Kapitalpension / Aldersopsparing Vi har sendt breve ud til alle medlemmer der har en kapitalpension i CS Fonde. I dette brev har vi bedt dig om, at bekende om du ønsker at ændre kapitalpensionen til en Aldersopsparing. Rigtigt mange har allerede svaret tilbage, at de ønsker at betale afgiften på 37,3% og derved ændre ordningen. Vi er klar til at om konvertere disse ordninger, men der er opstået udfordringer med det tekniske mellem Bankernes EDB Central, og SKAT. Det vil derfor tidligst blive i slutningen af april – eller starten af maj måned 2013, at alle systemer er klar til at modtage vores oplysninger, og vi kan ændre din ordning. Dette giver dog ingen konsekvenser for dig som indehaver af ordningen! Hvis din kapitalpension er frigivet til udbetaling, behøver du ikke at vente med at hæve på kontoen. Du kan både hel og delhæve til 37,3% når du måtte ønske dette. Du skal blot sende din anmodning til os, så vil vi udbetale efter gældende opsigelsesregler. Rent økonomisk, er der ingen forskel, om ordningen ændres først, midt eller sidst på året – vi skal bare klare dette inden udgangen af 2013 for at få glæde af den nedsatte afgift. Hvis du ikke har modtaget et brev om dette, eller det måske er bortkommet, er du velkommen til at sende en mail til [email protected] med dit ønske om ændring til Aldersopsparing. Husk, at nævne dit konto nr. her i CS Fonde eller dit cpr nr. Er din kapitalpension under ca. 15.000,- bør du overveje, om det vil være bedre at flytte din kapitalpension over på din arbejdsmarkeds-/tillægspension her i CS Fonde. Dette kan ikke gøres, hvis du først har valgt at ændre til en Aldersopsparing. Du er altid velkommen til at ringe for råd og vejledning omkring dette.
© Copyright 2024