Nyhedsbrev ▪ 2011#09 ▪ 28. september 2011 INDHOLD • Kultureftermiddag med indslag om DVD‐projekt i Sierra Leone • Musikcafé i Café Exit den 30. september – med kommunalpolitiker som frivillig • ”Et syngende telegram” kom med blomster til Exits frivillige • Exit med til bandeseminar på Grundtvigs Højskole • Kulturnat i Exit: ”Træk en dom” og koncert med Fangekoret • Kultureftermiddag med indslag om DVD‐projekt i Sierra Leone Ved Exits næste kultureftermiddag – torsdag den 29. september – bliver der vist klip fra en DVD med sange, der er indspillet af indsatte i Freetowns Central Prison i Sierra Leona. Det er et projekt, der økonomisk er blevet støttet af Fangekoret. Ved kultureftermiddagen fortæller Mambu Feika fra organisationen Prison Watch om projektet i Sierra Leone med indspilningen af sange, der er skrevet af indsatte i fængslet. Kultureftermiddagen byder desuden på samvær med sang og musik og spisning. Kultureftermiddagen foregår i Apostelkirkens menighedssal, Saxogade 13 (over gården). • Læs mere om projektet i Sierra Leone på Exits hjemmeside. • Musikcafé i Café Exit på fredag – med kommunalpolitiker som frivillig Café Exit inviterer til musikcafé fredag den 30. september kl. 16‐17. Louise Adrian og Hans Andersen fra Fangekoret står for et festligt syng‐med‐program sammen med gæsterne. Musikcaféen indgår i det store program, der sker rundt omkring i byen i anledning af, at dagen er Frivillighedens Dag. I den forbindelse tager Københavns byrådspolitikere rundt for at hjælpe til som frivillige ved forskellige arrangementer. Lars Aslan Rasmussen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne og er partiets socialordfører, kommer i Café Exit og hjælper som frivillig ved musik‐caféen. • ”Et syngende telegram” kom med blomster til Exits frivillige Som en festlig overraskelse blev kultureftermiddagen i august pludselig afbrudt af "et syngende telegram", der kom for at synge en takkesang til alle frivillige i Exit. Det skete meget passende med en sang til melodien "With a little help from my friends". Afsenderen var Frivilligcentret Vesterbro/Kgs. Enghave. • Læs mere på Exits hjemmeside og høre ”det syngende telegram” på YouTube. • Exit med til bandeseminar på Grundtvigs Højskole Grundtvigs Højskole i Hillerød arrangerede 19.‐21. september et seminar om bandekriminalitet. Det er tredje år i træk, højskolen holder et sådant tredages seminar om bandekriminalitet. 120 professionelle, politikere, tidligere kriminelle, frivillige og førende danske og internationale forskere mødtes i tre dage for at fremlægge, diskutere og udvikle strategier. Flere medarbejdere fra Exit deltog i seminaret, hvor Exit sammen med Jobcenter Skelbækgade, København, stod for en workshop om rådgivningsprojektet i Vestre Fængsel. • Kulturnat i Exit: ”Træk en dom” og koncert med Fangekoret Exit holder åbent hus i forbindelse med Kulturnatten i København fredag den 14. oktober. Både i caféen i Saxogade 5 og i Apostelkirken, Saxogade 13, vil der være fokus på livet efter fængselsopholdet. I caféen er der åbent kl. 18‐22, hvor man kan ”trække en dom” og se, hvilke konsekvenser det har at have en dom for bankrøveri, narkosmugling eller drab med i bagagen. Det er muligt at købe caffelatte og andre forfriskninger i caféen. I kirken kan man kl. 18 og 20 høre medlemmer af Fangekoret fortælle om livet inden for murene og om, hvad der venter efter løsladelsen. Kl. 21 fortæller fængselspræst Peter Walin om fængselspræstens arbejde. Kulturnatten i Exit sluttes af med en koncert med Fangekoret kl. 22 i Apostelkirken, og bagefter er der suppekøkken. Programmet kan ses på Exits hjemmeside. Det er ikke nødvendigt med tilmelding. ______________________________________________________________________________________________________________________ Exit ▪ Saxogade 5 ▪ 1662 København V ▪ www.exit‐danmark.dk KONTAKT Organisationschef Ann Skov Sørensen ▪ tlf. 21 38 91 92 ▪ ann@exit‐danmark.dk Beskæftigelseskoordinator, souschef Erling Tychsen ▪ tlf. 21 55 91 92 ▪ ety@exit‐danmark.dk Socialkoordinator Johnny Viktor Pedersen ▪ tlf. 21 15 90 92 ▪ jvp@exit‐danmark.dk Socialkoordinator Linda Christoffersen ▪ tlf. 40 31 90 92 ▪ lic@exit‐danmark.dk Beskæftigelseskonsulent Mette Roger Therkelsen ▪ tlf. 51 23 56 43 ▪ mrt@exit‐danmark.dk Socialmentor Steen Autzen ▪ tlf. 30 36 10 92 ▪ sta@exit‐danmark.dk Socialmentor Ib Frank Laugesen ▪ tlf. 20 21 91 92 ▪ ibl@exit‐danmark.dk Caféleder Henning Nordager Thonbo ▪ tlf. 29 62 91 92 ▪ hnt@exit‐danmark.dk Informationsmedarbejder Hans Andersen ▪ tlf. 51 53 91 92 ▪ haa@exit‐danmark.dk Kulturkoordinator Pi Rasmussen ▪ tlf. 20 25 94 92 ▪ pr@exit‐danmark.dk Musikmedarbejder Louise Adrian ▪ [email protected] Retshjælp v/ advokat Henrik Hasseris Olesen ▪ tlf. 24 41 21 60 ▪ retshjaelp@exit‐danmark.dk Informationskoordinator Bent Dahl Jensen ▪ tlf. 22 54 74 12 ▪ info@exit‐danmark.dk
© Copyright 2024