- Öresundskomiteen

33
hindringer,
udfordringer og
muligheder
Øresundsmodellen 2010
2
INDHOLD
04
Forord
07
Kapitel 1. ØRUS - en sammanhållen och varierad arbetsmarknad
13
Kapitel 2. Øresundsmodellen - beskrivelse af projektet
GRÆNSEHINDRINGSKATALOG KAPITEL 3-7
21
Kapitel 3. Erhvervslivets prioriterede problemer
33
Kapitel 4. Lovgivning
opæl i Sverige og arbejde i Danmark kan give problemer med socialforsikringen ved ekstra­
B
arbejde i hjemlandet / Bosatte i Danmark med svensk job får problemer ved bijob i bopælslandet
/ Etårsgrænse for dansk firmabil i Sverige giver stort besvær / Dyrt at opspare pension på begge
sider af Sundet / Dyrt og delvist umuligt at flytte pensionskapital / Virksomhederne behøver
personlig rådgivning / Dansk løsning omkring svensk firmabil er ikke kommunikeret ud / Pension i
nabolandet kan gå tabt, hvis den ikke overvåges
Arbejdsmarked og A-kasse
ddannelser/kvalifikationer/autorisationer ikke ligeværdige på begge sider / Ikke-EU-borgere har
U
kun jobmuligheder på den ene side / A-kassetilhørsforhold / Ingen ret til tjenesteledighed ved politisk
arbejde / Arbejdsløse kan ikke komme i praktik på den anden side af grænsen / Svenske virksomheder
tager ikke lærlinge fra Danmark / Svenskere, som tager lærlingeuddannelser i Danmark, får ingen
rejserabatter / Ansøgningsrejse til Danmark refunderes ikke
Socialforsikring
Forældreorlov beregnes på forskellig vis / Ingen rehabilitering hjemme for grænsegængere
Skat
Montørreglen anvendes ikke i Danmark
Andet
Offentlige fonde kan ikke agere på tværs af grænsen
43
Kapitel 5. Information
47
Kapitel 6. Markedet
51
Kapitel 7. Øvrige begrænsninger
55
Kapitel 8. Tidligere erfaringer fra Øresundsregionen
58
vært for virksomheder at sammenligne skatter / Kulturelle forskelle både beriger og vanske­
S
liggør integrationen / Uklarheder omkring A-kasse for svenske grænsependlere / Import af slagte­
dyr fra Danmark hæmmes af attestregler / Indkomstforsikringen bliver tilbage, når du skifter land
Bankoverførsler
koster tid og penge / Udlandsporto fordyrer handel mellem landene
/ Udlandstakster for telefoni trods kort afstand
orskellige valutaer giver ulemper ... og fordele / Langsom sagsbehandling af ekspertskat /
F
Togforsinkelser skaber store omkostninger / Høje transportomkostninger over Sundet giver
ulemper / Studentermedhjælpere findes kun i Danmark
Medvirkende
3
Forord
et fælles arbejdsmarked
og fri bevægelighed skaber
vækst
En Øresundsregion med et fælles
arbejdsmarked og fri bevægelig­
hed skaber vækst for både Øre­
sundsregionen og de to lande. For
at opnå dette forudsættes en fæl­
les forståelse og vilje til at lette
forholdene for erhvervslivet og
borgere i regionen.
Den regionale Øresundsudvik­
lingsstrategi ØRUS, som er udvik­
let af Øresundskomiteen og dens
medlemsorganisationer sam­men
med relevante aktører i regio­
nen, er en af de fire hjørnepiller i
et sammenhængende arbejds­
marked for erhvervslivet og bor­
gerne og er forudsætningen for
vækst og udvikling af Øresundsre­
gionen og de to nationalstater.
Ifølge OECD’s rapport for Region
Hovedstaden fra 2009 efterlystes
et større samarbejde på tværs af
Øresund, hvis regionen vil forblive
stærk og konkurrencedygtig på
det globale marked. OECD efter­
lyste også et større engagement
på nationalt niveau mellem de to
nationalstater til at forbedre vilkå­
rene for et fælles arbejdsmarked i
Øresundsregionen.
I dag vil vi ikke kun fokusere på for­
hindringer, men også på mulighe­
der, da det er her den store udford­
ring ligger. Øresundskomiteen har
den forgangne periode sat fokus
på erhvervslivet i Øresundsregio­
nen, og på hvordan man forbedrer
mulighederne for virksomhederne
og deres ansatte.
Dette har vi gjort gennem debat
med deltagelse fra erhvervslivet
og arbejdsgiverorganisationerne
Jerker Swanstein,
formand for Øresundskomiteen
4
på begge sider af sundet. Der­efter
har vi sammen med de regionale
myndigheder udviklet fælles for­
slag til løsninger, og sammen
har vi skabt en fælles tilgang til,
hvordan vi ønsker, regionen skal
udvikles og skabe vækst for både
Øresundsregionen samt Sverige
og Danmark.
I dag oplever vi stor vilje fra de
nordiske lande til at løse de græn­
seoverskridende barrierer, blandt
andet har Nordisk Ministerråd,
NMR, gennem de nor­diske lan­
des regeringer udpeget hver sin
repræsentant til Grænsehind­
ringsforum, som er et forum,
der skal løse op for de grænse­
overskridende udfordringer.
Vi er glade for at kunne sige, at Øre­
sundskomiteen har et godt sam­
arbejde med Grænsehindrings­
Vibeke Storm Rasmussen,
næstformand for Øresundskomiteen
forum. Sammen hjælper vi hin­­­­­­­an­den­ med at koordinere arbejdet med
grænseudfordringer, og vi har et
fælles syn på både udfordringer
og forslag til løsninger. Grænse­
hindringsforums tætte kon­­takt
med de to regeringer har betydet
meget for udviklingen i forhold til
at nedbryde grænsehindringerne.
Samarbejde med den svenske re­
gering har også været et godt ek­
sempel på, hvordan man sammen
kan skabe konsensus og udvikle
løsninger til erhvervslivet og bor­
gerne i Øresundsregionen.
Vi er overbeviste om, at gennem
et samarbejde mellem regioner
og nationer på tværs af nationale
grænser bliver vi et forbillede for
andre europæiske grænseregi­
oner.
Halldór Asgrimsson, generalsekretær for Nordisk Ministerråd
5
6
1
SAmmAnHållEn
ocHVArIErADArBEtSmArknAD
Dette kapitel stammer fra den regionale udviklingsstrategi for Øresundsregionen, ØRUS, side 26-28.
FörÖresundsregionensframtidautvecklingärdetavgörandeattha
envälfungerandegemensamarbets­ochbostadsmarknadsomär
öppenochattraktivförbådedesomärbosattaochdesomflyttar
tillregionen.medenvälutveckladinfrastrukturharmedborgarna
redanidagmöjlighetattväljavarmanvillboocharbetaiÖresunds­
regionen.landskronaärettexempelpåenstaddär550personer
pendlar till den danska sidan trots att staden inte ligger i brons
omedelbaranärhet.totaltpendlarca.20000personer.Behovetav
rättutbildadochhögutbildadarbetskraftärstortinomolikafram­
tidsbranscher.mendetärocksåviktigtattkunnatillgodosebehovet
avarbetskraftinomserviceyrkenbådeinomdenoffentligaochpri­
vatasektorn.
tillÖresundsregionenjämförtmedenmindrearbetskraftsregion.
Förattklaradettakrävsdockenbetydandesamordningavinsat­
serfrånolikaaktöreriÖresundsregionen
Framtideninnebärattalltfärreskaförsörjaalltfleromviintekla­
rar att få fler personer i arbete inom Öresundsregionen. Det kan
skegenomhöjdförvärvsfrekvensochökadinvandringavpersoner
i arbetsför ålder. regionens stora mångfald beträffande boende,
skolor,kulturochnaturbörunderlättarekryteringenavarbetskraft
gjordaanalyservisarattomÖresundsregionenskaklarasamma
ekonomiskatillväxtsomunderdeföregåendeåren,kanregionen
kommaattståiensituationavbetydandearbetskraftsbristifram­
tiden. Hur stor arbetskraftsbristen blir kräver dock fördjupade
analyser. Bristen kan riskera att skapa en ökad konkurrens om
Befolkningsutvecklingen fördelad på åldersgrupper
under perioden 2008 – 2027 i Östdanmark och skåne
pendling från skåne till Danmark 2007
DenstorafråganärhurÖresundsregionensarbetsmarknadkom­
merattutvecklasiettlängretidsperspektiv.Befolkningsprogno­
ser kombinerade med rimliga antaganden om sysselsättnings­
nivåerocharbetsproduktivitetgerföljandebild.Detskatilläggas
atthänsynintetagitstillpendlingenspåverkanellerproaktivain­
satserförattmötaproblemen.Denbildsomframtonarvisarden
övergripandeutmaningsomregionenstårinförpådenframtida
arbetsmarknaden.
200000
150000
100000
50000
0
­50000
­100000
10
100
2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028
Arbetskommunför
pendlarefrånSkåne
Östdanmark under19elleröver65år
Östdanmark 20–64år
10
skåne under19elleröver65år
100
skåne 20­64år
källa:DanmarksStatistikochregionSkåne
8
10000
källa:Örestat
karta:regionSkåne
Boendekommunför
pendlarefrånSkåne
10000
arbetskraftenmellanSkåneochSjällandochskapa”flaskhalsar”
inomolikanäringar,branscherochyrken.Förattmötadetfram­
tida arbetskraftsbehovet i Öresundsregionen måste man betrakta
Öresundsregionensomengemensamarbetsmarknadvilketgäller
bådedeninomregionalasomdeninternationellarekryteringenav
arbetskraft.
BildenavdetsamladearbetskraftsbehovetiÖresundsregionenvi­
sarpåattdestörstabristyrkenaärungefärdesammapåbådasi­
dorSundet.BådepåSjällandochiSkånekommerdetframförallt
att finnas behov av utbildade inom sjuk­ och hälsovården, övriga
omvårdnadsområden och inom utbildningsområdet. Inom detta
område finns det ett stort behov av att attrahera specialister och
forskare, då det i framtiden kommer att råda stor brist på dessa
kompetenseriÖresundsregionen.
Vaddetgälleruniversitets­ochhögskoleutbildadekommerefter­
fråganiSkåneattgällaläkare,tandläkareochvissaandrautbild­
ningsgrupperinomvårdochomsorg.Detgällerävenförskollärare,
civilingenjörerochhögskoleingenjörer.Pådendanskasidanfinns
bristyrkenainomhälso­ochsjukvård,lärare(folkeskolen),vårdoch
omsorgsamtbygg­ochanläggning.
För att möta den kommande arbetskraftsbristen på båda sidor
avSundetärdetviktigtattmanfrånnationell,regionalochkom­
munalnivåarbetarutifrånettöresundsregionaltperspektivisyfte
att skapa en gemensam arbetsmarknad med fri rörlighet för ar­
betskraftenochdärföretagenkananvändahelaregionensomen
sammanhållenmarknad.Detkräverblandannatbättreinformation
frånmyndigheterochattnedbrytabarriäreravregelverkochutbild­
ningar.
Validering
av “vi måste överhuvudtaget titta
svenska
och
på hur förutsättningarna för att
danska utbild­
ningar är idag jobba och bo är i Bombay,
ett problem, när new york, london, Düsseldorf,
olika arbetsgi­
för det är dem vi konkurrerar med.”
vare ska jämföra
ansökningar in­
Stephanmüchler,vdSydsvenska
för anställning­
industri­ochhandelskammaren
ar. Exempelvis
har ”social­ og
sundhedsassis­
tent” blivit ett legitimationsyrke i Danmark. legitimationskraven
ärskräddarsyddaefterdendanskautbildningen,vilketgörattde
flestasvenskaundersköterskorintelängrekanfåanställningsom
”social­ og sundhedsassistent”. Det är besvärande med tanke på
att vi idag har stort överskott på sådan arbetskraft i Sverige och
motsvarandebristiDanmark.Problemetfinnsocksåinomandra
yrkesområdensomtillexempelinombyggsektorn.
Detärenprioriteraduppgiftattutveckladengränsregionalaarbets­
marknads­ochutbildningsstatistikenochattutvecklaanalys­och
prognosinstrumentförattgöradetmöjligtattbättrekunnaförutse
arbetsmarknadensframtidabehovavarbetskraftochkompetens.
manmåsteävenvarauppmärksampådenglobalakonkurrensen
om arbetskraften. Den kommer troligen att skärpas i framtiden
och därmed riskera att förvärra situationen. Pressenpåarbets­
marknaden kan dock minska genom lägre ekonomisk aktivitet
(lågkonjunktur),ökadinflyttning/invandring,höjdförvärvsfrekvens
ochökadarbetsproduktivitet.menoberoendeavdettaärdetup­
penbartattnågotmåstegörasredannu.
9
utmaningar
De beskrivna utvecklingstendenserna ställer regionens arbetskraftsförsörjning inför betydande utmaningar, som sammanfattas
iföljandepunkter:
• Deformellaochinstitutionellahinderochbarriärersom
försvårarförarbetstagareattboocharbetapåolikasidor
avÖresund,liksomförföretagareattanställapersonerfrån
andrasidan,måstesålångtmöjligttasbortellerminskai
betydelse.
• Detkrävsenförstärktochvidareutveckladinformations­
servicetillmedborgareochföretagsomskasäkrasynlig­
hetenförmöjlighetertillarbeteocharbetsmarknad,geen
överblicköverramarochregler,samtunderstödjaenökad
ocheffektivaresamordningavolikaresurser.
• Detkrävsenbetydandetvärgåendesamordningavolika
aktörersinsatserbådecentralt,regionaltochlokaltpåbåda
sidorÖresundförattsäkerställaarbetskrafts­ochkompe­
tensförsörjningeniÖresundsregionen,blandannatgenom
attutvecklasamarbetekringyrkesutbildningar.Dettagäller
bådeiförhållandetilldenoffentligasektorn,exempelvis
vårdsektorn,somdenprivatasomskasäkratillväxtoch
arbetsplatserinomframtidanäringariregionen,exempelvis
inommiljöteknik,bioteknikochIt.
• Detmåstevaramöjligtattutanformellahindergetillträde
förpersonermedolikautbildningar,yrkeskompetenseroch
praktiktillregionensallaarbetsplatseroberoendeavom
färdigheternaförvärvatsiSverigeellerDanmark.
• Detmåstelyckasatttatillvaradenbetydanderesurssom
arbetskraftenmedutländskbakgrundutgör,inteminstde
unga.Dettagällerävenpersonermedutländskutbildning
ocharbetslivserfarenhet.
10
• Detmåstegörassärskildaansträngningarattattrahera
arbetskraftfrånandradelaravvärlden.Dettagällerfrämst
specialisterochforskareinomdegemensammatillväxt­och
styrkeområdena
• medborgarnapåbådasidoravSundetskauppfattaÖresunds­
regionensomengemensamarbetsmarknad.gränshinder
sombegränsardenfriarörligheteniregionenkanockså
begränsadenfriarörligheteniandranordiskaocheuropeiska
gränsregioner.EftersomentredjedelavEuropasbefolkning
leverigränsregioner,ochdärmedpåverkasavtvåstaters
olikaregelverk,ärdetviktigtattgränshinderarbetetkoordine­
raspåregional,nordiskocheuropeisknivå.
antal pendlingar över Öresund
Antal pendlare
25 000
20 000
15 000
10 000
5 000
-
1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Tågpendlare
Färjor
Bilpendlare
Pendlare med flygbåt
källa:tendensØresund2010,sombyggerpåsiffrorfrånØresundsbron,DSBochÖrestat
Fotnot:Øresundsbronsberäkningar
StrAtEgISkAInSAtSEr
Enintegreradarbetsmarknadsomerbjudermångaolikatyperavjobb,ärenstrategiskförutsättningförattÖresundsregionenska
fortsättaattutvecklasipositivriktning.Detärävenenviktigförutsättningförbefolkningensvälfärdochföretagenstillväxt.Förattmöta
utmaningarnapåarbetsmarknadenkrävsstrategiskainsatserdärmångaolikaparteriregionensamverkar:
• Öresundskomiteen ska tillsammans med regionala och
kommunala aktörer fortsätta att i dialog med de två staterna, nordiska ministerådet/gränshinderforum verka för att
kvarstående gränshinder så långt möjligt tas bort genom:
1. Öresunddirekt,dengemensammainformationsservicenpå
bådasidoravSundet,skavidareutvecklas.tjänstenskasäkra
överblickenövermöjligheter,ramarochreglersamtvara
behjälpligförföretagocharbetssökandeiÖresundsregionen.
Servicenskatillhandahållasisamarbetemedregioner,kom­
munerochberördastatligamyndigheter.
2. Attfåanpassatskattesystem,socialförsäkringssystemoch
A­kassesystemsåattarbeteochboendepåolikasidorav
Öresundunderlättas.
3. Attskapaettsystemsomgördetmöjligtförmotsvarande
yrkesgruppermedutbildning/kompetens/examenfrånSverige
respektiveDanmarkattarbetaihelaregionen.
”Det er en fordel, hvis vi får
vidensdeling og best practice for
anerkendelser af uddannelser og
merit over sundet…”
• Det är behov av att en diskussion förs om den långsiktiga
arbetskraftsförsörjningen i regionen med företrädare för
statliga myndigheter, regionerna, kommunerna, arbetsgivareorganisationer, arbetstagarorganisationer och
Beskæftigelsesregion hovedstaden och sjælland samt
arbetsförmedlingen i skåne. initiativet ska ske utifrån det
existerande projektet ”job og kompetencer i Øresundsregionen”. Detta kan till exempel ske genom:
1. Attnärmareundersökamatchningenmellanutbildningoch
utbudetavarbetskraft,genomattutvecklaettgemensamt
analysochprognosverktyg.
2. Attfinnaeffektivaremetoderförregioninvånaremedutländsk
bakgrundattkommainpåarbetsmarknadeniÖresundsre­
gionen.
3. Attfinnaeffektivaremetoderförattbehållaochattrahera
kvalificeradarbetskraftfrånutlandet.
4. Attförbättrastatistikenochutvecklametoderförattbättre
bedömaframtidaefterfråganochutbudavarbetskraft.
5. Attskapaenmångsidigbostadsmarknadmedolikatyperav
boende­ochupplåtelseformer.
Susannekorsgaard,direktørforHrog
internadministration,
FerringPharmaceuticalsA/SiØrestad
11
12
2
2. Øresundsmodellen
Beskrivelse af projektet
I denne rapport har vi på opdrag af
Nordisk Ministerråd sat fokus på
muligheder og grænsehindringer
for erhvervslivet i Øresundsregio­
nen.
Arbejdet har taget udgangspunkt i
den regionale udviklingsstrategi for
Øresundsregionen, ØRUS, om et
fælles marked for erhvervslivet og
borgerne med dets udfordringer og
strategiske indsatser under temaet
”et sammenhængende og varieret
arbejdsmarked” samt EU’s regler
om den frie bevægelighed.
Også OECD’s rapport fra 2009 om
København og hovedstadsregionen
har været vejledende. I rapporten
efterlyses et samarbejde på tværs af
Sundet med henblik på at håndtere
den globale konkurrence. Blandt
andet påpeges betydningen af sam­
arbejde på nationalt niveau for at
opnå forenklinger på arbejdsmarke­
det, hvilket på sigt er en forudsæt­
ning for at skabe et fælles arbejds­
marked i Øresundsregionen. 14
Øresundskomiteen har gennem
otte rundbordssamtaler og en
række interviews med erhvervsli­
vet, arbejdsgiverorganisationer, ar­
bejdstagerorganisationer og priva­
te råd­giv­ningsbureauer diskuteret
og identificeret, hvilke grænsehind­
ringer der påvirker erhvervslivet
i Øresundsregionen. Derefter har
de involverede fået mulighed for at
prioritere, hvilke hindringer de an­
ser for de vigtigste at løse.
Under vores forarbejde har vi sam­
men med grænsehindringsgrup­
pen, bestående af lokale myndig­
heder fra begge sider af Sundet og
Øresunddirekt, opstillet en liste
over de 50 grænsehindringer, som
Øresundskomiteen sammen med
Region Skåne tog op i 2007. Under
dette arbejde har man endvidere
gennemgået Nordisk Ministerråds
grænsehindringsdatabase for at
identificere de grænsehindringer,
som kan anses for at være relevante
for erhvervslivet
Rapporten er henvendt til:
• Erhvervslivet i regionen
• Politikere og beslutningstagere
på såvel lokalt, regionalt som
nationalt niveau
• Medier på begge sider af Sundet
... at etablere en arbejdsproces
mellem det lokale og det regionale
erhvervsliv, politikere og myn­
digheder for i fællesskab at løfte
grænsehindringsspørgsmål op på
nationalt niveau.
Formålet med rapporten
er...
... at øge integrationen for erh­
vervslivet i Øresundsregionen ved
at udvikle samarbejder mellem
virksomheder, arbejdsmarkedets
parter i regionen samt mellem
myndigheder og politikere på re­
gionalt og nationalt niveau. Gen­
nem disse samarbejder skal ad­
gangen til viden og information for
erhvervslivet i Øresundsregionen
øges.
... at etablere et tættere samar­
bejde mellem Øresundskomi­
teens grænsehindringsarbejds­
gruppe og informationstjenesten
Øresunddirekt og Interreg IV A
Øresund-Kattegat-Skagerrak
... at få et fælles billede af, hvilke
behov der er for erhvervslivet i
Øresundsregionen, både på lokalt
og nationalt niveau.
... ud fra dette billede at skabe
forbedringer, som Øresundsregio­
nens erhvervsliv efterspørger.
... at etablere et tættere samar­
bejde mellem Øresundskomiteen,­ Grænsehindringsforum og rege­
ringerne for sammen at løse
grænsehindringer for såvel erh­
vervsliv som borgere.
... at betragte dette arbejde som et
startskud til en fortsat proces med
det formål at fremme væksten
i Øresundsregionen og dermed
væksten i nationalstaterne Dan­
mark og Sverige.
Billede 1: Definition af grænsehindringer
Oplevet grænsehindring
Lovgivning
Model:
Perspektivet er baseret på de to
landes erhvervslivs opfattelse af
grænsehindringer inden for tre
områder:
• Rekruttering af medarbejdere
fra den anden side af Sundet
• Etablering af virksomheder på
den anden side af Sundet
• Salg af varer og serviceydelser
på den anden side af Sundet
Definition af
grænsehindringer
Under arbejdet med at identificere
grænsehindringer er en arbejds­
model blevet udviklet: Se figur 1.
De identificerede grænsehindring­
er sorterer under og bør løses på
forskellige niveauer:
Lovgivning
Grænsehindringer opstår når to
landes lovgivning ikke tager høj­
de for grænseregionale forhold
som eksempelvis kan hæmme
udviklingen af et fælles marked
og dermed væksten i Øresunds­
Information
regionen. Disse problemer kan
løses politisk via lovændringer og
overenskomster eller af myndig­
heder via aftaler.
Information
I visse tilfælde kan et problem op­
leves som en grænsehindring, selv
om det egentlig drejer sig om et
informationsproblem. Ved mang­
lende eller ukorrekt information
fra de ansvarlige på området op­
står der problemer for erhvervsli­
vet, fordi de ikke har den korrekte
information og viden, som de be­
høver for at handle og træffe be­
slutninger. Usikkerheden omkring,
hvordan man skal forholde sig,
skaber hindringer.
Markedet
Grænsehindringer kan løses af
markedet selv, uden at lovgivnin­
gen behøver blive ændret. Det sker
ved udvikling af nye serviceydelser
og produkter, der er tilpasset til
grænseregionen.
Markedet
Øvrige begrænsninger
Endvidere findes der problemer,
som ikke er grænsehindringer,
men begrænsninger af integratio­
nen. For eksempel kan togforsin­
kelser være en hindring, men de
bør ikke betragtes som en spe­
cifik grænsehindring, da de også
forekommer inden for det samme
lands grænser.
Sådan er grænse­
hindringerne blevet
kortlagt
For at identificere, hvilke grænse­
hindringer erhvervslivet oplever,
valgte Øresundskomiteen at kort­
lægge på flere forskellige måder
og i forskellige fora.
Grænsehindrings­arbejds­gruppe
Øresundskomiteen nedsatte en ar­
bejdsgruppe med repræsentanter
fra de danske og svenske myndighe­
der på regionalt niveau med særlig
viden om grænsehindringsarbejde.
Arbejdsgruppen bestod af lokale
eksperter fra begge sider af Sundet
Øvrige begrænsninger
inden for skat, socialforsikring og
arbejdsmarked samt fra Øresund­
direkt og Nordisk Ministerråd.
Bruttoliste baseret
på de eksisterende grænsehindringern
Arbejdsgruppens opgave var i
kortlægningsfasen at udarbejde
en ny bruttoliste over grænsehind­
ringer for erhvervslivet baseret på
allerede identificerede grænse­
hindringer fra blandt andet Øre­
sundskomiteens og Region Skånes
grænsehindringsliste samt Nor­
disk Ministerråds Grænsehind­
ringsdatabase.
Under denne kortlægningsfase
opdelte arbejdsgruppen grænse­
hindringer efter lovgivning, infor­
mationsproblemer, marked og
øv­rige begrænsninger. Desuden
identificerede man en række løste
grænsehindringer. Arbejdsgrup­
pen diskuterede og identificerede
ligeledes, hvilke initiativer der er
blevet taget for at hjælpe erhvervs­
livet i Øresundsregionen.
15
Øresundsmodellen
ARBEJDSPROCES FOR et fælles arbejdsmarked
Ændret lovgivning
Nordisk Ministerråd
Grænsehindringsforum
Nationale politikere
(SE + DK)
Arbejdsgruppe
Grænsehindringsdatabasen
Erhvervsliv
Markedet
Virksomhedsnetværk
Øresundskomiteen skabte et virk­
somhedsnetværk, der deltog i in­
terviews og rundbordssamtaler.
Virksomhedsnetværket spillede en
stor rolle under identificering og
prioritering af grænsehindringer.
Rundbordssamtaler
Øresundskomiteen arrangerede
otte rundbordssamtaler med
svenske og danske virksomheder,
rådgivningsbureauer, A-kasser og
fagforeninger for at identificere og
prioritere de grænsehindringer, de
oplevede som de største.
Seks af samtalerne fokuserede på
tre områder – rekruttering, eta­
blering og marked.
Hver samtale blev holdt med fo­
kus på et af tre områder. Samta­
len blev afholdt parallelt på begge
sider af Sundet, med henholdsvis
danske og svenske deltagere. Det
drejer sig om de tre områder, ar­
bejdsgruppen betragter som de
16
Øresundskomiteen
Regionale myndigheder
Øresunddirekt
mest almindelige og vigtigste for
erhvervslivet, når man vil krydse
en landegrænse. Det er også disse
områder, som informationstjene­
sten oresunddirektbusiness.com
arbejder med, når den hjælper
erhvervslivet over Sundet.
De to øvrige samtaler var ikke
koncentreret omkring et emneom­
råde, men henvendte sig til private
rådgivningsbureauer, banker, fag­
foreninger og A-kasser på begge
sider af Sundet, som diskuterede
grænsehindringer generelt. Under
rundbordssamtalerne har delta­
gerne identificeret og prioriteret,
hvilke grænsehindringer de anser
for de vigtigste at løse. Grænse­
hindringsarbejdsgruppen har der­
efter samlet disse på en fælles
liste.
Interviews
For at få de grænsehindringer,
vi havde identificeret, bekræftet
samt eventuelt finde yderligere
hindringer, blev der endvidere gen­
nemført interviews med virksom­
Myndigheder
Medborgere
heder i Øresundsregionen.
Indsamling af statistik
For korrekt at beskrive en grænse­
hindring, er det vigtigt at udarbejde
et fælles billede af, hvordan regio­
nen ser ud, hvor mange der påvir­
kes af de regler, som gælder i dag,
samt hvor mange man regner med
vil blive berørt af den i fremtiden.
Indsamling af statistik er udført via
Øresundsbron, undersøgelser om­
kring specifikke grænsehindringer,
TendensØresund, Øresundsregio­
nens statistik og faktaportal samt
Statnord, den nordiske grænse­
regionale statistikdatabase.
TendensØresund
http://www.tendensoresund.org/sv
Statnord
https://www.h2.scb.se/grs/
Studiebesøg
Øresundskomiteen har gennem­
ført studiebesøg i tre forskellige
grænseregioner. Lille-KortrijkTournai, Morokulien og Bohus­
län-Östfold blev besøgt for at se,
hvordan man der arbejder med
erhvervsspørgsmål og grænse­
hindringer.
Øresundsmodellen arbejdsproces for et
fælles arbejdsmarked
Identifikation og
prioritering af grænsehindringer Under rundbordssamtalerne har
medlemmer af grænsehindrings­
arbejdsgruppen samt Grænse­
hindringsforums danske og svens­
ke repræsentanter deltaget. Via et
tæt samarbejde med Grænsehind­
ringsforum øges mulighederne
for et fælles syn på Øresundsre­
gionens behov, hvilket betyder, at
man sammen kan blive enige om
løsninger samt koordinere arbej­
det med at løfte disse spørgsmål
op på nationalt niveau.
Grænsehindrings- arbejdsgruppen
Grænsehindringsarbejdsgrup­
pen består af lokale eksperter fra
Befolkning
Befolkning 3,7 millioner fordelt på 2,5 millioner på den danske side og 1,2
millioner på den svenske. Prognose: 4 millioner i 2029.
Andelen af ældre vokser i hele Øresundsregionen, med den største stig­
ning på den danske side. Det betyder, at erhvervslivet på begge sider af
Øresund vil få behov for arbejdskraft.
Pendling
I dag pendler godt 20.000 personer dagligt over Sundet. Siden Øresunds­
bron åbnede i år 2000 er pendlingen steget med 600 %.
Prognose: Pendlingen stiger til 39.000 personer i 2025.
I 2009 var 97 % af de pendlende bosat i Sverige med arbejde i Danmark.
37 % af disse var danskere, 40 % var svenskere. De øvrige er født uden for
Sverige og Danmark.
I alt er 14.500 danskere flyttet til Sverige, siden Øresundsbron blev åbnet.
I dag bor der i alt 24.000 danskere på den skånske side, heraf godt 10.000
i Malmø.
De fleste Øresundspendlere fra Skåne arbejder i den danske servicesek­
tor. 78 % af alle pendlere fra den svenske side er ansat i den private sektor;
det tilsvarende tal for pendling fra den danske side er 70 %.
De fleste, som pendler over Sundet, er mellem 16 og 24 år. 8 % af Malmøs
unge i alderen 16-24 år har arbejde i Danmark.
Kilde: TendensØresund 2010, www.tendensoresund.org
HH prognose
HH 2001-09
Øresundsbron 2001-09
Øresundsbron prognose
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2001
2004
2007
2010
2013
2016
2019
2022
2025
Kilde: Öresundsbron
17
begge sider af Sundet inden for
spørgsmål vedrørende skat, so­
cialforsikring og arbejdsmarked
set ud fra et grænseregionalt per­
spektiv. Gruppen har udviklet løs­
ningsforslag for de otte prioritere­
de grænsehindringer. Forslagene
er siden hen blevet godkendt af
Øresundskomiteens forretnings­
udvalg for derefter at blive taget
op via Grænsehindringsforum og
andre kanaler.
Forankringsproces for
færdige løsningsforslag
For at løsningsforslagene skal
opnå en så bred opbakning som
muligt fra erhvervslivet i Øre­
sundsregionen er det vigtigt, at
virksomheder, arbejdsgiverorga­
nisationer, A-kasser og fagfor­
eninger fra begge sider af Sundet
stiller sig bag forslagene.
Deltagerne i udviklingsarbejdet
har derfor fået mulighed for at
gennemgå
Øresundskomiteens
ud­kast over identificerede og prio­
riterede grænsehindringer, før de
er gået i trykken. Rapporten skal
udtrykke erhvervslivets behov.
Med de virksomheder og organi­
sationer, som stiller sig bag for­
slagene, har Øresundsregionens
erhvervsliv mulighed for at løfte
disse forslag op til politikere og
myndigheder på national niveau.
Kobling mellem regionalt
og nationalt niveau – en
form for nærdemokrati på
tværs af landegrænserne
Den prioriterede grænsehindring
med forankret forslag til løsning
løftes op på nationalt politisk ni­
veau via Grænsehindringsforum,
Øresundskomiteen eller andre re­
gionale aktører. Hvis politikerne på
nationalt niveau mener, at spørgs­
målet påvirker Øresundsvisionen
om et fælles arbejdsmarked og den
frie bevægelighed samt er af be­
tydning for regionens og nationens
vækst, bør de ud fra løsningsforsla­
18
get nedsætte en arbejdsgruppe,
som undersøger og bearbejder for­
slaget.
Resultatet af dette arbejde kan føre
til en ændring af lovgivningen eller
til en aftale på myndighedsniveau
over landegrænsen. I arbejdsgrup­
pen bør der endvidere være tilknyt­
tet en deltager fra grænseregionen
med særlig viden om grænsehind­
ringen og grænseregionen. Denne
person kan fungere som sparrings­
partner for undersøgerne.
Før der træffes beslutning af re­
geringerne, bør den færdige løs­
ning endvidere kvalitetssikres i
regionen, ved at man lader berørte
grupper give en form for feedback.
Tilbagemeldingen fra det regionale
til det nationale og tilbage igen til
det regionale, før der træffes be­
slutning på nationalt niveau, kan
betragtes som en form for nærde­
mokrati, hvor der opnås et fælles
perspektiv i hele proceskæden.
Denne arbejdsform bør gøres
permanent i det grænseregionale
grænsehindringssamarbejde mel­
lem Øresundsregionen, Grænse­
hindringsforum og de to national­
stater og opfattes som et forbillede
i Norden og Europa for, hvordan
man gennemfører grænsehind­
ringsarbejde.
Arbejdet fortsætter og
udvides
For at opnå kontinuitet i grænse­
hindringsarbejdet bør denne Øre­
sundsmodel gøres permanent og
videreudvikles.
Muligheder gennem
grænse­hindrings-,
informations- og
projektløsninger
Øresundskomiteens arbejdsgruppe
med repræsentanter fra myndig­
heder på begge sider af Sundet
forbliver aktiv og udvides til både
at arbejde med grænsehindringer
og bidrage til udvikling af infor­
mation til Øresunddirekts infor­
mationskontor og hjemmeside.
Arbejdsgruppen skal endvidere
fungere i et tæt samarbejde med
Interreg IV, når det gælder udvik­
ling af Interreg-projekter på ar­
bejdsmarkedsområdet.
Øresunddirekt
Den samlede grænsehindrings­
liste bliver en vigtig faktor i ud­
viklingen af information til borgere
og erhvervsliv i Øresundsregionen.
For at sikre et effektivt grænse­
hindrings- og informationsar­
bejde vil Øresundskomiteen og
Øresunddirekt samarbejde, når
det gælder om at udvikle en fælles
myndighedsarbejdsgruppe samt
netværksgrupper.
Interreg IV A-ØresundKattegat-Skagerrak
Via et tæt samarbejde med Inter­
reg IV får relevante organisatio­
ner og myndigheder mulighed for
at udvikle integrationsskabende
projekter og studier inden for ar­
bejdsmarkedsområdet på tværs af
Sundet. Interreg IV A Øresund-KattegatSkagerrak er et naturligt værktøj
til håndtering af flere af de ud­
fordringer, som grænsehindringer
på arbejdsmarkedet indebærer.
Via Interreg kan myndigheder og
organisationer få støtte fra EU til
udvikling af grænseregionale pro­
jekter, som nedbryder barrierer
og skaber konkrete løsninger, der
letter kontakt over grænsen mel­
lem mennesker, virksomheder og
organisationer.
Etablering af en
arbejdsmarkedsdelegation
Øresundskomiteen arbejder videre
ud fra Øresundsmodellen, når det
gælder om at forbedre mulighe­
derne for borgere og erhvervsliv
i Øresundsregionen. For at sikre
fokus og fælles perspektiv mel­
lem regionen og nationalstaterne
i arbejdsmarkedsspørgsmål bør
man undersøge muligheden for at
udvikle en arbejdsmarkedsdele­
gation.
Det er vigtigt at engagere politi­
kere, ikke bare fra Øresundsko­
miteen, men også fra Folketinget
og Riksdagen, direkte i arbejdet.
Det samme gælder repræsentan­
ter fra de to regeringer. Herudover
bør der indgå repræsentanter fra
svenske og danske arbejdsgiver­
organisationer og fagforeninger
samt repræsentanter fra relevante
myndigheder.
Delegationen bør bestå af po­
litikere, som er medlemmer af
Øresundskomiteen, svenske og
danske. Folketingspolitikere med
tilhørsforhold til regionen, en fra
et regeringsparti og en fra oppo­
sitionen, bør indgå, og det samme
gælder den svenske side, med to
svenske riksdagspolitikere med
tilhørsforhold til regionen.
I kraft af denne delegation får regi­
onen mulighed for, via folketings- og riksdagsrepræsentanter, mere
aktivt at forfølge Øresundsregio­
nale arbejdsmarkedsspørgsmål.
Øresundskomiteen udvikler for­
slag til løsninger sammen med de
lokale myndigheder og erhvervs­
livet i regionen. Der arbejdes de­
refter videre med disse løsninger
via
Øresundskomiteens
egne
kanaler, regionens erhvervsliv,
Grænsehindringsforum samt re­
præsentanter på nationalt niveau.
Beskæftigelsen
I 2007 var 1,83 millioner personer beskæf­
tiget i Øresundsregionen. Herudover kom­
mer 18.400 grænsependlere, som ikke
indgår i den nationale statistik.
Erhvervsstrukturen
Øresundsregionen gennemgår i lighed
med den øvrige vestlige verden en om­
strukturering, som betyder, at andelen af
beskæftigede i den private servicesektor
stiger, mens andelen af beskæftigede inden
for fremstillingsindustri og landbrug falder.
Der hersker store indbyrdes forskelle mel­
lem sektorerne i Øresundsregionen.
I Region Hovedstaden stod fremstillings­
industrien (inklusive byggebranchen) i
2007 for cirka 15 procent af den samlede
beskæftigelse, hvilket kan sammenlig­
nes med Region Sjælland og Skåne, hvor
fremstillingsindustrien stod for henholds­
vis 22 og 23 procent af beskæftigelsen.
Region Hovedstaden domineres i stedet
af en meget stor andel beskæftigede i den
private servicesektor: 48 procent. I Re­
gion Sjælland og i Skåne står den private
service­sektor for henholdsvis 36 og 37 pro­
cent af beskæftigelsen.
Svenskejede arbejdssteder på
den danske side
Sverige er det største enkelte ejerland i
Danmark målt som andel af ansatte på
udenlandsk ejede arbejdssteder med
Sverige som oprindelsesland (koncern­
moderselskab). I 2007 var næsten 29 pro­
cent af de ansatte på udenlandsk ejede
arbejdssteder i den danske del af Øre­
sundsregionen beskæftigede på svensk­
ejede arbejdssteder.
Danskejede arbejdssteder på
den svenske side
Før åbningen af Øresundsbron var der
godt 200 danskejede arbejdssteder i
­Skåne. I 2008 var der næsten 700 med
cirka 11.000 personer ansat.
BNP
Øresundsregionen står for cirka 26 pro­
cent af Danmarks og Sveriges samlede
bruttonationalprodukt.
Kilde: TendensØresund 2010
www.tendensoresund.org
19
20
3
3. Erhvervslivets
prioriterede problemer
I dette kapitel kan man læse om de otte problemer, erhvervslivet under rundbordssamtaler og
interviews udpegede som de højest prioriterede hindringer. Øresundskomiteens arbejdsgruppe har
udviklet forslag til løsninger på disse problemer.
Lovgivning
Grænsehindringer opstår når to landes
lovgivning ikke tager højde for grænse­regionale­ forhold som eksempelvis kan hæmme
udviklingen af et fælles marked og dermed
væksten i Øresundsregionen.
Disse forhold kan løses politisk via
lovændringer­ og overenskomster eller af
­myndigheder via aftaler.
Bopæl i Sverige og arbejde i Danmark kan
give problemer med socialforsikringen ved ekstraarbejde i hjemlandet
At arbejde i to lande er i dag ikke
meget mere usædvanligt end at
arbejde på to sider af en regions­
grænse. I hvert fald ikke hvis man
er bosat tæt på en landegrænse,
og måske desuden i en storby­
region som Øresundsregionen.
Det bliver også stadig mere al­
mindeligt, at borgerne har flere
beskæftigelser i stedet for kun en.
Men det er forbundet med en hel
del administrativt besvær for ek­
sempel at være svensker, arbejde
i Danmark og samtidig have et
ekstrajob hjemme i Sverige.
Hvis den svenske arbejdstager
arbejder i Danmark, så hører han
eller hun under det danske soci­
22
ale forsikringssystem. Men tager
han eller hun et ekstra arbejde
i bopælslandet – i dette tilfælde
Sverige – så hører han eller hun i
stedet under det svenske sociale
forsikringssystem. Det indebærer,
at den danske arbejdsgiver skal
forholde sig til og faktisk er under­
lagt det svenske forsikringssys­
tem og skal dermed betale svensk
arbejdsgiverafgift. Afgiften er på
ca 30 % af den danske indkomst og
skal lægges oven i den danske ar­
bejdsgives lønomkostning.
Som arbejdsgiver skal man altså
så betale svensk arbejdsgiverafgift
(ca. 30% af den danske indkomst
oveni lønudgiften), eftersom til­
hørsforholdet er flyttet, eller via en
aftale med den ansatte give ham
eller hende ansvaret for selv at
betale den svenske arbejdsgiver­
afgift.
Dette er måske et ekstra stort pro­
blem for unge, da de har sværere
end ældre borgere ved at få fuld­
tidsarbejde.
I dag løses problemet ved, at den
danske arbejdsgiver indgår en af­
tale med sine medarbejdere med
bopæl i Sverige om ikke at tage
ekstrajobs i bopælslandet. Det
fremmer ikke visionen om et fæl­
les arbejdsmarked med fri be­
vægelighed for borgerne.
Et eksempel
Bo Larsson har fået et fuldtidsjob
som butikschef i Danmark. Bo har i
syv år haft et ekstrajob hver anden
weekend som personlig assistent
for en teenager i Sverige og regner
med at fortsætte der.
Faktarude over hvor
mange, der ikke har
taget ekstrajobs pga. de
nuværende regler
Øresundsbrons undersøgelse.
Undersøgelsen er gennemført i
uge 51-53, 2009
Bil
Tog
Total
Deltagere
565
244
809
Svar Svarpct.
444
189
633
79%
77%
78%
er du blevet tilbudt ekstraarbejde i dit bopælsland og har takket nej?
Kunne du forestille dig at tage et
ekstraarbejde i dit bopælsland?
Har du eller har du haft
ekstraabejde i dit bopælsland?
100%
100%
100%
75%
75%
75%
50%
50%
50%
25%
25%
25%
0%
0%
0%
DK bor i SE
SE arb. I DK
DK arb. I SE
Ved ikke
Nej
Ja
DK bor i SE
SE arb. I DK
DK arb. I SE
Ved ikke
Nej
Ja
DK bor i SE
SE arb. I DK
DK arb. I SE
Nej
Ja, jeg har haft
Ja, jeg har
23
Bo får af sin kommende arbejds­
giver at vide, at han er nødt til at
underskrive en kontrakt, hvor han
forpligter sig til ikke at tage et
ekstrajob i Sverige, da Bos ekstra­
arbejde i Sverige vil forøge den
danske arbejdsgivers lønomkost­
ninger for Bo.
Virksomheden skal nemlig i så fald
betale svensk arbejdsgiverafgift
af hele Bos optjente danske ind­
komst. Da Bo tjener 360.000 DKK om året som butikschef i Danmark,
vil den danske arbejdsgiver skulle
indbetale cirka 108.000 DKK ekstra
i arbejdsgiverafgift til Skatteverket
i Sverige.
Desuden vil Bo høre ind under det
svenske socialforsikringssystem,
hvilket indebærer, at den danske
arbejdsgiver skal forholde sig til
svenske socialforsikringsregler,
når det gælder sygdom, forældre­
orlov, pleje af børn mv. Reglerne
omkring pleje af børn findes des­
uden ikke i Danmark.
Bo, der gerne vil fortsætte med sit
ekstraarbejde som personlig as­
sistent i Sverige, undersøger, om
der findes nogle muligheder for en
løsning.
Nye regler om skattefradrag i
­Danmark giver Bo en mulighed
for at fortsætte med sit ekstrajob
i ­Sverige, forudsat at Bo og den
24
danske arbejdsgiver indgår en af­
tale, som siger, at Bo står for den
svenske arbejdsgiverafgift/egenaf­
giften af den optjente danske ind­
komst.
Det betyder, at Bo skal indbetale
cirka 108.000 DKK til Skattever­
ket i Sverige, hvilket betyder, at Bo
først skal tjene 108.000 DKK på sit
ekstrajob, før han kan tjene nogle
ekstra penge. Det svenske ekstra­
job giver en årlig indkomst på cirka
70.000 DKK. Bo taber altså cirka
38.000 DKK på sit ekstrajob. I kraft
af den nye skatteaftale har Bo mu­
lighed for at fratrække arbejds­
giverafgiften/egenafgiften på den
danske selvangivelse.
Eftersom Bo gerne vil fortsætte
med sit ekstraarbejde i Sverige, er
han villig til at betale den svenske
arbejdsgiverafgift/egenafgiften,
selv om han får underskud. Da Bo
kontakter Skatteverket i Sverige
for at foretage indbetaling af sin
arbejdsgiverafgift/egenafgift, får
han besked om, at privatpersoner
ikke kan foretage indbetalinger af
arbejdsgiverafgifter/egenafgifter.
Det betyder, at hverken Bo eller
den danske arbejdsgiver skal be­
tale arbejdsgiverafgift/egenafgift
for den danske indkomst, så længe
Bo påtager sig at stå for afgiften.
Bo bliver dog usikker; hvad nu hvis
Skatteverket i Sverige ændrer sine
regler? Vil man så forlange ind­
betaling af arbejdsgiverafgifter/
egenafgifter med tilbagevirkende
kraft? Betyder det, at han er socialt
forsikret i Sverige, selv om han ikke
kan indbetale arbejdsgiverafgifter?
Han arbejder trods alt i bopæls­
landet, og ifølge gældende regler
bliver man så socialt forsikret i
bopælslandet. Bo oplever regler­
ne som uklare og ved ikke, ud fra
hvilken besked han skal træffe sin
beslutning.
Hvis Bo vælger at arbejde gratis,
hvad sker der så ved en eventuel
arbejdsskade? Bo mister også
mu­lig­heden for at opspare på en
svensk pensionsordning.
Sådan kan problemet løses
Via et regionalt netværksarbejde
udarbejdede Øresundskomiteen et
løsningsforslag. Det indebar, at
den nye EF-forordning 883/04,
som gælder ved arbejde for sam­
me arbejdsgiver, også bør anven­
des ved arbejde for forskellige
a
­ rbejdsgivere. Konsekvensen er,
at arbejdstiden i bopælslandet skal
udgøre mindst 25 procent, for at
man skal være socialt forsikret der.
Dette forslag blev præsenteret og
godkendt af Øresundskomiteen
den 10. september 2009 som et
spørgsmål, der burde forfølges
hos de involverede myndigheder
og ministre.
Øresundskomiteens udredning og
forslag til løsning kan læses på
www.oresundskomiteen.dk
Hvem rammes?
Personer, der ønsker at arbejde for
forskellige arbejdsgivere på begge
sider af Sundet, rammes af disse
vanskeligheder.
Naturligvis gælder det danske virk­
somheder, som ansætter svensk
personale.
Desuden gælder det svenske og
danske virksomheder, som ønsker
at etablere sig på den anden side af
Sundet og tage medarbejdere med
sig, uden at de skifter bopæl, det vil
sige at de bliver boende og dermed
bliver grænsegængere, og de alle­
rede har et ekstrajob eller ønsker
at få et ekstrajob i bopælslandet.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Ultimativt ansvarlige er Beskæf­
tigelsesministeriet i Danmark og
Socialdepartementet i Sverige.
Til daglig er det Pensionsstyrelsen
i Danmark og Försäkringskassan i
Sverige, som skal hjælpe borgerne
med at løse disse spørgsmål.
25
Bosatte i Danmark med svensk job får problemer
ved bijob i bopælslandet
Når man bor i Danmark og arbejder
i Sverige, bliver man som arbejds­
tager SINK-beskattet. SINK-skat
er en særlig indkomstskat, der be­
tyder, at arbejdstageren betaler 25
% indkomstskat til Sverige af sin
svenske indkomst uden mulighed
for fradrag. Man har desuden en
tjenestepension via den svenske
arbejdsgiverafgift, eftersom man
er socialforsikret i Sverige.
Hvis man vælger at tage et bijob i
bopælslandet Danmark, over­føres
tilhørsforholdet omkring social­
forsikring til Danmark, og man
bliver fuldt skattepligtig der. Det
betyder, at man skal betale dansk
skat af hele sin svenske indkomst
med fradrag af SINK-skatten. Det
vil sige, at en person, som har
betalt 25 % skat i Sverige af den
svenske indkomst, med et skatte­
niveau i Danmark på 40 %, skal
betale 15 % i skat af den svenske
indkomst til Skat i Danmark.
26
Et eksempel
Morten Olsen bor i Danmark og
arbejder som IT-chef i Sverige.
Han betaler 25 % i SINK-skat i
Sverige af sin svenske indkomst,
han er socialforsikret i Sverige og
har svensk tjenestepension via ar­
bejdsgiverafgiften.
Morten bliver tilbudt et ekstrajob
i Danmark som fitnessinstruktør.
Problemet er, at han skal betale 15
% i skat af sin svenske indkomst til
det danske skattevæsen, og hans
tilhørsforhold omkring socialfor­
sikring overføres til det danske
system. Det betyder, at han ikke
får nogen opsparet tjenestepen­
sion fra Sverige.
Konsekvensen bliver, at Morten
vælger ikke at tage imod ekstra­
jobbet i Danmark, da den ekstra
indkomst i stedet forvandles til en
udgift. Den danske arbejdsgiver må
lede videre efter en medarbejder.
Hvem rammes?
Danske virksomheder, der gerne­ vil have ekstra arbejdskraft og
svenske virksomheder med græn­
segængere ansat, berøres af dette.
Og som beskrevet ovenfor, per­
soner der er bosat i Danmark, ar­
bejder i Sverige, og som gerne vil
tage et ekstrajob i Danmark.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Den danske regering og det
danske­ skattevæsen har ansvaret
for disse bestemmelser.
Etårsgrænse for dansk firmabil
i Sverige giver stort besvær
En dansk indregistreret firmabil
må kun køres i Sverige i op til et
år, hvis den anvendes af en per­
son bosat i Sverige. Derefter skal
firma­bilen enten skiftes, eller også
skal den omregistreres, så den får
svenske nummerplader. Det har
den konsekvens, at den virksom­
hed, som ejer firmabilen, også bli­
ver registreret i Sverige med even­
tuelle andre konsekvenser.
Et eksempel
Nina Persson arbejder i Danmark
som chef for et dansk IT-firma. Hun
bor i Sverige. Af sin arbejdsgiver
har hun fået adgang til en dansk
ind­registreret firmabil. Nina vil
gerne vide, hvilke regler der gælder
for at køre over broen med sin fir­
mabil mellem hjemmet i Sverige og
arbejdspladsen i Danmark. Derfor
henvender hun sig til Transport­
styrelsen i Sverige, hvor hun får
følgende besked.
Følgende alternativer gælder for
dem, der ønsker at anvende bilen
privat, under de nævnte omstæn­
digheder:
A. Den dansk indregistrerede
firma­bil må højst anvendes i
Sverige i et år. Skal den svenske
medarbejder fortsætte med at
køre i den dansk indregistre­
rede firmabil, må virksomhe­
den hvert år skifte bil til med­
arbejderen eller omregistrere
firmabilen til svenske nummer­
plader. I sidstnævnte tilfælde
skal virksomheden have adres­
se i Sverige.
B. Den danske arbejdsgiver regist­
rerer sig i Sverige, hvilken kan
medføre konsekvenser på andre
områder, for eksempel skat.
Hvem rammes?
Primært berører dette danske
virksomheder, der ønsker at re­
kruttere medarbejdere bosat i
Sverige, men det gælder også den
anden vej, altså rammes svenske
virksomheder, der etablerer sig på
den danske side og tager persona­
le med sig, som er bosat i Sverige.
Danskere, som flytter til Sverige
og fortsat har arbejde i Danmark,
rammes af det samme problem.
indregistreret firmabil i Sverige i
mere end et år. Transportstyrelsen
mener, at man kun kan få spørgs­
målet besvaret ved at få det prøvet
ved domstolene. Det er ingen løs­
ning, ifølge Øresundskomiteens
arbejdsgruppe. Det skaber stor
usikkerhed for såvel erhvervslivet
som den enkelte.
Sådan kan problemet løses
Man må køre i en udenlandsk re­
gistreret bil i Sverige i et år, ifølge
NMR’s Mariehamnsaftale fra
1985, som omfatter bestemmelser­ om­kring gensidig godkendelse
af køre­kort og indregistrering af
køre­tøjer.
Der er dog usikkerhed om, hvad
der sker, hvis man kører i sin
firma­bil i mere end et år. I dag
mangler der et tydeligt myndig­
hedsansvar hos den relevante
myndighed, Transportstyrelsen,
om hvilke regler der gælder ved
ansøgning om at køre i udenlandsk
Hvem skal tage sig af
problemet?
Den svenske regering træffer for­
anstaltninger for at løse dette pro­
blem.
27
Dyrt at opspare pension på
begge sider af Sundet
En person, der bor i Sverige og
samtidig sparer op på en dansk
arbejdsmarkedspension af typen
kapitalpension, og som ønsker den
udbetalt som et engangsbeløb,
­­risikerer at skulle betale svensk
indkomstskat.
Han skal endvidere betale en 40
procents afgift i Danmark ved ud­
betaling, når han går på pension.
Vælger han i stedet at hæve kapi­
talpensionen, før han går på pen­
sion, er afgiften 60 %.
Hvis man bor og arbejder i Dan­
mark, bliver man ikke beskattet,
men bliver udelukkende pålagt at
betale afgiften af det opsparede
beløb. Hvis man bor og/eller arbej­
der i Sverige og stiller kapitalpen­
sionen i bero – dvs. ikke foretager
flere indbetalinger – er der risiko
for, at pensionen ædes op af ad­
ministrationsomkostninger.
Der er opstået usikkerhed om­
kring beskatning i Sverige, efter
at de svenske skattemyndigheder
har taget stilling til beskatning af
dansk SP-opsparing.
En dansker, som med sit firma
flytter til Sverige, aftaler med sin
danske arbejdsgiver, at de fort­
sætter med at indbetale til den
danske kapitalpension.
28
Et eksempel med to vinkler:
a) Eva går på pension
Eva Olsson bor i Sverige og er
efter­ 25 års arbejde i Danmark og
15 i Sverige gået på pension. Hun
har gennem de 25 år i Danmark
blandt andet opsparet 1.000.000
DKK på en dansk kapitalpension.
Eva får nu denne udbetalt som et
engangsbeløb fra Danmark.
Af den opsparede kapitalpension
tager man i Danmark en afgift på
40 %, hvilket betyder, at Eva får
600.000 DKK overført fra Danmark
til Sverige. Da denne udbetaling
ikke er beskattet, men belagt med
en afgift på 40 %, er der risiko for,
at Sverige vil beskatte de 600.000
DKK med cirka 30 %. Af den op­
sparede pension på 1.000.000 er
der så 420.000 DKK tilbage.
b) Eva stopper med at
arbejde i Danmark og
ønsker sin opsparede
kapitalpension udbetalt
Eva Olsson bor i Sverige og arbej­
der i Danmark. Efter sommeren
har Eva tænkt sig at flytte til sin
fødeby i Norrbotten, hvor hun skal
arbejde som maskiningeniør. Eva
flytter hjem permanent og skal
ikke arbejde mere i Danmark.
Der er 15 år, til hun går på pension,
og hun har indbetalt til en dansk
kapitalpension gennem sine 25 år
i Danmark. Det opsparede beløb
er 1.000.000 DKK. Hun ønsker at
hæve sin opsparede danske ka­
pitalpension og få den overført til
en svensk pensionsopsparing, ef­
tersom der ikke vil blive indbetalt
nye beløb, så kapitalen snarere vil
falde på grund af administrations­
omkostninger hos den danske ka­
pitalpension.
Af den opsparede kapitalpension
på 1.000.000 DKK fratrækker man
i Danmark en afgift på 60 %, hvilket
betyder, at Eva beholder 400.000
DKK fra Danmark. Når de over­
føres til Sverige, er der risiko for, at
de svenske skattemyndigheder vil
beskatte den resterende pension
med cirka 30 %. Til Eva er der nu
280.000 DKK tilbage at indsætte på
en svensk pensionsopsparing. Hvem rammes?
Danske og svenske virksomheder,
som etablerer sig på den anden
side og bringer medarbejdere med
sig, samt danske og svenske bor­
gere der i deres erhvervskarriere
har arbejdet på begge sider af Sun­
det, rammes af disse skatte- og
afgiftsregler. Også danskere, som
vælger at flytte til Sverige, før de
går på pension, berøres af dette.
Sådan kan problemet løses
Denne usikkerhed vedrørende
dobbeltbeskatning kan undgås
gennem en aftale mellem Sverige
og Danmark, hvor man ligestiller
termerne skat og afgift.
Hvis man vælger at overføre det
opsparede beløb til en anden pen­
sionsopsparing, bør der ikke ske
beskatning eller pålægges afgift,
før man vælger at hæve pensions­
indskuddet.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Det svenske finansministerium og
det danske skatteministerium har
ansvaret for disse spørgsmål.
Dyrt og delvist umuligt at
flytte pensionskapital
Når en arbejdstager flytter fra et
land til et andet, skifter han eller
hun normalt arbejdsgiver og pen­
sionsordning. Så er det rimeligt, at
arbejdstageren skal have mulig­
hed for at medtage sin opsparede
pensionskapital til den nye pen­
sionsordning.
Flytningsret for opsparet pensions­
kapital gælder i både Danmark og
Sverige, i Sverige dog kun for for­
sikringsaftaler indgået tidligst 1.
juni 2007. Flytning af pensionsord­
ninger mellem Sverige og Danmark
udløser gebyrer for den enkelte.
Den svenske pension, som er ops­
paret via arbejdsgiverafgiften, kan
ikke overføres. Hvem rammes?
Personer, som har valgt at arbejde
på begge sider af Sundet og der­
med har optjent pension i to lande.
Det betyder, at en del af deres pen­
sion er passiv, og den anden aktiv,
afhængigt af hvilket land de arbej­
der i. Overflytter de pensionen til
det land, de arbejder i, er pensionen
hele tiden aktiv og ædes ikke op af
gebyrer.
Sådan kan problemet løses
Sverige bør udvide flytningsretten
til også at omfatte tidligere ind­
gåede aftaler. Præciseringen bør
desuden ske i den svenske ind­
komstskattelov, for at flytnings­
retten skal kunne udnyttes ved
flytning til ny arbejdsgiver og ny
pensionsordning.
For øvrigt har det vist sig i både
Danmark og Sverige, at for­
sikringsselskaber har taget uri­
meligt høje gebyrer ved flytning af
pensionsordninger. Der er derfor
grund til at indføre en lovgivning,
som forpligter forsikringsselskab­
erne til kun at beregne sig rimelige
gebyrer. Den svenske lovhjemlede flytnings­
ret er begrænset til forsikringsaf­
taler indgået tidligst den 1. juli
2007. Det bør ændres, så retten
også gælder tidligere optjente
pensionsrettigheder. Man bør
end­videre lovgive om omfanget
af de administrative gebyrer, som
pålægges kunden i forbindelse
med en flytning.
Kap. 58, §18 i den svenske ind­
komstskattelov bør omformu­
leres på en sådan måde, at det
klart fremgår, at overførsel af
pensionskapital er mulig til anden
pensionsforsikring, ikke kun i de
undtagelsestilfælde, hvor der er
tale om samme forsikringstager,
men generelt ved flytning af pen­
sionsforsikring. Man må ændre
lovgivningen, så det ikke skal være
nødvendigt at betragte de 130.000
foretagne pensionsflytninger og
kommende pensionsflytninger in­
den for de svenske kollektivaftaler
som ulovlige.
Også i Danmark er der således
gode grunde til at indføre lovgiv­
ning, som forpligter forsikrings­
selskaberne til at beregne rime­
lige gebyrer ved tilbagekøb og
flytning af kapital. Det er også i
overensstemmelse med forslag til
nyt EU-direktiv (KOM, 2005/507),
som fastslår, at afgående arbejds­
tagere ikke må stilles ringere, når
det gælder beregningen af overført
pensionskapital, og at administra­
tionsomkostningerne i forbindelse
med overførslen skal stå i rimeligt
forhold til den tid, som vedkom­
mende har været omfattet af for­
sikringen.
justering (opgørelse, indeksering,
forrentning) af hvilende pensions­
ordninger (fribrev), således at af­
gående arbejdstagere ikke stilles
ringere.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Eftersom der kræves en ændring
i den svenske lovgivning for at
fjerne de aktuelle grænsehind­
ringer, påhviler det det svenske
finansministerium at forberede et
lovforslag.
Finansinspektionen i Sverige og
Finanstilsynet i Danmark bør lø­
bende kontrollere, at forsikrings­
selskaberne fører en rimelig ge­
byrpolitik.
En afgående arbejdstagers mu­
lighed for at lade en hvilende
pensionsordning forblive hos det
forsikringsselskab, han har tilhørt
på grund af ansættelse hos en
tidligere arbejdsgiver, skal holdes
åben. I stedet for flytning af pen­
sionskapital som eneste realis­
tiske alternativ bør man sørge for,
at forsikringsselskaberne følger
det EU-direktiv, som fastslår, at
der skal garanteres en retfærdig
29
Information
I visse tilfælde kan en problemstilling­ opleves
som en grænsehindring, selv om det egentlig
drejer sig om et informationsproblem. Ved
manglende eller ukorrekt information fra de
ansvarlige for spørgsmålet opstår der problemer
for erhvervslivet, fordi de ikke har den korrekte
information og viden, som de behøver for at
handle og træffe beslutninger. Usikkerheden
omkring, hvordan man skal forholde sig, skaber
hindringer.
Virksomhederne behøver personlig rådgivning
Virksomhederne i Øresundsregio­
nen efterspørger tydeligere infor­
mation fra det offentlige, men også
bedre rådgivning fra det private.
Erhvervslivet ønsker endvidere, at
de informationstjenester, som fin­
des, bliver synligere, så man let­
tere ved, hvor man skal henvende
sig. Denne information mangler i
dag og skaber stor usikkerhed for
virksomhederne i beslutningspro­
cessen, når det gælder rekrut­
tering, etablering og udstrækning
af markedet til den anden side af
Sundet.
Når det gælder information fra det
offentlige er webtjenesten www.
oresunddirektbusiness.com en
udmærket informationstjeneste,
men kendskabet til den er desvær­
re ikke optimalt.
Ud over webinformation efter­
spørger erhvervslivet personlig
betjening fra det offentlige, nogen
som kan informere dem om, hvilke
regler der gælder, og hvor man
skal henvende sig. Problemet i dag
er, at man kan få forskellige svar,
afhængigt af hvem man henven­
der sig til, og hvilken myndighed
man taler med. Det skaber usik­
kerhed hos de erhvervsdrivende,
som i mange tilfælde vælger ikke
at handle, eftersom fejlagtige be­
slutninger kan få alvorlige konse­
kvenser for den erhvervsdrivende.
Det samme gælder kontakten til de
30
private rådgivningsbureauer, som
har svært ved at overskue reg­
lerne og give konkrete råd ud fra
den erhvervsdrivendes forespørg­
sel. Rådgivningsbureauerne skal
bruge meget tid på research, da de
ikke har kendskab til konsekven­
serne ved rekruttering af persona­
le eller etablering af virksomheder
på den anden side af Sundet. Råd­
givningen kan dermed blive dyr for
virksomhederne. For de små virk­
somheder er det omkostninger,
som man ikke har mulighed for at
betale, og dermed hæmmes inte­
grationen.
Hvem rammes?
De beskrevne mangler rammer
danske og svenske virksomhe­
der, der vil rekruttere personale,
etablere sig på den anden side af
Sundet, samt de virksomheder
som ønsker at sælge deres varer
og ydelser på den anden side af
Sundet.
Sådan kan problemet løses
Informationstjenesten Øresund­
direktbusiness.com bør udvikles
med informationstjenester for
erhvervslivet. Deres rolle bliver at
bidrage med personlig betjening til
erhvervslivet, udvikle informatio­
nerne på Øresunddirektbusiness.
com, identificere grænsehindring­
er for erhvervslivet samt uddanne
myndighedspersoner og private
rådgivere i erhvervsspørgsmål for
Øresundsregionen. Informations­
tjenesten
bør
indledningsvist
finan­sieres med Interreg-midler
og derefter af regionen sammen
med erhvervsorganisationerne i
regionen.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Regioner og kommuner på begge si­
der af Sundet samt svenske og dans­
ke myndigheder. Alle kan bidrage til,
at disse mangler afhjælpes.
Aktuel status
Denne grænsehindring er delvist
på vej til at blive løst via et Inter­
reg-projekt.
Den 17. februar 2010 blev der be­
vilget et Interreg-projekt, Øresund
Business Match, som har til formål
at fremme bæredygtig økonomisk
vækst i Øresundsregionen.
Projektet finansieres af Region
Skåne, Københavns Kommune
(KEC), Region Hovedstaden, Region
Sjælland, Helsingborg stad, Malmö
stad, Helsingør Kommune og Erh­
vervssamarbejdet Sjælland. Det
blev påbegyndt den 1. januar 2010
og afsluttes den 31. december 2012.
Forhåbentlig vil projektet der­efter
blive implementeret som en del af
Øresunddirekts aktiviteter.
Øresund Business Match (ØBM) vil
skabe en platform for Øresunds­
regionens 250.000 små og mel­
lemstore virksomheder, hvor de
tilbydes information og rådgivning
samt match-making på tværs af
Sundet. Formålet er, at virksom­
hederne skal opleve Øresunds­
regionen som deres nærmarked,
hvor konkurrencesituationen ska­
ber øget produktivitet og effek­
tivitet, hvilket fører til fælles øget
samfundsøkonomisk velfærd for
regionens medborgere.
ØBM vil få 1.200 virksomheder til at
indlede samarbejde og handel over
Sundet. Derudover vil mindst 40
virksomhedsrådgivere fra mindst
9 erhvervskontorer fra den lokale
og regionale erhvervsservice del­
tage i seminarer med fokus på
erhvervsspørgsmål, som berører
begge sider af Sundet. Herudover
skal ØBM udvikle netværk for virk­
somhedsrådgivere, der beskæf­
tiger sig med kapitalformidling til
virksomheder. Målet er at etablere
kombinerede dansk-svenske kapi­
talinvesteringer. ØBM-rådgivere
vil blandt andet være stationeret
hos Øresunddirekt.
Læs mere om Interreg-projektet
på Interreg-sekretariatets hjem­
me­­side.
http://www.interreg-oks.eu/se/
Menu/Öresund/Godkända+
projekt/Projektlista+Öresund/
Øresund+Business+Match
Dansk løsning omkring svensk
firmabil er ikke kommunikeret ud
En person, som bor i Danmark og
arbejder i Sverige og har svensk
firmabil, skal tage stilling til føl­
gende forhold, hvis bilen skal an­
vendes privat:
Hvis man anvender bilen mest i
arbejdslandet, hvilket kan bereg­
nes på grundlag af antal dage eller
kilometer, kan man søge dispen­
sation hos Skat i Danmark.
Hvis dispensationen bevilges, får
man en attest, som giver ret til at
køre den svenske firmabil privat i
Danmark. Denne attest skal fore­
findes i bilen og kunne fremvises
ved kontrol.
Det er også muligt at ansøge om
danske nummerplader til den
svenske firmabil. Det skulle i så
fald være for at undgå irritation
hos naboer og andre, da der findes
en udbredt forestilling om, at de,
der kører svensk firmabil, forsøger
at undgå skatter og afgifter, som er
obligatoriske i Danmark.
Hvem rammes?
Danske virksomheder, der etable­
rer sig på den svenske side og ta­
ger personale med sig med bopæl
i Danmark, samt svenske virksom­
heder der vil rekruttere medarbej­
dere bosat i Danmark.
Det kan også gælde svenskere, der
flytter til Danmark og fortsat har
arbejde i Sverige.
tuation er, som det fremgår, løst.
Man søger om tilladelse via de
danske skattemyndigheder. Tilbage
står at informere bedre, så både
virksomheder og medborgere ved,
hvordan de skal forholde sig.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Skat i Danmark har ansvaret for
denne information.
Sådan kan problemet løses
Problemerne omkring denne si­
31
Pension i nabolandet kan gå tabt, hvis den ikke overvåges
Det sker, at pensionsbeløb, som en
arbejdstager er berettiget til, ikke
udbetales, fordi arbejdstageren
ikke ved, at han har ret til pension,
eller hvor han skal kræve sin ret. Arbejdstagerens muligheder for at
overvåge sine pensionsrettigheder
er blevet forbedret i Danmark og
Sverige, siden man indførte cen­
trale pensionsinformationsporta­
ler. Men disse portaler er ikke fuldt
dækkende – dækningsgraden er
mindre i Sverige end i Danmark –
hvilket kan have den konsekvens,
at nogle pensionsberettigede ikke
har mulighed for at overvåge deres
rettigheder.
Eftersom arbejdstagerens egen
overvågning er helt nødvendig ved
flytning til udlandet, hvor forsik­
ringsselskaberne ikke længere kan
forventes at finde vedkommende
via indenlandske, nationale adres­
seregistre, er dette en grænse­
hindring.
Eksempel
Krister Kristensson skal snart på
32
pension efter 45 år som arbejds­
tager i både Sverige og Danmark.
Hos sine arbejdsgivere har Krister
i disse år optjent pension i begge
lande. Nu ønsker han at danne sig
et billede af, hvilke pensioner der
er sparet op for hans regning, og
hvor meget han vil få udbetalt hver
måned.
Det er tolv år siden, at Krister ar­
bejdede i Danmark, og siden da
har han endvidere skiftet adresse
i Sverige. Når det gælder de svens­
ke pensioner, er det intet problem
for Krister at finde informatio­
nen, da han bor i Sverige, og hans
adresseændringer her følges via
hans personnummer.
Men de danske pensioner er mere
problematiske. Krister bor ikke i
Danmark, og de danske pensions­
forvaltere kan ikke følge med i
Kristers flytninger, da de ikke har
adgang til de svenske informatio­
ner. Krister er den eneste, som
kan bidrage med denne informa­
tion. Det samme gælder den anden
vej, altså for en dansker som bor i
D
­ anmark og har arbejdet både i
Danmark og Sverige.
Da Krister ikke bor og/eller arbej­
der i landet, modtager han ikke
løbende, årlig information om ud­
viklingen i den pension, han har
opsparet i Danmark. Det samme
gælder den anden vej.
Krister efterlyser en informations­
portal, hvor han har adgang til
al information om sin opsparede
pension fra såvel Sverige som
Danmark.
Hvem rammes?
Danske og svenske borgere, som
har arbejdet på begge sider af
Sundet.
Sådan kan problemet løses
For at give alle nemmere mulighed
for at overvåge deres pensions­
rettigheder, bør der være en cen­
tral instans i begge lande, hvor alle
pensionsrettigheder automatisk
og obligatorisk registreres. Det
skal være tilstrækkeligt for per­
sonerne at kontakte denne instans
for at kunne overvåge deres pen­
sionsrettigheder. Hvis det frivillige samarbejde,
som i dag eksisterer mellem pen­
sionsinstanser i både Danmark og
Sverige, ikke opnår større udbre­
delse – i særdeleshed i Sverige –
bør pensionsinformationen være
baseret på lovgivning, så enkelte
pensionsinstanser ikke kan stå
udenfor. Hvis der er mulighed for
det, ville det naturligvis være en
fordel for de pensionsberettigede,
hvis også almen pension kunne
medtages i den danske pensions­
informationsportal.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Da obligatorisk registrering af
pensionsrettigheder kræver ny
lovgivning, er det regeringernes
ansvar at udarbejde en løsning.
4
4. Lovgivning
Grænsehindringer opstår når to landes lovgivning ikke tager højde for grænseregionale
forhold som eksempelvis kan hæmme udviklingen af et fælles marked og dermed
væksten i øresundsregionen. Disse problemer kan løses politisk via lovændringer og
overenskomster eller af myndigheder via aftaler.
Arbejdsmarked og a-kasse
Uddannelser/kvalifikationer/autorisationer ikke ligeværdige på begge sider
På flere fagområder er der pro­
blemer, når det gælder såkaldt
validering af uddannelser, altså at
bekræfte gyldigheden af en bes­
temt uddannelse inden for et fag.
Det kan være problematisk for ar­
bejdsgiverne i Øresundsregionen,
når de skal sammenligne ansøg­
ninger fra Sverige og Danmark i
forbindelse med rekruttering.
svenske sygeplejeassistenter ikke
længere arbejde som social- og
sundhedsassistenter i Danmark.
I dag er eksempelvis social- og
sundhedsassistent blevet et au­
torisationsfag i Danmark. Det be­
tyder at autorisationskravene er
skræddersyet til den danske ud­
dannelse.
Det er uheldigt med tanke på, at
der er stort overskud af sygeple­
jeassistenter i Sverige og et stort
behov for social- og sundheds­
assistenter i Danmark. I dette
eksempel betyder det, at lovgiv­
ningen forhindrer arbejdssøgende
svenskere i at komme ind på det
danske arbejdsmarked. Konse­
kvensen bliver, at de danske virk­
somheder eller sygeplejen ikke
kan levere den service, som deres
kunder har ret til.
Tidligere var svenske sygepleje­
assistenters (”undersköterskor”)
uddannelse sidestillet med den
danske uddannelse, hvilket gjorde
det muligt for sygeplejeassisten­
terne af få arbejde som social- og
sundhedsassistenter i den dans­
ke sundhedssektor. I dag må de
Denne problematik gælder endvi­
dere for eksempelvis lokoførere,
elinstallatører, vvs-installatører
og en del andre håndværkere. Da
uddannelserne er bundet til na­
tionalstaterne, medfører det, at
man begrænser arbejdsmarkedet
for disse autorisationer til kun at
34
gælde for den ene side af Øre­
sundsregionen. Det kan medføre,
at arbejdssøgende inden for disse
områder ikke har mulighed for at
søge arbejde på den anden side af
Sundet, selv om der mangler ar­
bejdskraft på dette område.
Det betyder også, at borgere, som
søger uddannelser med autorisa­
tion i nabolandet, kun kan arbejde
i uddannelseslandet og ikke har
mulighed for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet i bopælslandet.
Autorisationsprocessen/sagsbe­
handlingstiden kan være vældig
lang, hvilket giver problemer for
både arbejdsgivere og arbejdsta­
gere. Arbejdsgivere vælger ikke
at ansætte personer, som ikke har
en færdig autorisation, og dermed
udelukkes en gruppe fra arbejds­
markedet i lange perioder, selv om
autorisationen i og for sig ikke ville
være noget problem.
Hvem rammes?
Både danske og svenske arbejds­
søgende, som ønsker at arbejde på
den anden side af Sundet, kan stø­
de ind i dette problem. Og selvføl­
gelig udgør det grundlæggende et
stort problem for de arbejdsgivere,
som ønsker at ansætte personale,
både i Danmark og Sverige.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Når det gælder social- og sund­
hedsassistenter, bør de svenske
og danske uddannelsesorganisa­
tioner samarbejde med Sundheds­
styrelsen i Danmark, på en sådan
måde, at det giver en fælles Øre­
sundsstatus for uddannelserne.
På de øvrige områder er det de
respektive uddannelsers ledere og
arbejdsmarkedets parter på begge
sider af Sundet, som har ansvaret. Ikke-EU-borgere har kun
jobmuligheder på den ene side
En person fra et land uden for EU,
som har opholdstilladelse og ar­
bejdstilladelse i Sverige, kan ikke
få arbejde på den danske side af
Øresund. Desuden kan en borger
fra et ikke-EU-land, som har de
samme tilladelser i Danmark, ikke
flytte over til den svenske side. Så
går den danske opholds- og ar­
bejdstilladelse tabt, og personen
mister altså sit arbejde der.
Disse regler hindrer den frie be­
vægelighed for borgere i Øre­
sundsregionen. Det medfører, at
de virksomheder, som findes på
den danske side, stilles dårligere
end virksomheder på den svenske
side i konkurrencen om arbejds­
kraft, når manglen på arbejdskraft
fremover vokser i såvel Øresunds­
regionen som hele den vestlige
verden.
Hvem rammes?
Alle ikke-EU-borgere med op­
holds- og arbejdstilladelse, som
ønsker helt fri bevægelighed, når
det gælder arbejde og bopæl i regi­
onen. Og de danske virksom­heder,
som vil tilbyde ledige jobs til ikkeEU-borgere bosat i Sverige.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Disse spørgsmål sorterer under
den danske regering.
A-kassetilhørsforhold
Svenskere, som er medlem af en
svensk A-kasse og tager arbejde
på den danske side af Sundet,
og som ikke bliver medlem af en
dansk A-kasse fra første arbejds­
dag, kan i tilfælde af arbejdsløshed
få vanskeligheder med at få udbe­
talt dagpenge på grund af afbrudt
forsikringsperiode. Dermed løber
de en risiko for at havne uden for
systemet. Det er et problem for
erhvervslivet på den danske side,
da denne kategori kan blive mindre
attraktiv at ansætte.
Hvem rammes?
Danske virksomheder, som øns­
ker at rekruttere personale, og
medarbejdere bosat i Sverige, som
bliver fritstillet fra deres arbejde i
Danmark, møder dette problem.
Sådan kan problemet løses
I dag følger de fleste svenske Akasser domme fra Kammarrätten
i Sverige, som tillader en frist på
tre dage, før man skifter over til
dansk A-kasse. Inspektionen för
arbetslöshetsförsäkringen, IAF,
bør arbejde for at skabe et mere
rimeligt råderum.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Inspektionen för arbetslöshetsför­
säkringen, IAF.
35
Ingen ret til tjenesteledighed ved politisk arbejde
Grænsependlere, som arbejder i
Danmark og bor i Sverige, har ikke
ret til tjenesteledighed ved vareta­
gelse af politiske hverv i bopæls­
landet.
Det betyder, at det bliver sværere
for danske virksomheder at til­
trække personale med politiske
hverv på den anden side. Det hæm­
mer også den demokratiske pro­
ces, da grænsependlere ikke får
de samme forudsætninger for at
deltage i det politiske arbejde.
Hvem rammes?
Grænsependlere, som ønsker at
være politisk aktive i hjemlandet,
får ikke denne mulighed. Og virk­
somheder, der eventuelt vil ansæt­
te en person, som udfører politisk
arbejde i det andet land.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Der kræves et politisk initiativ i
Danmark for at nå frem til en even­
tuel løsning.
Arbejdsløse kan ikke komme i praktik
på den anden side af grænsen
Arbejdsløse i Øresundsregionen
kan ikke udnytte arbejdsmarkedet
på den anden side af Sundet til at
finde praktikpladser. De nationale
arbejdsmarkedslove er baseret på,
at arbejdsmarkedspraktik gennem­
føres i hjemlandet. Dog har Arbejds­
formidlingen i Sverige mulighed for
at bevilge praktik på virksomheder
i udlandet, der betragtes som en
svensk juridisk person.
arbejdsløse praktiksøgende med
bopæl i Øresundsregionen be­
grænses af dette.
Hvem rammes?
Svenske og danske virksomhe­
der, der ønsker at tage imod ar­
bejdsmarkedspraktikanter, samt
Hvem skal tage sig af
problemet?
Myndigheder og lovgivere på ar­
bejdsmarkedsområdet på begge
sider af Sundet skal tage sig af
dette.
Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark
Sverige og Danmark har forskellige
systemer inden for de praktiske
erhvervsuddannelser.
Det reducerer i væsentlig grad
mulighederne for at udnytte hinan­
dens kompetencer, når det gæl­
der unge i Øresundsregionen. De
danske erhvervsuddannelser er
mere praktisk orienterede, mens
de svenske er mere teoretiske.
Svenske unge har i dag mulighed
for at ansøge om optagelse på de
danske erhvervsuddannelser.
Danske erhvervsuddannelser er
36
en slags kombinerede uddannel­
ser med hovedvægten på praktik
og med færre teoretiske indslag
end de svenske. Det kan passe
godt til mange svenske unge, som
ikke kan klare det almindelige er­
hvervsorienterede svenske gym­
nasieprogram.
Svenske arbejdsgivere har des­
værre ingen økonomiske inci­
tamenter til at tilbyde lærlinge­
pladser til de svenske og danske
elever, som går på de danske er­
hvervsuddannelser, hvilket er be­
klageligt, da disse unge har den
viden og kompetence, som efter­
spørges af det svenske erhvervsliv.
Disse muligheder tilfalder alene
de danske arbejdsgivere.
Hvem rammes?
Kort og godt: Hele regionens
e
­ rhvervsliv og de unge.
Sådan skal problemet
løses
Svenske arbejdsgivere, som tager­ lærlinge, bør undtages fra be­
taling af arbejdsgiverafgift, på
samme måde som det gælder for
Nystartsjobb (en slags indslus­
ningsjob).
Hvem skal tage sig af
problemet?
Svenske politikere, arbejdsgiveror­
ganisationer og fagforeninger kan
tage ansvaret for nye løsninger.
Svenskere, som tager lærlingeuddannelser i Danmark,
får ingen rejserabatter
Svenske studerende bosat på den
svenske side af Sundet har ikke
samme mulighed som de danske
studerende for at få pendlings­
rabatter, hvis de læser på de tek­
niske skoler i Danmark. Det bety­
der, at svenskerne ikke har råd til
at gå som lærlinge i Danmark.
Problemet er dobbelt. På den ene
side regner CSN på svensk side
dette som en gymnasial uddan­
nelse, og dermed er de studerende
ikke berettiget til pendlerrabatter
fra Sverige, eftersom Skånetrafik­
en ikke giver rabat til elever, som
tager gymnasieuddannelser. Lær­
lingeuddannelserne i Danmark er
ikke kun beregnet for personer
under 20 år; folk i alle aldre tager
disse uddannelser.
På den anden side kan man heller
ikke opnå pendlerrabatter fra den
danske side, da man skal have et
dansk cpr-nummer for at få pend­
lerrabatten til lærepladserne i
Danmark. Cpr-nummer kan man
kun få, hvis man flytter til Danmark
eller får et arbejde i Danmark.
Hvem rammes?
Dette er et problem for erhvervs­
livet i Øresundsregionen, da der i
regionen fremover vil opstå mangel
på folk med erhvervsuddannelser.
Sådan kan problemet løses
Fra svensk side er det primært CSN og Skånetrafiken, som skal ændre
deres regler, således at lærlinge­
uddannelserne sidestilles med stu­
dier på højere læreanstalter.
kunne gives allerede ved ud­
dannelsens påbegyndelse til de
svenske lærlinge. På denne måde
undgår man særbehandling af
svenske elever.
Hvem skal tage sig af
problemet?
CSN/Skånetrafiken på svensk side,
Indenrigsministeriet på dansk side.
Fra dansk side kræves der en ny
fortolkning af reglerne, så også
studerende kan få et cpr-nummer.
Da målet med lærlingeuddan­
nelser er, at eleverne skal opnå
ansættelse under hovedparten af
uddannelsen, burde cpr-nummer
Ansøgningsrejse til Danmark refunderes ikke
Regler i Sverige gør det muligt at
få bidrag til rejser til ansættelses­
samtaler i hele landet, men deri­
mod ikke til rejser til samtaler på
den danske side af Sundet.
Det betyder, at personer bosat i
Sverige, som kunne tænke sig at
tage arbejde i Danmark, men som
ikke har råd til at rejse over Sundet
for en ansættelsessamtale, måske
vælger at afstå fra sådanne udgif­
ter, som ikke med sikkerhed fører
til noget. Dermed går erhvervslivet
på den danske side glip af potentiel
arbejdskraft, samtidig med at den
pågældende person går arbejdsløs
i Sverige og modtager en form for
understøttelse.
Et eksempel
Berit Olsson er arbejdssøgende
kassedame og bor i Malmö. På den
svenske arbejdsformidling bliver
hun tilbudt at søge to jobs, et i Kø­
benhavn og et i Luleå.
Hvem rammes?
Danske virksomheder, som søger
arbejdskraft, og svenske arbejds­
søgende med dårlig økonomi, som
ikke vil eller kan betale for rejser til
jobsamtaler.
Ansøgningsrejsen til Luleå får
hun finansieret af den svenske
arbejdsformidling, mens hun selv
må betale udgifterne til rejsen til
København. Hvis Berit opnår an­
sættelse i København, behøver
hun ikke flytte, hvilket betyder, at
arbejdsformidlingen ikke behøver
udbetale flytningsbidrag, hvilket
arbejdsformidlingen ellers skal,
hvis Berit får arbejde i Luleå.
Sådan kan problemet løses
Reglerne bør ændres, så der kan
bevilges betaling for ansøgnings­
rejser til udlandet for svenske ar­
bejdssøgende, hvis arbejdet ligger
inden for pendlingsafstand, så det
ikke påvirker den arbejdssøgen­
des boligsituation. Den svenske
arbejdsformidling beslutter, hvem
der kan få betalt deres ansøg­
ningsrejser.
Der er gennemført forsøg hos
Øresunddirekt /Arbejdsformid­
lingen i Malmö med gratis billetter
til unge arbejdssøgende for at give
mulighed for spontan arbejdssøg­
ning i Københavnsområdet. 19 %
i denne gruppe fik arbejde i Dan­
mark og 19 % i gruppen fik arbejde
i Sverige, hvilket må ses som et
godt resultat.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Regeringen og Arbejdsmarkeds­
ministeriet i Sverige. Efter reger­
ingens enkeltmandsudredning i
foråret 2010 foreligger der et løs­
ningsforslag.
37
Socialforsikring
Forældreorlov beregnes på
forskellig vis
den svenske orlovsydelse.
Hvis de to forældre i en familie er
bosat i Sverige, mens den ene af
dem arbejder i Danmark, opstår
der problemer, når de ønsker at
gå på forældreorlov. Familien på­
virkes nemlig her af de to landes
lovgivning.
Så bliver det svært for familien at
planlægge forældreorloven, og
den­ne usikkerhed medfører, at
mange børnefamilier vælger ikke
at søge arbejde i nabolandet.
I Danmark regner man i uger, og i
Sverige regner man i dage, når man
beregner orlovsydelse. Problemet
opstår, fordi Försäkringskassan i
Sverige giver forskellige svar på,
om man regner med fem eller syv
dage per uge, som skal trækkes fra
De forskellige regler og omreg­
ningsprocesser bevirker, at ar­
bejdsgiverne føler sig usikre på,
hvordan medarbejderne vil placere
deres forældreorlov, hvilket igen
gør det vanskeligere at planlægge
vikarer til dem.
Hvem rammes?
Børnefamilier, hvor forældrene har
ansættelse i både Sverige og Dan­
mark, rammes af dette problem.
Det samme gælder arbejdsgivere
på begge side af Sundet med ansat­
te, der har deres ægtefælle ansat i
nabolandet.
Sådan kan problemet løses
Informationen til arbejdstagerne og
arbejdsgiverne bør forbedres, så de
kan træffe korrekte beslutninger
vedrørende forældreorloven.
Försäkringskassan i Sverige bør
på langt sigt tage stilling til, hvilket
antal dage per uge for den danske
forældreorlov der skal fratrækkes i
den svenske forældreorlov.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Försäkringskassan i Sverige har
ansvaret for dette spørgsmål.
Ingen rehabilitering hjemme for grænsegængere
Grænsependlere, som bliver syge
og har brug for rehabilitering, kan
i dag ikke få det i bopælslandet,
men kun i arbejdslandet.
Eksempel
Roland Andersson bor i Karls­
hamn og har haft ansættelse i
København siden foråret 2006,
hvor han er beskæftiget som stil­
ladsarbejder. I marts 2008 kom
Roland alvorligt til skade i ryggen
under sit arbejde og har været
syge­meldt siden. Han er i perioden
31. maj 2010 – 27. juli 2010 blevet
tilbudt arbejdsprøvning i Danmark
af den danske kommune. Da han
38
har fået en skade i ryghvirvlen, har
han svært ved at sidde ned i lange
perioder. Det betyder, at Roland
har svært ved dagligt at rejse mel­
lem hjemmet i Karlshamn og den
danske kommune med en rejsetid
på syv timer tur/retur.
For at Roland skal kunne klare den
daglige rejse på syv timer, er han
nødt til at tage stærke smertestil­
lende piller. Det betyder endvidere,
at Roland får svært ved at koncen­
trere sig på arbejdspladsen.
Han bad derfor den danske kom­
mune om tilladelse til at gennem­
føre sin arbejdsprøvning i en dansk
virksomhed i Karlshamn, men fik
afslag. Hvis Roland takker nej til
at gennemføre arbejdsprøvningen
i Danmark, mister han retten til
danske sygedagpenge, hvilket be­
tyder, at han hverken er berettiget
til svenske eller danske sygedag­
penge. Karlshamns kommune må
så påtage sig de sociale omkost­
ninger for Roland og hans familie.
Hvem rammes?
Danske og svenske virksomheder
med personale, der bor på den an­
den side af Sundet, samt danske og
svenske arbejdstagere, som bliver
langtidssygemeldte.
Sådan kan problemet løses
Rehabilitering bør kunne tilbydes i
bopælslandet, ved at landene kø­
ber ydelserne af hinanden. Ifølge
EF-forordning (EG) 883 kan man
aftale, at man kan modtage re­
habilitering i bopælslandet.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Beskæftigelsesministeriet i Dan­
mark og Socialdepartementet
i­ Sverige har ansvaret for dette
spørgsmål.
39
40
Skat
Montørreglen anvendes ikke i Danmark
Svenske vikarbureauer, altså med
domicil på den svenske side, kan
ikke udleje personale til danske
virksomheder på den anden side
af Øresund og benytte sig af den
svenske montørregel. Årsagen er,
at Danmark har en særlig beskat­
ning, en bruttoskattesats på 30
procent, for udlejning af arbejds­
kraft, og det danske firma, som
benytter sig af vikarbureauer, er
ansvarligt for administration og
skatteindbetalinger for det lejede
personale.
Eksempel
Et dansk firma inden for sygeplej­
en har brug for sygeplejersker. De
kontakter et svensk vikarbureau og
lejer gennem dem svenske syge­
plejersker. Da sygeplejersker­ne fra
det svenske vikarbureau arbejder
mindre end 183 dage i Danmark,
mener vikarbureauet, at deres
personale ikke skal betale dansk
skat af deres danske lønindkomst,
men beskattes med svensk skat i
henhold til den svenske montør­
regel. Vikarbureauet mener endvi­
dere, at det forbud mod udlejning,
som findes i den såkaldte montør­
regel, ikke burde gælde for seriøse
vikarbureauer.
De svenske vikarbureauer ser et
stort marked i Øresundsregionen
for midlertidig udlejning af per­
sonale fra Sverige til Danmark.
Ved at de får adgang til et større
marked, kan de matche behovet
for personale på begge sider af
Sundet. Det betyder blandt andet,
at de kan overflytte ansatte fra
Sverige til Danmark, da der sker
en ophobning af arbejdsopgaver
på den danske side, og der sam­
tidig er svag efterspørgsel på den
svenske.
Generelt gælder det for personer,
som bor i Sverige og arbejder i
Danmark, at de betaler skat og er
socialforsikret i arbejdslandet, i
dette tilfælde Danmark.
I henhold til montørreglen beskat­
tes medarbejdere, som arbejder
mindre end 183 dage i et andet
nordisk land, i arbejdstagerens
hjemland. Dette princip er en del
af den nordiske skatteaftale, men
kan ikke anvendes i det danske
skattesystem, eftersom der ikke
findes tilsvarende interne danske
skatteregler.
Hvis en dansk virksomhed lejer
svensk arbejdskraft via et svensk
vikarbureau, bliver medarbejderen
skattepligtig, efter det generelle
princip, af sin lønindkomst i Dan­
mark. De svenske virksomheder
kan ikke benytte sig af montør­
reglen, da Danmark ikke har nogle
regler, som svarer til 183-dages
reglen. I stedet har de særlige reg­
ler, som blandt andet indebærer, at
udlejning af arbejdskraft beskattes
med en bruttosats på 30 procent.
Den danske arbejdsgiver, som le­
jer vikarpersonale, er ansvarlig
for administration og indbetaling
til skatteforvaltningen i Danmark.
Det svenske vikarpersonale skal
altså desuden debiteres for en
dansk engangsskat på 30 procent.
De svenske vikarbureauer er
modstandere af, at det er deres
kunde i Danmark, som bliver in­
volveret i administrationen i Dan­
mark. De svenske vikarbureauer
vil selv varetage administrationen,
hvilket er en vigtig del af deres for­
retningskoncept.
Danske myndigheder mener, at
dette ikke er en grænsehindring,
da det lejede personale ikke er
nogen administrativ byrde for det
svenske vikarbureau og deres per­
sonale. Skatten indbetales af den
danske arbejdsgiver til det danske
skattevæsen, og det lejede perso­
nale behøver ikke udfylde dansk
selvangivelse.
danske kunde får indblik i, hvad
der er rene lønomkostninger for
det svenske vikarbureau. Det er
ikke ønskværdigt set ud fra det
svenske vikarbureaus perspektiv.
Hvem rammes?
Svenske vikarbureauer, som vil ud­
leje arbejdskraft i Danmark, samt
danske arbejdsgivere, der ønsker
at gå over Sundet for at hente hjælp
i forbindelse med spidsbelastning­
er eller i andre situationer, hvor det
er svært at skaffe arbejdskraft i
hjemlandet.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Det er det danske skatteminis­
terium, som har ansvaret i dette
spørgsmål. Spørgsmålet opfattes
ikke som en grænsehindring af de
danske myndigheder, da udlejning
af personale i henhold til Nordisk
Ministerråds definition ikke er om­
fattet af montørreglen.
De danske regler betyder, at den
41
Andet
Offentlige fonde kan ikke agere på tværs af grænsen
Statslige investeringsfonde og
forsk­ningsfonde kan ikke anvend­
es på den anden side af Sundet.
Det hæmmer udvikling af Øre­
sundsregionens erhvervsliv.
Sådan kan problemet løses
Den halvstatslige fond SeedCapital
Danmark har løst problemet ved at
reglerne tillader, at 25 % af kapita­
len investeres i Skåne.
Hvem rammes?
Både danske og svenske virksom­
heders aktiviteter kan blive be­
grænset af dette.
Der er også udviklet regionale
løsninger i Skåne, i og med at reg­
lerne for den regionale Såddkapi­
talfond tillader, at 25 % af kapitalen
42
kan gå til den danske side. Denne
model bør kunne anvendes i flere
fonde.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Dette er et svensk lovgivnings­
spørgsmål. Den svenske regering
skal følge dette op med hensyn til
Sverige og Finland.
5
5. Information
I visse tilfælde kan en problemstilling opleves som en grænsehindring, selv
om det egentlig drejer sig om et informationsproblem. Ved manglende eller
ukorrekt information fra de ansvarlige på området opstår der problemer
for erhvervslivet, fordi de ikke har den korrekte information og viden, som
de behøver for at handle og træffe beslutninger. Usikkerheden omkring,
hvordan man skal forholde sig, skaber hindringer.
Svært for virksomheder at sammenligne skatter
Både danske og svenske virk­
somheder har svært ved at træffe
strategiske beslutninger om, hvor
i regionen man skal vælge at have
sin virksomheds domicil.
Det kan blandt andet skyldes, at der
mangler et skatteberegningssy­
stem, hvor man kan sammenligne
de skattemæssige konsekvenser
for virksomhederne.
44
Virksomhederne efterspørger også
dette beregningssystem, når de
skal rekruttere personale fra den
anden side af Sundet. I dag er det
svært at give et klart billede af, hvad
en ny medarbejder vil få i nettoløn
sammenlignet med nettolønnen i
bopælslandet.
sundsregionen, samt danske og
svenske virksomheder der vil an­
sætte personale bosat på den an­
den side af Sundet.
Hvem rammes?
Virksomheder der ønsker at eta­
blere sig eller nyinvestere i Øre­
Sådan kan problemet løses
Skattevæsnet på begge sider bur­
de kunne udvikle regneeksempler
Arbejdssøgende på begge sider af
Sundet får også problemer med
dette.
på forskellige lønniveauer mellem
landene. Men man må hele tiden
tage forbehold for, at der ikke kan
tages hensyn til foranderlige fak­
torer som valuta og købekraft.
Hvem skal tage sig af
problemet?
De to skattevæsner har ansva­
ret for dette, samt i sidste ende
Finans­departementet i Sverige og
Skatteministeriet i Danmark.
Kulturelle forskelle både beriger og
vanskeliggør integrationen
Repræsentanter for erhvervs­li­
vet i Øresundsregionen mener, at
kulturelle forskelle mellem den
danske og svenske side kan føre
til usikkerhed og misforståelser,
eftersom svenske og danske virk­
somheder har forskellige ledel­
ses- og organisationskulturer.
De kulturelle forskelle kan dog
også have positive effekter for
erhvervslivet, eftersom virksom­
hederne kan lære at anvende den
rette metode ved den rette lejlig­
hed, men det er stadig vigtigt at
være bevidst om disse forskelle
for at kunne udnytte det potentiale,
som findes.
Hvem rammes?
Danske og svenske virksomheder,
som ønsker at arbejde på tværs
af grænsen, og som vil rekruttere
personale på den anden side, op­
fatter dette som et underliggende
problem.
Sådan kan problemet løses
Interreg-projekter i samarbejde
med regionens erhvervsliv om,
hvordan man leder, arbejder og
kommunikerer i forretningsverde­
nen på begge sider af Sundet kan
være et led i uddannelsen omkring
det andet lands forretningskultur.
Man kan også skabe et forum, hvor
erhvervslivet kan udveksle infor­
mationer om ligheder og forskelle
mellem svensk og dansk erhvervs­
kultur og endvidere kan udvide de­
res netværk på tværs af Sundet for
at lære af hinanden.
Hvem skal tage sig af
problemet?
I den udstrækning dette er at be­
tragte som en grænsehindring,
kan blandt andre erhvervslivets
organisationer bidrage til øget vi­
den.
Uklarheder omkring A-kasse for svenske grænsependlere Det er i dag usikkert for grænse­
pendlere bosat i Sverige, hvor de
skal betale deres A-kassekontin­
gent, når de arbejder i Danmark.
Ifølge domme fra Regeringsrätten
og Kammarrätten i Sverige er det
tilstrækkeligt med et medlemskab
af en svensk A-kasse. Reglerne
siger derimod, at man bør være
med i en dansk A-kasse, og ved
timelønnet ansættelse i Danmark
være i både svensk og dansk Akasse.
Denne retlige usikkerhed er en
hindring for erhvervslivet i Øre­
sundsregionen. Den skaber en
usikkerhed for grænsependlerne,
hvilket resulterer i, at de i visse til­
fælde afstår fra at søge arbejde på
den danske side af Sundet.
med denne usikkerhed i dag; den
rammer også danske arbejds­
givere.
Dette problem gælder ikke på
tilsvarende vis fra dansk side.
Hvem skal tage sig af
problemet?
IAF, Inspektionen för arbetslös­
hetsförsäkringen, i Sverige bør
gennemgå retstilstanden.
Hvem rammes?
Svenske grænsependlere
lever
45
Import af slagtedyr fra Danmark
hæmmes af attestregler
Svenske myndigheder accepterer
ikke danske veterinærattester, når
svenske landmænd ønsker at købe
dyr fra Danmark. Ifølge de svenske
myndigheder skal dyrene sættes i
karantæne, og der skal tages nye
prøver, selv om de allerede er fore­
taget i Danmark.
Det betyder øgede omkostninger
for de svenske landmænd, og der­
med bliver det ikke rentabelt at im­
portere dyr fra Danmark.
Import over Sundet ville indebære,
at transportstrækningerne blev
kortere, end hvis man købte dy­
rene fra landmænd længere oppe
i Sverige. Fra et miljømæssigt per­
spektiv og af hensyn til dyrene, bør
det ses som en forbedring.
Der er i dag ingen regelmæssig
kommunikation mellem de danske
og svenske myndigheder i dette
spørgsmål. Det fører til, at land­
mænd, som har kontaktet myndig­
hederne, har fået forskellige svar
på det samme spørgsmål. Det bli­
ver derfor svært for landmændene
at tolke og forstå regler og cir­
kulærer ved import af dyr.
Når de levende dyr er slagtet og
forvandlet til produkter til levneds­
middelmarkedet, er der ingen pro­
blemer med at sælge dem i Sverige.
Hvem rammes?
Danske landmænd, som ønsker
at eksportere levende slagtedyr
til Sverige, og svenske landmænd,
som ønsker at importere levende
slagtedyr, bremses af disse be­
stemmelser.
Sådan kan problemet løses
Myndighederne må sikre, at in­
formationerne omkring import af
levende dyr er konsekvente og let­
tilgængelige for landmændene. På
denne måde forhindres fejlagtige
og kostbare beslutninger for den
svenske dyreimportør.
Spørgsmålet vedrørende import af
dyr burde reguleres på EU-niveau,
så der er ens regler i alle lande.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Det svenske landbrugsministeri­
um har mulighed for at tage et ini­
tiativ i dette spørgsmål. Indførsel
(inden for EU) og import (uden for
EU) af kvæg og svin mv. er regule­
ret af Jordbruksverket for at for­
hindre, at sygdomme spredes til
besætninger i Sverige, således at
Sverige kan erklæres sygdomsfrit
takket være disse regler.
Indkomstforsikringen bliver tilbage,
når du skifter land
En arbejdstager kan tegne en ind­
komstforsikring i arbejdslandet.
Den udbetales i det land, hvor man
har opsparet den, det vil sige i ar­
bejdslandet. For en grænsegæng­
er betyder det, at hvis man sparer
sin indkomstforsikring op i ar­
bejdslandet og derefter mister sit
arbejde, overføres A-kasse og so­
cialforsikringstilhørsforholdet til
bopælslandet, men derimod ikke
indkomstforsikringen, som bliver
tilbage i arbejdslandet.
46
Hvem rammes?
Dette påvirker de grænsegænge­
re, som har tegnet en indkomst­
forsikring i arbejdslandet, da de
påbegyndte deres arbejde der, og
derefter mister jobbet.
Det rammer også dem, der alle­
rede har en indkomstforsikring og
flytter over Sundet, beholder deres
job, men ikke kan flytte indkomst­
forsikringen med til bopælslandet.
Sådan kan problemet løses
Arbejdstagere skal have mulighed
for at tegne en indkomstforsikring,
som gælder, uanset hvor man bor
og arbejder i Øresundsregionen.
Indkomstforsikringen skal lige­
som A-kassen følge den ansatte.
Forsikringsselskaberne, som i dag
sælger
indkomstforsikringerne
til fagforeningerne, kan løse dette
ved, at man tegner en særskilt
indkomstforsikring for Øresunds­
regionen.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Forsikringsselskaberne, som be­
skrevet ovenfor, samt fagforening­
erne på begge sider af Sundet.
6
6. Markedet
Grænsehindringer kan løses af markedet selv, uden at lovgivningen
behøver blive ændret. Det sker ved udvikling af nye serviceydelser og
produkter, der er tilpasset til grænseregionen.
Bankoverførsler koster tid og penge
Danske og svenske virksomheder
ser det som en hindring for in­
tegrationen, at det ikke er lige så
enkelt at overføre kapital mellem
svenske og danske bankkonti som
mellem konti inden for det samme
land. Dels tager bankerne et gebyr
for at overføre pengene til en konto
i det andet land, dels kan det tage
op til fire dage, før pengene over­
føres.
Hvem rammes?
Alle danske og svenske virksom­
heder rammes af disse tidsforsin­
kelser og omkostninger.
Sådan kan problemet løses
grænsehindring
kan
Denne
markedet selv løse, ved at ban­
kerne opretter virksomhedskonti
på tværs af Sundet, svarende til
græns­egængerkontiene.
Grænsegængerkontiene er ba­
seret på, at grænsependleren
har en konto i arbejdslandet, hvor
lønnen udbetales, og en konto i
bopælslandet, hvortil lønnen over­
føres uden forsinkelse. Det sker
omkostningsfrit og til markedets
valu­takurs, inden for samme bank.
Med øget handel over Sundet stig­
er­ også mængden af transaktions­
overførsler. Bankerne har via
­Ø resundsvirksomhedskontiene
Udlandsporto fordyrer handel
mellem landene
Al korrespondance over Sundet
mellem virksomheder samt leve­
ring af produkter over Sundet med
posten afregnes til udenlandsk
portotakst.
Det er et problem, som påvirker
den frie handel og bevægelighe­
den i Øresundsregionen. Et dansk
firma konkurrerer ikke på lige vil­
kår med svenske virksomheder på
den svenske side. Samme problem
opstår den modsatte vej.
48
Hvem rammes?
Danske og svenske virksomheder,
som handler eller ønsker at ud­
vikle handel på begge sider af Øre­
sundsregionen. Virksomheder, der
ønsker at etablere sig i regionen,
må forholde sig til dette spørgs­
mål.
Sådan kan problemet løses
Det danske og svenske postvæsen
er gået sammen i et fælles sel­
skab, Post Norden. På den bag­
grund burde man kunne skabe
et portosystem på linje med det
indenlandske niveau med samme
leveringstider som i Sverige og
Danmark i øvrigt.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Markedet selv, via Post Norden,
som ovenfor beskrevet.
gode muligheder for at erobre
markedsandele. Enklere og billi­
gere overførsler bidrager til øget
handel og integration for erhvervs­
livet i Øresundsregionen. Hvem skal tage sig af
problemet?
Bankerne i de to lande er herre over
dette spørgsmål. Hovedparten­ af
de store banker har filialer i begge
lande.
49
Udlandstakster for telefoni trods kort afstand
Fastnet- og mobiltelefoni er bety­
deligt dyrere over grænsen mel­
lem Sverige og Danmark end in­
den for de respektive lande. Det er
samme problem for såvel privat­
personers som virksomheders
mobiltelefoni.
De, der har Øresundsregionen
som deres marked og hverdag,
bevæger sig ikke i en fælles re­
gion, men bevæger sig mellem
to nationalstater. Det betyder, at
mobilsamtalen registreres til ud­
50
landstakst, når man ringer over
Sundet, eller når man for eksem­
pel med sin danske mobil befinder
sig i Sverige og ringer til Danmark
eller Sverige.
udlandstakst på sine samtaler.
Tele­fonomkostningerne over Sun­
det bliver betydeligt højere end for
de samtaler, hovedkontoret har til
sin afdeling i Kiruna 2.000 km væk.
Et eksempel
Svenssons Mekaniska har etable­
ret sig på begge sider af Sundet.
Hovedkontoret ligger i Malmö, og
den danske afdeling i København.
Afstanden er 43 km. Al kontakt
over Sundet med telefon indebæ­
rer, at virksomheden skal betale
Hvem rammes?
Alle, både virksomheder og indi­
vider, såvel ansatte som privat­
personer, der opfatter regionen
som ét marked, uanset hvilken
side af Øresund det drejer sig om.
Sådan kan problemet løses
Da de fleste telefonselskaber ­findes
på begge sider af Sundet, burde de
optræde ud fra et Øresundsper­
spektiv og opfatte region­en som ét
marked med prisfastsættelse på
samme niveau og aftaler magen til
dem, de har for telefoni inden for de
respektive lande.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Telefonselskaberne kan alle bi­
drage til mindske disse hindringer.
7
7. Øvrige
begrænsninger
Der findes problemer, der ikke kan henføres til grænsehindringer,
men som udgør begrænsninger for integrationen. For eksempel kan
togforsinkelser være en hindring, men de bør ikke betragtes som en
specifik grænsehindring, da de også forekommer inden for det samme
lands grænser.
Forskellige valutaer giver ulemper ...
og fordele
På et fælles marked i Øresunds­
regionen, med fri bevægelighed
for arbejdskraft og kapital, opstår
der såvel fordele, på kort sigt, som
ulemper, på langt sigt, med forskel­
lige valutaer i de to lande. På kort
sigt giver uligheden forretningsmu­
ligheder mellem danske og svenske
virksomheder på tværs af Sundet.
Ulemper
Med to forskellige valutaer, bliver
det svært for virksomheder, der
ønsker at udnytte hele regionen
som et marked, at budgettere
på en nogenlunde sikker måde.
Valuta­forskellen kan svinge hurtigt
og dermed påvirke virksomhedens
økonomi positivt eller negativt.
Det bliver svært at få udenlandske
selskaber til at investere eller eta­
blere sig i regionen, når de forskel­
lige valutaer skaber usikkerhed.
52
Det gælder først og fremmest i
konkurrence med andre regioner
eller lande, hvor virksomhederne
overvejer at investere eller etable­
re sig, og her med kun én valuta at
forholde sig til. Et andet eksempel er de svenske
næringsdrivende, som i kraft af
valutaforskellen får danske kunder
til deres butikker og dermed et be­
tydeligt større marked, end de har
kalkuleret med.
Svenske virksomheder, der vil re­
kruttere personale til Sverige, har
svært ved at konkurrere med de
generelt højere danske lønninger
og den højere danske kronekurs i
forhold til den svenske.
Et tredje eksempel er de danske
virksomheder, som vælger at flytte
deres virksomhed over til Sverige,
hvor man i kraft af en lavere valuta
får lavere omkostninger til lokaler,
lønninger, telefoni mv. Virksomhe­
den sælger stadig til det danske
marked til samme priser som før,
men takket være etableringen i
Sverige øger man overskuddet.
Fordele
Et eksempel er, at et dansk firma
i kommunikationsbranchen, som
skal have trykt brochurer, på grund
af den store kursforskel får langt
lavere produktionsomkostninger,
når de køber de trykte brochurer
hos et svensk trykkeri i stedet for
i Danmark, eller i Tyskland med
euro som valuta.
Danske virksomheder, som ønsker
at rekruttere personale til Dan­
mark, har en konkurrencefordel i
forhold til svenske virksomheder,
da de kan rekruttere personale fra
Sverige til generelt højere danske
lønninger og en højere dansk
krone­kurs sammenlignet med den
svenske.
Hvem påvirkes?
Svenske og danske virksomhe­
der, som ønsker at etablere sig og
sælge deres varer eller tjenester
på den anden side af Sundet, og
som vil rekruttere personale fra
nabolandet påvirkes.
Det gælder naturligvis også andre
udenlandske virksomheder, der
ønsker at investere eller etablere
sig i Øresundsregionen.
Hvem skal tage sig af
spørgsmålet?
Dette spørgsmål kræver national
stillingtagen på højeste niveau.
Langsom sagsbehandling
af ekspertskat
Svenske virksomheder, der øns­
ker at ansætte eksperter fra andre
lande, har mulighed for at tilbyde
dem en særlig såkaldt ekspert­
beskatning i stedet for almindelig
beskatning.
Virksomheder på den svenske
side af Øresundsregionen oplever
lange sagsbehandlingstider, når
det gælder svar på ansøgninger
om svensk ekspertskat. Det inde­
bærer en usikkerhed for såvel ar­
bejdsgiveren som arbejdstageren.
Virksomheden risikerer at miste
de valgte medarbejdere til et andet
land, eksempelvis Danmark, hvor
sagsbehandlingen omkring eks­
pertskat er meget kortere og mere
effektiv.
Et eksempel
Medico i Lund ønsker at ansætte
forskere til deres forsknings­
afdeling inden for astma og allergi,
hvor de er verdensledende. Re­
krutteringen rettes primært mod
Danmark og Indien, hvor de bedste
eksperter/forskere inden for dette
område findes. For at tiltrække
disse kompetencer til Lund er løn­
nen, ud over den skandinaviske
mangfoldighed og frihed, en vigtig
faktor. Medico aftaler et ansættel­
sesforhold med den valgte medar­
bejder. Da sagsbehandlingstiden
ved ansøgning om ekspertskat er
lang, skabes der en usikkerhed,
som i mange tilfælde fører til, at
Medico ikke får indgået en aftale.
Den valgte medarbejder vælger
nemlig at tage arbejde i et andet
land på grund af den lange vente­
tid.
Hvem rammes?
Svenske virksomheder, som øns­
ker at ansætte medarbejdere med
specialkompetencer og i forbin­
delse hermed vil kunne tilbyde
dem ekspertskat af den indkomst,
de tjener i Sverige.
Sådan kan problemet løses
Finansdepartementet og Skatte­
verket i Sverige bør vurdere sags­
behandlingen omkring ansøg­
ninger om svensk ekspertskat.
Virksomheder i Øresundsregionen
ser den danske model som et for­
billede.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Beslutninger om ekspertskat skal
træffes af Forskarskattenämn­
den, som er en myndighed under
Finansdepartementet. Nævnets
sekretariat hører organisatorisk til
Skatteverkets hovedkontor.
Togforsinkelser skaber store omkostninger
Arbejdsgivere på både den danske­ og svenske side af Sundet har
store­ omkostninger i forbindelse
med togforsinkelser for medarbej­
dere, som bor på den ene side og
arbejder på den anden. Forsinkel­
serne kan medføre indtægtstab i
virksomheden og lønomkostning­
er til medarbejdere, som ikke kan
udføre deres arbejde.
Det bevirker, at arbejdsgivere tøver
med at ansætte medarbejdere fra
den anden side af Sundet. De øge­
de forsinkelser og forstyrrelser er
også et stort irritationsmoment for
medarbejderne, som derfor måske
vælger at søge job i bopælslandet i
stedet for.
Medarbejdere, som rammes af
togforsinkelser, kan i stedet vælge
at rejse til og fra arbejde med bil,
da det ikke giver lige så mange
problemer for arbejdsgiveren.
Dette valg påvirker miljøet i Øre­
sundsregionen negativt og er kon­
traproduktivt for regionens vision
om en bæredygtig udvikling.
Hvem rammes?
Alle virksomheder, som har
grænse­gængere ansat, samt alle
de ansatte som vælger offentlige
transportmidler til deres pendling.
Sådan kan problemet løses
De ansvarlige trafikoperatører
skal presses af både politikere og
erhvervslivets repræsentanter til
at få gjort noget ved de store
forsinkelser og den manglende in­
formation omkring disse.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Svenske Trafikverket, danske
Bane­­danmark, Skånetrafiken og
DSB First.
53
Høje transportomkostninger over Sundet giver ulemper
Virksomheder i Øresundsregio­
nen, som har valgt at etablere sig
på begge sider af Sundet eller vil
udnytte hele Øresundsregionen
som et fælles marked, har højere
transportomkostninger end de
virksomheder, som kun har valgt
den ene side af Øresundsregionen.
Det bevirker, at de er ringere stillet
end konkurrenter, som kun er ak­
tive i det ene land.
Endvidere er det betydeligt dyrere
at pendle over Sundet end internt
i Skåne eller på Sjælland. Høje
pendlingsomkostninger betyder, at
det kan være svært for erhvervs­
livet at rekruttere personale fra
den anden side af Sundet, især hvis
de har behov for deltidsansatte.
Hvem rammes?
Alle, både virksomheder og indivi­
der, såvel ansatte som privatper­
soner, der opfatter regionen som
ét marked, uanset hvilken side af
Øresund det drejer sig om.
Eksempelvis koster et månedskort
Malmö-København hos DSB First
1.900 SEK, mens et månedskort
for hele Skåne koster 1.060 SEK.
Den tilsvarende pris for stræk­
ningen København-Helsingør er
cirka 1.530 SEK (1.180 DKK).
Sådan kan problemet løses
Trafikoperatørerne bør gennemgå
deres prispolitik og tilpasse ni­
veauerne til de priser, som gælder
for rejsende, der ikke pendler mel­
lem landene.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Beslutningstagere på politisk
­­niveau og trafikoperatører kan
­ idrage til at reducere denne hin­
b
dring kraftigt.
Studentermedhjælpere findes kun i Danmark
I Danmark har man et system med
studentermedhjælpere, som ikke
findes i Sverige. De studerende
får mulighed for på aftalemæssige
vilkår at arbejde med opgaver, som
er relevante for uddannelsen. At
systemet ikke findes i Sverige be­
tyder, at erhvervslivet i Skåne går
glip af kompetent arbejdskraft.
Ved at den studerende oplæres i
virksomheden, lægger man grun­
den for den næste generation af
medarbejdere i virksomheden. Det
giver endvidere virksomheden et
netværk inden for universitetsver­
denen, og de studerende har den
mest opdaterede viden inden for
faget.
At have en studentermedhjælper
kan være en fordel inden for bran­
cher, hvor der er stor konkurrence
om kompetencen, fordi man kan
få kontakt til den studerende, før
han/hun kommer ud på arbejds­
markedet.
Hvem rammes?
Virksomhederne på den svenske
side af Øresundsregionen går glip
af denne mulighed.
54
Desuden går de studerende glip af
muligheden for en forankring på
arbejdsmarkedet allerede under
uddannelsen, hvilket bør ses i lyset
af den høje ungdomsarbejdsløs­
hed i Sverige. Kompetence, som
ikke udnyttes, er altid et tab.
Sådan kan problemet løses
Svensk erhvervsliv og de højere
læreanstalter bør lade sig inspire­
re af den danske model og indføre
samme system i Sverige.
Hvem skal tage sig af
problemet?
Region Skåne har allerede taget
initiativ til at gennemgå mulig­
hederne for at indføre studenter­
medhjælpere. Regionstyrelsen
har derfor besluttet at iværksætte
en undersøgelse, som skal præ­
senteres i september – med hen­
blik på at muliggøre et studenter­
medhjælpersystem i Region Skåne
i 2011.
8
8. Tidligere erfaringer
fra Øresundsregionen
Information og
identificering af
grænsehindringer
Forud for Øresundsbrons åbning
udkom rapporten ”Øresund – en
region bliver til”. I den blev det
konstateret, at man ikke skulle fo­
kusere på harmonisering af regler,
men primært udvikle information
til regionens borgere og erhvervs­
liv.
Det gjorde man ved at etablere
informationscentret og webtje­
nesten Øresunddirekt. Selv om
informationen, der primært hen­
vendte sig til borgerne, blev en
succes, kunne medarbejderne
på Øresunddirekt, baseret på de­
res kontakter til borgerne og er­
hvervslivet i regionen, konstatere,
at der også var hindringer, som
ikke kunne løses gennem informa­
56
tion, men krævede ændringer af
lovgivningen.
Øresunddirekt havde i løbet af sine
første år til opgave hver måned at
indrapportere registrerede græn­
sehindringer til de to regeringer.
Derefter udarbejdede de sammen
med Øresundskomiteen en græn­
sehindringsanalyse på forskel­
lige temaområder. Forskellige
interesseorganisationer har hver
for sig udført aktivt lobbyarbejde
i forskellige spørgsmål, men der
har ikke været noget organiseret
samarbejde på tværs af lande­
grænsen for at få taget grænse­
hindringsspørgsmålene op.
Aftale
I december 2001 blev der indgået
en aftale mellem Den Sociale
Sikringsstyrelse i Danmark og
Försäkringskassan i Sverige ved­
rørende socialforsikringsmæssigt
tilhørsforhold for grænsegænge­
re, der arbejder for den samme
arbejdsgiver, dels i arbejdslandet
og dels hjemme i bopælslandet.
Den drejede sig om, at man skulle
kunne arbejde delvist i bopælslan­
det uden at behøve skifte socialfor­
sikringstilhørsforhold.
Den nordiske skatteaftale
i 2004
I 2004 indførte man udligningsord­
ningen i den nordiske skatteaftale.
Denne ordning betyder, at der ud­
veksles skattemidler mellem Sve­
rige og Danmark. SkatØresund
I Danmark åbnede man i 2004
skattekontoret SkatØresund, som
tager sig af samtlige skattesager
for grænsegængere, der bor i Sve­
rige og arbejder i Danmark.
Høring
Øresundskomiteen, Øresunddirekt
og Region Skåne udarbejdede
en grænsehindringsliste med 50
grænsehindringer i 2007 til den
svenske socialforsikringsminister
og nordisk samordningsminis­
ter, Christina Husmark Pehrsson,
forud for en høring om grænse­
hindringer i Øresundsregionen.
Underskrivelse af
erklæringen ”To lande – ét
arbejdsmarked”
Torsdag den 10. maj 2007 under­
skrev den svenske arbejdsmar­
kedsminister Sven Otto Littorin og
hans danske kollega Claus Hjort
Frederiksen en erklæring om at
arbejde mere målrettet for et inte­
greret arbejdsmarked i Øresunds­
regionen.
Svensk-dansk
arbejdsgruppe
Som en følge af listen med 50
grænsehindringer og deklara­
tionen om et integreret arbejds­
marked nedsatte de to regeringer
i efteråret 2007 en svensk-dansk
arbejdsgruppe, som skulle gen­
nemgå listen og ud fra den løse
grænsehindringer, når de så en
mulighed for det.
Grænsehindringsforum
I 2008 blev Grænsehindrings­
forum etableret under Nordisk
Ministerråd, et forum der skulle
arbejde med at løse de nordiske
grænseregioners
grænsehind­
ringsproblemer. Hver af de nor­
diske regeringer har udnævnt en
repræsentant til at arbejde med
disse spørgsmål, hvilket for Øre­
sundsregionen har betydet en
tættere kontakt og forbindelse til
såvel Nordisk Ministerråd som
de to landes regeringer. Det har
ført til et godt samarbejde mellem
Øresundskomiteen og aktører på
nationalt niveau.
Nordisk ministerråd 2010
Under det danske formandskab i
2010 har der været særligt fokus
på arbejdsmarkedet og de græn­
sehindringer, som opstår mellem
de nordiske lande. Grænsehind­
ringsforum skal rapportere disse
til de ministerier, som har ansvaret
for de pågældende grænsehind­
ringer. Særligt fokus er der på at
løse de prioriterede grænsehind­
ringer samt at rapportere dette til
Ministerrådet.
Nationale løsninger på
grænsehindringer
Den svenske regering beslut­
tede i vinteren 2009-2010 at øge
ambitionerne for at løse grænse­
hindringer mellem nabolandene
og Sverige. Siden januar 2010 har
departementschef Johan Tiede­
mann fra den svenske regering
deltaget i Øresundskomiteens
grænsehindringsarbejdsgruppe.
De to regeringer mødtes den 15.
juni i anledning af Øresundsbrons
tiårsjubilæum. I forbindelse med
mødet blev man enige om at in­
tensivere arbejdet med at fjerne
grænsehindringer.
En unik chance for
Øresundsregionen
Det, der gennem årene har mang­
let i det regionale grænsehind­
ringsarbejde, har været fælles
perspektiv og koordinering om­
kring problemer og løsninger fra
regionalt til nationalt niveau. Der
har heller ikke været en fælles
platform på regionalt niveau, hvor
man har diskuteret og prioriteret
grænsehindringer, som man i fæl­
lesskab har bragt op på nationalt
niveau.
Mange gange, når man diskuterer
grænsehindringsspørgsmål, ser
man ikke på de muligheder, som
grænseregionen kan tilbyde na­
tionalstaterne; i stedet beskriver
man i højere grad hindringerne
som trusler.
I dag lever cirka en tredjedel af
Europas befolkning i en grænse­
region.
I den fælles udviklingsstrategi,
ØRUS, betragtes regionen som et
fælles marked med fri bevæge­
lighed for borgere og erhvervsliv.
Øresundsregionen har en unik
chance for at blive et forbillede for
det øvrige Europas grænseregio­
ner.
Løste grænsehindringer, 2001-2009
• Arbejde i to lande for samme arbejdsgiver.
• Opsagte under forældreorlov overføres til bopælslan­
dets socialforsikringssystem efter afsluttet forældre­
orlov.
• Opsagte under sygdom overføres til bopælslandets
social­forsikringssystem efter afsluttet sygdom.
eltidsansatte kan i dag få supplerende dagpenge fra
• D
Danmark ved deltidsarbejde i Danmark.
• D
en svenske ungdomsgaranti kan kombineres med
­arbejde i ­Danmark.
• Job- og udviklingsgarantien kan kombineres med
a
­ rbejde i Danmark.
• D
et er nu muligt spontant at ansøge om arbejde i Dan­
mark, uden at der sættes spørgsmålstegn ved dagpen­
gene i Sverige.
• Timeansættelse i Danmark er nu mulig, forudsat at
man er medlem af begge landes A-kasser parallelt.
• D
anske stillingsannoncer kan opslås via Arbejdsfor­
midlingens Øresundsportal.
• D
en svenske ”Högskolemoms” på 8 % er ophævet for
ikke-svenske bidragsydere; det gælder også for danske
bidragsydere.
• Grænseregional statistik via Statnord og Tendens­
Øresund giver mulighed for bedre beslutningsgrund­
lag.
• Overførsel af løn mellem Sverige og Danmark løst af
markedet via grænsegængerkonti.
• Taxachauffører, som bor i Sverige og arbejder i
­Danmark, kan i dag få deres taxakørekort fornyet.
irmabil, løst når det gælder svensk indregistreret
• F
firma­bil for medarbejdere, som arbejder i Sverige med
bopæl i Danmark.
• Ny dom fra den svenske Regeringsrätt (af 28. december
2009) indebærer, at perioder med arbejde i Danmark
skal medtages ved beregning af normal arbejdstid med
henblik på fastsættelse af svenske dagpenge.
57
Medvirkende Socialdepartementet
Sverige
Johan Tiedemann
Grænsehindringsforum
Pia Kinhult och Ole Stavad
Myndighedsarbejdsgruppen
Christer Olsson
Arbetsförmedlingen Bengt-Olle
Andersson Försäkringskassan,
Michael Herbing Human
Consulting, Clas Hellstrand
Länsstyrelsen i Skåne, Johan
Lindblad Nordiska ministerrådet,
Henrik Wenander Nordiska
ministerrådet, Lykke Outzen
Pensionsstyrelsen, Eskil
Mårtensson Region Skåne, Anne
Wirén Larsson Skatteverket,
Ernst Larsen SkatØresund,
Jacob Schmidt Socialhögskolan
KPH, Johan Andersson Voksen
Pædagogisk Center, Gert Peuliche
Work in Denmark, Lina Engström
Öresundskomiteen
Erhvervslivet
Charlotte Widing Academic Work,
Mats Hägerfors AS3, Michael
Hoffman Atrendia, Michala Mørch
Bilka Onestop, Søren Lange
Nielsen Dansk Byggeri, Anita
58
Kurowska Larsen Dansk Byggeri,
Benny Damsgaard Dansk Industri,
Magnus Noord Euroflorist,
Birgitta Dahlqvist Exportrådet,
Kajsa Larsson Exportrådet,
Stefan Nielsen Ferring, Charlotte
Dyhr Ferring, Sofia Franzén
FTF-A, Thomas Mattsson
Företagarna Eva Ohlstenius
Företagarna, Magnus Andersson
Företagsutveckling, Ingrid
Franov Hammer & Hanborg,
Jesper Nørgaard J. Nørgaard
Petersen A/S, Jonni Sørensen
Jobcenter København, Mette
Lisberg Kastrup Fagligt Fælles
Forbund, Andreas Paulsson
KPMG, Fredrik Lundgren KPMG,
Tina Brinchmann Jensen LO Storkøbenhavn, Thor Palmhøj
Magasin, Billy Adamsen Malmö
Arena, Agneta Möller Malmö
stad, Tommy Wegbratt Malmö
stad, Annelie Lindberg Mercedes,
Susanne Månsson Mercedes,
Lene Rasmussen Orelog, Jan
Boyesen Orelog, Anders Månsson
Orreberg, Henrik Challis Plan
B, Ingela Sjölund Plan B, Mette
Müller PricewaterhouseCoopers,
Pia Traunberg Schnell
PricewaterhouseCoopers, Fredrik
Mohlin Proffice, Ulf Kyrling
Region Skåne, Pontus Tallberg
Region Skåne, Maria Lindbom
Region Skåne, Andreas Ekberg
SEKO, Renaldo Tirone SEKO,
Bente M. Beier SkatØresund,
Joakim Linse Sparbanken Finn,
Ingela Lidén Stretch Øresund, Eva
Östling Ollén Svenskt Näringsliv,
Clas Sandvig Svenskt Näringsliv,
Peter Nordblad Swedbank,
Maria Tengroth Sydsvenska
Handelskammaren, Tina
Kaikkonen TAT, Marianne Hansen
Work in Denmark, Britt Andresen
Øresundsbron, Jacob Vestergaard
Øresundsbron, Morten Røssel
Øresundsbron Marie Romare
Øresundsbron, Micael Gustafsson
Øresund IT, Philip Stankovski
Øresund IT, Bengt Magnemark
Øresundsutveckling
Moderatorer
Jan Wifstrand Rapidus, Keld
Broksø KB Kommunikation
Projektleder
Claes Håkansson
Öresundskomiteen
Öresundskomiteen
Öresundskomiteen er et forum for frivilligt politisk
samarbejde, som blev startet af svenske og danske
politikere fra begge sider af Øresund i 1993. Det
er en politisk interesseorganisation, som skal
styrke samarbejdet over sundet på alle niveauer
og varetage Øresundsregionens interesser i
forhold til de to nationale regeringer, Folketinget og
Riksdagen. Öresundskomiteen bliver finansieret af
medlemsbidrag, som står i direkte forhold til antallet
indbyggere i regionen. Udover medlemsbidraget
modtager Öresundskomiteen støtte fra Nordiska
ministerrådet, samt en vis grad af ekstern finansiering.
Öresundskomiteens medlemmer
Fra dansk side: Region Hovedstaden, Region Sjælland,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Bornholms Regionskommune, Kommunekontaktråd
Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland
Fra svensk side: Region Skåne, Malmö stad,
Helsingborgs stad, Lunds kommun og Landskrona stad
Ansvarshavende redaktør: Mikael Stamming,
Öresundskomiteen
Redaktør: Claes Håkansson, Öresundskomiteen
Sproglig bearbejdning: Jan Wifstrand, Rapidus
Dansk oversættelse: Claus Balling, ABC Oversættelser ApS
Redaktion: Eva Holmestig Öresundskomiteen, Billy
Adamsen, Sylvester Hvid & Co.
Fakta: Christer Olsson Arbetsförmedlingen BengtOlle Andersson Försäkringskassan, Michael Herbing
Human Consulting, Clas Hellstrand Länsstyrelsen
i Skåne, Johan Lindblad Nordiska ministerrådet,
Henrik Wenander Nordiska ministerrådet, Lykke
Outzen Pensionsstyrelsen, Eskil Mårtensson Region
Skåne, Anne Wirén Larsson Skatteverket, Ernst
Larsen SkatØresund, Jacob Schmidt Socialhögskolan
KPH, Johan Andersson Voksen Pædagogisk Center,
Gert Peuliche Work in Denmark, Lina Engström
Öresundskomiteen
Grafisk design: Sylvester Hvid & Co A/S.
Foto: Getty Images, Drako Prvuovic, iStock Photo,
Viktoria Blomberg, Miriam Preis, Øresundskomiteen/
Eva Holmestig, Øresundskomiteen/Ales Stenar,
Copcap.com, Colobox, Miklos Szabo, Tao Lytzen, Steen
Brogaard, oresundsregionen.org
Kontaktperson: Claes Håkansson, Senior Advisor,
Öresundskomiteen, [email protected],
+ 45 3326 8911, + 45 2622 5759,
www.oresundskomiteen.dk
59
Tlf: +45 33 22 00 11 • fax: +45 33 22 00 23 • [email protected] • www.oresundskomiteen.dk