Bryggeri Skovlyst's nyhedsbrev januar 2012 Staldørssalg den 22. januar kl. 10-15 Vi afholder stalddørssalg søndag den 22. januar kl. 10-15 på parkeringspladsen ved Bryggeri Skovlyst, Skovlystvej 2, 3500 Værløse. Her vil der være gode tilbud på restpartier af flaskeøl, vi sælger til priser, der varmer her i vinterkulden! Køb 1 kasse India Pale Ale (24 stk. x 0,5 l) til kun kr. 324.- inkl. pant Køb 1 kasse Bryggerens Gammeldavs Bock (24 stk. x 0,5 l) til kun kr. 264.- inkl. pant Der sælges kun hele kasser og kun af ovennævnte varianter. Der sælges desuden et begrænset restparti af udgåede varianter samt Julebryg i løssalg. Vi tilbyder også smagsprøver på øltyperne. Tilbuddet gælder kun på dagen og så længe lager haves. KUN kontanter modtages. Du kan hele året benytte dig af vores tilbud 5 flaskeøl til kr. 100.- ex. pant, som købes i baren i restauranten. Dette tilbud gælder alle vores varianter af flaskeøl undtagen Limited edition serien. Hvis du vil have en flyer til at hænge op på kontoret eller give til venner/ familie, klik her Nytårs kur den 14. januar Velkomstdrink fra kl. 17.30, 3-retters menu m/ ølmenu (1 øl/vin 0,25l pr ret) og kaffe Pris pr person kr. 495,- inkl. velkomstdrink, middag, ølmenu, kaffe og musik. The 3 Tops spiller op til dans fra kl. 21-23 Husk bordbestilling på [email protected] eller på telefon 44 98 65 45. Menu Hummerbisque tilberedt med Birkebryg serveret med bagt torsk og lun salat af jordskokker, æble og hummer. Hertil surdejscroutons ************* Oksefilet med kartoffelfondant og stegte svampe. Hertil honningristede persleløg og puré af gulerødder tilsmagt timian. Serveres med trøffelsauce ************* Sprød fragileté i lag med mørk og hvid chokolademousse. Hertil marineret havtorn og champagneskum. Dame aften den 19. januar kl. 18-22 Kom til en hyggelig aften i feminint selskab med øl og mad kun for kvinder Vi byder på en hyggelig og velsmagende aften i Øllets tegn kun for kvinder. Her får du viden om øl og dens vidunderlige verden, af bryggeriets medarbejdere. Der serveres en sprudlende velkomstdrink samt en lækker 3 retters menu med tilhørende øl, mens der under aftenen vil være flere indslag om øl og især om Bryggeri Skovlyst. Der vil være åbent i brygkælderen, så man kan komme helt tæt på brygprocessen og aftenen afsluttes med en quiz, hvor vinderen kan gå hjem med en flot gaveæske. Velkomstdrink serveres fra kl. 18 i baren og arrangementet forventes slut kl. 22. Menu Jomfruhummer cappucino tilberedt med Birkebryg. Serveret med salat af jordskokker, citronverbana og jomfruhummerhaler ****** Kalvefilet serveret med letrøgede kartofler, syrlige beder samt puré af jordskokker og persille. hertil sauce på Lindebryg og hybenrose ****** 3 farvet chokoladeterrin serveret med citronsorbet med tripel Blonde. Hertil mild lakridsskum og blomster Kvinde - kend din øl og tag din veninde, kollega, mor eller søster i hånden - og lad mændene blive hjemme! Pris kr. 495,- inkl. velkomstdrink, middag og tilhørende øl. Booking sker på mail til [email protected] Herre aften den 26. januar kl. 18-22 Kom til en hyggelig aften i maskulint selskab med øl og mad kun for mænd. Her får du viden om øl og dens vidunderlige verden af bryggeriets medarbejdere. Der serveres en sprudlende velkomstdrink samt en rigtig lækker 3 retters herre menu med tilhørende øl, mens der under aftenen vil være flere indslag om øl og især om Bryggeri Skovlyst. Der vil være åbent i brygkælderen, så man kan komme helt tæt på brygprocessen og aftenen afsluttes med en quiz, hvor vinderen kan gå hjem med en flot gaveæske. Lad konen blive hjemme og tag bror, far eller venner/ kolleger under armen til en aften i Øllets tegn!Velkomstdrink serveres fra kl. 18 i baren og arrangementet forventes slut kl. 22. Menu Kalvetatar rørt med Bøgebryg. Serveret med sennepssyltede rodfrugter og rødløg. Hertil smørstegt rugbrød, pocheret æggeblomme og frisk peberrod ****** Steak af velhængt oksehøjreb serveret med store fritter, ristede rodfrugter og bearnaise pisket med I.P.A ****** Lun chokoladebrownie med vaniljeis Pris kr. 495.- inkl. velkomstdrink, middag og tilhørende øl. Booking sker på mail til [email protected] Smartbox gavekort ølsmagning februar/ marts Vores Smartbox rundvisninger med ølsmagning er meget populære og den faste rundvisning den 1. februar samt den ekstra rundvisning den 8. februar er begge udsolgt. Derfor er der kun mulighed for at deltage den 7. marts kl. 18 eller på den ekstra rundvisning den 14. marts kl. 18 På disse 2 rundvisninger kan der, som den sidste mulighed, benyttes gavekort med udløb den 28. februar 2012. Gennem vores samarbejdspartner www.smartbox.dk kan du købe et gavekort til en rundvisning for 2 personer, der afholdes hver første onsdag i måneden kl. 18.00-19.00, hvor der er fælles rundvisning. Gavekortet er også til salg i baren i restauranten, så du kan glæde dine venner og familie med en spændende oplevelse i bryggeriet. Prisen er kr. 299.- og inkluderer 2 personer, rundvisning og ølsmagning af 3 forskellige øltyper og 1 gaveæske med 4 af brygmesterens udvalgte flaskeøl til at tage med hjem per gavekort. Husk efter køb af gavekortet at booke plads på rundvisningen på [email protected] eller på bryggeriets telefon 32 11 00 39. Sæsonøl og Den Gyldne Hane På sæsonøl hanen kan du stadig nyde vores JuleBryg, der er en mørk øl med en fantastisk krydret karakter. Øllet er eftergæret med skovfyr, kanel og nødde sirup, hvilket giver øllet en ganske frisk karakter på trods af den kraftige alkoholprocent på 6.5%. På Den Gyldne Hane findes Skovhuggerens Vinterporter, der varmer godt i kinderne, mens vejret bliver koldere. Skovhuggerens Vinterporter er en robust mørk porter med masser af varme og glød.Vi har brugt rigelige mængder af ”Skovhuggerens” brænderistede chokolade malt, hvilket giver øllet en fornem fylde af kakao, chokolade og karamel. Alkoholstyrke 8.0 % Øllene indgår også i vores almindelige standard tilbud, hvor du kan købe 5 flaskeøl med hjem for kr. 100.- ex. pant. Du kan altid følge med i hvad der kan nydes på fadøls hanerne på vores hjemmeside, klik her Book dit firmaarrangement/julefrokost i foråret 2012 og få 10% rabat Bryggeri Skovlyst introducerer 10% rabat på selskaber for mindst 40 kuverter torsdag og fredag i januar, februar og marts 2012 Tilbuddet forudsætter, at der lejes et selskabslokale i den separate selskabsafdeling. Mail til [email protected] og hør om ledige datoer. Nyt menukort i restauranten Der kan nu nydes en ny a la carte menu i restauranten, se menuen klik her Månedens menu er også ændret, se menuen klik her Husk bordbestilling online på www.bryggeriskovlyst.dk eller på telefon 44 98 65 45. Mangler du spændende underholdning til jeres næste fest? Så få besøg af bryggeriets kompetente medarbejdere med vores komplette pakke indeholdende ølsmagning med ølforedrag, gaveæsker og ølsprogsbog. Arrangementet er en sikker succes og er et godt kulturelt og stemningsfuldt indslag til en firma fest. Arrangementet varer ca. 1,5 time med foredrag og smagning af 5 øl per pers. Deltagerne får en 28 siders ølsprogsbog og en gaveæske med 3 x 0,5 l øl med hjem. Prisen er kr. 4500.- ex. moms for op til 20 pers, herefter kr. 150 pr. pers. Desuden er der ekstra valgmuligheder i form af sandwich, ølglas, ølquiz m.m. Læs mere om arrangementet - klik her Fadøl til jeres næste fest Der er intet så festligt som at skænke og nyde et dejligt koldt glas fadøl til jeres fest eller julefrokost Vi sælger gennem vores samarbejdspartner AKD- Gruppen, frisktappet Skovlyst fadøl til både privat- og erhvervssektoren. Der er altid flere dejlige varianter at vælge imellem f.eks. Birkebryg, Bøgebryg, Ahornbryg m. fl. Leje af anlæg + kulsyre, hvor AKD foretager levering Kr. 590,00 incl. moms Leje af anlæg + kulsyre, hvor I selv henter og bringer Kr. 400,00 incl. moms Leje af dobbeltanlæg + kulsyre hvor AKD foretager levering. Dette gælder også hvis man vælger at hente selv. Kr. 650,00 incl. moms Forbehold for prisændringer. Check priser for fadøl fustager. Fadøl og fadølsanlæg bookes direkte på www.akdfadoel.dk eller på telefon 43 99 11 20. Her kan du også finde en komplet sortimentliste med priser på øltyper.
© Copyright 2024