Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med mundtlig eksamen. Til forskel fra en skriftlig besvarelse af en opgave, en stil, en rapport eller lignende er synopsen ikke et produkt, hvor tankegang og argumentation er fuldt udfoldet. Eksamensprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper, men ligegyldigt hvilken arbejdsform der vælges, foregår den mundtlige prøve individuelt. Projektgrundlaget er et prøvemateriale, der trækkes inden for et af de fællesfaglige emner, og den efterfølgende eksamen falder i 3 dele: En synopsis, som skrives i forårssemestret i slutningen af 2. HF. Mundtlig eksamen i maj/juni 2. HF, hvor du dels skal fremlægge synopsis, dels indgå i en faglig dialog om emnet.        Omfang Bedømmelse Opgavens Indhold Opgavens struktur o Titelblad/forside o Indledning  Eksempel o Problemformulering  Eksempel o Problemstillinger  Eksempel o Plan for besvarelse  Eksempel o Behandling af problem – analyse og delkonklusioner  Eksempel o Konklusion  Eksempel Opgavens dokumentation o Litteraturhenvisning/fodnoter  Eksempel o Kilde og Litteraturliste  Eksempel Før du afleverer Plagiat/snyd Omfang Omfanget af KS-synopsis er normalt 2-3 sider (eksklusiv forside, litteraturliste og evt. bilag). En side defineres som 2400 anslag (hvilket betyder tegn + mellemrum). ↑ til top Bedømmelse Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:           Undersøge emnet ud fra den fællesfaglige problemformulering. Selvstændigt finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale. Anvende og kombinere begreber, teorier og metoder fra faggruppens fag i forhold til problemformulering og materiale. Karakterisere og analysere materiale. Perspektivere til andre fællesfaglige forløb, hvor det er relevant. Anvende og kombinere relevant viden fra fagenes kernestof. Indgå i faglig dialog. Formulere sig selvstændigt og kritisk om faglige problemstillinger. Fremstille et sagsforhold på en klar og overskuelig måde. Disponere og strukturere sin fremlæggelse. ↑ til top Opgavens indhold Synopsis i KS eksamensprojekt skal indeholde følgende:       Emnet for det trukne prøvemateriale (overskrift). En fællesfaglig problemformulering. Oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i synopsen. En behandling af problemstillingerne ud fra: a) det trukne bilagsmateriale b) stof fra alle tre fag c) relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv skal finde. En præcisering af projektets konklusioner. En oversigt over anvendt materiale. Eksaminationstiden er ca. 45 minutter. Eksaminanden fremlægger synopsen (10-15 minutter). Herefter stiller eksaminator(er) og censor uddybende spørgsmål og indgår i en faglig dialog med eksaminanden med udgangspunkt i synopsen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation, og det er den mundtlige præstation under eksaminationen, som bedømmes. Den udarbejdede synopsis tæller således ikke med i bedømmelsen. ↑ til top Opgavens struktur Titelblad / forside Titel på emne, angivelse af fag/fagkombination, navn og klasse angives i sidehoved. Derudover kan du lave en forside med titel, dit og skolens navn, klasse, samt eventuelt en illustration, der giver mening i opgaven. ↑ til top Indledning En kort introduktion af emnet skrevet i sammenhængende tekst. Eksempel: Indledning: Eksempel mangler. ↑ til top Problemformulering Det overordnede spørgsmål, som du ønsker belyst. Problemformuleringen er fællesfaglig og kan formuleres som en undren eller en påstand, som du ønsker at undersøge. Problemformuleringen skal være styrende for hele din undersøgelse, det er den, du skal konkludere på. Eksempel: Problemformulering: (hentet fra KS. Emnet er ”Ungdomsoprør”) Problemformulering: Hvorfor vælger flere og flere unge etniske danskere at konvertere til Islam, når de er opvokset i et samfund med individualisme og frihed i forhold til moralske normer? ↑ til top Problemstillinger De faglige underspørgsmål, som du mener, skal til, for at du kan besvare din problemformulering. Problemstillingerne skal tilsammen rumme stof fra alle tre fag (religion, historie og samfundsfag). Eksempel: Problemstillinger: (hentet fra KS. Emnet er ”Ungdomsoprør”) Problemstillinger:  Islam tilbyder senmoderne unge faste rammer og identitet. Hvad tilbyder Islam som folkekirke-kristendommen ikke tilbyder? Hvorfor søger unge fastere rammer?  At konvertere er udtryk for et ungdomsoprør Hvad gør de unge oprør imod? Hvad er forskelle og ligheder i forhold til ’68-oprøret?  Det er en almindelig tendens i det senmoderne samfund at søge identitet i religiøse og åndelige fællesskaber. Hvorfor føler mange, at de i dag står uden identitet og tilhørsforhold? Hvad kan de åndelige og religiøse fællesskaber tilbyde? ↑ til top Plan for besvarelse En relativ detaljeret plan for, hvad og hvordan du har tænkt dig at disponere din undersøgelse. Derudover skal du præsentere de materialer, du anvender i dit arbejdet. Eksempel: Plan for besvarelse: Eksempel mangler. Den videre diskussion af materialer, teorier og metoder skal ind i de relevante afsnit i selve synopsen. ↑ til top Behandling af problem – analyse og delkonklusioner Du skal lave et selvstændigt afsnit for hver problemstilling og afslutte disse med en delkonklusion. Afsnittene skal overvejende skrives i stiksætninger – og mindst indeholde nedenstående:  Skitsering af svar på problemstillingen vha. de valgte materialer, teorier og metoder samt diskussion af anvendte teorier og metoder.  En præcisering af de væsentligste konklusioner på problemstillingen. Kan også indeholde be- eller afkræftelse af eventuelle arbejdshypoteser. Eksempel: Behandling af problem – analyse og delkonklusioner: Eksempel mangler, men kunne være:  Delkonklusioner: Hvilken af de ovenstående problemstillinger kan være med til at besvare problemformuleringen og/eller er det nødvendigt at inddrage andre forklaringer/perspektiver?  Arbejdsprocessen illustreret vha. metoderne: Hvordan er problemformuleringen blevet besvaret? Det kan i eksemplet vist under ”problemformulering” og ”problemstillinger” være gennem redegørelse for træk i samfundsudviklingen, der får de unge til at søge efter fastere rammer, redegørelse af hovedtræk i Islam, analyse af interviews, statistisk materiale, kilder og tekster samt diskussion og vurdering af resultaterne. Kilderne analyseres med inddragelse af historiefagets kildekritiske metode.  Materialeoversigt; hvilke bøger, kilder, artikler, udsendelser mv. er blevet brugt for at få svar på problemformuleringen. ↑ til top Konklusion: Sammenfatning og præcisering af projektets konklusioner, dvs. resultaterne og besvarelse af problemformuleringen. Her skal du vurdere og diskutere dine resultater. Dette afsnit skrives i sammenhængende tekst. Eksempel: Konklusion: Eksempel mangler. ↑ til top Opgavens dokumentation Litteraturhenvisning/fodnoter Det er meget vigtigt, at din opgave er dokumenteret – det er det, der gør det til en faglig opgave og ikke bare ”noget”, du mener. Du låner/overtager store dele af din viden fra andre – det er derfor nødvendigt at henvise til steder i litteraturen, hvor du har ”lånt”. Hver gang du låner centrale oplysninger, en anden forfatters konklusioner eller vigtige taloplysninger, skal du henvise til det nøjagtige sted, du har lånt det, så din læser kan finde det. Eksempel: Litteraturhenvisning/fodnoter: Eksempler mangler. ↑ til top Kilde- og litteraturliste ALT det materiale, du benytter, skal skrives i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal samt præcis adresse og dato for besøg, hvis du bruger kilder fra Internettet. Når du bruger materiale fra nettet, skal du indledningsvis angive, hvad siden handler om, enten ved at skrive sidens titel eller emne – og meget gerne angive afsenderen på siden. Eksempel: Kilde- og litteraturliste: Eksempel mangler. ↑ til top Før du afleverer Det er vigtigt, at man får læst korrekturer på opgaver, inden man afleverer. Det bør gøres af flere omgange. Du bør læse opgaven igennem selv med kritiske øjne, og du kan få en til at læse opgaven igennem og rette stave- og tegnsætningsfejl og sproglige uklarheder. Når opgaven er printet ud, skal du se den igennem igen. Ser den ud som på skærmen? Er der sidetal på? Er billeder og eventuelle formler, som de skal være? ↑ til top Plagiat/snyd Fodnoter er en vigtig del af ikke at plagiere – ”skrive af”/snyde – men hvordan sikre du dig mod det?    1 Når du læser og tager noter – så husk citationstegn omkring alle de citater, som du kopierer direkte over i dine noter, og som du måske vil bruge senere. Og husk at notere, hvilken side det stod på. Ellers er det svært at finde bagefter, når du skal lave henvisningen. Når du skriver, er det bedst at skubbe dine bøger og papirer væk. Ellers ”smitter” sproget i kilden let af, så det bliver en blanding af dit eget og noget mere eller mindre lånt – og det er altid noget rod. Husk at det ikke kun er formuleringerne du ikke må plagiere. Det gælder også struktur, argumenter, illustrationer og data. 1 formidlingogmetode.files.wordpress.com/2011/11/apa-modellen.ppt