~ Symfoni Orkestret K3NC2R1 HUS4T 11:111 CarminaBurana 7eh,st: Mir1d£lalderlige vagant-digte Da11sh.oversrEtlelse: Volmer Dissing •12 1•1 • ~~ Konc:!)rll1liSGt Ktass1•;k S<2!ion ' El'DI Cannina Burana Sangtel<st Carl Orff: Carmina Burana (Sange fra Beuren) Tcksl: l\1iddelalderlige vagant-digte. Dansk oversrettclse: Volmer Dissing. 1) Kor: Fortuna, imperatrix mundi Lykken, verdens hcrskerinde 0 , Fortuna velutluna statu variabilis, semper crescis aut dccrescis; vita detestabilis nunc obdurat, et tunc curat ludo mentis aciem, egestatern, potestatem dissolvit ut glaciern. Falsk er Lykken huJ i ryggen, manen Ug i trofasthed: nyet skinner, nee oprinder, ide! ubestandighed Snart befaler helveds kvaler, snart regerer paradis; armod, pi age, godedage svinder bort som varens is. Sors immanis etinanis, rota lu volubilis, status malus, vanasalus semper dissolubilis, obumbrata et velata. michi quoque niteris; nunc per ludum dorsum nudum fero tui sceleris. Lykken ender, vinden vender, hjulet om sin akse gar. Sygdom farer, sundhed varcr, indtil vi fdr sot og sar. Halvt bcskygget, ubetrygget, er mig Lykken huld i dag men i morgen rider sorgen bister pa min n0gne bag. Sors salutis et virtu tis, michi nunc contraria est affectus, etdefecrus semper in angaria. Hacinhora. sine mora, corde pulsum 1angite; quod per sortem stemit fortem, mecum omnes plangitc! Nu har Lykken vendt mig ryggen. hun sam var mig nyssa huld Hun forlod mig. blev imod mig altid falsk og svigefuld Reek mig. venner, eders hrender, faL hvor hjertet dunl<er her. Skrebnen slog mig og bedrog mig. grader med mig enog hver. Cartnina Burana Sangtekst 2) Kor: 3) Lille kor: Koncrn h u~ct 201'1/ 15 Fortune plango vulnera stillantibus ocellis, quod sua michi munera su btrahit rcbellis, verum est, quod legitur fran te capillata, sed plerumquescquitur occasio calvata Forradt af Skrebncn kJager jeg, Ira 0jet tarenfalder. De gaver, Lykkcn skamked mig, hun nu tilbagekalder. Har du mange hovcdhar, trives fremtidsrnodet, oftest dog en lad du fAr uden har pahodet In Fortune solio sederam elatus, prosperitatis vario flare coronatus; quidquid enim florui felix et beatus, nunc a summa corrui gloria privatus. H0jt i Lykkens gyldne bo sas jeg udvalgt trone, om min tindingvandtsig fro heldets blomsterkrone. Sorgl0s var min sjcel, og alt lyksaligt sam i Edett, indtil jeg fra h0jden faldt, bcrmret herligheden. Fortune rota volvitur: descendo minoratus; alter in altum tollitur niJnjs exaltatus rex sedet in vertice caveat ruin am! nam sub axe legim us 1-:lecuba.m regi.nam. Lykkens hjul i cirkel gar, i dybet ned jeg tvingcs; andre Lykkens Iinde nar, til tops en konge svinges. Snart er hejheds stu11d forb~ magten ham bermret, thi dybt nede vinder vi Hecuba i stmret. I - Primo vere 1- I det tidligc forcir Veris leta facies mundo propinatur, hiemalis acies victa iam rugatur, in vcstitu varia Flora principatur, nemorum dulcisono que cantu cclebratur. Varcns glade ansigtstrcek lyscr over jorden, jager vinterkulden vcek til dens bo i norden. I en yndig broget dragt vArgudinden hyldes; fugle priser Floras magi. med jubell uften fyldcs. Flore fusus gremio Phebus novo more risum dat, hoc vario iam stipate floret Zephyrus nectareo F0dt af hendes hulde sk0d solen ny opstiger. Phoebus' smil har fact gl0d, blomster mod ham luger. Zephyr vifrer, stormcr ej, 3 Cannina Burana J<onn•nhusPI 2012/13 Sangtel<st 4) Baryton: spirans in odore; ccrtatim pro bravio curramus in amore. smeltet bort er isen. Lad os nu i elskovs leg kappes om f0rsteprisen. Cytharizat cantico dulcis philomena, flore rident vario prata iam serena, salit cetit avi urn silve per amena, chorus promit virgin urn iam gauclia millen a. Som en kitbar Jyder klart nattcrgalens !rille, ogden grenne eng er snart fuld af blomstcr vildc. Fuglcskarcr nu bebor skovens lyse steder, ogde unge pigerskor forjretter tusind glreder. Omnia sol temperat Solens lys, sci fint og klart hele verden fryder; venlig er april. og snart nyfedt liv fremskyder. Svendcn oghansjomfru nu efter elskov lrenges; liv og ungdom, fro i bu, om Gud Amor trrenges. purus et subtilis, novo mundo reserat faciem Aprilis, ad amorem properat animus herilis et iocundis imperat deus puerilis. 5) Kor: Al~ somjust Wtivekom, Rerum tanta novitas in solemni vere et veris auctoritas iubet nos gaudere; vias prebct solitas, ct in tuo vere fides est ct probitas tuum retinere. vil Wvarens CEre f0lge dens befaling om uden sorg at vrere. Elskede, jeg husker dig. Mens dit forAr varer, hold mig fast, og glem mig ej, dit eget du bevarer. Ama me fideliter, fidem meam nota de corde totaliter et ex mente nota, sum presentialiter absens in remota, quisquis amat taliter volvitur in rota Elsk mig tro. For dig endnu kun mit hjerte brrender. i mit ganske sjrel og hu ingen svigjeg kender. Langt af led min lrengsels ve nrer til dig mig bringer. Grantjegkan ditansigtse; uros kval mig tvingcr. Eccegratum etoptatun1 ver reducit gauclia, purpuratum floret pratum, Dig vi hylder, var, som rryller lyse glceder frem pa ny; blomsters mylder cngen fylder, Cartnina Burana Sangtel<st Konccnhusc1 20 12/ 13 sol serenat omnia lam, iam cedant tristia! Estasredi~ nuncrecedit hyemis sevitia lam liquescit et decrescit grande, nix etcetera, brumafugi~ etiamsugit ver estatis ubera; illi mens est misera, qw nee vivi~ nee lascivit su b estatis dextera Gloriantur etletantur in melle dulcedinis qui con antur, ututantur prentio Cupidinis; simus jussu Cypridis gloriantes etletantes pares esse Paridis. himlen straler uden sky. Bart med sorg og kummer bleg. Atter kom.mer liflig som.mer, vintrens vilde barskhed veg. Solen skinner, frosten svinder, bart gil< sneen. Hvilken lyst Hagl ej svier, nualtdier vciren somrens rige bryst Den vist stunder til sin grav, som nu tynges, ejforynges under varens herskerstav. Fro sjg fryder, saligt nyder honningmost i bredfuldt mal de, der bryder band og gyder fyrigvin i elskovs skal. Lad as da pa Kypris' bud gleeden signe, Paris Ugne, Troerkongens redle skud 6) Orkester: Dans Ufdemanger Pa engen 7) Kor: Floret silva nobilis Nu slar skoven ud sin pragt, ldreder sig i forarsdragt floribus et foliis, ubi est antiquus me us amicus? Hinc equitavit, eia, quis me amabit? Floret silva undiq ue, nahmimegesellen istmirwe. Gruonet der walt allenthalben, wa ist min gcselle alse lange? Der ist geritten hinnen, owi, wer soll mich minnen? Min ven fra sidste sommer, mon igen han kommer? Ak, han red sin vej. Eja, hvem skal elske mig? Nu er skoven gr0n at se, for min elskte beer jegve. Skoven er gr0n aile vegne, hvor er win elskede henne? Ak, ban er redet sin vej. Oh ve, hvem skal elske mig? 5 Caranina Burana Ktuu 1'111111"1'110 12/ 13 Sangtel<st Chramer, gip die varwe mir, diu min wengel roete, damit ich die jungen man anihrdank derotinnenliebenoeua Seht rnich an, jungen man! Lat mich ju gevallen! Krremmcr, giv den farvc mig, som kinderne g0r f0dc, atjegkan de unge mrend ved dens hjrelp til h0Visk elskov n0de. Schcrhcn, ungemamd Lad migjer behage. Min net tugentliche man, minneclichc Crouwen! Minnetuotiu hochgemuot unde lat iuch in hohen cren schouwen. Seht mich an, jungenman! Lat mich ju gevallen! Elsker, aile redle mrend, med h0Visk elskovs lue. Elskov star jer hejlig an. Ladjer da med megen elskov skue. Sehcrhen, unge mamd Lad migjcr bebage. Wol dir werlt, das du bist also freudcnriche! Ich will dir sin untertan durch din liebe immer sicherliche. Sehtmichan, jungenman! Latmich ju gevallen! Hil dig. verden. at du er 9) Orkester: Reic Kredcdans Kor. Swaz hie gat urn be, daz sint aile megede, die wellent an man allen disen sumer gan. Ah! Sla! Her gar dansen rundt i ring, piger danser fro ornlaing. Sadan vil de, uden mrend, dansc de res sommer hen Ah!Sia! Lille kor: Chume, chum, geselle IIl.in. ih enbite harte din, ih enbite harte din, chume, chum, geselle min. Kom, min \ 'CO, akom til mig, hjen-et lamges efter dig. Hjertet loonges efter dig, kom. min ven, akom til mig. Suzcr roscnvanver munt, chum un rnache mich gesunt, chum un mache mich gesunt suzer rosenvarwer munt. Sede rosenrede mund, kom ogg0r migraskogsund. Kom ogger migrask ogsund, s0de rosenr0de mund 8) Sopran og kor: sa frydelig mcd. oorc. Jcgvil genncm koorlighed verdens undersat alt bestandig vrere. Seherhen, unge mrend Lad rnigjer behage. 6 Caranina Burana Sangtel<st I\OIHWihiN'I ~012/ 1 3 Kor: Swaz hie gat wnbc, daz sint alle mcgede, die wellcnt an man allen disen sumer gan. Ah! Sla! Her gar danscn rundt i ring, piger danscr fro om1aing. SAdan vil de, udcn mcend, danse deres sommer hen. Ah! Sial 10) Kor: Were diu werlt alle min von deme mere unze an den Rin, des wolt ih mih darben, daz diu chtinegin von EngeUant lege an minen armen. Var al den vide verden min fra havets bred til Ooden Rhin, jeg opgav glad det hele, hvis Englands dronn.ing faurogfin rnitleje ville dele. II - In tabema II - Pa kroen Estuans interitus ira vehementi in amaritudine loquor mcc menti factus de materia, cinis elementi, similis sum folio, de quo ludunt venti. Medens jeg i sjrelens dyb f0lcr hannen syde, skal med bitter spot mH ord til mit hjcrte lyde: Skabt ai svagt og usselt stof, der lrun lidet vejer, ligner jcg et blad, dct let sig for vinden drejer. Cum sitenim propriurn viro sapienti supra petram ponere sedem fundamenti, stultus ego comparor fluvio Iabenti, sub eadem tramite nunquam permanenti. Mens det paden vise mand er et sikkert mrerkc, at til bo han vrolger sig klippens grund den strerke, lignes kan jeg dare star ved en llod, der rinder rastles og i sam me seng, aldrig hvile finder. Feror ego vel uti sine nauta navis, ut per vias aeris vaga fertur avis; non me tement vincula, non me temet davis, quero mihi similes et adiungor pravis. Sam pa hav ct skib, der ej f0rt ai styrmand bliver, sam en fugl pa luftensvej viljclas jcg driver, intet band og ingen sla mig at tvinge mregtcr, slette smder fryder mig, gode jeg fomregter. Mihi cordis gravitas res vidctur gravis; Sindets alvor falder tungt ogkun lidt migdrager; 11) Baryton: 7 Cannina Burana Sangtel<st kiiiiiWihll'•• 'l iocus est amabilis dulciorque favis; quicquid Venus impera~ labor est suavis, que nunquam in cordi bus habitat ignavis. spog og skremt gor hjcrtet fro ogsom honning smagcr. All, hvad Venus bydcr mig. stcdso mig behager, hun, som i dct sieve sind aldrig bolig lager. Via lata gradior more iuventutis, implicor et vi tills, immemorvirtutis, voluptatis avid us magis quam salutis, mortuus in anima curam gero cutis. Ad don brcde vej jeg gtu·, Cignus ustus cantat Olim lacus colueram, olim pulcher extiteram, dum cignus ego fueram. Miser, miser! modo niger ct ustus fortiter! Soens pryd jeg fordwn var, sk0n at se jcg fordum var, en svanes hvide fjcr jeg bar. StakkeL stakkel, sortalskuc og brrondt og brankot st<Drkt. Gira~ regirat garcifer, Splddct drcjcr, vender mig, ildcn svidcr, brrender mig; kokkcn til bords nu sender mig. me rogus urit fortiter; propinat me nunc dapifer. Miser, miser! modo niger ct ustus fortiter! 13} Baryton og mandskor: som de ungo plojcr; ej til dydcn st~ min hu, lasten vindcr sejer; mcst bctmnkt pa elskovs lyst og kun lidt pa frelsen plcjcr jeg mit skind, og bort gar min sjmlehelsen. Soens pryd jeg ford urn var Den stegtc svancs sang Olim lacus colueram 12} Tenor og mandskor: :lO ll . l:l Stakke~ stakke~ sortat skue og brrendt og branket stcerh1. Nunc in scutella iaceo, ct voUtare nequeo, dentes frendentes video: Miser, miser! modo niger ct ustus fortiler! Ind pA fad de bcErer mig, vingcmes afmagt lcerer jcg, gUmtende tamder begrerer mig. StakkeLstakkcL sortatskue og bramdl og branket strorkt. Ego sum abbas Cucaniensis et consilium meum est cum bibulis, et in secta Decii voluntas mea est, Jcg er vcllevnerncs prrest, ogjcg omgf\s cie drikfmldigo, og til spillcrncs menighed slrtr min hu, II Caranina Burana Sangtekst 14) Mandskor: Konr enhust'l 20 12/ 13 etqui mane mcqucsieri t in tabema, post vespcram nudus cgrcditur, et sic denudarus veste clamabit Wafna, wafnal quid fecisti SOTS turpissima? Nostre vite gaudia abstulisti omnia! ogden, der om morgen en s0ger mig i vCErtsb uset, skat ga oogen derfra om aitenen, og saledes berevet sine klreder skal han rabe: Wafna, wafna! Nedrigt har os Skrebnen holdt for nar, livets Iyst den revet har, alt hvad der vor glrede var. In taberna quando sumus, Her pa kroen hos hinanden gi.r vi verdens jammer fanden, kiler straks pa terningspillet vi far aldrig lysten stillet. Vm er det, hvorom vi spiller, vin hver gang en leming triller. Kom, hvis I har lyst at h0re, hvilket liv pa kro vi f0rer. non curamus quid sit humus, sed ad ludum properamus, cui semper insudamus. Quid agatur in taberna, ubi nummus est pincern a, hoc est opus ut queratur, si quid loquar, audiatur. !) Quidam ludunt, quidam bibunt, Nogle spiller, nogle drikker, quidam indiscrete vivunt nogle under bordet ligger. De, hvem deter ilde gaet, Sed in Judo qui morantur, ex his quidam denudantur, bliver indtil skjorten flaet:; quidam ibi vestiuntur, entar t0j pA, han har vunde~ qui dam saccis 'induuntur. en har srekke om sig bundct:; Ibi null us timet mortem, vinens gud forjager sorgen, sed pro Baccho mittunt sortem: d0den kommer f0rst i morgen. Primo pro nummata vini; ex hac bibunt libertini, semel bibunt pro captivis, post hec bibunt tcr pro vivis, quater pro Christianis cunctis, quiquies pro fidelibus dcfunctis, sextis pro sororibus vanis, septies pro militibis silvanis. Octies pro fratribus perversis, non.ies pro monachis dispersis, decies pro navigantibus, undecies pro discordantibus, duodecies pro pen.itentibus, tredecies pro iter agcntibus. Tam pro papa quam pro rege bibunt omnes sine lege. F0rst en skal. som det sig S0mmer, for det vinfad, vi nu t0mmer. Sa en skMfor dem i spjreldet, tre udbringes almenvellet, fire for aJ kristenheden, fern for dem, der vandred heden, seks for piger med slemme Iyster, syv for hver undl0ben kryster. Otte for alle perverse Fyre, ni for de munke, ingen kan styre, ti for dcm, hvem b0lgen brerer, elve for alle trCBttekc.ere, tolv for mrend som inderlig angre, tretten for t0sene der blev svangre. Skat for konge, skal for pave, skat for h0je, skAl for lave. Cannina Burana Sangfel<st l( on r<'J'liliiSt' l 20 12/ 13 10 Bibit hera, bibit herus, bibit miles, bibit clerus, bibit illc, bibit ilia, bibit servus cum ancilia, bibitvelox, bibit pigcr, bibit albus, bibit niger, bibit constans, hi bit vagus, bibitrudis, bjbitmagus. Bibit pauper et egrotus, bibit exul et ignotus, bibitpuer, bibit can us, bibit presul et decanus, bibit soror, bibit frater, bibit anus, bibit mater, bibit iste, bibi t ille, bibunt centum, bibunt mille. Vcclcligt drikkcr ma.nd som l<Vindc, diikker vmrt med samt vrertinde, drikker karlen mcd soldaten, drikker pigen med prrelaten, drikker raske, drikker slevc, drikker bli:nde mrend med d0ve, drikker lamrne, drikker sturnme, drikker vise, drikker dumrne. Drikker degn og musikanler, dri.kkerfuglefri drabanter, drik.ker oldinge og knregte, drikker elskovsb0rn med regte, drikker sester, drikker broder, drikker bedstcmor og moder, drikker fyrsten, drikker lusen, drikker hundred, drikker tusind Parum sexcente nummate durant, cum immoderate bibunt omnes sine meta. Quamvis bibant mente leta, sic nos rodw1t omnes gentes et sic erimus egentes. Qui nos rodWlt confundantur et cum justus non scribantur. SekshW'ldred fade km1 ikke rrekJ<e, nar a11e vil drikke uden mal og uden grrense, uden vcrdens dam at rense. Sadan vi i vanry kommer, sadan far vi tomme lommer. Lad bagtalerne beskremmes, deres navne evig glemmes. HI - Cour d'amow-s Elskovshoffet 15) Sop.ran og drengekor: Amor volat undique, captus est libidine. Iuvenes, iuvencule coniunguntur merito. Siqua sine socio, caret omni gaudio, tenet noctis infima subintimo cordis in custodia: fit res ammissima Amor fuld af elskovs tr~ fl yver ind trods las og slA; mand ogm0 med feje ma fTydes i hinandens favn. Den, som feler elskovs savn, lider kvide uden navn, gemmer inderst mulm og nat; af sorg og savn treres hjerte~ vorder mat. Ak, hvor besk at sta forladt. 16) Baryton: Dies, nox et omnia mihi sunt contraria, virginum colloquia me fay planszcr, oy suvenz suspirer plume fay lemer. Bamets mtmfre spog og leg har ingen glccder mer for mig. Taler med en jomfru jeg, mit hjerie shir, og min tro mig forgar, grad i 0jet stck Cartnina Burana Sangtel<st 17) Sopran: Koncw thuscl '2012/ 13 0 sodales, ludite, vos qui scitis dicite, mihi mesto parcite, grand ey dolur, Kammerater, leg ogle. Ved I rad, da sig mig det Lad mig ene med min ve. La jeg i muld! attamen consulite pervoster honur. Hjrelp mig dog, I l<an maske. Ak, vrer mighuld. Tua pulchra facies, me fay planszer milies, pectus habens glacies, aremender, statim vivus fierem perun baser. Jeg er i din sk0nheds void, og jeg grreder tusindfold, barmen er som is sa kold Du g0r mig sund, du gir mig liv igen kun med din mund Stetit puella rufa tunica; tunica crepuit Eia. Stod der en pige sod klredt i en kjole r0d Rertes den, af silke syet, knitrede den h0jt af fryd Eja. Stetit puella, tamquam rosula; facie splenduit et os ei us floruit. Eia Stod der en pige s0d alt sorn en rosemd Medsit0jestraled hun. blomstred med sin fagre muncL Eja. Circa mea pectora multa sw1t suspiria de tua pulchritudine, que me ledunt misere. Manda liet, manda liet, min geselle chumet niet Sukkc gor mit hjerte trangt, lide rna jeg, ak, sa mangt for din sk0nhed, jomfru stolt Du har mig min smerte voldt Kom til mig, kom til mig. Nej, min elskte kommer ej. Tui lucent oculi sicut solis radi~ sicut splendor fulguris lucem donans tenebris. Manda liet, manda liet, min geselle chumet niet. Dine 0jnes klare glans er som solens stralekrans, lyser op son: lynets skrer mellem merke skyers hc.er. Kom til mig, kom til mig. Nej, min elskte kommer ej. Vellet deus, vellent ~ quod mente proposui, ut eius virg)nea reserassem vincula Alle guder sta mig bi. Kun det hab jeg lever i: hendes kcer1ighed at nyde, hendes jomirusegl at bryde. si quiseamtetig)~ 18) Baryton og kor: II Cartnina Burana Sangtel<st Koncf'rrhuSt.>l20 12/13 Manda lie~ manda li e~ min gcselle chumct niet. Kom til mig, kom til mig. Ncj, min elskte kommcr cj. 19) Mandskor: Si puer cum puellula moraretur in cellula, felix coniunctio. Amore suscrescente, pariter e media apulso procul tetiio, fit ludus incffabilis membris, lacertis, Jabiis. Ncir knosen med sin pigclil er ene, d0ren lukket til, s0de forening! Med elskovs bl0de stigen svinder skyhed, angst og skarn; og han has hende, hun hos ham en himmelsk fryd fornemmer i lreber, hrender, lemmer. 20) DobbeU.kor: Veni, veni, venias, ne me mori facias, hyrca, hyrce, nazaza, trillirivos ... Kom, akom, akom, min ska~ eiler d0den s1ftr mig brat, hyrca, hyrce,nazaza, trillirivos ... Pulchra tibi facies, oculorum acies, capiJJorum series, o quam clara species! Nazaza! Hvilkct ansjgt. hvilket smil. 0jet sender pil pa pH. Hvilke lokker, hvilkc bryn. Hvill<et undcrdojligt syn. Nazaza! Rosa rubucunruor, Iillo candidior, omnibus fonnosior, semper in te glorior! Nazazal Rosen ej dig kommer nrer, liljen viger, hvid og skrer. Sk0nne pige, faur og fin, hejtjegjubler: du errnin! Nazaza! 21) Sopran: In trutina mentis dubia fluctuant contraria lascivus amoret puclicitia Sed eligo quod video, collum iugo prebeo; ad iugum tamen suave transeo. lngen rad mit pigehjerte ved, vregten svinger op og ned: kyskhed eller attnis salighed? Jegvil- nu det -nu hint igen, er nuets slave- nuets ven, gir helst mig til det sede hen. 22) Sopran, Tempus est iocundum, ovirgines, modo congaudete vos iuvenes. Oh,oh,oh, tot us Ooreo, iam amorc virgin ali totus ardeo, baryton, kor, drengekor : Gh:edens tid er inde, apiger sma De unge kn0se lrenges mcd heftig tra A-a- a. sedt jeg brrende rna, ungdomsfrisl< i blodet svulmer elskovs vii de tra. l'l Car1nina Burana Sangtel<st l<onccn husl'l10 12/ 13 nov us, novus amor est, quo pcrco. Denne nye elskov vii, jeg skal forga Men me conforlat Nar jeg l0fter aner, promissio, mea me cleportat negatio. Oh, oh,oh, torus Iloreo, iam amore virgin ali totus ardeo, novus, novus amor est, quo pereo. dctg0rmighed, men din kulde mancr i helvedned s0dt jeg bramde rnA, ungdomsfrisk i blodet svulrner elskovs vilde tra. Denne nye elskov vil,jegskal forga Tempore brumali vir patiens, animo vemali lasciviens. Oh,oh,oh. totus floreo, iam amorevirginali lotus ardeo, nov us, novus amor est, quo pcreo. Vintren kun kan bHve i ro, forsagt, varen er til live af Iyster vakt A-a• -a,• s0d t jeg brrende rnA, ungdomsfrisk i blodet svulmer elskovs vilde tra Denne nye clskov vii, jeg skal forg«i. Mea mecum lud.it Hcndes renhed bringer min gl0d i brand virgini tas, mea me detrudit simplicitas. Oh, oh,oh, talus Ooreo, iam am ore virgin ali totus ardeo, novus, novus am or cs~ quo pereo. VetU, domicella, cumgaudio, ven~ veni, pulchra, iampereo. Oh,oh,oh, totus floreo, iam amore virginali tot us ardco, A-a-a. Barnligheden tvinger min ild pa stand A-a- a. s0dt jeg brrende rnA, ungdomsfrisk i blodet svulrner elskovs vilde tra Denne nye elskov vil, jeg skal forga Sig mig. sig mig, pige, hvorm\r, hvomar? Kom, du elskeligc, ak,jegforgar. A-a-a. s0dtjegbrrende rna, ungdomsfrisk i blodet svulmcr elskovs vilde tra. 13 Car1nina Burana Sangtel<st 1i novus, novus amor es~ quo pereo. Denne nye elskov viLjegskal forga 23) Sopran: Dulcissi.me, totam tibisubdo mel Du dejligstc, belt jeg undergir mig dig. 24) Kor Blanziflor el Helena Blanzillor og Helena Ave formosissima, gemma pretiosa. ave dec us virgin urn, virgo gloriosa, ave mundi Juminar, ave mund.i rosa, BlanziOor et Helena, Venus generosa! Hil dig, faure d ejlighe~ perle uden lige. Hil rug, alle pigers pryd, magelese pige. Hil dig, verdens strAleskrer, blomst som verden pryder, Blanziilor og Helenn, Venus uden lyder. 0, Fortuna velutluna statu variabilis, semper crescis aut decrescis; vita deteslabilis nunc obdurat et tunc curat ludo mentis acriem. egestatern. potestatem dissoJvi tut glacicm. Falsk er Lykken hul iryggen, manen lig i trofasthcd: nyet skinner, me oprinder, ide! ubestanclighed. Snart befaler helveds kvaler, snart regerer paradis; annod, plage, godedage svinder bort som varens is. Sors immanis et inanis, rota tu volubilis, status malus, vanasalus semper dissolu bills, obumbrata et velata michi quoque niteris; nunc per ludum dorsum nudum fero tui sceleris. Lykken ender, vinden vender, hjulet om sin akse gar. Sygdom farer, sundhed varcr, indtil vi far sot og sar. Halvt beskyggct, ubetrygget, ermigLykken huld i dag men i morgen rider sorgen bister pamin negne bag. Sors salutis et virtu tis Nu har Lykken vendt mig ryggen., 25) Kor: Cannina Burana Kunccr1husrt 20 1~/ 1.) 5an ~J1~1<st mirhi nunc <·ontrnria <·~ t aff<~rl us t:l dd<!dllS :-\!:111p!!r in anf{aria. l l:u: i11lrora siIll! mora cortlc pulsum tangitc; quod persortem sternit fortem, mecum omnes plangitel hun som var mig nyssa huJd Hun forlodmig, blev imod mig .altidfalsk ogsvigefuld Reek rnl& vermer, eders hrender, f0~ hYor hjertet dunker her. Skcebnen slog mig og bedrog mig grreder med mig en og hver. l:.i ·. www.dr. dk/ koncerthuset www.dr.dk/drso
© Copyright 2024