Generalforsamling 2013 i Grundejerforeningen Bellevue, Gråsten Formandens beretning Bestyrelses arbejde har igen i år primært handlet om at følge op på og ajourføre de allerede indgåede aftaler vedr. vedligeholdelse af vores græsplæne, parkeringsplads, carporte og beplantning. Jeg vil her nævne de vigtigste af de opgaver, bestyrelsen har arbejdet med i årets løb. 1. Græsplænen Vores aftale om vedligeholdelse af vores græsplæne med Smedegaard haveservice ApS fortsætter. Tilsyneladende er alle tilfredse med arbejdets kvalitet. Der har været nogle spor i plænen efter stilladser, der har været anvendt ved blok 2 og 4. Disse spor er nu repareret og arbejdet betales af blok 2 og 4. Orla Kulby har trukket sig fra udvalget, der tager sig af græsarealer, beplantning og belysning. Bjarne Nilson har overtaget formandsposten for udvalget, men vil gerne have en med, der kan tage sig af belysningen. 2. Carporte Der har været nogle få ruder i nogle redskabsrum, der har været blæst ud. Desuden har der været et problem med et af redskabsrummene, hvor det i vinter sneede ind ved bestemte vindretninger. Begge problemer er udbedret af leverandøren uden beregning. Der er fortsat nogle beslag, som vi selv har påsat, som er for spinkle og derfor ikke kan holde til hård blæst. Orla Kulby er klar over problemet og mener at have en bedre løsning klar inden længe. En nabo har klaget over manglende vedligeholdelse af arealet bag carportene ift. tidligere indgåede aftaler. Det giver mange ukrudtsproblemer for naboen. Vi har lovet hende at renholde vores areal bag carportene. 3. Parkeringspladserne Arbejdet med at male hvide striber om parkeringsbåsene er ikke kommet videre. Kasper mener, at bemalingen holder for kort tid og mener, at man bør undersøge bedre løsninger, f.eks. brænde malingen på. En anden mulighed kunne være at tale med Gråsten Andelsforening, som selv har hvide striber om sine båse ved Bryggen og normalt selv udfører den slags arbejde. Måske kan de stå for bemalingen mod betaling. Vi skal have fundet en formand for udvalget, der tager sig af parkeringspladsen, idet Kasper ikke kan være det, da han ikke længere sidder i grundejerforeningen bestyrelse. 1 www.gfbv.dk Vi har haft et problem med vandafledningsristene langs parkeringspladserne overfor Bryggen. Kommunen reagerede hurtigt på vores henvendelse og reparerede det indenfor kort tid. Problemet med stående vand foran indgangen til blok 2 samt diverse revner og sænkninger af asfalten er forelagt SIB, som er klar over problemet og har foreslået, at man bad om et møde med asfaltleverandøren på Bellevue, hvor man sammen kunne besigtige problemet. SIB har påtaget sig at arrangere mødet, men til dato har dette møde ikke været afholdt. SIB er rykket flere gange telefonisk og pr. mail for at få fremskyndet dette møde, med det har stadig ikke været muligt at få en dato. 4. Brandveje Der har været nedsat en arbejdsgruppe vedr. kontakt til brandmyndighederne for at finde en spiselig løsning på brandvejsafmærkningen. Et forslag til afmærkning med afmærkningspinde (som ved motorvejene) om vinteren har været fremme og senest er der kommet et nyt forslag på bordet fra brandmyndighederne. Forslaget er dog endnu ikke konkretiseret. 5. Afslutning Til sidst vil jeg blot sige tak til bestyrelsen for året der er gået og håber på et godt samarbejde fremover. Retur 2 www.gfbv.dk
© Copyright 2024