Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen

Broeffekter
og muligheder
i Øresundsregionen
1
Om denne rapport
Denne rapport indeholder resultater fra
to rapporter, som Öresundskomiteen
og Øresund Direkt er bestillere af, samt
beregninger foretaget af Øresundskomiteen.
De to rapporter er ”De ekonomiske vinsterna
av Øresundsförbindelsen”, der er udarbejdet
af Øresundsinstituttet samt ”Hindringer for
en integreret Øresundsregion” udarbejdet af
Copenhagen Economics.
2
3
Broeffekter
og muligheder
i Øresundsregionen
De samfundsøkonomiske gevinster af Øresundsbron er så store, at man kunne bygge
yderligere to-tre faste forbindelser over
sundet for de penge, Danmark og Sverige
har tjent. Siden broen åbnede i 2000, har den
således skabt gevinster for i alt 57 milliarder
DKK alene gennem pendling og reducerede
rejseomkostninger. I 2012 beløb de samfundsøkonomiske gevinster sig til 6,3 milliarder DKK. Det viser en række analyser, der
er igangsat eller udarbejdet af Öresundskomiteen og Øresunddirekt.
4
De 57 milliarder DKK er et forsigtigt bud
på de samfundsøkonomiske effekter af
Øresundsbron. For udover gevinsterne ved
pendlingen og de reducerede rejseomkostninger kommer dynamiske effekter fra ændret lokalisering samt reducerede konjunktursvingninger.
Den danske økonomi har gennem øresundspendlingen modtaget en betydelig økonomisk indsprøjtning på i alt 43 milliarder DKK
som følge af at mange svenskere er kommet ind på det danske arbejdsmarked. Hver
ansat på det danske arbejdsmarked skaber
årligt en værditilvækst på omkring 600.000
danske kroner og med en nettostrøm på
8.500 svenske pendlere beløber det sig til 5
milliarder DKK i 2012, som de svenske pendlere løfter den danske værditilvækst.
De reducerede rejseomkostninger beløber sig til 14 milliarder DKK i hele perioden
2000-2012. Reduktionen i rejseomkostningerne skyldes to faktorer. Dels forkortede
Øresundsbron rejsetiden over sundet og
dels blev det billigere at tage turen over sun-
det. De reducerede rejseomkostninger (tid
og pris) giver årligt brugerne af den faste
forbindelse 1,3 milliarder DKK i konsumentoverskud i forhold til, hvis broen ikke var blevet bygget.
Samtidig er der en milliardgevinst at hente
ved at løse grænsehindringer. Ved at løse
blot tre grænsehindringer ville det løfte den
økonomiske aktivitet i Øresundsregionen
med 1 milliard DKK om året. De tre grænsehindringer, der er tale om, er
• svensk bosiddende ikke-EU borgeres manglende mulighed for at arbejde i Danmark
• nationale autorisationskrav
• problemer med at arbejde i to lande samtidigt
De samfundsøkonomiske gevinster (2000-2012)
Øresundspendlernes løft af værditilvæksten
Reducerede rejseomkostninger
I alt
DKK
43
14
57
SEK
54
17
71
5
Svensk bosiddende ikke-EU borgernes
manglende mulighed for at arbejde i Danmark er den grænsehindring, der har det
største økonomiske potentiale med en halv
milliard DKK om året, mens nationale autorisationskrav vurderes at koste 280 millioner
DKK om året i tabt værditilvækst. Problemer
med at arbejde i to lande samtidig giver et
årligt tab på 190 millioner DKK om året.
Informationsbarrieren er en af de grænsehindringer, der er blevet fjernet delvist gennem etableringen og den fortsatte eksistens
af informationstjenesten Øresunddirekt.
Denne informationsindsats har samlet set
gavnet samfundsøkonomien i Øresundsregionen med cirka 210 millioner DKK årligt.
Beregningerne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt øresundspendlere.
20 procent svarede, at Øresunddirekt er en
uvurderlig hjælp, når man skal flytte til eller
søge arbejde på den anden side af Øresund.
6
I kølvandet på Øresundsbron er der fulgt andre investeringer i Øresundsregionen. Fire
af de vigtigste er
1. Udbygning af Kastrup Lufthavn, der i dag
er Sveriges næststørste udrejselufthavn.
2. Citytunneln i Malmø og bydelen Hyllie
med Malmö Arena, der lagde boldbane til
VM i håndbold i 2011 og ligger scenegulv
til Eurovison Song Contest i 2013.
3. Fusionen af Københavns og Malmøs
havneselskaber til Copenhagen Malmö
Port, der i dag er nordens største havn
for bilimport og Europas førende havn for
krydstogtskibe.
4. ESS - European Spallation Source - neutron- og materialeforskningsanlægget,
der åbner i Lund i 2019 og er i fuld drift i
2025 og som for alvor vil sætte Øresundsregionen på forskningens verdenskort.
7
EFFEKTER
PÅ BESKÆFTIGELSE
OG PRODUKTION
8
Siden Øresundsbron åbnede i år 2000 har den
danske økonomi gennem øresundspendlingen
modtaget en betydelig økonomisk indsprøjtning på i alt 43 milliarder DKK. Øresundspendlerne bidrog i 2012 med 5 milliarder DKK i
værditilvækst til den danske økonomi.
Den samfundsmæssige gevinst måles som
værditilvæksten per medarbejder. Værditilvækst er en opgørelse af den tilvækst, der sker
i virksomhederne.
om de danskere, der er flyttet over Øresund
og halvdelen af de tredjelandsborgere, der
er flyttet fra Sjælland til Skåne og nu pendler til et job i Danmark. Samtidig er der også
personer, der pendler fra Sjælland til Skåne.
De har formentlig tidligere haft et job hos en
dansk arbejdsgiver og har her efterladt ledige
stillinger. Alt i alt giver øresundspendlingen et
nettotilskud af arbejdskraft på 8.500 personer
til det danske arbejdsmarked. Hver beskæftiget skaber i gennemsnit en værditilvækst på
omkring 600.000 DKK. Det giver i alt et løft i
værditilvæksten på 5 milliarder DKK årligt. I
disse beregninger er sæsonansatte ikke medtaget. En stor del af de sommervikarer, som er
ansat hos de danske arbejdsgivere, især i turismeerhvervet, er svenskere. Men da de kun
arbejder en del af året i Danmark, indgår de
ikke i den officielle statistik, der er grundlaget
for ovennævnte beregninger.
I 2010 pendlede 17.700 personer fra Skåne til
Sjælland. En del af disse var også inden de
begyndte at pendle over Øresund ansat hos
en dansk arbejdsgiver og kan derfor ikke betragtes som en øget medarbejdertilgang til
det danske arbejdsmarked. Det drejer sig
I beregningerne er endvidere – yderst forsigtigt
– antaget, at en dansker, der arbejder i Skåne,
går ”lige op” med en skåning, der arbejder i
Danmark. Dette er som nævnt en forsigtig antagelse; normalt vil man antage, at arbejdstagere kun pendler over sundet, hvis de derved
De mange svenskere, der er kommet ind på
det danske arbejdsmarked, løste et arbejdskraftproblem under højkonjunkturen. Hvis de
danske arbejdsgivere ikke havde haft mulighed for at rekruttere svenskere, havde dansk
økonomi mistet endnu mere produktion og
dermed værditilvækst end det, Danmark tabte
i overophedningen i 00’erne.
9
opnår en beskæftigelse, der matcher deres
kompetencer endnu bedre end deres tidligere
arbejde. Der må antages at være positive samfundsøkonomiske effekter alene som følge af,
at et større arbejdsmarked har endnu bedre
”match” mellem udbud og efterspørgsel end et
lille; men dette er som sagt på grund af usikkerheden ikke medtaget i beregningerne.
Effekten på beskæftigelse og produktion af
den faste forbindelse over Øresund er også af
andre grunde større end de 5 milliarder DKK
som øresundspendlerne skaber. Beskæftigelsen er steget mere i Øresundsregionens to
dele end i de øvrige dele af Sverige og Danmark
efter åbningen af Øresundsbron i 2000. En
mindre del af denne stigning er en mervækst
som Danmark og Sverige ikke ville have fået
uden Øresundsbron. Det gælder for eksempel
de tilfælde hvor Øresundsregionens attraktivitet trækker virksomheder eller privatpersoner
til regionen, der ellers ikke ville etablere sig
eller bosætte sig i Danmark eller Sverige. En
anden del af denne beskæftigelseseffekt er
forårsaget af ændringer i virksomheders og
privatpersoners lokaliseringsmønster i Danmark og Sverige. Denne effekt giver ikke et løft
10
til den samlede dansk-svenske økonomi, men
omfordeler væksten fra andre dansk-svenske
lokaliteter til Øresundsregionen. Samlet kan
disse effekter kaldes for broeffekter. Den
sidste del af beskæftigelsesstigningen er forårsaget af den generelle trend, der er mod en
fortsat koncentration af vækst, virksomheder
og mennesker til storbyområderne. Det er
svært at vurdere, hvor store de tre forskellige
effekter er, men de nævnte effekter beskrives
og uddybes nedenfor.
Øresundsbron
løfter København og Malmø
Den økonomiske situation i Øresundsregionen, og ikke mindst i de to største byer, København og Malmø, så helt anderledes ud på det
tidspunkt brobeslutningen kom, end i dag. Den
samlede beskæftigelse på Sjælland og i Skåne
begyndte at falde 1988-90 for i årene derefter, 1991-93, at falde kraftigt med et fald på i
alt 130.000 personer. Lavkonjunkturen ramte
alle dele af Sverige og Danmark på den tid,
men København og Malmø blev hårdest ramt
af alle. Krisen i begyndelsen af 1990’erne føles
i dag langt væk takket være, at økonomierne
kom sig så bemærkelsesværdigt hurtigt.
Beskæftigelsen i Øresundsregionen steg med
120.000 personer fra 1993 til 2000, svarende til
1,2 procent per år. Både i Region Hovedstaden
og i Københavns Kommune steg beskæftigelsen mere end på landsplan, med henholdsvis
1,5 og 1,4 procent. Den samlede beskæftigelse
i Danmark steg 1,1 procent i samme periode.
Krisen fastholdt sit greb længere i Skåne, hvor
stigningen i beskæftigelsen var 1,1 procent per
år i perioden 1993-2000 og lå under den gennemsnitlige stigning i hele Sverige, der lå på
1,2 procent per år.
I tiåret efter åbningen af Øresundsbron har
væksten i beskæftigelsen generelt været lavere i begge lande. Det skyldes blandt andet den
11
hårde opbremsning som finanskrisen gav anledning til, og den periode med lavvækst som
økonomierne efterfølgende er trådt ind i. I alt
er der i perioden skabt 76.000 jobs i Øresundsregionen. Manglen på arbejdskraft i Danmark
har lagt en begrænsning på, hvor meget den
danske beskæftigelse er steget. Beskæftigelsen i Danmark er i 00’erne steget 0,1 procent
per år. Og igen er beskæftigelsen steget mere
i Region Hovedstaden og i Københavns Kommune end på landsplan med 0,2 procent per
år i Region Hovedstaden og 0,5 procent per år
i København.
Skåne er derimod gået mod den danske trend
i og med at beskæftigelsen er steget mere efter årtusindeskiftet end før, og samtidig er den
steget mere end på landsplan. Beskæftigelsen i Skåne er steget med 1,1, procent per år
efter år 2000 sammenlignet med 0,8 procent
i hele Sverige. Medregnes øresundspendlere,
der bor i Skåne og arbejder i Danmark, er beskæftigelsen steget med 1,4 procent. Denne
effekt er størst i Malmø, hvor beskæftigelsen
er steget med hele 2,5 procent per år, hvilket er
en af de højeste stigningstakter i Norden.
12
Mervæksten for Københavns Kommune i forhold til det øvrige Danmark i perioden 19952010 svarer til 25.000 jobs i 2010. En stor del
af denne mervækst kan imidlertid tilskrives
en ”catchup-effekt”, da området havde mange
arbejdsløse, der kom i arbejde, da konjunkturerne vendte. Øresundsinstituttet antager i
rapporten ”De ekonomiske vinsterna av Øresundsförbindelsen”, at 20 procent af mervæksten i Københavns Kommune i perioden
1995-2010 er en følge af investeringen i en
øresundsforbindelse. Det giver et løft i værditilvæksten på 3,7 milliarder SEK i 2010 og for
perioden 1995-2010 et akkumuleret tilskud til
værditilvæksten på 42,8 milliarder SEK.
Øresundsforbindelsens økonomiske effekter
synes at være kommet senere i Malmø end på
den danske side, hvilket kan skyldes, at anlæg
af Citytuneln gennem Malmø og udviklingen af
Hyllie området syd for Malmø blev påbegyndt
langt senere end tilsvarende satsninger i København. Endelig blev Malmø også hjulpet af
Københavns stærke økonomiske udvikling og
de danskere, der flyttede til, som styrkede efterspørgslen efter boliger, varer og tjenester.
Den stærkere vækst i Malmø og Skåne end i
det øvrige Sverige svarer til 15.100 jobs ifølge
Øresundsinstituttets beregninger. Øresundsinstituttet vurderer, at cirka halvdelen af denne
mervækst i 2000-2010 er effekter af investeringer i den faste forbindelse over Øresund og
dertil hørende investeringer, som Citytunneln,
mens den øvrige del er en catchup-effekt efter
kriseårene. Det svarer til et løft i værditilvæksten på 4,9 milliarder SEK og akkumuleret for
hele perioden 2000-2010 til 25,4 milliarder SEK.
Vækst i beskæftigelsen
Malmö kommun, natbefolkning inkl. pendlere til Sjælland
Skåne, natbefolkning inkl. pendlere til Sjælland
LA* Malmö-Lund
LA Göteborg
LA Stockholm
Skåne
Sverige
Københavns Kommune
LA Øresund
Region Hovedstaden
Sjælland
Danmark
1993-2000
2000-2010
Jylland ogFyn
Region Sjælland
* LA står for Lokalt Arbejdsmarked
0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5%
13
REDUCEREDE
REJSEOMKOSTNINGER
14
Med åbningen af Øresundsbron blev rejsetiden
over det sydlige Øresund reduceret fra 45 minutter med flyvebåd til 34 minutter med tog og
fra 55 til 10 minutter med bil. Det blev også billigere at krydse Øresundsbron i bil end det var at
tage med Dragør-Limhamn færgen. De reducerede rejseomkostninger og værdien af den tid,
som de rejsende sparer, svarer til 14 milliarder
DKK (17 milliarder SEK) for perioden 2000-2012.
For 2012 beløber dette konsumentoverskud
sig til 1,3 milliarder DKK. Det er især de forretningsrejsende, der bidrager til det store overskud. I 2010 stod de forretningsrejsendes andel
for 64 procent af hele konsumentoverskuddet.
Den sparede rejsetid værdisættes ud fra hvor
meget de rejsende er villige til at betale for at
få denne rejsetidsbesparelse. Tidsværdierne er
derfor større for erhvervsrejser end for pendlingsrejser og større for pendlingsrejser end
for fritids- og ferierejser. Tidsværdierne fastsættes af transportministeriet i Danmark og i
Sverige af arbejdsgruppen ASEK, der ledes af
Trafikverket.
15
ØVRIGE
DYNAMISKE
EFFEKTER
16
Reducerede
konjunktursvingninger
Danskernes migration til Skåne og svenskernes indtog på det danske arbejdsmarked har
bidraget til at reducere de negative effekter af
højkonjunkturen i midten af 00’erne. Den primære årsag til den danske migration til Skåne var de høje boligpriser på den danske side
af Øresund. Disse danskere valgte at træde
ud af det danske boligmarked og det mindskede gruppen af potentielle købere på det
sjællandske boligmarked. Jo flere købere til
en given bolig, jo højere bliver prisen presset
op. De danskere, der valgte at bosætte sig i
Skåne, har mindsket det prispres, der var under højkonjunkturen på det danske boligmarked. Nettomigrationsstrømmen af danskere
til Skåne på 15.000 sparede selv 5,6 milliarder
SEK, men samtidig sparede de også de øvrige
boligkøbere på det sjællandske boligmarked
for store beløb, da de interesserede købere
blev færre.
Ikke bare på boligmarkedet, men også på
arbejdsmarkedet, har samarbejdet over
Øresund været med til at reducere de negative konjunktureffekter. I højkonjunkturårene
2005-08 var dansk økonomi tæt på overophedning. Virksomhederne fik sværere og
sværere ved at få besat de ledige stillinger,
rekrutteringsomkostningerne steg og lønpresset øgede. Manglen på arbejdskraft fik
også en del medarbejdere til at ”lønhoppe”
fra den ene arbejdsgiver til den anden. En del
virksomheder valgte i den situation at flytte
virksomheden til udlandet eller automatisere. Dansk erhvervsliv tog skade af den store
mangel på arbejdskraft, men situationen ville
have været værre, hvis ikke de mange svenskere havde gjort deres indtog på det danske
arbejdsmarked.
Øresundspendlernes positive effekt på udviklingen i beskæftigelsen på den danske side af
sundet illustreres ved at sammenligne tal for
beskæftigelsen fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS),
der ikke har øresundspendlerne med, med
tal fra Ørestat, hvor øresundspendlerne indgår. Ifølge tal fra RAS steg beskæftigelsen i
Region Hovedstaden 0,83 procent og i Københavns Kommune 1,75 procent under overophedningsårene 2005-08. Når øresundspendlerne tælles med, blev den faktiske vækst i
17
Gennemsnitlig årlig ændring i beskæftigelsen i perioden 2005-08
Københavns Kommune
Brøndby
Region Hovedstaden
Den danske del af Øresundsregionen
Region Sjælland
Helsingør
Officiel dansk
statistik
Tårnby
Faktisk ændring
inkl. pendlere fra Skåne
Dragør
-2,0 -1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0
Procent
Andel af de beskæftigede, der arbejder i Danmark (2008)
10,0%
beskæftigelsen 1,2 procent i Region Hovedstaden og 2,12 i Københavns Kommune, det
vil sige at pendlerne fra Skåne stod for 30
henholdsvis 20 procent af væksten.
1
ne
S
kå
or
p
pa
n
la
na
S
ve
da
or
g
ds
kr
o
La
n
p
gb
H
el
si
n
ju
v
S
ku
ru
B
lö
v
lin
ge
Ve
l
B
ur
M
al
m
ö
0,0%
ns
t
1,0%
K
lip
2,0%
ta
ffa
3,0%
S
4,0%
Spredning af vækst
Vækst i de centrale dele af Øresundsregionen påvirker velstanden i de øvrige dele af
st
or
p
5,0%
Å
6,0%
lle
7,0%
Tr
e
8,0%
bo
rg
regionen. Når væksten øges med 1 procent
i Region Hovedstaden øges væksten i Region Sjælland med 12 promille og i Skåne
med 10 promille. Det viser rapporten ”Flere
udenlandske videnarbejdere til Hovedstadsregionen1.” De positive effekter på væksten i
de øvrige dele af Øresundsregionen, skyldes
pendling, handel og videndeling. Når væk-
9,0%
Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economics for REG LAB på vegne af en række af REG LABs
medlemsorganisationer: Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Copenhagen
Capacity, Væksthuset Hovedstaden og Öresundskomiteen.
18
Andel af de beskæftigede, der arbejder i Danmark i 2008
Malmö
Burlöv
Vellinge
Bjuv
Skurup
Helsingborg
Landskrona
Svedala
Trelleborg
Åstorp
Klippan
Staffanstorp
Skåne
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
sten stiger, er der behov for flere beskæftigede – en del af disse vil være bosat i andre
regioner. Når husstandsindkomsten stiger,
stiger forbruget også og hovedparten af dette
forbrug vil ske dér, hvor man er bosiddende.
Øget produktion kræver også flere råvarer og
tjenesteydelser, hvoraf nogle vil komme fra
virksomheder i de øvrige regioner. Endelig
sker der også en videndeling, både via erfaringsudveksling samt gennem rekruttering
af medarbejdere fra andre virksomheder.
5,0
6,0
7,0
8,0
9,0
10,0
Procent
Værdifuld informationstjeneste
Informationstjenesten Øresunddirekt har siden 2000 tilvejebragt information om at arbejde, flytte eller drive virksomhed hen over
Øresund. Beregninger fra Copenhagen Economics viser, at denne informationsindsats
samlet set har gavnet samfundsøkonomien
i Øresundsregionen med cirka 210 millioner
DKK årligt. Beregningerne er baseret på en
spørgeskemaundersøgelse, som Øresundsbron gennemførte i efteråret 2011 blandt
19
bilpendlere på Øresundsbron. 20 procent af
respondenterne svarede, at Øresunddirekt
er en uvurderlig hjælp, når man skal flytte
til eller søge arbejde på den anden side af
Øresund. De 20 procent vurderes at være
et forsigtigt bud, da bilpendlerne over Øresundsbron ofte er velstillede og ressourcestærke. Det vurderes derfor, at tallet ville
have været højere, hvis undersøgelsen også
havde været gennemført blandt togpendlere. Copenhagen Economics har beregnet
den gennemsnitlige værdi af et jobskifte til
cirka 55.000 om året. Det giver en samlet
sum på 210 millioner DKK.
Arbejdsformidlingens forsøg på at finde ledige stillinger til de arbejdssøgende på den
anden side af sundet, men også forsøget på
at skabe lærlinge- og praktikpladser på den
anden side af sundet kan medregnes som en
del af det fælles arbejdsmarked. Ikke mindst
for de unge og personer af ikke-europæisk
herkomst har dette arbejde været vigtigt.
Informationstjenesten Øresunddirekt har
været den drivende kraft bag arbejdet med
at skabe en fælles region for lærlingeuddannelser, det vil sige at åbne op for at de
20
svenske elever får mulighed for at tage deres uddannelse på de danske erhvervsskoler samt at gøre de svenske arbejdsgivere
interesserede i den danske lærlingemodel.
Især bør nævnes samarbejdet om speditøruddannelsen med Handelsskolen i Roskilde
og en gruppe svenske speditører.
Et eksempel på hvor værdifuldt det fælles
arbejdsmarked er - også i den nuværende
periode præget af lavkonjunktur og omstillinger - er AstraZenaca. AstraZenaca nedlagde i 2011 forsknings- og udviklingscentret i Lund med omkring 1000 ansatte. Med
Øresunddirekts hjælp er det lykkedes for et
flertal af de tidligere ansatte på AstraZenaca i Lund at finde arbejde i lægemiddel- og
biotek-clustret i København. Det er et godt
eksempel på, hvordan det fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen kan opsuge
arbejdskraft, der ikke længere er brug for i
andre dele af regionen.
21
INVESTERINGSEFFEKTER
AF ØRESUNDSBRON
22
Beslutningen om at bygge Øresundsbron påvirkede forventningsbilledet hos såvel private
som offentlige aktører. Konsekvensen blev,
at der blev taget flere investeringsbeslutninger og det påvirkede hvor såvel virksomheder som privatpersoner valgte at lokalisere
sig. Nedenfor nævnes nogle af de vigtigste
effekter af enten beslutningen om at bygge
Øresundsbron eller af åbningen af den faste
forbindelse.
Kastrup Lufthavn
– Sveriges næststørste lufthavn
Kastrup Lufthavn er i dag Sveriges næststørste udrejselufthavn. I alt 3,8 millioner
svenskere benyttede i 2011 Kastrup Lufthavn som udrejselufthavn. Det svarer til i alt
17 procent af alle udrejsende passagerer fra
lufthavnen.
Med et velintegreret togsystem på den svenske side samt tilkomsten af Øresundsbron,
blev rejsetiden til Kastrup reduceret væsentligt for store dele af det sydlige Sverige.
Det har styrket Kastrup Lufthavns konkurrenceposition overfor Arlanda Lufthavn i
Stockholm. Samtidig med at byggeriet af
Øresundsbron fandt sted, og der af den årsag kom både jernbane og motorvej til lufthavnen, blev der investeret 3,3 milliarder
DKK i udbygning af en ny fingerbygning, nyt
bagagesorteringsanlæg, nyt cargocenter og
den nye terminal 3 med direkte udgang til
den nye jernbanestation.
I 1998 rejste i alt 1 million svenskere ud
fra Kastrup Lufthavn og alt imens antallet af transferpassagerer fra det nordlige
og mellemste Sverige er faldet, er antallet
af passagerer fra Sydsverige steget. Det er
sandsynligt, at Kastrup Lufthavn ville have
mistet sin status som Nordens hub uden tilkomsten af Øresundsbron.
Citytunneln i Malmø
og bydelen Hyllie
Citytunneln i Malmø er en vigtig følgeinvestering af Øresundsbron. Citytunneln har givet
Malmø to nye togstationer, Triangeln og Hyllie, samt omdannet Malmö Centralstation fra
at være en sækstation, hvor togene har endestation, til at være en station med gennemkørende tog. Det har givet store rejsetidsbesparelser og større kapacitet på banegården.
23
Ved den sydlige station, Hyllie, vokser nu en
helt ny bydel op med messehal, boliger, kontorer og ikke mindst det nyligt åbnede shoppingcenter Emporia samt Malmö Arena. VM
i håndbold 2011 blev afholdt i Göteborg og
Malmø, hvor Malmö Arena dannede rammen om hovedparten af de danske kampe
og om finalen. VM i håndbold kunne følges af
to milliarder tv-seere, 222.000 tilskuere var
på plads, og gav en omsætning på 110 millioner SEK og et overskud på cirka 30 millioner
SEK. Håndboldturisterne har lagt mellem
164 og 258 millioner SEK i Skåne.
I 2013 afholdes Eurovision Song Contest i
Malmö Arena. Malmö Arenas placering ved
Hyllie, med togstationen, nærhed til motorvejen og ikke mindst Kastrup Lufthavn har
været vigtige faktorer for Sveriges Televisions valg af Malmø.
Copenhagen Malmö Port
– Nordens største havn for
bilimport og Europas førende
havn for krydstogtskibe
Det fælles havneselskab, Copenhagen
Malmö Port, er i dag nordens største havn
24
for bilimport og Europas førende havn for
krydstogtskibe. Omsætningen er steget 57
procent siden 2001 og resultatet er steget
fra 9 til 106 millioner SEK.
I 2011 rullede 419.000 biler i land i Malmø,
nogle for at blive fragtet videre til de baltiske
lande eller Rusland, andre for at blive distribueret til de nordiske forhandlere. Antallet
af biler, der kommer i land i Malmø, er mere
end tidoblet siden 2001, hvor de to havneselskaber fusionerede. Åbningen af Øresundsbron tvang havnene til at tænke i et større
regionalt sammenhæng og fusionen var et
led i den strategi.
Copenhagen Malmö Ports udvikling som destination for krydstogtskibe var også været
imponerende og i 2012 har i alt 376 krydstogtskibe lagt til kaj i København. Havnen er
for femte gang siden år 2000 blevet udnævnt
til Nordeuropas førende havn for krydstogtskibe af World Travel Awards.
ESS
Neutron- og materialeforskningsanlægget
ESS - European Spallation Source – med
placering i Lund og med datacenter på Niels
Bohr instituttet i København er en stor investering på cirka 15 milliarder SEK med
både Sverige og Danmark som værter. Femten andre europæiske lande er partnere og
medfinansierer. Det er første gang, at et sådan europæisk kæmpeanlæg bliver placeret
i Norden.
At valget faldt på Øresundsregionen, er en
effekt af dels den gode tilgængelighed til
Kastrup Lufthavn, som øresundsforbindelsen og de omkringliggende trafikårer giver
de internationale forskere, samt af det nye
samarbejde, der er opstået mellem svenske
og danske forskere, politikere, universiteter
og organisationer. ESS åbner i 2019 og skal
være i fuld drift 2025. Anlægget forventes at
få stor betydning for udviklingen af for eksempel lægemidler, plastmaterialer, molekyler og motorer. Det vurderes, at der skal
ansættes omkring 500 og dertil kommer
2000-3000 gæsteforskere per år, der vil besøge anlægget.
25
EFFEKTER
AF GRÆNSEHINDRINGER
26
Et formål med EU’s indre marked er netop,
at det skal være ét fælles marked. Grænsehindringer hæmmer udvekslingen over
grænsen og begrænser den økonomiske
vækst. På opdrag af Øresunddirekt og Öresundskomiteen har Copenhagen Economics
i rapporten ”Hindringer for en integreret
Øresundsregion” beskrevet og beregnet de
økonomiske effekter af seks grænsehin-
dringer i Øresundsregionen. De seks grænsehindringer er udvalgt blandt de 33 grænsehindringer, der er præsenteret i rapporten
”33 hindringer, udfordringer og muligheder”.
Ved at løse blot tre grænsehindringer, ville
det løfte den økonomiske aktivitet i Øresundsregionen med 1 milliard DKK om året.
De tre grænsehindringer, der er tale om, er
•
svensk bosiddende ikke-EU borgeres manglende mulighed for at arbejde i Danmark
•
nationale autorisationskrav
•
problemer med at arbejde i to lande samtidigt
Svensk bosiddende ikke-EU borgernes
manglende mulighed for at arbejde i Danmark er den grænsehindring, der har det
største økonomiske potentiale med en halv
milliard DKK om året, mens nationale auto-
risationskrav vurderes at koste 280 millioner DKK om året i tabt værditilvækst og
problemer med at arbejde i to lande samtidig
giver et årligt tab på 190 millioner DKK om
året.
27
Årlige omkostninger ved grænsebarrierer i Øresundsregionen, mio. DKK
Grænsehindring
Svært at arbejde i to lande samtidigt
Kvalifikationer anerkendes ikke*
Svenske ikke-EU borgere må ikke arbejde i Danmark
Effekt for
Danmark
Effekt for
Sverige
Samlet
effekt
5
87
473
185
191
56
190
278
529
Note: * Denne beregning omfatter kun de værdier der skabes ved øget produktion, og det er kun vist,
hvor værditilvæksten bliver skabt – ikke hvor den bliver forbrugt.
Kilde: Copenhagen Economics.
Ikke-EU borgeres manglende
mulighed for at arbejde i Danmark
En person fra et land uden for EU, som har
opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Sverige, kan ikke få arbejde på den danske side
af Øresund. Desuden kan en borger fra et
ikke-EU-land, som har de samme tilladelser
i Danmark, ikke flytte til den svenske side.
Så går den danske opholds- og arbejdstilladelse tabt, og personen mister følgeligt sit
arbejde der.
28
Disse regler hindrer den frie bevægelighed
for borgere i Øresundsregionen. Det medfører, at de virksomheder, som findes på den
danske side, stilles dårligere end virksomheder på den svenske side i konkurrencen
om arbejdskraft og udelukker en værdifuld
gruppe på arbejdsmarkedet fra det øresundsregionale arbejdsmarked. Samtidig
bliver de svenske offentlige finanser belastet
med udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og aktiveringsforløb for ledige.
Der er i alt cirka 50.000 personer bosat i
Skåne, som ikke har et EU-statsborgerskab.
Af dem er cirka 30.000 i arbejdsstyrken. Ledigheden for indvandrere i Skåne er 16 procent. Det er dobbelt så meget som den generelle ledighedsprocent i Skåne.
Cirka 3,5 procent af de beskæftigede i Skåne
arbejder i Danmark. Det danske arbejdsmarked er således en vigtig forudsætning for, at
ledigheden i Skåne gennemsnitligt holder
sig på cirka 8 procent. Derfor er den manglende adgang til det danske arbejdsmarked
for ikke-EU borgere bosat i Sverige også en
vigtig medvirkende årsag til overledigheden
blandt dem. Såfremt adgangen til det danske arbejdsmarked vil få en andel af ikke-EU
borgerne, svarende til resten af Skånes arbejdskraft, til at pendle til København, så vil
beskæftigelsen stige med cirka 900.
For hver person, der kommer i beskæftigelse, er værdien for samfundet 500-600.000
per person, det vil sige tabet for Øresundsregionen vil være cirka 500 millioner DKK
om året ved at forhindre adgangen for ikkeEU borgere bosat i Sverige.
Nationale autorisationskrav
For nogle erhverv kræver det en autorisation
at kunne varetage bestemte opgaver. I Danmark er der i alt 113 erhverv, der er omfattet af en reguleret adgang. I Sverige er der
omkring 40 regulerede erhverv. Det varierer
fra erhverv til erhverv, hvad en manglende
autorisation betyder. For nogle erhverv er
autorisationen en slags kvalitetsstempel,
der dokumenterer, at en person kan løse
en opgave med et vist minimum af kvalitet,
men at det også er muligt at få løst opgaven
af personer uden en bestemt autorisation.
For andre erhverv er det forbudt at løse opgaver uden en autorisation. For eksempel
må man ikke løse el-installationsopgaver
på erhvervsmæssig basis i Danmark uden
at være autoriseret el-installatør. Autorisationskrav udelukker ikke som sådan udenlandsk arbejdskraft. Svenskere kan opnå en
dansk autorisation og danskere kan opnå en
svensk autorisation ved at dokumentere relevant uddannelse og erfaring.
I Øresundsregionen er autorisationskrav
en barriere for et integreret arbejdsmarked på en række områder. Vi har valgt at
29
fokusere på el- og VVS-installatører. Disse
to erhverv er erhverv, hvor autorisationer
ikke automatisk godkendes på tværs af EUlande. Lokomotivførere er en tredje gruppe
vi har haft fokus på. Formelt set er der ikke
barrierer, men der er andre stivheder på
det danske arbejdsmarked, der forhindrer
svenske lokomotivførere i at få job i Danmark. En åbning af arbejdsmarkedet på
tværs af Øresund for disse tre faggrupper
vil øge arbejdsudbuddet. Arbejdsgiverne vil
få flere arbejdstagere at vælge mellem og
kunderne kan vælge mellem flere leverandører. Studier tyder på, at et større udbud
af arbejdskraft fører til en større beskæftigelse. Copenhagen Economics har bereg-
net denne effekt til omkring 700 fuldtidsstillinger i regionen.
De 700 fuldtidsstillinger har en samfundsmæssig værdi på cirka 300-400 millioner
DKK om året. Hovedparten af dette beløb
udgøres af den øgede produktionsværdi som
de 700 fuldtidsansatte skaber. Resten udgøres af de penge som det offentlige sparer på
mindskede omkostninger til aktivering af ledige samt til arbejdsløshedsdagpenge.
Beskæftigelseseffekt ved at fjerne autorisationskrav mv.
Elektrikere
VVS-installatører
Lokomotivførere
30
Kilde: Copenhagen Economics.
Region Hovedstaden
og Sjælland
Skåne
82
104
11
312
146
20
31
Problemer med at arbejde
i to lande samtidigt
stadig opstå praktiske grænsehindringer på
området.
Problemerne med at arbejde i to lande samtidigt er forskellige alt efter i hvilket land
man bor.
For personer bosat i Sverige og med et fuldtidsjob i Danmark, gælder det, at hvis de tager
et bijob i Sverige, så skal deres arbejdsgiver
i Danmark betale svensk arbejdsgiverafgift2.
For udenlandske arbejdsgivere udgør den
svenske arbejdsgiverafgift 22,19 procent af
lønnen før skat. Så hvis for eksempel lønnen
før skat er på 400.000 DKK, så bliver arbejdsgiverafgiften på 88.860 DKK.
Barrierer for, at svensk
bosiddende med job i Danmark,
kan tage et ekstra job i Sverige
Maj 2012 kom en ændring af EU forordning
883/2004, der lægger retningslinjer for at
man kan arbejde op til 25 procent af sin normale arbejdstid i et bijob i bopælslandet ved
siden af et arbejde i nabolandet, uden at socialforsikringspligten skifter fra arbejdslandet til bopælslandet. For at være sikker på,
at grænsehindringen bliver fjernet, er der
også behov for, at Danmark og Sverige har
en fælles forståelse af hvordan ændringen
af forordningen skal fortolkes, ellers kan der
Det er en væsentlig omkostning for arbejdsgiveren i Danmark, og i nogle tilfælde vil
ekstraomkostningen være så stor, at ansættelsesforholdet ikke kan betale sig for den
danske arbejdsgiver. Der er dog en løsning,
der ligger lige for. Arbejdsgivere kan indføre i
ansættelseskontrakten, at den svenskboende medarbejder ikke må tage bijob i Sverige.
Så er alle problemer løst for arbejdsgiveren
2
Arbejdsgiveren i Danmark og lønmodtageren, der bor i Sverige, kan dog aftale, at lønmodtageren
betaler afgiften, men kan trække den fra på sin danske selvangivelse. Dette løser dog ikke problemet,
fordi lønmodtageren får en lavere indkomst efter skat. Selv efter skattefradraget kan det blive dyrt for
medarbejderen at betale svensk arbejdsgiverafgift, og det er sandsynligt, at konsekvensen under alle
omstændigheder bliver, at den svenske medarbejder ikke bijobber i Sverige.
32
i Danmark. Det er da også almindelig praksis for mange danske arbejdsgivere i dag at
skrive forbeholdet ind i ansættelseskontrakten for medarbejdere bosiddende i Sverige.
den for at kunne tjene mere ved at tage et bijob i Sverige, og det svenske samfund mister
værdien af den produktion, medarbejderen
kunne skabe ved et bijob i Sverige.
Hvis arbejdsgiveren i Danmark vælger at
undgå at betale svensk arbejdsgiverafgift på
denne måde, skaber det imidlertid omkostninger for medarbejderen og det svenske
samfund. Medarbejderen mister mulighe-
Tabet for den enkelte medarbejder afhænger
af, hvor meget vedkommende kunne tjene i
et bijob efter skat. Med en antagelse om, at
en person med et fuldtidsjob maksimalt vil
arbejde 10 timer om ugen i et bijob beregner
33
Copenhagen Economics, at den enkelte pendler går glip af et indkomstpotentiale på gennemsnitligt 66.648 DKK og at Sverige mister
arbejdskraft svarende til cirka 300 fuldtidsjob og mister produktion svarende til omkring
185 millioner DKK, som følge af, at pendlerne
undlader at bijobbe i bopælslandet.
Barrierer for, at dansk bosiddende
med job i Sverige, kan tage et ekstra
job i Danmark
For personer bosat i Danmark og med fuldtidsjob i Sverige gælder det, at de kan vælge
at betale 25 procent af deres indkomst i skat
til Sverige. Hvis de vælger at gøre det, og at
tage et bijob i Danmark, vil de i socialforsikringsmæssig henseende blive overført fra
Sverige til Danmark. Det betyder, at de skal
betale forskellen mellem det danske skatteniveau og de 25 procent i skat til Danmark.
Denne skat skal betales af den svenske ind-
34
komst – ikke kun af indkomsten fra bijobbet
i Danmark. Desuden mister de 18 procent af
deres svenske indkomst, fordi deres svenske arbejdsmarkedspension går tabt.
Hvis for eksempel en person tjener 400.000
DKK om året i sit svenske fuldtidsjob, så skal
vedkommende betale 100.000 DKK i såkaldt
SINK skat til Sverige. Hvis personen tager et
bijob i Danmark kommer en ekstra regning
på 88.772 DKK fra det danske skattevæsen
og der mistes yderligere 72.000 DKK i årlig
pensionsopsparing i Sverige I alt koster den
første arbejdstime i bijobbet altså mere end
150.000 DKK for personen i vores eksempel!
At kunne arbejde i begge lande samtidig vil
øge fleksibiliteten på det øresundsregionale arbejdsmarked og er et vigtigt skridt
mod realiseringen af visionen om ét fælles
arbejdsmarked.
Læs mere om Øresundsregionen
TendensØresund er en publikation, der indeholder analyser af integrationen og udviklingen i
Øresundsregionen. Du kan for eksempel læse statistik og analyser af områder som flytninger over
Øresund, erhvervsstrukturen, den økonomiske udvikling og befolkningsudviklingen i Øresundsregionen.
Du finder Tendens Øresund her: www.tendensoresund.org
ØRESUNDDIREKT
Øresunddirekt er en informationstjeneste, der formidler offentlig information fra myndigheder til
borgere og erhvervsliv i Øresundsregionen. Vores opgave er også at fremme samarbejdet mellem
myndigheder og sagsbehandlere i regionen.
Øresunddirekt består af en webredaktion i København og et informationscenter på Stortorget i Malmø.
Informationscentret i Malmø er et samarbejde mellem følgende myndigheder, Arbetsförmedlingen,
Försäkringskassan, Länsstyrelsen, Skatteverket og Region Skåne. Vi arbejder også aktivt med
integrationsfremmende indsatser og indsatser for at fjerne grænsehindringer i regionen.
Öresundskomiteen
Öresundskomiteen er et forum for frivilligt politisk samarbejde, som blev startet af svenske og danske
politikere fra begge sider af Øresund i 1993. Det er en politisk interesseorganisation, som skal styrke
samarbejdet over sundet på alle niveauer og varetage Øresundsregionens interesser i forhold til de to
nationale regeringer, Folketinget og Riksdagen. Öresundskomiteen bliver finansieret af medlemsbidrag,
som står i direkte forhold til antallet indbyggere i regionen. Udover medlemsbidraget modtager
Öresundskomiteen støtte fra Nordisk ministerråd, samt til en vis grad ekstern finansiering.
Öresundskomiteens medlemmer
Fra dansk side: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Bornholms R egionskommune, K ommunekontaktråd Hovedstaden og K ommunekontaktråd Sjælland.
Fra svensk side: Region Skåne, Malmö stad,Helsingborgs stad, Lunds kommun og Landskrona stad
Styregruppe for rapporterne fra Copenhagen Economics og Øresundsinstituttet: Claes Håkansson,
Øresundskomiteen (nu Nordisk Ministerråds sekretariat), Christer Olsson, Øresunddirekt og Britt
Andresen, Øresundskomiteen.
Ansvarshavende redaktør: Finn Lauritzen, Öresundskomiteen
Redaktør: Britt Andresen, Öresundskomiteen
Grafisk design: Mikael Forth, Forth kommunikation, www.forth.dk
Foto: Øresundsbro Konsortiet, Steen Brogaard/Øresundsbron, Eva Holmestig/Öresundskomiteen,
Jörgen Lindström/Malmö Turism, Stig-Åke Jönsson/Øresundsbron, Miklos Szabo/Øresundsbron,
ESS AB, Oskar Flack/Malmö Stad
Kontaktperson: Britt Andresen, Senior Advisor, Öresundskomiteen,
[email protected], + 45 31 31 38 18, www.oresundskomiteen.dk
35
The winner of the AEBR Award
“Sail of Papenburg” 2011
Phone: +45 33 22 00 11 • fax: +45 33 22 00 23 • [email protected] • www.oeresund.org
36