KIRKEBLADET - Lundehus Kirke

1
KIRKEBLADET
FARVEL
Forårshilsner
Kirkeblad for Lundehus Sogn nr. 1, 2014
2
Indhold
Afsked
Endnu en epoke i Lundehus sogn er ved at
være slut. Efter mere end 30 år har vores alle
sammens præst Hans Christian valgt at gå på
pension.
Hans Christian har været et omdrejningspunkt i kirken og sognets arbejde, og rigtig
mange har været i kontakt med ham som
præst. Jeg har kendt Hans Christian gennem
mange år, og anser ham for en af mine
venner. Hans Christian vil blive savnet.
Hans Christian fortæller om sit virke her i
bladet. Og det er blevet til mange gode
oplevelser.
Hans Christians sidste gudstjeneste bliver
kristihimmelsfartsdag den 29.maj kl. 10.30,
som jeg vil opfordre jer alle til at komme til.
Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært
ved en reception. Vi vil servere lidt godt til
ganen og beder derfor om tilmelding. Dette
gøres i kirken til sognemedhjælper Thomas
Sandberg.
Det er også her muligt at give et bidrag til
den fællesgave, vi vil give Hans Christian
som tak for de mange års arbejde for sognet.
Jeg vil benytte lejligheden til at sig tak til
Hans Christian for hans arbejde, og ønske
ham et fortsat rigtigt godt liv, og håbe at vi
ser ham fra tid til anden. Held og lykke med
fremtiden.
Stig Ekman, formand
2
Afsked
3
Farvel til Lundehus
Hans Chr. Sørensen går på pension
7
Forårshilsener
9
Kommende arrangementer
11
Koncert med Povl Dissing
og Den Kongelige Livgardes
Messingensemble
11
Sankt Hans
12
Sognenyt
13
Det sker
14
Gudstjenester
15
Info om kirken
16
Digt af Børge E. Christiansen,
foto Poul Andersen
Kirkebladet
udgives af Menighedsrådet og er Lundehuskirkens hilsen og bindeled til alle i
sognet.
Kirkebladet uddeles til alle husstande
uanset skilte med ”nej tak til reklamer”
eller ”nej tak til lokalaviser”. Ønsker man
ikke at modtage bladet, kan det afmeldes
på kirkens kontor.
Tryk:
Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center
3
3
Farvel til Lundehus
Hans Chr. Sørensen går på pension
Da jeg i forbindelse med denne afskedsartikel genså gamle billeder og spurgte min
mangeårige kollega Birte Andersen om at
kigge i sit billedarkiv, så slog det mig, at der
alligevel er gået mange år og sket en del.
Billederne lyver ikke. Jeg var meget yngre
den gang i 1980, hvor jeg blev indsat som
præst i Lundehuskirken. Håret var mørkt og
brillerne store. Livserfaringerne ganske givet
mindre.
Jeg kom fra en stilling i Taksigelseskirken
- dér har jeg så også de seneste år været
præst (nok mere af navn end af gavn). Lundehus Sogn og Aldersro Sogn er nu ét pastorat med tre præster. Og vi har fået lovning
på, at det bliver der ved med at være.
Lundehus Sogn er en slags landsby i
hovedstadens udkant. Der er tydelige sogne-
grænser, men et vældigt ”ingenmandsland”
med S-bane, boldbaner, kolonihaver og for
øjeblikket et større vejbyggeri ind mod resten
af byen, så sognegrænsen overskrides ikke så
let. Det betyder, at sognet må tilbyde mange
forskellige former at være kirke på. Lidt til
alle aldersgrupper selv om tilslutningen er
svindende.
En landsby uden landsbyfunktioner: bogbussen, apoteket, banken, posthuset og
boghandelen er væk. Det var meget af det,
der holdt sammen på området. Nu er der kun
kirken og skolen tilbage - samt 5 supermarkeder, så man kan handle næsten døgnet
rundt. Befolkningssammensætningen har også ændret sig, mange indvandrere har fået
deres hjem i sognet - 50% af sognets beboere
er nu ikke medlem af Folkekirken. Det giver
4
langt færre menneskelige ressourcer for
kirken at være kirke for og med.
Jeg har været så heldig at kende mange af
den generation, der havde været med til at
bygge og opbygge sogn og kirke. Mennesker som huskede og vidste, at det, at der er
en kirke og en menighed, ikke er noget
selvfølgeligt, men noget der kræver en indsats og et engagement - både menneskeligt
og økonomisk. De er nu stort set alle døde,
og den generations indstilling og engagement er forsvundet sammen med dem.
får stadig mindre og mindre plads. Det er
kun at beklage.
Lundehus Sogn har en stærk social profil. I
1959 fik sognet en af de allerførste sognemedhjælpere i landet - Søster Kirsten
Vind fra Skt. Lukasstiftelsen. Jeg fik den
store glæde at arbejde sammen med Søster
Kirsten i rigtigt mange år, til hun gik på
pension i 1995. Hun blev for mig en skattet
samarbejds- og samtalepartner i kraft af sin
indsigt, sin menneskeklogskab og ukuelige
åbenhed over for mennesker, en institution i
sognet med både praktisk hjælp og åbning
af nye livsmuligheder. Hun viste, at der også i overført betydning er højt til loftet i
Lundehuskirken.
Den store skare af frivillige medarbejdere i
kirkens forskellige arbejdsgrene, som jeg
mødte, findes nu næsten kun hos spejdere
og FDF og i genbrugsbutikken, og menighedsrådet og kirkens ansatte bærer den
største del af det øvrige sognearbejde.
Gennem alle årene er det lykkedes at få
engagerede og arbejdsomme folk til at stille
op til menighedsrådet, og jeg har aldrig
oplevet det mindste modsætningsforhold
mellem menighedsråd og præst - noget, som
desværre ses mange andre steder. Også derfor er Lundehus et godt sted at være præst.
Men arbejdet i menighedsrådet bliver som i
det øvrige samfund i stigende grad domineret af et krav om administration og dokumentation, og den frugtbare samtale om
Jeg blev kollega med Birte Andersen, som
kirkens liv og vækst, som vi alle efterlyser, allerede havde været her et par år. Vi kendte
5
hinanden fra universitetet, men havde vel
ikke regnet med, at skulle arbejde sammen
gennem så mange år. Det blev et meget givende og meget tæt samarbejde i over 30 år,
hvor vi supplerede hinanden. Birtes store
kendskab til bl.a. billeder, ikoner, ortodoks
teologi og forskellige former for fortælling
og poesi var til stor inspiration også for mig.
Præstearbejde kan være ensomt, og det er
sjældent med et så tæt samarbejde og gensidig inspiration præster imellem. Mange ting
gjorde vi sammen, og når vi arbejdede
alene, var den anden altid orienteret om,
hvad der foregik. Vi mødtes fast tirsdag formiddag og drøftede arbejdet og udfordringerne i sognet. Ligesom vi har det ugentlige
morgenmøde med hele kirkens faste personale og menighedsrådets kontaktperson.
begyndende med gudstjeneste og så undervisning og samvær frem til omkring kl. 17.
Det har jeg fundet meget givende, og jeg har
også fortsat det, efter Birte gik på pension
for 2½ år siden.
De sidste år sammen havde vi også en udfordring og en fantastisk oplevelse med at
undervise stærkt handicappede unge fra
Skolen i Ryparken - bla. unge med meget
lidt eller slet intet sprog - og så tilrettelægge
en konfirmationsgudstjeneste, som de og
deres familier kunne finde sig hjemme i.
Gennem en del år havde vi rigtigt mange
bisættelser og begravelser, sognet var blevet
udbygget i løbet af en kortere årrække, så
der var nogle år med op mod 180 dødsfald,
dog ikke alle, hvor vi skulle være med. Det
bandt vore kræfter meget, og jeg må indrømme, at vi ikke fik overskud til at tage os
nok af, hvordan man skulle være kirke i sognet, som det blev. Vi fik ikke opdyrket de
nye former og mennesker, der skulle til, når
de gamle forsvandt.
Vores fælles form har altid været dialogens, åbenhedens og spørgsmålets - kristendom er ikke en facitliste, hvor man kan slå
op og få svar, men kristendom er levet liv,
en vej, en måde at spørge og forholde sig til
tilværelsen på.
Vi ville gerne lære vore muslimske naboer
bedre at kende, og for at starte et sted, fik vi
kontakt med Imam Ali-moskeen på Vibevej.
Gennem alle årene har vi også undervist
Vi har været til arrangementer hos hinanden,
konfirmanderne sammen. Mange forskellige og jeg håber venskabsforholdet fortsætter.
unge har vi haft kontakt med - gode hold og
Vi har også en venskabsmeninghed i
mindre gode hold - men opgaven har skær- Malmø - Møllevången-Sofielund Försampet vores gehør og åbenhed over for, hvad
ling, og vi har besøgt hinanden flere gange.
der rører sig hos unge mennesker på overDe har også skiftet præst derovre, men jeg
gangen fra barn til voksen. Vi udarbejdede
tror, at venskabsforholdet kan genoptages,
også en ny form med søndagsundervisning
det er meget givende at se andre måder at
af konfirmander - én søndag om måneden
være kirke på.
6
Der er højt til loftet i Lundehuskirken, og i
2007 tog vi et nyistandsat kirkerum i brug.
Vi fik lyset tilbage, kirken var oprindeligt
bygget af lyse materialer - lyst fyrretræ, men
årene havde gjort træet mørkt og rummet
dunkelt. Lysekronerne blev erstattet af indirekte lys fra spejle i loftet, så rummet fik
sin højde tilbage. Væggene blev hvide, så
taghvælvingen synes at svæve, og vinduespartiet blev ført helt til gulv med smalle
sprosser. Rummet blev vendt, så vi synsmæssigt inddrager kirkehaven og får et altid skiftende alterbillede med træer og himmel. I
kirkehaven står Laila Westergaards store
granitskulptur ”Rosen” - et meget markant
Kristus-symbol.
Jeg har været meget glad for forandringen,
det er et lyst og venligt rum at holde gudstjenester og kirkelige handlinger i - et sted,
der med sin store højde løfter os op og giver
alt det, vi kommer med - vores glæde og
vores sorg - rum.
Der er sket en del fra 80’ernes atomfrygt
over 90’ernes optimisme p.g.a. Murens fald
til det nye årtusindes terror-angst. Det kan
jeg også se, når jeg gennemlæser mine
prædikener. Et eller andet sted er de replikker ind i en konkret tid - men først og fremmest har jeg hele tiden set det som min
opgave, at være med til at give livsmod både
i søndagsgudstjenesten og i de kirkelige
handlinger, som især har været begravelseshandlinger.
For mig er kristendom først og fremmest
livsmod, og det, at tilværelsen ikke for altid
er låst fast. Gud har stadig en fremtid til os.
Der er altid et ”mere end” - mere end det, vi
kan se, mere end det materielle, mere end
frygten.
Afsked med arbejdet som præst ved Lundehuskirken er samtidig afsked med det hus
på Danstrupvej, hvor jeg og min familie har
boet 33 år. Vi har haft et godt liv her, og vi
flytter ikke så langt - til en lejlighed i Hellerup.
Jeg tager afsked - det er vemodigt. Det har
været gode og rige år, og jeg er meget
taknemlig for alt det, jeg har fået i Lundehus.
Min kollega Lars Obel har været her et par
år, han er en god prædikant, og han har
allerede sat nyt i gang med bibelstudiekreds
og Dostojevski-studiekreds og har også fået
genoptaget babysalmesang og er med i Debatkredsen, så jeg ser lyst på fremtiden og
kan overdrage præstearbejdet til ham og til
den efterfølger, der kommer.
Jeg holder afskedsgudstjeneste kristihimmelfartsdag - torsdag den 29. maj - kl. 10,30,
og bagefter er Menighedsrådet vært ved en
reception.
7
Forårshilsener
I forårets lette flakkende lys, hvor alting spirer, bliver grønt, pibler og pipper frem omkring os, er det let at forelske sig på stedet.
Forelske sig i den unge pige eller dreng, genforelske sig i sin kæreste, i børnenes leg,
eller i forårssolen selv, i lyset, luften, blomsterne, den lette vind - foråret løfter os op, så
vi smider vinterens tunge kåbe og hilser naturen velkommen.
Hvem har lyst til at tænke tilbage? Tilbage
gennem mørket og kulden, tilbage til efterårets vemodige farvepragt, som er så ganske særlig, netop fordi den netop smuldrede
mellem hænderne på os: ”Det her er den sidste varme solstråle”, det sidste grønne blad,
det sidste bær, og derfor har det så helt unik
betydning. Og derefter vinterens golde død
og mørke.
Præstens lette opbyggelige ord til efteråret og
vinteren var, at det frø som falder fra blomsten, rummer selve forårets kim - at enhver
afslutning er begyndelsen til noget nyt. Og
det er sandt, men foråret er jo ikke begyndelsen af det samme, ikke den samme
blomst, blot en der ligner, begyndelsen af
noget nyt. Livet og naturen søger aldrig
tilbage mod sig selv, men fremad, mod det
nye, det næste.
På samme måde ligger der i forårets lethed
også en tyngde, for allerede i den lille spire
er kimen til det blad, som snart igen skal falde mod jorden. Der er ikke noget vemodigt i
foråret, for livet er jo kun lige begyndt og
skal folde sig ud - men der er en alvor i det,
for når noget er begyndt, så har det også en
afslutning et sted i fremtiden.
Så afskeden ligger der - enhver begyndelse
er en endnu ikke indtruffet afslutning, ethvert
møde er en endnu ikke afsked. Adskillelse og
afsked er et helt grundlæggende vilkår, som
vi skal komme overens med.
Børneopdragelse handler blandt andet om at
ruste barnet til selvstændigt at kunne tage
afsked med forældrene, og selv at tage afsked med barnet, teenageren, den unge
mand/kvinde. Ja, en af livets måske allerstørste eksistentielle opgaver er at komme til
rette med, at vi en dag skal tage afsked med
det.
8
7
● På fransk er adieu sommetider brugt
som en hilsen, som et ”her står jeg
foran dig”, ”god dag”, ”jeg ser dig”.
For hvis det skal give nogen tryghed
at lægge vores kære i Hans hænder,
så må det være, fordi vi véd det er
det vilkår, som vi altid er fælles om,
at vi er i Guds hænder.
● Som a-Dieu, foran Gud. Vi står
foran Gud i enhver relation, i enhver
situation, i naturen, mellem
mennesker.
Livet er så tvetydigt, enhver glæde rummer
til enhver tid tabets mulighed, enhver kærlighed indeholder sorgens tid, enhver
velkomst er en endnu ikke afsked.
Det er alt sammen rummet i ordet adieu et lille ord, som er brugt på mange sprog, og
for det meste som en kærlig afsked: Adieu,
adieu, min elskede. Ordet er fransk, og er en
forkortelse af a Dieu vous comant (jeg overgiver Dem til Gud (se også Apostlenes
Gerninger 20:32)). Men adieu kan som den
franske filosof Jaques Derrida bemærker det
i sit adieu til Emmanuel Levinas, bruges på
tre måder:
● Som en kærlig afskedshilsen, nogle
gange den evige afsked: ”Jeg giver
dig i Guds hænder”
Det er dette a-Dieu, som er vigtigt her i
foråret, at det er det, der binder det hele sammen. At vi altid, i begyndelser og afslutninger, ved liv og død, glæde og sorg - altid
står i øjeblikket foran Gud, foran den dér
evighed som livet er, midt i al årets og livets
omskiftelighed.
Lars Obel
9
Kommende arrangementer
Københavns Rådhus
Min kinesiske forbindelse
Rådhuset er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, som var inspireret af Rådhuset i Siena,
Italien. Han vandt en konkurrence, og rådhuset blev opført fra 1892 til 1905. Martin Nyrop er også arkitekten bag Bispebjerg
Hospital, som vi besøgte på en lokalhistorisk
vandring i september, og de to bygningsværker har mange fælles træk.
Rådhuset blev indviet den 12. september
1905 og er nationalromantikkens hovedværk
i Danmark.
Bygningsværket danner ramme om Københavns politiske liv, men det er også fra gammel tid borgernes slot, smukt dekoreret, rigt
på historie og seværdigheder.
Vi arrangerer en rundvisning på Rådhuset torsdag den 20. marts. Vi mødes foran Rådhuset kl. 17 - vi kan evt. følges ad fra stoppestedet ved Fakta med linje 14 kl. 16,15.
Efter besøget på Rådhuset vender vi tilbage
til kirken til et aftentraktement.
- Mai Sung fortæller om en rejse fra Buddha
til Kristus:
Vi starter i år 1899 og bevæger os fra det
ældre Canton i Sydkina, nu Guangzhou, til
London Universitet, for derefter at besøge
Tivoli i København år 1900. Herefter går
turen til Berlin i 1910-14 og tager en drejning på Øresundshospitalet i København
1924.
Vi opholder os en rum tid i København, hvor
vi gør holdt ved Sankt Pauls sogn 1947, Holmens Kirke 1960 og Søborg, hvor der skete
noget væsentligt 13. marts 1968.
I årene 1989-2003 bevæger vi os rundt på
Færøernes 18 øer, for at slutte vores rundrejse på Københavns Universitet 2013 og
drikke en kop kaffe/the i Lundehus kirke
tirsdag den 1. april 2014 kl. 14,30 (mødet
er flyttet fra 4. februar).
10
Skærtorsdagsmåltid
Udflugt
Efter gudstjenesten skærtorsdag - den 17.
april kl. 17 - indbyder vi igen til skærtorsdagsmåltid med lammesteg og rødvin. Prisen
er 40 kr.
Tirsdag den 6. maj kl. 10 - først til Køge,
hvor vi besøger Kjøge Miniby. Dernæst
køres til traktørstedet Højeruplund lige ved
Stevns Klint, hvor middagen venter og senere kaffe, inden vi kører hjemad. Takket
være et stort tilskud fra Menighedsrådet er
prisen for køretur, middag og kaffe 250 kr.
Tilmelding og betaling ved eftermiddagsmødet 1. april og herefter hos sognemedarbejder
Thomas Sandberg frem til og med mandag
den 28. april. Der er et begrænset antal pladser.
Opstandelsesliturgi
Påskelørdag vil kirkens klokke ringe 12 slag
ved midnat og forkynde opstandelsen i forbindelse med opstandelsesliturgien, der begynder kl. 23,30 og varer en lille time. Det er
en stemningsfuld oplevelse i stil med den
ortodoxe kirkes påskelørdags midnatsgudstjeneste.
SangCafé
Hos os er der er salmer, musik, bibellæsning,
mørke og lys og Grundtvigs digt: ”I kvæld
blev der banket på Helvedes port”, og kirken
bliver til sidst oplyst af levende lys. Påskelørdag er i år den 19. april.
Torsdag 8. maj kl. 19.30 er der igen åbent i
SangCaféen, hvor der bydes på en række af
kendte danske sange og viser og schlagere.
Dertil et traktement for 40 kr. Aftenen er tilrettelagt af LundehusKoret og Torben Olsen.
11
Koncert
med Povl Dissing og Den Kongelige Livgardes Messingensemble
Søndag den 25. maj kl. 15
Livgardens Messingensemble, der før har gæstet Lundehus Kirke, er CD aktuelle sammen
med den store danske trubadur, Povl Dissing. "Nordisk Musik" hedder CD'en.
Og nordisk musik vil også være temaet til denne koncert.
Repertoiret vil spænde lige fra den skandinaviske folkemusik til nyere komponister.
Povl Dissing vil bidrage med fortolkninger af nogle af de smukkeste Bellman-sange, og
selvfølgelig vil han også synge nogle af de sange, som vi alle kender ham for.
Til koncerten er der gratis adgang.
Sankt Hans
Traditionen tro holder KFUM spejderne, Lundehus Gruppe Skt. Hans Fest ved Lundehus
søen, på hjørnet af Emdrupvej og Tuborgvej - mandag den 23 juni kl. 18–21.
Der vil være musik, tale, salg af burgere, hotdog, øl og vand, kaffe og kage og selvfølgelig
også bål kl. 19.30.
12
Sognenyt
Konfirmation 2015
Der er konfirmation i Lundehus Kirke
søndag den 3. maj 2015. Indskrivning til
konfirmationsforberedelse hos sognepræst
Lars Obel på tlf. 6167 3455 eller
[email protected]. Man kan indskrive sig frem til
31. august.
Konfirmandforberedelsen begynder med
en familiegudstjeneste og efterfølgende
præsentation af forløbet for konfirmander og
forældre onsdag den 24. september kl. 17.
Konfirmandundervisningen ligger på 8. klassetrin.
I sommerperioden
hvor vi bl.a. mangler en præst, må angivelserne
i prædikantlisten bagest i dette blad tages med
forbehold. Der kan ske ændringer - både af
klokkeslæt og prædikant, så følg med på hjemmesiden www.lundehuskirken.dk, i udhængsskabet ved kirken og i dagspressen fx Østerbro
Avis. Når der er gudstjeneste i Lundehuskirken
kl. 9, vil der være mulighed for kirkebil til
gudstjenesten i Taksigelseskirken kl. 10,30.
Menighedsrådet
holder møde i kirkens konfirmandlokale kl.
19,00 - 29. april og 27. maj. Møderne er offentlige, og dagsorden fås på kirkens kontor fra
fredag før mødet.
Kulturklubben
viser film hver torsdag kl. 9,30/9,45 - program
kan hentes i kirken, Genbrugsen eller ses på
hjemmesiden: www.lundehuskirken.dk. Kulturklubben er lukket i juli måned.
Spaghetti med mere
Spaghettigudstjenester er et tilbud om en
kort gudstjeneste med børnene i centrum.
Vi begynder i kirken kl. 17,00 og synger
og hører historier fra Bibelen, og bagefter
spiser vi sammen. Så slipper far og mor
for at købe ind og lave mad. Der er
spaghettigudstjenester tirsdag den 18.
marts og onsdag den 30. april, og vi
serverer ikke altid spaghetti - men maden
er hjemmelavet og så vidt muligt økologisk.
Kom med på en mail-liste med indbydelser til spaghettigudstjenester ved at
skrive til [email protected].
ÅRSMØDET
er i år torsdag den 8. maj kl. 17,00.
Ifølge lovene skal forslag til valg af
bestyrelsesmedlemmer såvel som andre
forslag til behandling på Årsmødet fremsendes inden 1. april.
Følgende afgår efter tur:
Kirkekredsen: Karen Andersen samt revisor.
Lundehus Kirkes Ungdomsgård: Kristina
Hybel og Thomas Kirkeskov (brugerrep.)
samt suppleanter.
Lundehus Kirkes Fond: Erik Berg og
Thomas Kirkeskov (suppleant).
Forslagene skal sendes til formændene
for de respektive organisationer:
13
Kirkekredsen: Hans Chr. Sørensen, Danstrupvej 15, 2100 København Ø.
Ungdomsgården:
Vibeke Felby Madsen, Bækkebo 1 B, 2870
Dyssegård
Fonden: Preben Eerslew, Sjælør Boulevard
109,1. mf. 2500 Valby
Efter Årsmødet serveres et par stykker
smørrebrød - tilmelding på telef. 3929 0078
senest mandag den 5. maj.
Afskedsgudstjeneste
Hans Chr. Sørensen holder afskedsgudstjeneste kristihimmelfartsdag, torsdag den
29. maj kl. 10,30. Gudstjenesten er fælles
med Taksigelseskirken. Efter gudstjenesten
er Menighedsrådet vært ved en reception gerne tilmelding til sognemedarbejder
Thomas Sandberg, telef. 3929 0078,
[email protected]. Han træffes bedst mandag til
fredag kl. 10-12. Der vil også hos Thomas
være mulighed for at indbetale et beløb til
en afskedsgave til Hans Chr. og komme
med på en hilsen og tak fra Lundehus Sogn.
DET SKER
Tirsdag 18. marts kl. 17,00:
Spaghettigudstjeneste, spisning
Onsdag 19. marts kl. 19,00:
Menighedsrådsmøde
Torsdag 20. marts kl. 17,00:
Rundvisning på Rådhuset
mødested foran Rådhuset - traktement ved
hjemkomst i kirken
Tirsdag 1. april kl. 14,30:
”Min kinesiske forbindelse” v. Mai Sung
Torsdag 17. april kl. 17,00:
Skærtorsdagsgudstjeneste, spisning
Lørdag 19. april kl. 23,30:
Opstandelsesliturgi, mørke og lys
Tirsdag 29. april kl. 19,00:
Menighedsrådsmøde
Onsdag 30. april kl. 17,00:
Spaghettigudstjeneste, spisning
Søndag 4. maj kl. 10,30:
Gudstjeneste med konfirmation
Tirsdag 6. maj kl. 10:
Udflugt til Kjøge Miniby og Stevns Klint
(tilmelding senest 28. april)
Torsdag 8. maj kl. 17,00:
Årsmøde med smørrebrød
(tilmelding senest 5. maj)
Torsdag 8. maj kl. 19,30:
SangCafé med traktement til 40 kr.
Søndag 25. maj kl. 15.00
Koncert med Poul Dissing
og Livgardens Messingensemble
Tirsdag 27. maj kl. 19,00:
Menighedsrådsmøde
Torsdag 29. maj kl. 10,30:
Hans Chr. Sørensen, afskedsgudstjeneste,
reception
(gerne tilmelding)
Mandag 23. juni kl. 18-21:
Sankthansaften ved Søen - bål kl.19,30
14
Gudstjenester
MARTS
Søndag 16. (2.s.i fasten)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 27. (1.s.e.påske)
kl. 10,30:
Søndag den 15. (trinitatis)
kl. 10,30: Lars Obel
Tirsdag 18.
kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste
spisning
Onsdag den 30.
kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste
spisning
Søndag den 22. (1.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
Søndag 23. (3.s.i fasten)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
MAJ
Søndag den 4. (2.s.e.påske)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
konfirmation
Søndag 30. (midfaste)
kl. 10,30: Lars Obel
APRIL
Tirsdag 1.
kl. 16,30: Aftensang
Søndag 6. (Mariæ bebudelse)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag 13. (palmesøndag)
kl. 10,30: Birte Andersen
Torsdag 17. (skærtorsdag)
kl. 17,00: Hans Chr. Sørensen
skærtorsdagsmåltid
Søndag den 11. (3.s.e.påske)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Fredag den 16. (bededag)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 18. (4.s.e.påske)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 25. (5.s.e.påske)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Fredag 18. (langfredag)
kl. 10,30: Lars Obel
Torsdag den 29. (himmelfart)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
fælles med Taksigelseskirken
afskedsgudstjeneste
reception
Lørdag 19. (påskelørdag)
kl. 23,30: opstandelsesliturgi
mørke og lys
JUNI
Søndag den 1. (6.s.e.påske)
kl. 10,30: Lars Obel
Søndag 20. (påskedag)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 8. (pinsedag)
kl. 10,30: Lars Obel
Mandag 21. (2.påskedag)
kl. 10,30: Lars Obel
Mandag den 9. (2. pinsedag)
kl. 10,30: Lars Obel
Kirkebil
Til alle møder og gudstjenester kører kirkebil, den kan
bestilles på kirkens kontor senest dagen før - telef. 3920
8797. Lørdag kan besked indtales på telefonsvareren.
Søndag den 29. (2.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
JULI
Søndag den 6. (3.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
Søndag den 13. (4.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
Søndag den 20. (5.s.e.trin.)
kl. 9,00: Lars Petersen
mulighed for kirkebil
til Taksigelseskirken kl. 10,30
Søndag den 27. (6.s.e.trin.)
kl. kl. 9,00: Lars Petersen
mulighed for kirkebil
til Taksigelseskirken kl. 10,30
AUGUST
Søndag den 3. (7.s.e.trin.)
kl. kl. 9,00: Lars Petersen
mulighed for kirkebil
til Taksigelseskirken kl. 10,30
Søndag den 10. (8.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
Søndag den 17. (9.s.e.trin.)
kl. 9,00: Lars Obel
mulighed for kirkebil
til Taksigelseskirken kl. 10,30
Søndag den 24. (10.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
Der kan ske ændringer I prædikantlisten både med tidspunkt
og prædikant.
15
Info om kirken
Lundehus Kirke
Strødamvej 1
2100 København Ø
Tlf. 3920 8797
www.lundehuskirken.dk
Sognemedarbejder:
Thomas Sandberg, træffes bedst
mandag-fredag kl. 10-12, telef. 3929 0078
[email protected]
Kirken er åben for personlig, stille andagt
mandag, tirsdag, onsdag og torsdag 9-13,
fredag 10-13, mandag tillige 15-17
Menighedsrådets formand:
Stig Ekman
Emdrup Vænge 184, 2100 København Ø
tlf. 3920 3160 - [email protected]
KIRKENS PRÆSTER:
Lars Karmark Obel (sp. kbf.)
Havsgaardsvej 5, 2900 Hellerup
aftale kan træffes på tlf. 6167 3455
[email protected] (mandag fri)
Hans Chr. Sørensen, [email protected]
Danstrupvej 15, 2100 København Ø
tlf. 3920 6432 indtil 1. april. Derefter
2943 0806.
Træffes bedst mandag, tirsdag,
torsdag kl. 10-11, fredag kl. 10,30-11,30
mandag tillige kl. 17-18.
i øvrigt efter aftale (onsdag fri)
Kordegnekontoret:
Tanja Rothenborg Scot, [email protected]
tlf. 3918 0751
Træffes i Lundehuskirken
mandag kl. 10-13 og 15-17
fredag kl. 10-13
Træffes i Taksigelseskirken
Jagtvej 165
(indgang fra Teglværksgade)
tirsdag, onsdag kl. 10-13
torsdag kl. 10-13 og 15-17
Kirketjener:
Lars Fagerström,
træffes bedst i kirken kl. 9-11. tel. 3929 0078
(mandag fri).
Organist:
Torben Olsen,
Mirabellevej 4, 2635 Ishøj, tlf. 4373 7062
(mandag fri)
Menighedsplejen:
Hans Chr. Sørensen (formand)
giro: 100-24773
Kasserer for Kirkekredsen:
Rita Quist, Tuborgvej 149,
2900 Hellerup, tlf. 3962 6694
KFUM-Spejderne:
Jacob S. Pedersen, Langesund 13,4.th
2100 København Ø tlf. 5137 0704
[email protected]
FDF K27:
Maria Holte Nielsen, Albaniensgade 3, 4.tv.
2300 København S, tlf. 3284 7004
[email protected]
Vuggestue/Børnehave (0-7 år)
Eventyrlandet, Lundehus afd.
Lyngbyvej 180, 2100 København Ø
tlf. 3927 7007,
afd.leder: Anette Hobolt Hansen
www.lundehus.dk; [email protected]
Lundehus Kirkeblad:
Udgives af Menighedsrådet
og redigeres af præsterne og Ebbe Lauridsen
Uddeling: KFUM-Spejderne,
Lundehus Gruppe.
16
Du bringer trøst, du giver glæder,
når i din varme ind jeg træder.
Du bygger op mit smil igen,
jeg føler, jeg fandt en gammel ven.
Du er her i sommerens grønne pragt,
men også i vinterens hvide dragt.
Jeg hører din klokkes kaldende klang,
og piletræernes vemodige sang.
Du sorgen dulmed’ og sindet letted’,
mod solens lys jeg blikket retted’.
Hvor er du varm, du kirkens hus,
som ligger i de gamle piles sus.
Ja, gid du altid må ligge her
med grønne plæner og parkens træer.
At dine ord bringer fred og lykke
her tæt ved de gamle piles skygge.
Børge E. Christiansen, 1985
foto: Poul Andersen, 2011