BANEBOGKLUBBEN Udsendt af banebogklubben - Marielundvej 35 - 2730 Herlev - tlf. 33 93 20 02 - [email protected] www.jernbaneklub/jernbog/banebogklubben Informationsbrev oktober 2014 Novemberbogpakken omfatter 3 bøger som udkommer i november måned 2014 ”På sporet af 2014” - årbog om danske jernbaner Redaktion og tilrettelæggelse Dansk Jernbane-Klub 88 sider rigt illustreret Format 24 x 24 cm i stift omslag ISBN: 978-87-87050-95-1 Bogklubpris kr. 179,- plus porto Normalpris kr. 239,Bestillingsnummer 0586 B På sporet af 2014 omhandler de mange sporarbejder, der både har været og er gang i. Herunder udbygningen til dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens, som for mange jernbaneentusiaster betød et besøg i Syd- og Sønderjylland for at se tyske diesellokomotiver af typen 232 og 233 køre med godstog på Tønderbanen til Esbjerg. Nordvestbanens indvielse er dækket såvel som arbejderne på byggeriet af nye den nye bane mellem Købehavn og Ringsted, metrobyggeri og ikke mindst letbanebyggeriet i Aarhus. Også dagligdagen ved banerne er dækket. Der bliver sagt farvel til nattoget til det sydlige udland. I år er der et interview med DSB’s administrerende direktør Jesper T. Lok, som fortæller om hans visioner for DSB og hvilken virksomhed, DSB skal være. De blå tog - Det internationale Sovevognsselskab i Danmark - og DSBs nattog af John Poulsen under medvirken af Poul Thestrup og Steffen Dresler 240 sider A4 tværformat ca. 400 illustrationer mange vogntypetegninger i 1:87 Forlaget bane bøger, ISBN 978-87-91434-41-9 Bogklubpris kr. 375,- plus porto Normalpris kr. 498,Bestillingsnummer: 0321 B Danmark nåede at have nattog med sovevogne til og fra det sydlige udland gennem 110 år – om end afbrudt under de to verdenskrige. Storhedstiden med hensyn til komfort var i 1930’erne, mens antallet af rejsende steg markant efter 2. Verdenskrig og toppede for sovevognsrejserne omkring 1960. Fra begyndelsen blev sovevognstrafikken – ligesom i de fleste andre europæiske lande – varetaget af Det internationale Sovevognsselskab, Wagon-Lits. Selskabets mørkeblå sove- og spisevogne var frem til 1970’erne indbegrebet af den komfortable togrejse. Fra 1971 stod de vesteuropæiske baner selv for sovevognsdriften, men først gik de forretningsrejsende over til fly, så de ferierejsende. I dansk indenrigstrafik var der i godt 80 år sovevogne ligeledes afbrudt under verdenskrigene og nogle år i 1970’erne. Det var også her WagonLits som frem til 1971 stod for driften. Den store, gennemillustrerede bog fortæller grundigt hele historien om sovevognstrafikken såvel i som til og fra Danmark, med hovedvægt på Det internationale Sovevognsselskab. DSBs egne nattog behandles grundigt, herunder også liggevognene. Samlere af Wagon-Lits porcelæn, bestik, glas mv. – der internationalt handles til høje priser - kan glæde sig over en særdeles grundig gennemgang af dette emne. Fra tiden under 2. verdenskrig fortælles en ret ukendt historie om Wagon-Lits vogne, der midlertidigt blev overdraget DSB og deltog i en diplomatisk mission. Et stort kapitel beskriver de Wagon-Lits og DSB vogntyper, som har været brugt i nattogene, samt de spisevogne som WagonLits drev i Danmark. Ikke mindst modelbanefolket vil glæde sig over de mange HO-tegninger og listerne over vognene. Med jernbane gennem hverdag og arbejde - tidligere ansatte fortæller i anledning af Lollandsbanens 140 år jubilæum af Anders Madsen 117 sider i A4 format og blødt bind. 142 illustrationer Udgives i 2014 af skinne bøger Bogklubpris kr. 205,- plus porto Normalpris kr. 275,Bestillingsnummer: 1120 B Lollandsbanen kunne den 1. juli 2014 fejre sit 140 års jubilæum. I den anledning udkommer om ganske kort tid en ny bog på forlaget skinne bøger, der indeholder fortællinger fra tidligere ansatte. Bogens fortællinger sætter fokus på en tidsperiode, hvor Lollandsbanens stationer var aktive medspillere og repræsenterer en tid, hvor der var jernbaneuddannet personale på stationerne og hvor der blev ydet personlig kundeservice fra ansatte med kendskab til jernbaneforhold. Bogen er baseret på autentiske samtaler med en række tidligere ansatte, hvor deres fortællinger er bundet sammen med citater fra interview af ansatte, der fortæller om livet ved banen i ældre udgaver af lokale aviser, som rummer en kulturhistorisk belysning af jernbanepersonalets arbejdsforhold og den daglige drifts udvikling fra fødslen af Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab. Hvis du ønsker at afbestille bogen/bøgerne, så send en e-mail herom til [email protected] med tydelig angivelse af navn og bogklub-medlemsnummer senest 9. november 2014!
© Copyright 2024