Se materiale - Elmer & Partnere Elmer & Partnere

E LM ER •
PARTN ERE
ADVOKA T ER
SKJ 8027504
HØRING OM VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN OFFERETS VANSKELIGE VEJ TIL ERSTATNING
FÆLLESSALEN CHRISTIANSBORG
TORSDAG DEN 10. OKTOBER 2013, Kl. 9.00 - 13.00
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
1.
Beskrivelse af problemstillingen ..... " ..".""" .. "" .... .. " """ .. ...... " .. ". ..... ..... .... ..
1-3
2.
Relevante lovbestemmelser m.v ..... ." """ " "." " " " """""""""."""" " "" ..... ..
4 - 12
2.1 Erstatningsansvarslovens § 24 a (børns erstatningsansvar) og§ 24 b (erstatningsansvar for personer med hæmmet psykisk udvikling m.v.) ." """ ".
4-5
2.2 Straffelovens § 244 (vold), § 266 (trusler) og § 119 (vold eller trusler overfor personer, der handler i offentlig tjeneste) """" ". " " ." ........ """" "" " ""."
2.3 Redegørelse fra Rigsadvokaten om, at hensynet bag § 119 særligt er at
yde et særligt værn for personer, der "optræder som repræsentanter
for offentlige myndigheder" ." ........ " ......... " .. " ... "" " ... " ... " ... "" .." .. ". " .. " .."...
6
7-8
2.4 Forsikringsaftalelovens §§ 18 og 19, hvorefter et ansvar også omfatter
forsætlige handlinger udøvet af børn og personer, der mangler evnen til at
handle fornuft:smæssigt..". "" .. " "" " " ...... "" .. " "" .. ". " .... .. .. """".
2.5 Eksempel på, at selskaber kan aftale, at forsætlige handlinger ikke er omfattet af forsikringen " ... " ... ....... " .......... " .. " ." .... " "" .. " ..... .. ...... ......... " . " .. ". ...
9
10
2.6 Eksempler på, at selskaber dækker forsætlige handlinger, når skadevolder
3.
ikke har en privat ansvarsforsikring .. " " """ .. "." ... ... ." ." """ .. " .. " ... .." .. """.
11 - 12
Andet relevant materiale """"" ...." .." """""""""""" ."""""""""""""" "" .
13 - 20
3.1 Svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til Folketingets Retsudvalg af
22. marts 2013, hvoraf fremgår, at en kommune ikke har hjemmel til at
tegne ansvarsforsikring, der dækker erstatningsansvar for bestemte persongrupper uden særlig lovhjemmel ."" """"" """" " "" """. "." "" " " ." "" ... "
13 - 14
3.2 Uddrag af Vejledning nr. 3 til serviceloven, hvoraf fremgår, at handlekommunen bør sikre, at unge anbragte har tegnet ansvarsforsikring ""." " .
15 - 16
3.3 Statistik fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø om fysisk vold og trusler om
4.
vold på arbejdet i 2012." .. " "" " " """""""""""""""""""""""" " " ". """"".
17 - 20
Eksem pier:
21 -
E LM ER •
PA RT N ERE
A D VO KATER
4.1:
Svømmelæreren, der blev skubbet i vandet af en 11 årig pige " " " "." ."""
21
4.2:
Social- og sundhedsassistenten, der fik kastet en kniv i hovedet"""""".
22 - 23
4.3:
Telefontrusler mod en behandler på et misbrugscenter."""""""" """"".
24 - 27
4.4:
Sygeplejersken, der blev truet med et gevær .. """ " " "" """"" """ """ ".".
28 - 29
4.5:
Pædagogmedhjælperen, der blev angrebet af en autist """" "" "".". """
30 - 32
4.6:
Sygeplejersken, der blev sparket i lysken """"."".""""""."""""".""".""
33 - 34
4.7:
Ergoterapeuten, der blev slået ned bagfra """""""""""""" """"" """.""
35 - 37
4.8:
Ergoterapeuten, der blev truet med en køkkenkniv """"""""".""" """"".
38 - 40
4.9:
Læreren, der blev nikket en skalle """"""""""""""""""""""""""""""
41 - 43
4.10: Socialpædagogen, der blev sparket .... """ .... " ... " ..... " .. " .......... "" ....... "."
44 - 46
4.11: Socialpædagogen, der blev slået af en teenager " " """".""" """ """ "" ".
47 - 48
4.12: Socialpædagogen, der var ved at blive kvalt - et eksempel på, at institution/arbejdsplads ikke vil oplyse om ansvarsforsikring""""""""""""""""
49 -
so
4.13 Arbejdsgiver ville ikke oplyse om forsikring og kritiserede, at der blev
skrevet til de skadevoldende demensramte beboere """ """ "" """ """ """
51 - 54
4.14 Socialpædagogen, der blev slået af en autist. Der var ganske vist tegnet
en udvidet erhvervsansvarsforsikring, men - da forsikringen undtog skader forvoldt med forsæt - fik socialpædagogen ingen erstatning "" """""
55 - 59
4.15 Socialpædagogen, der blev truet med en kniv og fik erstatning via en erhvervsansvarsforsikring tegnet af arbejdsgiveren "" """"""""" "" """" .""
4.16 FOA-medlem overfaldet af demensramt beboer. Skaden blev anerkendt
af voldsoffernævnet og hun er tilkendt foreløbigt kr. 160.000 i erstatning ""
60 - 63
64 - 66
ELMER •
PARTNERE
ADVOKA TER
Beskrivelse af problemet
Ansatte, der udsættes for vold på arbejdet, vil som udgangspunkt
ra skaden
anerkendt efter arbejdsskadesikringsloven.
Arbejdsskadesikringsloven dækker imidle1tid ikke alle erstatningsposter,
herunder ikke godtgørelse for svie og sme1te, tabt arbejdsfortjeneste, visse
behandlingsudgifter og i visse tilfælde ikke det fulde erhvervsevnetab.
Forudsætningen for at
ra erstattet disse tabsposter er, at skadevolder ikke
alene er ansvarlig, men tillige har penge til at betale en erstatning enten selv
eller via en ansvarsforsikring.
I meget alvorlige voldssituationer kan der være tale om en ove1trædelse af
straffeloven, og ret til erstatning vil så være omfattet af offererstatningsloven. Som det fremgår af materialesamlingens eksempler under pkt. 4, er det
vanskeligt at
ra Erstatningsnævnet til at anerkende voldsepisoder mod soci-
al- og sundhedspersonale samt indenfor undervisningssektoren.
Den ansatte der udsættes for vold stilles derved væsentligt ringere end hvis
vedkommende havde været udsat for en trafikulykke eller en skade, hvor
andre - eksempelvis arbejdsgiveren - var ansvarlig for den indtrufue skade.
Den ansatte stilles desuden i et etisk dilemma, når han/hun skal tage stilling
til, om der skal anlægges sag mod en borger, der ofte tilhører en udsat og
sårbar gruppe.
Udviklingen tyder på, at der i de senere år har været væsentligt flere af denne type sager. Dette er ikke alene opfattelsen hos de ansatte og arbejdstagerorganisationerne, men også hos Alzheimerforeningen og Foreningen LEV.
Vold mod ansatte medfører erstatningspligt
Vold mod ansatte vil som altovervejende udgangspunkt altid udgøre en
uforsvarlig adfærd, der - hvis der føres sag - vil medføre erstatningspligt for
ELMER •
PARTNERE
A DVOK A TER
den pågældende, hvad enten dette er et barn, en demensramt borger eller i
øvrigt borgere med psykiske funktionsnedsættelser. Man fritages således
ikke for ansvar, selvom man måtte være et barn eller en borger med psykisk
funktionsnedsættelse. Den pågældendes handling er uforsvarlig, hvis den
afviger fra, hvad en fornuftig person på samme alderstrin burde have gjo1i.
Der henvises til materialesamlingens pkt. 2. 1. Således er en elev ansvarlig
for skadegørende handlinger overfor en lærer, jf materialesamlingens pkt.
4.1. Eksemplet vedrører en 11 årig pige, der skubber sin sv01mnelærer i
vandet, hvorved han pådrager sig en alvorlig skade.
Erstatning afhænger af om skadevolder har ansvarsforsikring
Hvis den ansatte har været udsat for vold, skal der formelt anlægges sag
mod skadevolderen, men er der tegnet en ansvarsforsikring for den pågældende, er det reelt forsiluingsselskabet, der vurderer erstatningsansvaret.
Mange ansvarsforsikringer har imidle1tid udtiykkeligt undtaget dækning af
forsætlige skader; også selvom de er begået af børn eller voksne, der mangler evnen til at handle fomuftsmæssigt. Dette kan forsikringsselskaberne gøre jf forsikringsaftalelovens §§ 18 og 19 jf materialesamlingens pkt. 2.4 og
2.5 og eksemplet i pkt. 4.14.
Er der ikke tegnet en ansvarsforsiluing, vil det forhold, at beboeren/den demensramte/barnet/borgeren med psykiske funktionsnedsættelser selv skal
betale erstatningen føre til, at offeret undlader at føre sag mod den person,
man er ansat til at yde støtte og omsorg overfor. Hensynet til borgeren vejer
derfor tungt, når den ansatte overvejer at rejse et erstatningskrav.
Det volder også ofte problemer at fil afklaret om der er en ansvarsforsikring.
Ofte vil arbejdspladsen ilcke oplyse herom. Der henvises til materialesamlingens pkt. 4.12 og 4.13.
2
ELMER •
PARTNERE
ADVO l(ATER
Begrænset mulighed for at tegne erhvervsansvarsforsikring
Hidtil har en del ko1mnuner - og tidligere amter - tegnet forsiluinger for bo tilbud. Forsikringen dækker "subsidiæ1t" og således kun i det tilfælde, hvor
den pågældende borger ikke selv har tegnet en ansvarsforsikring. Et eksempel herpå er medtaget som pkt. 2.6. Her var der tale om en social- og sundhedshjælper på et plejehjem, der blev kradset, slået og spyttet på af en demensramt borger. Da det viste sig, at den pågældende ikke havde en ansvarsforsilaing, dækkede kommunens forsiluing erstatningskravet.
Det fremgår dog aflndemigsministeriets svar til Folketingets Retsudvalg af
22. maits 2013 at : "Kommunen har imidlertid ikke hjemmel i kommu-
nalfuldmagtsregler til at tegne en ansvarsforsikring, der dækker andres
erstatningsansvar" . Der henvises til materialesamlingen pkt. 3.1.
Det må derfor forventes, at problemet med manglende forsilcringsdækning
og denned manglende mulighed for, at ofrene kompenseres, fremover øges,
hvis ikke der etableres en eller flere former for lovregulering.
Det skal herudover bemærkes, at ændringer i loven ikke blot skal tage højde
for, at der tegnes ansvarsforsikringer for eksempelvis borgere på plejehjem
på og botilbud, men tillige for de borgere, der i øvrigt kan tænkes at udøve
vold mod ansatte. Ændringer bør således tage højde for, at også læreren i
eksempel 4.1 og sygeplejersken i eksempel 4.6. kan blive kompenseret, idet
disses ret til erstatning ellers foitsat vil bero på, om der tilfældigvis måtte
være tegnet en ansvarsforsikring, der dækker den enkelte skadevolder.
Hvis denne type sager skal til livs, er der altså behov for en bred løsning.
3
Børns erstatningsansvar rn. v.
§ 24 a
Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter
samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen
nedsættes eller helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af
manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændig·
hederne i øvrigt, derunder navnligt forholdet mellem den skadegørendes
og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan
fås godtgjort hos andre.
Forarbejder
Lovforslaget, FT J994-95, Tillæg A, s. 2517 og 2535-2536
Betænkning nr. 1247/1993 om værgemål, s. 355-357 og 403
2001-loven
Lovforslaget s. 31
Oversigt
1. Indledning
2. Børns erstatningsansvar
3. Lempelse af skadevolders ansvar
4. Egen skyld
1. Indledning
Mens den generelle, erstatningsretlige lempelsesregel siden EAL' s ikrafttræden
er fremgået af§ 24, fandtes der i myndighedslovens§§ 63 og 64 særregler om
lempelse for henholdsvis børn og personer, som mangler evnen til at handle
fornuftsmæssigt.
Med vedtagelsen af lov nr. 389 af 14. juni 1995 ophævedes imidlertid
myndighedsloven, som i det væsentlige afløstes afværgemålsloven. Ved denne
lejlighed blev de regler, som hidtil var fremgået af myndighedslovens§§ 63 og
4
§ 24 b
En person, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling,
forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at
handle fornuftsmæssigt, er erstatningspligtig for skadegørende handlinger
efter samme regler som sjælssunde personer. i;.og kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under hensyn
til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegøreodes og
den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås
godtgjort hos andre.
Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af beruselsesmidler eller på
lignende måde forbi_gående hensat sig i en sindstilstand som ovenfor nævnt,
er lempelse i erstatningsansvaret udelukket.
Forarbejder
Lovforslaget, FT 1994-95, Tillæg A, s. 2517 og 2535-2536
Betænkning nr. 124711993 om værgemål, s. 355-357 og 403
2001-loven
Lovforslaget s. 31.
Oversigt
l. Indledning
2. Det psykiske kriterium
3. LempeJse af ansvaret
4. Misbrug af beruselsesmidler eller lignende.
1. Indledning
Mens den genere1le, erstatningsretlige lempelsesregel siden EAL' s ikrafttræden
er fremgået af§ 24, fandtes der i myndighedslovens§§ 63 og 64 særregler om
JempeJse for henholdsvis børn og personer, som mangler evnen til at handle
fomuftsmæssigt.
5
§ 244 - LBKG 2013-08-22 nr 1028 Straffeloven
Side 1af1
Straffeloven, § 244
§244
Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 266 - LBKG 2013-08-22 nr 1028 Straffeloven
Side 1 af 1
Straffeloven, § 266
§ 266
Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for
eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar
handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 119 - LBKG 2013-08-22 nr 1028 Straffeloven
Side 1 af 1
Straffeloven, § 119
§ 119
Som senest ændret ved: L 2009 1107 §1 stk. 1, nr. 1
I kraft: 2009-12-03
Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at
handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, ~nder udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre
en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at
foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Stk.2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk.
1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart
eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed
eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende
håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten
eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at
foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling.
Stk.3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for
udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på
offentligt sted.
6
\
An~_~gemyndighedens Vidensbase
RI 12-2009 med bilag.pdf
Maj 2009
RIGSADVOKATEN
J.nr. RA-2009-609-0032
Redegørelse for retspraksis i sager
omfattet afstraffelovens§ 119, stk. l, § 121og§247, stk. 2,
og andre sager om trusler og vold, som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv
1. Indledning
Justitsministeriet har ved brev af 14. januar 2009 anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse vedrørende
strafudmålingen i sager om vold, trusler mv" som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv,
både for så vidt angår sager omfattet af straffelovens § 119, § 121 og § 247, stk. 2, og sager, hvor forurettede og forurettedes erhverv ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser.
Udtalelsen ønskes til brug for behandlingen i Folketingets Retsudvalg af forslag til folketingsbeslutning nr. B 28 om bedre rets beskyttelse af ejendomsfunktionærer m.fl. Ifølge dette forslag, der er fremsat af medlemmer af Socialdemokraterne, bør det overvejes, om bl.a. ejendomsfunktionærer på linje
med en række andre personer, som varetager væsentlige samfundsmæssige opgaver, skal være omfattet af den særlige beskyttelse, der følger af straffelovens §§ 119 og 121 om vold mv. mod personer,
som handler i offentlig tjeneste eller hverv.
Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen foretaget en gennemgang af trykt retspraksis gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret vedrørende straffelovens §§ 119, 121 og 247, stk. 2.
Der er endvidere foretaget en gennemgang af nyere, trykt retspraksis vedrørende straffelovens § 244
om vold og § 266 om trusler med henblik på at finde sager, hvor volden eller truslerne har været begrundet i den forurettedes udøvelse af sit erhverv.
Herudover er der foretaget en gennemgang af de redegørelser om strafniveauet i voldssager efter
strafskærpelsen i 2002, som rigsadvokaturen tidligere har udarbejdet. Redegørelserne er udsendt ved
RI 7/2004, RI 25/2005, RI 23/2006 og RI 17/2007.
Endelig har Rigsadvokaten anmodet de enkelte politikredse og statsadvokaterne om at indsende
eventuel nyere, utrykt praksis i sager om vold eller trusler, hvor det fremgår, at voldsudøvelsen mv.
har været begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv, samt andre afgørelser omfattet af de nævnte
bestemmelser, der må anses for at have almen interesse, herunder bl.a. til belysning af afgrænsningen
af den personkreds, der efter retspraksis anses for omfattet af straffelovens § 247, stk. 2.
Ud over en gennemgang af strafudmålingen i sager vedrørende overtrædelse af straffelovens§§ 119,
121 og 247, stk. 2, sager om vold efter straffelovens § 244 og trusler efter § 266, hvor volden eller
truslerne har været begrundet i den forurettedes udøvelse af sit erhverv, indeholder redegørelsen end-
7
RI 12-2009 med bilag.pdf
An, . agernyndighedens Vidensbase
2
videre en kort gennemgang af de persongrupper, som efter retspraksis må anses for omfattet af henholdsvis straffelovens§ 119 og§ 247, stk. 2.
Nedenfor i afsnit 2 redegøres der for straffelovens § 119, herunder for, hvilken personkreds der efter
retspraksis anses for omfattet af bestemmelsen, og for strafudmålingen i sager, hvor den forurettede
har været anset for omfattet af den i bestemmelsen beskyttede personkreds. I afsnit 3 redegøres der for
retspraksis vedrø1ende straffelovens§ 121 og i afsnit 4 for retspraksis efter straffelovens§ 247, stk. 2,
om vold mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er særligt udsat for vold. Endelig er der i
redegørelsens afsnit 5 en gennemgang af sager om vold og trusler, hvor volden eller truslerne har været begrundet i den forurettedes udøvelse af sit erhverv. Afsnit 6 indeholder en sammenfatning og
konklusion.
2. Straffelovens § 119
2.1. Generelt
Straffelovens§ 119 er den første bestemmelse i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod offentlig
myndighed mv. Bestemmelsen er senest blevet ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, hvor strafferammen for overtrædelse af§ 119, stk. 1, blev hævet fra fængsel i 6 år til fængsel i 8 år. Ved lovforslag L 211, der blev fremsat den 29. april 2009, foreslås strafferammen i§ 119, stk. 3, ændret fra 6
måneder til 1 år og 6 måneder med henblik på at skærpe straffen for personer, der lægger hindringer i
vejen for f.eks. politiet og brandvæsenets arbejde.
Straffelovens § 119 har i dag følgende ordlyd:
"§ 119. Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle
i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig
tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller
fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter
trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod
nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse
vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning
af udførelsen aftjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i
at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.
Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 måneder."
Bestemmelsen yder således en særlig strafferetlig beskyttelse for personer, der handler i medfør af offentlig tjeneste eller hverv. Begrundelsen for denne særlige beskyttelse er bl.a" at personer, der optræder som repræsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb og derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold eller trusler, som denne funktion medfører.
Bestemmelsen i straffelovens § 119, stk. 2, supplerer bestemmelsen i stk. 1 og udvider de strafbare
angrebsmidler i forhold til stk. 1, hvorimod den personkreds, der beskyttes, er mere begrænset. Straf-
8
§ 18 - LBKG 2006-10-05 nr 999 Forsikringsaftaleloven
Side 1af1
Forsikringsaftaleloven,§ 18
§ 18
Fremkalder den sikrede forsætligt forsikringsbegivenheden, har han ikke neg t
krav mod selskabet.
e
Stk.2. Har han fremkaldt forsikringsbegivenheden ved en uagtsomhed d
under d~ foreliggende omstændigheder må betegnes som grov, skal d'et ~~der
hensyn til sk~ldgraden og omstændighederne i øvrigt afgøres, om erstatning
skal ydes og I bekræftende fald med hvilket beløb. Ved livsforsikring og
ansvarsforsikring hæfter selskabet dog fuldt ud.
§ 19- LBKG 2006-10-05 nr 999 Forsikringsaftaleloven
Side 1af1
Forsikringsaftaleloven,§ 19
§ 19
Bestemmelserne i § 18 om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar
finder ikke anvendelse, når den sikrede var under 14 år eller på grund af
sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand
har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt. 69)
Stk.2. Det samme gælder, når den handling, hvorved forsikringsbegivenheden
forårsages, foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom under
sådanne omstændigheder, at handlingen må anses som forsvarlig.
Noter
69) Der kan gyldigt træffes bestemmelse om, at selskabets ansvar bortfalder,
når den sikrede hidfører forsikringsbegivenheden i en af de nævnte
utilregnelighedstilstande, men en sådan bestemmelse må overfor lovens
deklaratoriske regel have den tilstrækkelige klarhed, Lyngsø l 133, Jønsson
og Kjærgaard 245, jf. U 1964 786 Ø (to 7-årige d~enges forsætlige
ødelæggelse af bigård dækket under ansvarsforsikringen, idet et generelt holdt
forbehold i policen om, at forsikringen ikke dækkede forsætlige handlinger, ikke
med tilstrækkelig klarhed fraveg§ 19) og U 1966 674 H (en skolebetjent havde i
en sindstilstand, der måtte ligestilles med sindssygdom, begået hærværk på
nogle skoler. Selskabet blev frifundet, da det på en klar og tydelig måde havde
forbeholdt sig ansvarsfrihed i en sådan situation). Andre tilfælde: U 1954 746 H
(en mand fik udbetalt en ulykkeserstatning for hustruen uanset at han havde
dræbt hende og deres 6 børn. Da han var sindssyg i gerningsøjeblikket, lidende
af en psykogen sindssygdom, måtte det antages, at han ved begåelsen af
drabet på grund af sindssygdom havde manglet evnen til at handle
fornuftsmæssigt og da drabet måtte anses for en af forsikringen omfattet
begivenhed, fandtes han i medfør af § 19, stk. 1, at have krav på
forsjkrinQ!?Yd~l!?~D),.
lJ. JØ~?.2~~ J;:!.J~n.JI1.?J).2SlE~l?J$'.~~lJI~;\.:~0!~"~,~~ .~~n.d, ....
9
I
I
orsikrins;en dækker dit ansvar som
.1
rivatperson. Her dækker forsikringen erstatningsansvar
ved person- og tingskade.
7.3.2
Lejer overfor husejere efter lejelovens bestemmelser om
lejerens erstatningspligt. Her dækker forsikringen skade,
der skyldes de installationer som lejeren med udlejerens
godkendelse har foretaget. Forsikringen dækker ikke lejerens ansvar for det lejede i øvrigt.
7.3.3
Ejer eller bruger af heste og andre husdyr til privat brug.
Forsikringen dækker ikke ansvar for skader forvoldt af
hunde. Der skal tegnes en lovpligtig hundeansvarsforsikring.
7.3.4
Som læge, når du yder lægehjælp eller lægelig rådgivning, som ikke er erhvervsmæssig.
7.3.5
Grundejer vedrørende:
- Privat grund og en- og tofamiliehus, hvis huset overvejende anvendes til beboelse, eller du bor i huset, og
der ikke findes bygningsforsikring med en ansvarsdækning i kraft.
- Fritidshus- og grund, hvis der ikke findes bygningsforsikring med en ansvarsdækning i kraft.
Forsikringen dækker dog ikke:
- Ansvar for skader forvoldt af en grundejer i forbindelse
med nedbrydnings- og udgravningsarbejder samt pilotering og lignende. Personskader er dog dækket.
- Ansvar for skader som følge af forurening. Dog er et
s§dant ansvar dækket, hvis skaden er opst§et ved et
enkeltst§ende uheld og ikke er en følge af, at du har
tilsidesat de til enhver tid gældende offentlige regler.
,•
Forureningsansvar, som man ifalder som hus- og grundejer, er ikke omfattet af forsikringen.
7.4 Forsikrin~en dækker ikke ansvar for skade
7.4.1
Forvoldt under udøvelse af tjeneste i' skadelidtes interesse, heller ikke som gæstebud, med mindre skadevolder
har båret sig særligt ubetænksomt ad. Det er uden betydning, om tjenesten er lønnet/ulønnet eller om tjenesten
er foretaget på opfordring eller på eget initiativ.
7.4.8
Sket under benyttelse af et motordrevet køretøj eller et
luftfartøj, herunder radiostyrede modelfly og svævefly,
for hvilke der kan tegnes særskilt ansvarsforsikring.
7.4.3
Efter lov om forældres hæftelse for børns erstatningsansvar, når der er tale om forsætlige handlinger begået af
børn på 14 år eller derover.
Forsikringen dækker dog ansvar for visse motordrevne
køretøjer:
- Skader ved brug af el-scooter, el-kørestol og lignende
med en maks. hastighed på 15 km/t.
Skader ved brug af legetøj med motor-kraft under 5 hk
og for personskader ved brug af gokarts med motorkraft op til 25 hk.
Skader ved brug af haveredskaber på maks. 25 hk.
Skader på selve luftfartøjet, det motordrevne køretøj
eller de øvrige motoriserede ting, når skaden er forvoldt af børn på 14 år eller derunder.
7.4.4
Forvoldt som følge af selvforskyldt beruselse eller selvforskyldt påvirkning af andre rusmidler, og dette uanset
skadevolders sindstilstand.
7.4.9 Ved brug af både
Forsikringen dækker dog ansvar for personskade forvoldt
ved brug af mindre b§de - dog ikke i forbindelse med konkurrencer.
7.4.2
Forvoldt med forsæt, med mindre skadevolderen er under
14 år eller har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt på grund af sin sindstilstand.
J
7.4.5
Der udelukkende støttes på aftaler eller består af rene
formuetab, som ikke er en følge af skade på person eller
ting.
7.4.6
I forbindelse med udøvelse af erhverv eller arbejde, der
kan sidestilles hermed.
r Ved mindre både fo;stå;,- bå;;-; uden motor, windsurfere og kite-
~~~ere samt både, hvis motorkraf~ ikke overstiger 25 ~~-·_ __
Forsikringen dækker dog ansvar for skader p§ ting eller
dyr forvoldt med kanoer, kajakker, robMe og andre Mde
samt wind- og kitesurfere og lignende, hvis længden af
fartøjet ikke overstiger 6 meter. Det er en betingelse, at
fartøjet i skadeøjeblikketikke drives med motor p§ over
25hk.
7.4.7
Sket under jagt, hvor ansvaret er dækket af en jagtforsikring, eller ville være dækket af den sædvanlige lovpligtige
jagtforsikring.
10
J'I
2
ALM. BRAND
Skede • Anavar
Midtetmolen 7
2f00 Køb&nhavn Ø
Telefon
Telefl\lC
35 47 76 80
35 47 113
www.atmbrancl.dk
Elmer & Partnere
C/O Baghuset
Store Kongensgade 23
Skadenummer
Direkte Uf.
1264 København K
E-man
sa
Da det ser ud til, a1 [
I Ø ikke selv havde en ansvarsforsikring, som var I kraft på
uheldstidspunktet, behandler vi sagen over den subsidiære privatansvarsforsikring tegnet for
plejehjemmets beboere af I
l Kommune. På vegne af J
I anerkendes
ansvaret for uheldet
Forinden vi kan tage stilting til, hvilken erstatning dfn klient er berettiget til for sit uheld den 14.
~ henhold til reglerne i Lov om erstatningsansvar, beder vi dig sende
•
•
•
•
•
En dokumenteret erstatningsopgørelse
Kopi at din kltents fulde lægejournal fra 1 år før uheldet og frem til i dag (herunder
dokumentation for sygeperiodens længde)
En kopi af afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen omkring varigt men og
erhvervsevnetab
En kopi at de kommunale akter
Oplysninger omkring din klients erhvervsmæssige situation i dag. Har hun genoptaget
sit arbejde eller arbejder hun indenfor et andet erhverv
Jeg beder dig venligst henvise til skadenummeret, når du sender din besvarelse.
Har du spørgsmåt?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig på telefon 35 47 76 57. Du kan ringe
alfe hverdage meJtem kl. 8.30 til 16.00.
Vi beder dig oplyse sagens skadenummer, når du henvender dig. Skadenummeret står I
brevets øverste højre hjørne.
Med venlig hilsen
Alm. Brand Forsikring AIS
•
t
Alm. Brand /llJS CVA-nr. 7133 35 t7 • liovedkontor: Wdterrnolttl 7 • 2100 København ø. Telefon 35 47 47 41
Alm -~"1SCVA-m.10~Cill40•~~8 ...... NSC\11k>!.81n3S12·~1n,)Ntb--.e-Utogho'monNSCVll.... 6< l4$7 li
/Wi. Br-P~øNSCVll·nt, 1&~G)1$•Alln.ll<løløFonnue"1!4:\'R-nr.27l13 7$25•Al'll. Btarlll.eaØ"OMiC\IR<flt. ,, 7025 ?2
Søren K. Jensen
Fra:
Sendt
Til!
Emne:
ErhvervTekSalg.ArbejdsskadeogAnsvar <[email protected]>
14. september 2012 13:30
Søren K. Jensen
Privatansvar
Hej Søren.
Hermed forsikringsbetingelser på privatansvar. Se afsnit 2 punkt 4.5.
Privatansvar tegnes via erhvervsansvarsforsikringen.
Der indsættes derforfølgende klausul:
Prlvatan svar:
Forsikringen dækker tillige privatansvar for døgnelever samt privatansvar for elever/børn i den tid, de er under
institutionens opsyn, når der ikke er tegnet privat ansvarsforsikring, hvilket der i præmieberegningen er taget højde
for.
Alm. Brands privatansvarsforsikringer nr. 8074 er gældende for dækningen.
Dog er lån, leje mv jf. forsikringsbetingelksernes punkt 4.13 aldrig dækket, - heller ikke 1 måned fra overtagelsen.
Vi følger udviklingen nøje og kan derfor naturligvis ikke garantere,' at betingelser/vilkår ikke ændrer sig i fremtiden.
Med venlig hilsen
Lenette Hye Sørensen
Erhverv Teknik og Salgsstøtte Arbejdsskade og Ansvar Midtermolen 7
2100 København Ø
tlf. 3547 4812
e-mail: [email protected]
Besøg vores hjemmeside: www.almbrand.dk
Vi gør opmærksom på, at denne e-mail er beregnet til den angivne person og kan indeholde fortrolig information,
eventuelt i et password beskyttet bilag. Hvis du ved en fejltagelse modtager e-mailen, beder vi dig venligst
informere afsender om fejlen ved at bruge svar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette e-mailen i dit system uden
at videresende eller kopiere den. E·mailen og eventuelle vedhæftede bilag er os bekendt fri for virus og andre fejl,
men eventuelle password beskyttede bilag behøver ikke at være kontrolleret af Alm. Brand koncernens virusfilter.
Ou skal nøje vurdere, om du har fuld tillid til afsender og i øvrigt forventer at modtage denne e-mail og det password
beskyttede bilag. Du skal inden brug sørge for virustest. Alm. Brand Koncernen påtager sig ikke noget ansvar for tab
og skade, som er opstået i forbindelse med modtagelse og brug af e-mallen og eventuelle bilag.
********************************************************************************
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
********************'************************************************************
12
Retsudvalget 2012·13
REU Atm.del endeligt svar på spørgsmål 617
Offentligt
·-i"
økonomi• og
indenrigsministeriet
:~.~:
Folketingets Retsudvalg
[email protected]
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
dfp&[email protected]
Fax 72 28 24 01
[email protected]
www.oim.dk
Sagsnr.
2013-05932
Doknr.
FolketingetsRetsudvalg har d.28. februar 2013 stiHet følgende spørgsmål nr. 617(alm.
del) til økonrimi- og indenrigsministeren, som herinect besvares. SpØrgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Skaårup (DF).
73619
Dato
22-03-2013
Spørg~mårnr.
61?:
"Ministeren bedes redegøre for, om det er i·stnd med kommunalfuldmagten, hvis en
kommune tegner en kollektiv ansvarsforsikring for skadegørende handlinger i forhold
til eksempelvis borgere (p$}'1cisk udviklingshæmmede), som er visiteret til et tilbud i
henhold til Servicelovens§§ 85, 107 og 108?"
Svar:
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i anledning af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Socialministeriet, som har oplyst, at Socialministeriets lovgivning ikke regulerer
spørgsmålet om, hvorvidt kommuner kan betale erstatning/tegne en ansvarsforsikring
for de i spørgsmålet omhandlede persongruppers skadegørende handlinger.
Spørgsmålet om kommuners mulighed for friv~ligt at udbetale erstatning (det vil sige
uden at det følger af den skrevne lovgivning, og/eller uden at der er afsagt dom herom) er Ikke reguleret i den skrevne lovgivning. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter
almindelige kommunalretnge grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
Efter de nævnte regler antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennytte--kriterium. Dette kriterium indeQærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bredere kreds af
kommunens borgere til gode.
Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan
gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i
varetagelsen af Individuelle Interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltper-
soner.
Endvidere har en kommune efter de ovenfor nævnte grundsætninger en generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Kommunen har således
pligt til at udvise ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender, så der ikke påføres kommunen udgifter, der kunne være undgået
Det antages på den baggrund, at en kommune lovligt kan yde et beløb til en enkeltperson, når dette er begrundet i varetagelsen af hensynet til at begrænse kommunens
udgifter til erstatning, herunder udgifter i forbindelse med geMemførelse af en rets-
sag.
13
Ved udøvelsen af skønnet over, hvornår der med henblik på at begrænse kommunens
udgifter til erstatning bør ydes et beløb til en enkeltperson, må der indrømmes kommunen et vist spillerum, der blandt andet omfatter vurderingen af, hvorvidt kommunen
ved ~n retssag ville blive dømt erstatningsansvarlig. Det må imidlertid på grundlag af
de foreliggende oplysninger i en given sag, for eksempel med støtte i en udtalelse fra
en advokåt herom, med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at kommunen, uden at der er blevet afsagt dom derom, er forpligtet til at udbetale erstatning.
En forsikring, der dækker kommunens erstatningsansvar, må tilsvarende anses for
egnet tn generelt at begrænse kommunens udgifter til erstatning, som kommunen må
anses for forpligtet til at betale, herunder udgifter i forbindelse med en retssag om
kommunens erstatningsansvar. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at en kommune har en lovlig kommunal interesse I at tegne en forsikring, der
dækker kommunens erstatningsansvar.
Kommunen har imidlertid ikke hjemmel i kommunalfuldmagtsregler til at tegne en
svarsforsikring, der dækker andres erstatningsansvar.
an~
Med hensyn til mulighed for at få erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven henviser jeg til min besvarelse af dags dato af udvalgets spØrgsmål nr. 616 (al'!l.del).
.,
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
14
r
n e
2011
Udgivet den 24. februar 2011
15. februar 201 l.
J
Nr. 11.
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier
(Vejledning nr. 3 til serviceloven)
- Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne,
herunder pædagogiske principper (V ej ledning
nr. 8 til seiviceJoven)
'Som noget nyt har vejledningerne til Serviceloven
fået en samlet indholdsfortegnelse, der giver en let
og enkel adgang til både at søge i den enkelte vejledning og på tværs af den samlede serie. På sm.dk
kan den samlede indholdsfortegnelse, der viser indholdet i de 8 vejledninger i serien, downloades.
Ligesom de øvrige vejledninger til serviceloven,
henvender denne vejledning sig primært til kommunale sagsbehandlere.
2. Vejledningerne bliver løbende opdateret, men
det er vigtigt at være opmærksom på, om der er sket
ændringer af eksempelvis lovgivning og Ankestyrelsen praksis, der endnu ikke er afspejlet i vejled·
ningen.
Det vil fremgå af Socialministeriets hjemmeside
www.sm.dk eller på Retsinfonnations hjemmeside
www.retsinfonnation.dk, om der er sket ændringer
af lovgivningen, og om der er udarbejdet nye og
opdaterede vejledninger.
Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på,
om Ankestyrelsen har truffet nye afgørelser på området eller ændret praksis. Ankestyrelsens afgørelser kan findes på www.ast.dk.
1. Vejledningen omhandler seIVicelovens regler
om særlig støtte til børn og unge og deres familier,
herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt udsatte børn, unge og familier. I vejledningen behandles både reglerne for
iværksættelse afhjælp og foranstaltninger på frivilligt grundlag og tvangsmæssige foranstaltninger.
Endvidere behandles reglerne om tildeling af handicapkompenserende ydelser til børn og unge med
nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Vejledningen har virkning fra den 1. januar 2011
og erstatter vejledning nr. 99 af 5. december 2006
om særlig støtte til børn og unge og deres familier.
Vejledningen indgår som en del af en samlet fremstilling af Socialministeriets vejledning til lov om
social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, også kaldet serviceloven. Til serviceloven foreligger følgende vejledninger:
- Vejledning om servicelovens fonnål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til
seIViceloven)
- Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven
(Vejledning nr. 2 til serviceloven)
-~ Vejledning om særlig støtte til børn og unge og
deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)
- Vejledning om bo tilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, seIViceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven)
Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven)
Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven)
- Vejledning om borgerstyret personlig assistance
(Vejledning nr. 7 til serviceloven)
Hvem yder vejledning?
I forho1d til vejledning og spørgsmål vedrørende
servicelovens regler er det som udgangspunkt
kommunerne, der yder vejledning over for borgerne. Medarbejdere i kommunerne kan søge generel vejledning hos det sociale nævn. Medarbejdere i de sociale nævn kan søge vejledning hos
A0003722
Socialmin,j.nr. 2010-3605
15
15. februar 2011
206
skelJigt omfang og forskellige kombinationer indgår i døgnopholdet.
Nr. 11.
det generelt barnets eller den unges handlekommune, der bærer ansvaret for forholdene under anbringelsen, herunder forsikringsdækningen. Hvis det
skønnes hensigtsmæssigt at tegne en forsikring, er
det handlekommunen, der sørger for det i kraft af,
at den indgår aftalen med en plejefamilie, opholdssted eller døgninstitution i forhold til det konkrete
barn eller den unge.
For børns og unges uagtsomme skadevoldende
adfærd bør der tegnes ansvarsforsikring, med mindre de er dækket af forældrenes ansvarsforsikring.
Der kan desuden peges på muligheden for at tegne
ansvarsforsikring for ledere og de øvrige medarbejderes erstatningsansvar for uagtsom skadevoldende
adfærd.
Der kan normalt ikke tegnes forsikring, der dækker skader forvoldt af et anbragt barn eller en ung
på plejefamiliens ejendom eller indbo> da barnet eller den unge indgår i husstanden.
Da det er disse skader, der giver de største problemer i praksis, vil det være hensigtsmæssigt, at
den anbringende kommune og plejefamilien ved
indgåelse af aftalen om plejeforholdet bliver enige
om nogle retningslinjer for, hvornår skaden må bæres af plejefamilien, og hvornår det er billigst for
kommunen eventuelt at erstatte skaden helt eller
delvist.
Plejefamiliens (eller eventuelt de biologiske forældres) familieforsikring (indbo- og ansvarsforsikring) dækker ansvar for personskader forvoldt af et
plejebarn på plejefamilien og dækker normalt også
skader på personer uden for plejefamilien og deres
ejendele, men plejefamilien og kommunen bør inden modtagelsen sikre sig, at det er tilfældet.
Der kan i denne forbindelse henvises til, at KL og
KommWlernes gensidige forsikringsselskab har
indgået en aftale om forsikringen for plejefamilier
og opholdssteder. Aftalen om forsikring er nærmere
beskrevet i den vejledning om opholdsbetaling m.v.
for formidlet døgnophold, som KL har udsendt.
512. Børn og unge, der er anbragt på opholdssteder efter servicelovens § 142, stk. 7, og på døgninstitutioner efter servicelovens § 67, er omfattet af
arbejdsskadesikringsloven. Hvis barnet eller den
unge bor på et opholdsted eller en døgninstitution,
skal institutionen tegne en arbejdsskadeforsikring,
der dækker personskader, som de anbragte børn el-
Særligt om hjælpemidler til børn og unge med
funktionsnedsæ11else
510. Kommunalbestyrelsen afholder endeligt ud-
gifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens
§ 112, stk. 1, og§ 113, stk. 1, medmindre ydelserne
er indeholdt i døgnopholdet.
Hjælpemidler, der ikke er personlige, kan være
indeholdt i døgnopholdet, men det forudsætter, at
det er særligt besluttet i forbindelse med visitationen, at hjælpemidlerne fremover skal indgå i det
inventar, der hører til anbringelsesstedet.
Hjælpemidler, der er personlige, er uden for rammerne (i servicelovens§ 55) for døgnopholdet. '
Om et hjælpemiddel er personligt, vil bero på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Grænsedragningen er belyst ved en række Sociale Meddelelser, der er gengivet i Ankestyrelsens praksisoversigt om afgørelser truffet efter serviceloven
under § 112. Afgørelserne, hvoraf kan nævnes
0-54-97 om hjælp til ortopædisk fodtøj som personligt hjælpemiddel og 0-52-96 om ståredskaber
som inventar, der hører til anbringelsesstedet, står
anført i afsnittet om institutionsudgift/personligt
hjælpemiddel.
Der henvises vedrørende afgrænsningen mellem
inventar, der hører til anbringelsesstedet og personlige hjælpemidler til § 8 i bekendtgørelse om hjælp
til anskaffelse afhjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven samt til Socialministeriets vejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler, boligindretning
m.v.
Et særligt personligt hjælpemiddel, ydet efter servicelovens § 112, stk. 3, vil dog altid være at betragte som et personligt hjælpemiddel.
Spørgsmålet om, hvornår et hjælpemiddel har karakter af et særligt personligt hjælpemiddel er også
behandlet i vejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler,
boligindretning m.v.
Erstatning ogforsikring
511. Børnene og de unge er erstatningsansvarlige
for skadevoldende adfærd efter dansk rets almindelige regler. Når et barn eller en ung er anbragt, er
r
16
Fysisk vold og trusler om vold
16.300 beskæftigede har udfyldt spørgeskemaet
'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012'. Her er en
gennemgang af resultaterne fra besvarelser om
fysisk vold og trusler om vold
Deltagerne har i to separate spørgsmål angivet, om de har været udsat for vold
eller trusler om vold.
Hovedkonklusioner
•
•
6 % har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 mc'.lneder.
9 % har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de
sidste 12 måneder.
Jobgrupper
•
•
I følgende jobgrupper rapporterer Aere end gennemsnittet, at de har
været udsat for fysisk vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder:
Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, specialpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede,
SOSU'er, portører, politi- og fængselsbetjente samt skolelærere.
I følgende jobgrupper rapporterer Aere end gennemsnittet, at de har
været udsat for trusler om vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder: Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, specialpædagoger, læger, socialrådgivere, SOSU'er, portører, brandmænd, reddere
og sikkerhedsvagter samt politi- og fængselsbetjente.
>
DET NATIONALE
FORSKNINGSCEt~TER
FOR ARBEJDSMILJØ
ARBEJDSMILJØ
OG HELBRED
I DANMARK
2012-2020
17
>
Køn
•
Flere kvinder end mænd svarer, at de har været udsat for fysisk vold og
trusler om vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder.
Kort om fysisk vold og trusler om vold
Når man arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for, at
man bliver udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold på sin arbejdsplads.
Det er oftest brugere (patienter, klienter, kunder eller elever/studerende), som
udsætter medarbejderne for fysisk vold eller trusler om vold. Det kan hænge
sammen med, at nogle brugere er demente eller har andre psykiske lidelser,
og at de let bliver vrede i situationer, hvor de fx ikke føler sig forstået. Om man
som medarbejder bliver udsat for fysisk vold eller trusler om vold, hænger også
sammen med, hvor meget tid man tilbringer sammen med brugere, og hvor gode
muligheder man har for at forebygge forskellige hverdagskonflikter med brugerne. At blive udsat for fysisk vold og trusler om vold er derfor et vilkår i nogle
job. Man er derfor også nødt til at overveje, hvordan man forholder sig til det.
Spørgsmål om fysisk vold og trusler om vold
I 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012' indgik to spørgsmål om vold. Et
spørgsmål om fysisk vold på arbejdspladsen og et spørgsmål om trusler om vold
på arbejdspladsen. Spørgsmålene lød:
•
•
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din
arbejdsplads?
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold
på din arbejdsplads?
Svarkategorierne var 'Nej, aldrig', 'Ja, sjældnere', Ja, månedligt', 'Ja, ugentligt' og
'Ja, dagligt'.
Resultaterne er opgjort som procentdel der har svaret ja til at have været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder, uanset
hvor ofte volden er forekommet inden for denne periode. Det samme gælder for
spørgsmålet om trusler om fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12
måneder.
Svarene fordelte sig på følgende måde:
Vold
Antal
Procent af deltagerne
Ja, dagligt
19
0,12
Ja, ugentligt
90
0,58
Ja, månedligt
129
0,83
Ja, sjældnere
658
4,22
Nej, aldrig
14.678
94,25
>
ARBEJDSMILJØ OG HELBRED I DANMARK 2012
18
2
>
Trusler om vold
Antal
Procent af deltagerne
Ja, dagligt
32
0,21
Ja, ugentligt
114
0,73
Ja, månedligt
197
1,26
Ja, sjældnere
1.025
6,58
Nej, aldrig
14.214
91,22
I alle andre tabeller og figurer på hjemmesiden er vist den andel, som har svaret
'ja', og der er ikke skelnet mellem hvor hyppigt det fremkommer.
Resultater om fysisk vold og trusler om vold
For alle resultater gælder, at der er taget hensyn til den statistiske usikkerhed.
Jobgrupper
I følgende jobgrupper rapporterer Aere end gennemsnittet , at de har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Specialpædagoger
SOSU'er
Politi og fængselsarbejde
Portører mA.
Pædagoger
Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Pædagogmedhjælpere
Skolelærere
Fysio- og ergoterapeuter
Sygeplejersker.
Se svarene om fysisk vold på arbejdspladsen fordelt på jobgrupper.
I følgende jobgrupper rapporterer Aere end gennemsnittet, at de har været udsat
for trusler om vold på arbejdspladsen:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Politi og fængselsarbejde
Specialpædagoger
SOSU'er
Socialrådgivere
Fysio- og ergoterapeuter
Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
Portører mA .
Sygeplejersker
Passagerservicemedarbejdere
Pædagoger
Skolelærere
Læger
Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede .
Se svarene om trusler om vold på arbejdspladsen fordelt på jobgrupper.
>
ARBEJDSMILJØ OG HELBRED I DANMARK 2012
19
3
>
Alder og køn
• Flere kvinder end mænd svarer, at de har været udsat for fysisk vold
på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder (Kvinder 8 %; mænd
4 %).
• Flere kvinder end mænd svarer, at de har været udsat for trusler om
vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder (Kvinder 11 %;
mænd 7 %).
Se deltagernes svar om fysisk vold fordelt på alder og køn.
Se deltagernes svar om trusler om vold fordelt på alder og køn.
Læs mere
Temaet 'Vold på arbejdspladsen' på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.
'Værktøjskasse om forebyggelse af trusler og vold' udgivet af BAR Service- og
Tjenesteydelser.
ARBEJDSMILJØ OG HELBRED I DANMARK 2012
20
4
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Svømmelæreren, der blev skubbet i vandet af en 11 årig pige
L var ansat som lærer på en skole, hvor han blandt andet underviste i svømning. Sidste skoledag inden
sommerferien i 2006 havde han givet eleverne lov til at lege i vandet. Nogle elever ville skubbe L i vandet. En af eleverne, en pige på 11 år, forlod vandet og skubbede L mod bassinkanten, hvorved han fik
overbalance og faldt i vandet med hovedet først i bassinets lave ende. L slog hovedet mod bunden og
pådrog sig ved hændelsen hjernerystelse og intrakranielle skader samt beskadigelse af nakke og ryghvirvler.
Ulykken blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der anerkendte ulykken som en arbejdsskade og vurderede at L havde et varigt men på 20 % og at han var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne
på 50 %. Erhvervsevnetabet blev efterfølgende fastsat til mindre end 15 %, idet han var tilkendt fleksjob.
Elevens forældre afviste at anmelde ulykken til forsikringsselskabet, idet de mente, at datteren 'fik lov"
til at skubbe [L] i vandet og at [L] "valgte selv at springe på hovedet i den lave ende'~
Det lykkedes under trussel om stævning at få anmeldt skaden til ansvarsforsikringsselskabet, og da der ·
således var forsikringsdækning, blev der anlagt retssag.
Episoden var overværet af to kollegaer, der havde forklaret, at de havde indskærpet overfor eleverne,
at lærerne ikke ville skubbes i vandet. Endvidere fremgår om hændelsen, at den skadevoldende elev
gik op af bassinet hen mod L og skubbede til ham for at få ham i vandet, og at L blev "skubbets§ meget, at han mister balancen og ryger i vandet'~
Retten i Holbæk vurderede, at den 11-årige pige, var erstatningsansvarlig for den skade som L pådrog
sig, da han blev skubbet i vandet.
21
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Social- og sundhedsassistenten, der fik kastet en kniv i hovedet
S arbejdede som social- og sundhedsassistent på et plejecenter. I forbindelse med et måltid var hun i færd med at hjælpe en beboer til rette ved spisebordet i dagligstuen. En anden kvindelig beboer blev samtidig aggressiv overfor S og kastede først en bordkniv efter S, der ramte hende i
hovedet og dernæst en tallerken, der blev knust mod gulvet, hvorved S fik skarpe splinter i venstre fod.
S forsøgte herefter at komme væk fra dagligstuen, men den aggressive kvindelige beboer greb fat i
hende og holdt fast, men hun truede S med en kaffekop, som den aggressive kvindelige beboer holdt i
sin hånd. S råbte efter hjælp, og der kom kollega til og fik stoppet den voldelige episode.
Voldsepisoden blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Erstatningsnævnet. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte overfaldet som en arbejdsskadeskade og vurderede, at S havde et varigt men på 10 %.
Erstatningsnævnet fandt ikke overfaldet omfattet af straffeloven, hvorfor S ikke kunne få erstatning for
de midlertidige følger, herunder godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Erstatningsnævnet anførte følgende:
'Nævnet har lagt vægt på [S}s beskrivelse af hændelsesforløbet, hvoraf det fremgår, at [SJ kom til skade i forbindelse med, at en beboer kaster en frokosttallerken
og en kniv efter [Sj. Kniven rammer [SJ i hovedet, hvorved hun får en bule. Tallerknen splintres mod gulvet, og [SJ bliver ramt af splinterne. Da [SJ forsøger at
komme væly vrikker hun om på foden. Efter at [SJ spørger ind til beboerens adfærd, truer beboeren [SJ med at kaste en kop i hovedet på hende'~
Erstatningsnævnets begrundelse for, at S's tilskadekomst ikke skete ved en overtrædelse af straffeloven er, at beboeren, der overfaldt hende, tidligere har optrådt voldeligt, og at S's arbejdsgiver ikke har
politianmeldt episoden. Erstatningsnævnet finder, at der er tale om en "optrappet pædagogisk konflikt"
og ikke en episode, hvor straffeloven er overtrådt.
Elmer & Partnere har udtaget stævning mod Erstatningsnævnet med henblik på at få overfaldet anerkendt som omfattet af offererstatningsloven. Sagen skal hovedforhandles den 2. september 2013.
22
.
~
Erstatningsnævnet
ClvUstyrdsen
Adelgade 11-13
1304 København K.
Tlf.: (+4S) 33 92 33 34
Fax: (+45) 33 20 4S OS
Epost:1post@erstatningsmu::vnet.dk
FOA V" J
I~
Dato:
Att.:
Christian Xs vej 56 • 58
f 7 AU6. 2012
J.nr.:
12-520-22229
Sagsbeb.: A$
8260Viby J
Deres j.nr.12136250 ~
Deres medlem har søgt om erstatning som følge afhændelsen den 29-09-2010.
gav
Ved brev af26-06-2012
Erstatningsnævnet Dem lejlighed til at udtale Dem i aruedning af
brevet og det fremsendte materiale. Nævnet har ikke hørt fra Dem i den anledning.
Erstatningsnævnet har besluttet at afslå Deres medlems ansøgning.
Nævnets afslag skyldes, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan antages~ at skaden er sket ved
en overtrædelse af straffeloven.
Nævnet har lagt vægt på Deres medlems beskrivelse af hændelsesforløbett hvoraf det fremgår, at
Deres medlem kom til skade i forbindelse med, at en beboer kaster en frokosttallerken og en kniv
efter Deres medlem. Kniven rammer Deres medlem i hovede~ hvorved hun får en bule. Tallerknen splintres mod gulvet, og Deres medlem bliver ramt af splinterne. Da deres medlem forsøger
at komme væk, vrikker hun om på foden. Efter at Deres medlem spørger ind til beboerens adfærd,
truer beboeren Deres medlem med at kaste en kop i hovedet på hende.
Nævnet har endvidere lagt vægt på Deres tidligere arbejdsgivers svar i spørgeskema fra Arbejdsskadestyrelsen af 23-02~2011, hvoraf det fremgår, at beboeren af Deres medlem tidligere er kendt
for sin voldelige og truende adfærd.
Nævnet har slutteligt lagt vægt på notat fra Aarhus Kommune af 19·04-2012, hvoraf det fremgår,
at Deres tidligere arbejdssted har en formuleret procedure for chikane og voldsepisoden, og at
arbejdsstedet ikke i den konkrete sag, har vurderet, at der var tale om en straffelovsovertrædelse,
hvorfor episoden ikke blev meldt til politiet.
Nævnet finder på denne baggrund ikke> at Deres tilskadekomst er sket ved en overtrædelse af
straffeloven, men at der er tale om en optrappet, pædagogisk konflikt.
Efter offererstatningsloven § 1 kan nævnet kun betale erstatning og godtgørelse for personskade,
der er sket ved overtrædelse af straffeloven.
23
i
zr
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Telefontrusler mod en behandler på et misbrugscenter
P blev i januar 2008 ansat i en stilling som behandler på et misbrugscenter i S Kommune. I januar 2009
modtog han en truende besked på sin telefonsvarer fra en bruger, som P var behandler og bostøtte for.
Brugeren havde indtalt følgende besked:
"Ja det er [GR] [P]. Jeg synes... de har åbenbart henvendt sig til dig fordi jeg har
drukket to øl. Og nu kan jeg ikke få lov til at tage ind og træne eller noget som
helst, og det er du gået med til. Ved du hvad [P], jeg kan love dig en ting, du har
bare at ringe til mig meget øjeblikkeligt, ellers får jeg dig hængt op i nosserne og
jeg kan love dig med, at jeg gør det og jeg holder ikke før det er sådan, det kan
jeg godt sige dig. Uanset om du får mig anbragt på det her eller jeg får dom på det
her eller hvad fanden du gør, hvis du stopper mig [P] i noget som helst med at jeg
kan tage ind og trærie og sådan noget så kan godt sige dig, så har du ikke nosser
når jeg er færdig med dig [P]."
P anmeldte truslerne til Arbejdsskadestyrelsen, og det kom under sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen frem, at brugeren tidligere havde truet P syv gange.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte truslen som en arbejdsskade, idet der lagdes vægt på, at '~ .. den arbejdsmæssige belastning har været af exceptionel truende karakter.'~ Arbejdsskadestyrelsen vurderede
P's varige men til 10 % og tilkendte midlertidigt erhvervsevnetab svarende til 25 %.
P's arbejdsgiver anmeldte ikke hændelsen til politiet. P anmeldte selv truslerne til politiet i januar
2011, som fremsendte sagen til Erstatningsnævnet. P har oplyst, at han ikke anmeldte truslerne til politiet på skadestidspunktet på grund af manglende overblik og overskud. P troede på skadestidspunktet
også, at arbejdsgiveren var ansvarlig for skaden.
I april 2011 oplyser politiet, at efterforskningen af hændelsen stoppes, idet forholdet først blev anmeldt
2 år efter hændelsen, hvorfor det blev vurderet, at det ville være svært at fremkomme med de nødvendige beviser.
P blev afskediget efter sygdom og har frem til han modtog afgørelse om midlertidig erhvervsevnetabserstatning fra Arbejdsskadestyrelsen lidt et tab på ca. kr. 130.000 i svie/smertegodtgørelse og tab arbejdsfortjeneste.
Erstatningsnævnet afslog i 24. april 2012, at P havde ret til erstatning, idet det blev vurderet, at hændelsen ikke med sikkerhed kunne siges at være en overtrædelse af straffeloven. Herudover tillagde Erstatningsnævnet det betydning, at P var klar over, at brugeren var aggressiv og truende i sin adfærd,
og at det netop var derfor, at brugeren på tidspunktet for hændelsen var idømt en psykiatrisk dom
samt at han tidligere havde afsonet ca. 10.
Elmer & Partnere har udtaget stævning mod Erstatningsnævnet med henblik på at få overfaldet anerkendt som omfattet af offererstatningsloven. Sagen er endnu ikke berammet.
24
.
cm>
Erstatn1ngsnævnet
C:::lvilstyrelsen
Gyldenløvesgade I I
1600 København V
nr~ (+45) 33 92 33 34
Fax: (+45) 39 20 45 os
Epost: [email protected]
Elmer & Partnere Advokater
Baghuset
St Kongensgade 23
1264 København K
Dato:
2 4 APR. 2012
J.nr.:
11-520-20061
Sagsbeh.:
Q
Kb
AttAdvokat
Deres j.nr. SK 8026068
Deres klient har søgt om erstalning som følge af tilskadekomsten den 29-01-2009.
Erstatningsnævnet gav Dem ved brev af 15-02-2012 lejlighed til 'at komme med Deres bemærk·
ninger til sagen i forhold til offererstatningslovens §§ 1 og 10, stk. 1. Nævnet har i den anledning
modtaget Deres skrivelse af 14-03"2014, hvor De havde vedlagt e-mail fra Midt- og Vestjyllands
Politi af 22-06-2011. Af e-mailen fremgår, at politiet bar fremsendt sagen til Erstatningsnævnet,
og at ansøgningen har ventet på, at sagen skulle afsluttes, før den kunne sendes til nævnet. Politiet
oplyser desuden, at der fra afgørelsesdatoen den 29-04-2011 løber en forældelsesfrist på 2 år.
Erstatningsnævnet har besluttet at afslå Deres klients ansøgning.
Nævnets afslag skyldes> at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan antages, at skaden er sket ved
en overtrædelse af straffeloven.
Nævnet har lagt vægt~ at Deres klient var klar over skadevolderens meget aggressive og truende adfærd, at skadevolderen på det pågældende tidspunkt netop var blevet idømt en dom til psylåatrisk behandling, at han havde tidligere voldsdom.roe, og at han samlet havde afsonet ca. I 0 år.
Endvidere er det tillagt betydning, at Deres klients arbejdsgiver har oplyst, at den pågældende
skadevolder meget bevidst brugte trusler til at opnå sine mål, og at aggressiv adfærd og trusler var
en ikke sjælden begivenhed, som de fleste medarbejdere oplevede, og som vanskeligt ville kunne
undgås. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at Deres klient først anmeldte forholdet til politiet
den 26~01-2011.
Det er på baggrund af ovenstående nævnets opfattelse, at Deres klient må have været bekendt
med skadevolderens aggressive adfærd. Det er herefter nævnets opfattelse, at hændelsen ikke er
gået udover, hvad Deres klient efter det oplyste om skadevolderens adfærdsmønster kunne forvente.
Deres bemærkninger i brev af 14-03:-2012 kan ikke føre til andet resultat.
25
Efter offererstatningsloven § 1 kan nævnet kun betale erstatning og godtgørelse for personskade,
der sket ved overtrædelse af straffeloven.
26
)
J
Ehner & Partnere Advokater
Baghuset
St. Kongensgade 23
1264 København K
lCivilstyrelsen
ERSTATNINGSNÆVNET I
Adelgade 11-13 1304 København K.
Tit:: (+45) 33 92 33 34
Fax: (+45) 33 20 45 -05
Epost erstablingsnaevnet@erstatningsnaevnetdlc
Dato:
2 7 FEB. 2013
J.nr.:
11-520-20061
Sagsbeh.:
Att.: Advokat l
Deres j.nr. JRJ 8026068
Erstatningsnævnet afslog den 24-04-2012 at betale erstatning til Deres klient som følge af tilskadekomsten den 29~01-2009.
Nævnets afslag skyldtes, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at skaden var sket
ved en overtrædelse af straffeloven.
Den 24-10-2012 har Erstatningsnævnet modtaget Deres anmodning om genoptagelse af sagen.
De har i den forbindelse anført, at De finder, at truslen fra skadevolderen (herefter A) mod Deres
klient er omfattet af straffelovens § 119, stk. 1 og/eller § 266, idet den fremsatte trussel på ingen
måde var et billede af, hvorledes den daglige kontakt var mellem Deres klient og A.
De har herudover vedlagt U.2005.2104 H med henvisning til~ at Højesteret i denne sag døm.te for
kontinuerlige trusler over for blandt andet fængselsfunktionærer og politiassistenter.
Under henvisning til 2. afsnit i Deres brev af den 22-10-2012 bekræftes det, at nævnet har lagt til
grund, at Deres klient den 29-Ql ..2009 modtog den omtalte telefonbesked.
Nævnet har gennemgået sagen igen. Nævnet har besluttet at fastholde sin afgørelse af 24-04-2012
med den samme begrundelse som står i afgørelsen.
Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen.
Under henvisning til den vedlagte dom tilføjes det endelig, at nævnets afgørelse er truffet efter en
konkret vurdering af oplysningerne i sagen, herunder at Deres klient må have været bekendt med
A,s aggressive adfærd, oplysningerne fra arbejdsgiver om, at A meget bevidst brugte trusler til at
opnå sine mål, at arbejdsgiver ikke fandt anledning til at anmelde truslen til politiet, at Deres klient først selv anmeldte forholdetttil politiet ca. 2 år efter samt endelig at politiet opgav at rejse
tiltale, fordi det vurderede, at det ikke var muligt at fremkomme med de nødvendige beviser i
sagen til, at en domstol ville finde A skyldig.
eres bemærkninger kan ikke føre til et andet resultat i sagen.
/
27
ELMER
PARTNERE
ADVOKATER
Sygeplejersken, der blev truet med et gevær
Sygeplejersken S arbejdede i hjemmeplejen og havde blandt andet til opgave at køre ud med medicin
til patienter. Den 7. juli 2010 modtog hjemmeplejen et opkald fra en anden kommune om en psykisk
syg ung mand, der havde forladt kommunen, således at hjemmeplejen ikke kunne aflevere medicin til
ham. Den psykisk syge mand havde efter det oplyste ikke taget sin medicin.
Hjemmeplejen i den kommune, hvor manden havde taget ophold modtog den 8. juli 2010 en fax fra
"hjemmekommunen", hvori det blev indskærpet, at der skulle være to personer om at udlevere medicin
til den psykisk syge mand.
S var utryg ved opgaven ved at skulle uddele medicin til manden, men fik at vide, at hun var forpligtet
til at køre ud til den for hende ukendte mand. S kørte sammen med en kollega K ud for at uddele medicin til manden.
Da de kom ud på adressen, traf de mandens mor, der oplyste, at han befandt sig i en container i haven.
S og K fandt den psykiske syge mand sovende i containeren sammen med en anden mand. S bemærkede, at der befandt sig et gevær ved siden af manden. Da den psykiske syge mand vågnede op, greb
han ud efter geværet og pegede med det hen mod S's hoved, mens han legede med aftrækkeren. S
troede, at hun skulle dø og blev meget bange. Hun fortalte, at hun kom fra hjemmeplejen og skulle
uddele medicin. Herefter lagde den psykisk syge mand langsomt geværet fra sig og tog imod medicinen.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som en arbejdsskade og vurderede S's varige men til 10
% og tilkendte midlertidigt erhvervsevnetab svarende til 35 %.
S anmeldte episoden til politiet og ansøgte desuden om erstatning hos Erstatningsnævnet. Erstatningsnævnet afviste imidlertid at yde erstatning under henvisning til, at "den udpegede skadevolder ikke
havde fortsæt til at skade {SJ'~
Elmer & Partnere har udtaget stævning mod Erstatningsnævnet med henblik på at få overfaldet anerkendt som omfattet af offererstatningsloven. Sagen afventer på nuværende tidspunkt straffesagens afgørelse, idet der er rejst tiltale med den psykisk syge mand.
28
~
.
Erstatningsnævnet ·
C:Mtstyrelsen
Gyldenløvesgade 11
1600 København V
Tlf.: (HS) 33 92 33 34
Fax: (+45) 39 20 45 os
Epost [email protected]
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
Postboks 1084
1008 København K
Dato: - 3 JAN. 2012
J.IU'.:
l l-520-19473
Sagsbeh.:
PM••·-
pr.nr.
Deres medlem
Deres medlem har søgt om erstatning som følge af tilskadekomsten den 08-07"2010. Ved brev af
22-11-2011 sendte Erstatningsnævnet Dem en kopi af akterne i sagen med henblik på, at modtaget Deres eventuelle bemærkninger. De er ikke fremkommet med bemærkninger i den forbinde!"
se.
Erstatningsnævnet har besluttet at afslå Deres medlems ansøgning.
Nævnets afslag skyldes, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan antages, at skaden er sket ved
en overtrædelse af straffeloven.
Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at det fremgår af sage~ at da Deres medlem skulle give den af Deres medlem udpegede skadevolder (A) sin medicin. lå han og sov. Deres medlem bemærkede et
gevær ved siden af A. Da A blev vækket, satte han sig op og grebet fat i geværet, som han havde
holdt i den ene hånd, hvorefter han umiddelbart lagde geværet igen og rejste sig op. Herefter fik
han udleveret sin medicin.
Erstatningsnævnet finder det ikke godtgjort, at A havde forsæt til at skade eller true Deres m~­
Iem, idet A ikke sagde noget, da han greb fat om geværet, og da det ikke fremgår af Deres med~
lems forklaring til politiet, at A pegede geværet mod Deres medlem.
Deres bemærkninger i brev af25-07-201 l kan ikke føre til et andet resultat
Efter offererstatningsloven § 1 kan nævnet kun betale erstatning og godtgørelse for personskade,
der er sket ved overtrædelse af straffeloven.
M29
ELMER
PARTNERE
ADVOKATER
Pædagogmedhjælperen, der blev angrebet af en autist
P var ansat som tilkaldevikar, pædagogmedhjælper, ved et autismecenter, da hun 4. december 2009
blev "angrebet" af en bruger efter en tur til aktivitetshuset.
Brugeren var blevet aggressiv, hvilket ofte var sket før, og den ansatte havde fået besked om i sådanne
situationer at skulle bede beboeren om at lægge sig ned på gulvet, hvilket hun også gjorde, men selv
fra gulvet fik brugeren fat i benene på den ansatte, og da det ikke helt lykkedes, rejste brugeren sig
op, fik fat i den ansattes venstre hånd og trak i hånd og arm, hvorved armen og skulderen blev vredet
rundt, med en alvorlig skade på skulderen til følge.
Erstatningsnævnet har afvist at dække skaden som henhørende under straffeloven og anfører blandt
andet:
'Skader opst§et inden for pleje- og pædagogsektoren og lignende omr§der, hvor
der ikke foreligger rettidig politianmeldelse og -undersøgelse, og hvor der alene er
tale om sm§tjatteri eller almindelig modstand i forbindelse med fastholde/se, vil
normalt ikke udgøre en strafbar handling, som kan medføre dækning efter offererstatnings/oven for opst§et personskade. "
Arbejdsgiveren har afvist at være ansvarlig, og der udtages stævning mod borgeren via dennes forsikring, der imidlertid indtil videre har afvist at være ansvarlig.
30
ICivilstyrelsen
ERSTATNINGSNÆVNET I
Adelgade 11-13
1304 København K.
nt:: (+4S) 33 92 33 34
Fax: (+45) 33 20 45 05
Epost: erstatningsnaevnet@etstatningsndk
Elmer & Partnere Advokater
Baghuset
St. Kongensgade 23
1264 København K
Att.: Advokat
Dato:
12 JULI 2013
!llUl••••--t
J.nr.:
12-520-22109
Sagsbeh.:
Deres j.nr. BF 8 0 2 5 6 3 2 - - Deres klient har søgt om ersta1ning som følge afhændelsen den 04-02-2010.
Efter offererstatningslovens § I kan nævnet kun betale erstatning og godtgørelse for personskade,
der er sket ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Da hændelsen ikke er politianmeldt, har nævnet den 15..02-2012 indhentet en udtalelse fra Deres
klients arbejdsgiver (
om det præcise hændelsesforløb, samt hvorfor
episoden ikke er politianmeldt. Kopi af beskrivelsen vedlægges.
Af beskrivelsen fra Deres klients arbejdsgiver fremgår det, at Deres klient blev udsat for et bid og
krads, hvilket ikke anses som et ualmindeligt hændelsesforløb på Paletten.
Deres klients arbejdsgiver angiver, at hændelsen ikke blev politianmeldt, da der løbende forsøges
at udvikle kommunikationssystemer som kan hindre vold og udadreagerende adfærd.
Da episoden ikke er politianmeldt, har nævnet kun Deres klients arbejdsgivers, herunder afdelingsleder ~beskrivelse af episoden, da den angivne skadevolder ikke har haft lejlighed til at udtale sig om episoden. Der er endvidere gået mere end 2 år siden skadens indtræden.
Efter offererstatningslovens § l kan nævnet kun betale erstatning og godtgørelse for personskade,
der er sket ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Kw hvor der er tale om en konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af straffeloven fra
elevens side, kan tilskadekomsten dækkes efter offererstatningsloven. At der skal være tale om en
klar overtrædelse af straffeloven, indebærer, at den strafbare handling skal være af en vis kvalificeret art, at handlingen skal være retsstridig, og at der skal foreligge fornødent forsæt. Handlingen
skal med andre ord være "villet", Skader opstået indenfor pleje- og pædagogsektoren og lignende
områder, hvor der ikke foreligger rettidig politianmeldelse og -undersøgelse> og hvor der alene er
tale om småtjatteri eller almindelig modstand i forbindelse med fastholdelse, vil normalt ikke udgøre en strafbar handling, som kan medføre dækning efter offererstatningsloven for opstået per-
sonskade.
Ud fra de foreliggende oplysninger, som de fremgår af Deres klients arbejdsgivers udtalelse af
22·02-2010 samt af afdelingslederens udaterede beskrivelse afhændelsesforløbet, er det nævnets
opfattelse~ at Deres klients skader ikke er opstået ved en overtrædelse af straffeloven.
31
Såfremt De ønsker at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte, inden nævnet træffer
afgørelse, skal De inden 4 uger rette henvendelse til nævnet.
Med venlig hilsen
,{A_·N7
Æ
~
32
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Sygeplejersken, der blev sparket i lysken
S, der arbejder som sygeplejerske på et sygehus, blev tilkaldt af en kollega, der havde behov for assistance, idet en udviklingshæmmet patient, P havde afføring i sine bukser og brug for hjælp til at få
skiftet til rent undertøj. P var indlagt som følge af en knæoperation.
Da S kommer ind på stuen var P urolig, opkørt og råbende. Det lykkedes i første omgang S at berolige
P ved at aftalte med hende, at hun kunne komme ud og ryge så snart hun havde fået rent tøj på.
Under afvaskning og tøjskifte sparker P pludselig ud og rammer S i lysken, så S falder og slår venstre
hofte og skulder.
Skaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og der blev søgt om erstatning hos Erstatningsnævnet.
Det fremgår af Erstatningsnævnet afvisningsafgørelse:
"Episoden blev ikke anmeldt til politiet på baggrund af, at patienten er udviklingshæmmet og reagerer på den pågældende måde på baggrund af sit handicap. Der
er således tale om en reaktion hos en person/ der i situationen mangler andre måder at kunne tackle det på, f.eks. sprogligt. Situationen opstår som beskrevet på
baggrund af, at der er behov for at hjælpe patienten med toilette, selv om hun forsøgte at modsætte sig det Vi vurderer derfor, at handlingen fra skadevolders side
ikke er gjort med vilje og forsæt "
33
Erstatn;;aiingsniiiævniiietim- . . .
attn.:tl
Adelgade 1MS
1304 København.K
Cii'P1
•
m '.
f f !•
s e i t•
ø·
.•
Deresj.nr.13-520--25269~ vedr• • • • • • • • • •
Med tak for Deres hm d. oa.03,2013 Vedrøtende ovenævntes atusgning om
erstatning som følge af tilskadetPmat cl. 03.0.1.2013.skal. vi hermed oplyse skadevolders navn ogcpr.nr.•mlim•llli••••111111
Hændelsesforløbet d. 03.01..2013 kl. os.oo er følgende:
Under udførelse afhjælp til nedre toilette ved hjælp øf 2 andre pel$0naler,
sparkerpatien~ udefter skadelidte. Dette foregik
p! patientstuen i patientens seng. Patienten var lld.adreagerende, voldsomt
oplært og ikke særligt samarbtJdsvillig.
Skadevolder rammu skadelidte.i vellstre lyske, hvorefter skadelidte faldtt på
gulvet og sllr vemrtre skulder.
Skadevolder var dhligt gående efter knæoperation, var indsmurt i afføring og
havde derfor brug for hjælp til nedre toilette. Skadevolder er angiveligt
udYiklillgsbæmmet og kommer fra et bos1!l(f.
Umiddelbart efter hændelsen opstod der~ og ømhed i skadelidtes
venstre lyske samt ømhed og rødme af venstre skulder.
D. 15/113 blev der konstateret et hemie efter traume p! IC.irurgisk Center
1
2 e til episoden:
III•••••
iiiii1'
Skadelidte var sygemeldt pl bag&rund "Tilskadekomst l T.feneste• i følgende
periode: 6/1 2013 • 19/2 2013Skade.slidtes beskrivelse af hændelsesforle~ vedlægges det~ brev som uddybende bilag.
Episoden blev ikke anmeldt til politiet på baggrund at; at patienten er udviklings4æmmet, og re11gerer på den plgæ)dende mAde pl baggrund af~ handicap. Der er slledes tale om en reaktion bos en person, der i situatiollQ mangler andre mider at kunne tackle det p&, f.eks. sprogligt Situationen opstAr aom
beskrevet pi baggrund af, at der var behov for at hjælpe patienten med toilet·
te, selv om h~n forsøgte at modsætte sig det. Vi vurderer derfor, at handlingen
fra skadevolders side ikke er gjort med vilje og forsætligt.
Side1
34
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Ergoterapeuten, der blevet slået ned bagfra
En ergoterapeut blev i forbindelse med hendes arbejde slået ned bagfra af en bruger og havde derfor
ikke nogen mulighed for at udøve modværge. Overfaldet havde store fysiske og psykiske konsekvenser.
Det fremgår af sagen, at skadevolderen havde et voldsomt kropssprog og kunne fare frem mod medarbejderne og slå og sparke.
Sagen blev anmeldt til Erstatningsnævnet, som imidlertid afslog ansøgningen om erstatning med den
begrundelse, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at skaden var sket ved en overtrædelse af straffeloven.
Det fremgår af afslaget:
'Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af udtalelse af 15-03-2011 fra deres medlems arbejdsgiver, at skadevolder har autisme og kommunikationsvanskeligheder
og som følge heraf kan blive voldsomt udadreagerende, når omverdenen bliver
uoverskueligt for hende. I den forbinde/se kan skadevolder ind imellem slå, bide eller sparke personalet. Det fremgår endvidere, at personalet ved introforløbet bliver
orienteret om den risiko der er ved at arbejde med mennesker med autisme. Nævnet har endeligt lagt vægt på, at det fremgår af deres medlems egen beskrive/se af
hændelsesforløbet, at skadevolder ved sin hjemkomst den pågældende dag ikke er
blevet modtaget i overensstemmelse med hjemkomstproceduren. Nævnet finder
herefter, at hændelsen kan karakteriseres som en behand!ingsmæssig pædagogisk
konflikt mellem deres medlem og skadevolder."
Nævnet oplyser desuden, at det er nævnets praksis i sager, hvor en medarbejder kommer til skade,
fordi en patient opfører sig voldsomt, at det er en betingelse for at udbetale erstatning, at der er tale
om en konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af straffeloven fra beboerens side.
I denne sag fandt nævnet ikke, at hændelsen var ud over, hvad ergoterapeuten efter det oplyste om
beboerens adfærdsmønster kunne forvente.
35
~
.
Erstatnrngsnævnet
CMfstyrelsen
Gyldenløvesgade 11
1600 København V
Tlr.: (+4S) 33 92 33 34
Fax: (+45) 39 20 45 OS
Epost: [email protected]
E1·goterapeutfo1·e11ingen
Nørre Voldgade 90
· 1358 København K
Att.: Annette Kappel
Dato:
J.nr.:
-
5 AUG. 2011
Sagsbeh.: •
De1·es medJen
Deres medlem hat' søgt om erstatning som følge af tilskadekomsten den
Ei·statningsnævnet fremsendte den 29-04~201 l kopi af Deres medlems arbejdsgivers be~ivelse
af hændelsesforløbet, samt akter fra Deres medlems arbejdsskadesag som indgAr i nævnets behandling af Deres medlems ansøgning.
Nævnet anmodede i den forbindelse Deres medlem om at fremkomme med hendes eventuelle
bemærkninger inden 3 uger.
Ved e-mail af 17-05-2011 anfø11e Deres medlem blandt andet, at hun blev slået ned bagfra og
de1for ikke havde nogen mulighed for at udøve modvæl'ge. Deres medlem oplyste endvidere, at
de store fysiske og psykiske problemer hun havde haft siden hændelsen> afspejlede episodens
grovhed. Deres medlem beskrev endelig) at skadevolder har et voldssomt kropssprog og kan fare
frem mod en og slå/sparke.
Et'Statningsnævnet har besluttet at afslå De1·es medlems ansøgning.
Nævnets afslag skyldes, at det ikke med tilstrækkeJig sikkerhed kan antages, at skaden er sket ved
en overtrædelse af straffeloven.
Nævnet hat· lagt vægt på, at det fremgår af udtalelse af 15~03~2011 fra Deres medlems arbejdsgiver, at skadevolder har autisme og kommunikationsvanskeligheder og som følge heraf kan blive
voldsomt udadreagerende når omverdenen bJiver uoverskuelig for hende. I de11 forbindelse kan
skadevolder indimellem slå, bide eller sparke personalet Det fremgår endvidere, at personalet ved
introforløbet bliver orienteret om den risiko der er ved at arbejde med mennesker med autisme.
Nævnet har endelig lagt vægt på. at det fremgår af Deres medlems egen beskrivelse af hændelsesforløbet, at skadevolder ved sin ltjemkomst den pågældende dag ikke er blevet modtaget i over~
ensstenunelse med hjemkomstproceduren. Nævnet finder herefte1·, at hændelsen kan karakteriseN
1·es som en behandlingsmæssig pædagogisk konflikt me1lem Deres medlem og skadevolder.
Nævnets afgørelse er truffet i medfør af§ 1 i offererstatningsloven.
Bfte1· § 1 kan nævnet kun betale erstatning og godtgørelse for personskade, de1· er sket ved ove1·trædelse af straffeloven.
I sagel' hvor en medarbejder komme1· til skade~ fordi en patient opfører sig voldsomt, er det efter
nævnets praksis som udgangspunkt en betingelse for at betale erstatning, at der e1· tale om en konkret hændelse, de1· udgør en klar overtrædelse af straffeloven fra beboerens side.
36
Nævnet har ikke på det foreliggende grundlag fundet, at hændelsen er gået udover~ hvad Deres
edlem efter det oplyste om beboerens adfærdsmønster kunne forvente.
,.
37
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Ergoterapeuten, der blev truet med en køkkenkniv
En kvindelig ergoterapeut blev i forbindelse med sit arbejde truet med en kniv af en autist. Episoden
gav ergoterapeuten store psykiske gener.
Af sagens oplysninger fremgår, at skadevolderen ofte truede med at hente en kniv i køkkenet for at
stikke og knivdræbe den, han nu var sur på, ligesom skadevolder også tidligere havde kastet med en
køkkenkniv. Det var endvidere oplyst, at ergoterapeutens vagter under oplæringsperioden alene havde
været af nogle dages varighed, hvor hun ikke havde mødt skadevolderen.
Sagen blev anmeldt til Erstatningsnævnet, der imidlertid afslog ansøgningen om erstatning, idet der ikke med tilstrækkelig sikkerhed fandtes grundlag for at antage, at skaden var sket ved en overtrædelse
af straffeloven.
Det fremgår af afslaget:
"Nævnet lagde vægt på at det fremgår af udtalelse af 09-03-2011 fra deres medlems arbejdsgiver, at skadevolder lider af autisme og at truslerne er en del af skadevolders ritualiserede adfærd og hans handicap, Det fremgår endvidere, at adfærden dukker op når skadevolder bliver usikker og vil have hjælp. Det er på den
baggrund nævnets opfattelse, at skadevolder ikke har haft forsæt til at fremsætte
truslen og ikke har haft til hensigt at virke truende overfor personalet. Nævnet finder herefter, at hændelsen kan karakteriseres som en behandlingsmæssig pædagogisk konflikt mellem deres medlem og skadevolder."
Ligeledes i denne sag oplyser Erstatningsnævnet, at det i sager, hvor en medarbejder komme til skade,
fordi en patient opfører sig voldsomt, er en betingelse for at betale erstatning, at der er tale om en
konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af straffeloven fra beboerens side.
Nævnet fandt ikke i denne sag, at hændelsen var gået ud over, hvad ergoterapeuten efter det oplyste
om beboerens adfærdsmønster kunne forvente.
38
~
Erstatningsnævnet
Civlrstyrelsen
G}'ldenl0ve$gade l I
1600 København V
TIL: (+45} 33 92 33 34
Fioo (+45} 39 2.0 45 OS
Eirost! post@~r.statnfngsnawnet.dk
Ergoterapeutforeningen
Nøn-e Voldgade 90
1358 København K
Att.: Atmette Kappel
Dato:
J.nr.:
"'
5 AUG. 2011
SDgsbeh.:
De1·es medlem
Deres medlem har søgt om erstatning som følge af tilskadekomsten den
Erstatningsnævnet fremsendte den 29"04·2011 kopi afDetes medlems ai'bejdsgivers heslcrivelse
afhændelsesforløbet, samt aktel' .fra Del'es medlems arbejdsskadesag som indgår i nævnets be~
handling af Deres medlems ansøgning.
Nævnet anmodede Dem i den forbindelse om at fremkomme med Deres eventuelle bemærkninger
inden 3 uger.
Ved e-mail af 12-05-2011 anførte Deres klient blandt andet, at episoden har lystet hende i stort
omfang, Det fremgår endvidere, at skadevolder ofte truer med at hente en kniv i køkkenet for at
stikke og knivdræbe den han nu er sur på ligesom skadevolde1· også tidligere hat' kastet med en
køkkenkniv. Del'es medlem oplyser endelig, at hendes vagte1· under oplæring alene varede få da"
ge, hvo1· hun ikke mødte skadevolder. Deres medlem hørte dog om skadevolder fra hendes kolle"
gaer.
Erstatningsnævnet har besluttet at afslå Deres medlems ansøgning.
Nævnets afslag skyldes, at det Ucke med tilstrækkelig sikkerhed kan antages, at skaden er sket ved
en ove1trædeJse af straffeloven.
Nævnethai· Jagt vægt på, at detftemgår af udtalelse af09-03"201l fra Deres medlems at•bejdsgi·
ver, at skadevolder lider af autisme og at truslerne er en del af skadevolders ritualiserede adfærd
og hans handicap. Det fremgår endvidere, at adfærden dukker op når skadevolder bUve1· usjkker
og vil have hjælp. Det ei· på den baggrnnd nævnets opfattelse, at skadevolder ikke har haft fortsæt
tit at fremsætte truslen og ikke har haft til hensigt at virke tmende overfor pe1·sonalet. Nævnet
finder herefter, at hændelsen kan karakteriseres som en behandlingsmressig pædagogisk konflikt
mellem Deres medlem og skadevolder.
Nævnets afgøl'else er fl•uffet i medfør af§ 1 i offererstatningsloven.
Efter § 1 kan nævnet kun betaJe erstatning og godtgørelse for personskade, der er sket ved overtrædelse af straffeloven.
39
I
r
i
!
I sager hvor en medarbejder kommer til skade, fordi en patient opfører sig voldsomt) er det efter
nævnets praksis som udgangspunkt en betingelse for at betale erstatning, at der er tale om en konkret hændelse, der udgør en klar ove11rædelse af straffeloven fra beboerens side.
Nævnet har ikke på det fol'eliggende grundlag fundet, at hændelsen er gået udover1 hvad Deres
edlem efter det oplyste om beboerens adfæl'dsmønstel' kunne forvente.
I
i
i
'l
40
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
læreren, der blev nikket en skalle
L arbejder som lærer på en institution for anbragte børn og unge. Efter en konflikt med en 13 årig
dreng, der var anbragt på institutionen, fik L drengen talt ned og drog omsorg for ham. Drengen nikker
pludselig og umotiveret L en skalle. L får næseblod og pådrog sig en hjernerystelse. Drengen udtalte
efterfølgende: "ha ha, jeg fik L til at bløde'~
Hændelsen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der er endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.
Arbejdsgiver har oplyst, at de ikke har tegnet ansvarsforsikring på barnet, og at de ikke har politianmeldt hændelsen.
Sagen er anmeldt til Erstatningsnævnet, der har bedt om oplysninger. Således har Erstatningsnævnet
udtalt:
"kun hvor der er-tale om en konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af
straffeloven fra elevens side, kan tilskadekomsten dækkes efter offererstatnings/oven. At der skal være tale om en klar overtrædelse af straffeloven, indebærer, at
den strafbare handling skal være af en vis kvalificeret art at handlingen skal være
retsstridigt, og at der skal foreligge fornødent fortsæt. Handlingen skal med andre
ord være "villet'~
Sagen er endnu ikke afsluttet i Erstatningsnævnet.
41
ICMlstyrtlstu
ERSTATNINGSNÆVNET I
Adelgade ll-13
1304 KebenhB•'ll K.
Tif.: (+4S) ~J 92 33 34
Fax; (+45) 33 10 45 05
Epost! ersWningsoaevnct@el'statnings11ael'l11Jt dk
e.S.•·
Dato:
•
J.nr.:
Sagsbeh.: :
Deres j.nr.
... 3 MAJ 2013
.... ,... .
....
.,i.\,.
""." . . .·
Deres medlem har søgt om erstatning som følge afhændelsen den 22-02-2011.
Efter offererstatningslovens § l kan nævnet kun betale erstatning og godtgørelse for personskade.
der er sket ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Da hændelsen ikke er politianmeldt, har nævnet den 07. . 02-2013 indhentet en udtalelse fra Deres
medlems arbejdsgiver .
·
' ··- _- · ·
..) om det præcise h~ndeJsesforløb,
samt hvorfor episoden ikke er politianmeldt. Kopi af beskrivelsen vedlægges.
Af beskrivelsen fra Deres medlems arbejdsgiver fremgår det, at Deres medlem sammen med en
anden kollega hat fastholdt en elev i forsøget på at berolige denne. I den forbindelse kaster eleven
sig bevidst fremad/opad og "nikker Deres medlem en skalle" under næsen, så Deres medlem blø~
der ned på gulvet.
Deres medlems arbejdsgiver angiver ikke, hvorfor hændelsen ikke blev politianmeldt. De antager,
at der ikke er sket politiaruneldelse, da den angivne skadevolder på skadestidspunktet var under
den kriminelle lavalder og allerede befandt sig i det sociale system. Deres medlem har herudover
oplyst til nævn.et, at politianmeldelse ikke har fundet stal, da dette ikke er kutyme.
Da episoden ikke er politianmeldt, har nævnet kun Deres medlems arbejdsgivers beskrivelse af
episoden, da den angivne skadevolder ikke har haft lejlighed til at udtale sig om episoden. Der er
endvidere gået mere end 2 år siden skadens indtræden.
Efter offererstatningslovens § 1 kan nævnet kun betale erstatning og godtgørelse for personskade,
der er sket ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Kun hvor der er tale om en konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af straffoloven fra
elevens side, kan tilskadekomsten dækkes efter offererstatningsloven. At der skal være tale om en
klar overtrædelse af straffeloven, indebærer> at den strafbare handling skal være af en vis kvaJificeret art, at handlingen skal være retsstridig, og at der skal foreligge fornødent forsæt. Handlingen
skal med andre ord være "villet''. Skader opstået indenfor pleje- og pædage>gsektoren og lignende
områder, hvor der ikke foreligger rettkiig polttiaumeldelse og -undersøgelse, og hvor der alene er
tale om ~åtjatteri eller almindelig modstand i forbindelse med fastholdelse, vil nonnalt ikke udgøre en strafbar handling, som kan medføre dækning efter offererstatningsloven for opstået per~
sonskade.
Ud fra de foreliggende oplysninger, som de fremgår af Deres samt Deres medlems arbejdsgiver
udtalelser af28-01-2013 og af 22-02-2013, er det nævnets opfattelse, at Deres klients skader ikke
er opstået ved ~'n overtrædelse af straffeloven.
42
Såfremt De ønsker at frem.korrune med bemærkninger til det fremsendte, inden nævnet træffer
afgørelse, skal De inden 3 uger rette henvendelse til nævnet.
Med venlig hilsen
43
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Socialpædagogen, der blev sparket
L arbejder, som socialpædagog på en institution. Hun bliver overfaldet af en ung mand på sin arbejdsplads, der er kendt med en udadreagerende adfærd. Den unge mand slår L voldsomt tre gange og
sparker hende, så hendes briller falder af. Den unge mands mor moder har oplyst, at der ikke er tegnet
ansvarsforsikring på sønnen, og sagen skal derfor anmeldes til Erstatningsnævnet.
Efterfølgende starter L nyt arbejde. Hun bliver i februar 2012 på ny udsat for vold. Ler skærmet for en
dreng på arbejdspladsen, der har været meget udadreagerende overfor hende. En dag, da hun er på
arbejde med en vikar, der ikke er i stand til at skærme hende fra drengen, farer drengen pludselig på L
i opholdsstuen, da hun er sammen med en anden beboer. L forsøger at få drengen ind på hans værelse, og hun holder begge hænder på ham og forsøger at skubbe ham ind på værelset. Drengen spytter
og sparker Log råber, at han vil slå L.
L bliver herefter sygemeldt. Arbejdsgiver oplyser, at der er tegnet ansvarsforsikring på drengen, men
de vil ikke anerkende erstatningsansvaret.
Hændelserne indgår i en erhvervssygdomssag anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen 25. maj 2012, hvor
der endnu ikke er truffet afgørelse. Forbundet har anmodet Arbejdsskadestyrelsen oprette to ulykkessager på de to hændelser.
44
•'
'
.
.
!
I
25. juli 2013
Vedr.: Jeres sagsnummel":
Medlem: -
Vi lw modtaget Jeres brev af 1. juli 2013 vedrørende et muligt erstatningskrav
efter et påstået overlhld af L .
roretaget af en af vores beboere.
Skfe: 112
Vi anerkender, at I · har været ansat hos os i perioden 1.1.2012 til 31.03.2012
men sygemeldes fra 25.2.2012 og resten. af ansættelsesperioden.
I ansættelsesforløbet bliver L af os gjort meget opmærlæom på> hvilke typer
_Mobl_rt1r_..;.._ _
af beboere vi har, og bliver forel.agt flere cases for at bliver fuldstændig klar over
E·post
at vold og trusler er en de] af vores dagligdag. og vil være et naturligt vilkår i en
.. _.ansætmJ.se..L ..oplyste i den fnmindelse,...ath'UJJ..i.sit.tidlisete..vm.e.Iiar-væa:et------ -···udsat for lignende tilfælde, og at hm dengang ikke kunne h&ldtere det. Disse
forhold g,ør, os betænkelige ved at ansætte hende, men idet hun udtaler, at
episoderne er gennembearbejdet og behandlet, vælger vi at ansætte hende. Vi
gør L . særligt opmærksom ~ at vold og konflikthilndtering vil være et vilk&
i ansættelsen. L mener ikke dette ville være et problem
Omkring det påståede overfald i februar 2012 tillader vi os at vedlægge kopi af
den registrering L har foretaget efter en episode den 7.2.2012, hvilken vi
fonnoder, der henvises til, idet L ikke har foretaget andre indberetninger hos
os. Ud :fra vedlagte, vil vi tillader os at betegne episoden som ''trusler om. vold
mod medarbejder'' og ikke ''over.fald». A
har så vidt vi kan læset ikke
fysisk været i kontakt med I
under den omtalte episode, men alene haft en
for L· ;.~truende adfærd.
Vi er bekendt med, at A: -·. på et senere tidspunkt har slået V· , men hun
har ikke foretaget nogen registrering heraf. Sidstnævnte episode talte vi med
V ,· om lige umiddelbart efter, hvor.hoo fortalte at episoden bragte fortidens
episoder tilbage i erindring.
45
"
'
.
Side: '212.
I spørger til" hvorvidt vi har politianmeldt episoden, hvilket vi kan oplyse, vi ikke har. Dette skyldes
alene, at der ikke efter vores vurdering har været belæg herfor. Som I kan se, at vedlagte, så bar
truslerne fra A
' side ikke betydet fysisk berøring, L
hax ikke hverken været hos lægen, på
skadestuen eller li$0. efter episode~ og vi har ikke vurderet at en anmeldelse ville være korrekt at
foretage. Det skal samtidig nævnes, at A. 1:~,_ ·' er en dreng, hvor usikkerhed og utryghed kommer
til udtryk præcist SOII). L · beskriver i den indberetning, hun har furetaget. Hvis ban kan mærl<e, at
personalet ikke magter opgaven, føler han sig usikker og så er det helt nonnalt for A · ;; . at
reagere som beskrevet, hvilket vi (som før nævnt) også gjorde meget ud af at fortælle L . · om i
ansættelsesforløbet. Ar ··. _;_ t har med andre ord ikke haft en adfærd overfor L , der gør vi har følt
det nødvendigt at foretage yderligere i forhold til ham, idet hans adfærd er helt naturlig for en dreng
med & ';;•'diagnose.
For så vidt angår ansvarsforsikring på AJ · : ,1::·:· , s! har vi ikke undersø~ hvorvidt forældre evt. har
tegnet en sådan. Vi som institution har naturligvis en ansvmforsikdng på bØmene, men eftersom vi
klart mener A ··
, har udvist en adfærd, der er helt naturligt for ham, betragter vi episoden som
værende hændelig og forudsigeli& og denned ikke erstatningsansvarspådragende.
Ud fra den foreliggende registrering vi har fra L og ud fut Jeres brev, kan vi ikke se. at vi eller
A ·· ·;-:. •: kan blive erstatningspligtigeJ men er naturligvis interesseret i at læse jeres vurdering af
episoden og se dokumentation for påstanden, samt få oplysning om, hvad årsagen er tiJ at det evt.
krav fremsættes på nuværende tidspunkt og ikke umiddelbart efter det påståede overfald.
Vi ser frem til at høre fra Jer og er naturligvis behjælpelig måtte I ønske yderligere fta os.
V enlig hilsen
46
ELMER
PARTNERE
ADVOKATER
Socialpædagogen, der blev slået af en teenager
En 13-årig dreng ankommer med taxa til det bosted hvor U arbejder, som socialpædagog.
Drengen er meget vred ved ankomsten og U vælger at give ham fred. På et tidspunkt går drengen
udenfor og U stiller sig i yderdøren og holder øje med drengen, dog uden at sige ikke noget til ham. Da
drengen vil ind igen og går forbi U i døren, slår han U hårdt i brystkassen, og går ind på sit værelse og
smækker døren hårdt i.
U går ud i køkkenet og drengen kommer flere gange ud på gangen fra sit værelse og smider med stole
og ting fra opslagstavlen. Til sidst løber drengen ned af gangen og løfter en lænestol op over hovedet
og truer med at smide den i hovedet på U og en kollega. Kollegaen får drengen til at stille stolen ned,
da drengen igen går forbi U, slår han U hårdt i mellemgulvet.
Hændelsen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har anerkendt overfaldet som en arbejdsskade og
har tilkendt godtgørelse for varigt men på 10 procent. Efter en klage fra forsikringsselskabet blev afgørelsen stadfæstet af Ankestyrelsen.
Arbejdsgiveren har oplyst, at der ikke via arbejdspladsen er tegnet ansvarsforsikring, og de forhører sig
ikke hos forældrene. Arbejdsgiver oplyser desuden, at slagene ikke er anmeldt til politiet, da den udadreagerende adfærd ikke er rettet direkte mod S, men at drengen blot rammer, da han passere vedkommende.
Sagen er anmeldt til Erstatningsnævnet og er under behandling.
47
Dato;6.
janua~
sagsnr.:
Sagsbehandl er i
o
var ansat på afdeling S
, som er en
aflastningsafdeling · . ·
• Vi har ingen ansvarsforsikringer på
børnener som kommer i aflastning - hvilket vi heller ikke er
forpligtet til at have - og vi spørger ikke forældrene, om de har
tegnet forsikringer på deres børn.
Episoden som fandt sted den 10. august 2011 involverede en dreng på
13 år -
~~
. - som er i
I
aflastning ·
Vi vurderede ikke, at der var tale om et overfald på en
medarbejder, da H · va~ i affekt~ da han ankommer til f
og hans adadreagerende adfærd var ikke var rettet mod u
men han rammer hende, i det han passerer hende - se vedlagte
journalnotat, som u·
har skrevet efter epi$Oden - og
derfor er episoden ikke politianmeldt.
Med venlig hilsen
(
forstander
48
,
_,
2013
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Socialpædagogen, der var ved at blive kvalt i et tørklæde
C arbejder som socialpædagog på et bosted.
I januar 2013 kommer to beboere på bostedet håndgemæng. C går imellem. Den ene af beboerne, en
voksen kvinde, er råbende og truende og slår C på armen, herefter skubber den kvindelige beboer C op
mod et stålbord og derefter ind i væggen. C siger til beboeren, at hun skal stoppe. Beboeren tager
herefter fat i C's tørklæde og vrider det rundt, så C føler, at hun bliver kvalt. Der er ikke andre medarbejdere til stede, og C må råbe til de andre beboere, at de skal løbe efter hjælp.
C har fået oplyst, at beboeren har en ansvarsforsikring, men ved henvendelse fra C til beboeren har
denne ikke ville oplyse dette. Efter henvendelse fra Forbundet har arbejdsgiveren heller ikke været villig til at oplyse dette. Sagen er politianmeldt og der søges nu anmeldt til Erstatningsnævnet.
Sagen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse.
49
Side I af 1
,_.,..r.,.,._
Fra:
Sendt:
Til:
.•.•
"'
.>
22. juli 2013 12:53
Emne:
Hej r ·,
Vedr. sagen omkring
Vi kan desværre Ikke oplyse jer om, hvorvidt, den borger, der er indblandet i sagen, har en
ansvarsforsikring eHer ej.
Venlig hilsen
Områdeleder
Uddannelse og dagtilbuddene i
Handicapomr~det
http://slcapwebprodO 1.intern .sl.dk/slprod 13/getdocum<8ft.asp?errTemplate=errorDesc...
21-08~2013
ELMER
PARTNERE
ADVOKATER
Arbejdsgiver ville ikke oplyse om forsikring for skadevoldende beboere på dementplejehjem og kritiserer, at der rettes henvendelse til beboerne
En SOSU- assistent ansat på et plejehjem med udadreagerende demente personer, var indenfor nogle
måneder udsat for tre voldelige episoder.
Alle tre episoder blev anerkendt som arbejdsskader, men afvist som værende omfattet af voldsofferloven.
Undervejs i forløbet er arbejdsgiveren blevet bedt om at oplyse om der var tegnet en beboeransvarsforsikring eller om de enkelte skadevoldere havde tegnet en forsikring. Arbejdsgiver har oplyst, at der
ikke er tegnet en beboeransvarsforsikring og at det er op til den enkelte beboer at tegne en sådan.
Der er dernæst rettet henvendelse til de pågældende beboere/pårørende, hvorefter regionskommunen
har skrevet blandt andet:
at man Regionskommunen ikke agter at formidle kontakter til pårørende med henblik på
at søge forholdet nærmere oplyst,
at Regionskommunen finder det meget upassende, at [advokatkontoret] retter direkte
henvendelse til en dement beboer og
at Regionskommunen vil indbringe sagen som en adfærdsklage for advokatrådet, såfremt
direkte henvendelse til beboeren eller lignende anmodninger til regionskommunen om at
formidle kontakt til afdøde beboeres pårørende genfremsættes.
Efterfølgende korrespondance og drøftelser med regionskommunen har formentlig klargjort for regionskommunen, at skadelidte kan være nødt til at rette henvendelse til beboeren.
Da der ikke har kunnet skaffes oplysninger om nogen ansvarsforsikring, er der ikke anlagt sag mod
nogle af beoerne i den konkrete sag. Der verserer dog fortsat sag mod arbejdsskademyndighederne,
da SOSU-assistenten har betragtelige psykiske gener, idet hun har måttet opgive sit arbejde og da der
er uenighed om, hvorvidt skaderne er årsag hertil.
51
~
Erstatningsnævnet
Civilstyrelsen
Gyldenløvesgade I I
1600 København V
Tlf.: (+45) 33 92 33 34
Fax: (+45) 39 20 45 05
Epost: [email protected]
Elmer & Partnere
Advokataktieselskab
St. Kongensgade 23, baghuset
1264 København K
Att.: Advokat B. Filtenborg/
Søren K. Jensen
Deres j.nr. DDaOL
J
II
Dato:
J.nr.:
1 5 JUNI 2012
1t@
li 1
f agsbeh•D.r
.
.: 1tte'Q?
ane Nørgard
b
d
Erstatningsnævnet har nu behandlet Deres klients ansøgning om erstatning og godtgørelse efter
hændelser på arbejdet som sosu-assistent i et ældrekollektiv for udadreagerende demente henholdsvis den 14-04-2009, den 25-06-2009 og den 10-09-2009.
Erstatningsnævnet afslår Deres klients ansøgning.
Ved hændelsen den 14-04-2009 var der tale om en psykotisk, udadreagerende beboer, der med
magt måtte hjælpes til sin egen lejlighed. Hun ville herefter hjælpe ham hen til sin seng, hvorefter
han rev hende på hånden og nikkede hende en skalle.
Ved hændelsen den 25-06-2009 skulle Deres klient hjælpe en nyankommet aflastningsbeboer
uden sprog i seng. Ved sengen blev beboeren tiltagende utryg, hev fat i en dug og skubbede derefter til Deres klient og gav hende en lussing.
Ved hændelsen den 10-09-2009 skulle Deres klient hjælpe en elev med at få en beboer op af sengen. I den forbindelse mærkede hun pludselig en knyttet næve/hånd på sin kind. Da hun kiggede
på beboeren, var han meget sort i blikket og havde begge sine hænder knyttet truende mod hende.
Beskrivelserne stammer fra Deres klient, og der er ingen oplysninger om vidner eller andet personale, som kan belyse hændelserne yderligere. Ingen af hændelserne blev politianmeldt. Deres
klients arbejd~giver har oplyst, at dette skyldes, at vold kun anmeldesr når den er af særlig grov
fysisk karakter.
For at være omfattet af offererstatningsloven må en hændelse for at udgøre en straffelovsovertrædelse som udgangspunkt være retsstridig, forsætlig og kvalificeret.
Nævnet finder ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at hændelserne udgør en overtrædelse af
straffeloven. Nævnet har i den forbindelse taget hensyn til, at arbejde i plejesektoren typisk involverer mere fysisk kontakt med personer end arbejde i andre brancher og særligt i et ældrekollektiv
for udadreagerende demente personer. Af arbejdsgiverens oplysninger fremgår det, at ældrekollektivet er en lille skærmet enhed, og at arbejdet med lige præcis udadreagerende demente er et
meget krævende job, som kræver faglig indsigt, sparring, situationsfornemmelse og lyst til specialet.
Nævnet finder det ikke på baggrund af det oplyste tilstrækkeligt dokumenteret, at den modstand,
de ældre beboere udviste ved Deres klients håndtering, har indebåret en overtrædelse af straffeloven, ligesom det heller ikke er godtgjort, at de ældre demente beboere i forbindelse med hændelserne havde forsæt til et bevidst angreb mod Deres klient.
52
0-
Tilbagemelding vedrørende~l@lli'••BlllEN!••l1•••11171@•~34
Hermed tilbagemelding på brev a 14. november 2011 vedrørende."• • •
1
..• 1.i
I forhold til spørgsmålet om beboernes forsikring, kan vi oplyse at-.a.
~ Plejehjem og Centre ikke har en beboeransvarsforsikring og det er op
til den enkelte beboer at tegne en. Det påpeges til beboere og pårørende ved
indflytningen på plejecentret.
Arbejdsgivererklæringen vedlægges.
Med venlig hilsen
J.ni.:
53
Elmer & Partnere Advokataktieselskab
St.Kongensgade23, Baghuset
1264 København K
At.: Advokat Birgitte Filtenborg
Ved brev af 5. januar 2012 har du på vegne af din klient i en arbejdsskadesag rettet henvendelse til en
beboer på et demensafsnit i Bornholms Regionskommune med anmodning om at få oplyst, om den
pågældende i 2009 havde en ansvarsforsikring.
Tilsvarende har du samme dato rettet henvendelse til institutionen med anmodning om at få oplyst navne
på pårørende til en afdød beboer med henblik på at få oplyst, om den nu afdøde beboer havde tegnet en
ansvarsforsikring.
Du har 1.1nder telefonisk samtale med undertegnede den 13. februar 2012 oplyst, at
arbejskadeforsikringsloven ikke dækker alle erstatningsposter, og at du derfor ønsker at få oplyst om
eksistensen af eventuelle private ansvarsforsikringer.
I anledning af din henvendelse skai..11•••1.... Regionskommune meddele følgende:
Regionskommunen er ikke bekendt med, om de to beboere på demensafsnittet har eller havde tegnet
ansvarsforsikring, og kommunen agter heller ikke at formidle kontakter til pårørende med henblik på at søge
forholdet nærmere oplyst eller i øvrigt aktivt søge at få oplyst forsikringsforhold til de pågældende.
Kommunen bemærker, som også tilkendegivet telefonisk, at udløsning af eventuel dækning fra en
ansvarsforsikring forudsætter et underl_iggende ansvarsgrundlag. Det bemærkes endvidere særligt, at der er
tale om beboere m~d demens, og at disse beboere er henvist til særlige plejeafsnit netop pga. deres
diagnose.
Regionskommunen har forståelse for, at du søger at varetage din'klients interesser bedst muligt, men finder
"' det meget upassende, at du retter direkte henvendelse til en dement beboer.
Undertegnede har dags dato drøftet den generelle problemstilling med Advokatrådet, og regionskommunen
_):)gter;,•a1: indbringe sagen for rådet som en adfærdsklage, såfremt direkte henvendelse til beboeren eller
lignende anmodninger til regionskommunen om at formidle kontakt til afdøde beboeres pårørende
~genfremsættes. Eventuelle tilsvarende fremtidige sager vil ligeledes blive håndteret som beskrevet.
Også en relevant interesseorganisation som Alzheimerforeningen har udtrykt undren over fremgangsmåden.
Som advokat har du naturligvis mulighed for på vegne af din klient at sagsøge borgere, herunder demente
borgere direkte. Region sko mm unen skal dog opfordre til at sådant skridt overvejes ganske nøje.
Involverede pårørende vil blive gjort bekendt med denne e-mail.
Qy'
511 I
Ca.
22-02-2012
54
ELM ER •
PARTNERE
ADVOKA T ER
Socialpædagogen, der blev slået af en autist. Der var ganske vist var tegnet en
udvidet erhvervsansvarsforsikring, men - da forsikringen undtog skader forvoldt med forsæt - fik socialpædagogen ingen erstatning
En socialpædagog på et autismecenter blev under en cykeltur i en to personers cykel udsat for slag fra
autistens side og kom ti l skade.
Kommunen havde tegnet en udvidet forsikring, der også dækkede institutionsanbragtes handlinger,
men havde udtrykkeligt undtaget:
"Ansvar for skade fotvoldt med forsæt af børn under 14 år eller af personer der på
grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsfotvirring eller lignende tilstand, har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt. "
SL rejste sag mod arbejdsgiveren/kommunen for ikke at have tegnet en forsikring, der ikke dækkede,
men kommunen blev frifundet ved dom af 16. oktober 2012.
55
RETTEN I SØNDERBORG
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 16. oktober 2012 i sag nr. BS Cl-2211/2011:
--
Socialpædagogernes Landsforbund som mandatar for
mod
Jlil/'
7
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålet, om hvorvidt en kommune er forpligtet til til at
sørge for, at der er tegnet en ansvaresforsikring for en beboer på et autismecenter, der dækker ansvar for skade forvoldt af beboeren med forsæt.
Sagsøgeren,. I Ø
J f Jj
påstand er, at sagsøgte, i
f li a
t
tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for følgerne af den
L I3
f IT
z den 14. december 2009 overgåede tilskadekomst.
t•
•••••••påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens§ 218 a, stk. 2.
·-••lll••111tvar
den 14. december 2008 ansat på et autismecenter
i
Under en cykeltur den 14. december 2008 på en cykel
med plads til 2 personer slog en autistisk beboer
på
annen, hvilket medførte sygemelding og skade i form af varigt men.
Skaden er af Arbejdsskadestyrel_sen anerkendt som en arbejdsskade . . . _
• • • • • • har gjort gældende, at
er erstatningsansvarlig for tabt arbejdsfortjeneste og skal betale godtgørelse for svie og
smerte.
8d
g r har tegnet en ansvarsforsikring i f
l S
.,
[J;
hvor der under undtagelser i punkt 7.1.14, er anført følgende:
"ansvar for skade forvoldt af sikrede med forsæt, heller ikke - uanset reglen i
56
S1D061446-SOJ-ST01-Kl 94-T3·LOl-MOO-\Dl7
Side 2/5
forsikingsaftalelovens § 19, stk. 1 - ansvar for skade forvoldt med forsæt af
børn under 14 år eller af personer, der på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand, har manglet evnet til
at handle fomuftsmæssigt,"
••••••lll"li11t1
har under henvisning til denne klausul afvist at dække
••krav.
1 Usr nr har forklaret, at hun blev udlært som pædagog i
' SJ J • l3 LJø
2004. Fra 1. september 2006 har hun arbejdet på li t'
..._ Institutionen er delt op i flere afdelinger, og fra 2007 arbejdede hun i afdeling 54, hvor der var 5 -6 beboere. Hun har været igennem et oplæringsforløb. Til afdelingen var der knyttet omkring 7 pædagoger og vikarer. Der
var 2 pædagoger på arbejde ad gangen. Der var ikke !llldet personale til ste·
var leder af afdelingen, men hun deltog ikke i det
de.
daglige pædagogiske arbejde. :i 7 U; cer leder af hele institutionen. Han
har ikke noget at gøre med de enkelte beboere. ml tvar 36 eller 37 år, da
hun kom til skade. P
J har ikke et normalt sprog, men kommunikerer·
med lyde og tegn. Han er en stor, højtråbende person, men han er ikke aggressiv. Dog kunne han finde på at nikke en skalle, når han blev gal. Beboerne på afdelingen var forskellige, men de skulle alle behandles med bestemthed. Der var lagt en handleplan for I · n:ts aktiviteter. Da hun på
skadetidspunktet cyklede medP · J, .var det i overensstemmelse med
handleplanen. Da det var blevet sent, blev der kørt en kort rute. Ud for
bibliotektet ift$ ID 'a fikft l tnogle ticks med sin arm, og han slog ud og
ramte hende.en gang på armen. Hun havde begge hænder på styret, da hun
1, at
styrede cyklen. Slaget slog hendes arm ned i styret. Hun sagde tilj
han skulle slutte, hvilket han gjorde, men lidt efter fik hun 2 slag mere. 11111111
•slog med sin albue ned i hendes arm. Herefter standsede hun cykelturen, og de cyklede hjem. •sahavde pedaler og et styr, som ikke kunne
dreje. Cyklen trak mod venstre ud mod kørerbanen, så der skulle holdes
imod. På et personalemøde havde de talt om, at cyklen ikke var i orden, men
at de kunne blive ved med køre på den, indtil den blev repareret. Da hun
kom hjem til afdelingen, sagde hun, at hun var kommet til skade, og der blev
t kontaktperson hed" Hun var ikke selv
udfyldt en grøn seddel. fi
kontaktperson for nogen. Kontaktpersonen hjælper beboeren med de økonomiske forhold. Hun kender ikke noget til forsikringsforhold for beboerne.
'
W
i
7
1
1
.Wm•••llll•har· forklaret, at hun, da uheldet skete, havde været afdelingsleder i 2 -3 år. Aktivitetsplanen for ir
ter stadig som i 2008 bortset
fra nogle få justeringer. Hun hørte om, at. . .kom til skade den 14. december 2008, og der blev udfyldt en grøn seddel. Det fremgår af sedlen, at....,
fik et slag på sin arm. Der står ikke noget om, at cyklen var defekt. Det var
vist hende, der indberettede arbejd.sskaden i kommunens ISAP- system. Der
blev talt med--om, at skaden skulle indberettes, og hvordan en lignende
situation kunne undgås i fremtiden. Hun kan ikke huske, a+ f Ms sagde noget om, at cyklen trak skævt, men der var ofte noget galt med cyklen. Inden
1
STD061446.S01-STO!·Kl94-T3·LOl·MOO·\Dl7
57
Side 3/5
aktiviteten blev iværksat, skulle det sikres, at cyklen var i orden. Var det ikke tilfældet, kunne en anden aktivitet vælges. Efterfølgende blev det på et af
de første personalmøder drøftet, hvordan lignende situationer kan undgås.
OrrJ
deltog, husker hun ikke. Hun er ikke bekendt med personskader
"fra andre cykelture. J.Iun havde det umiddelbare ansvar for arbejdsmiljøet.
Den grønne seddel, der blev udfyldt, ligger i
personalemappe, o.g._
1
•har modtaget en kopi. il
t1økonomi varetages af det team, der har
med ham at gøre i samråd med familien. Hun gik ud fra, at beboerne var forsikret. Hun er egentligt ikke klar over, hvad hun skulle svare, hvis hun var
blevet stillet spørgsmålet. I forhold til denne her sag har hun ikke noget med
forsilcringforhold at gøre. Hvis en beboer har slået, skal man trækker sig.
7 ., U f har forkl·aret, at han er leder af
. Forsikringsmæssige forhold har kommunens forsikring~afdeling varetaget, og dette område har han således ikke haft med at gøre. Spørgsmålet om de forsikringsmæssige forhold har dog været drøftet fra helt tilbage i amternes tid. Det var
hans indtryk, at der var forsikringsdækning i en sag som denne.
i
Parternes synspunkter
as
Il
f Urrcns har gjort gældende, at
har en selvstændig pligt til at sørge for, at der enten af institutionen, kommunen eller
beboeren selv er tegnet en relevant ansvarsforsikring i en situation som den
foreliggende, hvor det må påregnes, at beboeren (2 , '~ville kunne udføre
skadegørende handlinger, der måtte kunne betegnes som værende normalt uforsvarlige/culpøse.
har undladt at tegne en sådan forsikring. Den forsikring, s o m - har tegnet, må ud fra en sproglig fortolkning og ud fra den fortolkning, s o m - h a r foretaget, forstås således, at den ikke dækker alle handlinger foretaget af en
autist. Forpligtelsen til at tegne en sådan forsikring skyldes ikke blot hensynet til skadevolder, som anført af~, men tillige - og i vidt
omfang - hensynet til skadelidte, på samme måde som forpligtelsen til at
tegne ansvarsforsikringer vedrørende motorkøretøjer og lignende sides et
overordnet hensyn til skadelidte. Subsidiært gøres det gældende, at
I
efter almindelig culpabestemmelse er ansvarlig for den indtrufne
skade ved ikke at have givet fornøden instruktion, ikke at have ført effektivt
tilsyn og ved at have undladt at tilrettelægge arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er ikke sikret, at arbejdet med beboeren,
ilt t, blev udført forsvarligt, da en anvendt cykel var behæftet med en fejl
og således trak uforholdsmæssigt mod den ene side, hvilket nødvendiggjorde, at It LLQ
i 4 U r csr måtte anvende begge hænder under kørsel med
Jite1 d. Den fejl var kendt afi
og burde have været udbedret, hvorved skaden ville have været undgået.
1
~har gjort gældende, at der ikke er objektivt ansvar for
f
I
qfor skadegørende handlinger, der er påført en ansat af en
beboer p å - . . - institution. I
) r ur har ikke en ret58
SID061r146-SOl·STol·K194-T3-LO!-M-OO·\Dl7
Side 4/5
lig pligt til at sikre, at der er tegnet relevant ansvarsforsikring for Qt 1 rt, der
kan dække skadegørende handlinger påført af ham. En ansvarsforsikrings
primære formål er i øvrigt at friholde en skadevolder og ikke at sikre en skadelid~
pligt i forhold t i l - s o m ansat er varetaget i og med, at der er tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Vejledning nr. 3 til serviceloven vedrører alene anbringelse af børn og
unge, og
er rubriceret i denne kategori. Vejledningen statuerer i øvrigt ikke en retlig pligt for. . . . . . . til at tegne forsikrin~
•••ll!Øhar uanset den manglende forpligtelse hertil tegnet en forsikking,
der dækker beboerens uagtsomme skadeforvoldende adfærd. It
5n
I $ skal i øvrigt, medmindre der er særskilt hjemmel dertil, i henhold til
kommunalfuldmagten være yderst tilbageholdende med og har endog ikke
ret til at tegne forsikringsordninger, der ikke dækker I
goa
eget ansvar. Det bestrides, at - - - - - - institution ikke har indrettet arbejdspladsen forsvarligt. Det gøres således gældende, at der er tale om
en hændelig skade.
Rettens begrundelse og afgørelse
c den 14. december 2008 var udsat for
Den skade, som MUL $1 I f TI
i forbindelse med sit arbejde som pædagog på en instutution i - . . . _
er af Arbejdsskadestyrelsen anerkendt som en arbejdsskade, og hendes sag er blevet behandlet efter reglerne i arbejdsskadesikringslovena z
a•m11111111111•har tegnet en ansvarsforsikring i J
§
;•·som ikke har villet dække det erstatningskrav, s o m - h a r
gjort gældende. Retten finder ikke, at
i en situation som
den foreliggende har haft en selvstændig pligt til at sørge for, at beboeren
selv eller kommunen har tegnet yderligere ansvarsforsikring, der skulle dække det krav, der er fremsat under denne sag. Der var udarbejdet detaljerede
planer for Rd et aktiviteter, og•
z har forklaret, at hun
7 j
har været igennem et oplæringsforløb. Det er herefter ikke godtgjort, at der
ikke er givet fornøden instruktion, ført effektivt tilsyn, eller at det er undladt
at tilrettelægge arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom det ikke er godtgjort, at
57
har været bekendt med, at der skulle
have været fejl ved cyklen, som burde have været udbedret, og at denne
eventuelle fejl har haft betydning forM ' I skadegørende handling.
• 3 22
mnz påstand om frifindelse tages herefter til følge.
lrs
~~~:al:i•gemes ~an=~r~~~es::::::~~~:~:.f~:~fald, værdi og forløb fastsættes til 15.000 kr. Beløbet, der er ekskl. moms, da
••••-•11ikke har oplyst, at den ikke er momsregistreret, dækker
udgifter til advokatbistand.
Thi kendes for ret:
••••--•frifindes.
59
S1D061446-SOl-STO I-Kl 94·T3-UJl-MOO-ID 17
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
Socialpædagogen, der blev truet med en kniv,
og fik erstatning via en erhvervsansvarsforsikring tegnet af arbejdsgiveren
Aer ansat som socialpædagog på et døgntilbud for unge i alderen 16 til 25.
En 25 årig beboer med en mental alder på 3 år kaster rundt med ting på grund af vrede. A går ind i
rummet og prøver at berolige beboeren, der imidlertid tager en kniv og truer A. A trækker sig chokeret
ud af rummet.
Skaden bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har anerkendt skaden som en arbejdsskade.
Skaden bliver ligeledes anmeldt til arbejdspladsens erhvervsforsikring, der havde tegnet en udvidet erhvervsansvarsforsikring, der dækker beboerenes privatansvar.
Forsikringen dækker både beboerens ansvar '1 den tid de er under institutionens opsyn" og "n§r de er
hos deres forældre'~ i det omfang, der ikke er tegnet en forsikring for dem.
Forsikringsselskabet anerkender skaden og udbetaler 19.815 kr. i svie og smerte.
60
Forsikringssum
1100
Brand
50.000 kr.
7.065 kr.
1200
Tyveri
50.000 kr.
7.065 kr.
50.000 kr.
7.065 kr.
3.631.000 kr.
o kr.
52.000 kr.
1.117 kr.
10.000.000 kr.
7.065kr.
For dækningen gælder særlige betingelser:
TA12 og TA15
1300
Vand
Dækningsomfang generelt
1400
Driftstab og meromkostninger
Dækningsperiode 12 måneder
5400
Bærbart tele·, måle· og it-udstyr
7000
Erhvervsansvar;
For dækningen gælder særlige betingelser:
XB 16, XC28 og ZZ02
Agt.nr. 121301
61
J
særlige betingelser
TA12
TA13
Sikringsniveau 10 og 20/Varegruppe
Afhængig at værdien og typen af varer til videresalg, udlejning, reparation,
demonstration og opbevaring på lager kræves der enten sikringsniveau 1O
eller 20 efter reglerne i forsikringsbetingelsernes afsnit 1202 og 1207.
Hvis blot en af varegrupperne henviser til sikringsniveau 20, vil det være
det, der er gældende.
Sikringsniv.20, elektronisk udstyr
Det er en betingelse, at området, hvor der findes særligt løsøre i form af
elektronisk udstyr som beskrevet i forsikringsbetingelsernes afsnit 1202.40
er sikret, så sikringsniveau 20 kan opfyldes.
TA15
Elektronisk udstyr
Det er en betingelse, at værdien af særligt løsøre i form af elektronisk
udstyr som beskrevet i forsikringsbetingelsernes afsnit 1202.40, ikke
overstiger kr. 189.684 Indeksreguleret (2013)
XB16
XC28
Produktansvar
Forsikringen omfatter ikke produktansvar.
Forsikringsbetingelsernes pkt. 7003 gælder ikke for denne forsikring.
Privatansvar
... , ., . .
..
.
.. .
. .
forsil<'r'illgen'.Cdæl<ker tillige privatansvar for børnene i den tid de er under
.. institutionens opsyn.
l
Dækning ydes i henhold til privatansvarsbetingelserne under Familiens Basisforsikring, med summerne kr. 1Omio. ved personskade og kr. 2 mio. ved tingskader, uden at erhvervsansvarsforsikringens dækningssummer derved forhøjes.
Har en sikret tegnet anden forsikring, som dækker samme interesse, gælder
forsikringssummen for en sådan forsikring som selvrisiko under nærværende
forsikring, hvilket der ved præmieberegningen er taget hensyn til.
ZZ01
Beboeres private ejendele
Policens brand- tyveri- vandskadedækning er udvidet til at omfatte beboernes
private ejendele (rede penge undtaget) beroende på forsikringsstedet med
indtil 50.000 kr pr. person (dækningen er subsidiær).
Policens tyveridækning omfatter ikke simpelt tyveri, og der ydes heller ikke
dækning for bortkomst. Ud af policens samlede forsikringssum vedrører
800.000 kr. denne udvidelse.
ZZ02
Privatansvar hos forældrene
Forsikringen dækker tillige privatansvar for de unge når de er hos deres
forældre.
Dækning ydes i henhold til privatansvarsbetingelserne under Familiens BasisSide 8
Agt.nr. 121301
'""
62
;B4 (Ver. 1O)
- - - - - - - - - - - - - . ..
17. juli 2013
forsikring, med summerne kr. 1Omio. ved personskade og kr. 2 mio. ved tingskader, uden at erhvervsansvarsforsikringens dækningssummer derved forhøjes.
Dækningen er Subidiær.
~. v...
J
<
ZZ03
Beboers ejendele
Beboernes private ejendele flyttes til
26.08.12 • 02.09.2012, p.g.a. renovering
fra den
"
63
ELMER •
PARTNERE
ADVOKATER
FOA-medlem overfaldet af demensramt beboer. Skaden blev anerkendt af
voldsoffernævnet og hun er tilkendt foreløbigt kr. 160.000 i erstatning
Et kvindeligt FOA-medlem, der arbejdede på et bosted blev i december 2009 overfaldet af en demensramt mandlig beboer i forbindelse med, at hun var ved at tage hans jakke af for at hænge den på bøjle. Den mandlige beboer slog hende flere gange i ansigtet og nakke/skulder, han væltede hende ned
på gulvet og fik revet totter af hendes hår.
Episoden blev anmeldt til politiet, der dog indstillede efterforskningen - sandsynligvis fordi beboeren
ville være straffri efter straffelovens§ 16 om utilregnelighed.
Hun blev sygemeldt og vendte ikke tilbage til arbejdet. Hun blev afskediget med virkning fra oktober
2010.
Erstatningsnævnet anerkendte, at skaden var omfattet af voldsofferloven. Efter voldsofferloven udbetales ikke erstatning så længe det ikke vides, om erstatning vil blive udbetalt fra anden side f.eks. en ansvarsforsikring eller arbejdsskadeforsikringen.
Da arbejdsskadeforsikringen kan tilkende erhvervsevnetabserstatning "bagud i tid" i forhold til afgørelsen fik medlemmet ikke udbetalt erstatning for sit løntab, så længe der ikke var truffet afgørelse herom
fra Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse 19. oktober 2011 om et midlertidigt erhvervsevnetab på 15 %
med virkning fra maj 2011. Medlemmet fik derfor først udbetalt sin erstatning i form af tabt arbejdsfortjeneste i maj 2012.
64
23151414-1
FOA Fag og Arbejde Aalborg
Østerport 2
9100 Aalborg
... SCANNET
_. 2 OOKT. 2011
19. oktober 2011
Sknr ....'Jl•=111111a
KOPI TIL FULDMAGTSHAVER TIL ORIENTERING
20. december 2009
Skadedato
Tilskadekomnes navn ... :
Tilskadekomnes adresse :
ø
j
-----8
•
J
3 Q§C
.
f'
Hals
Afgørelser og beslutninger
Dit aktuelle tab af erhvervsevne er 15 procent.
får udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på 3.685
kroner i erstatning.
Du
Din erstatning er tilkendt fra den 2. maj 2011.
Vi har fastsat din årsløn til 348.000 kroner.
Vi ser på størrelsen af dit tab af erhvervsevne igen den 1.
november 2011.
Du kan klage over denne afgørelse inden 4 uger, se sidst i
afgørelsen.
Kilder
Arbejdsskadestyrelsen· Sankt Kjelds Plads I I · Postboks 3000 · 2100 København Ø
Mandag 9-15, tirsdag. onsdag, torsdag og fredag 9-12
· Telefon: 72 20 60 00
E-post: [email protected] · www.ask.dk · CVR: 16809934
· Telefax: 72 20 60 20
65
IE'Iff6d
- Vores tidligere afgørelse om anerkendelse og varigt men - Sagsakter fra kommunen modtaget den 28. juni 2011 - Telefonrapport af 8.
september 2011 - E-mail fra kommunen modtaget den 14. september
2011 - Skatteoplysninger
Sagens oplysninger
Vi har tidligere anerkendt din arbejdsskade den 20. december 2009
og vurderet dit varige men til 10 procent for gener i form af
daglig hovedpine, konstant spænding i nakken samt betydeligt nedsat
bevægelighed i halshvirvelsøjlen. Du har arbejdserfaring idenfor
omsorgs- og plejesektoren og har en pædagogisk grunduddannelse samt
Autismecenter grunduddannelse og efteruddannelse af
pædagogmedhjælpere. Du har været sygemeldt siden skaden den 20.
december 2009. Under·sygemeldingen har du fået smerter i den ene
skulder og er blevet opereret i den 30. september 2010. Du har i
november 2010 været tilknyttet et klinikprojekt. Du har været i
praktik.fra den 31. januar og 13 uger frem i et botilbud. Du er fra
den 4. maj 2011 i virksomhedspraktik frem til den 31. oktober 2011
som pædagog. Virksomhedspraktikken foregår i samme botilbud, hvor
formålet er at du skal.optrappe din arbejdsevne og efterfølgende
stå til rådighed for det ordinære arbedjsmarked. I akterne fra
kommunen er der ved tilkendelsen af virksomhedspraktikken dels lagt
vægt på arbejdsskaden og dels dine gener i den ene skulder. Du
overgik til revalideringsydelse den 2. maj. 2011. Din indtjening før
skaden - årslønnen - har vi fastsat til 348.000, hvilket svarer til
cirka 368.000 kr. i dag. Du kan iæse mere herom i afsnittet om
årsløn nedenfor.
Tab af erhvervsevne
Afgørelse
Dit aktuelle tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskaden er 15
procent.
får udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på 3.685 kroner i
erstatning.
Du
Din erstatning er tilkendt fra den 2. maj 2011. (Lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 5 og§ 27)
Det månedlige beløb udbetales første gang den 1. december 2011. Da
din erstatning er tilkendt fra den 2. maj 2011, har du månedlige
beløb til gode i perioden fra den 2. maj 2011 til den 30. november
2011.
Fra den 2. maj 2011 til den 30. november 2011 udgør det månedlige
beløb 3.685 kroner.
De månedlige beløb, som du har til gode, er skattepligtige.
Hvis du har modtaget sociale ydelser i den periode, hvor du har
månedlige beløb til gode, kan din kommune kræve, at du tilbagebetaler sociale ydelser.
Arbejdsskadestyrelsen
Sankt Kjelds Plads I I · Postboks 3000 · 2100 København Ø
66