1 KIRKEBLADET EFTERÅR Lokalhistorisk vandring Oktober 43 - for 70 år siden Møde med en salmedigter Kirkeblad for Lundehus Sogn nr. 2, 2013 2 Indhold Kommunalvalg Den 9. november skal Københavns politikere til eksamen, og hvad skal vi så give dem i karakter? Ja hvis man kigger ind mod byen på Lyngbyvej, må det vist blive -3. Vi har kæmpet for fornuftige trafikale løsninger, men det kommunale demokrati viste sig desværre at være mest til pynt. Kommunens PR-folk har overøst os med skønmalerier, men nu ser vi virkeligheden dukke frem bag kraner og byggelarm. Menighedsrådet har været en aktiv medspiller i hele processen. Nordhavnsvejens kommende flyover kommer til at gå tæt på kirken, og den fremtidige tra-fikudvikling bliver et stort problem for sognets beboere. Derfor gik menigheds-rådet ind i arbejdet med at få lagt Nordhavnsvejen under jorden og på den måde få mindsket de miljømæssige gener i kvarteret. Det er ikke lykkedes, men sammen vil vi vende den truende udvikling for vores bydel til noget positivt. Den nye Nordhavnsby bliver et mønster i trivsel og miljø. Det kan Lundehus sogn også blive. Ebbe Lauridsen 2 Kommunalvalg 3 Den første efterårsdag 5 Fra mit salmeværksted 6 Lokalhistorisk vandring: Bispebjerg Hospital 100 år 8 Oktober 1943: De danske jøders flugt til Sveri ge 10 Kommende arrangementer 12 Sognenyt 13 Det sker 14 Gudstjenester 15 Info om kirken Kirkebladet udgives af Menighedsrådet og er Lundehuskirkens hilsen og bindeled til alle i sognet. Kirkebladet uddeles til alle husstande uanset skilte med ”nej tak til reklamer” eller ”nej tak til lokalaviser”. Ønsker man ikke at modtage bladet, kan det afmeldes på kirkens kontor. Tryk: Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center 3 3 Den første efterårsdag Vi lever i en mellemtid, det er efterår. Vi fejrede Sankt Hans i sommer, og til vinter bliver det jul. Sommer og vinter. Årene går, og når man tænker tilbage på dem, kan det føles som om, de glider sammen til flygtige øjeblikke; snart sne, snart sol, lys og blæst. Det er naturens ydre ramme om vores livs øjeblikke. "Det må have været om efteråret, for der var æbler på træerne". Efteråret er på vej. Nu i den sene sommer, hvor jeg skriver dette, kan man mærke det. Ikke bare ved at konstatere, at dagene bliver kortere, eller vejret slår om. Men mærke det, høre det på den tungere måde, bladene rasler i vinden. Vi er langt fra forårets lette susen gennem de bløde, bøjelige blade i de lette kroner. Nu kan man høre dem rasle, tunge og varslende om det snarlige fald... Året går og snart, måske mens du læser dette, er de selvsamme blade gyldne og rustrøde. Måske er de faldet, og klæber til Emdrupvejs asfalt; snart bliver de dækket af sne, og så er vi tilbage til årets nulpunkt. Vinterens mørke, forårets håb, sommersol og efterårets fald. Alt dette kan mærkes i sensommeren. Kalenderens blade, som falder dag for dag. Vi rammer alting ind. Erindringens billeder rammer vi ind på væggen, og året rammer vi ind i datoer og tal. I kirkens kalender er der især to dage, der som fixpunkter rammer det hele ind - den korteste og den længste. Den korteste dag ligger lige omkring jul - julen hvor vi fejrer, at der bliver tændt et lys, bare et lille et, skrøbeligt som et lille nyfødt barn i decembermørket. Et lille lys, hver især, men dagene vokser derfra. Lyset vokser 4 over årets første del. Lyset gror næsten umærkeligt spinkelt i vintermånederne, løfter sig i foråret, og folder sig ud i sommerens lyse liv. Og når det så er på sit højeste, da har vi så Sankt Hans. Sankt Hans opkaldt efter Jesu fætter Johannes, Johannes Døberen. Dagen, der er længst, og som lover så meget, men som samtidig, især her på de nordlige himmelstrøg, har noget tvetydigt over sig. En sommernat, som lover sommerdage, som kun måske kommer. Vores sommer er så flygtig, og så igen er der intet så evigt som en sommernats aften. Sommernattens tusmørkelys er som fortællinger, på en gang lette og enkle, men skyggespil, lag på lag af tydninger i natten. For ligeså snart der er sunget, "Sankte Hans, Sankte Hans" - så vender det hele. Nætterne bliver længere, og selv midt i så fantastisk en sommer, som vi har haft i år, sniger det sig ind, at det ikke varer ved. Johannes siger det selv ligesom dagene: Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Det kan næsten lyde som en humoristisk bemærkning, for det, Johannes taler om, er ikke dagenes længde, men hans betydning. Da han siger det, er Jesus ikke brudt igennem endnu, men Johannes har folkeskarer, der lytter til ham og dyrker hans ord. Men han taler kun om det, der skal komme, ham der skal komme. Johannes er intet i sig selv, flygtig som en sommerbyge. Hans betydning er ovre, når han har råbt det: ”Han kommer”, og så blive han mindre, et hoved mindre i Kong Herodes’ fangekælder. Dagene bliver kortere, alting forgår, ligesom alt hvad der er født, dyrket og skabt gør det. Det er efterårets lektie til foråret og til os, at alt hvad der rejser sig falder. Og så alligevel, på trods, kan vi håbe på, at alt hvad der falder giver plads for noget nyt. Det er sådan, det er med årets cyklus, det er sådan, det er med menneskers liv - med fortællinger og alle verdens riger. Det går så stærkt, og vi hvirvles rundt som efterårsblade. Men vi har fixpunkter, selv om vi flyder med årets gang - udgangspunkter, højdepunkter og forsvindingspunkter. Vi har lys og vi har mørke, vi har sol og vi har sne, vi har liv og død, glæde og sorg. Yderpunkter som vi orienterer os efter: dengang vi elskede mest, og den dag sorgen blev størst. Og ind i mellem det skal livet leves. Lars Obel 5 Fra mit salmeværksted en aften med præsten og salmedigteren Hans Anker Jørgensen,torsdag den 14. november kl. 19,30. Nu svinder dagen bort bag aftenskyer. Trafikken strømmer ud mod sovebyer. Nu ryddes op, nu tages brusebade. En arbejdsdag er endt, og byens lys er tændt i hus og gade. Bag hjemmets vægge skændes mænd og koner. Forladte søger trøst i telefoner. Børn leger krig med bombefly og puder. Nu flimrer fjern og nær et stille fjensynsskær bag byens ruder. Hans Anker Jørgensen har 6 salmer med i den salmebog, der udkom for 10 år siden, men han begyndte allerede som 12-årig at skrive salmer og har skrevet mange flere. "Hvis ikke vi fornyer vores salmetradition, så godt vi nu kan, holder den op med at være en tradition." Så enkelt begrunder han nødvendigheden af til stadighed at skrive og synge nye salmer. Den danske salmeskat er uvurderlig, og derfor er det afgørende, at hver ny generation bidrager til at videreføre traditionen med salmer, der taler ind i tiden og bruger tidens sprog. Hans Anker Jørgensens fokus på nutidens mennesker har også medført, at han er blevet en ”byens” salmedigter - at hans sproglige billeder ikke kun stammer fra naturen, men i endnu højere grad fra byen. Derved skabes der salmer, der korresponderer bedre med den dagligdag, som langt de fleste danskere lever. F.eks. i aftensalmen ”Nu svinder dagen bort bag aftenskyer” fra 1980: På gadehjørnet larmer hårde drenge, som længes efter kys og bløde senge. Nu skriger krop og sind på åbne arme. Mod himlen stiger gråd. Gud giv os gode råd og hjertevarme. På hospitalet lyder skrig af veer, der ammes børn, der lægges nattebleer. En olding stønner i sin sidste smerte. Han kalder på sin mor og rører med det ord Guds moderhjerte. Nu trykkes blide kys på barnekinder, der vækkes vilde håb og bitre minder. Nu vælder tanker frem med angst og længsel. Nu nydes øl og vin og nervemedicin i verdens fængsel. Jeg sætter mig i krogen, som jeg plejer, og drikker mig en stille aftenbajer. Den dag, der gik, var ikke af de bedste. Endnu et glas er tømt, endnu engang forsømt min Gud og næste. Jeg tænker på, hvor tit mit hjerte isner. Jeg tænker på, hvorfor min glæde visner. Nu vil jeg hvile mig og glemme sorgen. Gud, lad mit gamle liv dø bort i nat, og giv et nyt i morgen. 6 Lokalhistorisk vandring: Bispebjerg Hospital 100 år Der var plads til 700 patienter og mulighed for at udvide til 1600 sengepladser, og det bestod af seks pavilloner, der var smukt anlagt i et stort haveanlæg, som stadig er med til at gøre hospitalet til en grøn oase i det trafikerede bymiljø lige ved Tuborgvej og Tagensvej i Københavns befolkningstætte Nordvestkvarter. Haveanlægget og pavillonerne er i dag fredet. Hele hospitalet er anlagt på 35 tønder land - på et område, der dengang var så 19. september 1913 indviede Kong langt uden for byen, at sporvognen ikke Christian X det helt nye Bispebjerg Hos- kørte derud - omgivet af kolonihaver og pital på Bispebjerg Bakke. Udover at åbent land. Tagensvej er mørk og ubevære et smukt hospital med udsigt over bygget, Tuborgvej er smal og har høje Købehavn var hospitalet også dengang et træer i siderne og er også meget mørk om visionært sundhedsprojekt, der på mange aftenen. måder var langt forud for sin tid. Det var den berømte arkitekt bag Københavns Rådhus, Martin Nyrop, som stod for opgaven. Han skabte et hospital med moderne underjordiske transportgange, elevatorer, liggehaller, verandaer og blomstrende haver. Med de lave bygninger og grønne omgivelser ville Nyrop gøre hospitalet til et venligt sted, hvor patienter og besøgende ikke skulle føle sig knugede. Helt nyt var også systemet med lysende røde lamper i stedet for larmende klokker, når patienten ville have kontakt med en sygeplejerske. Da hospitalet åbnede, havde det tre afdelinger, en kirurgisk og to medicinske. Under den tyske besættelse 1940-45 spillede hospitalet en betydelig rolle. Sygehuset blev centrum for behandling af modstandsfolk, beskyttelse af jøder og deres transport til Sverige. I hospitalets 7 kældre fik en række modstandsfolk ny identitet, bl.a. ved at deres sygejournaler blev ændret, så de blev svære at finde for tyskerne. Her blev det første nummer af modstandsbladet "Frit Danmark" trykt, og mange af hospitalets læger og sygeplejersker var med til at behandle og skjule sårede sabotører, kurerer og andre eftersøgte, og da tyskerne i 1943 indledte en intensiv jagt på jøderne i København, blev mange skjult på hospitalet og deres flugt arrangeret på fantasifulde måder - f.eks. i form af et begravelsestog, der passerede de tyske soldater, uden at nogen fattede mistanke. Omkring 2000 jøder passerede gennem hospitalet. Gennem årene har Bispebjerg Hospital undergået talrige forandringer og tilbygninger, og teknologien har gjort sit indtog. I starten af 2012 fusionerede Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, og med tiden bliver de to hospitaler sam- let i et helt nyt hospitalsbyggeri med beliggenhed på Bispebjerg Bakke. I dag er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler et af Region Hovedstadens fire akuthospitaler og en del af Københavns Universitetshospital med høj aktivitet inden for forskning. Med sine omkring 4.500 ansatte er det en af regionens største arbejdspladser, og på tværs af hospitalet arbejder alle sammen om at yde den ideelle patientbehandling. Vi arrangerer en lokalhistorisk vandring til Bispebjerg Hospital i anledning af jubilæet. Overlæge Peter Skanning vil vise os rundt, og vi mødes ved hovedindgangen på Bispebjerg Bakke torsdag den 26. september kl. 17,00 - der bliver mulighed for at gå med fra Lundehuskirken kl. 16,30 - og efter turen vender vi tilbage til kirken til et aftentraktement. 8 Oktober 1943: De danske jøders flugt til Sverige Sent på aftenen fredag den 1. oktober rykkede det tyske politi ud. I dagene forinden var der ankommet en tysk ordenspolitistyrke på 1500 mand, og der var også 3000 mand fra det tyske sikkerhedspoliti. Endelig deltog danske nazister, der bl.a. fungerede som vejvisere. Men de traf ikke mange hjemme. De fleste familier forlod deres hjem umiddelbart efter, de havde modtaget advarslen og sov i dagevis hos venner, naboer og I oktober 1943 - for 70 år siden - genfremmede, som tog dem ind. I løbet af de nemførte den tyske besættelsesmagt aknæste kaotiske dage rettede familierne tionen mod de danske jøder. I de første fokus mod en egentlig flugt ud af landet, tre år af besættelsen havde tyskerne bøjet og blikket faldt på nabolandet Sverige. sig for danskernes afvisende holdning Om aftenen den 2. oktober, da Sverige over for diskrimination af det jødisk minofficielt meddelte, at man ville tage imod dretal, men beskyttelsen faldt bort, da flygtningene fra Danmark, var over 500 samarbejdspolitikken brød sammen i aujøder allerede ankommet til Skåne. gust 1943. Antallet af flygtninge voksede støt i den I slutningen af september 1943 havde første uge efter razziaen, og flugten kulet rygte bredt sig gennem det jødiske minerede den 8.-9. oktober, hvor der i samfund om en forestående massearresløbet af 48 timer blev bragt op til 2.500 tation. Hovedparten af de danske jøder flygtninge over Sundet. I løbet af den valgte heldigvis at reagere på rygtet. Her anden uge nåede yderligere 2.000 over. var det helt afgørende, at advarslen kom Omkring midten af oktober var ni ud af ti fra kilder, man kunne stole på. I Dandanske jøder på svensk grund, og i alt mark kom advarslen fra højeste sted i det 95% af de danske jøder undgik deportatyske besættelsesregime, og den blev tion. overbragt til troværdige danske politiLangt hovedparten af de jødiske familikere, der gav advarslen videre, og sidst er nåede til Sverige i kraft af hjælp og men ikke mindst kom den i tide. støtte fra andre danskere. Men indsatsen var ikke uplettet. Nogle familier betalte 9 formuer for at blive sejlet til Sverige, og flugten havde både store økonomiske og psykiske omkostninger for de danske jøder, og i 1945, da krigen var forbi, og flygtningene vendte hjem, havde mange mistet deres bolig, ejendele og venner. Hanna Skop Hanna Skops familie var flygtet til Danmark i 1939. De havde oplevet krystalnatten i november 1938 hjemme i Darmstad i Sydtyskland. Hendes far var netop sluppet ud af koncentrationslejren Buchenwald, og familien levede nu som flygtninge i Danmark. Her oplevede de 9. april 1940 og den tyske besættelse. Der blev også banket på den dengang 11-årige Hannas families dør op mod 1. oktober 1943. De skulle væk, lød beskeden. Hanna blev skjult hos veninden Tove, hvor hun natten til den 2. oktober hørte støvletramp i trappeopgangen. De næste dage anede hun ikke, hvad der var blevet af hendes forældre, storebroderen og lillebroderen. ”Efter en uge blev jeg hentet af en vildtfremmed dame, og med hende kørte jeg af sted i taxi. Selv om jeg ikke var ret stor, måtte jeg krybe ned i sædet, så ingen skulle se mine mørke øjne eller mit sorte hår, som var rullet op og skubbet ind under huen. Jeg 7 blev afleveret til en lærerfamilie, og her genså jeg min lillebror”. Midt i oktober blev de to søskende sat i toget til Holbæk med strenge pålæg om ikke at give sig til kende, hvis de mødte moderen og storebroderen i toget. ”Vi fik øje på dem, men gjorde, hvad der blev sagt”. 15. oktober 1943 var en mørk og stormfuld nat. Sejladsen fra Holbæk bød på storm og regn, søsyge og mange stop på vejen af frygt for tyske patruljebåde. Efter 13 timer på det stormpiskede Kattegat, blev familien sat i land i Höganäs og genforenet med faderen. I halvandet år boede familien i Sverige, inden de efter krigens afslutning vendte tilbage til Danmark, hvor Hanna stadig bor. Hun blev uddannet lærer og senere psykolog og har bl.a. været tilknyttet den jødiske skole - Carolineskolen - i Ryparken. Hanna Skop kommer tirsdag den 1. oktober kl. 14,30 og fortæller om det at være dansk jøde i de dramatiske dage i oktober 1943 - for 70 år siden. 10 Kommende arrangementer Den sidste station Fællesgudstjeneste Søndag den 22. september kl. 10,30 holder vi fælles gudstjeneste for Taksigelseskirken og Lundehuskirken i Taksigelseskirken, Jagtvej 165. Ved gudstjenesten vil kirken få overdrage en faksimileudgave af Christian III.s Bibel af Leonore Hansen, barnebarnet til Aksel Jørgensen, som har malet kirkens altertavle. Det er kirkens fødselsdag, og efter gudstjenesten er der kirkefrokost og senere foredrag om Aksel Jørgensen ved tidl. museumsdirektør ved Silkeborg Kunstmuseum, mag.art. Troels Andersen, der har skrevet flere bøger om kunstneren. Der bliver mulighed for kirkebil fra Lundehuskirken. Enhver, der arbejder med ældre, ved at det er svært at flytte på plejehjem. Forstanderparret fra Betaniahjemmet på Frederiksberg, Kirsten og Laust Sørensen viser filmen ”Den sidste station” og fortæller om det, at flytte på plejehjem. I filmen følger vi Alma, Magna og Elisabeth, fra de forlader deres hjem - Elisabeth boede lokalt her på Danstrupvej - og til de er flyttet ind på Betaniahjemmet, hvor de har svært ved at falde til. Filmen tegner et kærligt og ærligt portræt af de 3 kvinder og er en personlig og unik fortælling om at blive for gammel til at klare sig selv - tirsdag den 5. november kl. 14,30. Bibelkredsen vil i efteråret dreje sig om Johannesevangeliet og mødes 4. september, 2. oktober, 30. oktober, 20. november og 12. december alle dage kl. 19,30. Nærmere oplysning hos sognepræst Lars Obel, telef. 6167 3455, [email protected]. 11 Koncert Allehelgen Rune Solvang, pianist og komponist, spiller en solokoncert på kirkens flygel søndag 6. oktober kl. 15. Vi kommer til at høre et særdeles velklingende program med musik af bl.a. Schubert og Liszt, og Rune Solvang vil under koncerten også fortælle lidt om musikken. Rune Solvang har spillet klaver siden femårsalderen, og spiller nu koncerter med primært romantisk og moderne musik, han er uddannet på Det kgl. Danske Musikkonservatorium som pianist i 2006 hos José Ribera, og som komponist i 2008 hos Niels Rosing-Schow. Der er gratis adgang Ved gudstjenesten allehelgens søndag søndag den 3. november kl. 10,30 – vil navnene blive læst på de folkekirkemedlemmer, som vi har mistet siden sidste allehelgen, og som er bisat eller begravet fra Lundehuskirken eller ved en af Lundehuskirkens præster. Julekoncert Søndag 15. december kl. 15 med Kammerkoret Musica og solist Louise Fribo. Nærmere om programmet i næste nummer af Kirkebladet. Gratis adgang 12 Sognenyt Spaghetti med mere Ny kordegn På kirkekontoret er et nyt ansigt - Tanja Rothenborg Scot, hun har allerede været der de sidste måneder. Tanja er kirkebogsfører for både Lundehus og Aldersro sogne, hun sørger for registreringen af fødsler og dødsfald og skriver attester ud. Tanja træffes i Lundehuskirken: mandag kl. 10-13 og igen kl. 15-17 og fredag kl. 10-13 og i Taksigelseskirken, Jagtvej 165 (indgang fra Teglværksgade): tirsdag og onsdag kl. 10-13, torsdag kl. 1013 og igen kl. 15-17. Vi byder Tanja velkommen til arbejdet som kordegn. Kulturklubben viser film hver torsdag kl. 9,30/9,45 - program kan hentes i kirken, Genbrugsen eller ses på hjemmesiden: www.lundehuskirken.dk. Spaghettigudstjenester er et tilbud om en kort gudstjeneste med børnene i centrum. Vi begynder i kirken kl. 17,00 og synger og hører historier fra Bibelen, og bagefter spiser vi sammen. Der er spaghettigudstjenester onsdag den 9. oktober og tirsdag den 12. November. Kom på en mail-liste til spaghettigudstjenester ved at skrive til [email protected] Menighedsrådet holder møder i kirkens konfirmandlokale mandag 23. september, onsdag 30. oktober og mandag 25. november alle dage kl. 19,30. Møderne er offentlige og dagsorden kan hentes på kirkens kontor fredag før mødet. Kom ind - døren er åben få en kop kaffe – den er gratis og der kan købes lidt brød til. Kaffen (og the) er varm kl. 10-12 alle hverdage – mandag til fredag. Der er også mulighed for en snak – og om torsdagen viser vi film Thomas Sandberg sognemedarbejder 13 DET SKER Onsdag 4. september kl. 19,30: Johannesevangeliet, bibelkreds Søndag 22. september kl. 10,30: Fælles gudstjeneste i Taksigelseskirken, kirkefrokost, foredrag Kirkebladet udgives af Menighedsrådet og er Lundehuskirkens hilsen og bindeled til alle i sognet. Samme med dette nummer kommer en opfordring til at støtte udgivelsen af Kirkebladet - giro 700-3803, girokort kan hentes i kirken, eller bidrag kan betales på kirkens kontor. Vi siger tak for ethvert bidrag Nyhedsbrev Få information om kommende arrangementer i kirken tilsendt pr. e-mail. Tilmelding via et link på hjemmesiden: www.lundehuskirke.dk. Torsdag 26. september kl. 16,30: Lokalhistorisk vandring, Bispebjerg Hospital, vi slutter med traktement i kirken. Tirsdag 1. oktober kl. 14,30: Hanna Skop fortæller om sit dramatiske liv Onsdag 2. oktober kl. 19,30: Johannesevangeliet, bibelkreds Søndag 6. oktober kl. 15,00: Koncert med pianisten Rune Solvang Onsdag 9. oktober kl. 17,00: Spaghettiguds-tjeneste, spisning Onsdag 30. oktober kl. 19,30: Johannesevangeliet, bibelkreds Søndag 3. november kl. 10,30: Mindeguds-tjeneste for årets døde Tirsdag 5. november kl. 14,30: ”Den sidste station” - om at flytte på plejehjem, Kirsten og Laust Sørensen Tirsdag 12. november kl. 17,00: Spaghetti-gudstjeneste, spisning Torsdag 14. november kl. 19,30: “Fra mit salmeværksted”, præst og salmedigter Hans Anker Jørgensen Salmer og Sutter Efter efterårsferien går et nyt hold babyrytmik i gang. Børn 0-1 år - og gennem leg, sang og lytning stimuleres barnets udvikling kreativt og musikalsk. Underviser er musikpædagog Sofie Schelde. Pris 400 kr. for 10 gange - nærmere oplysninger og tilmelding hos sognepræst Lars Obel, telef. 6167 3455, [email protected]. Onsdag 20. november kl. 19,30: Johannesevangeliet, bibelkreds Søndag 1. december kl. 10,30: 1. søndag i advent, familiegudstjeneste, lysoptog, kirkefrokost Tirsdag 3. december kl. 14,30: Fortællinger om jul, Hans Chr. Sørensen Torsdag 12. december kl. 19,30: Johannesevangeliet, bibelkreds Søndag 15. december kl. 15,00: Julekoncert med Kammerkoret Musica og Louise Fribo 14 Gudstjenester SEPTEMBER Søndag den 1. (14.s.e.trin.) kl. 10,30: Lars Obel OKTOBER Tirsdag den 1. kl. 16,30: Aftensang Søndag den 8. (15.s.e.trin.) kl. 10,30: Lars Obel høstgudstjeneste Søndag den 6. (19.s.e.trin.) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen Søndag den 15. (16.s.e.trin.) kl. 10,30: Lars Obel Søndag den 22. (17.s.e.trin.) kl. 10,30: fællesgudstjeneste i Taksigelseskirken kirkens fødselsdag kirkefrokost og efterfølgende foredrag om Aksel Jørgensen mulighed for kirkebil Søndag den 29. (18.s.e.trin.) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen velkomstgudstjeneste for de nye konfirmander og deres familier Tirsdag den 5. kl. 16,30: Aftensang Søndag den 10. (24.s.e.trin.) kl. 10,30: Lars Obel Tirsdag den 12. kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, Onsdag den 9. kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, spisning spisning Søndag den 17. (25.s.e.trin.) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen Søndag den 13. (20.s.e.trin.) kl. 10,30: Lars Obel Søndag den 24. (Sidste s. i kirkår) Søndag den 20. (21.s.e.trin.) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen Søndag den 27. (22.s.e.trin.) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen NOVEMBER Søndag den 3. (allehelgen) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen mindegudstjeneste for årets døde Kirkebil Til alle møder og gudstjenester kører kirkebil, den kan bestilles på kirkens kontor senest dagen før - telef. 3920 8797 eller 3929 0078. DECEMBER Søndag den 1. (1.s.i advent) kl. 12,00: Lars Obel og Hans Chr. Sørensen Fødselsdagsog familiegudstjeneste, lysoptog, kirkefrokost Søndag den 8. (2.s.i advent) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen 15 Info om kirken Lundehus Kirke Strødamvej 1 2100 København Ø Tlf. 3920 8797 www.lundehuskirken.dk Menighedsrådets formand: Stig Ekman Emdrup Vænge 184, 2100 København Ø tlf. 3920 3160 [email protected] Kirken er åben for personlig, stille andagt mandag, tirsdag, onsdag og torsdag 9-13, fredag 10-13, mandag tillige 15-17 Menighedsplejen: Hans Chr. Sørensen (formand) giro: 100-24773 KIRKENS PRÆSTER: Hans Chr. Sørensen, [email protected] Danstrupvej 15, 2100 København Ø tlf. 3920 6432. Træffes i reglen mandag, tirsdag, torsdag kl. 10-11, fredag kl. 10,30-11,30 mandag tillige kl. 17-18. i øvrigt efter aftale (onsdag fri) Kasserer for Kirkekredsen: Rita Quist, Tuborgvej 149, 2900 Hellerup, tlf. 3962 6694 Lars Karmark Obel (sp. kbf.) Havsgaardsvej 5, 2900 Hellerup aftale kan træffes på tlf. 6167 3455 [email protected] (mandag fri) Kordegnekontoret: Tanja Rothenborg Scot, [email protected] tlf. 3920 0751 Træffes i Lundehuskirken mandag kl. 10-13 og 15-17 fredag kl. 10-13 Træffes i Taksigelseskirken Jagtvej 165 (indgang fra Teglværksgade) tirsdag, onsdag kl. 10-13 torsdag kl. 10-13 og 15-17 Kirketjener: Lars Fagerström, træffes bedst i kirken kl. 9-11. tlf. 3929 0078 (mandag fri). Organist: Torben Olsen, Mirabellevej 4, 2635 Ishøj, tlf. 4373 7062 (mandag fri) Sognemedarbejder: Thomas Sandberg, træffes bedst mandag-fredag kl. 10-12, telef. 3929 0078 [email protected] UNGDOMSORGANISATIONERNE: KFUM-Spejderne: Jacob S. Pedersen, Langesund 13,4.th 2100 København Ø tlf. 5137 0704 [email protected] FDF K27: Maria Holte Nielsen, Albaniensgade 3, 4.tv. 2300 København S, tlf. 3284 7004 [email protected] Vuggestue/Børnehave (0-7 år) Eventyrlandet, Lundehus afd. Lyngbyvej 180, 2100 København Ø tlf. 3927 7007, afd.leder: Anette Hobolt Hansen www.lundehus.dk; [email protected] Lundehus Kirkeblad: Udgives af Menighedsrådet og redigeres af præsterne og Ebbe Lauridsen giro: 700-3803 Uddeling: KFUM-Spejderne, Lundehus Gruppe. 16 2. pinsedag, den 20. maj, holdt vi gudstjeneste fælles med Taksigelseskirken udendørs i det grønne område ved Lundehuskirken.
© Copyright 2024