1. No category

Resumé
Afhandlingen afklarer, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et
empirisk grundlag. En empirisk undersøgelse af sproglig betydningsdannelse forudsætter en
dynamisk tegnforståelse, som den der tilbydes af det integrerede sprogsyn, fordi der er tale om et
dynamisk fænomen. Det integrerede sprogsyn involverer imidlertid alvorlige empiriske
konsekvenser, som særligt knytter sig til dataproblemet, idet sproglige tegn inden for denne
fagforståelse konceptualiseres som unikke og uløseligt forankret i den temporale dimension.
Derudover forklarer grundlæggeren af den integrerede sprogvidenskab Roy Harris ikke, hvordan
sproglig betydningsdannelse konkret foregår. Der er med andre ord tale om både en metodologisk
og teoretisk problemstilling, som jeg i begge tilfælde afklarer med afsæt i materiale, som jeg har
indsamlet i forbindelse med afhandlingens empiriske case. Materialet er indsamlet i fire forskellige
grupper af mænd, der har sex med mænd, med henblik på at undersøge, hvordan de på forskellig vis
skaber betydninger vedrørende ordet barebacking.
I forbindelse med udviklingen af det metodologiske grundlag for undersøgelsen argumenterer jeg
for, at de empiriske konsekvenser ved det integrerede sprogsyn kan udbedres ved, at materialet
retrokontekstualiseres, samtidig med at alle de fortolkningsmæssige lag, som er en del af alle
analytiske processer, blotlægges. Dette er afgørende for undersøgelsen videnskabelighed!
Den teoretiske problemstilling afklarer jeg ved at udvikle og fremsætte en hypotese om, at sproglig
betydningsdannelse grundlæggende foregår på et intuitivt og et refleksivt niveau, hvor det alene er
det refleksive niveau, der kan undersøges på et empirisk grundlag, da det er det eneste, som er
eksplicit sprogligt. I de refleksive indholdskategorier sondrer jeg mellem primære og sekundære
integreringsstrategier.
Afslutningsvis demonstrerer jeg, hvordan den empiriske case kan undersøges på baggrund af det
udviklede teoretiske og metodologiske grundlag, og denne analyse udgør således svaret på, hvordan
det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag.