotek. Benyt siden www.projekter.aau.dk og log dig ind via adgangskontrollen. Når du har
uploadet dit speciale, får du en digital kvittering, som du skal printe ud.
Når du afleverer dine trykte eksemplarer af specialet, vil du blive bedt om denne kvittering. Det er således
en forudsætning for at aflevere dit speciale, at du medbringer din kvittering fra Projektbiblioteket.
Har du spørgsmål omkring fortrolighed, bør du kontakte din vejleder. Projekter i Det Digitale
Projektbibliotek vil blive offentliggjort, hvis ikke de markeres som fortrolig. Hvis de markeres som fortrolig
er der ingen der har adgang til dem. Papirudgaven af specialet stemples ”fortroligt” ved indleveringen af
specialet
Aflevering af specialet
Fristen for aflevering af speciale ligger fast den 31. maj, (hvis denne dato ligger i en weekend eller på en
helligdag, gælder det dog, at aflevering sker den forudgående hverdag) dvs. 4 måneder efter det officielle
begyndelsestidspunkt (den 1. februar). For de, der undtagelsesvis skriver speciale på et efterårssemester er
disse datoer tilsvarende; specialet begyndes den 1. september og afleveres senest primo januar (hvis denne
dato ligger i en weekend, gælder det dog, at aflevering sker den herpå følgende hverdag).
Eksamination kan i alle tilfælde forventes afholdt inden for en måned efter aflevering. Dvs. ved aflevering
den 31. maj forventes eksamen afholdt senest den 30. juni.
Der skal altid afleveres tre eksemplarer af specialet til sekretariatet; én til eksaminator, censor og én til
sekretariatet som kan afhentes efter eksamen. De ikke afhentede specialer makuleres efterfølgende. Husk,
at du udover disse tre eksemplarer af dit speciale, skal aflevere dit kvittering fra Det Digitale
Projektbibliotek. Uden denne kvittering modtages dit speciale ikke.
Tilmelding til undervisning
Du skal tilmelde dig specialeeksamen på STADS selvbetjening.
Bestilling af eksamensbevis
I forbindelse med aflevering af specialet. Skal der afsendes en mail til Eksamenskontoret med anmodning
om eksamensbevis. Mailen skal indeholde: Navn, cpr.nr., uddannelse, Tlf./mobilnr. samt din private E mail.
Derudover skrives specialets danske titel samt specialets engelske titel, (hvis denne ønskes påført
eksamensbeviset). Mailen sendes til [email protected] Med angivelse af ”Specialetitel Psykologi”
i emnefeltet. Alt efter tidspunktet på året er ekspeditionstiden for et eksamensbevis fra 1- 8 uger. Der
udstedes kun ét originalt bevis. Hvis dette bortkommer, vil du dog ved henvendelse til Eksamenskontoret
kunne få en attesteret kopi.
Overskridelse af afleveringsfristen
Du har samlet set tre forsøg til at bestå din eksamen, og såvel overskridelse af en afleveringsfrist som en
ikke-bestået karakter ved eksamen tæller som mislykkede forsøg.
12
Afleverer du ikke dit speciale til tiden bliver dette registreret som et brugt eksamensforsøg. Det vil i STADS
blive registreret som ”Udeblevet”. Du skal nu i samarbejde med din vejleder udarbejde en revideret
opgaveformulering inden for samme emneområde og den ændrede formulering skal godkendes af
studielederen. Den ændrede opgaveformulering skal afleveres til godkendelse senest 14 dage efter den
oprindelige afleveringsfrist. I samme forbindelse fastsættes en ny afleveringsfrist på tre måneder og her
tælles fra datoen for godkendelse af den ændrede opgaveformulering. Opgaveformuleringen ’ændres’, dvs.
du skal ikke starte forfra, men du skal sammen med din vejleder tilpasse din opgaveformulering, så det
svarer til de tre måneders ekstra arbejde.
Overskrides også denne frist, er proceduren den samme som ved den første overskridelse, og du har nu en
sidste mulighed for at aflevere dit speciale og bestå din eksamen.
Læs kandidatspecialereglerne på følgende link:
http://www.psykologi.aau.dk/kandidatuddannelsen/Speciale+p%C3%A5+10.+semester/
Eksamen
Eksamen afholdes senest en måned efter afleveringen af specialerapporten.
Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 er topkarakter og for at opnå denne skal den
studerende demonstrere:










Meget sikker, selvstændig og udtømmende anvendelse (herunder, hvis det er relevant, gennem
kombination) af den godkendte litteratur
På overbevisende, meget sikker og selvstændig måde at kunne anvende og – når det er nødvendigt
– kombinere sin viden om psykologisk relevant teori, empiri og forskningsmetode i forbindelse med
sin undersøgelse
Opstilling af en fokuseret problemformulering med relevante forskningsspørgsmål, der potentielt
skal kunne generere ny videnskabelig viden samt fuldt overskue konsekvenserne af disse for valg af
forskningsmetode
Udformning af et i forhold til forskningsspørgsmålene fuldt dækkende forskningsdesign og at kunne
anvende det til dataindsamling og –bearbejdelse eller for teoretiske undersøgelsers vedkommende
at kunne opstille fuldt adækvate designs til udvælgelse, analyse og syntese af teoretisk og empirisk
litteratur
Overbevisende at kunne sætte sin undersøgelse ind i en relevant teoretisk kontekst og præcist og i
omfattende grad præcist at kunne reflektere over sit teorivalg på metaniveau
Kritisk gennemgang af relevant faglitteratur og selvstændigt at kunne foreslå
integrationsmuligheder inden for denne, samt især for teoretiske undersøgelsers vedkommende at
kunne forholde sig kritisk til de undersøgte teoriers empiriske grundlag
Evne til på udtømmende vis at diskutere sin undersøgelse ud fra videnskabelige normer
Evne til kritisk at kunne validere sin egen undersøgelse
Evne til overbevisende at kunne perspektivere sin undersøgelse i forhold til psykologisk praksis
Evne til at kunne formidle sine resultater på en måde, der lever op til alle videnskabelige normer,
og samtidig er sprogligt tilgængelig.
13
Eksamen er normeret til 45 minutter per studerende og heri indgår 10 minutter til votering og
efterfølgende feedback og karaktergivning. Prøven afvikles på samme måde som projektevalueringer/projekteksaminer: først holdes et kort mundtligt oplæg med baggrund i specialerapporten på
maksimalt en fjerdedel af den samlede eksaminationstid, hvorefter eksaminator og censor stiller
spørgsmål, der giver dig mulighed for at uddybe og begrunde din problemstilling, din teoretiske og
metodiske tilgang, dine undersøgelsesresultater og dine konklusioner. Efter eksamen voterer eksaminator
og censor, hvorefter du får feedback og en karakter.
Hvis I har skrevet speciale i en gruppe, er eksaminationstiden 75 minutter for to og 100 minutter for tre
studerende. Der er tale om gruppeeksamen, hvor I er inde til eksamen samtidig, så først holder alle oplæg,
og derefter diskuteres. Det er eksaminator, der har ansvar for at styre eksaminationen og sørge for, at hver
enkelt studerende kommer til i et omfang, så man kan foretage en individuel bedømmelse. Studerende kan
forlange at få karakter og tilbagemelding individuelt, men i så fald skal dette meddeles eksaminator inden
eksamen påbegyndes.
Bedømmelsen foretages på baggrund af en samlet vurdering af specialerapport og mundtlig præstation.
Hvis du ikke består
Som ved enhver anden prøveform på universitetet kan du dumpe i specialet. Hvis du dumper, så kan det
være på grund af den mundtlige præstation ved eksamensbordet. Men det vil typisk skyldes, at den
skriftlige afhandling har graverende mangler.
Du har ligesom ved andre prøver også ved specialet tre eksamensforsøg. Her regnes det for et mislykket
forsøg både hvis du overskrider din afleveringsfrist og hvis du dumper din eksamen. Det vil sige, at hvis du
to gange har overskredet din afleveringsfrist, før du afleverer rettidigt ved sidste forsøg, så har du altså kun
denne ene chance for at bestå din eksamen.
Skulle du dumpe din eksamen, fastsættes en ny afleveringsfrist. Du har nu mulighed for at forbedre din
skriftlige afhandling for dermed at stå bedre rustet til den næste mundtlige prøve. For at hjælpe dig på vej i
denne proces får du fra din vejleder en overordnet skriftlig anvisning på, hvordan din skriftlige afhandling
eller mundtlige fremlæggelse kan forbedres tilstrækkeligt til at bestå næste gang. Eventuel ekstra
vejledning aftales individuelt med din vejleder, hvis han/hun ikke har ekstra timer til rådighed til formålet.
14