Cannina Burana - Frederiksborg Kammerkor

~
Symfoni
Orkestret
K3NC2R1
HUS4T
11:111
CarminaBurana
7eh,st: Mir1d£lalderlige vagant-digte
Da11sh.oversrEtlelse: Volmer Dissing
•12 1•1
•
~~
Konc:!)rll1liSGt
Ktass1•;k
S<2!ion
'
El'DI
Cannina Burana
Sangtel<st
Carl Orff: Carmina Burana (Sange fra Beuren)
Tcksl: l\1iddelalderlige vagant-digte.
Dansk oversrettclse: Volmer Dissing.
1) Kor:
Fortuna, imperatrix mundi
Lykken, verdens hcrskerinde
0 , Fortuna
velutluna
statu variabilis,
semper crescis
aut dccrescis;
vita detestabilis
nunc obdurat,
et tunc curat
ludo mentis aciem,
egestatern,
potestatem
dissolvit ut glaciern.
Falsk er Lykken
huJ i ryggen,
manen Ug i trofasthed:
nyet skinner,
nee oprinder,
ide! ubestandighed
Snart befaler
helveds kvaler,
snart regerer paradis;
armod, pi age,
godedage
svinder bort som varens is.
Sors immanis
etinanis,
rota lu volubilis,
status malus,
vanasalus
semper dissolubilis,
obumbrata
et velata.
michi quoque niteris;
nunc per ludum
dorsum nudum
fero tui sceleris.
Lykken ender,
vinden vender,
hjulet om sin akse gar.
Sygdom farer,
sundhed varcr,
indtil vi fdr sot og sar.
Halvt bcskygget,
ubetrygget,
er mig Lykken huld i dag
men i morgen
rider sorgen
bister pa min n0gne bag.
Sors salutis
et virtu tis,
michi nunc contraria
est affectus,
etdefecrus
semper in angaria.
Hacinhora.
sine mora,
corde pulsum 1angite;
quod per sortem
stemit fortem,
mecum omnes plangitc!
Nu har Lykken
vendt mig ryggen.
hun sam var mig nyssa huld
Hun forlod mig.
blev imod mig
altid falsk og svigefuld
Reek mig. venner,
eders hrender,
faL hvor hjertet dunl<er her.
Skrebnen slog mig
og bedrog mig.
grader med mig enog hver.
Cartnina Burana
Sangtekst
2) Kor:
3) Lille kor:
Koncrn h u~ct
201'1/ 15
Fortune plango vulnera
stillantibus ocellis,
quod sua michi munera
su btrahit rcbellis,
verum est, quod legitur
fran te capillata,
sed plerumquescquitur
occasio calvata
Forradt af Skrebncn kJager jeg,
Ira 0jet tarenfalder.
De gaver, Lykkcn skamked mig,
hun nu tilbagekalder.
Har du mange hovcdhar,
trives fremtidsrnodet,
oftest dog en lad du fAr
uden har pahodet
In Fortune solio
sederam elatus,
prosperitatis vario
flare coronatus;
quidquid enim florui
felix et beatus,
nunc a summa corrui
gloria privatus.
H0jt i Lykkens gyldne bo
sas jeg udvalgt trone,
om min tindingvandtsig fro
heldets blomsterkrone.
Sorgl0s var min sjcel, og alt
lyksaligt sam i Edett,
indtil jeg fra h0jden faldt,
bcrmret herligheden.
Fortune rota volvitur:
descendo minoratus;
alter in altum tollitur
niJnjs exaltatus
rex sedet in vertice caveat ruin am!
nam sub axe legim us
1-:lecuba.m regi.nam.
Lykkens hjul i cirkel gar,
i dybet ned jeg tvingcs;
andre Lykkens Iinde nar,
til tops en konge svinges.
Snart er hejheds stu11d forb~
magten ham bermret,
thi dybt nede vinder vi
Hecuba i stmret.
I - Primo vere
1- I det tidligc forcir
Veris leta facies
mundo propinatur,
hiemalis acies
victa iam rugatur,
in vcstitu varia
Flora principatur,
nemorum dulcisono
que cantu cclebratur.
Varcns glade ansigtstrcek
lyscr over jorden,
jager vinterkulden vcek
til dens bo i norden.
I en yndig broget dragt
vArgudinden hyldes;
fugle priser Floras magi.
med jubell uften fyldcs.
Flore fusus gremio
Phebus novo more
risum dat, hoc vario
iam stipate floret
Zephyrus nectareo
F0dt af hendes hulde sk0d
solen ny opstiger.
Phoebus' smil har fact gl0d,
blomster mod ham luger.
Zephyr vifrer, stormcr ej,
3
Cannina Burana
J<onn•nhusPI 2012/13
Sangtel<st
4) Baryton:
spirans in odore;
ccrtatim pro bravio
curramus in amore.
smeltet bort er isen.
Lad os nu i elskovs leg
kappes om f0rsteprisen.
Cytharizat cantico
dulcis philomena,
flore rident vario
prata iam serena,
salit cetit avi urn
silve per amena,
chorus promit virgin urn
iam gauclia millen a.
Som en kitbar Jyder klart
nattcrgalens !rille,
ogden grenne eng er snart
fuld af blomstcr vildc.
Fuglcskarcr nu bebor
skovens lyse steder,
ogde unge pigerskor
forjretter tusind glreder.
Omnia sol temperat
Solens lys, sci fint og klart
hele verden fryder;
venlig er april. og snart
nyfedt liv fremskyder.
Svendcn oghansjomfru nu
efter elskov lrenges;
liv og ungdom, fro i bu,
om Gud Amor trrenges.
purus et subtilis,
novo mundo reserat
faciem Aprilis,
ad amorem properat
animus herilis
et iocundis imperat
deus puerilis.
5) Kor:
Al~ somjust Wtivekom,
Rerum tanta novitas
in solemni vere
et veris auctoritas
iubet nos gaudere;
vias prebct solitas,
ct in tuo vere
fides est ct probitas
tuum retinere.
vil Wvarens CEre
f0lge dens befaling om
uden sorg at vrere.
Elskede, jeg husker dig.
Mens dit forAr varer,
hold mig fast, og glem mig ej,
dit eget du bevarer.
Ama me fideliter,
fidem meam nota
de corde totaliter
et ex mente nota,
sum presentialiter
absens in remota,
quisquis amat taliter
volvitur in rota
Elsk mig tro. For dig endnu
kun mit hjerte brrender.
i mit ganske sjrel og hu
ingen svigjeg kender.
Langt af led min lrengsels ve
nrer til dig mig bringer.
Grantjegkan ditansigtse;
uros kval mig tvingcr.
Eccegratum
etoptatun1
ver reducit gauclia,
purpuratum
floret pratum,
Dig vi hylder,
var, som rryller
lyse glceder frem pa ny;
blomsters mylder
cngen fylder,
Cartnina Burana
Sangtel<st
Konccnhusc1 20 12/ 13
sol serenat omnia
lam, iam cedant tristia!
Estasredi~
nuncrecedit
hyemis sevitia
lam liquescit
et decrescit
grande, nix etcetera,
brumafugi~
etiamsugit
ver estatis ubera;
illi mens est misera,
qw nee vivi~
nee lascivit
su b estatis dextera
Gloriantur
etletantur
in melle dulcedinis
qui con antur,
ututantur
prentio Cupidinis;
simus jussu Cypridis
gloriantes
etletantes
pares esse Paridis.
himlen straler uden sky.
Bart med sorg og kummer bleg.
Atter kom.mer
liflig som.mer,
vintrens vilde barskhed veg.
Solen skinner,
frosten svinder,
bart gil< sneen. Hvilken lyst
Hagl ej svier,
nualtdier
vciren somrens rige bryst
Den vist stunder til sin grav,
som nu tynges,
ejforynges
under varens herskerstav.
Fro sjg fryder,
saligt nyder
honningmost i bredfuldt mal
de, der bryder
band og gyder
fyrigvin i elskovs skal.
Lad as da pa Kypris' bud
gleeden signe,
Paris Ugne,
Troerkongens redle skud
6) Orkester: Dans
Ufdemanger
Pa engen
7) Kor:
Floret silva nobilis
Nu slar skoven ud sin pragt,
ldreder sig i forarsdragt
floribus et foliis,
ubi est antiquus
me us amicus?
Hinc equitavit,
eia, quis me amabit?
Floret silva undiq ue,
nahmimegesellen istmirwe.
Gruonet der walt allenthalben,
wa ist min gcselle alse lange?
Der ist geritten hinnen,
owi, wer soll mich minnen?
Min ven fra sidste sommer,
mon igen han kommer?
Ak, han red sin vej.
Eja, hvem skal elske mig?
Nu er skoven gr0n at se,
for min elskte beer jegve.
Skoven er gr0n aile vegne,
hvor er win elskede henne?
Ak, ban er redet sin vej.
Oh ve, hvem skal elske mig?
5
Caranina Burana
Ktuu 1'111111"1'110 12/ 13
Sangtel<st
Chramer, gip die varwe mir,
diu min wengel roete,
damit ich die jungen man
anihrdank
derotinnenliebenoeua
Seht rnich an,
jungen man!
Lat mich ju gevallen!
Krremmcr, giv den farvc mig,
som kinderne g0r f0dc,
atjegkan de unge mrend
ved dens hjrelp
til h0Visk elskov n0de.
Schcrhcn,
ungemamd
Lad migjer behage.
Min net tugentliche man,
minneclichc Crouwen!
Minnetuotiu hochgemuot
unde lat iuch
in hohen cren schouwen.
Seht mich an,
jungenman!
Lat mich ju gevallen!
Elsker, aile redle mrend,
med h0Visk elskovs lue.
Elskov star jer hejlig an.
Ladjer da
med megen elskov skue.
Sehcrhen,
unge mamd
Lad migjcr bebage.
Wol dir werlt, das du bist
also freudcnriche!
Ich will dir sin untertan
durch din liebe
immer sicherliche.
Sehtmichan,
jungenman!
Latmich ju gevallen!
Hil dig. verden. at du er
9) Orkester:
Reic
Kredcdans
Kor.
Swaz hie gat urn be,
daz sint aile megede,
die wellent an man
allen disen sumer gan.
Ah! Sla!
Her gar dansen rundt i ring,
piger danser fro ornlaing.
Sadan vil de, uden mrend,
dansc de res sommer hen
Ah!Sia!
Lille kor:
Chume, chum, geselle IIl.in.
ih enbite harte din,
ih enbite harte din,
chume, chum, geselle min.
Kom, min \ 'CO, akom til mig,
hjen-et lamges efter dig.
Hjertet loonges efter dig,
kom. min ven, akom til mig.
Suzcr roscnvanver munt,
chum un rnache mich gesunt,
chum un mache mich gesunt
suzer rosenvarwer munt.
Sede rosenrede mund,
kom ogg0r migraskogsund.
Kom ogger migrask ogsund,
s0de rosenr0de mund
8) Sopran og kor:
sa frydelig mcd. oorc.
Jcgvil genncm koorlighed
verdens undersat
alt bestandig vrere.
Seherhen,
unge mrend
Lad rnigjer behage.
6
Caranina Burana
Sangtel<st
I\OIHWihiN'I ~012/ 1 3
Kor:
Swaz hie gat wnbc,
daz sint alle mcgede,
die wellcnt an man
allen disen sumer gan.
Ah! Sla!
Her gar danscn rundt i ring,
piger danscr fro om1aing.
SAdan vil de, udcn mcend,
danse deres sommer hen.
Ah! Sial
10) Kor:
Were diu werlt alle min
von deme mere unze an den Rin,
des wolt ih mih darben,
daz diu chtinegin
von EngeUant
lege an minen armen.
Var al den vide verden min
fra havets bred til Ooden Rhin,
jeg opgav glad det hele,
hvis Englands dronn.ing
faurogfin
rnitleje ville dele.
II - In tabema
II - Pa kroen
Estuans interitus
ira vehementi
in amaritudine
loquor mcc menti
factus de materia,
cinis elementi,
similis sum folio,
de quo ludunt venti.
Medens jeg i sjrelens dyb
f0lcr hannen syde,
skal med bitter spot mH ord
til mit hjcrte lyde:
Skabt ai svagt og usselt stof,
der lrun lidet vejer,
ligner jcg et blad, dct let
sig for vinden drejer.
Cum sitenim propriurn
viro sapienti
supra petram ponere
sedem fundamenti,
stultus ego comparor
fluvio Iabenti,
sub eadem tramite
nunquam permanenti.
Mens det paden vise mand
er et sikkert mrerkc,
at til bo han vrolger sig
klippens grund den strerke,
lignes kan jeg dare star
ved en llod, der rinder
rastles og i sam me seng,
aldrig hvile finder.
Feror ego vel uti
sine nauta navis,
ut per vias aeris
vaga fertur avis;
non me tement vincula,
non me temet davis,
quero mihi similes
et adiungor pravis.
Sam pa hav ct skib, der ej
f0rt ai styrmand bliver,
sam en fugl pa luftensvej
viljclas jcg driver,
intet band og ingen sla
mig at tvinge mregtcr,
slette smder fryder mig,
gode jeg fomregter.
Mihi cordis gravitas
res vidctur gravis;
Sindets alvor falder tungt
ogkun lidt migdrager;
11) Baryton:
7
Cannina Burana
Sangtel<st
kiiiiiWihll'•• 'l
iocus est amabilis
dulciorque favis;
quicquid Venus impera~
labor est suavis,
que nunquam in cordi bus
habitat ignavis.
spog og skremt gor hjcrtet fro
ogsom honning smagcr.
All, hvad Venus bydcr mig.
stcdso mig behager,
hun, som i dct sieve sind
aldrig bolig lager.
Via lata gradior
more iuventutis,
implicor et vi tills,
immemorvirtutis,
voluptatis avid us
magis quam salutis,
mortuus in anima
curam gero cutis.
Ad don brcde vej jeg gtu·,
Cignus ustus cantat
Olim lacus colueram,
olim pulcher extiteram,
dum cignus ego fueram.
Miser, miser!
modo niger
ct ustus fortiter!
Soens pryd jeg fordwn var,
sk0n at se jcg fordum var,
en svanes hvide fjcr jeg bar.
StakkeL stakkel,
sortalskuc
og brrondt og brankot st<Drkt.
Gira~ regirat garcifer,
Splddct drcjcr, vender mig,
ildcn svidcr, brrender mig;
kokkcn til bords nu sender mig.
me rogus urit fortiter;
propinat me nunc dapifer.
Miser, miser!
modo niger
ct ustus fortiter!
13} Baryton og
mandskor:
som de ungo plojcr;
ej til dydcn st~ min hu,
lasten vindcr sejer;
mcst bctmnkt pa elskovs lyst
og kun lidt pa frelsen
plcjcr jeg mit skind, og bort
gar min sjmlehelsen.
Soens pryd jeg ford urn var
Den stegtc svancs sang
Olim lacus colueram
12} Tenor og mandskor:
:lO ll . l:l
Stakke~ stakke~
sortat skue
og brrendt og branket stcerh1.
Nunc in scutella iaceo,
ct voUtare nequeo,
dentes frendentes video:
Miser, miser!
modo niger
ct ustus fortiler!
Ind pA fad de bcErer mig,
vingcmes afmagt lcerer jcg,
gUmtende tamder begrerer mig.
StakkeLstakkcL
sortatskue
og bramdl og branket strorkt.
Ego sum abbas Cucaniensis
et consilium meum est cum
bibulis,
et in secta Decii
voluntas mea est,
Jcg er vcllevnerncs prrest,
ogjcg omgf\s cie
drikfmldigo,
og til spillcrncs menighed
slrtr min hu,
II
Caranina Burana
Sangtekst
14) Mandskor:
Konr enhust'l 20 12/ 13
etqui mane mcqucsieri t
in tabema,
post vespcram nudus cgrcditur,
et sic denudarus veste
clamabit Wafna, wafnal
quid fecisti
SOTS turpissima?
Nostre vite gaudia
abstulisti omnia!
ogden, der om morgen en
s0ger mig i vCErtsb uset,
skat ga oogen derfra om aitenen,
og saledes berevet sine klreder
skal han rabe: Wafna, wafna!
Nedrigt har os
Skrebnen holdt for nar,
livets Iyst den revet har,
alt hvad der vor glrede var.
In taberna quando sumus,
Her pa kroen hos hinanden
gi.r vi verdens jammer fanden,
kiler straks pa terningspillet
vi far aldrig lysten stillet.
Vm er det, hvorom vi spiller,
vin hver gang en leming triller.
Kom, hvis I har lyst at h0re,
hvilket liv pa kro vi f0rer.
non curamus quid sit humus,
sed ad ludum properamus,
cui semper insudamus.
Quid agatur in taberna,
ubi nummus est pincern a,
hoc est opus ut queratur,
si quid loquar, audiatur.
!)
Quidam ludunt, quidam bibunt, Nogle spiller, nogle drikker,
quidam indiscrete vivunt
nogle under bordet ligger.
De, hvem deter ilde gaet,
Sed in Judo qui morantur,
ex his quidam denudantur,
bliver indtil skjorten flaet:;
quidam ibi vestiuntur,
entar t0j pA, han har vunde~
qui dam saccis 'induuntur.
en har srekke om sig bundct:;
Ibi null us timet mortem,
vinens gud forjager sorgen,
sed pro Baccho mittunt sortem: d0den kommer f0rst i morgen.
Primo pro nummata vini;
ex hac bibunt libertini,
semel bibunt pro captivis,
post hec bibunt tcr pro vivis,
quater pro Christianis cunctis,
quiquies pro fidelibus dcfunctis,
sextis pro sororibus vanis,
septies pro militibis silvanis.
Octies pro fratribus perversis,
non.ies pro monachis dispersis,
decies pro navigantibus,
undecies pro discordantibus,
duodecies pro pen.itentibus,
tredecies pro iter agcntibus.
Tam pro papa quam pro rege
bibunt omnes sine lege.
F0rst en skal. som det sig S0mmer,
for det vinfad, vi nu t0mmer.
Sa en skMfor dem i spjreldet,
tre udbringes almenvellet,
fire for aJ kristenheden,
fern for dem, der vandred heden,
seks for piger med slemme Iyster,
syv for hver undl0ben kryster.
Otte for alle perverse Fyre,
ni for de munke, ingen kan styre,
ti for dcm, hvem b0lgen brerer,
elve for alle trCBttekc.ere,
tolv for mrend som inderlig angre,
tretten for t0sene der blev svangre.
Skat for konge, skal for pave,
skat for h0je, skAl for lave.
Cannina Burana
Sangfel<st
l( on r<'J'liliiSt' l
20 12/ 13
10
Bibit hera, bibit herus,
bibit miles, bibit clerus,
bibit illc, bibit ilia,
bibit servus cum ancilia,
bibitvelox, bibit pigcr,
bibit albus, bibit niger,
bibit constans, hi bit vagus,
bibitrudis, bjbitmagus.
Bibit pauper et egrotus,
bibit exul et ignotus,
bibitpuer, bibit can us,
bibit presul et decanus,
bibit soror, bibit frater,
bibit anus, bibit mater,
bibit iste, bibi t ille,
bibunt centum, bibunt mille.
Vcclcligt drikkcr ma.nd som l<Vindc,
diikker vmrt med samt vrertinde,
drikker karlen mcd soldaten,
drikker pigen med prrelaten,
drikker raske, drikker slevc,
drikker bli:nde mrend med d0ve,
drikker lamrne, drikker sturnme,
drikker vise, drikker dumrne.
Drikker degn og musikanler,
dri.kkerfuglefri drabanter,
drik.ker oldinge og knregte,
drikker elskovsb0rn med regte,
drikker sester, drikker broder,
drikker bedstcmor og moder,
drikker fyrsten, drikker lusen,
drikker hundred, drikker tusind
Parum sexcente nummate
durant, cum immoderate
bibunt omnes sine meta.
Quamvis bibant mente leta,
sic nos rodw1t omnes gentes
et sic erimus egentes.
Qui nos rodWlt confundantur
et cum justus non scribantur.
SekshW'ldred fade km1 ikke
rrekJ<e, nar a11e vil drikke
uden mal og uden grrense,
uden vcrdens dam at rense.
Sadan vi i vanry kommer,
sadan far vi tomme lommer.
Lad bagtalerne beskremmes,
deres navne evig glemmes.
HI - Cour d'amow-s
Elskovshoffet
15) Sop.ran og
drengekor:
Amor volat undique,
captus est libidine.
Iuvenes, iuvencule
coniunguntur merito.
Siqua sine socio,
caret omni gaudio,
tenet noctis infima
subintimo
cordis in custodia:
fit res ammissima
Amor fuld af elskovs tr~
fl yver ind trods las og slA;
mand ogm0 med feje ma
fTydes i hinandens favn.
Den, som feler elskovs savn,
lider kvide uden navn,
gemmer inderst mulm og nat;
af sorg og savn
treres hjerte~ vorder mat.
Ak, hvor besk at sta forladt.
16) Baryton:
Dies, nox et omnia
mihi sunt contraria,
virginum colloquia
me fay planszcr,
oy suvenz suspirer
plume fay lemer.
Bamets mtmfre spog og leg
har ingen glccder mer for mig.
Taler med en jomfru jeg,
mit hjerie shir,
og min tro mig forgar,
grad i 0jet stck
Cartnina Burana
Sangtel<st
17) Sopran:
Koncw thuscl '2012/ 13
0 sodales, ludite,
vos qui scitis dicite,
mihi mesto parcite,
grand ey dolur,
Kammerater, leg ogle.
Ved I rad, da sig mig det
Lad mig ene med min ve.
La jeg i muld!
attamen consulite
pervoster honur.
Hjrelp mig dog, I l<an maske.
Ak, vrer mighuld.
Tua pulchra facies,
me fay planszer milies,
pectus habens glacies,
aremender,
statim vivus fierem
perun baser.
Jeg er i din sk0nheds void,
og jeg grreder tusindfold,
barmen er som is sa kold
Du g0r mig sund,
du gir mig liv igen
kun med din mund
Stetit puella
rufa tunica;
tunica crepuit
Eia.
Stod der en pige sod
klredt i en kjole r0d
Rertes den, af silke syet,
knitrede den h0jt af fryd
Eja.
Stetit puella,
tamquam rosula;
facie splenduit
et os ei us floruit.
Eia
Stod der en pige s0d
alt sorn en rosemd
Medsit0jestraled hun.
blomstred med sin fagre muncL
Eja.
Circa mea pectora
multa sw1t suspiria
de tua pulchritudine,
que me ledunt misere.
Manda liet, manda liet,
min geselle chumet niet
Sukkc gor mit hjerte trangt,
lide rna jeg, ak, sa mangt
for din sk0nhed, jomfru stolt
Du har mig min smerte voldt
Kom til mig, kom til mig.
Nej, min elskte kommer ej.
Tui lucent oculi
sicut solis radi~
sicut splendor fulguris
lucem donans tenebris.
Manda liet, manda liet,
min geselle chumet niet.
Dine 0jnes klare glans
er som solens stralekrans,
lyser op son: lynets skrer
mellem merke skyers hc.er.
Kom til mig, kom til mig.
Nej, min elskte kommer ej.
Vellet deus, vellent ~
quod mente proposui,
ut eius virg)nea
reserassem vincula
Alle guder sta mig bi.
Kun det hab jeg lever i:
hendes kcer1ighed at nyde,
hendes jomirusegl at bryde.
si quiseamtetig)~
18) Baryton og
kor:
II
Cartnina Burana
Sangtel<st
Koncf'rrhuSt.>l20 12/13
Manda lie~ manda li e~
min gcselle chumct niet.
Kom til mig, kom til mig.
Ncj, min elskte kommcr cj.
19) Mandskor:
Si puer cum puellula
moraretur in cellula,
felix coniunctio.
Amore suscrescente,
pariter e media
apulso procul tetiio,
fit ludus incffabilis
membris, lacertis, Jabiis.
Ncir knosen med sin pigclil
er ene, d0ren lukket til,
s0de forening!
Med elskovs bl0de stigen
svinder skyhed, angst og skarn;
og han has hende, hun hos ham
en himmelsk fryd fornemmer
i lreber, hrender, lemmer.
20) DobbeU.kor:
Veni, veni, venias,
ne me mori facias,
hyrca, hyrce, nazaza,
trillirivos ...
Kom, akom, akom, min ska~
eiler d0den s1ftr mig brat,
hyrca, hyrce,nazaza,
trillirivos ...
Pulchra tibi facies,
oculorum acies,
capiJJorum series,
o quam clara species!
Nazaza!
Hvilkct ansjgt. hvilket smil.
0jet sender pil pa pH.
Hvilke lokker, hvilkc bryn.
Hvill<et undcrdojligt syn.
Nazaza!
Rosa rubucunruor,
Iillo candidior,
omnibus fonnosior,
semper in te glorior!
Nazazal
Rosen ej dig kommer nrer,
liljen viger, hvid og skrer.
Sk0nne pige, faur og fin,
hejtjegjubler: du errnin!
Nazaza!
21) Sopran:
In trutina mentis dubia
fluctuant contraria
lascivus amoret puclicitia
Sed eligo quod video,
collum iugo prebeo;
ad iugum tamen suave
transeo.
lngen rad mit pigehjerte ved,
vregten svinger op og ned:
kyskhed eller attnis salighed?
Jegvil- nu det -nu hint igen,
er nuets slave- nuets ven,
gir helst mig til det sede hen.
22) Sopran,
Tempus est iocundum,
ovirgines,
modo congaudete
vos iuvenes.
Oh,oh,oh,
tot us Ooreo,
iam amorc virgin ali
totus ardeo,
baryton,
kor,
drengekor :
Gh:edens tid er inde,
apiger sma
De unge kn0se lrenges
mcd heftig tra
A-a- a.
sedt jeg brrende rna,
ungdomsfrisl< i blodet svulmer
elskovs vii de tra.
l'l
Car1nina Burana
Sangtel<st
l<onccn husl'l10 12/ 13
nov us, novus amor
est, quo pcrco.
Denne nye elskov
vii, jeg skal forga
Men me conforlat
Nar jeg l0fter aner,
promissio,
mea me cleportat
negatio.
Oh, oh,oh,
torus Iloreo,
iam amore virgin ali
totus ardeo,
novus, novus amor
est, quo pereo.
dctg0rmighed,
men din kulde mancr
i helvedned
s0dt jeg bramde rnA,
ungdomsfrisk i blodet svulrner
elskovs vilde tra.
Denne nye elskov
vil,jegskal forga
Tempore brumali
vir patiens,
animo vemali
lasciviens.
Oh,oh,oh.
totus floreo,
iam amorevirginali
lotus ardeo,
nov us, novus amor
est, quo pcreo.
Vintren kun kan bHve
i ro, forsagt,
varen er til live
af Iyster vakt
A-a• -a,•
s0d t jeg brrende rnA,
ungdomsfrisk i blodet svulmer
elskovs vilde tra
Denne nye clskov
vii, jeg skal forg«i.
Mea mecum lud.it
Hcndes renhed bringer
min gl0d i brand
virgini tas,
mea me detrudit
simplicitas.
Oh, oh,oh,
talus Ooreo,
iam am ore virgin ali
totus ardeo,
novus, novus am or
cs~ quo pereo.
VetU, domicella,
cumgaudio,
ven~ veni, pulchra,
iampereo.
Oh,oh,oh,
totus floreo,
iam amore virginali
tot us ardco,
A-a-a.
Barnligheden tvinger
min ild pa stand
A-a- a.
s0dt jeg brrende rnA,
ungdomsfrisk i blodet svulrner
elskovs vilde tra
Denne nye elskov
vil, jeg skal forga
Sig mig. sig mig, pige,
hvorm\r, hvomar?
Kom, du elskeligc,
ak,jegforgar.
A-a-a.
s0dtjegbrrende rna,
ungdomsfrisk i blodet svulmcr
elskovs vilde tra.
13
Car1nina Burana
Sangtel<st
1i
novus, novus amor
es~ quo pereo.
Denne nye elskov
viLjegskal forga
23) Sopran:
Dulcissi.me,
totam tibisubdo mel
Du dejligstc,
belt jeg undergir mig dig.
24) Kor
Blanziflor el Helena
Blanzillor og Helena
Ave formosissima,
gemma pretiosa.
ave dec us virgin urn,
virgo gloriosa,
ave mundi Juminar,
ave mund.i rosa,
BlanziOor et Helena,
Venus generosa!
Hil dig, faure d ejlighe~
perle uden lige.
Hil rug, alle pigers pryd,
magelese pige.
Hil dig, verdens strAleskrer,
blomst som verden pryder,
Blanziilor og Helenn,
Venus uden lyder.
0, Fortuna
velutluna
statu variabilis,
semper crescis
aut decrescis;
vita deteslabilis
nunc obdurat
et tunc curat
ludo mentis acriem.
egestatern.
potestatem
dissoJvi tut glacicm.
Falsk er Lykken
hul iryggen,
manen lig i trofasthcd:
nyet skinner,
me oprinder,
ide! ubestanclighed.
Snart befaler
helveds kvaler,
snart regerer paradis;
annod, plage,
godedage
svinder bort som varens is.
Sors immanis
et inanis,
rota tu volubilis,
status malus,
vanasalus
semper dissolu bills,
obumbrata
et velata
michi quoque niteris;
nunc per ludum
dorsum nudum
fero tui sceleris.
Lykken ender,
vinden vender,
hjulet om sin akse gar.
Sygdom farer,
sundhed varcr,
indtil vi far sot og sar.
Halvt beskyggct,
ubetrygget,
ermigLykken huld i dag
men i morgen
rider sorgen
bister pamin negne bag.
Sors salutis
et virtu tis
Nu har Lykken
vendt mig ryggen.,
25) Kor:
Cannina Burana
Kunccr1husrt 20 1~/ 1.)
5an ~J1~1<st
mirhi nunc <·ontrnria
<·~ t aff<~rl us
t:l dd<!dllS
:-\!:111p!!r in anf{aria.
l l:u: i11lrora
siIll! mora
cortlc pulsum tangitc;
quod persortem
sternit fortem,
mecum omnes plangitel
hun som var mig nyssa huJd
Hun forlodmig,
blev imod mig
.altidfalsk ogsvigefuld
Reek rnl& vermer,
eders hrender,
f0~ hYor hjertet dunker her.
Skcebnen slog mig
og bedrog mig
grreder med mig en og hver.
l:.i
·.
www.dr. dk/ koncerthuset
www.dr.dk/drso