Bedre veje for motorcyklister
H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - Vejtrafikulykker (HVU) er at få mere viden om trafik- gennemførte I 2008-2009 en dybdeanalyse af 41 ulykker. Den ny viden skal anvendes til at forbedre trafikulykker, hvor motorcyklister var indblandet. I trafiksikkerheden. rapporten peges på nogle særlige træk ved ulykker med motorcykler, og der gives nogle anbefalinger til, hvad HVU består af en tværfaglig gruppe, der foretager der kan gøres for at undgå ulykkerne eller gøre dem dybdeanalyser af hyppige og alvorlige ulykkestyper. mindre alvorlige. Mange af de faktorer, der knytter sig For at få et mere præcist billede af de bagvedliggende til ulykkerne, vedrører motorcyklisten selv, men flere faktorer undersøges de nærmere omstændigheder ved faktorer knytter sig til vejen og dens omgivelser. hver enkelt ulykke. Denne pjece giver et overblik over de faktorer ved vejen HVU’s analyser foretages på baggrund af materiale og dens omgivelser, der er medvirkende til, at ulykkerne fra politi, bilinspektører, vejmyndigheder, sygehuse/ sker, og at de bliver så alvorlige, som de gør. Med skadestuer og retsmedicinske institutter. Materialet pjecen i hånden er det muligt at gennemgå bestemte suppleres med HVU’s egne undersøgelser af de vejstrækninger for at finde ud af, om de rummer særlige implicerede køretøjer og af ulykkesstedet samt risikofaktorer for motorcyklister. Pjecen giver desuden interviews med ulykkens parter og vidner. I specielle nogle forslag til, hvad kommunen som vejmyndighed kan tilfælde interviewes politi, redningsfolk og pårørende. gøre for at eliminere eller mindske disse risikofaktorer. HVU’s viden om konkrete ulykkestyper skal bidrage til, at de ansvarlige institutioner og myndigheder kan forbedre arbejdet med at forebygge trafikulykker. Det er ikke formålet at fastslå skyld i juridisk forstand. HVU har tidligere analyseret og udgivet rapporter om følgende ulykkestyper: • Eneulykker med bilister under 25 år • Ulykker på motorveje • Ulykker med store varebiler • Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister • Krydsulykker mellem cykler og biler • Motorcykelulykker 2 3 Hvor sker ulykkerne? Motorcykelulykker på Vestfyn I gennemsnit sker der hvert år ca. 320 motorcykelulykker med dræbte og/eller tilskadekomne. I næsten hver tiende af alle registrerede trafikulykker er der motorcyklister indblandet. Det er langt mere end man skulle forvente i forhold til motorcyklisternes andel af den samlede trafik, og det er en betydelig stigning i forhold til tidligere. Mange motorcykelulykker sker med mænd, der er på tur i fritiden, og hvor glæden og udfordringen ved kørslen er et formål i sig selv. Det betyder bl.a., at ulykkerne ofte sker på mindre veje med mange kurver og i bakket terræn, der stiller særlige udfordringer til motorcyklisten. Ulykkerne sker ikke sjældent på de »favoritruter«, som motorcyklister selv har været med til at udpege og anbefale til andre - se www.bike.dk . Kortet på modstående side viser hvor mange ulykker, der sker på Vestfyn henholdsvis på »favoritruterne« og uden for ruterne. Hver fjerde motorcykelulykke er en eneulykke. Langt de fleste eneulykker sker, fordi motorcyklisten kører af vejen i en kurve. Motorcyklisten er sårbar i forhold til bilisterne. Han eller hun kastes ofte af motorcyklen og kommer alvorligt til skade ved at ramme træer, skilte, autoværn mv. med høj hastighed. Omkring halvdelen af ulykkerne sker i forbindelse med kryds. Antal ulykker pr. 100 km motorcykelrute 6 -125 3-6 0-3 4 Ulykker udenfor ruterne Ulykker på ruterne 5 Trafiksikkerhedsinspektion Ved trafiksikkerhedsinspektion forstås en systematisk gennemgang af eksisterende veje med henblik på at afdække faktorer ved vejen og dens omgivelser, som kan påvirke trafiksikkerheden negativt. Trafiksikkerhedsinspektionen fokuserer på specifikke problemstillinger eller bestemte typer af ulykker. Denne folder gennemgår de elementer ved vejen og omgivelserne, som især påvirker motorcyklisternes sikkerhed. Når en trafiksikkerhedsinspektion for en bestemt vejstrækning skal gennemføres, er det vigtigt, at man starter med at gennemgå kort og andet materiale, der beskriver vejen. Man skal også studere ulykkestal, data om trafikmængder og hastigheder osv. for at få et samlet overblik over strækningens trafiksikkerhedsmæssige status. Selve besigtigelsen kan med fordel udføres sammen med repræsentanter fra kommunens driftsafdeling og fra en lokal motorcykelorganisation. Strækningen bør gennemkøres i alle retninger. Efter besigtigelsen udarbejdes en kort redegørelse, der beskriver problemer og løsningsmuligheder i forhold til motorcykelsikkerheden på den pågældende strækning. De følgende sider giver et overblik over typiske sikkerhedsproblemer og mulige løsninger, når det gælder sikkerhed for motorcyklister. For de fleste af løsningerne gælder, at de også vil have positiv betydning for andre trafikanters trafiksikkerhed. 6 7 Vejens forløb Motorcyklister vælger ofte mindre, snoede veje i bakket terræn. Her kan de træne deres kørefærdigheder og opnå en særlig køreglæde i et vanskeligt terræn. Kurvekørsel stiller særlige krav til motorcyklisterne, som gerne prøver de fysiske grænser af ved at køre ind i kurverne med relativt høj hastighed. Når motorcyklisten kører ind i en skarp kurve med for høj hastighed, kan han eller hun blive forskrækket, f.eks. hvis der kommer en modkørende. Derfor vil han eller hun i mange tilfælde forsøge at bremse. Ved opbremsningen vil motorcyklen rette sig op fra den naturlige hældning, der er resultatet af at gå ind i en kurve med høj hastighed. Når hældningen bliver mindre, kan motorcyklen ikke dreje så skarpt, som med den oprindelige hældning. Derfor kommer han/hun nemt over i modsatte vejbane eller helt ud i rabatten i kurvens yderside. Bakket terræn giver ofte dårlige oversigtsforhold, især i kombination med for høj hastighed. Derfor kan modkørende blive opdaget for sent til, at en kollision kan undgås. Endelig kan manglende eller utilstrækkelig markering af kurven føre til pludselige manøvrer, hvis motorcyklisten for sent finder ud af at han/hun skal dreje. 8 Løsningsmuligheder: • Skiltning med lokal hastighedsbegrænsning i skarpe kurver og kuperet terræn • Markering af vejforløbet med kørebaneafmærkning, kantpæle, reflekssøm, buskbeplantning el. lign. • Tilstrækkelig sidehældning på vejen • Midterafmærkning, rumleriller - evt. dobbelte spærrelinjer ved bakketoppe • Lokal hastighedsbegrænsning, evt. suppleret med bump før kurven. • Synlig placering af evt. vejvisning 9 Synlighed af kryds og indkørsler Det er vigtigt, at motorcyklisten opdager et kryds, en sidevej eller en indkørsel i god tid. Manglende synlighed af kryds - som følge af en bakketop, en kurve eller beplantning - øger risikoen for, at motorcyklisterne ikke er opmærksomme på krydsende trafik. Dette kan også betyde, at motorcyklisterne ikke er opmærksomme på, at langsomtkørende eller holdende biler på vejen er i gang med en venstresvingsmanøvre. Den hurtigtkørende motorcyklist vil derfor overhale bilisten venstre om med mulighed for påkørsel, hvis bilisten påbegynde sit venstresving. Løsningsmuligheder: • Etablering af venstresvingsbaner på særligt trafikerede strækninger. Det giver motorcyklisten mulighed for at overhale højre om. • Advarselsheller kan overvejes, men de giver til gengæld risiko for påkørsel • Lokal hastighedsbegrænsning ved kryds • Opsætning af tavler (A11 - farligt vejkryds) • Krydsene kan markeres med belysning, rumlestriber, sekundærheller m.v. 10 11 Oversigt i kryds I forbindelse med kurver og kryds kan beplantning reducere oversigtsforholdene, således at motorcyklisten og de andre trafikanter ikke får øje på hinanden i tide. Også vejudstyr kan reducere oversigtsforholdene. Vigtige tavler skal være fuldt synlige for motorcyklisten, men må ikke samtidig reducere oversigtsforholdene. For mange tavler eller andre informationer på samme sted kan både reducere oversigtsforholdene og samtidig betyde, at motorcyklisten og andre trafikanter ikke når at opfatte en vigtig information. Hvis krydsene ikke er udformet hensigtsmæssigt, kan der også være risiko for, at motorcyklisterne kan være »gemt« bag f.eks. holdende biler, skilte eller andet. Løsningsmuligheder: • Beplantning i kryds beskæres, således at der bliver fuld oversigt i alle retninger • Tavler og andet vejudstyr flyttes, således at de både er synlige for alle trafikanter og ikke reducerer trafikanternes oversigtsforhold. • Ved opsætning af supplerende tavler med advarsel til motorcyklister skal fordele og ulemper (påkørselsrisiko) overvejes • Brug og placering af skilte skal overvejes nøje. Også skilte med brudled er et problem for motorcyklister • Etablering af "slips" i forbindelse med højresvingsspor, så motorcyklister ikke bliver skjult bag højresvingende biler 12 13 Faste genstande For motorcyklister udgør alt, hvad der er hårdt og placeret tæt på vejen, en risiko. Dette gælder både i de tilfælde hvor en motorcykel, der kører af vejen rammer genstanden og hvis genstanden rammes af en motorcyklist, der er kastet af motorcyklen. Det gælder f.eks.: • Støjskærme og støttemure • Brosøjler og brovederlag • Stålrør Løsningsmuligheder: • Alle faste genstande bør fjernes eller afskærmes inden for en zone på minimum 6 m målt fra kørebanekanten ved en hastighedsgrænse på 80 km/t. I kurver bør zonen være bredere. • For motorcyklister er tilpasning af genstanden f.eks. med brudled ikke en acceptabel løsning. Derfor skal hastighedsnedsættelser overvejes på steder med faste genstande der ikke kan fjernes eller afskærmes inden for ovenstående zone. • Eventuel afskærmning bør så vidt muligt ikke ske med autoværn, da dette kun giver en begrænset sikkerhedsforbedring for motorcyklister. Autoværn bør derfor undgås, hvis det kan erstattes af andre løsninger. • Autoværn skal placeres længst muligt fra vejen. Stolperne bør polstres og enderne bøjes væk fra vejen eller beskyttes med plader. • Træer og master af træ • Fundamenter, der rager op, brønde mv. • Kantsten og lignende • Betonmaster • Elskabe • Vand - gadekær, søer, regnvandsbassiner mv. • Grøfteafslutninger ved overkørsler (se side 16). Autoværn er et særligt problem for motorcyklister. Motorcyklen kan vælte, kure langs asfalten, ramme stolperne, der bærer autoværnet, eller sidde fast mellem autoværnet og underlaget. 14 15 Skråninger og grøfter Stejle skråninger eller grøfter inden for sikkerhedszonen udgør en særlig risiko for motorcyklister. Det er næsten umuligt for motorcyklisten at genvinde kontrollen over motorcyklen, hvis den kører ud over en faldende skråning eller op ad en stigende skråning. Der er stor risiko for, at motorcyklen vælter, og motorcyklisten kastes af. Hvis den nedadgående skråning er stejlere end 1:3 og den opadgående skråning stejlere end 1:2, udgør de ifølge vejreglerne et generelt problem for trafiksikkerheden. Men for motorcyklisterne er også mindre stejle skråninger et problem. Også grøfter udgør et trafiksikkerhedsproblem. Problemet er større for motorcyklister end for de fleste andre trafikanter. Hvis motorcyklen kører i grøften, er det nærmest umuligt for motorcyklisten at undgå at vælte eller at blive kastet af motorcyklen. Et særligt problem er grøfteafslutningerne i forbindelse med overkørsler. Her vil påkørsel kunne give store skader, især hvis der er placeret en frontmur eller et gitter med skarpe kanter. Løsningsmuligheder: • Etablering af flade skråninger med afrundinger ved top og bund. • Omprofilering af grøfter med fladere skråninger. • Rørlægning af grøfter eller ændring til trug 16 17 Høje kanter Ved høje kanter kan asfalten ligge højere end rabatten, eller omvendt kan rabatten ligge højere end asfalten. Hertil kommer, at der også kan være problemer med en blød rabat. Høje kanter mellem asfaltbelægningen og rabatten, kombineret med bløde rabatter kan betyde, at motorcyklisten bliver overrasket og mister herredømmet over motorcyklen, når den rammer kanten. Løsningsmuligheder: • Jævnlig befæstning af rabatterne med stabilt grus, således at motorcyklister og andre trafikanter får større mulighed for at reagere, hvis de kommer ud i rabatten 18 19 Vejoverfladen Motorcyklisterne er meget afhængige af en jævn friktion på vejen. Hvis friktionen er lav, eller hvis den varierer meget, får motorcyklisterne problemer med at bremse. Det vil ofte gøre dem forskrækkede og føre til ulykker. Varieret friktion kan skyldes: • »Blødende asfalt«, hvor bitumen trænger op til overfladen • Lapper i belægningen eller dårligt belægnings- Løsningsmuligheder: • Jævn friktion på vejoverfladen. Det gælder f.eks. ved lappearbejde og nye belægninger. Der bør ikke skiftes belægningstyper i kurver. • Ved reparationsarbejder i kurver eller kryds bør asfalten fræses eller udskiftes. Overfladen må dog ikke blive så grov, at motorcyklisterne bliver overraskede. • Omhyggelig afmærkning af vejarbejder • Hurtig oprydning efter spildt grus, olie mv. Der bør være særlig opmærksomhed ved f.eks. grusgrave i nærheden af kurver. Når rabatter befæstes med grus, skal det altid udføres med stabilt grus med grundig komprimering. • Ved sideveje og indkørsler bør de første ca. 5 m af sidevejen/indkørslen asfalteres med mulighed for, at vandet kan løbe til siden. arbejde • Langsgående riller i broer • Huller eller revner i belægningen • Ændret vejoverflade i forbindelse med vejarbejde, f.eks. jernplader Disse ændringer i vejoverfladen kan være svære at få øje på for motorcyklisterne. Spildte materialer som jord, grus eller olie kan give glat kørebane og reducere bremsningsmulighederne. Det samme gælder vand og grus, der løber ind på vejen fra sideveje og indkørsler. Især i kurver og andre steder, hvor motorcyklister skal bremse, kan dette føre til ulykker. 20 21 Vil du vide mere? Rapporten om HVU’s dybdeanalyse af motorcykelulykker kan findes på HVU’s hjemmeside: www.hvu.dk. Der er udarbejdet tjeklister, som kan bruges ved en trafiksikkerhedsinspektion for motorcykelulykker på kommuneveje. Tjeklisterne ligger på HVU’s hjemmeside. Rapporten »Bekæmpelse af motorcykelulykker på kommuneveje« udarbejdet af COWI kan findes på HVU’s hjemmeside. Endelig henvises til »Håndbog i trafiksikkerhedsrevision og -inspektion«. Den kan findes på hjemmesiden: www.vejregler.dk under »Auditering«. 22 23 H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Layout: Ole Søndergaard • Tekst COWI A/S •Tryk: Vejdirektoratet • maj 2010 Nærmere oplysninger kan fås hos sekretariatet: HAVARI KO M M ISSION EN FO R V E JTRAFI KU LYKKER c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 DK-1022 København K Telefon: 7244 3204 www.HVU.dk
© Copyright 2024