Rariteter – rubinerne R haumet-ring med en cushionC sleben rubin på ca. 32.08 carat, fattet i en Chaumet-ring med trapezslebne diamantsidesten. Af Gübelin certificeret som værende ’dueblodsfarvet’, ubehandlet, fra Burma. Ringen var vurderet til 16,5-27,5 millioner kroner, men blev solgt for ca. 37,08 millioner kroner, hvilket er verdensrekorden for en rubin solgt på auktion. Fotograf: Denis Hayoun – Diode SA, Christie’s Images Ltd. 2012 ubinerne En 5.02-carat lilla safir fra Madagaskar (ikke varmebehandlet). En 6.30-carat cushion-sleben safir fra Madagaskar, (ikke varmebehandlet). En 2.50-caratrubin fra Burma (varmebehandlet). En 7.04-carat-safir fra Madagaskar (varmebehandlet). En 3.42-carat pink safir fra Madagaskar (varmebehandlet). En 11.69-carat gul safir fra Sri Lanka (varmebehandlet). Malhotra Inc. – lidenskab og magt, begær og forfængelighed En fin rubin er en sjældenhed – en raritet, hvis værdi findes i kombinationen af skønhed og sjældenhed. Og så holder beskrivelsen af rubiners priser fra det 17. århundrede stadig her i det 21. århundrede: De flotteste og største rubiner sælges for nøjagtig den pris, som sælger udbyder dem til – og nogle gange endda også mere! Tekst: Nina Hald M enneskehedens fascination af ædelsten – det være sig religiøs, æstetisk eller økonomisk – er blandt andet affødt af ønsker om at smykke sig med magt og skønhed. Hvad rubinerne angår, er farven stenenes vigtigste karakteristika; men hvad gør rubinen rød, hvad har rubiner tilfælles med safirer, og hvorfor er rubiner historisk blevet forvekslet med spineller? Korundens kemi Blandt de traditionelle fire ædelsten – diamanter, rubiner, smaragder og safirer – beskrives rubinen som regel som den mest sensuelle. Tragedier, eventyr og fantastiske fortællinger, begær, forundring og mystik omgiver dem som tegn på prestige og magt, skønhedens ikoner og metaforer for alt, hvad der er godt i livet – givet som tegn på kærlighed og hengivenhed. Rubiner og safirer er korunder (Al2O3 – aluminiumoxid). Korund er allokromatisk – helt farveløs i sig selv, men små mængder af for eksempel krom, jern eller titanium giver korunderne farver. Krom (Cr) gør korunder røde, titanium (Ti) og jern (Fe) gør dem blå, jern farver korunder grønne, gullige eller brunlige, krom, titanium og vanadium (V) gør korunder violette og lilla, og jern og vanadium gør dem orange. På nær rød (rubin) kaldes alle korunds farvevariationer for safir. Når ordet safir bruges alene, dækker det altid over blå safirer; er der tale om en anden farvet safir, vil den altid blive ledsaget af en kvalificerende farvebeskrivelse først, for eksempel grøn safir, gul safir, orange safir, lilla safir eller sort safir. 82 Fantastiske farver Ædelsten er i årtusinder blevet tillagt overnaturlige oprindelser og tilskrevet alskens egenskaber. Mange folkeslag troede, at rubinen indeholdt en uudslukkelig flamme i stenens indre, hvilket forklarede den røde farve. Nogle troede, at den indre flamme var så stærk, at den kunne få vand til at koge. I Pegu (i dag Myanmar) troede man, at rubiner havde en vis vækstperiode – de rødeste var modne, mens de blegere var umodne. Rubiner med indeslutninger var overmodne, fordi de havde fået lov til at ligge i jorden for længe. Rubiner blev anset for at være et middel til evig ungdom, hvis rubinen blev gnubbet hen over ansigtet, og ud fra princippet om ’similia similibus curantur’ mente man, at røde sten kunne kurere blødninger fra sår på grund af farvesammenfaldet. I middelalderen mente man, at rubinen kunne skifte farve og derved forudsige ulykke, sygdom eller død for sin ejer, når den blev mørk eller mistede sin glans. Katarina af Aragonien skal have besiddet en rubinring, der advarede hende, når en fare nærmede sig. Rubinen blev lysende brillant igen, når fremtiden så bedre ud. En rubins værdi er primært baseret på dens farve (farvens styrke/intensitet) og klarhed. Vægt spiller også kraftigt ind på en rubins værdi, når en sten når op over 3 carat. Nogle stenhandlere anfører humoristisk, at rubiners og safirers værdi bedømmes på fire parametre: farve, farve, farve og farve! Jo smukkere farve, jo mindre kigger man på de andre faktorer, som sten normalt også bedømmes efter (klarhed, vægt og slib83 Rariteter – rubinerne Lotusblomstens farve Af samtlige farver – blå, pink-orange, pink, orange, gule, gyldne, violette/lilla, grønne, brune, sorte og farveløse – er de kornblomstblå safirer de mest kostbare. Kun den eksotiske pink-orange padparadscha er lige så højt skattet, men de er sjældent over 5 carat. Netop fordi denne specielle pink-orange nuance er så eftertragtet, har den fået sit eget navn – det singalesisk-klingende ord padparadscha, der betyder ’lotusblomstens farve’. Farven er opkaldt efter den orientalske lotusart Nelumbo nucifera; den specielle pink-orange padparadscha-nuance forårsages af krom (Cr), jern (Fe) og vanadium (V). ning). Klart farvede røde rubiner er de mest værdifulde af alle korunder, fordi de er de mest sjældne – den flotteste rubinfarve kaldes dueblod. I rubiner er kromindholdet ca. 1-2,86 %, og krom er også årsagen til den røde fluorescens, der yderligere forstærker indtrykket af farve. Hvis en rubin indeholder spor af jern, lægger det en dæmper på rød fluorescens og derfor også på rubinens farve, som vil fremstå mere mørk og dermed er mindre værdifuld. De mest værdifulde rubiners mættede, dybe, rige, glødende røde farve med et strejf af blåt har tilnavnet dueblod. Som en navnløs burmesisk rubinhandler skal have sagt: ”At bede om at se dueblodsfarvede rubiner er som at bede om at se Guds ansigt.” Andre har tilsluttet sig med følgende ordsprog: ”Det er lige så svært at finde en smuk rubin, som det er at finde ægte kærlighed.” Så mange smukt farvede rubiner er blevet fundet i Burma, at mange stadig kalder stenene burmarubiner, selvom landet i dag faktisk hedder Myanmar. Perfekt dueblodsfarvede rubiner på mere end 8 carat findes på det nærmeste ikke. Ring af sart 18 karat rosaguld med en certificeret ubehandlet padparadscha-safir på 73.98 carat, omgivet af brillanter. Fotograf: Philip Hahn, Gerhard Hahn Pearls Rubinens ’lillesøster’ En oktogonalt slebet, ufattet rød spinel på 74.35 carat. Christie’s Images Ltd. 2012 84 Spinel er et fællesnavn for et antal mineraler af oxidklassen og et specifikt navn for smykkestenen med den kemiske formel MgAl2O4 (magnesiumaluminiumoxid). Rene spineller er farveløse; den røde farve får de fra kromoxid. Spineller kan også være blå, grønne, pink, grålig-lilla, violette, gule, orangegule og sorte. Tidligere blev dybrøde spineller kaldt balasrubiner og rubinspineller, men begge dele virker vildledende og er derfor forkert. Navnet balasrubiner er sandsynligvis blevet udledt af Balascia (eller Badakhshan) i Afghanistan, hvor de første spineller formodes at være blevet fundet. I middelalderen fandt balasrubiner vej til mange kongelige skatkamre, fordi man fejlagtigt troede, de var rubiner. Spineller blev først anerkendt som et selvstændigt mineral for ca. 150 år siden. Det måske mest kendte eksempel er ’The Black Prince’s Ruby’, som i dag pryder forsiden af den engelske ’Imperial State Crown’. ’Rubinen’ er på størrelse med et hønseæg (lidt over 5 cm både i højde og bredde). Dens eksakte vægt er ukendt, idet man ikke tør tage den ud af den historiske guldfatning – den anslåede vægt ligger på ca. 170 carat. Selvom spineller prissættes langt lavere end rubiner, har Den Sorte Prins’ Rubins lange fortid og romantiske engelske kongelige historie, blandt andet foreviget af Shakespeare, gjort den uvurderlig. RaRiteteR – RubineRne Rosa eller rød? En rød spinel på 8.33 carat. Constantin Wild Før 1920 blev både røde og pink korunder kaldt rubiner. Termen ’pink safirer’ blev opfundet i løbet af 1920’erne, fordi handelsfolk mente, at de lettere kunne sælge ’pink safirer’ end ’blege rubiner’. Men hvor går grænsen mellem rubiner og pink safirer? Skæringslinjen er flydende, fordi den er subjektiv – samtidig med at der står tusinder af kroner på spil. Derfor er det blevet foreslået, at man for at komme problemet til livs bør droppe udtrykket pink safir helt og aldeles. Indtil videre eksisterer termen ’pink safirer’ nu stadig i bedste velgående. 1 2 3 1: Øreringe fra Bulgari af 18 karat hvidguld med 40 ovale rubiner (29.4 carat), 28 runde diamanter (i alt 6.3 carat) og 0.15 carat diamanter fattet pavé. Bulgari 2: Harry Winston-ring med en 26.39-carat stjernerubin kaldet ’Star of Bengal’, med baguetteslebne sidediamanter. Certificeret ubehandlet stjernerubin fra Burma. Solgt for ca. 6,05 millioner kroner på en Christie’s Hong Kong-auktion. Christie’s Images Ltd. 2012 3: En løs rubin med flot farve. International Colored Gemstone Association ”Fine rubiner på over 8 carat sælges for uhyrlige summer. Sjældenhed dikterer prisen...” Stjerners slibning Rubin, ’vivid red’, på 20.22 carat, certificeret ubehandlet. Estimeret værdi: 22,5 millioner kroner. Fotograf: Philip Hahn, Gerhard Hahn Pearls NINA HALD rubinsæt tets historie og forandring gennem 200 år muusmann forlag 86 EVENTYRLIGE RUBINER Van Cleef & Arpels, mysteriefattet vinbladklips fra 1951; af platin og guld, med 261 rubiner (i alt 55.99 carat) og 17 diamanter (i alt 1.7 carat). I dag i Van Cleef & Arpels’ egen samling. Van Cleef & Arpels Eventyrlige rubiner. Rubinsættets historie og forandring gennem 200 år Af Nina Hald. 299,95 kroner. Muusmann’ forlag. Udkommer 15. september 2012. Med udgangspunkt i det 200-årige kongelige rubinsæt, som kronprinsesse Mary i dag bærer, har Nina Hald, Luxury Aficionados faste smykkeredaktør, tilføjet nok en titel til sin publikationsliste. I bogen kigger vi med over skuldrene på Marianne Dulong-værkstedets guldsmede og får et privilegeret indblik i, hvordan rubinsættets smykker i løbet af de to seneste år er blevet nænsomt restaureret og forandret. Vi kommer helt tæt på guldsmedehåndværket og fagets traditioner, som har været en del af smykkernes forandring – hvert stadie i processen er blevet foreviget i fantastisk stemningsfulde billeder. Historierne om tilblivelsen af hidtil ukendte smykker i sættet fortælles også, og så kan enhver lære mere om rubiner, safirer og spineller. CFJ Piaget-ring af 18 karat hvidguld sat med 188 brillanter (i alt 1.07 carat), 2 cabochonslebne safirer (i alt ca. 0.43 carat), to pæreformede lilla safirer (i alt ca. 0.48 carat) og en cabochonsleben, oval stjernesafir på 17.44 carat. Piaget naturlig korund findes med indeslutninger i form af langstrakte, ekstremt fine, hårlignende rutilnåle (består af titaniumoxid – tiO2) i tre eller i sjældne tilfælde seks forskellige retninger. Refleksionen af parallelle indeslutninger forårsager et flimrende, silkeagtigt skær. når rutilnålene er ordnet i tre sæt, parallelle med korundens krystalstruktur, og de skærer hinanden i vinkler på 120 grader, fremkommer refleksfænomenet asterisme, en sekstakket stjerne på overfladen af stenen. en sådan ædelsten kaldes en stjernesten, og stjerneeffekterne kaldes generelt asterisme. Stjernesten cabochonslibes som regel (en poleret, hvælvet, buet overflade uden kanter eller facetter på runde eller ovale sten, red.), fordi lyset så reflekteres på en sådan måde, at stjernen ser ud til at vandre hen over stenens overflade, når rubinen drejes i lyset – en optisk effekt, der er blandt naturens mesterværker. Specielt smukke rubiner indbringer summer, der kun overgås af smaragder og intenst farvede diamanter. Rubiner er af samme årsag blevet kaldt investeringssten, fordi de bedste kvaliteter bare stiger i værdi. Fine rubiner på over 8 carat sælges for uhyrlige summer. Sjældenhed dikterer prisen; selv i antikken var rubiner mere kostbare end safirer. i en af Jean-baptiste taverniers (1605-1689) rejsebeskrivelser (fra 1676) beskrev stenkøbmanden rubiners størrelses/ prisforhold: en dueblodsfarvet 1-carat-rubin var 100 livres værd, en 2-carat-rubin 400 livres, en 3-carat-rubin 900 livres, en 4-caratrubin 1.800 livres, og en 5-carat-rubin 2.500 livres – og en 6 carat stor, perfekt rubin blev solgt for ”nøjagtig den pris, som sælger fastsætter”. auktionshuset Christie’s har overvåget prisen på større rubiner siden 1980’erne, og trenden er let at udlede. Prisen på rubiner er kun gået en vej: OP. ––– 87
© Copyright 2024