nyheds brev august 2014 MY 60 ÅR 6.-7. september Danmarks Jernbanemuseum fejrer 60-års jubilæet for General Motors (GM) lokomotiver i Danmark med et stort weekendarrangement. Se, oplev og kør med de forskellige GM-lokomotiver, som kommer fra nær og fjern, inkl. fødselaren MY 1101. Begge dage begynder ved museets drejeskive, hvor museumschef Henrik Harnow byder velkommen til fødselsdagsfesten og introducerer et udvalg af de bevarede lokomotiver, der deltager i arrangementet. Både lørdag og søndag er det muligt at komme op i førerhuset på typiske repræsentanter for GM-lokomotiverne. Steffen Dresler præsenterer udvalgte GM-lokomotiver på drejeskiven, og rundt omkring på museet er der korte tekniske og kulturhistoriske fortællinger i relation til MY-lokomotiverne. Besøg Thriges Kraftcentral Hele weekenden vil der være ture med veteranbus til den fredede kraftcentral på Thomas B. Thriges Fabrikker, som i sin tid fremstillede banemotorerne til GM-lokomotiverne. En af Danmarks ældste stationære dieselmotorer på sin oprindelige placering startes fem gange dagligt af Dieselgruppen. Besøg på Thriges Kraftcentral er gratis, men kræver billet til museet. Efterårsferie Løs jernbanegåden og oplev spøgelsestoget 11.-19. oktober Til GM-træffet fejrer vi også 1950’ernes amerikanske design, så lokomotiverne får selskab af en række jævnaldrende amerikanerbiler. Ejerne fortæller gerne om deres smukke biler. Dagen igennem kan sulten stilles ved forskellige madboder, som serverer bl.a. spareribs fra grillen. Særkørsler med GM-lokomotiver Lørdag og søndag er der dagligt fem afgange fra Odense Banegård med kørsel på strækningen Odense-Tommerup med jubilaren MY 1101 og flere af de andre lokomotiver. Lørdag aften kører MY 1135 og 1159 på strækningen Odense-Fredericia. De enkelte ture kræver særskilt billet. Billetter kan købes på www.billet.dk eller i museets billetsalg. Opera og fotosession Lørdag aften slutter med opera og fotosession på drejeskiven. Den Fynske Opera indleder med en højtidelig oplevelse blandt fødselarerne. Et udvalg af lokomotiverne er opstillet ved drejeskiven, klar til fotografering i aftenskumringen, fra kl. 21 til 22. Weekendens program og de GM-lokomotiver, der forventes til arrangementet, kan ses på www.jernbanemuseet.dk JernbaneKULTUR jernbanekunstner Litteraturaften Mød Peder Frederik Jensen 6. nov. kl. 19.30 workshop og udstilling JernbaneKULTUR Filmfremvisning Oplev Lars von Triers Europa 1.-16. november 11. dec. kl. 19.30 Nyt fra museumschefen For Danmarks Jernbanemuseum er sommeren en vigtig del af året. Vi har mange gæster, og vi har gæster fra store dele af verden. Men sommerferier er også uforudsigelige for museer, selv om vi har tilbud og muligheder både ude og inde, uafhængig af vejret. Når temperaturen nærmer sig 30 grader, er det ikke det, de fleste betragter som museumsvejr. Derfor er det glædeligt, at vi denne sommer matcher sidste års besøgstal. Igen i år har vi budt på veterantogskørsel på museets bane. Vi er et af de få jernbanemuseer i verden, der overhovedet kan tilbyde dette. Meget få kører med normalsporet materiel flere gange dagligt inden for åbningstiden og med turene inkluderet i prisen. Det kan lade sig gøre, især fordi en række aktive frivillige lægger en god del af deres sommerferie hos os til glæde for publikum. Jeg vil gerne på denne plads sige tak til alle, der bidrager til, at denne aktivitet afvikles så flot og stabilt, som tilfældet er. Publikum har også taget godt imod de daglige foredrag. Museumsværterne har oplevet pæn interesse, så vi fortsætter ad denne vej. En anden ubetinget succes hos publikum – især med børn – var den store montre med udstillede jernbanegenstande. Her skulle vores gæster gætte, hvad det var for genstande. Hver eneste dag har vi set voksne og børn stå fordybet foran montren og diskutere, hvad det var, de så. Svarene finder I på modsatte side. I museets billetsalg har publikum kunnet møde både verdens- og danmarkskort. Alle besøgende har fået en nål, der kunne placeres på det sted, hvor netop de kom fra. Kortene bekræfter os i, at vi har gæster fra alle dele af Europa og store dele af verden. Vi løb tør for nåle og ikke mindst plads på europakortet en god uges tid, før sommerferien var slut. Under isbjerget Museer er lidt som isbjerge. Man ser kun de genstande, museerne udstiller, men bag kulissen findes der ofte enorme mængder af genstande, som bevares for eftertiden. Danmarks Jernbanemuseum har gennem nogen tid arbejdet med en gennemgang af vores rullende materiel, men lige før sommerferien tog vi fat på en anden stor opgave: oprydningen i vores genstandsmagasin. Her har vi udskilt ting, som ikke var relevante for museet, påbegyndt en fuldstændig omorganisering af magasinerne og en registrering og fotografering af hver genstand. På den måde kommer museet i løbet af et par sæsoner på højde med den øvrige museumsverden og vore søstermuseer ude i verden. Sikkerhed til skolerne Vi er alle sammen optaget af, at museets nye særudstilling Sikkerhed! bliver fulgt af en landsdækkende kampagne med nyt skolemateriale, rettet mod børn og skoler i jernbanenære områder. TrygFonden har bidraget rundhåndet til dette projekt, som er det første forsøg med det, vi håber at kunne etablere i et lidt længere perspektiv: en egentlig skoletjeneste. Jeg glæder mig til at se jer på museet, til Dieseltræf, efterårsferie og de andre aktiviteter, som efterår og vinter vil byde på. Find mere information om de enkelte aktiviteter i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og løbende via Facebook. Henrik Harnow efterårsferie Løs jernbanegåden I efterårsferien den 11.-19. oktober bliver museet fyldt med (u)hygge, når et spøgelsestog og to jernbanespøgelser indtager Dr. Louises Station. I lighed med sidste år inviterer vi børn i alderen 6-12 år til at deltage i et interaktivt teaterstykke, hvor de skal løse en jernbanegåde. Gåden tager sit udspring i det mørke Jylland, hvor Jens fra Jernbanevej i Jelling bliver kidnappet af to jernbanespøgelser. Spøgelserne har efterladt et brev til Jens’ fortvivlede mor, hvor der står, at de har bortført ham til spøgelsestoget på Danmarks Jernbanemuseum. De forlanger 1 million kr. i løsepenge. Jens’ mor beslutter sig for at kontakte museet og bede om hjælp. Og det får hun! Museet udlover en dusør til fem af de børn, der løser gåden og hjælper med at finde ud af, hvor Jens er. I børnenes jagt på gådens svar skal de undersøge, hvad et spøgelsestog egentlig er, og de skal give deres bud på, hvad de mærkelige genstande fra spøgelsestoget er for noget. Vi glæder os til at få hjælp til løsningen af en hæsblæsende jernbanegåde, der afsluttes på Dr. Louises Station med spøgelsestoget og de to spøgelser, der gør deres bedste for, at børnene ikke finder Jens. Køb billet til GM-særkørsler den 6.-7. september på www.billet.dk Bliv jernbanekunstner I de to første uger af november kan alle børn blive jernbanekunstnere på Danmarks Jernbanemuseum. Tog og jernbane er ofte anvendt som motiver på malerier. Det gælder også på malerier og tegninger lavet af børn. Vi inviterer en kunstner ind på museet, som guider og inspirerer børnene til at lave store, flotte, finurlige og anderledes jernbanemalerier. Scenen sættes ved en udstilling med jernbanemalerier – en udstil- ling, hvor alle mulige typer jernbanekunst fra museets magasin vises frem. Arrangementet afsluttes søndag den 16. november med en fernisering, hvor børnenes kunstværker udstilles. Her vil de hænge som en del af vores kunstudstilling frem til årsskiftet. Vi finder en masse malergrej frem og glæder os til at tage imod de små kunstnere. Skoleklasser såvel som private besøgende er mere end velkomne! Salgsvogn på museum Den 2. juni i år kørte DSB’s salgsvogne med varer for sidste gang. Et eksemplar har fra sommerferien været udstillet på Danmarks Jernbanemuseum. Salgsvognene har i mange år været en fast del af turen med IC3-togene. Sætningen ”Nogle, der ønsker at handle?” lyder velkendt for de fleste. Udvalget på de fleste banegårde og stationer er langt større end salgsvognens menukort. Friskbrygget kaffe eller frisksmurte sandwich har muligvis lokket passagererne væk fra salgsvognens varer. Udsnit af skydeskive fra Det kongelige Skydeselskab, 1854 Sommerens otte genstande Inden sommerferien var vi en tur i magasinet. Her udvalgte vi otte jernbanehistoriske genstande til en sjov sommerkonkurrence. Her er de korrekte svar: Tillykke til Rasmus Mortensen og Morten Olsen, som har vundet fribilletter til Danmarks Jernbanemuseum, og Mikkel Dam, som har vundet et gavekort til butikken. Nr. 1: I blikæsken er der sengetøj, som blev anvendt af lokomotivpersonalet, når de skulle overnatte, inden de næste dag kørte toget tilbage. Blikæsken blev kaldt loppecirkus. Nr. 2: Sprøjten blev brugt til at smøre damplokomotiver. Nr. 3: Målepinden med de røde felter blev brugt til at måle størrelsen på de pakker, der skulle sendes med toget. Nr. 4:Almex-maskinen blev brugt, når der skulle sælges billetter. Nr. 5: Signalstokken blev brugt, når et tog skulle afgå fra en station. I daglig tale blev den kaldt spejlæg. Nr. 6: Båndet sad på lokomotiv førerens kasket. Det hedder huebånd. Nr. 7: Kuglehammeren blev brugt, når det skulle undersøges, om stenene under svellerne lå rigtigt. Nr. 8: Underretningsbøjlen blev brugt til at række en besked op til loko motivføreren, når han kørte lang somt igennem en station. Salgsvognene vejede i begyndelsen 120 kg. Senere blev de slankere og kom ned på 70 kg. Det var dog stadig en betydelig vægt. Det krævede sin mand eller kvinde at holde vognen på ret kurs ved pludselig opbremsning eller at manøvrere den mellem de rejsendes fødder og kufferter. MY-lokomotivet 60 år Af Steffen Dresler og Henrik Harnow I 2004 fejrede Danmarks Jernbanemuseum 50-året for MYlokomotivet i Danmark ved et storslået arrangement i Odense med deltagelse af en række MY-lokomotiver fra nær og fjern. Selv om 60-året måske ikke er et jubilæum i helt samme klasse, er der alligevel grund til at se nærmere på General Motors-lokomotivernes historie i Danmark. MY 1101 var det første af disse lokomotiver, der kom til Danmark med færgen i Helsingør den 7. februar 1954. Dengang var de nye, stærke diesellokomotivers rolle gradvis at afløse den langt mere vedligeholdelseskrævende park af damplokomotiver, der i de følgende år blev historiske genstande og endte på museum eller hos skrothandleren som gammelt jern. Mange begræd dampens udfasning, og holdningen var nok, at de solide damplokomotiver vidste man da, hvad var, men at de nymodens lokomotiver sikkert kørte godt, blot skulle man ikke regne med, at de havde en særlig lang levetid. Men heri tog man fejl. I 60-året for MY-lokomotivet kan vi se tilbage på det, der er blevet kaldt ”den amerikanske arbejdshest”, et uhyre solidt lokomotiv, der har tjent sin ejer godt og i dag for manges vedkommende tjener nye ejere, beskæftiget med andre, men fortsat kommercielle opgaver. GM-lokomotiverne er også blevet modne maskiner med historie. En historie, der er så vigtig, at flere af GM-lokomotiverne er kommet på museum. Nogle af dem er for tiden endog ved at blive registreret som rigtige museumsgenstande – nogle af landets største. I denne artikel giver vi en kort historisk introduktion til MYlokomotivets historie og tid i Danmark og et lille indblik i de typer af GM-lokomotiver, der fulgte efter. MY-lokomotivet – og de øvrige GM-lokomotiver Allerede i 1950 indkaldte DSB til et møde mellem den amerikanske lokomotivproducent ”General Motors Electro Motive Division” (GM EMD) og deres licenshaver i Europa, det svenske NOHAB i Trollhättan ved Göteborg. Mødet fandt sted på baggrund af en studierapport, udarbejdet af DSB’s afdelingsingeniør E. Risbjerg Thomsen, der umiddelbart efter krigen havde været sendt til USA for at studere den nye dieselelektriske jernbanetrækkraft. Mødet endte med, at GM EMD på baggrund af nogle krav, som DSB havde opstillet, begyndte at projektere et dieselelektrisk lokomotiv til DSB med udgangspunkt i den allerede afprøvede amerikanske type F7, men tilpasset de europæiske forhold mht. størrelse og vægt. Lokomotivet skulle projekteres således, at det kunne fremføre både passager- og godstog på hovedstrækningerne og hér afløse de største af DSB’s damplokomotiver: eksprestogslokomotivet litra E og godstogslokomotivet litra H. En kontrakt på fire prøvelokomotiver, udstyret med en såkaldt 567 B-motor på 1500 HK samt en reservemotor, blev underskrevet i marts 1952, og allerede i februar 1954 kunne DSB’s litra MY 1101 trækkes i land fra færgen i Helsingør. De resterende tre lokomotiver fulgte hurtigt efter, og et større prøvekørselsprogram blev iværksat på Sjælland/Falster og Jylland/Fyn. På trods af et af DSB nedsat Trækkraftudvalg, der skulle se på fremtidens lokomotiver – elektriske eller diesel – og som påregnedes at komme med deres rapport omkring 1956, blev der allerede i november 1954 skrevet en kontrakt på yderligere en anden serie på 20 litra MY nr. 1105-1124, men med en kraf- i Danmark tigere såkaldt C-motor med en effekt på 1750 HK. Nu kunne man for alvor gennemføre sammenligninger mellem damplokomotivet litra E og det nye dieselelektriske lokomotiv. Diesel over damp Ret hurtigt viste prøvekørslerne, at litra MY på de fleste punkter var damptrækkraften overlegen både i tid og ikke mindst besparelser på brændstof, vedligeholdelse og mandskabsforbrug. Uanset hvad Trækkraftudvalget måtte sige i deres rapport, var fremtidens lokomotivtype i princippet valgt og under indførelse. Trækkraftudvalget valgte da også med et lille flertal, at diesellokomotiverne skulle afløse dampen, og så kunne man senere se på en eventuel el-drift. I 1957-58 begyndte leveringerne af en tredje serie med nr. 1125-1144 og afsluttedes med den sidste og fjerde serie med nr. 1145-1159 i 1964-65. Denne sidste serie var udstyret med den såkaldte D-motor, der havde en effekt på ca. 1950 HK og kunne turbolades. Ved leveringen af den sidste serie kunne næsten alle større passager- og godstog på hovedlinjerne fremføres med litra MY, selv om dampen stadig havde en ganske aktiv rolle at spille. Storebæltsforbindelsen med kortere køretider mellem København og Aarhus spøgte stadig, samtidig med at vognmateriellet blev tungere og større, og længere tog blev nødvendige, hvorfor DSB måtte konstatere, at litra MY havde nået sin maksimale udvikling. I samarbejde med DSB’s maskinafdeling projekterede NOHAB derfor et stort dieselelektrisk lokomotiv, nu baseret på den meget større 16-cylindrede GM type 645E3 motor, der udviklede 3300 HK. Allerede i 1967 leveredes de første lokomotiver af en serie på 10 stk. med nr. 1401-1410 til DSB, og de indsattes straks i de tunge internationale passager- og godstog. Typen var så god, at yderligere 16 lokomotiver blev bestilt. De blev leveret i 1970 med nr. 1411-1426. Nu blev de sidste af DSB’s store damplokomotiver udrangeret, og man kunne nedlægge de dyre og mandskabskrævende dampdepoter. Yderligere to serier MZ nr. 1427-1446 og 14471461 i ændret udseende og med den endnu kraftigere 645E3 med en effekt på 3900 HK blev leveret i perioden frem til 1978. Lillebror kommer til For trafikken på sidebanerne og den mindre trafik på hovedbanerne udviklede NOHAB en ”lillebror” til litra MY, udstyret med en 12-cylindret udgave af 567C motoren og en effekt på 1425 HK, der fik litra-betegnelsen MX med nr. 1001-1020. De blev leveret i 1960-61 og afskaffede hurtigt den ældre mindre damptrækkraft. Yderligere 35 lokomotiver med en lidt kraftigere motor, der ydede 1445 HK og med nr. 1021-1045, leveredes frem til 1961. DSB var nu fuldt ud baseret på dieseldrift på nær den Københavnske elektriske S-bane. De oprindelige MY-lokomotiver blev nu også i højere grad indsat i regionaltrafikken, især på Sjælland/Falster samt til at trække godstog, hvor det ikke var nødvendigt med de større MZ-lokomotiver. I begyndelsen af 1970’erne blev elektrisk kraftoverføring med vekselstrømsmotorer ved hjælp af den nye halvlederteknik udviklet så meget, at der blev bygget forsøgslokomotiver, der viste meget bedre resultater, end den gængse teknik med Levering af MY 1101 med færgen i Helsingør den 7. februar 1954. jævnstrømsmotorer. Så behøvede man i princippet ikke at tænke på hjulstørrelserne, da en standardstørrelse hjul var lige anvendelig til hurtige eksprestog og til tunge og langsommere godstog. Yderligere kunne disse dieselelektriske lokomotiver ombygges til fuldt ud elektrisk drift. Foruden det trækkraftmæssige blev også bogiesystemerne, hvor banemotorerne sad, udviklet og gav lokomotiverne en meget lettere gang i sporet. Dermed nedsatte man slitagen på hjulkranse og skinner. Og da DSB vidste, at man inden for en kortere periode skulle begynde en elektrificering af jernbanerne, bestiltes i alt 37 nye lokomotiver, benævnt litra ME og med nr. 1501-1537, der blev leveret i årene 1981-1985. De var selvfølgelig udstyret med den kendte og afprøvede 16-cylindrede GM 645E3 dieselmotor med en effekt på 3300 HK. Udfasning i gang Fra slutningen 1980’er og frem satsede DSB mere og mere på diselelektriske og elektriske togsæt (IC3 og IR4), der kunne sammenkobles til større enheder. Det gjorde selvfølgelig, at anvendelsen af de hidtil anvendte lokomotivfremførte passagertog aftog. Yderligere skete der en ændring i godstrafikken, der mere og mere bar præg af transittrafik, ligesom hovedbanerne gennem Danmark elektrificeredes. De nu ældre litra MY, MX samt de ældste MZ-lokomotiver blev overflødige. Indledningsvis blev et antal solgt til de danske privatbaner og derefter også til private selskaber i både ind- og udland, hovedsagelig Sverige og Tyskland. Der er nu kun et fåtal litra ME i tjeneste ved DSB, og det samme gør sig gældende med nogle få MZ-godslokomotiver, der anvendes ved den danske del af den tyske godsoperatør Railion, der blev oprettet, da DSB ophørte med godstransporten i Danmark. Ved GM-jubilæet den 6.-7. september vil repræsentanter for alle de nævnte litra være udstillet. Køb billet til GM-særkørsler den 6.-7. september på www.billet.dk GM-lokomotiverne i et musealt perspektiv Af Henrik Harnow I et musealt perspektiv er der ingen tvivl om, at nogle af disse lokomotiver har spillet så vigtig en rolle i efterkrigstidens Danmark, at de bør være museumsgenstande på linje med andre genstande i danske museer. Men det gælder for alle historiske genstande, at det ikke kan lade sig gøre at bevare virkeligheden i skala 1:1, og museerne er og skal ikke være en ”genstandenes Noahs Ark”, hvor mindst ét eksemplar af hver eneste variant, der nogensinde er fremstillet, ender i museets samlinger. I så fald ville det også kræve urealistisk store ressourcer at være jernbanemuseum. Det drejer sig nærmere om at skelne mellem museumsgenstande, brugsgenstande i museets formidling og genstande, der måske er for mange af – selv for så store genstande som lokomotiver. De overvejelser har Danmarks Jernbanemuseum også gjort, og det har ført til en differentiering mellem de GM-lokomotiver, som er i museets varetægt. Det er ikke i alle tilfælde nødvendigt, at en genstand er ”den første” af sin art, eller at den er noget helt særligt. Faktisk kan noget helt almindeligt – repræsentativt – fra fortiden være lige så vigtigt at bevare. I museets regi er vi dog så heldige, at netop MY 1101, det første MY-lokomotiv, er bevaret. I 1988 blev det hjemtaget til museet, da lokomotivet blev udrangeret. MY 1101 blev restaureret og ført tilbage til et udseende, som da det kørte på Sjælland først i 1960’erne. Og nu har jubilaren fået endnu en overhaling og fremstår med bemaling næsten som ved leveringen i 1954. Der har ingen tvivl været i museet om, at MY 1101 skal registreres som museumsgenstand. Museet hjemtog desuden det første eksemplar af GM-typen litra MZ 1401 i 2000. Også dette lokomotiv registreres DSB’s adm. direktør Jesper Lok og direktør for Banedanmark Morten Søndergaard på vej op til udstillingen Sikkerhed! Sikkerhed Af Anna Back Larsen Udstillingsåbning Den 20. juni åbnede særudstillingen Sikkerhed! Gå ikke over sporet, der kommer tog. DSB’s administrerende direktør, Jesper Lok, åbnede udstillingen sammen med Morten Søndergaard, der er direktør for Banedanmarks nye signalprogram ERTMS. Hen over sommeren har vi kunnet glæde os over, at mange af vores gæster besøger Sikkerhed!, ofte gør ophold og nærstuderer samt snakker med hinanden om det udstillede. Samtidig har mange børn (og voksne) bestået sikkerhedskøreprøven, der består af 15 spørgsmål om jernbanesikkerhed. I sidste del af udstillingen står et interaktivt spil. Her kan gæsterne teste deres viden om jernbanesikkerhed. Da vi opbyggede sikkerhedsudstillingen, kom vi tæt på de mennesker, der gennem tiden har været i kontakt med sikkerhedsarbejdet. Det var mennesker, der gennem kilder og genstande kunne fortælle om de mange forholdsregler og forbedringer, der er lavet for hele tiden at øge jernbanesikkerheden. Her beskrives to forskellige tiltag. Test for farveblindhed Farvede lanterner har været brugt som signaler til togene siden slutningen af 1860’erne. Når lanternerne lyste rødt, skulle togene stoppe, og når de lyste grønt, skulle de køre frem eller køre langsomt. Lanternerne gav god sigtbarhed i mørke. Der var dog ét problem med de farvede lys. Det erfarede vores svenske naboer i 1875. To tog stødte sammen på en station. En af årsagerne var, at lokomotivføreren var farveblind og ikke kunne kende forskel på den røde som museumsgenstand, mens MY 1135 fra 1957 opfattes som brugsmateriel for museet og et lokomotiv, der kan benyttes i formidlingssammenhænge og til veterankørsler uden samme grad af påpasselighed som for museumsgenstandene. MY 1159 benyttes ligeledes som driftsmateriel indtil videre – det blev leveret i 1965 som det sidste MYlokomotiv til DSB. Endelig råder museet over MX 1001, det første af de små GMlokomotiver, der også registreres som museumsgenstand. Til jubilæet den 6.-7. september kan alle disse lokomotiver og det udstillede MY 1112 uden sidebeklædning opleves på nærmeste hold. MY-lokomotivet findes stadig på mange danskeres nethinder og er symbol på den modernisering af togdriften, som fandt sted i efterkrigstiden. Det er vigtig dansk kulturarv og kulturhistorie. og den grønne farve. Lokomotivførere skulle derfor tage en farveblindhedstest, så den slags ulykker blev undgået. Private sikrer vejene Et par årtier inde i 1900-tallet blev biltrafikken øget markant. Bilejerne var bevidste om, at der nemt kunne opstå farlige situationer og ulykker ved jernbaneoverkørsler. Det var bilejerne – og ikke myndighederne – der først fik produceret og ophængt skilte, som skulle advare vejtrafikanterne om, at de nærmede sig en jernbaneoverkørsel. Forenede Danske Motorejere, FDM, og Kongelig Dansk Automobil Klub, KDAK, bekostede fra 1917 selv skiltene efter tilladelse hos de lokale politimyndigheder. KDAK-skilt med det velkendte motiv af et damplokomotiv, ca. 1917. Ophængt i Sikkerhed! Renovering af MY 1101 i Roskilde Af Jørgen Lindevall, værkstedsleder, Roskilde I 1988 overtog Danmarks Jernbanemuseum MY 1101. Inden overtagelsen blev maskinen malet i den brune farve, som vi kender den i dag. I 2005 blev den beklædt med folie med H.C. Andersen-design i anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel. Da folien senere skulle tages af, blev malingen flere steder beskadiget, og lokomotivet blev mindre pænt at se på og trængte til en omlakering. I januar 2014 blev der givet grønt lys til, at maskinen kunne få en omlakering på museets værksted i Roskilde. De første fem måneder er gået med at fjerne rust på karosseriet. Det har været et meget omfattende arbejde, som er blevet udført på dygtigste vis af et hold frivillige pladesmede og håndværkere. Alle ”små”-dele såsom døre og puffere er blevet rengjort og gjort klar til maling af vores ungdomssjak. Efter endt pladearbejde på karosseriet er det blevet malersjakkets tur. Den gamle maling på den øverste del af fronten sad løst. Den er blevet fjernet med en nålehammer, hvorved malingen sprang af i store flager. Under denne proces kom endnu to huller frem, som også skulle ordnes. Nu er der et stort arbejde med at spartle karosseriet op igen, så det kommer til at se ordentligt ud og får en pæn overflade at male på. Ved redaktionens afslutning er vognkassen ved at blive slebet og spartlet et utal af gange, indtil den er klar til at blive lakeret. Jeg vil takke det frivillige sjak for den store indsats, der er gjort for, at MY 1101 kan komme i mål og blive færdig til jubilæumsarrangementet på Danmarks Jernbanemuseum i Odense den første weekend i september. Af Henrik Harnow Busses mål – men hvilken Busse? Foto: Flemming Wedell Genstande knyttet til Otto Busse den ældre og den yngre I det seneste nummer af Nyhedsbrev bad vi læserne om supplerende oplysninger til en vigtig genstand i museets samling: Otto Busse den ældres skrivepult. På forsiden af de to skuffer kan man læse påskriften ”Blank” og ”kul”, mens skuffen nedenfor har påskrifterne ”Kø” og “Ms”. Blandt museets venner er der folk med en utrolig detaljeret indsigt i sider af jernbanehistorien, og vi havde håbet på et par sandsynlige bud, men har ikke fået reaktioner. Derfor vil Busse den ældres skrivepult indtil videre blive registreret med de oplysninger, museet har tilgængelige – men skulle der med tiden dukke mere op, kan de nye oplysninger let tilføjes. Jeg nævnte i den lille artikel i sidste nummer flere genstande med tilknytning til både den ældre og den yngre Busse i museets samlinger, såvel den ældre Busses skydeskive og to vaser samt et toiletspejl. Som en lille afrunding på historien om Busse far og søn har vi i forbindelse med registrering af genstande fundet endnu en spændende ting, nemlig en metallineal eller et ”mål” tilhørende enten Busse den ældre eller Busse den yngre. Målet er fremstillet i England, naturligvis i Sheffield, hvor man fabrikerede både knive og andre præcisionsgenstande af metal. Fabrikanten Chesterman har lavet målet, hvor der på forsiden står ”London” og benyttes metriske mål i øverste del (cen- timeterskala), mens nederste del er på 12 engelske tommer (2,54 cm), hvilket svarer til én engelsk fod, dvs. 30,48 cm. Den anden side har indgraveret ”Denmark” med danske tommemål, som afviger svagt fra de engelske. En dansk tomme er nemlig 2,61545 cm og en dansk fod dermed 31,39 cm. Brugen af engelske mål vil være velkendt i alle jernbanekredse og prægede i det hele taget det mekaniske miljø også i Danmark, længe efter at meterskalaen var indført her i landet i 1907 med ikrafttrædelse i 1912. At metersystemet overhovedet optræder på London-siden er lidt pudsigt, for England og Rusland var sammen med Danmark de eneste lande i Europa, der endnu ikke havde indført metersystemet i 1912. I 1872 blev metersystemet indført overalt i det nysamlede Tyskland. Den ældre Busse har formentlig arbejdet udelukkende efter engelske mål. Først fra 1882 benyttes danske mål i parentes efter engelske mål. Efter sammenlægningen af de to statsbaners administration og etableringen af DSB benyttede man kun metermål på Sjælland. Med en engelsk maskinchef ved statsbanerne i Jylland og på Fyn benyttede man konsekvent engelske mål, men da Busse den yngre overtog embedet i 1882, gik man over til konsekvent at anvende metermål. Tør man vove et forsigtigt gæt på, at målet har tilhørt Otto Busse den yngre (1850-1933)? Goddag og farvel Museet præsenterer to nye ansigter Anna Back Larsen, cand. mag. i historie, er ansat som museumsinspektør med ansvar for formidlingen. Anna har tidligere været ansat på Odense Bys Museer og Østfyns Museer. Anna begyndte på museet i september 2013 og er ansvarlig for museets udstillinger og weekend- og ferieaktiviteter. Gitte Høegh van Deurs, cand. negot., er ansat pr. 1. juni og skal stå for museets markedsføring, hjemmeside og udvikling af museumsklubben. Gitte har en baggrund som marketingansvarlig på Statens Museum for Kunst og Naturama. John Armstrong, der har stået i spidsen for Danmarks Jernbanemuseums værksteder og magasiner i Randers siden 1996, har valgt at forlade museet for at gøre det, han holder allermest af: at køre tog John Armstrong Som lokomotivfører har John også forestået museets kommercielle virksomhed, der efter ønske fra DSB lukkede i 2013. John Armstrong har valgt at vende tilbage til sin gamle rolle som lokomotivfører med virkning fra 1. oktober 2014. Danmarks Jernbanemuseum er i disse år inde i en forandringsproces, der skal skabe et moderne, velordnet museum, som kan overleve i den forøgede konkurrence på kulturområdet og desuden leve op til de gældende krav til museumsdrift. Museets fremtidige virksomhedsform er desuden under afklaring frem mod årsskiftet 2014-15. Med John Armstrongs afgang mister museet en kompetent medarbejder med stor indsigt i veterantogskørsel og med mangeårigt kendskab til museets rullende materiel. John bliver vanskelig at erstatte, og i kombination med de forandringer, der nævnes ovenfor, er det derfor naturligt at se på, hvordan museets værksteder og veterantogskørsler overordnet set skal organiseres og drives i fremtiden for at få bedst muligt afkast af de midler, der anvendes, og for at de frivillige medarbejdere og museet kan få de bedste betingelser inden for de givne rammer. Danmarks Jernbanemuseum og ikke mindst museets bestyrelse lægger vægt på, at denne proces munder ud i en løsning, der gør det muligt fortsat at opretholde et attraktivt værkstedsmiljø med gode, interessante restaureringsprojekter og mulighed for at deltage i aktiviteter og veterantogskørsler i museets regi. Den konkrete plan for organiseringen af museets frivillige medarbejdere, museets veterantogskørsler og restaureringsprojekter vil blive meldt ud ved møder rundt omkring på museets værk- Anna Back Larsen (tv.) og Gitte Høegh van Deurs foran Klampenborgvognen steder og ved møder på Danmarks Jernbanemuseum i september og oktober 2014 og forventes at træde i kraft primo 2015. Værkstedet i Randers vil fungere som hidtil frem til Johns fratrædelse pr. 1. oktober. I den resterende del af året vil der være tale om at tilpasse aktiviteterne på stedet til den bemanding, det er muligt at opretholde, frem til den nye struktur træder i kraft. Danmarks Jernbanemuseum takker John Armstrong for en stor indsats både for museet og for den vigtige del af den danske kulturarv, som jernbanerne udgør, og ønsker John al mulig held og lykke med det nye job. John vil i øvrigt fortsat kunne mødes i museets regi, ligesom han beredvilligt har givet museet mulighed for at trække på hans kompetence i fremtiden. Til november begynder anden sæson af JernbaneKULTUR. I første omgang med en litteraturaften og en filmfremvisning – selvfølgelig med fokus på tog og rejser. Museets spor 7 forvandles til en intim og anderledes ramme, og scenen er sat til nogle usædvanlige kulturarrangementer. Den 6. november får vi besøg af forfatteren Peder Frederik Jensen, der har skrevet bogen Banedanmark, som udkom i begyndelsen af året. Det er en novellesamling, skrevet på strækninger til og fra København og handler om mennesker fra alle samfundslag. Den 11. december finder vi det store filmlærred frem til en fremvisning af Lars von Triers film Europa fra 1991. Filmselskabet Zentropa er opkaldt efter jernbaneselskabet i filmen, der har samme navn. Hold øje med www.jernbanemuseet.dk for priser og billetbestilling JernbaneKULTUR med litteratur og film Niels Skousen åbnede første sæson af JernbaneKULTUR danmarks jernbanemuseum The Danish Railway Museum · Das dänische Eisenbahnmuseum Redaktion: Gitte Høegh van Deurs ∙ Henvendelser til redaktionen på [email protected] ∙ Foto: Flemming Wedell og Danmarks Jernbanemuseum ∙ Nyhedsbrevet udsendes fire gange årligt til Danmarks Jernbanemuseums klubmedlemmer, som desuden modtager museets årsskrift ∙ Følg os på Facebook, hvor vi jævnligt informerer om aktiviteter og særkørsler og fortæller spændende historier fra museet.