Danmark bygger verdens bedste mikroskop – det bør udnyttes
Af cand.polit. Helge Sigurd Næss-Schmidt, partner, Copenhagen Economics
De færreste er klar over, at Danmark er ved at tage et afgørende skridt ind i superligaen inden for
forskning.
Det sker, når det første spadestik til verdens største neutronmikroskop, European Spallation Source
(ESS), snart bliver taget i Lund.
Danmark har sammen med Sverige og Norge vundet placeringen af mikroskopet, efter en lang og
hård konkurrence med andre EU-lande som Ungarn og Spanien. Mikroskopet, der er finansieret af
de tre lande i fællesskab med de øvrige EU-lande, skal efter planen stå klart i 2019, og samtidig
bliver der på den danske side opbygget et videnscenter, som skal ligge ved Niels Bohr Instituttet.
Potentialet er meget stort. Mikroskopet forventes nemlig – på niveau med partikelacceleratoren i
CERN – at blive en magnet for forskere fra hele verden, som vil få helt nye muligheder for at
studere materialer og se nærmere på stoffer - til gavn for forskningen inden for materialefysik,
biologi, medicin, geologi og kemi.
Hvis alt går efter planen skønner man, at ESS-anlægget vil have tilknyttet ca. 400 forskere og
teknikere og vil årligt have i omegnen af 4000 forskere, som vil valfarte til Øresundsregionen – med
en unik kritisk masse af viden og udvikling. Det kan generere en lang række opfindelser, nye
produkter og virksomheder. For det handler ikke kun om naturvidenskab, men i høj grad også om
innovation og vækst.
Men de fulde gevinster kommer ikke af sig selv og derfor har vi i Copenhagen Economics af flere
omgange understreget, at hvis Øresundsregionen som helhed – og især den danske side – skal høste
de store økonomiske gevinster, i form af innovation, vækst og arbejdspladser, er det nødvendigt at
vi i god tid forbereder os på det.
Derfor er det prisværdigt, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Uddannelse, Dansk Industri
sammen med Copenhagen Business School (CBS) i denne uge sætter temaet på den politiske
dagsorden og afholder konferencen:’Verdens bedste mikroskop (ESS) - en mulighed for udvikling og
innovation’.
For erhvervslivet og samfundet som helhed er det interessante spørgsmål, om investeringen i ESS i
Lund, også vil generere såkaldte dynamiske væksteffekter – i form af teknologisk udvikling og øget
konkurrenceevne – som for alvor vil gøre en forskel for økonomien i regionen. Forskning bliver
ikke automatisk til vækst og innovation. Her viser nyere forskning, at der skal være tre
forudsætninger tilstede før de dynamiske væksteffekter for alvor realiseres:
For det første, skal der være et etableret regionalt forskningsmiljø af høj kvalitet, som kan anvende
det nye, store forskningsapparatur til deres eksperimenter.
For det andet, skal der være virksomheder som kan anvende den nye forskning fra ESS - et
regionalt modtageapparat af virksomheder - der evner at absorbere og transformere viden fra den
forskning der produceres. Hvis det regionale erhvervsliv drager fordel af de nye
forskningsresultater, er det også mere sandsynligt at virksomheder ’udefra’ rykker til regionen.
1
For det tredje, skal der være ’vidensbroer’ – det vil sige tæt samspil mellem den offentlige forskning og virksomheders egen forskning og innovation. Vidensbroer mellem forskningsmiljøet og
erhvervslivet er nødvendige for at nye resultater kan føres til innovativ anvendelse i erhvervslivet –
og dermed til nye produkter, produktivitetsforbedringer og vækst.
Dansk forskning er af høj kvalitet indenfor feltet og danske virksomhederne er specialiserede inden
for den type af virksomheder som forventes at få gavn af ESS. Det er vores vurdering at ESS i Lund
faktisk er en større gevinst for Danmark i forhold til et alternativt, dansk projekt. Det hænger ikke
mindst sammen med den store gearing af den danske investering: EU gennemfører en investering i
Øresundsregionen på et mangecifret milliardbeløb hvoraf den danske andel af omkostningerne kun
udgør 12½ procent. Sådanne muligheder er der ikke mange af!
Det er vigtigt, at vi udnytter de næste 5-8 år til at sikre en tæt integration af erhvervsliv og lokale
videnscentre i det nye forskningscenter. At uddanne nye forskere, etablere nye uddannelser og sikre
nye vidensbroer tager tid - ofte flere år. Derfor er det ikke for tidligt, at man går i gang med
samarbejdet og planlægningen, for at vi på begge sider af Sundet kan høste gevinsterne af den store
investering i ESS.
For at projektet kan blive en fornuftig investering til gavn for Danmark, Sverige og Europa på
længere sigt, er det helt centralt at udvikle de fælles rammevilkår i de kommende år - både når det
gælder uddannelsessystemet, beskatningsregler, social- og beskæftigelsespolitik, og et
velfungerende transportsystem. Det kræver politisk mod og vilje at gentænke regionen på en måde,
som maksimerer chancerne for, at potentialet i ESS projektet realiseres og bliver til størst mulig
gavn for samfundet.
Så vores anbefaling til de danske politikere er at tage fat på arbejdet – hellere i dag end i morgen.
2