Flair for jordbær - Goossens Flevoplant

JORDBÆR
Flair for jordbær
Det er ikke for nybegyndere at dyrke den nye, meget
tidlige jordbærsort Flair.
Planterne har en svag
vækst og kræver lidt ekstra
omhu, og det har Kirsten
og Peter Heissel i Diernæs
sans for.
TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD
GARTNERIRÅDGIVNINGEN
[email protected]
Flair er en ny, meget tidlig hollandsk jordbærsort, der modner fem til syv dage før
Honeoye og et par uger før Elsanta. Sorten, der er en krydsning fra Goossen Flevoplants eget forædlingsprogram, kan dyrkes
både på friland og som substratkultur.
- Det er kun erfarne avlere, der bør gå i
gang med at dyrke Flair. Den kræver nemlig lidt særbehandling, man skal være omhyggelig med gødning, og så egner sorten
sig nok ikke til de letteste jorde, siger Jens
Arne Pedersen fra Flevoplant Danmark, der
forhandler den nye sort. Han er i gang med
at høste nogle erfaringer for at se, om sorten kan anbefales i større målestok.
I Danmark har sorten været afprøvet af
30-35 jordbæravlere på i alt fem-seks
hektar.
God smag
En af lokaliteterne er på lerjord hos Kirsten
og Peter Heissel, Venbjergbær ved Diernæs
syd for Haderslev. De har et par års erfaring med sorten med 10.000 styk plantet
både i august 2009 og august 2010.
- Vi synes Flair er interessant, primært fordi den er tidligere end Honeoye, men også
fordi, det er flotte bær, og den søde, aromatiske smag passer forbrugerne, fortæller Kirsten Heissel, der sammen med sin
mand har dyrket jordbær, siden de overtog
gården for 25 år siden.
- Sidste år lavede vi vores egen prøvesmagning, hvor Flair helt klart blev foretrukket i sammenligning med Honeoye,
Sonata, Korona og Sengana. Så det var en
tydelig markering af, at smagen ikke er
’flad’, selvom der ikke er så meget syre i
bærrrene.
I år høster parret jordbær på 5,5 hektar af
sorterne Flair, Honeoye, Sonata og Florence plus Korona og Sengana til selvpluk.
Bærrene sælges via Gasa Kolding.
322
PLUK LET – Bærrene fra den nye jordbærsort Flair er lette at få øje på i de meget åbne og løse
planter, så det er en populær sort at sende plukkerne ud i, fortæller jordbæravler Kirsten
Heissel, Venbjergbær. Planterne er plantet den 4. august 2010.
Gødning
Flair kræver mere omhu i dyrkningen end
andre sorter. For eksempel skal den gødes
anderledes.
- Først på sæsonen ser planterne lidt ynkelige og tynde ud, men de retter sig en
del i løbet af foråret. Andet år bliver væksten mere fyldig, siger Peter Heissel, der
gøder Flair med dobbelt mængde i forhold
til de øvrige sorter, det vil sige omkring 60
kilo kvælstof i NPK 14 -3-18.
- Gødningen deles over to gange, dels efter plantning i august, dels om foråret.
Herudover bruger jeg plantenæringsmidlerne Resistim og Resistar, som tilfører både lidt kvælstof, fosfor og kalium.
Ukrudtsbekæmpelse
Med hensyn til ukrudtsbekæmpelse behandler Heissel ikke Flair anderledes end
de øvrige sorter.
- Efter plantning om foråret tromler vi, så
rødder og jord får god kontakt. Derefter
vandes planterne, og vi behandler med
Boxer. Når ukrudtet er på kimbladstadiet,
bruger vi Betanal plus Goltix, ofte i splitbehandling med en-to ugers mellemrum
afhængig af vejret. Godt et par måneder
efter plantning bliver jordbærmarken hakket. Det gør vi altid, så marken er helt fri
for ukrudt, forklarer Peter Heissel, der med
stolthed kan vise de meget rene marker
frem.
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2011
JORDBÆR
FAKTA
Erfaringer fra Tyskland
I Tyskland er Flair mere udbredt end
i både Holland og Danmark. Sidste
år var der omkrig 40 hektar, og i år
bliver der plantet omkring 100 hektar i hele Tyskland, oplyser Teunis
Sikma, der er medejer af Flevoplant.
- Tyske avlere har fået øje på Flair
som en meget tidlig sort, der er ved
at tage konkurrencen op med sorten
Clery. Flair sælger godt direkte til
forbrugerne. Men det er vigtigt, at
avlerne tager god hånd om produktionen, for at den lykkes, fortæller
Teunis Sikma.
- Flair skal helst dyrkes på veldrænet
jord med god struktur. Sorten skal
vandes meget regelmæssigt, og gødningen skal koncentreres over en
kortere periode for at få planten
godt i gang. Desuden skal man være
opmærksom på mangel på mikronæringsstoffer, specielt zink og
mangan.
Med hensyn til ukrudtsbekæmpelse
bør man ikke bruge herbicider lige
efter plantning.
- Vent til rødderne har fået godt fat
og brug derefter splitdoseringer, lyder rådet fra den hollandske sortsejer.
Sent efterår suppleres med Kerb og Stomp,
og det følgende forår – altså et år efter
plantning – bruges heller ingen herbicider,
kun håndlugning efter behov.
Udløberne vil Peter Heissel i år skære fra
med et rulleskær.
FLAIR – Bærrene er lyse, søde og aromatiske.
Bægerbladene sidder meget ’oprejste’ og
giver et 'friskt' udseende.
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2011
PLANTNING – Peter Heissel planter Flair for tredje år i træk. Denne gang en maj-plantning
med 12.000 frigoplanter.
Sygdomme
Ifølge beskrivelserne skulle Flair ikke være
specielt modtagelig overfor hverken meldug eller gråskimmel.
- Det er nu ikke helt vores erfaring. Sidste
år var både blade og bær angrebet af meldug, men gråskimmel så vi ikke noget til. I
år har vi ikke haft problemer med hverken
meldug eller gråskimmel, men her har vi
også været mere påpasselige med plantebeskyttelsen, fortæller Kirsten Heissel.
Flair er modtagelig for stængelbasisråd,
Phytophtora cactorum, men svampen er
ikke observeret på de sydjyske jordbærmarker.
Lyse bær
Kirsten og Peter Heissel har i år høstet på
en halv hektar Flair, fordelt på første- og
andetårs planter. De har ingen eksakte registreringer af udbytteniveauet, kun at det
er lidt mindre end hos Honeoye.
- Til gengæld holder bærrene den lyse farve i hele plukkeperioden, og det er noget
butikkerne kan lide. De er ikke så vilde med
Honeoye, når den til sidst bliver mere
mørk. Derfor kan Flair bedre sælges til sidste bær er væk, siger Kirsten Heissel, der i
år plukkede de første 250 bakker af Flair
den 22. maj fra planter, der har været vinterdækket med to lag fiberdug.
- Halvdelen af arealet med de Flair, der
blev plantet i august 2010, har været vinterdækket. Det beskytter planterne godt
og øger normalt tidligheden. Den øverste
dug fjernes, når de første blomster viser
sig. I de udækkede Flair fra 2010, var planterne heller ikke skadet, så Flair må nok
betegnes som vinterfaste, siger Peter
Heissel, der heldigvis nåede at redde
blomsterne ved at trække fiberdugen over
planterne i forbindelse med forårsfrosten i
begyndelsen af maj.
- Planterne fra 2009 var ikke hverken vinter- eller forårsdækket. Planterne klarede
frosten, men en del af blomsterne frøs.
Heldigvis ser det ud som om planterne
kompenserer for skaden, blot bliver høsten
forsinket en halv snes dage, vurderer Peter
Heissel, der er overbevist om, at Flair har
sin berettigelse som en tidlig sort, der skal
dækkes.
Flair er et glinsende og forholdsvist fast
bær, der ifølge Kirsten og Peter Heissel
bedre tåler håndtering i grossistleddet end
Honeoye. Belgiske og tyske erfaringer siger, at bærrene også er regnfaste.
- Det er vi nu ikke helt enige i. Hvis der
kommer regnskyl, kan bærrene på Flair
revne, så derfor er det vigtigt at have plukket godt i bund, når der er udsigt til regn,
fortæller parret, der har 20 polske plukkere ansat. De aflønnes med seks kroner per
kilo plus feriepenge samt søgne- og helligdagsbetaling.
Forårsplantning
Selv om Flair kræver anderledes behandling end andre jordbærsorter, vil Kirsten og
Peter Heissel give den endnu en chance for
at vise, om den skal være en fast del af
sortimentet. I stedet for august-plantning
har de i år plantet 12.000 frigoplanter i
maj. Blomsterne bliver plukket af, så planten kan vokse godt til i løbet af sommeren.
Til vinter skal planterne dækkes med to lag
fiberdug, og til foråret pilles det øverste
lag af. - Det giver planterne optimale vilkår, og så må vi se, om udbyttet bliver
bedre end efter en sommerplantning. Det
giver også en reel mulighed for at sammenligne udbyttet og tidligheden med
Honeoye, slutter Kirsten Heissel. l
Reference: Fruitteeltnieuws 10-20. mei, 2011.
323