Nr. 2 August 2011

KIRKEBLADET
Sogn og præst
- Birte Andersen ser tilbage
Annaslyst - Emdrupborg
Kirkeblad for Lundehus sogn nr. 2, 2011
2
En epoke er slut
Indhold
Med Birte Andersens farvel som præst i Lundehus Kirke er en epoke forbi i vores sogn.
2
Fra formanden
3
Sogn og præst
8
Kommende arrangementer
11
“Annaslyst” - Emdrupborg
12
Sognenyt
13
Toner fra Nordatlanten
13
Det sker
14
Gudstjenester
15
Info om kirken
Birte har gennem 33 år været os en god præst,
så enkelt kan det siges, men hvad er en god
præst? Det er sådan en som Birte - et levende
og engageret menneske, der kan forbinde
forkyndelsen og kirken med det virkelige, levede liv, som har antenner, som kan føle empati, og som har et smittende engagement.
Hun beskriver i sit tilbageblik her i bladet de
særlige forhold, der har gjort sig gældende her i
sognet og den gode og frugtbare dialog, der
gennem mange år har været noget særligt her.
Den har hun selv været med til at skabe.
Jeg vil benytte lejligheden til at sig tak til Birte
for hendes arbejde og ønske Birte et fortsat
rigtig godt liv og håbe at vi ser hende fra tid til
anden.
Vi er nu i gang med at finde en ny præst som
skal virke både i Lundehus og Taksigelseskirken. Det er et stort arbejde og et stort
maskineri, der bliver sat i gang.
Jeg vil gerne opfordre alle til at komme til det
afskedsarrangement, der bliver holdt i forbindelse med Birtes afgang, se oplysninger om det
andetsteds i kirkebladet.
Der foregår en masse i kirken og jeg glæder
mig til efteråret.
Stig Ekman
formand
Kirkebladet
udgives af Menighedsrådet og er Lundehuskirkens hilsen og bindeled til alle i sognet.
Kirkebladet uddeles til alle husstande uanset
skilte med ”nej tak til reklamer” eller ”nej tak
til lokalaviser”. Ønsker man ikke at modtage
bladet, kan det afmeldes på kirkens kontor.
Samme med dette nummer kommet et girokort (giro 700-3803), og vi siger tak for
ethvert bidrag. Vil man spare den dyre giro-porto kan bidrag også afleveres på
kirkens kontor.
Tryk: Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center
3
Sogn og præst
Birte Andersen ser tilbage
og drager erfaringer
fra godt 33 år i Lundehus
Der er sat et punktum. Jeg er bevilliget afsked
pr. 1. december og går på pension. En anledning til at tænke over 33 års kirke- og personhistorie - set fra Lundehus sogn.
Da jeg begyndte som præst i 1978, stod verden endnu. Dengang var megen af den entusiasme til stede, som kendetegnede den første
pionérgeneration af mennesker, der byggede
kirken. Verden stod endnu på den måde, at
mange frivillige var aktive i spejderarbejde, i
mødregrupper, bibelkredse og meget andet, og
om søndagen samledes de forskellige mennesker til gudstjeneste med mange deltagere.
Selv kom jeg som ret ny præst fra kvindeteologi og ungdomsoprør på universitetet, og var
begyndt mit præstearbejde med stor tøven
over for Folkekirken som institution, men også
med megen lyst til at prøve kræfter med virkeligheden, som den tegnede sig i en brydningstid.
Før jeg blev teolog havde jeg arbejdet som
husassistent, pædagog for børn på en evnesvageinstitution, og på et bibliotek. Efter et
halvt år som fængselspræst i en orlovsstilling
på Vridsløse Statsfængsel og Herstedvester,
var det lysten til det meningsfulde præstearbejde med samtaler og gudstjenester, der sejrede over min tøven.
Derfor var jeg glad, da jeg blev valgt som
præst i Lundehus. Og med det rige udbud af
aktiviteter kunne præsten glide ind i et fællesskab, som allerede fungerede godt, og dog
forme sin vej og arbejdsform.
Det særlige ved Lundehus på det tidspunkt
var, at kirken rummede to forskellige
strømninger. Dels den overvejende indremissionske gruppe, der havde bygget kirke, og dels
en grundtvigsk linje, som i kraft af markante
personligheder og den daværende menighedsrådsformand stod stærkt. Det frugtbare ved, at
der fandtes disse to retninger, var tillige, at de
ikke lå i krig med hinanden, men satte samtalen mellem sig højt.
Jeg mener den dag i dag at kunne finde spor
fra dengang, sådan at der i Lundehus findes en
4
åbenhed på tværs af meninger. Der kan opstå
mange problemer i det daglige, men det er altid
muligt at trække vejret på et mere overordnet
plan.
Hvad angår meningerne, stod især den indremissionske gruppe stærkt på markante
meninger omkring moralske spørgsmål omkring skilsmisser, bøsser/lesbiske, udøbte
børns frelse m.m. Det frugtbare var, at de markante meninger lod sig bløde op i mødet med
de nye tider og nye dagsordener. Nu var det
ikke længere vigtigere at egne børn var kristne,
end at det gik dem godt.
I løbet af ganske få år bevægede de mere bibeltro sig meget og indså, at skilsmisser kunne
være nødvendige og at homoseksualitet var et
vilkår, som måtte accepteres.
Efter 2 år fik jeg den kollega, Hans Christian
Sørensen, som jeg har dannet præsteparløb
med siden. Vi kendte hinanden fra universitetet, men havde aldrig tænkt at komme
samme sted. Og dog blev det et af de mest
givende samarbejder i mit liv. Blandt meget
andet havde vi konfirmanderne sammen og
supplerede hinanden i det hele taget.
En anden vigtig
samarbejdspartner
var kirkens sognemedhjælper,
søster Kirsten
Vind, som med
aldeles frygtløs
åbenhed over for
verden blev en kær
og vigtig samtalepartner.
Sognet former præsten, siger man. Det er
svært selv helt at bedømme hvordan, men jeg
tror at den erfaring, at menneskers holdninger
betyder langt mere end meningerne, er noget,
der er blevet levet og tydeliggjort i Lundehus.
Mit forbehold over for Folkekirkens struktur
med dens blanding af topstyring og uklar ledelse bestod. Men jeg tror at vi, der kom fra de
temmelig teoretiske opgør på universitetet,
fandt tiden inde til at virke i praksis og evt. at
påvirke denne praksis.
I Lundehus sogn fik vi præster vores sag for
med umådeligt mange begravelser (sognet var
blevet udbygget næsten på én gang). Jeg er
beæret over den store tillid de pårørende viste
mig, når de lagde afskeden med deres kære i
præstens hænder.
Ét er praksis, men det er også vigtigt at sætte
ord på praksis, især når samfundet ændrer sig,
som det har gjort så voldsomt i disse år. Derfor har det været meget inspirerende at være
med i redaktionsarbejdet med tidsskriftet
Kritisk Forum for Praktisk Teologi, som jeg
har været de fleste af min præsteår. Navnet
siger meget godt, hvad vi har beskæftiget os
med: at samle erfaringer op fra det konkrete
praktiske kirkeliv samt at tænke kirke og samfund sammen.
I tiden efter at jeg blev præst, mistede forskellen og 5diskussionerne mellem de kirkelige retninger betydning. I stedet blev der lagt vægt på
en formidling af evangeliet udadtil; og de moralske spørgsmål blev erstattet af en mere overordnet etik.
Det lå i blodet på os, der tænkte kritisk i
70’erne 80’erne, at tænke samfund og kirke
sammen, og da jeg skulle holde TV-juleprædiken i 1983 midt i diskussionen om USAs opstilling af raketter i Europa, var det naturligt i
en bisætning at nævne vores afhængighed af
5
USA. For mig var det ”nye” brugen af et billede af Adi
Holzer, som kom til at bære meget af prædikenen.
De kritiske bemærkninger blev hørt og brugt politisk af
Erhard Jacobsen (folketingsmedlem for Centrumdemokraterne og formand for Aktive Lyttere) i den valgkamp, som var i gang. Og da kirkeministeren både
udygtigt og lidt for hurtigt var med på hans anklage, blev
sagen meget hurtigt en principiel sag mellem kirke og stat.
Biskoppen over København, Ole Bertelsen, insisterede på
kirkens forkyndelsesfrihed og fik bispekollegiet med sig;
og efter folketingsdebatter og megen polemik blev det
kirkens forkyndelsesfrihed, som vandt dette slag, mens
ministeren måtte trække sig.
I sognet mødte jeg - bortset fra enkelte - stor opbakning.
De følgende år blev det tid til at finde former for kristendomsudtryk, som kunne svare på evighedslængsel og hverdagsopbyggelse på én gang. Min glæde ved billeder kom
mig til hjælp. Den glæde havde jeg haft helt fra barn, men
fra at være en slags hobby, opdagede jeg de stærke kræfter,
der ligger i mødet mellem ord og billede. Billedet bruger et
sprog, som har andre muligheder end ordet - nogle dybder, som ordet ikke kan nå ned til. Det har derfor været
både en nødvendighed og en stor berigelse at følge flere
billedkunstnere tæt.
Så fremover blev kirkegængere og andre præsenteret for
billedprædikener og meditationer over ikoner. Efterhånden voksede indsigt i ikonernes verden sig til en stor kærlighed til al den teologi, som ikonerne rummer. Min søn,
Johannes, var blevet Øst- og Ruslands-ekspert og var min
guide ind i hele denne verden. Inspiration fra gode kolleger og ophold på Præstehøjskolen var andre vigtige faktorer.
Billeder:
Side 3: Birte og Lundehus 1983; side 4: Søster Kirsten 1999; side 5
fra oven: fra indsættelsen 1978, 1. søndag i advent 1981, konfirmation - Rikke læser indgangsbøn; påske 1981; side 6: Andrea Johansson og damerne i Genbrugsen havde syet en messehagel til Birte;
side 7: provst Jelsbak indsætter Birte april 1978
6
Ophold i Rumænien og Grækenland har uddybet min kærlighed til den orthodoxe liturgi og
teologi (ikke kirkepolitikken, hvor kvinder ikke
kan være præster). Noget af denne kærlighed
til ikonernes dybe rigdom har jeg søgt at formidle i bogen ”Marias Hymne” om en
kirkeudsmykning i Nordrusland.
Med tiden ændrede sognet sig. De frivillige
omkring kirken faldt bort (bortset fra spejdere
og FDF’ere), og kirken er blevet langt mere en
professionelt båret kirke eller ”præstekirke” faktisk imod vores vilje. For det lokale
demokratis skyld og for samtalens skyld er det
ikke ønskeligt at kirkens liv står og falder med
de ansatte professionelle. I de senere år er
denne udvikling måske stoppet, fordi også
kirken er underlagt store besparelser på det
personalemæssige område, så der igen er rigeligt plads til mulige frivillige.
En af kirkens grene, som stadig bæres af frivillige, er Genbrugsbutikken. Den åbnede i 1981
som udløber af et oplysningsprojekt, og har
været en stor succes siden. Dels er der sendt
millioner til Folkekirkens Nødhjælp samlet af
meget små beløb, dels har det været en sted at
”ose” og få kontakt, og endelig har Genbrugsen bragt et stærkt kammeratskab og venskab
de frivillige imellem. Med rivninger i det små
og arbejdsglæde i det store.
”Debatkredsen” - studiekredsen, hvor vi
drøfter livsemner på baggrund af kortfilm, personlige oplæg eller bøger har været et inspirerende fællesskab i de mange år. Der finder en
samtale sted, som få under sig i disse år, men
som har ret stor tilslutning hos os. Det betyder, at den store verden bliver diskuteret og
bearbejdet i vores lille verden.
Lundehus sogn har været en landsby i storbyen
med tydelige grænser. Desværre er mange af
landsbyfunktionerne nu væk: bogbus, apotek,
boghandel og posthus. Og den store verden
rykker indenfor. Mange indvandrere har fået
deres hjem i sognet. For kirken har det medført et ønske om bedre kontakt til de nye medborgere på naboskabets præmisser. Da
indvandrerne ingen fælles institutioner har i
sognet, har vi måttet gå til Vibevej, til den shiamuslimske Imam Ali-moske for at finde en
god venskabsmenighed. Samarbejdet med
denne moske har givet os bedre indsigt i Islam
og varm menneskelig kontakt. Dog står det
stadig tilbage at realisere naboskab inden for
sognet.
Möllevången-Sofielund församling i Malmø
har i mange år været vores svenske venskabsmenighed. Vi har besøgt hinanden og taget del
i nogle af kirkeårets festlige dage hos hinanden.
Selv om svensk kultur og kirke er mere forskellig fra den danske, end man umiddelbart
kunne tro, har denne kontakt både givet udblik
7
og lyst til yderligere samtale om forkyndelsens
former og kirkens liv i samfundet.
Lundehus sogn har i løber at mine præsteår
ændret sig så meget, at der hele tiden har været
nye problemer og udfordringer at løfte - selv
om jeg ikke fysisk har flyttet mig. Til gengæld
har det været vigtigt at have tråde til verden
udenfor - for inspirationens skyld.
Kunsten er nævnt; FDF’s forkyndelsesudvalg
var også en øjenåbner, ligesom gode venner i
sognet har forsynet mig med litteratur. Uden et
konvent, dvs. en lille gruppe præster, der læser
og drøfter påtrængende emner, havde jeg ikke
været præst. Musikalsk var nabosognets organist en helt uvurderlig samarbejdspartner.
De senere år er det synlighedskulturen, der har
sejret. Hvor det for den enkelte handler om at
profilere sig for at komme frem i verden eller
blot for at få en stilling. Hvor også den enkelte
præst må være synlig med markante meninger
for at få tilhørere.
8
Det er ikke mit ideal for en kirke, så på den
måde 7går udviklingen mig imod. Mit ideal af
en kirke er et rum, hvor mange meget forskellige mennesker er deltagere i et ritual, der er
overordnet de enkeltes forskelligheder. Hvor
der er plads til mange forskellige individuelle
meninger, men hvor det ikke er meninger eller
ret tro, der vægtes - derimod udelukkende om
man tager del i et ritual, hvor der er højt til
loftet - som der er i kirkens rum.
I kirkens rum er hvert menneske på forhånd
accepteret og set af det mysterium, vi kalder
Gud, uanset evner og fortjeneste. Det kan bevirke både lethed, respekt og agtelse mellem de
mennesker, der sammen er til stede i dette
rum.
For mit blik må hvert menneske have brug
for et rum større end sig selv og større end den
mediesatte dagsorden. At nøjes med videnskabelige fakta og politiske strategier er svært, når
tilværelsens spidser til. Det er da også mit indtryk, at flere mennesker søger til kirkens rum
for at tage del i noget, som måske endnu ikke
er formuleret. Det kollektive hukommelsestab
fylder stadig meget. Om denne tendens kommer til at sætte spor i kirkens daglige liv må
tiden vise.
Selv begyndte jeg tøvende, men jeg erfarede, at
der var rigeligt plads til både tøven og tvivl og
det, der står tilbage som hovedindtrykket, er
noget der gør mig meget taknemmelig over at
have været en del af Lundehus kirkes liv i så
mange år.
BA
Birte Andersen holder afskedsgudstjeneste søndag den
20. november kl. 10,30 - meget passende sidste søndag
i kirkeåret. Efter gudstjenesten er Menighedsrådet vært
ved en kirkefrokost - tilmelding på kirkens kontor
senest 14. november.
Det vil ligeledes på kirkens kontor være muligt at indbetale et bidrag til en afskedsgave til Birte og komme
med på en hilsen og tak fra sognet.
8
Kommende arrangementer
De fleste kender hans finurlige ”Fluer”, hans
sære ”opfindelser”, de slagfærdige vagabonder
og elskelige ”Grog-historier”, færre kender
ham nok som seriøs maler, ætsende satiriker
og begavet humorist. Forfatter og foredragsholder Poul Kragelund fortæller om Storm P,
hans liv og hans alsidighed som kunstner tirsdag den 4. oktober kl. 14,30
”Husker du vor skoletid”
Dorte Bertram fortæller om sin skoletid på
Katrinedalskolen i 40’erne, og man er velkommen til selv af bidrage med skoleminder.
Måske har man også en skoleting at tage med
og vise frem - en læsebog, et penalhus, en
madkasse ......... tirsdag den 6. september kl.
14,30
Birte & Lundehus
Birte Andersen ser tilbage, samler op, drager
erfaringer og fortæller om de godt 33 år, hun
har været præst her i Lundehus - torsdag den
13. oktober kl. 19,30
Storm P.
– satire og humor
Storm P. opfattes tit som nationens morsomme mand, og enhver festtaler med respekt for
sig selv er i stand til at citere ham forkert! men
hvem var han egentlig denne Peddersen fra
Sokkelund Herred?
Min tid med
Vestre Fængsel
Tidligere fængselsbetjent Poul Aremark
fortæller om sine 42 år i Vestre Fængsel. Foredraget vil byde på beretninger om dagligdagen,
anekdoter og røverhistorier. Vi skal se lysbilleder og høre ligefremt om, hvad livet bag
tremmer er for noget
tirsdag den 1. november kl. 14,30
9
City of Angels
Hver morgen står englene på stranden ved Los
Angeles. De hjælper menneskers sjæle med at
finde fred. Englen Seth møder hjertekirurgen
Maggie, netop som hun mister en patient. Under hans forsøg på at hjælpe og trøste den fortvivlede Maggie, bliver han forelsket, og det
samme gør hun. En forelsket Seth kan nu
vælge livet som engel eller menneskets virkelighed med alt hvad det indebærer af smerte og
glæde - torsdag den 17. november kl. 19,30
Tur til Kandersteg
Torsdag d. 8 september kl. 19.30 holder
KFUM-Spejderne billedaften om årets sommerlejr for troppen. Aftenen bliver en
fællesaften for Kirkekredsen, alle interesserede
i sognet og herunder også spejdernes forældre.
Kandersteg er et internationalt spej-dercenter i
Schweiz, grundlagt 1923, hvor tanken var, at
det skulle være en konstant international lejr,
hvor man enten kan komme på lejr en uge eller
to, eller som enkelte danskere gør tager ned og
arbejder på hele sommeren som frivillig. 10
glade spejdere med 2 ledere var af sted fra 29.
juli til 7. august.
Nøddebo – endnu en gang
Sidste år hørte vi om Scharlings fortælling
”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard” i år skal vi se filmen fra 1934 med bl.a. Hans
Kurt, Karin Nellemose og Johannes Meyer en klassisk dansk julefilm. Filmen er lang (100
minutter), så vi begynder kaffeserveringen
allerede kl. 14, og filmen vises tirsdag den 6.
december kl. 14,30
Afskedsgudstjeneste
Birte Andersen holder afskedsgudstjeneste
søndag den 20. november kl. 10,30 - sidste
søndag i kirkeåret. Efter gudstjenesten er Menighedsrådet vært ved en kirkefrokost - vi be’r
om tilmelding på kirkens kontor senest 14. november. Der vil også på kirkens kontor være
mulighed for at indbetale et beløb til en afskedsgave til Birte og komme med på en hilsen
og tak fra Lundehus sogn.
10
“Annaslyst” - Emdrupborg
Emdrupborg i dag
Emdrupborg 1878 inden branden
Det store bygningskompleks på hjørnet af
Tuborgvej og Emdrupvej huser nu Danmarks
Pædagogiske Universitet - tidligere Danmarks
Lærerhøjskole.
renæssance. Den var dog bedre indrettet til
skolebrug. På Emdrupborg var der højskole til
1913.
I 1700-tallet lå på Emdrup Banke en større
gård, Emdrupgaard, der var et landsted med
bygninger i bindingsværk og en park med allé.
Resterne af alleen ses endnu på den anden side
af Tuborgvej, der i 1915 skar parken midt
over. Det er den sidste rest af det prægtige
haveanlæg i fransk havestil med bl.a. fire fiskedamme.
Den gamle lystgård Emdrupgård - en tid også
kaldet ”Annaslyst” - fungerede både som hjem
og som sommerresidens for københavnske
embedsmænd og gejstlig og havde haft talrige
ejere, da den i 1872 blev købt af Jeppe Tang,
der var læreruddannet og havde åbnet en
privat lærerskole i Blaagaardsgade i 1863 Blaagaard Seminarium. Her i Emdrup indrettede han landstedet som folkehøjskole under
navnet Emdrupborg. Bygningen brændte i februar 1879, men Tang lod en ny opføre i en
mærkelig blanding af fransk og hollandsk
Københavns Kommune overtog stedet i 1917
og benyttede det bl.a. til husvildeboliger og
parken forfaldt. I 1941 blev området - trods
stærk kommunal modstand - opkøbt af aktieselskabet Deutsche Schule. Besættelsesmagten
drømte om her at indrette et nordisk center
for nazistisk kulturpolitik med uddannelser for
børn, unge og voksne med henblik på ideologisk oplæring og med boksehal og skydetræning. Bygningerne fra Jeppe Tangs tid blev
revet ned, og et nyt skolekompleks skød op
under ledelse af den tyske arkitekt Werner
March bl.a. med det karakteristiske tårn, der
dog havde en mere ”tysk” overbygning, som
senere er fjernet. Det hele var endnu ikke færdigt ved krigens slutning.
Efter befrielsen blev grunden og de ufærdige
bygninger overtaget af den danske stat og blev
anvendt til at huse tyske og østeuropæiske
flygtninge - i juli 1945 omkring 2000 menne-
11
et på Emdrupborg, og i 1956 fik også det nyoprettede Danmarks Pædagogiske Institut
plads her.
I 1960’erne blev Lærerhøjskolen kraftigt udvidet, og der blev ansat et stærkt voksende antal
faste lærere, så forsøgsskolens lejemål måtte
opsiges, og skolen rykkede ud i 1965 og blev
sammenlagt med Emdrup Skole til den nuværende Lundehusskole. Senere er både Danmarks Pædagogiske Institut og seminariet
flyttet ud af bygningerne.
Flygtninge på Emdrupborg
Hele bygningeskomplekset rummer nu Danmarks Pædagogiske Universitet - fusioneret
med Aarhus Universitet - og er under stadig
ombygning.
HCS – med bidrag fra DPU.dk
Lokalhistorisk Vandring
Emdrupborg tegnet af flygtningebarn
sker fordelt på 17 nationaliteter forvaltet af
Røde Kors’ flygtningehjælp.
I 1946 blev bygningerne overdraget til Undervisningsministeriet med henblik på anvendelse
til Lærerhøjskolen og evt. andre uddannelsesinstitutioner. Det skete i marts 1948, efter at de
mest nødvendige arbejder med færdiggørelse
af byggeriet var gennemført.
En stor del blev udlejet til Københavns
Kommune, som besluttede at oprette en
forsøgsskole under ledelse af psykologen Anne
Marie Nørvig. I 1949 oprettedes Statsseminari-
Lundehus Kirkekreds og Lundehus Lokalhistoriske Selskab arrangerer torsdag den 22.
september – en lokalhistorisk vandring til
Emdrupborg.
Turen vil blive ledet af Finn Løkkegaard, der
er tidl. professor i historie ved Danmarks Lærerhøjskole og har stort kendskab til stedets
historie.
Vi mødes ved kirken kl. 17,30 - samler yderligere op ved enden af alléen ved Bolandsvej kl.
17,45 og påbegynder vandringen dér.
Efter vandringen vender vi tilbage til kirken,
hvor der vil være et aftentraktement.
12
Sognenyt
Extra Årsmøde
Lundehus Ungdomsgårds bestyrelse indkalder til extraordinært Årsmøde - torsdag den
29. september i forbindelse med Menighedsrådets statusmøde, der begynder kl. 17.
Regnskabet fremlægges til godkendelse.
Ikke altid spaghetti!
Allehelgen
Ved gudstjenesten allehelgens søndag søndag den 6. november kl. 10,30 - vil vi
læse navnene på de folkekirkemedlemmer, som
vi har mistet siden sidste allehelgen, og som er
bisat eller begravet fra Lundehuskirken eller
ved en af Lundehuskirkens præster.
Menighedsrådet
holder møde i kirkens konfirmandlokale torsdag 29. september, torsdag 27. oktober, torsdag 24. november - alle dage kl. 19. Møderne
er offentlige, og dagsorden fås på kirkens kontor senest 4 dage før mødet.
Menighedsrådet holder desuden et offentligt
statusmøde, hvor der fortælles om arbejdet det
sidste år og om planerne for det kommende torsdag den 29. september kl. 17,00. Herefter er der ekstraordinært Årsmøde, hvor Ungdomsgårdens regnskab fremlægges.
Spaghettigudstjenester er et tilbud til især de
3-8 årige og deres forældre - en kort gudstjeneste kl. 17,00, hvor vi synger og hører
historier fra Bibelen, og bagefter spiser vi
sammen. Så slipper far og mor for at købe
ind og lave mad. Der er spaghettigudstjenester tirsdag 20. september, tirsdag 25. oktober
og tirsdag 29. november - alle dage kl. 17,00,
og vi serverer ikke altid spaghetti!
Kulturklubben
er nu flyttet til torsdag formiddag, hvor vi
viser film kl. 10. Programmet kan hentes i
kirken, i Genbrugsen og ses i udhængsskabet
og på hjemmesiden www.lundehuskirke.dk.
Nyhedsbrev
Få information om kommende arrangementer i kirken tilsendt pr. e-mail. Tilmelding via
et link på hjemmesiden:
www.lundehuskirke.dk.
13
DET SKER
Tirsdag den 6. september kl. 14,30: ”Husker du
vor skoletid?”
Torsdag den 8. september kl. 19,30: KFUMSpejderne viser billeder fra deres sommertur til
Schweiz
Kom ind - døren er åben
få en kop kaffe - den er gratis og der kan købes
lidt brød til. Kaffen (og the) er varm kl. 10-12
alle hverdage - mandag til fredag. Der er også
mulighed for en snak - og om torsdagen viser vi
film.
Søndag den 18. september kl. 10,30: Høstgudstjeneste
Tirsdag den 20. september kl. 17: Spaghettigudstjeneste, spisning
Torsdag den 22. september kl. 17,30: Lokalhistorisk vandring til Emdrupborg - traktement
Torsdag den 29. september kl. 17:
Menighedsrådet holder statusmøde
og Ungdomsgården holder extraordinær generalforsamling
Tirsdag den 4. oktober kl. 14,30:
Poul Kragelund om Storm P.
Torsdag den 13. oktober kl. 19,30:
Birte og Lundehus - godt 33 år i Lundehus
Tirsdag den 25. oktober kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, spisning
Tirsdag den 1. november kl. 14,30:
Poul Aremark om Vestre Fængsel
Torsdag den 3. november kl. 19,30: Koncert,
Nordatlantiske toner
Torsdag den 17 november kl. 19,30: film ”City of
Angels”
Toner fra Nordatlanten
Koncert med Solstein-ensemblet - torsdag 3.
november kl. 19.30.
Solstein-ensemblet vil spille og synge færøske
sange af den berømte færøske digter, forfatter
og maler William Heinesen og salmer af den
danske digter og præst Lisbeth Smedegaard
sat i musik af Pall Solstein. Ensemblet består
foruden to færøske musikere af musikere fra
Det Kongelige Kapel og Den Kgl. Livgarde.
Gratis adgang
Søndag den 20. november kl. 10,30
Birte Andersens afskedsgudstjeneste,
kirkefrokost - tilmelding senest 14. november
Søndag den 27. november kl. 10,30: 1. søndag i
advent, fødselsdags- og familiegudstjeneste,
lysoptog, kirkefrokost
Tirsdag den 29. november kl. 17: Spaghettigudstjeneste, spisning
Tirsdag den 6. december kl. 14: film Nøddebo
Præstegaard
14
Gudstjenester
SEPTEMBER
Søndag den 4. (11.s.e.trin.)
kl. 9 og 10,30:
Hans Chr. Sørensen
OKTOBER
Søndag den 2. (15.s.e.trin.)
kl. 9 og 10,30:
Hans Chr. Sørensen
Tirsdag den 6.
kl. 16,30: Aftensang
Tirsdag den 4.
kl. 16,30: Aftensang
Søndag den 11. (12.s.e.trin.)
kl. 9 og 10,30: Birte Andersen
Søndag den 9. (16.s.e.trin.)
kl. 9 og 10,30:
Hans Chr. Sørensen
Søndag den 18. (13.s.e.trin.)
kl. 10,30: Birte Andersen
høstgudstjeneste
Søndag den 16. (17.s.e.trin.)
kl. 9 og 10,30: Birte Andersen
Tirsdag den 20.
kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, spisning
Søndag den 23. (18.s.e.trin.)
kl. 9 og 10,30:
Hans Chr. Sørensen
Søndag den 25. (14.s.e.trin.)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
og Birte Andersen
velkomstgudstjeneste for de
nye konfirmander
og deres familier
Søndag den 30. (19.s.e.trin.)
kl. 9 og 10,30: Birte Andersen
NOVEMBER
Tirsdag den 1.
kl. 16,30: Aftensang
Søndag den 6. (allehelgen)
kl. 10,30: Birte Andersen og
Hans Chr. Sørensen
mindegudstjeneste for årets
døde
Søndag den 13. (21.s.e.trin.)
kl. 9: Birte Andersen
kl. 10,30 i Taksigelseskirken:
Birte Andersen
kirkebil
Søndag den 20. (sidste s. i
kirkeår)
kl. 10,30: Birte Andersen
afskedsgudstjeneste
Tirsdag den 25.
kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, kirkefrokost - tilmelding senest
14. november
spisning
Kirkebil
Til alle møder og gudstjenester kører kirkebil, den kan bestilles på kirkens kontor senest dagen før - telef. 3920 8797.
Lørdag kan besked indtales på telefonsvareren.
Søndag den 27. (1.s.i advent)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
fødselsdags- og familiegudstjeneste, lysoptog, kirkefrokost
Tirsdag den 29.
kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste,
spisning
15
Info om kirken
Lundehus Kirke
Strødamvej 1
2100 København Ø
Tlf. 3920 8797
www.lundehuskirke.dk
Menighedsrådets formand:
Kirken er åben for personlig, stille
andagt mandag, tirsdag og torsdag 9-13,
onsdag 10-17, fredag 10-13
Menighedsplejen:
Stig Ekman
Emdrup Vænge 184, 2100 København Ø
tlf. 3920 3160
[email protected]
Hans Chr. Sørensen (formand)
giro: 100-24773
Kasserer for Kirkekredsen:
Kirsten Sørensen, Havsgårdsvej 9,
2900 Hellerup, tlf. 3962 8721
KIRKENS PRÆSTER:
Hans Chr. Sørensen, [email protected]
Danstrupvej 15, 2100 København Ø
tlf. 3920 6432. Træffes i reglen
mandag, tirsdag, torsdag og fredag
kl. 10-11, mandag tillige kl. 17-18.
I øvrigt efter aftale.
Sognemedarbejder:
Birte Andersen, [email protected]
tlf. 3918 3039. Træffes i reglen
tirsdag, onsdag, fredag og
lørdag kl. 10-11, torsdag kl.18-19.
I øvrigt efter aftale.
KFUM-Spejderne:
Thomas Sandberg, træffes bedst
mandag-fredag kl. 10-12, telef. 3929 0078
[email protected]
UNGDOMSORGANISATIONERNE:
Mikael Thyssen, Petersborgsvej 3,
3400 Hillerød, tlf. 2091 8178
[email protected]
FDF K27:
Kordegnekontoret:
Alice Elleby, [email protected]
Kordegnen træffes mandag, tirsdag, torsdag
og fredag kl. 10-12, onsdag kl. 11-17, lørdag
lukket, tlf. 3920 8797
Kirketjener:
Lars Fagerström,
træffes bedst i kirken kl. 9-11.
telef. 3929 0078
(Mandag fri).
Organist:
Torben Olsen,
Mirabellevej 4, 2635 Ishøj,
tlf. 4373 7062.
Maria Holte Nielsen, Albaniensgade 3, 4.tv.
2300 København S, tlf. 3284 7004
[email protected]
Vuggestue/Børnehave (0-7 år)
Eventyrlandet, Lundehus afd.
Lyngbyvej 180, 2100 København Ø
afd.leder: Vibeke Madsen, tlf. 3927 7007,
www.lundehus.dk; [email protected]
Lundehus Kirkeblad:
Udgives af Menighedsrådet og redigeres
af præsterne og Ebbe Lauridsen
giro: 700-3803
Uddeling:
KFUM-Spejderne, Lundehus Gruppe.
17. april var der to konfirmationsgudstjenester i Lundehuskirken