Køn i Pædagogik Frie børnehaver og fritidshjem Julie Manley Vorsaa 2013 Foreningen Køn i pædagogik *  Foreningen Køn i Pædagogik arbejder for at øge opmærksomheden omkring de stereotype kønsroller og forståelser af køn, der stadig er til stede i den pædagogiske dagligdag. *  Vores mål er at medvirke til at skabe en forståelse for kønnets mangfoldighed, som kan udvide udfoldelsesmulighederne for den enkelte. Mål med dagen Når dagen er omme, har i fået styrket fagligheden i jeres specialiserede pædagogiske praksis. *  Begreber om køn og kønssensitivitet *  Et kønssensitivt blik i og på egen praksis *  Handlingsmuligheder på et kønssensitivt blik *  Reﬂeksion over hvilke krav et fagligt blik på køn stiller til jer som fagpersoner Dagens program 1.  Intro 2.  Oplæg: Køn – et fagligt blik og en faglig tilgang til en kønssensitiv praksis 3.  Konsekvenserne af en kønsblind tilgang 4.  Værktøjer til en kønssensitiv praksis 5.  Hvad kan I gøre – metodeudvikling. ? *  Fortæl kort om dig selv *  Fortæl kort om din institution. *  Hvor møder i køn i jeres pædagogiske praksis? *  Er det noget i bevidst arbejder med og hvordan? Køn i daginstitutionen *  Faglighed eller common-‐sense? *  Børneforståelse eller barndomsopfattelse Børneforståelse = fagspeciﬁk viden Barndomsopfattelse = erfaring, oﬀentlige diskurser o.s.v. Kønsdebatten i Danmark ”Ligestilling er kun på den politiske dagsorden i forbindelse med konkrete forhold som barselsorlov for mænd, tvangsægteskaber i etniske grupper etc. Set med danske øjne er ligestilling så at sige fraværende i det kulturelle billede, samtidig med at en traditionel kønsordning og traditionelle kønsforestillinger er fremherskende ikke mindst i mediernes underholdningsprogrammer. Den ”danske” kultur fremstilles og forstås som kønsneutral, hvilket medfører en kønsblindhed. Kønsneutraliteten har sammenhæng med en liberalistisk ideologi og deraf følgende forestilling om individuel frihed og ansvar for eget liv.” Citat fra Nordisk ministerråds rapport ”Køn, ligestilling og skole 1990-‐2004” Kønsdebatten i Danmark ”I dag står spørgsmålet om barnets køn mere centralt i pædagogikken end nogensinde, for køn er blevet den nye ideologiske kampplads for vidt forskellige forskningsretninger og for debattører i den brede oﬀentlighed.” Asterisk, marts 2012 Kønsdebatten i Danmark *  Neurobiologisk læring *  Taberdrengene og tabermændene *  Kvindefag og mandefag *  Diagnosebørn ADHD/selvskader *  ”Pink Stinks” *  Kønsopdeling *  Egalia – det svenske indspark Kønsdebatten i Danmark Ergo: 1.  Køn er et perspektiv, der på forskellig vis har betydning i alle niveauer og i alle kontekster i det sociale. 2.  Køn er en kampplads for pædagogiske retninger og politiske ideologier. 3.  Som fagfolk skal I kunne forholde jer kritisk og kønssensitivt til jeres felt. Begrebet køn *  Sex og Gender *  biologisk og socialt køn Pige og dreng *  Dualistisk forståelse af køn *  Kønnets relationelle eksistens Jamen er det nu et problem? Biologisk –essentialistisk tilgang *  Medfødt indre biologisk kerne – uanset social og kulturel kontekst *  Hjernen – direkte årsagssammenhænge mellem kønsforskelle i hjernen og sociale og psykologiske behov *  Konsekvens: behov for forskellige pædagogiske metoder til de to køn. Den socialkonstruktivistiske tilgang *  Ingen uberørt biologisk essens *  Magt og hvordan viden produceres som en social aktivitet *  Individet er en social kategori *  Ikke en sandhed diskurs *  Diskurs er de sproglige og begrebsmæssige kategorier som udsagn, teser og teorier der tilsammen udgøre en forestilling om noget. Køn som diskurs *  Køn er noget vi gør ikke noget vi er. Normer *  Normer detailstyre ikke adfærd *  Normer er vigtige *  magtperspektiv [Norm] ”Afvigelser konstitueres af, hvad der anses for at være normalt. Normen har afvigelsen som sit eksistensgrundlag.” Judith Butler konsekvenser piger *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  Leger tæt ved de voksne og gøres aeængige af voksne Leger parvis, har relationer med en ad gangen Trænes til tilpasning og forsigtighed Øver sig i adskillelse Gives og tager rollen som stødpuder og hjælpefrøkner Tilgodeser andres behov Har en stærk retfærdigheds-‐ og lighedsopfattelse Identiteten baseres på relationer og lighed med andre Får meget kropskontakt med voksne Beskrives som hjælpsomme. Dygtige, lydige, søde Træner sprog, relationer, lydhørhed og hensyn i legen og i voksenstyrende aktiviteter Træner ﬁnmotorik Undgår konﬂikter, tager modgang personligt og får skyldfølelse Sproget bruges til at udtrykke følelser, relationer og oplevelser Viser passivitet og adlyder i stedet for at tage initiativer Er aldrig hovedpersoner, ikke engang i deres eget liv *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  drenge Leger i afstand fra de voksne Leger i store grupper Tager og får rollen som leder Har en stærk jeg-‐opfattelse, undgår svaghed, bliver modige Gør sig gældende Beﬁnder sig på en position i drengegruppens tydelige hierarki. Identiteten baseres på negative kommentarer og formaninger samt afstandstagen fra alt kvindeligt Undgår kropskontakt med voksne Udvikler aggressioner Eksperimenterer og tester Er konkurrence-‐ og præstationsorienterede og tænder på regler og grænser Handler direkte og håndgribeligt ved konﬂikter Får meget negativ opmærksomhed Træner initiativrigdom, grovmotorik, lederskab og hierarki i leg og voksenstyrede aktiviteter Deres sprog handler om målbare ting, helst store, og indeholder diverse lyde Er aktive sprog *  I tabellen nedenfor vises en række blandede eksempler på norma5vt sprogbrug: *  FODBOLD vs. PIGEFODBOLD *  SKUESPILLER vs. DØV SKUESPILLER *  MOR vs. LESBISK MOR *  CHEF vs. KVINDELIG CHEF *  PÆDAGOG vs. MANDLIG PÆDAGOG *  KVINDE vs. MUSLIMSK KVINDE *  PAR vs. BØSSEPAR konsekvenser *  Mobning *  Tolerance = udstilling og ensretning medlæring Konsekvenser Børnefællesskaber konsekvenser *  Det hele barn *  Anerkendende *  inkluderende ? Hvilke konsekvenser støder i på? Metoder *  Kønsopdelt pædagogik *  Kompensatorisk ligestillingspædagogik *  Normkritisk pædagogik værktøjer *  Mobning *  Livskvalitet *  Anerkendelse *  Inklusion *  Det hele barn metodeudvikling Tænk på : *  Læreplaner *  Forældresamarbejde *  Kollegaer *  Pædagogers rolle som kønsbærer *  Børnefællesskaber *  Institutionens opbygning *  Årets gang *  Børnekultur og kultur til børn Minister: Mænd er savnet i børnehaven og vuggestuen. *  ”For det er vigtigt, at de små børn oplever både lighederne og forskellene på kønnene. Og at de kan bruge de forskellige køn som rollemodeller og identiﬁcere sig med de voksne, der er i daginstitutionerne, vurderer formanden”. *  Henning Pedersen understreger samtidig, at han synes, at kvinderne gør et fremragende stykke arbejde i daginstitutionerne. *  Avisen.dk opsamling Hver gruppe præsentere jeres to bedste ideer. Læs mere Bøger om køn i pædagogik – generelt: Åbne og lukkede døre – en antologi om køn i pædagogik af Ane Havskov Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen og Anne Wind (red.), 2010. Kan købes på www.frydenlund.dk/ Piger, drenge og pædagoger – ligestillingspædagogik i praksis af Kajsa Wahlström, Forlaget Børn og Unge, 2005 -‐Den svenske pædagog og børnehaveleder fortæller levende og medrivende om, hvordan to børnehaver har udviklet en ligestillingspædagogisk praksis. Bogen er en praksisnær beskrivelse af arbejdet med køn. Frogs and Snails and Feminist Tales. Preschool Children and Gender af Bronwyn Davies, 2003 -‐ Den australske forsker Bronwyn Davies undersøger via analyser af børns leg, samtaler og reaktioner på feministiske eventyr, hvordan børn gør køn i sociale processer. Mænd og omsorg af Katrin Hjort og Steen Baagøe Nielsen (red.), Hans Reitzels Forlag, 2003 Antologi om mænds relativt nye rolle som omsorgspersoner både i privatsfæren og i omsorgserhverv. Antologien rummer mange interessante analyser af manderollen og mere generelt om kønnets rolle i det pædagogiske felt. Læs mere Materialer om køn i pædagogik – generelt: Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven af Jesper Olesen, Kenneth Aggerholm og Jette Kofoed, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2008 -‐Rapport udarbejdet på opdrag fra ligestillingsministeren som undersøger, hvilken betydning køn og ligestilling har i den pædagogiske praksis i børnehaver. Rapporten konkluderer bl.a., at traditionelle forestillinger om maskulinitet og femininitet trives og reproduceres i børnehaverne og opfordrer til, at køn og ligestilling sættes på dagsordenen på uddannelsen og i institutionerne. Anne Winds speciale ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Beskrivelse af specialet kan ﬁndes på: edu.au.dk/forskning/projekter/ boerneliv-‐i-‐ghettoer/ 30 forslag – en politik for drenge og mænds ligestilling af Tænketanken VM -‐ Viden om Mænd, København 2011