1 Ide- og Udviklingscenter for Viborg Pensionister I&U Posten Januar 2014 Hjemmeside: www.ideogudvikling.dk 2 Kære alle Godt nytår. Velkommen til 2014, året med mange ubeskrevne sider, som vi sammen vil fylde med noget godt og spændende. Mennesker Mange mennesker er som en trillebør – virker kun, hvis de skubbes. Nogle er som kanoer – de skal padles frem. Nogle er som drager – hvis man ikke har snor i dem, flyver de bort. Nogle er som killinger – de er mest tilfredse, når der kæles for dem Nogle er som fodbolde – man ved aldrig hvilken vej de skruer. Nogle er som balloner – fulde af luft, som dog let siver ud. Nogle er som påhængsvogne – de skal trækkes. Nogle er som neonlys – de bliver ved at tænde og slukke. Og Nogle er som et godt lommeur – åbent ansigt, rent guld, rolig flid og fuldt af godt arbejde. Lad os stille alle I&U lommeure. Lad os sætte tiden på en god og vellykket næste sæson. Sidste sæson var fyldt med mange gode oplevelser. Dem hører vi nærmere om på generalforsamlingen tirsdag den 30. januar kl. 17. Den 23. januar er der fællesforedrag. Lillian fra Bornholm Højskole gæster os med: Dirch Passer og revyerne. Så vidt muligt vil vore fremtidige fællesforedrag afholdes i Viborg Lounge. Dejligt lokale, gode stole, god lyd – og kaffe/te samt kagebuffet. Vi har fået et rigtig godt tilbud fra Loungen. Det er vi taknemlige for. I skal tilmelde jer senest 17. januar. Det er vigtigt, at det tilmeldte antal betaler og møder frem. Derfor skal I betale de 50 kr. ved tilmeldingen. Listen med jeres navne videregives af jeres leder. I bliver så krydset af ved døren den 23. januar. Det har tidligere været svært at styre antallet, når man betalte ved døren. Den nye – lidt besværlige måde – er gjort for at mindske et økonomisk tab for I&U. Loungen er et godt sted for I&U. Gode parkeringsmuligheder – og 3 en elevator – er bestemt også på plussiden. Dog, skal vi alle op med elevatoren, så vil det tage lang tid. Jeg håber, rigtig mange af jer vil benytte jer af det flotte sundhedstilbud, som den gode trappe byder på. De mange nye tiltag, vi gjorde i forbindelse med computer, iPad, læsekreds og livsinspiration, har vist sig at være en succes. Derfor gentages de i kommende sæson. Er du interesseret, så meld dig straks. Det kan du gøre til Linda på tlf. 8662 3903 eller via mail til [email protected]. Der er plads til 12 deltagere på de enkelte hold. Jeg vil slutte med endnu engang at byde velkommen til 2014,1. Vi ses torsdag den 30. januar til vores generalforsamling. Lidt stof til eftertanke: En erfaren meditationsmand blev engang spurgt, hvordan han trods sine mange gøremål altid kunne være så rolig og fattet. Han sagde: Når jeg står, så står jeg. Når jeg går, så går jeg. Når jeg sidder, så sidder jeg. Når jeg spiser, så spiser jeg. Når jeg taler, så taler jeg. Så tog spørgeren ordet og sagde: Det gør vi da også. Manden svarede ham: Nej, når I sidder, så står I allerede. Når I står, så løber I allerede, og når I løber, så er I allerede ved målet. 4 PS! På forsiden af I&U Posten finder du adressen på vores hjemmeside. Jeg anbefaler den. Du kan læse om os, og så ligger der et utal af billeder fra højskole, rejser og hverdage i I&U. Linda Thanild VIP betyder Very Important Person. Men husk: Det er også synonymt med VI Pensionister. ”Lev livet fagert på Jorden. Ingen træder dansen under mulde.” V. Heinesen Fællesforedrag. Torsdag den 23. januar kl. 13.30 DIRCH PASSER OG REVYERNE Foredragsholder Lillian Hjorth-Westh fra Bornholms Højskole. Alle kender Dirch Passer. Vi har grædt af grin over ham, fordi han mestrede den lette kunst, som er så svær. Dirch Passer gjorde det med elegance og følsomhed, og han havde den medfødte sans for timing, som er så vigtig, når humor skal blive til kunst. Glæd dig til mødet med både Lillian og Dirch. 5 Tilmelding via jeres leder til Linda senest 17. januar. Foredraget finder sted i Viborg Lounge. For foredrag, kagebuffet og te/kaffe betales 50 kr. til lederen ved tilmeldingen. Liste med navnene på de betalende afleveres til Linda den 17. januar. Fællesforedrag Torsdag den 6. marts kl. 13.30 – 16.30 er der fællesforedrag i Viborg Lounge. Dagens foredragsholder er læge og tidligere folketingsmedlem Preben Rudiengaard, som kommer med foredraget: TØR DU BLIVE GAMMEL? Med sindsro kan man blive gammel i Danmark. Men pensionisterne skal huske, at hver dag skal have oplevelser og indhold. Derfor skal der ikke bare lægges år til liv, men derimod liv til år, lyder det fra foredragsholderen. Oplevelser får vi, når Preben Rudiengaard sætter focus på pensionisters gøremål – og behov. Tilmelding via jeres leder til Merete senest 28. februar. For foredrag, kagebuffet og te/kaffe betales 50 kr. til lederen ved tilmeldingen. Liste med navnene på de betalende afleveres til Merete den 28. februar. 6 Fælles! Syng-sammen-eftermiddag. Torsdag den 3. april fra 13.30 til 16.00 (cirka). I&U’s sanghold laver sammen med Birthe Jensen en sangdag. Holdet synger for os og med os. Dette arrangement foregår ikke i Loungen. Stedet meldes senere via jeres leder. Tilmelding til jeres leder, som videregiver til Linda. Ved tilmelding betales 50 kr. Navneliste med betalende afleveres til Linda den 28. marts. Fællesforedrag Torsdag den 25. september kl. 13.30 i Viborg Lounge: GLÆDENS ØJEBLIKKE Lithen står for arrangementet med Bjarne Nielsen Brovst. Bjarne Nielsen Brovst er oprindelig uddannet boghandler. Han har i en lille menneskealder været højskoleforstander på Pensionisthøjskolen i Rude Strand ved Odder. Han er en af landets absolut populæreste foredragsholdere med ca. 100 foredrag om året. Vi glæder os til besøget. Som sædvanligt koster foredrag, kagebuffet og te/kaffe 50 kr., som betales ved tilmeldingen. 7 Senest 19. september afleverer lederen penge og en navneliste over de betalende til Lithen. Seniordans Seniordansen begynder igen i Hald Ege Hallen mandag den 20. januar kl. 15-17. Der danses i alt 8 mandage. Pris 180 kr. Der danses foxtrot, vals, cha cha cha m.m. og der arbejdes med melodier og dansearrangementer fra Dansk Seniordans. Er du vild med dans, motion og hyggeligt samvær, så meld dig direkte til danseinstruktør Poul Hald på tlf. 2467 3859 eller på mailadressen [email protected] Sang Sangholdet og Birthe Jensen starter en ny sæson op tirsdag den 7. januar kl. 14.15 i Ungdomshuset. Er du sangglad, og har du lyst til at mærke glæden ved, i et godt fællesskab, at synge noget kendt og lære noget nyt, så er du velkommen på sangholdet. Der synges 8 tirsdage i Ungdomshuset, Gravene 28, Birkegården på følgende datoer: 7/1 - 21/1 - 4/2 - 18/2 - 4/3 - 18/3 - 1/4 22/4 Pris for 8 mødegange 180 kr. Tilmelding direkte til Birthe Jensen på tlf. 8663 9554 eller mail [email protected]. 8 EDB ”EDB for let øvede”. EDB for kursister, der kan lidt, men trænger til at genopfriske tidligere brug mht. tekstbehandling, e-mail, internettet, hvordan man klarer ”det offentlige system” på nettet, NemID, egne billeder fra digitalt kamera, kortfremstilling og – især - ønsker fra kursisterne. Sted: Vestre Skole – EDB lokalet. Tid: Mandag kl. 15-18 Start den 27. januar. Pris: 390 kr. for 8x3 timer. Tilmelding direkte til Annie Grethe Dollerup på tlf. 2567 8450 eller mail til [email protected] Forstå din computer! Hvad betyder ordene? Stationen tirsdag den 28. januar kl. 14-17. Pris: 25 kr. Dette kursus er kun berammet til 1 mødegang á 3 timer. Terminologien kan være en hindring for adgangen til den digitale verden. • Hvad sker der egentlig når…? • Hvor forsvinder tingene hen, når vi sletter? • Hvad dækker opdateringer? • Virusprogrammer. • Hard disk. • Soft ware. 9 • Hjemmeside. • Filer. • Cyber space. • Meget andet. Annie Grethe og Flemming Dollerup vil forklare. Tilmelding til Linda senest tirsdag den 10. januar. Der er plads til 12 deltagere på holdet. iPad – iPad – iPad På dette kursus demonstreres nogle af de mange muligheder, en iPad byder på. Man kan surfe på nettet, tage billeder, bruge, spille (også for børnebørn), e-maile, skrive noter, læse aviser, læse e-bøger, videotelefonere med skype – og meget, meget mere med en iPad. Kurset er rettet mod dig, der netop har anskaffet en iPad, som du medbringer og lærer at kende, samt får den sat rigtigt op. • Gennemgang af basisfunktioner, opsætning og tilpasning til dine behov. • Oprettelse af Apple ID. • Kom på internettet med din iPad. • Opsætning af e-mailkonto - sende og modtage e-mails. • Finde og installere relevante Apps. • Facebook på iPad. • AppStore, iTunes, iBooks, iCloud. Kurset løbet over 5 gange á 3 lektioner på tirsdage kl. 14-17. Sted: Stationen. Start: 4. februar. Datoer: 4/2 – 18/2 – 25/2 – 4/3 – 11/4 Kursusledere: Annie Grethe og Flemming Dollerup. Pris: 125 kr. 10 Tilmelding snarest til Linda på tlf. 8662 3903 eller mail til [email protected]. Der er plads til 12 deltagere på holdet. Livsinspiration. Kursus under ledelse af billedkunstner og psykoterapeut Birte Mølgaard. Livs-inspiration. Dette kursus er for dig, som ønsker at hente inspiration til at forblive levende og glad, samtidig med at du bliver ældre og oplever nye udfordringer og muligheder, fordi arbejdslivet hører op – eller allerede er hørt op. Der undervises ud fra oplæg om skiftende temaer, som deltagerne selv er med til at vælge. Du kan f.eks. lære noget om… • Aktiv lytning – en metode til at lytte med åbenhed og give plads for den anden. • Kunsten at sige nej og ja, så det føles rigtigt. • Motivationens gåde. Hvad skal der til for at lave forandring og nye vaner? • Konflikter – gode metoder til løsning og forebyggelse. • At slippe ud af overanstrengelsen, der kommer af at ville være perfekt/god nok. • Kunsten at grine ad sig selv og lade fornærmelser prelle af. Kurset er tilrettelagt for både nye og tidligere deltagere. Medbring notesbog til eventuelle guldkorn. Kurset er på fredage på Stationen kl. 9.30 – 12.30. Pris 420 kr. Datoer: 10/1 - 17/1 - 24/1 - 31/1 – 7/2 – 21/2 – 7/3 og slut 14/3 Tilmelding til Linda - 8662 3903 / 4042 0759 eller mail til [email protected] Der er plads til i alt 12 deltagere. 11 Læsekreds! Sidste sæson startede vi en læsekreds med succes. Så ønsket om en fortsættelse er til stede. Kan du lide at læse en bog – og drøfte den med andre? Kan du lide at blive orienteret om – og inspireret af – nye bogtitler, så er I&U’s læsekreds måske noget for dig. Tirsdag eftermiddag kl. 13.00-15.00 kan max. 12 deltagere mødes i hyggelige rammer på Stationen. Det er tanken at mødes 3 gange inden sommer: 4/2, 11/3 og 22/4. Pris for deltagelse 30 kr. Hvis du vil være med, kontakt: Jette på 8662 5038 / 6133 5038 eller via mail til zachariasen@ webspeed.dk Linda på 8662 3903 / 4042 0759 eller via mail til thanild@ webspeed.dk Sammendrag: Torsdag den 23. januar fællesforedrag Torsdag den 6. marts fællesforedrag Torsdag den 3. april fælles sangeftermiddag 18.-24. maj højskole (fuldt tegnet) 6.-13. september rejse til Normandiet Der er endnu nogle få pladser på rejsen til Normandiet. Er du interesseret, så skriv dig på listen. Program og betaling af depositum kommer lige først i det nye år. En kort ”smagsprøve” på turens indhold findes i I&U Posten 2013,2. 12 Generalforsamling! Torsdag den 30. januar kl. 17.00 afholder vi generalforsamling i I&U. Mødestedet oplyses af din leder i januar. Alle er naturligvis velkomne. Vil du deltage i det enkle, lette traktement, skal du tilmelde dig hos din leder, som videregiver til Linda. Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Godkendelse af revideret regnskab. 4. Budget for næste år. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Eventuelle indkomne forslag og varslede ændringsforslag til vedtægter, ledelse, aktiviteter, personale m.v. 7. Forslag til fremtidige aktiviteter. 8. Valg af 3 medlemsrepræsentanter til bestyrelsen, 3 suppleanter for disse samt medlemmer til eventuelle udvalg. Lærerne vælger selv medlemmer og suppleanter. 9. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant. 10. Eventuelt og fastsættelse af næste møde. Referat af generalforsamling Bragt i I&U Posten 2013,2. (Kan ses på hjemmesiden.) Godkendelse af revideret regnskab. Bragt i I&U Posten 2013,2 (Kan ses på hjemmesiden.) 13 Budget 2014 Forelægges på generalforsamlingen 30/1 2014 I&U’s bestyrelse Post Formand Næstformand Kasserer (uden stemmeret) Best.medlem Best.medlem Best.medlem Suppleant Suppleant Suppleant Navn Linda Thanild (lærer) Dorthe Jørgensen (kursist, hold 1) Poul Zachariasen (lærer) Jørn Krog (kursist, hold 1) Anne Marie Christiansen (kursist, hold 2) Jette Zachariasen (lærer) Vera Hofmand Jensen (kursist, hold 1) Birthe Schmidt (kursist, hold 6) Grethe Grønning (kursist, hold 2) Adresse Teglmarken 26 [email protected] Hyrdebakken 8 Telefon 8662 3903 4042 0759 8667 3864 [email protected] Midgårdsvej 39 8662 5038 [email protected] 6133 5038 Mimersvej 40 8662 4560 [email protected] 3063 5540 Klokkelyngen 64 8662 9508 [email protected] 2073 9508 Midgårdsvej 39 8662 5038 [email protected] 6133 5038 Gl. Århusvej 44 8662 6983 [email protected] 6160 6983 Gothersgade 42 8662 0738 Østervænget 15 8667 4043 14 I&U’s hold Tid - sted - lektioner pr. ½ år - lærer Tidspunkt Hold Torsdage 1 Kl. 13.30-16.30 Studiekreds Hold Torsdage 2 Kl. 13.30-16.30 Studiekreds Hold Tirsdage 6 13.30-16.30 Studiekreds Mødested Ungdomshuset Gravene 28 18x3 timer ”Stationen” Hold Torsdage 7 Kl. 9-12 Studiekreds Hold Tirsdage 8 Kl. 9-12 Studiekreds Hold Onsdage 10 Kl. 9.30-12.30 Studiekreds Hold Mandage 13 Kl. 9.30-12.30 Studiekreds Hold Tirsdage 14-16 14 2 gange mdl. Sang Hold Mandage 16 Kl. 15-18 EDB Hold Mandage 19 Kl. 15-17 Seniordans Hold Fredage 20 Kl. 9.30-12.30 Livsinspiration Hold Tirsdag 28/1 21 Kl. 14-17 Forstå din computer Hold Tirsdage 23 Kl. 14-17 iPad ”Stationen” 18x3 timer Vestervang Kirke 18x3 timer 18x3 timer ”Stationen” 18x3 timer Ungdomshuset Gravene 28 18x3 timer ”Egekværnen” Hald Ege 18x3 timer Ungdomshuset Gravene 28 8x2 timer Vestre Skole Let øvede 8x3 timer Hald Ege Hallen 8x2 timer ”Stationen” 8x3 timer Stationen 3 timer Stationen 5x3 timer Lærer Linda Thanild Tlf. 8662 3903 / 4042 0759 Mail: [email protected] Jette & Poul Zachariasen Tlf. 8662 5038 / 6133 5038 Mail: [email protected] Lisbeth Vadstrup Tlf. 8664 3110 Mail: [email protected] Lithen Agerbo Tlf. 4362 6640 Mail: [email protected] Merete Jensen Tlf. 8661 4206 Mail: [email protected] Linda og Ib Thanild Tlf. 8662 3903 / 4042 0759 Mail: [email protected] Ditte Larsen Tlf. 8663 8124 Mail: [email protected] Birthe Jensen Tlf. 8663 9554 Mail: [email protected] Annie Grethe Dollerup Tlf. 2567 8450 Mail: [email protected] Poul Hald Tlf. 2437 3859 Mail: [email protected] Birte Mølgaard Tlf. 8663 8155 Mail: [email protected] Annie Grethe Dollerup Tlf. 2567 8450 Mail: [email protected] Annie Grethe Dollerup Tlf. 2567 8450 Mail: [email protected] Pris 600 600 600 600 600 600 600 180 390 180 420 25 125 15 Hold Tirsdage 4/2, 11/3 og 24 22/4 Kl. 13.30-15.30 Læsekreds Stationen 3x2 timer * Linda Thanild 10 Tlf. 8662 3903 / 4042 0759 Mail: [email protected] * Jette Zachariasen Tlf. 8662 5038 / 6133 5038 Mail: [email protected] Derfor er vand vigtigt • Vand transporteret næringsstoffer ud i alle vores celler. • Vand transporterer affaldsstoffer væk fra vores celler. • Vand er med til at regulere kroppens PHværdier. • Vand indgår i de 8-10 liter fordøjelsesvæsker, kroppen producerer på et døgn. • Vand er med til at holde en ligevægt af vigtige stoffer i og udenfor vores celler. • Vand er opløsningsmiddel for alle stoffer i vores stofskifte, og dette ville ikke kunne fungere uden vand. • Uden vand ville vi ikke være i stand til at holde vores legemstemperatur på 37o. • Vand spiller er vigtig rolle for vores krops form og struktur. Vand er bl.a. med til at holde rynkerne væk – jo mere vi tørrer ud, jo mere rynkede bliver vi. 16 Hvorfor bliver vi gråhårede? Ifølge forskere har håret sin egen personlige blegning. Hårrødderne danner nemlig selv lidt af dette stof. Efterhånden som hårsækkene bliver ældre og slidte, ophobes der en masse brintoverilte i dem. Så begynder kemikaliet at blokere for den normale produktion af melanin – det stof som giver håret farve. Derfor bliver håret gråt og efterhånden hvidt. Redaktion: Linda Thanild Layout: Ib Thanild Forsidetegning: Birte Mølgaard
© Copyright 2024