1. No category

entreprenøren
NR. 3/2013 – MAJ
DET
BRASILIANSKE
MIRAKEL
entreprenøren
FOTO: ROCINHA, RIO’S STØRSTE FAVELA,
NU UNDER KONTROL AF UPP. FAVELAEN HAR
STRØM, DRIKKEVAND OG SANITET TIL SÅ
GODT SOM ALLE, OG ER DERFOR EN ”LUKSUSUDGAVE” AF EN BRASILIANSK FAVELA
DET BRASILIAN
BRASILIEN ER ANDET END FODBOLD OG SAMBA.
DET SENESTE TIÅR HAR BRASILIEN OPLEVET INTET
MINDRE END ET ØKONOMISK MIRAKEL. SAMMEN
MED RUSLAND, INDIEN OG KINA UDGØR BRASILIEN
DE SÅKALDTE BRIK – LANDE, DE 4 HASTIGT VOKSENDE ØKONOMIER, DER UDFORDRER DE GAMLE
ØKONOMISKE MAGTCENTRE I FORM AF USA OG
EUROPA. DET GØR BRASILIEN TIL ET INTERESSANT
STUDIEOBJEKT BOLIGØKONOMISK SET
4
et brasilianske opsving er
middelklassens opsving, og
uligheden i Brasilien er blevet
mindre i de senere år. Her adskiller Brasilien sig fra Kina. Samtidig er den markante vækst i de
brasilianske boligpriser sket i et
system, hvor der kun er meget
begrænset boligfinansiering. Det
D
er i skarp kontrast til de lånefinansierede og spekulative boligprisbobler, vi har set i USA og
Europa. Brasilien et også et land,
hvor der bor 11,4 millioner mennesker i uformelle boligområder
(slum). Regeringen har omfattende og aktive politiske programmer for at imødegå disse proble-
entreprenøren
AF SEKRETARIATSCHEF,
CAND. POLIT.
CURT LILIEGREEN,
BOLIGØKONOMISK
VIDENCENTER
NSKE MIRAKEL
mer. Brasilien befinder sig i et
veritabelt byggeboom med mangel på arbejdskraft. Tilsammen
gør disse forhold landet til et
oplagt boligøkonomisk studieobjekt. I entreprenørbranchen og
byggematerialeindustrien kan
man spørge, om Brasilien også er
et oplagt eksportmål.
Det skal være sagt straks:
Denne artikel fremstiller den brasilianske udvikling i et positivt
lys, men alt er ikke rosenrødt.
Der er selvfølgelig også problemer gemt i den samfundsøkonomiske udvikling i Brasilien. Det
er heller ikke problemløst at lancere så omfattende boligbygge-
programmer, som det sker i Brasilien med Minha Casa Minha
Vida, det program der var BVC’s
hovedformål med at besøge landet. Det er langtfra problemløst
at tage fat på slummens, favelaernes problemer. Men når godt og
skidt vejes op mod hinanden, er
udviklingen i Brasilien set med
vore øjne positiv. Den kan måske
endda blive en rollemodel for
de nyindustrialiserede lande, der
er hastigt på vej i Sydamerika,
Asien og Afrika.
Økonomer måler ligheden i et
samfund ud fra, hvor lige indkomstfordelingen er. Det gøres
ved den såkaldte Gini-koefficient.
5
entreprenøren
På besøg på Sao Paulo universitetet. Til venstre for Curt Liliegreen professor Emilio Haddad.
Nr. 2 fra venstre er professor Fernando Pires Meyer.
Uden at gå i detaljer med beregningen, så er en koefficient på
100 den ultimative ulighed, hvor
al indkomst tilfalder et enkelt
individ, mens en koefficient på 0
er den ultimative lighed, hvor alle
tjener det samme. Danmark havde i 2011 en Gini koefficient på
23.4, og var dermed et af verdens
mest lige samfund, sammen med
Sverige og Norge. I USA var tallet 45 (2007). Et af de mest ulige
samfund er Sydafrika med 65
(2005). Det brasilianske Gini indeks er faldet i takt med den økonomiske vækst. Igennem 1990’erne lå det på godt 60, i 2002 var
det på 59.4, faldt så til 55.9 i 2007,
og siden til 51.9 (Kilde World
Bank samt CIA World Factbook).
Derimod ser det ud til, at uligheden har været stigende i lande
som Rusland og Kina. Selv om
Brasilien stadig er et meget ulige
samfund, så er det med årene blevet mere lige.
Brasilien tæller i dag en befolkning på 201 millioner, og rangerer befolkningsmæssigt som
det femtestørste land i verden.
Befolkningen er koncentreret i
byområder. Alt efter definitioner,
lever mellem 81 og 87% af
befolkningen nu i byområder.
Dette er en klar forskel i forhold
til de andre BRIK-lande, hvor
der i Rusland lever 73% i byområder, mens Kina har 47% af
befolkningen i byområder, og det
i Indien kun er 30%. I dag foregår vandringen i Brasilien fra de
mindre til de større byområder.
Befolkningstilvæksten er for
længst aftaget. Endnu oplever
Brasilien en vækst i den erhvervsaktive befolkning, men dette vil
vende fra ca. 2025, hvor aldringen
af befolkningen vil slå igennem
på samme vis, som vi kender det
herhjemme.
Brasiliens erhvervssammensætning er domineret af servicesektoren, som beskæftiger 71%
af de erhvervsaktive. Industrien
tegner sig for 13% og landbruget
for 16%. Dette er en klar modsætning til et andet BRIK – land
Kina, hvor der fortsat arbejder
35% i landbruget, mens industrien tegner sig for 30% og servicesektoren 36%. I Indien er hele
53% beskæftiget i landbrug, 19%
i industri og 28% i service.
Den værditilvækst, landet
årligt skaber, bruttonationalproduktet, udgør 2.425 milliarder
BRIK LANDENE ER PÅ VEJ
Land
Areal
1.000 km2
Befolkning
Mio. Indbyggere
Brasilien
Rusland
Indien
Kina
BRIK i alt
8.515
17.098
3.287
9.597
38.497
201
143
1.221
1.350
2.915
EU
USA
Europa og USA i alt
4.325
9.827
14.152
148.940
Verden
Bruttonationalprodukt
Nominelt mia. $
PPP mia. $
PPP, $ pr. capita
2.425
1.954
1.947
8.250
2.362
2.509
4.735
12.380
21.986
12.000
17.700
3.900
9.100
504
317
821
16.190
15.650
15.700
15.660
31.360
34.500
49.800
7.095
71.620
83.230
12.500
Kilde: CIA World factbook
6
US dollars (2.425.000.000.000
dollars) Korrigerer man for prisniveauet i de såkaldte ”købekraftspariteter”, er bruttonationalproduktet på 2.362 milliarder
US dollars, og det rangerer landet som nr. 8 i Verden lige efter
Rusland. Brasilien har efter at
have oplevet høje reale vækstrater i de sidste par år set en relativt
lav økonomisk vækst. Denne
svækkelse af væksten i specielt
2012 er endda sket på trods af, at
Brasilien har kastet sig ud i en
enorm økonomisk vækstpakke
med flere tusind milliarder kroner i investeringer
Ser man på nationalproduktet
pr. indbygger i købekraftsparitet,
er placeringen knap så strålende.
Brasilien har med et BNP pr. indbygger i størrelsesordenen
12.000 US dollars i købekraftsparitet dog en højere levestandard end europæiske lande som
Ukraine, Montenegro, Makedonien, Bosnien, Serbien, Armenien
og Georgien. Brasilien har også
en højere levestandard end de to
andre BRIK-lande Kina og Indien.
I marts rejste BVC til Brasilien, hvor vi besøgte de tre delstater Sao Paulo, Minas Gerais og
Rio de Janeiro. Her besøgte vi
den største metropol i hver af staterne, storbyerne Sao Paulo, Belo
Horizonte og Rio de Janeiro. De
tre stater er de af Brasiliens i alt
27 stater, som har det højeste indbyggertal. Storbyerne Sao Paulo,
Rio de Janeiro og Belo Horizonte
er samtidig de tre største metropolområder i Brasilien. Sao Paulo er den stat, der har det højeste
BNP, efterfulgt af Rio de Janeiro,
mens Minas Gerais har det 3.
største BNP af alle staterne i landet.
De tre byer hører til blandt
verdens største metropol områder. Ser man på det snævrere begreb ”byområde”, er de ranglistet
som nummer 9, 22 og 59 i Verden.
Det i Danmark ret ukendte Belo
Horizonte er således større end
for eksempel Singapore.
Af de 11,4 mio. brasilianere,
der lever i uformelle boligområder,
(betegnelsen for boliger, der er
opført uden registrering, og hvor
man ikke har juridisk ret til at
etablere sig. Boligerne kan være
slum som i favelaerne, men der
SITUATION: Investeringstung maskinpark
ØNSKE: Mere likviditet i virksomheden
LØSNING: Leasing
Ved at lease maskiner gennem Danske
Leasing kan du frigøre likviditet, der i stedet kan arbejde mere aktivt og effektivt
for kerneforretningen.
Leasing kan samtidig være en konkurrencedygtig finansiering, hvor du bl.a. slipper
for momsudlæg og tinglysningsafgifter.
Du bryder store anskaffelsessummer ned
i overkommelige månedlige leasingafgifter, og passer du din del af aftalen, kan
den ikke opsiges fra vores side.
Når aftalen udløber, kan du skifte til nye
maskiner – stadig til overkommelige
månedlige leasingafgifter.
Leasing kan åbne nye døre til udvidelse,
nybygning og strategiske investeringer
– under alle omstændigheder koster det
ikke noget at kende sine muligheder.
Ring til vores branche- og produktkyndige
konsulenter på 70 20 12 50 og hør om
dine muligheder.
www.danskebank.dk/leasing
7
entreprenøren
Delstat
Metropol område
Delstatens nominelle bruttonationalprodukt
Sao Paulo, 41.3 mio. indb.
Rio de Janeiro, 16.2 mio. indb.
Minas Gerais, 19,9 mio. indb.
Sao Paulo, 19.9 mio. indb.
Rio de Janeiro, 11.9 mio. indb.
Belo Horizonte, 5.9 mio. indb.
721 mia. USD (2012)
220 mia. USD (2011)
176 mia. USD (2009)
er i udstrakt grad også bygget
bedre huse udenfor favelaerne,
som blot er opført uden tilladelse
og uden ejerskab til jorden) lever
næsten halvdelen, 5.6 mio. i delstaten Minas Gerais. I denne stat
er der da også omfattende programmer for nyt boligbyggeri
med statslig bistand, såvel som
indsats overfor favelaerne.
Derfor blev Minas Gerais udvalgt
sammen med Sao Paulo og Rio
de Janeiro.
Som ved BVC’s tidligere studierejser lod vi udenrigstjenesten
forestå kontakterne til de parter,
vi ønskede at mødes med. Det
danske konsulat i Sao Paulo gjorde en uvurderlig indsats, som var
afgørende for gennemførelsen af
det ambitiøse mødeprogram. Det
indebar møder med delstatsmyndighederne i de tre stater, møder
med administrationen i de tre
metropoler, vi besøgte, møder
med universiteter samt storbanker. Herunder ikke mindst Caixa,
der forestår det finansielle arbejde med Minha Casa, Minha Vida.
Endelig mødtes vi med NGO’ere,
der arbejder med favelaernes
særlige udfordringer. I alt blev
det til 19 møder under opholdet,
hvortil kom besøg ved byggeprojekter og favelaer.
DEN ØKONOMISKE
UDVIKLING I BRASILIEN
1990 – 2013 – DET
SKAL VÆRE SKIDT FØR
DET KAN BLIVE GODT
Det brasilianske opsving er ikke
et fænomen, der er koncentreret
om de seneste år. Brasilien har i
lange perioder oplevet en særdeles høj økonomisk vækst. Efter
militærkuppet i 1964 gennemførte styret en række reformer for at
Som Tyrkiet
Som Irland
Som Ukraine
modernisere økonomien, og det
lykkedes i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne at opnå, hvad man kunne kalde ”kinesiske vækstrater” i BNP på 11%
årligt.
Brasilien blev ramt af den første oliekrise i 1974, men fortsatte
ufortrødent med en højvækstpolitik, der resulterede i at landet
ganske vist opnåede høje reale
vækstrater i BNP omkring 7%
p.a., men også skabte en stor udlandsgæld, mens inflationen kom
helt ud af kontrol. Gældsproblemerne resulterede i, at IMF pålagde Brasilien en række økonomiske politik-tiltag, kendt i vor
tid som ”austeritymeasures”(som de tiltag Sydeuropa må igennem i dag). Resultatet blev, at landet på én og samme
tid fik både lavvækst og høj inflation, den såkaldte stagflation.
SOM EN DEL AF DET BRASILIANSKE VÆKSTPROGRAM ANNONCEREDE LULA –
REGIMET, AT DER SKULLE OPFØRES 1 MILLION BOLIGER MÅLRETTET LAV- OG
MELLEMINDKOMSTFAMILIERNE MED HUSHOLDNINGSINDKOMSTER OP TIL
10 GANGE MINDSTELØNNEN. DET FØDERALE PROGRAM DØBTES MINHA CASA,
MINHA VIDA, MIT HUS – MIT LIV. DET ER EJERBOLIGER, IKKE LEJE-BOLIGER.
MÅLSÆTNINGEN ER SIDEN FORHØJET TIL 3,4 MILLIONER BOLIGER.
8
Til sidst måtte Brasilien i 1987
kaste håndklædet i ringen og
erklære et gældsmoratorium, landet kunne ikke længere betale af
på sin udlandsgæld – på det tidspunkt den største udlandsgæld af
alle lande i den tredje verden.
Mange forsøg på at kontrollere inflationen mislykkedes, og
denne nåede til sidst 3.000 %.
I 1994 introducerede regeringen
reformen Plano Real. Dette indgreb låste valutaen til dollaren til
en meget høj kurs, skabte balance på de offentlige budgetter og
førte via en kontraktiv finans- og
pengepolitik til en forøgelse af
renten, så man kunne tiltrække
udenlandsk kapital. Dette sidste
var nødvendigt, fordi der var store underskud på betalingsbalancens løbende poster.
Plano Real lykkedes, og inflationen kom omsider under kontrol. I 2002 blev der spekuleret i,
at socialisten Lula da Silva ville
falde tilbage til tidligere tiders
letsindige økonomiske politik, da
han i forbindelse med valgkampagner i fortiden havde advoke-
entreprenøren
ret for, at Brasilien skulle nægte
at betale sin udlandsgæld. Lula
valgte imidlertid en markedsorienteret økonom som sin finansminister og slog ind på en kurs,
hvor alle aftaler med IMF blev
overholdt, og hvor der blev opnået et overskud på de offentlige
budgetter. Regeringen vandt dermed markedets tillid, og det udløste et veritabelt økonomisk boom.
Lula regeringen slog også ind
på en politik, der skulle booste
den økonomiske vækst via en
forenkling og reduktion af skatterne, massive investeringer i
energiproduktion og forsyning,
transportinfrastruktur, boliger og
miljø. Programmet må kaldes
traditionel Keynesiansk politik,
hvor man via offentlige investeringer forsøger at stimulere efterspørgslen. Men elendig transportinfrastruktur og al for dyr energi
er også store udfordringer for
Brasilien, hvis man skal opretholde en rimelig økonomisk vækst
på længere sigt. Planen blev lanceret i januar 2007, kendt som
PAC 1 (Programa de Aceleracao
do Crescimento) og skulle vare
til 2010. Den samlede ramme var
513 milliarder reais, men ved enden af programmet havde man
kun disponeret 63% heraf.
I 2010 annoncerede præsident
Lula PAC 2 for 2011 – 2014 med
959 milliarder reais i samlet ramme. En del af midlerne fra PAC 1
er indeholdt i denne ramme.
Programmet indeholder initiativet Mit Hus, Mit liv (Minha
Casa, Minha Vida), forkortet
PMCMV), et gigantisk boligbyggeprogram der oprindelig skulle
opføre 1 million boliger til de lavere lønnede og den lavere middelklasse. Dette er siden udvidet
med yderligere 2,4 millioner
boliger, så initiativet alt i alt skal
bygge 3,4 millioner boliger.
Der er en ramme på 278 milliarder reais hertil (795 milliarder
danske kroner).
For årene efter 2014 er der i
PAC 2 afsat 632 milliarder reais i
alt til samtlige indsatsområder.
Hovedparten af programmet
sigter på transportinfrastruktur,
derefter kommer boliger, og på
tredjepladsen energi. Målet er
her at skaffe bæredygtig energi
til Brasilien gennem en lang række meget store dæmningsbyggerier. Det største af disse, der bliver Verdens 3. største dæmning,
er Belo Monte projekter til anslået mere end 18 milliarder dollars.
Udgifter til FIFA World Cup
2014 og OL 2016 er med i pla-
nerne. World Cup får 105 milliarder reais, mens OL får 30 milliarder reais.
For årene fra 2011 og frem er
den samlede ramme over 4.500
milliarder kroner. Det er beløb,
der reducerer vor hjemlige togfond til blot at ligne en glad aften
i byen, hvad udgifter angår. Men
de enorme projekter indikerer også store problemer. For det første
er den brasilianske økonomiske
vækst i dag ikke imponerende
høj, og væksten holdes endda
kunstigt oppe af støtteprogrammerne. For det andet skaber den
voldsomme efterspørgsel et pres
på omkostningerne i byggesektoren med stigende lønninger. Det
gør det sværere for regeringen at
BRASILIANSKE NØGLETAL
Inflation
Realvækst i BNP
Arbejdsløshed
2002
8.5
2.7
11.7
2003
14.7
1.1
12.3
2004
6.6
5.7
11.5
2005
6.9
3.2
9.8
2006
4.2
4.0
10.0
2007
3.6
6.1
9.3
2008
5.7
5.2
7.9
2009
4.9
- 0.3
8.1
2010
5.0
7.5
6.7
2011
6.6
2.7
6.0
2012
5.2
0,9
6.0
Kilde: IMF, WEO database
9
entreprenøren
BRASILIENS INFLATION 1980 – 2012, % PR. ÅR
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989
1988
1987
1986
1985
1984
1983
1982
1981
1980
0
Kilde: IMF, WEO database
blive indenfor det annoncerede
loft for inflationen på 6.5% p.a.
Endelig antyder investeringsprogrammets størrelse, at den
brasilianske infrastruktur i dag
simpelthen ikke er på plads til at
understøtte en større økonomi.
Brasilien har en meget lang kyst,
men paradoksalt nok kun få
dybtvandshavne. At vejsystemet
ikke fungerer fremgår af, at Sao
Paulo er den by i verden, der har
flest helikoptere – virksomhedsledere foretrækker at flyve fremfor at sidde fast i den uforudsigelige trafik – og derfor ser man
helikopterlandingspladser ovenpå skyskraberne.
Brasilien har stadig meget høje
bankrenter. Også på andre områder, trækker de mange år med
hyperinflation negative spor ind i
nutiden. Således er der så godt
som ingen boliglångivning i lan-
det, boligfinansieringen udgør
ca. 6% målt i forhold til landets
BNP, til sammenligning ligger
Danmark på 100 %. Det må vurderes som afgørende for den fortsatte økonomiske udvikling, at
regeringen demonstrerer, at den
har kontrol med inflationen.
I de kommende år vil Brasilien
imidlertid nyde en særlig økonomisk fordel. Der er i årene 2006
– 2010 fundet nogle af verdens
største oliereserver på dybt vand
i Atlanterhavet 200 – 250 km ud
for Rio de Janeiro. I de kommende år vil Brasilien blive en af verdens største olieeksportører.
DEN BRASILIANSKE
MIDDELKLASSES VÆKST
I Brasilien opererer man med det
såkaldte A-B-C-D-E system, som
inddeler befolkningen i fem sociale klasser efter indkomst. C er
middelklassen i denne begrebsverden, og C klassen er vokset
eksplosivt siden Lula blev præsident i 2002. Det er vigtigt at forstå, at mange af disse mennesker
i middelklasse C ikke ville blive
betragtet som middelklasse i
Danmark, og at man godt kan bo
i en favela og tilhøre klasse C.
Opgørelserne af befolkningen
i de forskellige klasser udføres af
en privat institution, FGV ( Fundacao Getúlio Vargas) en af verdens førende tænketanke og uddannelsesinstitutioner. For en
dansker kan det virke mærkeligt,
at så vigtige data produceres i
den private sektor/universitetsmiljøet. Det samme gør sig imidlertid gældende med det brasilianske boligprisindeks. Brasilien
er på dette punkt et meget anderledes land end det gennemregulerede og veldokumenterede Dan-
DEN BRASILIANSKE MIDDELKLASSES VÆKST 2003 – 2014
Klasse
2003
A/B (overklassen)
C (middelklassen)
D (underklasse)
E (subsistensmin.)
7,6
37,6
26,7
28,1
2006
2009
———————— % af befolkningen ————————
9,4
10,6
44,9
49,2
26,4
24,4
19,3
15,3
2011
2014*
12,0
53,6
20,7
13,7
15,5
56,5
20,0
8,0
*) Prognose fra FGV
10
mark, hvor vi har tal om alt på alle borgere. FGV er internationalt
anerkendt. BVC mødtes med
FGV i Rio de Janeiro, i form af
professor Renato Fragelli.
A/B klassen har samlede husholdningsindkomster over 7.475
reais (BRL) pr. måned. C klassen
er indkomsterne mellem 1.734
og 7.475 reais. D klassen ligger
mellem 1.085 og 1.734 reais, og
E klassen ligger med indkomster
op til 1.085. Dette er i maj 2011
priser. 1 BRL = 2,88 danske kroner. Da Brasilien på ingen måder
er et lavprisland, hvad angår dagligvarer, er D og E klassen virkelig underklasse i en dansk opfattelse. Da mindstelønnen er 622
reais i 2012, så har middelklassen således mindst en indkomst
svarende til tre mindstelønninger.
Denne udvikling bringer den
såkaldte middelklasse, klasse C,
op fra 66 millioner mennesker i
2003 til forventet 113 millioner i
2014, en vækst på 47 millioner.
Den laveste indkomstklasse
falder samtidig fra 49 millioner
personer til 16 millioner. Denne
udvikling er meget prægnant, og
ses ofte fremført i historiefortællingen om det brasilianske opsving. Det er klogt at erindre, at
Brasilien endnu er et land med
meget ulige indkomstfordeling,
og at den brasilianske inddeling i
klasser ovenfor ikke ville svare
til en nordeuropæisk opfattelse af
klasser. Men udviklingen har fået
IMF, der normalt er svære at
imponere, til at omtale det som
en ”bemærkelsesværdig social
transformation”.
BOLIGFINANSIERING
I BRASILIEN – ET
ANDERLEDES LAND
Brasiliens finansielle markeder
er meget anderledes end de, vi
kender. Først og fremmest er
Brasilien et land med en udstrakt
forbrugerkredit, men med en meget begrænset boligfinansiering.
Samtidig har Brasilien en højere
rente end de fleste andre nyindustrialiserede lande og latinamerikanske lande. Dette har historiske
årsager. Som et udslag af årene
med hyperinflation har man opereret med et system af statsgaranteret opsparing, caderneta de
poupanca, hvor indskyderne blev
Et sikkert valg
www.fs2.dk
på byggepladsen, i landbruget og til industrien...
Hos Scantruck koncentrerer vi os ikke kun om at levere markedets bedste
maskiner. Vi sørger også for professionel service, så din maskinpark altid er kørende.
Scantruck har værkstedsfaciliteter og specialværktøj til alle modeller og kan tilbyde de
bedste serviceaftaler.
Scantruck A/S importerer og forhandler nye maskiner og udstyr fra:
MANITOU - KOMATSU - ATLAS - MUSTANG - MCCLOSKEY - RUBBLE MASTER
I det 5600m2 store brugtcenter i Skive, er der altid godt 300 brugte teleskoplæssere, entreprenørmaskiner o. lign. materiel.
AWja`©hl[`+":A#-.&&Ia_l[šC[jWb]Wd][d'#)":A#(,/&AWhbibkdZ[š_d\e6iYWdjhkYa$Za"mmm$iYWdjhkYa$ZašJb\$!*+/,'*-'*-
11
entreprenøren
garanteret et skattefrit månedligt
afkast på 0,5% tillagt den såkaldte
TR referencetarif, der skulle udgøre en inflationskompensation.
Med andre ord havde man i teorien en skattefri garanteret real
rente på 6,17% p.a. TR raten har
dog de senere år højst dækket
halvdelen af den faktiske inflation. Der eksisterer i Brasilien
100 millioner sådanne konti,
hvor der indestår anslået 225 milliarder US Dollars. Systemet har
rødder tilbage til 1861, og få
politikere har turdet anfægte det.
Opsparingskonti kan kun føres
i særligt autoriserede banker.
Den vigtigste er den føderale
bank Caixa, med hvem BVC
havde møde. BVC mødtes også
med den private bank Santander,
der er den 4. vigtigste aktør på
markedet.
Problemet er, at den høje garanterede rente har gjort det
umuligt for centralbanken at nedsætte styringsrenterne. Går renten på statsobligationer ned under renten på poupanca, vil folk
holde op med at købe statsobliga-
tioner. Derfor er den garanterede
rente blevet en bundgrænse for
nedsættelse af styringsrenten, og
dermed begrænser de en normalisering af Brasiliens finansmarkeder. I 2012 tog regeringen fat
på en reform, der skal forsøge at
udhule opsparingskontienes fordele, og kæde deres forrentning
sammen med styringsrenten.
65% af midlerne i poupanca
konti er øremærket boligfinansiering, og heraf er 52 procentpoint
øremærket boliger til lav- og
middelindkomstfamilier. 15% er
WWW.HPE-AS.DK
Gå i dybden
med kvalitet
HITACHI
ZX210LC-5B:
· AUTO POWER BOOST
· STAGE 3B MOTOR
· MED PARTIKELFILTER
· 11 INDSTILLINGER
AF UDSTYR
øremærket ejendomsrelaterede
forhold, for eksempel investeringer i byggevirksomheder. Det giver potentielt de statslige banker
en indflydelse på de store byggevirksomheder. Poupanca bruges
især af middelindkomst familier.
En anden kilde til boligfinansiering er FGTS(Fundo de
Garantia por Tempo de Servico),
en obligatorisk arbejdsgiverbetaling på 8% af de ansattes månedsløn til en spærret konto, der administreres af den føderale bank
Caixa. Midlerne herfra bruges
især af lavindkomstfamilier og
lavere middelklasse.
Dette system har ikke kunnet
skabe en større kreditekspansion
til boligfinansiering i Brasilien.
Måles boligfinansieringen i % af
BNP, så ligger den på ca. 3% i
2009. Dette er et latinamerikansk
fænomen, i Argentina ligger den
på 2%. I de andre BRIK-lande
Rusland og Indien er den tilsvarende lav. Derimod ligger boligfinansieringen i lande som Danmark, Holland og Schweiz på ca.
100% af BNP.
Betydningen heraf kan ikke
overvurderes. Den brasilianske
boligpriseksplosion er ikke lånefinansieret, og det spekulative
element er derfor begrænset.
Såfremt priserne skulle kollapse,
vil skadevirkningerne også være
mindre end i lande som USA og
Spanien. Men tallene viser også,
at Brasilien lider under det særegne system med statsgaranterede opsparingskonti, der forvrider
de finansielle markeder. Får man
gjort op med dette 150 år gamle
system og skabt et mere moderne
realkreditmarked, kan vejen være
banet for en langvarig fremtidig
vækst i boligbyggeriet uafhængigt af statslige subsidier.
BOLIGPRISERNES
HIMMELFLUGT
Hitachis gennemprøvede gravemaskiner er blevet endnu mere effektive.
Alle modeller har øget effekt, svingmoment og hastighed. Motorerne
har lavere brændstofforbrug, og med større tilgængelighed ved service
reduceres driftsomkostningerne. Hitachi bringer dig foran konkurrenterne.
Bjæverskov 56 87 10 10 · Horsens 76 82 20 20 · Nuuk +299 32 27 00
H.P. Entreprenørmaskiner A/S er importør af Hitachi Construction Machinery,
Sandvik Mining & Construction og Bell Equipment.
12
De senere år har set voldsomme
prisstigninger på ejendom i
Brasilien, med en klar top i de
månedlige stigninger i perioden
fra medio 2010 til medio 2011.
Dette har især været tydeligt i
Rio de Janeiro, hvor nogle af
Brasiliens dyreste områder ligger
i Zona Sul i form af Leblon samt
Jardim Botanico, begge nær
Ipanema. Den voldsomme pris-
entreprenøren
NOMINEL ÅRLIG STIGNINGSTAKT I % I UDBUDSPRISEN
FOR LEJLIGHEDER I BRASILIENS PRIMÆRE METROPOLER
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
Sao Paulo
20,0
Rio de
Janeiro
15,0
10,0
5,0
ja
n/
m 09
ar
/
m 09
aj
/0
ju 9
l/
0
se 9
p/
no 09
v/
0
ja 9
n/
m 10
ar
/
m 10
aj
/1
ju 0
l/
1
se 0
p/
no 10
v/
1
ja 0
n/
m 11
ar
/
m 11
aj
/1
ju 1
l/
1
se 1
p/
no 11
v/
1
ja 1
n/
m 12
ar
/
m 12
aj
/1
ju 2
l/
1
se 2
p/
no 12
v/
1
ja 2
n/
m 13
ar
/1
3
0,0
40,0
35,0
30,0
25,0
Distrito
Federal
Recife
20,0
Fortaleza
15,0
Salvador
10,0
5,0
ja
n/
13
fe
b/
13
m
ar
/1
3
12
no
v/
12
de
c/
12
12
t/
ok
12
p/
se
2
g/
/1
ju
l
au
ja
n/
12
fe
b/
12
m
ar
/1
2
ap
r/
12
m
aj
/1
2
ju
n/
12
11
no
v/
11
de
c/
11
11
t/
ok
p/
g/
se
11
0,0
au
udvikling her fremmes af, at området geografisk er begrænset af
havet, lagunen og bjergene.
Brasilien har ikke en officiel boligprisstatistik, men Fipe (Institute
of Economic Research Foundation) offentliggør et indeks baseret på udbudspriser i annoncerede
salg. BVC havde under besøget
møde med blandt andre forskningsdirektør Eduardo Haddad
fra Fipe.
Der er en klar tendens til en
aftagning i prisstigningstakten,
der i de to storbyområder er nede
på 15% (inflationen er 6%). Der
er dog ikke tegn på, at priserne
skulle begynde at falde. Enkelte
iagttagere mener, at udviklingen
har været spekulativ, og at priserne
vil kunne stagnere, således at de
realt set vil falde, men uden det
sammenbrud, der har kendetegnet boligmarkederne i USA og
Europa. Man peger på, at dele af
markederne i Sao Paulo og Rio
de Janeiro med de mest velbeliggende lejligheder har været genstand for en spekulation, men at
det kun er et udsnit af det samlede
marked.
Den udbredte tillid til, at boligpriserne ikke vil falde – kun at
stigningstakten vil gå ned – er påfaldende al den stund, at priserne
rent faktisk er begyndt at falde
udenfor de største metropolområder. Således har der været prisfald i enkelte kvartaler i Distrito
Federal, der tæller Brasilia.
Det er logisk, at den økonomiske vækst på udbredelsen af
velstand til bredere grupper må
booste boligmarkedet. Den voldsomme prisstigning rejser
spørgsmålet om, hvorvidt der
kan være tale om en boble. I et så
stort land som Brasilien er det
nyttigt at anlægge et regionalt
perspektiv og se ud over de største bycentre Sao Paulo og Rio.
Nedenstående figur viser prisudviklingen i Distrito Federal (hvor
hovedstaden Brasilia ligger),
Recife, Fortaleza og Salvador.
Brasilia har i metropolområdet
3,8 mio. indbyggere, Recife
4,2 mio. indbyggere, Fortaleza
3,5 mio. indbyggere og Salvador
3,5 mio. indbyggere.
Udviklingen er meget forskelligartet, men der er en klar
tendens til, at boligpriserne står
Kilde: Fipe
overfor et fald i hovedstaden
Brasilia. Rent faktisk er de større
lejligheder i denne by faldet markant i det seneste års tid. Også i
Recife i det nordøstlige Brasilien
er prisstigningstakten aftaget
markant, om end den dog stadig
er positiv. I andre metropolområder fortsætter prisstigningerne på
et relativt højt niveau.
Som det er nævnt før, så er
omfanget af boligfinansieringen
i Brasilien meget begrænset.
Stigningen i priserne på landsba-
sis må derfor tilskrives den realøkonomiske vækst - det økonomer kalder ”fundamentals” – og
middelklassens fremvækst. Det
er væsensforskelligt fra prisboblen forud for den amerikanske
subprimekrise.
13
entreprenøren
FAVELLAER, PACIFICEREDE OMRÅDER (UPP) OG BYFORNYELSESOMRÅDER
(MORAR CARIOCA) I RIO
BOLIGER TIL DE LAVTLØNNEDE – MINHA
CASA, MINHA VIDA
Som en del af det brasilianske
vækstprogram annoncerede Lula
– regimet, at der skulle opføres 1
million boliger målrettet lav- og
mellemindkomstfamilierne med
husholdningsindkomster op til 10
gange mindstelønnen. Det føderale program døbtes Minha Casa,
Minha Vida, Mit hus – mit liv.
Det er ejerboliger, ikke lejeboliger. Målsætningen er siden forhøjet til 3,4 millioner boliger.
Programmet blev inddelt i tre
grupperinger, én for husholdningsindkomster fra nul til tre
gange mindstelønnen, en for husholdningsindkomster fra tre til
seks gange mindstelønnen, samt
endelig en for indkomster fra seks
til ti gange mindstelønnen. Mindstelønnen er fastsat ved lov i
Brasilien og er 622 reais i 2012.
En indkomst på tre gange mindstelønnen månedlig svarer til
5.400 kr. – ikke meget i et land,
hvor dagligvarer er forholdsvis
dyre. Støtten er indkomstdifferentieret og består dels af en ydelsesgaranti, et kontant tilskud samt
endelig en subsidieret rente. Når
man har en indkomst på tre gange
mindstelønnen, er man netop rykket op i Brasiliens såkaldte ”klas-
14
se C”, middelklassen. En væsentlig del af boligprogrammet tilgodeser således middelklassen og
ikke lavindkomstklassen.
Boligerne fik et anlægsloft, på
samme måde som man i Danmark
kender rammebeløbet for det
støttede boligbyggeri. I første
omgang blev rammebeløbet for
boligerne til lavindkomstfamilierne sat til 52.000 reais , og i Sao
Paulo 70.000 reais. Dette beløb
har med stigningen i byggeomkostningerne vist sig for lavt og
er sat i vejret, og de føderale midler må også suppleres med tilskud
fra de delstater, hvor projekterne
opføres, ligesom man er afhængig af at få grundene doneret
eller stillet til rådighed billigt.
Rammebeløbet er større for de
højere indkomstgrupper, op til
190.000 reais i storbyerne.
I starten var der megen kritik
af, at projekterne blev lokaliseret
yderligt i forhold til de store byers centre, men denne kritik har
man forsøgt at råde bod på. De
projekter, BVC fik fremvist, må
siges at være nydelige i forhold
til de vanskelige økonomiske
rammer, man er underkastet. De
var opført i få etager, så man ikke
behøvede elevator. Bygningerne
var opført i et industrielt byggesystem af betonelementer. Lejlig-
hederne var ikke færdigapterede,
dette blev gjort i samråd med beboerne. Man bestræber sig på ikke at udbyde større enheder end
300 boliger ad gangen. En vis
lighed mellem forskellige projekter forklaredes med, at en række
større entreprenører fra delstaten
Minas Gerais var dominerende i
programmet. En screening af avisartikler afslørede, at der havde
været eksempler på nyopførte
boligblokke i Rio de Janeiro, der
måtte rives ned igen som følge af
byggesjusk. Aviserne kunne også
rapportere kritik fra entreprenørerne over langsommeligt bureaukrati, samt at de stigende
byggeomkostninger gjorde det
umuligt for dem at opnå et overskud, når de var underkastet de
snærende rammebeløb.
Entreprenørerne har derfor lobbyet for at få sat rammebeløbet i
vejret. En problemstilling der ikke er ukendt for en dansker.
FAVELAERNE
Fra dokumentarprogrammer på
TV kender den danske befolkning favelaerne i Rio de Janeiro.
Men favelaer er et udbredt fænomen i Brasilien, hvor anslået 11,4
mio. mennesker lever i ”uformelle boliger”. Halvdelen af disse
bor inde i landet i delstaten
Minas Gerais. Her besøgte BVC
Aglomerado da Serra, det næststørste konglomerat af favelaer i
Belo Horizonte med 60.000 indbyggere på ca. 1,5 km2. Slummen
er opført på stejle skråninger,
hvor grundens hældning kombineret med skovfældning øger
risikoen for jordskred, når området rammes af de kraftige regnskyl, Brasilien oplever. Myndighederne har i perioden 2005 –
2010 investeret 500 millioner
dollars i forebyggelse af jordskred,
anlæg af veje, opførelse af boliger til de, der må relokaliseres på
grund af faren for jordskred,
skoler med videre. For at sikre
skråninger og forebygge skred
genskabes vegetation, og der
opføres mindre dæmninger.
Programmet hedder Vila Viva
Men også ude ved kysten,
klods op af landets dyreste adresser, finder man favelaerne. I Rio
de Janeiro regner man med, at
18% af befolkningen i byen lever
i slummen.
Myndighedernes politik overfor favelaerne er flerspektret. For
udenlandske iagttagere og TV
hold er det mest synlige, når politiet i form af UPP (Unidade de
Policia Pacificadora) rykker ind
og opslår deres hovedkvarter midt
i favelaen for permanent at sikre
ro og orden - efter at SWAT teamet fra Rio’s specialstyrker BOPE først har sikret omgivelserne.
Det svært bevæbnede BOPE med
dets pansrede køretøjer, M16 rifler, snigskytterifler og håndgranater kan matche selv de mest
hardcore narkogangstere.
Da BVC besøgte Rio de
Janeiros største favela, Rocinha,
hvor der bor 71.000 mennesker,
var de bevæbnede gadepatruljer
af politibetjente meget iøjnefaldende - der er stationeret ikke
mindre end 750 betjente i Rocinha.
Betjentenes årvågne øjne, og dét
at pistolerne blev båret trukket af
hylstret og holdt tæt ind til kroppen, indbød ikke til konversation.
Det er klart, at også lokale må føle sig intimideret. Det er nærliggende for udenlandske iagttagere
at tro, at når først World Cup og
OL er overstået, så vil politiet
trække sig tilbage, og alt vil falde
tilbage til det gamle. Men det er
en uretfærdig og overfladisk be-
entreprenøren
dømmelse. For myndighedernes
indsats overfor favelaerne favner
langt bredere.
I Rocinha bor de 71.000 beboere på ca. 85 hektar, 0,85 km2 det giver en befolkningstæthed
på 835 beboere pr. hektar mod
110 i Rio de Janeiro som helhed.
Til sammenligning har Kowloon
i Hong Kong en befolkningstæthed på 430 beboere pr. hektar.
Man bør som skandinav i øvrigt være klar over, at langt størsteparten af favelaen Rocinhas
beboere er lovlydige, og har job i
servicesektoren i Copacabana og
Ipanema og deres nabolag.
Arbejdsløsheden siges at være
nede på 5%, altså lavere end i
Danmark.
Da BVC besøgte NGO’en
Observatorio De Favelas i Complexo da Maré, en favela der ikke
er under kontrol af UPP, fik vi at
vide, at stemningen var anspændt,
fordi rygtet sagde, at UPP kom.
De kriminelle havde bragt sig i
sikkerhed med deres automatvåben i erkendelse af, at de ikke
havde en chance overfor BOPE.
Når først favelaerne er pacificeret, kan handlen med boligerne
begynde. Juridisk eksisterer boligerne ikke, men de kan alligevel have en handelspris i den
uformelle økonomi. Som et led i
opgraderingen af favelaerne gives
beboerne en form for ejerskab.
Mellemænd er efter sigende hurtige til at gå ind og opkøbe bygningerne i forventning om kapitalgevinster. Denne udvikling går
rivende hurtigt. Det er let at se
hvorfor. Nogle af favelaerne ligger tæt ved Copacabana og Ipanema, med en førsteklasses havudsigt. Det er oplagt, at markedet
vil presse sig på, og at de oprindelige beboere vil blive købt ud,
og måske relokalisere sig selv til
en af favelaerne i baglandet, hvis
de da ikke er så heldige at komme
ind i et af regeringens boligprogrammer. Denne proces, hvor en
legalisering af favelaen bliver
dens hurtige død som følge af
markedskræfterne er boligøkonomisk set interessant som studieobjekt. I mange storbyer i den
tredje verden, som i Mumbai i
Indien eller Lagos i Nigeria, har
man set, hvordan slumområder
presses ud, i det øjeblik at den
jord, de ligger på, bliver værdifuld.
Uden favelaerne og lavindkomstfamilierne nær byens
centrum vil Rio de Janeiro
utvivlsomt miste noget af sin
sjæl. Men som skandinav bør
man vare sig ved at dømme.
Vi har i byfornyelsen af det indre
Vesterbro nedlagt tusinder af
boliger og dermed flyttet de
oprindelige beboere, og danske
politikere er de første til at fejre,
at bydelen nu har fået et nyt liv
med stærkere skatteborgere. Det
er dobbeltmoralsk at bebrejde
Rio de Janeiro en politik, vi selv
har praktiseret. Hertil kommer, at
de favelaer, der ligger meget
attraktivt i det sydlige Rio trods
alt er få, og Rio tæller 625 favelaer med tilsammen 383.000 husholdninger. Der er i gennemsnit
2,8 beboere pr. husholdning i
favelaerne, hvilket giver et samlet indbyggertal på 1.072.000.
Myndighederne har lanceret
programmet Morar Carioca, et
holistisk byfornyelsesprogram,
hvor håbet er, at Rio de Janeiro
kan blive en prøveklud for en ny
favela-politik, der kan sprede sig
til resten af landet. Foreløbig er
54 ud af de 625 slumområder
blevet opgraderet. Resten skal
være nået til år 2020. Udgifterne
anslås til 8 milliarder reais.
PLANENS
HOVEDLINIER ER
• beboerne i de favelaer, der ikke
kan urbaniseres, vil blive genhuset i nybyggeri under Minha
Casa Minha Vida programmet.
Programmets mål i Rio er nye
100.000 boliger i 2016.
Mød os på
Stand 328
R
ASKINE
LÆSSEM TONS
32
FRA 9 -
Ljungby L 15
Kraftig 6 cyl. motor på 204 HK
ZF transmission med 5 hastigheder
ZF aksler med automatisk/manuel spærring
45 grader styrudslag (mindre venderadius)
Lavt lydniveau i kabinen (LpA) 68db
En kvalitets maskine
med stor kapacitet og
lave driftsomkostninger
Ljungby Service
Drejergangen 13 . 2690 Karlslunde
5MGt.PCJM
www.ljungbymaskin.se
15
entreprenøren
FAVELAENS SLUM ANES MELLEM ÅBNINGEN I DE DYRE BEBOELSESEJENDOMME
MED HAVUDSIGTEN PÅ COPACABANA
• i de favelaer, der i dag ikke er
urbaniseret, men som har mulighed herfor, vil der ske omfattende nybyggeri af boliger,
samtidig med at forsyning af
drikkevand, elektricitet, afledning af regnvand og spildevand,
veje og stier samt offentlig belysning vil blive gennemgående
renoveret/etableret
• i de favelaer, der allerede er urbaniseret, vil indsatsen koncentrere sig om at opgradere forsyningen med drikkevand, elektricitet, afledning af regnvand o.s.v.
16
Som led i processen vil bystyret legalisere hver enkelt bolig – i
Brasilien har det lokale bystyre en
lovgivningsmæssig kompetence i
klar modsætning til Danmark.
Som led i processen vil områdernes grænser blive markeret med
skilte, der vil ske overvågning af
den fremtidige udvikling via luftfotos for at sikre, at der ikke
længere sker uautoriseret udvikling, og der vil ske nedrivning af
bygninger, der ikke opfylder de
opstillede krav.
Man lægger ikke skjul på, at den-
ne proces også burde gavne de
tilstødende ejendomsmarkeder,
der hidtil har lidt skade af at have
en favela som nabo. Myndighederne placerer en særlig administrativ funktion, kaldet POUSOs
i favelaen som deres repræsentant, for at sikre at aftaler mellem
bystyret og det lokale samfund
efterleves.
DET BRASILIANSKE
MIRAKEL
Mange problemer lurer på den
brasilianske økonomi i de kom-
mende år. Det billede af Brasiliens
økonomiske udvikling, der som
regel vises frem, er måske lige
lovlig renset for disse problemer.
Men når det er sagt, så er det
både fascinerende, imponerende
og respektindgydende at se skalaen af de igangværende projekter og den politiske dagsorden
om social inklusion.
I en tid, hvor alt ellers handler
om økonomisk krise, er det befriende at se de fremskridt, som
dette dynamiske land har opnået
på så få år.