Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen
Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen 1 Om denne rapport Denne rapport indeholder resultater fra to rapporter, som Öresundskomiteen og Øresund Direkt er bestillere af, samt beregninger foretaget af Øresundskomiteen. De to rapporter er ”De ekonomiske vinsterna av Øresundsförbindelsen”, der er udarbejdet af Øresundsinstituttet samt ”Hindringer for en integreret Øresundsregion” udarbejdet af Copenhagen Economics. 2 3 Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen De samfundsøkonomiske gevinster af Øresundsbron er så store, at man kunne bygge yderligere to-tre faste forbindelser over sundet for de penge, Danmark og Sverige har tjent. Siden broen åbnede i 2000, har den således skabt gevinster for i alt 57 milliarder DKK alene gennem pendling og reducerede rejseomkostninger. I 2012 beløb de samfundsøkonomiske gevinster sig til 6,3 milliarder DKK. Det viser en række analyser, der er igangsat eller udarbejdet af Öresundskomiteen og Øresunddirekt. 4 De 57 milliarder DKK er et forsigtigt bud på de samfundsøkonomiske effekter af Øresundsbron. For udover gevinsterne ved pendlingen og de reducerede rejseomkostninger kommer dynamiske effekter fra ændret lokalisering samt reducerede konjunktursvingninger. Den danske økonomi har gennem øresundspendlingen modtaget en betydelig økonomisk indsprøjtning på i alt 43 milliarder DKK som følge af at mange svenskere er kommet ind på det danske arbejdsmarked. Hver ansat på det danske arbejdsmarked skaber årligt en værditilvækst på omkring 600.000 danske kroner og med en nettostrøm på 8.500 svenske pendlere beløber det sig til 5 milliarder DKK i 2012, som de svenske pendlere løfter den danske værditilvækst. De reducerede rejseomkostninger beløber sig til 14 milliarder DKK i hele perioden 2000-2012. Reduktionen i rejseomkostningerne skyldes to faktorer. Dels forkortede Øresundsbron rejsetiden over sundet og dels blev det billigere at tage turen over sun- det. De reducerede rejseomkostninger (tid og pris) giver årligt brugerne af den faste forbindelse 1,3 milliarder DKK i konsumentoverskud i forhold til, hvis broen ikke var blevet bygget. Samtidig er der en milliardgevinst at hente ved at løse grænsehindringer. Ved at løse blot tre grænsehindringer ville det løfte den økonomiske aktivitet i Øresundsregionen med 1 milliard DKK om året. De tre grænsehindringer, der er tale om, er • svensk bosiddende ikke-EU borgeres manglende mulighed for at arbejde i Danmark • nationale autorisationskrav • problemer med at arbejde i to lande samtidigt De samfundsøkonomiske gevinster (2000-2012) Øresundspendlernes løft af værditilvæksten Reducerede rejseomkostninger I alt DKK 43 14 57 SEK 54 17 71 5 Svensk bosiddende ikke-EU borgernes manglende mulighed for at arbejde i Danmark er den grænsehindring, der har det største økonomiske potentiale med en halv milliard DKK om året, mens nationale autorisationskrav vurderes at koste 280 millioner DKK om året i tabt værditilvækst. Problemer med at arbejde i to lande samtidig giver et årligt tab på 190 millioner DKK om året. Informationsbarrieren er en af de grænsehindringer, der er blevet fjernet delvist gennem etableringen og den fortsatte eksistens af informationstjenesten Øresunddirekt. Denne informationsindsats har samlet set gavnet samfundsøkonomien i Øresundsregionen med cirka 210 millioner DKK årligt. Beregningerne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt øresundspendlere. 20 procent svarede, at Øresunddirekt er en uvurderlig hjælp, når man skal flytte til eller søge arbejde på den anden side af Øresund. 6 I kølvandet på Øresundsbron er der fulgt andre investeringer i Øresundsregionen. Fire af de vigtigste er 1. Udbygning af Kastrup Lufthavn, der i dag er Sveriges næststørste udrejselufthavn. 2. Citytunneln i Malmø og bydelen Hyllie med Malmö Arena, der lagde boldbane til VM i håndbold i 2011 og ligger scenegulv til Eurovison Song Contest i 2013. 3. Fusionen af Københavns og Malmøs havneselskaber til Copenhagen Malmö Port, der i dag er nordens største havn for bilimport og Europas førende havn for krydstogtskibe. 4. ESS - European Spallation Source - neutron- og materialeforskningsanlægget, der åbner i Lund i 2019 og er i fuld drift i 2025 og som for alvor vil sætte Øresundsregionen på forskningens verdenskort. 7 EFFEKTER PÅ BESKÆFTIGELSE OG PRODUKTION 8 Siden Øresundsbron åbnede i år 2000 har den danske økonomi gennem øresundspendlingen modtaget en betydelig økonomisk indsprøjtning på i alt 43 milliarder DKK. Øresundspendlerne bidrog i 2012 med 5 milliarder DKK i værditilvækst til den danske økonomi. Den samfundsmæssige gevinst måles som værditilvæksten per medarbejder. Værditilvækst er en opgørelse af den tilvækst, der sker i virksomhederne. om de danskere, der er flyttet over Øresund og halvdelen af de tredjelandsborgere, der er flyttet fra Sjælland til Skåne og nu pendler til et job i Danmark. Samtidig er der også personer, der pendler fra Sjælland til Skåne. De har formentlig tidligere haft et job hos en dansk arbejdsgiver og har her efterladt ledige stillinger. Alt i alt giver øresundspendlingen et nettotilskud af arbejdskraft på 8.500 personer til det danske arbejdsmarked. Hver beskæftiget skaber i gennemsnit en værditilvækst på omkring 600.000 DKK. Det giver i alt et løft i værditilvæksten på 5 milliarder DKK årligt. I disse beregninger er sæsonansatte ikke medtaget. En stor del af de sommervikarer, som er ansat hos de danske arbejdsgivere, især i turismeerhvervet, er svenskere. Men da de kun arbejder en del af året i Danmark, indgår de ikke i den officielle statistik, der er grundlaget for ovennævnte beregninger. I 2010 pendlede 17.700 personer fra Skåne til Sjælland. En del af disse var også inden de begyndte at pendle over Øresund ansat hos en dansk arbejdsgiver og kan derfor ikke betragtes som en øget medarbejdertilgang til det danske arbejdsmarked. Det drejer sig I beregningerne er endvidere – yderst forsigtigt – antaget, at en dansker, der arbejder i Skåne, går ”lige op” med en skåning, der arbejder i Danmark. Dette er som nævnt en forsigtig antagelse; normalt vil man antage, at arbejdstagere kun pendler over sundet, hvis de derved De mange svenskere, der er kommet ind på det danske arbejdsmarked, løste et arbejdskraftproblem under højkonjunkturen. Hvis de danske arbejdsgivere ikke havde haft mulighed for at rekruttere svenskere, havde dansk økonomi mistet endnu mere produktion og dermed værditilvækst end det, Danmark tabte i overophedningen i 00’erne. 9 opnår en beskæftigelse, der matcher deres kompetencer endnu bedre end deres tidligere arbejde. Der må antages at være positive samfundsøkonomiske effekter alene som følge af, at et større arbejdsmarked har endnu bedre ”match” mellem udbud og efterspørgsel end et lille; men dette er som sagt på grund af usikkerheden ikke medtaget i beregningerne. Effekten på beskæftigelse og produktion af den faste forbindelse over Øresund er også af andre grunde større end de 5 milliarder DKK som øresundspendlerne skaber. Beskæftigelsen er steget mere i Øresundsregionens to dele end i de øvrige dele af Sverige og Danmark efter åbningen af Øresundsbron i 2000. En mindre del af denne stigning er en mervækst som Danmark og Sverige ikke ville have fået uden Øresundsbron. Det gælder for eksempel de tilfælde hvor Øresundsregionens attraktivitet trækker virksomheder eller privatpersoner til regionen, der ellers ikke ville etablere sig eller bosætte sig i Danmark eller Sverige. En anden del af denne beskæftigelseseffekt er forårsaget af ændringer i virksomheders og privatpersoners lokaliseringsmønster i Danmark og Sverige. Denne effekt giver ikke et løft 10 til den samlede dansk-svenske økonomi, men omfordeler væksten fra andre dansk-svenske lokaliteter til Øresundsregionen. Samlet kan disse effekter kaldes for broeffekter. Den sidste del af beskæftigelsesstigningen er forårsaget af den generelle trend, der er mod en fortsat koncentration af vækst, virksomheder og mennesker til storbyområderne. Det er svært at vurdere, hvor store de tre forskellige effekter er, men de nævnte effekter beskrives og uddybes nedenfor. Øresundsbron løfter København og Malmø Den økonomiske situation i Øresundsregionen, og ikke mindst i de to største byer, København og Malmø, så helt anderledes ud på det tidspunkt brobeslutningen kom, end i dag. Den samlede beskæftigelse på Sjælland og i Skåne begyndte at falde 1988-90 for i årene derefter, 1991-93, at falde kraftigt med et fald på i alt 130.000 personer. Lavkonjunkturen ramte alle dele af Sverige og Danmark på den tid, men København og Malmø blev hårdest ramt af alle. Krisen i begyndelsen af 1990’erne føles i dag langt væk takket være, at økonomierne kom sig så bemærkelsesværdigt hurtigt. Beskæftigelsen i Øresundsregionen steg med 120.000 personer fra 1993 til 2000, svarende til 1,2 procent per år. Både i Region Hovedstaden og i Københavns Kommune steg beskæftigelsen mere end på landsplan, med henholdsvis 1,5 og 1,4 procent. Den samlede beskæftigelse i Danmark steg 1,1 procent i samme periode. Krisen fastholdt sit greb længere i Skåne, hvor stigningen i beskæftigelsen var 1,1 procent per år i perioden 1993-2000 og lå under den gennemsnitlige stigning i hele Sverige, der lå på 1,2 procent per år. I tiåret efter åbningen af Øresundsbron har væksten i beskæftigelsen generelt været lavere i begge lande. Det skyldes blandt andet den 11 hårde opbremsning som finanskrisen gav anledning til, og den periode med lavvækst som økonomierne efterfølgende er trådt ind i. I alt er der i perioden skabt 76.000 jobs i Øresundsregionen. Manglen på arbejdskraft i Danmark har lagt en begrænsning på, hvor meget den danske beskæftigelse er steget. Beskæftigelsen i Danmark er i 00’erne steget 0,1 procent per år. Og igen er beskæftigelsen steget mere i Region Hovedstaden og i Københavns Kommune end på landsplan med 0,2 procent per år i Region Hovedstaden og 0,5 procent per år i København. Skåne er derimod gået mod den danske trend i og med at beskæftigelsen er steget mere efter årtusindeskiftet end før, og samtidig er den steget mere end på landsplan. Beskæftigelsen i Skåne er steget med 1,1, procent per år efter år 2000 sammenlignet med 0,8 procent i hele Sverige. Medregnes øresundspendlere, der bor i Skåne og arbejder i Danmark, er beskæftigelsen steget med 1,4 procent. Denne effekt er størst i Malmø, hvor beskæftigelsen er steget med hele 2,5 procent per år, hvilket er en af de højeste stigningstakter i Norden. 12 Mervæksten for Københavns Kommune i forhold til det øvrige Danmark i perioden 19952010 svarer til 25.000 jobs i 2010. En stor del af denne mervækst kan imidlertid tilskrives en ”catchup-effekt”, da området havde mange arbejdsløse, der kom i arbejde, da konjunkturerne vendte. Øresundsinstituttet antager i rapporten ”De ekonomiske vinsterna av Øresundsförbindelsen”, at 20 procent af mervæksten i Københavns Kommune i perioden 1995-2010 er en følge af investeringen i en øresundsforbindelse. Det giver et løft i værditilvæksten på 3,7 milliarder SEK i 2010 og for perioden 1995-2010 et akkumuleret tilskud til værditilvæksten på 42,8 milliarder SEK. Øresundsforbindelsens økonomiske effekter synes at være kommet senere i Malmø end på den danske side, hvilket kan skyldes, at anlæg af Citytuneln gennem Malmø og udviklingen af Hyllie området syd for Malmø blev påbegyndt langt senere end tilsvarende satsninger i København. Endelig blev Malmø også hjulpet af Københavns stærke økonomiske udvikling og de danskere, der flyttede til, som styrkede efterspørgslen efter boliger, varer og tjenester. Den stærkere vækst i Malmø og Skåne end i det øvrige Sverige svarer til 15.100 jobs ifølge Øresundsinstituttets beregninger. Øresundsinstituttet vurderer, at cirka halvdelen af denne mervækst i 2000-2010 er effekter af investeringer i den faste forbindelse over Øresund og dertil hørende investeringer, som Citytunneln, mens den øvrige del er en catchup-effekt efter kriseårene. Det svarer til et løft i værditilvæksten på 4,9 milliarder SEK og akkumuleret for hele perioden 2000-2010 til 25,4 milliarder SEK. Vækst i beskæftigelsen Malmö kommun, natbefolkning inkl. pendlere til Sjælland Skåne, natbefolkning inkl. pendlere til Sjælland LA* Malmö-Lund LA Göteborg LA Stockholm Skåne Sverige Københavns Kommune LA Øresund Region Hovedstaden Sjælland Danmark 1993-2000 2000-2010 Jylland ogFyn Region Sjælland * LA står for Lokalt Arbejdsmarked 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 13 REDUCEREDE REJSEOMKOSTNINGER 14 Med åbningen af Øresundsbron blev rejsetiden over det sydlige Øresund reduceret fra 45 minutter med flyvebåd til 34 minutter med tog og fra 55 til 10 minutter med bil. Det blev også billigere at krydse Øresundsbron i bil end det var at tage med Dragør-Limhamn færgen. De reducerede rejseomkostninger og værdien af den tid, som de rejsende sparer, svarer til 14 milliarder DKK (17 milliarder SEK) for perioden 2000-2012. For 2012 beløber dette konsumentoverskud sig til 1,3 milliarder DKK. Det er især de forretningsrejsende, der bidrager til det store overskud. I 2010 stod de forretningsrejsendes andel for 64 procent af hele konsumentoverskuddet. Den sparede rejsetid værdisættes ud fra hvor meget de rejsende er villige til at betale for at få denne rejsetidsbesparelse. Tidsværdierne er derfor større for erhvervsrejser end for pendlingsrejser og større for pendlingsrejser end for fritids- og ferierejser. Tidsværdierne fastsættes af transportministeriet i Danmark og i Sverige af arbejdsgruppen ASEK, der ledes af Trafikverket. 15 ØVRIGE DYNAMISKE EFFEKTER 16 Reducerede konjunktursvingninger Danskernes migration til Skåne og svenskernes indtog på det danske arbejdsmarked har bidraget til at reducere de negative effekter af højkonjunkturen i midten af 00’erne. Den primære årsag til den danske migration til Skåne var de høje boligpriser på den danske side af Øresund. Disse danskere valgte at træde ud af det danske boligmarked og det mindskede gruppen af potentielle købere på det sjællandske boligmarked. Jo flere købere til en given bolig, jo højere bliver prisen presset op. De danskere, der valgte at bosætte sig i Skåne, har mindsket det prispres, der var under højkonjunkturen på det danske boligmarked. Nettomigrationsstrømmen af danskere til Skåne på 15.000 sparede selv 5,6 milliarder SEK, men samtidig sparede de også de øvrige boligkøbere på det sjællandske boligmarked for store beløb, da de interesserede købere blev færre. Ikke bare på boligmarkedet, men også på arbejdsmarkedet, har samarbejdet over Øresund været med til at reducere de negative konjunktureffekter. I højkonjunkturårene 2005-08 var dansk økonomi tæt på overophedning. Virksomhederne fik sværere og sværere ved at få besat de ledige stillinger, rekrutteringsomkostningerne steg og lønpresset øgede. Manglen på arbejdskraft fik også en del medarbejdere til at ”lønhoppe” fra den ene arbejdsgiver til den anden. En del virksomheder valgte i den situation at flytte virksomheden til udlandet eller automatisere. Dansk erhvervsliv tog skade af den store mangel på arbejdskraft, men situationen ville have været værre, hvis ikke de mange svenskere havde gjort deres indtog på det danske arbejdsmarked. Øresundspendlernes positive effekt på udviklingen i beskæftigelsen på den danske side af sundet illustreres ved at sammenligne tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS), der ikke har øresundspendlerne med, med tal fra Ørestat, hvor øresundspendlerne indgår. Ifølge tal fra RAS steg beskæftigelsen i Region Hovedstaden 0,83 procent og i Københavns Kommune 1,75 procent under overophedningsårene 2005-08. Når øresundspendlerne tælles med, blev den faktiske vækst i 17 Gennemsnitlig årlig ændring i beskæftigelsen i perioden 2005-08 Københavns Kommune Brøndby Region Hovedstaden Den danske del af Øresundsregionen Region Sjælland Helsingør Officiel dansk statistik Tårnby Faktisk ændring inkl. pendlere fra Skåne Dragør -2,0 -1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Procent Andel af de beskæftigede, der arbejder i Danmark (2008) 10,0% beskæftigelsen 1,2 procent i Region Hovedstaden og 2,12 i Københavns Kommune, det vil sige at pendlerne fra Skåne stod for 30 henholdsvis 20 procent af væksten. 1 ne S kå or p pa n la na S ve da or g ds kr o La n p gb H el si n ju v S ku ru B lö v lin ge Ve l B ur M al m ö 0,0% ns t 1,0% K lip 2,0% ta ffa 3,0% S 4,0% Spredning af vækst Vækst i de centrale dele af Øresundsregionen påvirker velstanden i de øvrige dele af st or p 5,0% Å 6,0% lle 7,0% Tr e 8,0% bo rg regionen. Når væksten øges med 1 procent i Region Hovedstaden øges væksten i Region Sjælland med 12 promille og i Skåne med 10 promille. Det viser rapporten ”Flere udenlandske videnarbejdere til Hovedstadsregionen1.” De positive effekter på væksten i de øvrige dele af Øresundsregionen, skyldes pendling, handel og videndeling. Når væk- 9,0% Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economics for REG LAB på vegne af en række af REG LABs medlemsorganisationer: Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Copenhagen Capacity, Væksthuset Hovedstaden og Öresundskomiteen. 18 Andel af de beskæftigede, der arbejder i Danmark i 2008 Malmö Burlöv Vellinge Bjuv Skurup Helsingborg Landskrona Svedala Trelleborg Åstorp Klippan Staffanstorp Skåne 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 sten stiger, er der behov for flere beskæftigede – en del af disse vil være bosat i andre regioner. Når husstandsindkomsten stiger, stiger forbruget også og hovedparten af dette forbrug vil ske dér, hvor man er bosiddende. Øget produktion kræver også flere råvarer og tjenesteydelser, hvoraf nogle vil komme fra virksomheder i de øvrige regioner. Endelig sker der også en videndeling, både via erfaringsudveksling samt gennem rekruttering af medarbejdere fra andre virksomheder. 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 Procent Værdifuld informationstjeneste Informationstjenesten Øresunddirekt har siden 2000 tilvejebragt information om at arbejde, flytte eller drive virksomhed hen over Øresund. Beregninger fra Copenhagen Economics viser, at denne informationsindsats samlet set har gavnet samfundsøkonomien i Øresundsregionen med cirka 210 millioner DKK årligt. Beregningerne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som Øresundsbron gennemførte i efteråret 2011 blandt 19 bilpendlere på Øresundsbron. 20 procent af respondenterne svarede, at Øresunddirekt er en uvurderlig hjælp, når man skal flytte til eller søge arbejde på den anden side af Øresund. De 20 procent vurderes at være et forsigtigt bud, da bilpendlerne over Øresundsbron ofte er velstillede og ressourcestærke. Det vurderes derfor, at tallet ville have været højere, hvis undersøgelsen også havde været gennemført blandt togpendlere. Copenhagen Economics har beregnet den gennemsnitlige værdi af et jobskifte til cirka 55.000 om året. Det giver en samlet sum på 210 millioner DKK. Arbejdsformidlingens forsøg på at finde ledige stillinger til de arbejdssøgende på den anden side af sundet, men også forsøget på at skabe lærlinge- og praktikpladser på den anden side af sundet kan medregnes som en del af det fælles arbejdsmarked. Ikke mindst for de unge og personer af ikke-europæisk herkomst har dette arbejde været vigtigt. Informationstjenesten Øresunddirekt har været den drivende kraft bag arbejdet med at skabe en fælles region for lærlingeuddannelser, det vil sige at åbne op for at de 20 svenske elever får mulighed for at tage deres uddannelse på de danske erhvervsskoler samt at gøre de svenske arbejdsgivere interesserede i den danske lærlingemodel. Især bør nævnes samarbejdet om speditøruddannelsen med Handelsskolen i Roskilde og en gruppe svenske speditører. Et eksempel på hvor værdifuldt det fælles arbejdsmarked er - også i den nuværende periode præget af lavkonjunktur og omstillinger - er AstraZenaca. AstraZenaca nedlagde i 2011 forsknings- og udviklingscentret i Lund med omkring 1000 ansatte. Med Øresunddirekts hjælp er det lykkedes for et flertal af de tidligere ansatte på AstraZenaca i Lund at finde arbejde i lægemiddel- og biotek-clustret i København. Det er et godt eksempel på, hvordan det fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen kan opsuge arbejdskraft, der ikke længere er brug for i andre dele af regionen. 21 INVESTERINGSEFFEKTER AF ØRESUNDSBRON 22 Beslutningen om at bygge Øresundsbron påvirkede forventningsbilledet hos såvel private som offentlige aktører. Konsekvensen blev, at der blev taget flere investeringsbeslutninger og det påvirkede hvor såvel virksomheder som privatpersoner valgte at lokalisere sig. Nedenfor nævnes nogle af de vigtigste effekter af enten beslutningen om at bygge Øresundsbron eller af åbningen af den faste forbindelse. Kastrup Lufthavn – Sveriges næststørste lufthavn Kastrup Lufthavn er i dag Sveriges næststørste udrejselufthavn. I alt 3,8 millioner svenskere benyttede i 2011 Kastrup Lufthavn som udrejselufthavn. Det svarer til i alt 17 procent af alle udrejsende passagerer fra lufthavnen. Med et velintegreret togsystem på den svenske side samt tilkomsten af Øresundsbron, blev rejsetiden til Kastrup reduceret væsentligt for store dele af det sydlige Sverige. Det har styrket Kastrup Lufthavns konkurrenceposition overfor Arlanda Lufthavn i Stockholm. Samtidig med at byggeriet af Øresundsbron fandt sted, og der af den årsag kom både jernbane og motorvej til lufthavnen, blev der investeret 3,3 milliarder DKK i udbygning af en ny fingerbygning, nyt bagagesorteringsanlæg, nyt cargocenter og den nye terminal 3 med direkte udgang til den nye jernbanestation. I 1998 rejste i alt 1 million svenskere ud fra Kastrup Lufthavn og alt imens antallet af transferpassagerer fra det nordlige og mellemste Sverige er faldet, er antallet af passagerer fra Sydsverige steget. Det er sandsynligt, at Kastrup Lufthavn ville have mistet sin status som Nordens hub uden tilkomsten af Øresundsbron. Citytunneln i Malmø og bydelen Hyllie Citytunneln i Malmø er en vigtig følgeinvestering af Øresundsbron. Citytunneln har givet Malmø to nye togstationer, Triangeln og Hyllie, samt omdannet Malmö Centralstation fra at være en sækstation, hvor togene har endestation, til at være en station med gennemkørende tog. Det har givet store rejsetidsbesparelser og større kapacitet på banegården. 23 Ved den sydlige station, Hyllie, vokser nu en helt ny bydel op med messehal, boliger, kontorer og ikke mindst det nyligt åbnede shoppingcenter Emporia samt Malmö Arena. VM i håndbold 2011 blev afholdt i Göteborg og Malmø, hvor Malmö Arena dannede rammen om hovedparten af de danske kampe og om finalen. VM i håndbold kunne følges af to milliarder tv-seere, 222.000 tilskuere var på plads, og gav en omsætning på 110 millioner SEK og et overskud på cirka 30 millioner SEK. Håndboldturisterne har lagt mellem 164 og 258 millioner SEK i Skåne. I 2013 afholdes Eurovision Song Contest i Malmö Arena. Malmö Arenas placering ved Hyllie, med togstationen, nærhed til motorvejen og ikke mindst Kastrup Lufthavn har været vigtige faktorer for Sveriges Televisions valg af Malmø. Copenhagen Malmö Port – Nordens største havn for bilimport og Europas førende havn for krydstogtskibe Det fælles havneselskab, Copenhagen Malmö Port, er i dag nordens største havn 24 for bilimport og Europas førende havn for krydstogtskibe. Omsætningen er steget 57 procent siden 2001 og resultatet er steget fra 9 til 106 millioner SEK. I 2011 rullede 419.000 biler i land i Malmø, nogle for at blive fragtet videre til de baltiske lande eller Rusland, andre for at blive distribueret til de nordiske forhandlere. Antallet af biler, der kommer i land i Malmø, er mere end tidoblet siden 2001, hvor de to havneselskaber fusionerede. Åbningen af Øresundsbron tvang havnene til at tænke i et større regionalt sammenhæng og fusionen var et led i den strategi. Copenhagen Malmö Ports udvikling som destination for krydstogtskibe var også været imponerende og i 2012 har i alt 376 krydstogtskibe lagt til kaj i København. Havnen er for femte gang siden år 2000 blevet udnævnt til Nordeuropas førende havn for krydstogtskibe af World Travel Awards. ESS Neutron- og materialeforskningsanlægget ESS - European Spallation Source – med placering i Lund og med datacenter på Niels Bohr instituttet i København er en stor investering på cirka 15 milliarder SEK med både Sverige og Danmark som værter. Femten andre europæiske lande er partnere og medfinansierer. Det er første gang, at et sådan europæisk kæmpeanlæg bliver placeret i Norden. At valget faldt på Øresundsregionen, er en effekt af dels den gode tilgængelighed til Kastrup Lufthavn, som øresundsforbindelsen og de omkringliggende trafikårer giver de internationale forskere, samt af det nye samarbejde, der er opstået mellem svenske og danske forskere, politikere, universiteter og organisationer. ESS åbner i 2019 og skal være i fuld drift 2025. Anlægget forventes at få stor betydning for udviklingen af for eksempel lægemidler, plastmaterialer, molekyler og motorer. Det vurderes, at der skal ansættes omkring 500 og dertil kommer 2000-3000 gæsteforskere per år, der vil besøge anlægget. 25 EFFEKTER AF GRÆNSEHINDRINGER 26 Et formål med EU’s indre marked er netop, at det skal være ét fælles marked. Grænsehindringer hæmmer udvekslingen over grænsen og begrænser den økonomiske vækst. På opdrag af Øresunddirekt og Öresundskomiteen har Copenhagen Economics i rapporten ”Hindringer for en integreret Øresundsregion” beskrevet og beregnet de økonomiske effekter af seks grænsehin- dringer i Øresundsregionen. De seks grænsehindringer er udvalgt blandt de 33 grænsehindringer, der er præsenteret i rapporten ”33 hindringer, udfordringer og muligheder”. Ved at løse blot tre grænsehindringer, ville det løfte den økonomiske aktivitet i Øresundsregionen med 1 milliard DKK om året. De tre grænsehindringer, der er tale om, er • svensk bosiddende ikke-EU borgeres manglende mulighed for at arbejde i Danmark • nationale autorisationskrav • problemer med at arbejde i to lande samtidigt Svensk bosiddende ikke-EU borgernes manglende mulighed for at arbejde i Danmark er den grænsehindring, der har det største økonomiske potentiale med en halv milliard DKK om året, mens nationale auto- risationskrav vurderes at koste 280 millioner DKK om året i tabt værditilvækst og problemer med at arbejde i to lande samtidig giver et årligt tab på 190 millioner DKK om året. 27 Årlige omkostninger ved grænsebarrierer i Øresundsregionen, mio. DKK Grænsehindring Svært at arbejde i to lande samtidigt Kvalifikationer anerkendes ikke* Svenske ikke-EU borgere må ikke arbejde i Danmark Effekt for Danmark Effekt for Sverige Samlet effekt 5 87 473 185 191 56 190 278 529 Note: * Denne beregning omfatter kun de værdier der skabes ved øget produktion, og det er kun vist, hvor værditilvæksten bliver skabt – ikke hvor den bliver forbrugt. Kilde: Copenhagen Economics. Ikke-EU borgeres manglende mulighed for at arbejde i Danmark En person fra et land uden for EU, som har opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Sverige, kan ikke få arbejde på den danske side af Øresund. Desuden kan en borger fra et ikke-EU-land, som har de samme tilladelser i Danmark, ikke flytte til den svenske side. Så går den danske opholds- og arbejdstilladelse tabt, og personen mister følgeligt sit arbejde der. 28 Disse regler hindrer den frie bevægelighed for borgere i Øresundsregionen. Det medfører, at de virksomheder, som findes på den danske side, stilles dårligere end virksomheder på den svenske side i konkurrencen om arbejdskraft og udelukker en værdifuld gruppe på arbejdsmarkedet fra det øresundsregionale arbejdsmarked. Samtidig bliver de svenske offentlige finanser belastet med udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og aktiveringsforløb for ledige. Der er i alt cirka 50.000 personer bosat i Skåne, som ikke har et EU-statsborgerskab. Af dem er cirka 30.000 i arbejdsstyrken. Ledigheden for indvandrere i Skåne er 16 procent. Det er dobbelt så meget som den generelle ledighedsprocent i Skåne. Cirka 3,5 procent af de beskæftigede i Skåne arbejder i Danmark. Det danske arbejdsmarked er således en vigtig forudsætning for, at ledigheden i Skåne gennemsnitligt holder sig på cirka 8 procent. Derfor er den manglende adgang til det danske arbejdsmarked for ikke-EU borgere bosat i Sverige også en vigtig medvirkende årsag til overledigheden blandt dem. Såfremt adgangen til det danske arbejdsmarked vil få en andel af ikke-EU borgerne, svarende til resten af Skånes arbejdskraft, til at pendle til København, så vil beskæftigelsen stige med cirka 900. For hver person, der kommer i beskæftigelse, er værdien for samfundet 500-600.000 per person, det vil sige tabet for Øresundsregionen vil være cirka 500 millioner DKK om året ved at forhindre adgangen for ikkeEU borgere bosat i Sverige. Nationale autorisationskrav For nogle erhverv kræver det en autorisation at kunne varetage bestemte opgaver. I Danmark er der i alt 113 erhverv, der er omfattet af en reguleret adgang. I Sverige er der omkring 40 regulerede erhverv. Det varierer fra erhverv til erhverv, hvad en manglende autorisation betyder. For nogle erhverv er autorisationen en slags kvalitetsstempel, der dokumenterer, at en person kan løse en opgave med et vist minimum af kvalitet, men at det også er muligt at få løst opgaven af personer uden en bestemt autorisation. For andre erhverv er det forbudt at løse opgaver uden en autorisation. For eksempel må man ikke løse el-installationsopgaver på erhvervsmæssig basis i Danmark uden at være autoriseret el-installatør. Autorisationskrav udelukker ikke som sådan udenlandsk arbejdskraft. Svenskere kan opnå en dansk autorisation og danskere kan opnå en svensk autorisation ved at dokumentere relevant uddannelse og erfaring. I Øresundsregionen er autorisationskrav en barriere for et integreret arbejdsmarked på en række områder. Vi har valgt at 29 fokusere på el- og VVS-installatører. Disse to erhverv er erhverv, hvor autorisationer ikke automatisk godkendes på tværs af EUlande. Lokomotivførere er en tredje gruppe vi har haft fokus på. Formelt set er der ikke barrierer, men der er andre stivheder på det danske arbejdsmarked, der forhindrer svenske lokomotivførere i at få job i Danmark. En åbning af arbejdsmarkedet på tværs af Øresund for disse tre faggrupper vil øge arbejdsudbuddet. Arbejdsgiverne vil få flere arbejdstagere at vælge mellem og kunderne kan vælge mellem flere leverandører. Studier tyder på, at et større udbud af arbejdskraft fører til en større beskæftigelse. Copenhagen Economics har bereg- net denne effekt til omkring 700 fuldtidsstillinger i regionen. De 700 fuldtidsstillinger har en samfundsmæssig værdi på cirka 300-400 millioner DKK om året. Hovedparten af dette beløb udgøres af den øgede produktionsværdi som de 700 fuldtidsansatte skaber. Resten udgøres af de penge som det offentlige sparer på mindskede omkostninger til aktivering af ledige samt til arbejdsløshedsdagpenge. Beskæftigelseseffekt ved at fjerne autorisationskrav mv. Elektrikere VVS-installatører Lokomotivførere 30 Kilde: Copenhagen Economics. Region Hovedstaden og Sjælland Skåne 82 104 11 312 146 20 31 Problemer med at arbejde i to lande samtidigt stadig opstå praktiske grænsehindringer på området. Problemerne med at arbejde i to lande samtidigt er forskellige alt efter i hvilket land man bor. For personer bosat i Sverige og med et fuldtidsjob i Danmark, gælder det, at hvis de tager et bijob i Sverige, så skal deres arbejdsgiver i Danmark betale svensk arbejdsgiverafgift2. For udenlandske arbejdsgivere udgør den svenske arbejdsgiverafgift 22,19 procent af lønnen før skat. Så hvis for eksempel lønnen før skat er på 400.000 DKK, så bliver arbejdsgiverafgiften på 88.860 DKK. Barrierer for, at svensk bosiddende med job i Danmark, kan tage et ekstra job i Sverige Maj 2012 kom en ændring af EU forordning 883/2004, der lægger retningslinjer for at man kan arbejde op til 25 procent af sin normale arbejdstid i et bijob i bopælslandet ved siden af et arbejde i nabolandet, uden at socialforsikringspligten skifter fra arbejdslandet til bopælslandet. For at være sikker på, at grænsehindringen bliver fjernet, er der også behov for, at Danmark og Sverige har en fælles forståelse af hvordan ændringen af forordningen skal fortolkes, ellers kan der Det er en væsentlig omkostning for arbejdsgiveren i Danmark, og i nogle tilfælde vil ekstraomkostningen være så stor, at ansættelsesforholdet ikke kan betale sig for den danske arbejdsgiver. Der er dog en løsning, der ligger lige for. Arbejdsgivere kan indføre i ansættelseskontrakten, at den svenskboende medarbejder ikke må tage bijob i Sverige. Så er alle problemer løst for arbejdsgiveren 2 Arbejdsgiveren i Danmark og lønmodtageren, der bor i Sverige, kan dog aftale, at lønmodtageren betaler afgiften, men kan trække den fra på sin danske selvangivelse. Dette løser dog ikke problemet, fordi lønmodtageren får en lavere indkomst efter skat. Selv efter skattefradraget kan det blive dyrt for medarbejderen at betale svensk arbejdsgiverafgift, og det er sandsynligt, at konsekvensen under alle omstændigheder bliver, at den svenske medarbejder ikke bijobber i Sverige. 32 i Danmark. Det er da også almindelig praksis for mange danske arbejdsgivere i dag at skrive forbeholdet ind i ansættelseskontrakten for medarbejdere bosiddende i Sverige. den for at kunne tjene mere ved at tage et bijob i Sverige, og det svenske samfund mister værdien af den produktion, medarbejderen kunne skabe ved et bijob i Sverige. Hvis arbejdsgiveren i Danmark vælger at undgå at betale svensk arbejdsgiverafgift på denne måde, skaber det imidlertid omkostninger for medarbejderen og det svenske samfund. Medarbejderen mister mulighe- Tabet for den enkelte medarbejder afhænger af, hvor meget vedkommende kunne tjene i et bijob efter skat. Med en antagelse om, at en person med et fuldtidsjob maksimalt vil arbejde 10 timer om ugen i et bijob beregner 33 Copenhagen Economics, at den enkelte pendler går glip af et indkomstpotentiale på gennemsnitligt 66.648 DKK og at Sverige mister arbejdskraft svarende til cirka 300 fuldtidsjob og mister produktion svarende til omkring 185 millioner DKK, som følge af, at pendlerne undlader at bijobbe i bopælslandet. Barrierer for, at dansk bosiddende med job i Sverige, kan tage et ekstra job i Danmark For personer bosat i Danmark og med fuldtidsjob i Sverige gælder det, at de kan vælge at betale 25 procent af deres indkomst i skat til Sverige. Hvis de vælger at gøre det, og at tage et bijob i Danmark, vil de i socialforsikringsmæssig henseende blive overført fra Sverige til Danmark. Det betyder, at de skal betale forskellen mellem det danske skatteniveau og de 25 procent i skat til Danmark. Denne skat skal betales af den svenske ind- 34 komst – ikke kun af indkomsten fra bijobbet i Danmark. Desuden mister de 18 procent af deres svenske indkomst, fordi deres svenske arbejdsmarkedspension går tabt. Hvis for eksempel en person tjener 400.000 DKK om året i sit svenske fuldtidsjob, så skal vedkommende betale 100.000 DKK i såkaldt SINK skat til Sverige. Hvis personen tager et bijob i Danmark kommer en ekstra regning på 88.772 DKK fra det danske skattevæsen og der mistes yderligere 72.000 DKK i årlig pensionsopsparing i Sverige I alt koster den første arbejdstime i bijobbet altså mere end 150.000 DKK for personen i vores eksempel! At kunne arbejde i begge lande samtidig vil øge fleksibiliteten på det øresundsregionale arbejdsmarked og er et vigtigt skridt mod realiseringen af visionen om ét fælles arbejdsmarked. Læs mere om Øresundsregionen TendensØresund er en publikation, der indeholder analyser af integrationen og udviklingen i Øresundsregionen. Du kan for eksempel læse statistik og analyser af områder som flytninger over Øresund, erhvervsstrukturen, den økonomiske udvikling og befolkningsudviklingen i Øresundsregionen. Du finder Tendens Øresund her: www.tendensoresund.org ØRESUNDDIREKT Øresunddirekt er en informationstjeneste, der formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og erhvervsliv i Øresundsregionen. Vores opgave er også at fremme samarbejdet mellem myndigheder og sagsbehandlere i regionen. Øresunddirekt består af en webredaktion i København og et informationscenter på Stortorget i Malmø. Informationscentret i Malmø er et samarbejde mellem følgende myndigheder, Arbetsförmedlingen, Försäkringskassan, Länsstyrelsen, Skatteverket og Region Skåne. Vi arbejder også aktivt med integrationsfremmende indsatser og indsatser for at fjerne grænsehindringer i regionen. Öresundskomiteen Öresundskomiteen er et forum for frivilligt politisk samarbejde, som blev startet af svenske og danske politikere fra begge sider af Øresund i 1993. Det er en politisk interesseorganisation, som skal styrke samarbejdet over sundet på alle niveauer og varetage Øresundsregionens interesser i forhold til de to nationale regeringer, Folketinget og Riksdagen. Öresundskomiteen bliver finansieret af medlemsbidrag, som står i direkte forhold til antallet indbyggere i regionen. Udover medlemsbidraget modtager Öresundskomiteen støtte fra Nordisk ministerråd, samt til en vis grad ekstern finansiering. Öresundskomiteens medlemmer Fra dansk side: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms R egionskommune, K ommunekontaktråd Hovedstaden og K ommunekontaktråd Sjælland. Fra svensk side: Region Skåne, Malmö stad,Helsingborgs stad, Lunds kommun og Landskrona stad Styregruppe for rapporterne fra Copenhagen Economics og Øresundsinstituttet: Claes Håkansson, Øresundskomiteen (nu Nordisk Ministerråds sekretariat), Christer Olsson, Øresunddirekt og Britt Andresen, Øresundskomiteen. Ansvarshavende redaktør: Finn Lauritzen, Öresundskomiteen Redaktør: Britt Andresen, Öresundskomiteen Grafisk design: Mikael Forth, Forth kommunikation, www.forth.dk Foto: Øresundsbro Konsortiet, Steen Brogaard/Øresundsbron, Eva Holmestig/Öresundskomiteen, Jörgen Lindström/Malmö Turism, Stig-Åke Jönsson/Øresundsbron, Miklos Szabo/Øresundsbron, ESS AB, Oskar Flack/Malmö Stad Kontaktperson: Britt Andresen, Senior Advisor, Öresundskomiteen, [email protected], + 45 31 31 38 18, www.oresundskomiteen.dk 35 The winner of the AEBR Award “Sail of Papenburg” 2011 Phone: +45 33 22 00 11 • fax: +45 33 22 00 23 • [email protected] • www.oeresund.org 36
© Copyright 2024