FRIISENFELDT 1956-57
Start dagen med at sætte andre i arbejde
Beretning ved Verner Christensen, underforvalter.
Verner Christensen (tv) ses her sammen med en af de mange daglejere, som udgjorde en vigtig
arbejdskraft på Friisenfeldt og den nærliggende gård Ludvigsgave.
Foto i privateje: Verner Christensen
Navn: Verner Christensen
Fødselsår: 1933
Fødested: Århus
Uddannelse/faglig baggrund: Landmand/ 12 md Landbrugsskoleophold.
Tidligere beskæftigelse/arbejdspladser: Gårde på 20-50-40-70 tdl. Samt Lindholm v. Slagelse 150
tdl. Soldat på flyvestationen Karup i 16 md.
Arbejdsfunktion/stilling på Friisenfeldt: Underforvalter
Ansættelsesperiode: 1-4-1956 til 1-3-1957
Bopæl i forbindelse med ansættelsen på Friisenfeldt: Mandskabsfløjen i et værelse på første sal,
med vindue ud mod gårdspladsen.
91
Friisenfeldt, 1959. Fra venstre, nederst: køkken- og prydhave, stuehus delvist skjult af
slagte-/vaskehus, hernæst bindingsværkslænge, hvor Verner Christensen samme med
andre ugifte ansatte var indkvarteret. Foto i privateje: Verner Christensen
Som underforvalter startede man dagen med at sætte de ansatte i arbejde. Når jeg trådte ind i
stalden, stod de ansatte på række, jeg hilste godmorgen og som skik og brug var dengang, tog vi
alle kasketterne af.
Nu var det så med, at underforvalteren kunne huske sin planlægning for arbejdstilrettelæggelsen.
For om aftenen før måtte han have mindst to programmer gennemtænkt, et til tørvejr og et til
regnvejr.
Billedet er af
magasinbygningen, som
her i 1956 fik udskiftet
stråtaget til asbesttag.
I bygningens vestlige ende
var traktorgaragen, i
resten af denne længe var
der foderstoffer beregnet
til opfedning af kalve til
Italien.
Foto i privateje:
Verner Christensen
92
Det med at sætte folkene i arbejde skulle naturligvis gøres på så kort tid som muligt. En tidligere
principal, gav mig det råd: Tal til folkene, som du taler til børn. Hermed mente han, at det skulle
være enkelt, klart og tydeligt, så ordren var forstået, så hver mand uden at være i tvivl og med et
glad ansigt kunne starte dagens arbejde, tit og ofte langt ude på de store arealer i en tid her i
1956, hvor man jo ikke gik rundt med en telefon i lommen.
Folkene skulle jo ikke blot sættes i arbejde men også holdes i arbejde. Underforvalteren skulle gå
foran i arbejdet og vise et godt eksempel for de ansatte.
Lønningerne til de ansatte skulle udskrives. Arbejdets udførelse i timer i de forskellige afgrøder
m.m. blev nedskrevet på forskellige konti, som blev sendt til godskontoret på Ny Kirstinebjerg.
Ligeledes blev der ført besætningslister, optælling af dyr den sidste dag i måneden.
I sommerhalvåret - hvor der var mange af de ansatte der gik på akkord, bl.a. i roerne, men på
regnvejrsdage blev taget ind på timeløn - kunne der stå op til atten mand, der skulle sættes i
arbejde.
HVEM BOEDE HVOR
Når vi nu skriver 2013 og skal tænke tilbage til 1956, kan det jo være svært præcist at huske, hvem
der boede hvor, deres navne og familier. Lidt husker jeg da.
”Strandhuset” har adresse på Gedser Fyrvej. Ved passage af diget skifter vejen navn til
Sdr. Boulevard og fortsætter langs kysten mod Gedser. Huset hører under Friisenfeldt.
Foto: Gitte Ahrenkiel. 19.10.2013
Når man kørte fra gården ned mod havet, lå her et hus, hvor familien Thorup boede. Fru Thorup
holdt mit og de andres værelser. Hr. Thorup passede et mindre hønsehold samt forvalterens have.
Her for enden af vejen ved Østersøen gik Mouritsen og jeg en kold vinternat vagt for at holde øje
med vandstanden, som var så høj, at havets overflade flugtede med vejen. Vandet løb heldigvist
kun ganske langsomt over vejen. Havde det været storm, ville det have været en katastrofe.
93
I 2010 blev kystsikringsanlægget langs Sdr. Boulevard yderligere forstærket. Forstærkningen har
mindsket risiko for oversvømmelser af vejstrækningen. Bølgerne kaster heller ikke længere store
sten op på vejbanen. Til højre i billedet: Det græsbevoksede dige samt sidevej ind til Enghuset.
Foto: Gitte Ahrenkiel, 19.10.2013
Kørte man langs kysten ind mod Gedser, var der en lille sidevej ind til et af gårdens huse (som vist
nok blev kaldt ” Enghuset”). Dengang boede her traktorfører Niels med kone og datter.
”Enghuset” eller ”Mosehuset” hører under Friisenfeldt og er beliggende i Engmosen, sydvest for
Friisenfeldt. Foto: Gitte Ahrenkiel, 27.10.2013
94
Gedser Odde Skole, oprettet i 1869 og lukkede officielt 1950. Fotos: Gahr, 09.09.2013
Når man kørte fra gården op forbi Gedser Odde Skole, (hvori der dengang gik 8 børn), kom man til
et bindingsværkshus med 2 lejligheder.
”Røgterhuset” også kaldet ”Skolehuset” – er nabo til Gedser Odde Skole.
I den ene ende boede en ansat med kone og flere børn. De var af polsk afstamning med et
efternavn i retning af Adamzhetski.
I den anden ende af huset boede traktorfører Peter med sin kone Dagny og en søn.
95
Forsatte man frem til de to røde huse, der ligger for enden af Gedser Odde-vejen ud til
Birkemosevej, var huset på venstre hjørne bolig for kvægavlsleder Larsen og kone.
I huset overfor på det modsatte hjørne, boede fodermesteren på Ludvigsgave.
Kært barn har mange navne.
Således også de to røde huse,
der flankerer Gedser Oddevejen. Allé-husene, 1 og 2,
Fløjhusene… er blot nogle af
navnene.
Fotos: Gitte Ahrenkiel,
09.09.2013
96
Kørte man fra gården ud mod Gedser Fyr, lå på venstre side før fyret en beboelsesbygning, der
blev kaldt Kasernen, heri boede den mand, som passede gårdens kalve til opfedning til Italien. Han
havde kone og flere børn.
Der var jo langt måske for langt til Nykøbing Falster 25 km. Så når det var lønningsdag, mødtes
mange af de ansatte på en lille café, der lå på hjørnet lige før Gedser Hotel og så var der liv og
glade timer på caféen.
PÅ TÆRSKLEN TIL NYE TIDER
Heste på Friisenfeldt, 1958. Fotos i privateje: Verner Christensen
97
1950erne var årtiet, hvor forbedret staldhygiejne blev sat i system og hvor kollektiv bekæmpelse
af alvorlige kvægsygdomme blev koordineret.
Det blev mig fortalt, at et par år før jeg kom til Friisenfeldt, var besætningen slået ned på grund af
Mund- og klovsyge.
MØNSTERGÅRD UNDER MOURITSEN
Billedet er taget fra vejen til fyret. I venstre side ses gavlen af laden.
Den lille bindingsværks-bygning, som er rund med spidst tag, indeholdt det, man kaldte en
hesteomgang, som var fortidens form for tærskeværk.
Under det store sorte tag stod smeden ved essen. Men han kunne andet, idet smeden hver
vinter tog et hovedeftersyn på én af de tre traktor, som totalt blev skilt ad og maskindelene
fyldte det meste af gulvarealet.
Foto i privateje: Verner Christensen.
98
Fra smedjen over til kostalden var maskinhuset, heri stod maskinparken i rad og række,
rengjort og malet. Forvalter Verner Mouritsen var et 100 % ordens menneske.
Foto i privateje: Verner Christensen
Friisenfeldt fik ofte besøg af folk, fra foreninger og andet, der kom for at se hvordan avlen stod på
markerne. Jeg har tit moret mig over gæsterne, for når de skulle se ind i maskinhuset, var der
mange der udbrød:
”Det her er da løgn? Sådan kan det ikke se ud til hverdag, det er blot fordi vi skulle komme i dag.”
Men deri tog de besøgende ganske fejl, for sådan så det ud hver dag.
MODERNE TIDER
Her fra 2013 i tiden tilbage til 1956, er der jo på den måde man nu driver landbrug på sket så
meget nymodens, at det kan være svært at fatte.
Nyt for Friisenfeldt var i 1956 at få bygget et kornsiloanlæg inddelt i flere celler, med tørreri samt
renseri.
Frøgræsset blev tærsket på et stationært tærskeværk i marken, men i 1956 havde gården fået sin
første mejetærsker, så her blev det også andre tider.
99
Sukkerroerne blev i 1956 fortsat aftoppet med håndjern og roen herefter rykket op af jorden også
med et håndjern.
Men året efter blev datidens mekanisering af sukkeroerne en realitet.
Mandskabsfløjen på Friisenfeldt. Foto i privateje: Verner Christensen
ÆGTESKAB PÅ KOMMANDO
Forvalter Mouritsen var en mand der havde et øje på hver finger og nok skulle gøre sig bemærket,
såfremt vi ansatte ikke ydede det bedste.
Så derfor undrede det mig, at sidst i januar 1957 i arbejdstiden, kom Mouritsen til mig og sagde:
”Skal vi ikke vandre en tur op over marken her.”
Vi var nu nået op til og stod på diget mellem Friisenfeldt og Ludvigsgave, Mouritsen sagde så:
”Kunne De tænke Dem at blive gift forvalter der ovre på Ludvigsgave og det skal ikke være som
arbejdende forvalter. Hvad lønnen angår, vil jeg mene De vil være tilfreds. De må tænke dybt over
det jeg har sagt, for om få dage vil hofjægermesteren kalde Dem ind på kontoret og så skal De
være klar til at sige ja eller nej. Jeg lover Dem, at jeg vil støtte Dem alt det jeg kan og håber vi
kommer til at arbejde sammen i mange år.”
100
Det er det rene Morten Kock, tænkte jeg, medens vi forsatte turen ind på Ludvigsgave og fik hilst
på forvalter Haustrøm og fik taget gården nærmere i øjesyn.
Hvad ville min forlovede Jonna sige til alt det her?
Jonna var elev på Ry Husholdningsskole, jeg ringede Jonna op, kunne ikke komme i forbindelse
med Jonna men i snesevis af andre elever. Men hvad hjalp det. Tiden var jo knap, så jeg ringede til
min fader, satte ham ind i situationen og bad ham kontakte Jonna og fri for mig.
.
Et par dage efter kaldte hofjægermesteren mig ind på kontoret og sagde:
”Jeg kender Dem ikke men har hørt om Dem og Deres forlovede, og kan De gå ind for de
nedskrevne betingelser her i kontrakten, så er jobbet Deres?”
”Men vi er jo ikke gift?!”
”Det kan De vel blive? De kan få en uge fri og så er det med at komme til Jylland og blive gift og
være klar til at overtage Ludvigsgave her den første marts 1957.”
( Jeg tænkte, det er ligesom at blive gift på kommando….)
Jeg sagde Ja for både Jonna og mig.
Vi mente det var vores Chance og det blev det også gennem Ludvigsgave. 5 ½ år som forvalterpar
på Borupgård ved Gedved, hvor Jonna havde tre elever på kost i forvalterboligen. Herefter til
Ceres Bryggeriernes Horsens Malteri som forvalter i 10 år plus 21 år som driftsleder.
Jonna var forretningsuddannet og blev ansat hos HC hvidevare i Horsens, hvor Jonna stod for
barnevognsafdelingen. Ved overgang fra HC til Kosan, i samme forretning, blev Jonna bogholder.
Senere kom Jonna til Sønderby Savværk som bogholder.
Et ældre foto af Ludvigsgave – hentet fra bogen ”Danske Gaarde”, J.C.D. La Cour, 1907.
101
Verner og Jonnas
bryllupsbillede 1957.
Læs om deres start som nygift
forvalterpar på Ludvigsgave
i seriens anden bog:
”Ludvigsgave – En
Arbejdsplads. Billeder og
beretninger fra tidligere
ansatte og deres familier.”
102