TALEGENKENDELSE TEKST MOGENS JEPSEN [email protected] FOTO THOMAS SØNDERGAARD Når jeg laver en resurseprofil, kan det sagtens tage syv timer, fordi der er meget at skrive. Men med talegenkendelse kan jeg nok lave den på fire-fem timer. JONNA JENSEN n Er 55 år og har været faglig sagsbehandler siden 2007 på jobcentret i Fredericia Kommune. Her sidder hun med kontanthjælp, revalidering og fleksjob. Før da havde hun en lang karriere i AOF, hvor hun blandt andet var leder, underviser og stod for kursustilbud. Hun er oprindelig uddannet økonoma. Mig og min talemaskine DIKTAFON. I tre måneder har Jonna Jensen brugt talegenkendelse i sit job som sagsbehandler på jobcentret i Fredericia. Hun glæder sig til, at det på sigt kommer til at frigøre rigtig meget tid. HER BRUGER JONNA TALEGENKENDELSE: n Jobplan og sygeopfølgningsplan n Resurseprofil n Efter samtale med borger med mange noter til journalen n Mails (men endnu kun som forsøg) + At se seks medarbejdere med hver sin diktafon i hånden indtale ”Prinsessen på ærten” må have været et kosteligt syn for den, der måtte være dukket op i en kælder under rådhuset i Fredericia for nogle måneder siden. Men det var, hvad der foregik. Og Jonna Jensen, sagsbehandler i Jobcentret på kontanthjælpsområdet, husker det da også som et nærmest surrealistisk optrin. Ikke desto mindre var det dybt seriøst og meget nødvendigt. For de skulle ligesom lære hinanden at kende – apparaterne til talegenkendelse og hver af de seks personer. Ikke mindst skulle apparatet lære Jonna at kende. - Akkurat som det var træning for mig, var det også oplæring for maskinen. For den skal lære min stemme at kende og i det hele taget, hvordan jeg taler, siger hun. fremad. Dog ikke uden startvanskeligheder. - Godt nok er maskinen født med en række ord og vendinger, men bestemt ikke alle. Så jeg bruger stadig en del tid på at lære maskinen nye ord, korrekturlæse og rette fejl i teksterne, siger hun. For eksempel kan det være, at hun har brugt ordet scoliose (skævhed i ryggen, red.), som den så skriver ind i dokumentet som ”går i skole”. Og hvis den ikke kan genkende et personnavn, oversætter den det til ”hej pågældende”. Her i starten bruger Jonna syv minutter på at indtale punkterne fra en samtale med en borger og bruger derudover cirka fem minutter på blandt andet at gemme de nye ord, så maskinen har dem lagret til næste gang. Derfor er der i opstarten også indregnet en vis produktionsnedgang for den, der bruger maskinen. STARTVANSKELIGHEDER FRIGØR RESURSER Jonna omtaler sit apparat som sin talemaskine. Den er hendes, og hun er dens – for den adlyder kun Jonnas stemme, når den oversætter talte ord til skrevne. Og nu, hvor hun har brugt den i godt to måneder , kan hun se, at det stille og roligt går Men nogle måneder mere med maskine og Jonna sammen – så fungerer det, tror hun. I hvert fald 99 procent. Og til den tid vil der for alvor være en tidsbesparelse i den. - Når jeg laver en resurseprofil, kan det sagtens tage syv timer, fordi n Giver tid til flere opgaver med mere borgerkontakt n Hjælper personer med fysiske handicap i hænder/fingre n Giver færre skulder/nakke problemer n Frigør resurser og sparer kommunen penge 28 HK KOMMUNALBLADET I 12. AUGUST 2011 ÷ PLUSSER OG MINUSSER VED TALEGENKENDELSE n I en overgang er der produktionsnedgang n Nogle oplever det som et savn ikke at skulle skrive n Er man fx forkølet giver det fejl i genkendelsen n Apparatet er lidt uhandy der er meget at skrive. Men med talegenkendelse kan jeg nok lave den på fire-fem timer. Og så begynder det at rykke, siger hun. Ifølge Jonna håber ledelsen på, at talegenkendelse kan frigive 30 procent flere resurser. I hvert fald på de områder, hvor der er meget skriftligt arbejde. - Det er der for eksempel på mit område, i byrådssekretariater og lignende steder. Hvis man ikke har meget journalarbejde, er det dog næppe rentabelt, siger hun. Men selv på hendes område har der været skeptiske kolleger, som ikke helt har kunnet se gevinsten ved talemaskinen. - Og der er jo også nogen, der skriver lynhurtigt. For dem er gevinsten selvfølgelig ikke så tydelig. Men Jonna Jensen har endnu en grund til at være glad for sin talemaskine. Over de seneste år har hun nemlig udviklet leddegigt i hænderne. - Også derfor er jeg utrolig glad for talemaskinen. Den gør, at jeg kan blive ved med at arbejde flere år, end min gigt ellers ville have tilladt, siger hun. n FAKTA n Sagsbehandleren indtaler sine notater i en diktafon. Herefter omsættes talen til tekst, der så placeres i et fagsystem eller en mailløsning. n Talegenkendelse kører i Fredericia Kommune i et samarbejde med IT-virksomheden IBM. Aabenraa og flere andre kommuner er ved at starte lignende projekter. Fredericia regner med, at 125 brugere fra blandt andet borgerservice, handicap, ældreservice og arbejdsmarkedsafdelingen vil være i gang i sommeren 2011. Inden for fem år forventes det, at hovedparten af alle danske kommuner har indført talegenkendelse. n SKI’s listepris per licens er 30.000 kroner plus implementering. De foreløbige tal fra Fredericia viser, at investeringen er betalt tilbage inden for et år i form af effektiviseringer. HK KOMMUNALBLADET I 12. AUGUST 2011 29