Mig og min talemaskine

TALEGENKENDELSE
TEKST MOGENS JEPSEN [email protected] FOTO THOMAS SØNDERGAARD
Når jeg laver en
resurseprofil, kan det
sagtens tage syv timer,
fordi der er meget
at skrive. Men med
talegenkendelse kan
jeg nok lave den på
fire-fem timer.
JONNA JENSEN
n Er 55 år og har
været faglig sagsbehandler siden 2007
på jobcentret i Fredericia Kommune.
Her sidder hun med
kontanthjælp, revalidering og fleksjob.
Før da havde hun
en lang karriere i
AOF, hvor hun blandt
andet var leder,
underviser og stod
for kursustilbud. Hun
er oprindelig uddannet økonoma.
Mig og min talemaskine
DIKTAFON. I tre måneder har Jonna Jensen brugt talegenkendelse i sit job som sagsbehandler
på jobcentret i Fredericia. Hun glæder sig til, at det på sigt kommer til at frigøre rigtig meget tid.
HER BRUGER
JONNA TALEGENKENDELSE:
n Jobplan og sygeopfølgningsplan
n Resurseprofil
n Efter samtale med
borger med mange
noter til journalen
n Mails (men endnu
kun som forsøg)
+
At se seks medarbejdere med
hver sin diktafon i hånden indtale ”Prinsessen på ærten” må
have været et kosteligt syn for den,
der måtte være dukket op i en kælder
under rådhuset i Fredericia for nogle
måneder siden.
Men det var, hvad der foregik.
Og Jonna Jensen, sagsbehandler i
Jobcentret på kontanthjælpsområdet, husker det da også som et nærmest surrealistisk optrin. Ikke desto
mindre var det dybt seriøst og meget
nødvendigt. For de skulle ligesom
lære hinanden at kende – apparaterne til talegenkendelse og hver af de
seks personer.
Ikke mindst skulle apparatet lære
Jonna at kende.
- Akkurat som det var træning for
mig, var det også oplæring for maskinen. For den skal lære min stemme at
kende og i det hele taget, hvordan jeg
taler, siger hun.
fremad. Dog ikke uden startvanskeligheder.
- Godt nok er maskinen født med
en række ord og vendinger, men bestemt ikke alle. Så jeg bruger stadig
en del tid på at lære maskinen nye
ord, korrekturlæse og rette fejl i teksterne, siger hun.
For eksempel kan det være, at
hun har brugt ordet scoliose (skævhed i ryggen, red.), som den så skriver ind i dokumentet som ”går i skole”. Og hvis den ikke kan genkende
et personnavn, oversætter den det til
”hej pågældende”.
Her i starten bruger Jonna syv minutter på at indtale punkterne fra
en samtale med en borger og bruger derudover cirka fem minutter på
blandt andet at gemme de nye ord,
så maskinen har dem lagret til næste
gang. Derfor er der i opstarten også
indregnet en vis produktionsnedgang for den, der bruger maskinen.
STARTVANSKELIGHEDER
FRIGØR RESURSER
Jonna omtaler sit apparat som sin
talemaskine. Den er hendes, og
hun er dens – for den adlyder kun
Jonnas stemme, når den oversætter
talte ord til skrevne. Og nu, hvor hun
har brugt den i godt to måneder ,
kan hun se, at det stille og roligt går
Men nogle måneder mere med
maskine og Jonna sammen – så
fungerer det, tror hun. I hvert fald
99 procent. Og til den tid vil der for
alvor være en tidsbesparelse i den.
- Når jeg laver en resurseprofil,
kan det sagtens tage syv timer, fordi
n Giver tid til flere opgaver med
mere borgerkontakt
n Hjælper personer med fysiske
handicap i hænder/fingre
n Giver færre skulder/nakke
problemer
n Frigør resurser og sparer kommunen penge
28 HK KOMMUNALBLADET I 12. AUGUST 2011
÷
PLUSSER OG MINUSSER VED TALEGENKENDELSE
n I en overgang er der produktionsnedgang
n Nogle oplever det som et
savn ikke at skulle skrive
n Er man fx forkølet giver det
fejl i genkendelsen
n Apparatet er lidt uhandy
der er meget at skrive. Men med talegenkendelse kan jeg nok lave den
på fire-fem timer. Og så begynder
det at rykke, siger hun.
Ifølge Jonna håber ledelsen på,
at talegenkendelse kan frigive 30
procent flere resurser. I hvert fald
på de områder, hvor der er meget
skriftligt arbejde.
- Det er der for eksempel på mit
område, i byrådssekretariater og
lignende steder. Hvis man ikke har
meget journalarbejde, er det dog
næppe rentabelt, siger hun.
Men selv på hendes område har
der været skeptiske kolleger, som
ikke helt har kunnet se gevinsten
ved talemaskinen.
- Og der er jo også nogen, der
skriver lynhurtigt. For dem er gevinsten selvfølgelig ikke så tydelig.
Men Jonna Jensen har endnu
en grund til at være glad for sin talemaskine. Over de seneste år har
hun nemlig udviklet leddegigt i
hænderne.
- Også derfor er jeg utrolig glad
for talemaskinen. Den gør, at jeg
kan blive ved med at arbejde flere år,
end min gigt ellers ville have tilladt,
siger hun. n
FAKTA
n Sagsbehandleren indtaler sine
notater i en diktafon. Herefter omsættes talen til tekst, der så placeres i et
fagsystem eller en mailløsning.
n Talegenkendelse kører i Fredericia Kommune i et samarbejde med
IT-virksomheden IBM. Aabenraa og
flere andre kommuner er ved at
starte lignende projekter.
Fredericia regner med, at 125
brugere fra blandt andet borgerservice, handicap, ældreservice og
arbejdsmarkedsafdelingen vil være i
gang i sommeren 2011.
Inden for fem år forventes det,
at hovedparten af alle danske kommuner har indført talegenkendelse.
n SKI’s listepris per licens er
30.000 kroner plus implementering. De foreløbige tal fra Fredericia
viser, at investeringen er betalt
tilbage inden for et år i form af
effektiviseringer.
HK KOMMUNALBLADET I 12. AUGUST 2011 29