bacheloropgave Projekt God løsladelse 2
5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Indhold1 Kap. 1 Resume ................................................................................................................................................... 2 Kap. 2 Indledning ........................................................................................................................................... 3 Kap.3 Problemformulering ............................................................................................................................ 3 3.1 Underpunkter: ..................................................................................................................................... 4 Kap. 4 Kontekst .............................................................................................................................................. 4 4.3 Hjemløsestrategien 2009- 2012 .................................................................................................... 5 Kap 5 Videnskabsteori ................................................................................................................................... 9 5.1 Præsentation af de valgte videnskabsteoretiske perspektiver ........................................................... 9 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang og anvendt teori ..................................................................................... 9 5.3 Hermeneutik og fænomenologi ........................................................................................................ 10 5.4 Teori ................................................................................................................................................... 12 5.5 Erving Goffman .................................................................................................................................. 12 5.6 Personlighed ...................................................................................................................................... 12 5.7 Stigmatisering .................................................................................................................................... 13 5.8 Læringsteoretiske tilgang .................................................................................................................. 14 5.9 Michael Lipsky ................................................................................................................................... 14 Kap. 6 Metodeafsnit .................................................................................................................................... 14 6.1 Kvalitative interviews ........................................................................................................................ 15 Den kvalitative metode har fokus i kvaliteten. Den er anderledes end den kvantitative metode, idet den kvantitative metode fokuser mere på tal og statistik for at kunne sammenlignes med hinanden. Den kvalitative undersøgelse handler om indlevelse. Dette foregår igennem interaktion med et andet menneske. Denne interaktion foregår primært igennem et interview i form af forberedte eller åbne spørgsmål. Igennem interviewet, konstrueres en ny viden. Kvale formulere det således: ........................... 15 ” interview, en udveksling af synspunkter mellem to personer, der taler sammen om et fælles tema af fælles interesse”. ....................................................................................................................................................... 15 6.3 Kvalitets vurdering ............................................................................................................................. 16 Kap 7. Empiri................................................................................................................................................ 16 Kap 8 Analyse............................................................................................................................................... 17 UP 6: : Hvilke barriere er der i samfundet for resocialisering af bander/ rocker ........................................ 30 Kap 9. Konklusion .................................................................................................................................... 31 9.1 Mine anbefalinger ............................................................................................................................. 33 1 1 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Perspektivering ........................................................................................................................................ 33 10.1 Bøger................................................................................................................................................ 35 10.2 Websteder ....................................................................................................................................... 35 10.3 Tidsskrifter ....................................................................................................................................... 36 10.4 bilag 1 ...................................................................................................................................................... 36 10.5 Bilag 2 - Interview med SR fra København kommune. ............................................................................ 40 10.6 Bilag 3 ................................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kap. 1 Resume Nedenstående bacheloropgave omhandler indvandrebanders og rockerbanders (bliver omtalt som bande/rocker) løsladelser. Projektet tager udgangspunkt i Projekt God løsladelse (PGL) samt Bande Exit, som skal køre parallelt med den gode løsladelse.2 Projektet tager ligeledes udgangspunkt i forskellige udfordringer som denne målgruppe møder i forbindelse med deres løsladelse. Bl.a. forforståelse om, hvorledes denne målgruppe føler sig stigmatiseret, en følelse, der betyder, at de fastholder sig i disse grupperinger. Idet at socialrådgiverne i fængslerne og i kommunerne har en stor rolle i forbindelse med den gode løsladelse og de udfordringer som socialrådgiverne støder på i forbindelse med at udarbejde den gode løsladelse for denne målgruppe vil blive påpeget. Jeg har været interesseret i at undersøge hvilke forebyggelses tiltag der har været for denne målgruppe, således at bander/rocker kan profitere ad løsladelsen, samt hvordan disse to organer (kommune og fængsler) arbejder sammen i forbindelse den gode løsladelse for denne målgruppe. Styrende for projektet har været den indsamlede empiri, som foregik igennem interviews både med bande/ rocker "som står højt i det interne hierarki", og socialrådgiverne som sidder med Projekt God løsladelse til dagligt. Til besvarelse af mine underpunkter (UP´er) har jeg valgt den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. I UP 1 har jeg besvaret bane/rockers opvækst og hvilken betydning denne har i forbindelse med deres kriminelles socialisering. Og i de følgende UPS´er har min interesse været at finde ud af, om denne målgruppe kan omfattes af Projekt God løsladelse eller om der eventuelt er et ”hul” i projektet. I tilfældet af, at det viser sig, at der er hul i projektet og at målgruppen ikke kan omfattes af Projekt God løsladelse, vil opgaven diskutere hvilke løsladelses vilkår der i så fald er? Ydemere er der sat fokus på socialrådgivernes syn på målgruppen, idet, at de er handleansvarlige og under afsoningen skal kunne interagerer med (interview, s. bilag 3) 2 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt målgruppen, således at de kan udarbejde handleplaner i samarbejde med vedkommende. Det er derfor vigtigt at kigge på socialrådgiverens motivation for at udarbejde den gode løsladelse. I metodeafsnittet redegøres for den metodiske tilgang og der reflekteres over opgavens problemstilling og udførelsen af undersøgelsen. I næste afsnit redegøres for den forskningsmæssige strategi samt valget af denne. Derudover kommer jeg kort indover valget af teoretiker samt forklarer, hvorfor jeg fandt denne teori relevant i forbindelse med opgaven. Slutteligt har jeg draget nogle konklusioner samt kommet med anbefalinger, som kan bidrage til, hvordan jeg mener, at socialt arbejde skal udføres i forbindelse med denne målgruppes løsladelser. Kap. 2 Indledning I mit BA- projekt har jeg været interesseret i at få en forståelse for, om bande/rocker kan ligeledes omfattes af køreplanen for den gode løsladelse. Min interesse for denne tematik opstod under mit praktikforløb i et lukkede fængsel, hvor jeg bl.a. skulle sidde med koordineringsarbejde til løsladelser, behandlinger m.v. I forbindelse med denne, blev jeg nysgerrig over, om alle kunne løslades via køreplanen for god løsladelse eller om dette anses for urealistisk. Derfor vender jeg blikket mod de konsekvenser der kan opstår både på samfundsmæssigt niveau og hos de enkelte. I kontekstdelen har jeg taget fat i en række problemstillinger, som alle er relevante i forhold til denne målgruppes løsladelser. Dette især, da de er punkter som indgår i handleplanen for god løsladelse. Mit primærdata er mine informanter, socialrådgiverne som sidder på tværs af sektorer og arbejder med den gode løsladelse. Til det formål har jeg valgt København-, Århus - og Tønder kommune som repræsentanter for Projekt God Løsladelse. Derudover har jeg valgt en af de sagsbehandlere, som sidder med Bande- Exit i Kriminalforsorgen, en tovholder mellem kommunen og politis Bande- exit og to behandlere fra misbrugscentret og fra døgninstitutionen. Derudover har jeg lavet interviews med en del bande/rocker, idet jeg også vil se deres syn på løsladelser, samt hvad der skal til for at de ikke ender i recidiv. Med udvælgesen af det nævnte, fokuseres derfor på rocker/ bander, der har været igennem disse tre systemer som en del af deres løsladelse. Dette foregik i form af de kvalitative interviews. Mit sekundære data er i form af avisartikler og rapporter. De erfaringer og den viden, som jeg har fundet frem er gennem empiri og analyse, er mundet ud i den konklusion og i de refleksioner over hvilke tiltag, der kunne anbefales i arbejdet med denne gruppe. Jeg håber, at dette kan bruges i praksis, samt give en bedre forståelse for, hvorfor nogle har det sværere med at blive resocialiseret og muligvis ender i recidiv. På baggrund af det overstående, har jeg udarbejdet følgende problemformulering: Kap.3 Problemformulering HPF: Hvad får bandemedlemmer og rockere ud i kriminalitet og hvordan fungerer PGL i forhold til disse målgrupper? 3 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt For at besvare problemformuleringen har jeg udarbejdet følgende underspørgsmål: 3.1 Underpunkter: UP 1 : Hvad betyder henholdsvis banders og rockeres opvækst og socialisering for, at de kommer ud og bliver kriminelle" og hvordan bruges Projekt God løsladelse på disse målgrupper? UP 2 : Hvilke faktorer påvirker banders og rockeres egen selvopfattelse af det civile selv for afsoningsforløbet? UP 3: Hvilken betydning har en god løsladelse for bande/ rocker i forhold til recidiv? Inklusiv bande exit UP 4: Hvad betyder samarbejdet mellem Socialrådgiver i kommunen og i fængslet i forbindelse med god løsladelse? UP 5 : Hvorledes kan socialrådgiverne bidrage til at lette samarbejde mellem fængsel og kommunen? UP 6: : Hvilke barrierer er der i samfundet for resocialisering af bander/ rocker? Kap. 4 Kontekst 4.1 Hvad er Projekt God løsladelse I 2009 præsenterede Socialstyrelsen en rapport ”Projekt God Løsladelse”. I forbindelse med denne rapport, er der lavet en konkret køreplan- ”Køreplan for god løsladelse”, som skal ses som et værktøj for Kriminalforsorgens og kommunernes samarbejde. Dette skal være med til at skabe fælles viden og referencerammer, som bør gøre det lettere at forstå hinandens arbejdsgange samt forudsætninger ved indsattes løsladelse. Det vil sige at målet med køreplanen er, at koordinere samarbejdet mellem eksterne institutioner, så hver sagsbehandler både i kommunerne og i Kriminalforsorgens institutioner ved, hvad næste skridt er i en given sag samt hvem der skal overtage sagen fra skridt til skridt, så den indsatte kan løslades på bedst mulig vilkår. Formålet er, at forebygge recidiv og sikre borgernes rettigheder. Derudover er formålet med Projekt God Løsladelse, at minimere forskellene i sagsbehandlingen samt give alle parter samme tilgang til oplysninger således, at opgaverne bliver mere forenklede og holdbare mellem Kriminalforsorgen og Kommunerne i forbindelse med løsladelser. Dette foregår bl.a. ved en handleplan, som skal være et fælles værktøj imellem de involverede parter. Måden det foregår på er, at Socialrådgiverne i fængslet udarbejder en handleplan, som bruges bl.a. til koordineringen af en indsats i forbindelse med en løsladelse. Koordinering finder sted mellem kommunerne, fængslet og den indsatte. Den handleplansansvarlige tager samtidig initiativ til en udredning af den indsattes situation på følgende områder: Helbred (fysisk, psykisk), bolig, uddannelses- beskæftigelsesmæssig situation, økonomi, netværk, misbrug/igangværende misbrugsbehandling samt eventuelle andre relevante forhold.3 Rigsrevisionen udførte i 2011, en undersøgelse af handleplaner i Kriminalforsorgen. Rigsrevisionens gennemgang af 82 handleplaner viste bl.a., at det for kun godt 29 procent er angivet i handleplanen, at den er koordineret (bilag 11) 4 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt med kommunen. 4 Resterende handleplaner fandt ikke sted eller var mangelfulde. Ydemere medfører dårlige løsladelse større omkostninger både for samfundet og den enkelte borger, som har været igennem fængsel systemet. I 2009 udgjorde antallet af fængselsdomme i Danmark ca. 95005, og siden 2006 har recidiv procenten ligget på ca. 26%.6 Det koster samfundet ca. 700.000 kr. om året, når den enkelte skal afsone en dom. Den målgruppe, som er opfattet af køreplanen, er alle indsatte over 18 år, der afsoner en dom på minimum fire måneders fængsel, samt indsatte med kortere straffe som forventes, at blive prøveløsladt med tilsyn, eller som ikke skønnes at have et passende ophold eller underhold efter løsladelsen Jf. Projekt God Løsladelse. I forbindelse af Projekt God løsladelse ses der ikke, at foreligger nogen form for undersøgelser, som kan bevise at alle disse målgruppe i praksis kan være omfattet denne køreplan for god løsladelse. 4.2 Kort om Bande- Exit Under VKO-regeringen udarbejdede Justitsministeriet en plan for banders og rockers exit i form af en rapport: ”En Vej Ud”. Denne blev udarbejdet som et program, hvor forskellige tiltag samt krav til bander/rocker stilles i forbindelse med deres ønske om exit. Exit-programmerne omhandler personer, som ønsker at forlade de kriminelle miljøer, men behøver hjælp til dette. Indsatsen drejer sig om at yde hjælp til etablering af en ny tilværelse i form af sikkerhed, bolig og forsørgelsesgrundlag. Denne indsats tilpasses det enkelte individ, og der vil derfor være skiftende behov for forskellige aktørenes inddragelse i forløbet med denne person. I forbindelse med exit er også kommunernes sociale myndigheder i samarbejde omkring denne målgruppe. En exit- indsats er et længerevarende forløb, og kan derfor være meget indgribende for den pågældende. Dette skal man visiteres og godkendes til. Hvis den pågældende opfylder kravene til at indgå i et exit-forløb, underskrives en samarbejdsaftale udformet som en kontrakt. Denne aftale indeholder følgende; Bopæl, Beskæftigelse, Uddannelse, Misbrugsbehandling, afholdelse af kriminalitet mv. I kontrakten anføres, hvilken myndighed der har ansvaret for hvilken del af indsatsen samt en tidsplan for det ønskede mål. Misligholdelse af kontrakten fra indsattes kan medføre stop af exit-forløbet. 4.3 Hjemløsestrategien 2009- 2012 Hjemløsestrategien er et puljefinansieret program, som løb fra 2009 til 2012. Der var afsat ca. 500 millioner til programmet. Da hjemløshed anses som et stort problem i Danmark, blev aftalen efterfølgende forlænget. Hjemløshed ses som et stort problem bl.a. hos de indsatte som ofte ender i recidiv. Dette ses bl.a. i denne artikel7. Hjemløsestrategien havde fire konkrete målsætninger:8 bl.a at Ingen borgere skal leve (Rigsrevisionen 2011: 5). (Rigsrevisionen ( 2011) s. 5) (Ibid 2011 s.5) (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/26/162823.htm ) 5 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt et liv på gaden. Metoderne for hjemløsestartegien forudsættende, at der forelå udredning og en plan, god løsladelse, opsøgende og kontaktskabende indsatser, bostøtteform m.m. 4.4 Boligproblemer i forbindelse med prøveløsladelse for Bande/ Rocker V, K, O- regeringen har udpeget en del boligområder som ghettoer. De har foreslået, at sætte bulldozerne ind for at fjerne problemer i det de kalder ”de sorte pletter”. Måden som dette skulle ske ved er, at give de såkaldte ”ressourcestærke” fortrin ved tildeling af boliger. Dette vil sige at der, at flere borger med større ressourcer skal flytte ind, og dem som er mindre ressourcestærke skal stoppes for at flytte til området. Mange af de tidligere bandemedlemmer og rockere, der løslades, vil i en måske længere periode være på kontanthjælp eller en anden form for offentlig støtte, da det kan være svært at få et arbejde med en plettet straffeattest. Ydermere har mange kriminelle hverken uddannelse eller arbejdserfaring, hvilket gør jobjagten endnu mere besværlig. At folk på kontanthjælp nægtes en bolig betyder altså, at det kan blive svært at finde en passende bolig til den dømte og dermed bliver afvist sin prøveløsladelse. Det en forudsætning for prøveløsladelsen, at den dømte har en passende bolig, arbejde eller anden indkomst. På bagrund af denne, kan de risikere at afsone en fuld dom. 4.5 Historie om indvandrer bander i Danmark En stor del af de unge bevæger sig i dag i rocker- og indvandrermiljøet. Dette finder de tiltalende, da de mener, at de hurtigt kan komme til pengene og til en bedre livsstil. Deres tankegang, holdninger, meninger, adfærd og mentalitet er destruktive9. De kan ikke håndtere problemer og konfrontationer, og løser deres konflikter bl.a. i afmagt med grov vold, knivstikkerier og skyderier. Bander og bandekriminalitet er således også et samfundsproblem, og samfundet har derfor en forpligtigelse til at finde en konstruktiv løsning på problemet. Tallet for bandemedlemmer er bl.a. eskaleret i Danmark, som rockertallet gjorde i 70´erne. Det vil sige at der er kommet flere grupperinger både fra udlandet, men også i selve Danmark, og disse grupperinger vokser stadig. Dette ses bl.a. hos både indvandrer- og rockerbander. Rockerne har fået forskellige hangarounds/prospects/sympatisører såsom Devils Choise, AK 81 m.m., mens indvandrerbander har udviklet sig i flere bander indenfor de ghettoområder. De fleste af indvandrerne i belastede områder har igennem årtier ikke følt sig accepteret af danskerne, men derimod følt, at de bevidst er blevet modarbejdet mht. anerkendelse og integration i det danske samfund. Dette fordi, danskerne i deres øjne har isoleret dem i ghettolignende bebyggelser. Netop dette har været med til opstart af grupper. Integration har ydermere været vanskeligt i disse områder, i det forældrene fastholder deres traditioner /kulturer sammen med andre indvandrerfamilier, der bor i området 9 (Talsmanden for tidligere bande medlemmer forening (TBM)) 6 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 4.6 Historien om rockere i Danmark I 1981 blev Danmark introduceret for en international verdensomspændende MC-Klub- Hells Angels MC. HA´er (Hells Angels) har siden opførelsen af sin første afdeling i Titangade, København (1981) opstartede flere chapters (afdelinger) Mange var inspireret af ”the american way of living”, såsom dyre motorcykler, biler, vilde piger, fester osv. og derfor meldte sig ind. I slutningen af 70´erne begyndte forskellige unge mennesker rundt om i de Københavnske forstadskommuner at lave klikker og starte MC-klubber, hvoraf der kan nævnes følgende: Glostrup 333, Brøndby MC/Black Sheep, MC 19, Stenløse 666 m.v.10Datidens nye generation af de unge bikere havde alle hørt om de berygtede HA´er fra Californien (USA), og så derfor HA´er som et forbillede. Man forsøgte at opbygge klubberne efter den samme ideologi og mentalitet. Siden HA´erne kom til Danmark i 1981, har de været impliceret i tre krige: Konflikten mellem HA´erne og Bullshit i 80´erne foregik mere isoleret og væk fra den almindelige dansker, var krigen mellem Hells Angels og Bandidos kommet ud på gaderne i forskellige danske byer. Dette bragte de almindelige borgers sikkerhed i fare, da der blev på ingen måder taget hensyn til, om fjenden var i selskab med neutrale personer. 4.7 Konflikten mellem rockere og indvandrerbanderne En konflikt mellem rockere og indvandrerbander startede uofficielt i 2001. Efter en ny generation af indvandrerbander var kommet til, blev både HA´erne og Bandidos, nødt til at optage alt og alle, som udviste interesse. Dette grundet, at de var i undertal og frygtede at tabe krigen til banderne. Indtægten er stor del af hashmarkedet, og siden de står for mange af disse markeder, ville sådan en krig, hvis tabes, medfører til tab af disse indtægter. Begge klubber etablerede under konflikten deres egne støttegrupper, som skulle bruges som ”soldater”. Krigen med indvandrerbanderne har sat HA´erne under et stort pres og tvunget dem til at bryde deres egne udskrevne regler omkring alder for optagelse. I dag opsøger både Hells Angels og Bandidos selv alt og alle af den nye unge generation og tilbyder dem ”guld og grønne skove” for at støtte op. 4.8 ” Stuck in the circle” fænomenet Stuck in the circle er et udtryk man ofte hører i det kriminelle miljø. Et liv i og omkring en bande har sin pris. Udover at man udsætter sig selv og andre i fare, er det heller ikke helt gratis at blive optaget i klubben.11 Man får med tiden endnu flere fjender end venner, men så længe man er i og omkring sin bande, opnår man en form for ”tryghed”. Denne ”tryghed” forsvinder, hvis man vælger at udtræde eller bliver smidt ud af sin bande, i det man kommer til at stå i OUT (Bad Standing). Som medlem af en bande er man underlagt et stort gruppepres. Dette gruppepres gør det ligeledes vanskeligt for bandemedlemmer at sige fra, og dette sammenholdt med de krav man bliver stillet overfor med tiden af sin bande, gør oftest, at mange Ibid (TBM (talsmanden for tidligere bandemedlem forening) 7 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt forbliver hvor de er. Disse krav kan være opgaver som eksempelvis likvideringer, overfald, røveri, inkassosager m.m. Udfører man ikke disse opgaver, kan man i værste fald ende med at blive udstødt (bad standing), og i sidste ende selv blive et muligt offer. Frygten og angsten hænger som en sort sky over de fleste udstødte rockere og Bandemedlemmer. Specielt for dem som sidder i fængsel, for de har ingen mulighed for at forsvare sig selv eller sine familier udenfor. Hvis man kommer i ” Bad Standing” og man ikke finder en ny flok, som vil optage en, vil man ende med at blive et bytte. Rocker- og bandemiljøet er en jungle, hvor der gælder de samme regler, som man kender og ser fra dyrenes verden – spis eller bliv spist. Det er et født instinkt, at ville overleve, og vi vil altid gøre det, som skal til for at overleve. 12 Sådan er det også i rocker- og bandemiljøet. Er man en del af rocker- og bandemiljøet og kommer i uføre med sin gruppering, er det de færreste, som vil ”overleve” alene. For at dette kan lade sig gøre, skal man have et stærkt netværk samt en stærk psyke. Kun få besidder den fysiske og psykiske styrke, det kræver for at overleve alene.13 Grunden til man ikke overlever er fordi man har viden og informationer som kan få alvorlige konsekvenser for ens klub/bande.14 At træffe valg om at forlade sin bande under en varetægtsfængsling/afsoning, er langt mere kompliceret og farligere end at træffe valget udenfor. Udenfor har man mulighed for at gardere sig mod problemer og repressalier ved f.eks. at flytte og opholde sig på en hemmelig adresse, m.m. Dette kan man dog heller ikke blive ved med, i det risikoen for, at man bliver fundet, er meget stor. 4.9 Hvorfor søger man ind i miljøet? De unge, som i dag søger rocker- og bandemiljøet, har alle en ting tilfælles. De er alle fortabte, og har ingen identitet eller dybere mening med livet, men tror, at de finder det i rocker- og bandemiljøet.15 Grundet deres lave selvværd og manglende selvtillid, er de et ”let bytte” for rockerne og banderne. De er nemme at manipulere med og modtagelige for alle input, som de føler giver dem den manglende anerkendelse og respekt.16 Miljøet virker tiltalende, da unge herigennem får større selvtillid, forståelse og anerkendelse, som de ikke nødvendigvis får hjemmefra. Mange af disse unge kommer fra store familier og bor i mindre komplekse lejligheder, hvorfor det kan være svært at få individuel anerkendelse. Men med tiden finder mange ud af, at den illusion man havde omkring broderskab, venskab og sammenhold er alt andet end det, man forventede. Man er blevet fanget i en cirkel, som er fyldt med intriger, løgne og facader. Interview med TBM Ibid ibid Interview med TBM 8 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 4.11 De lovmæssige rammer i fængslet I Straffuldbyrdelsesloven fremgår det (§ 31, stk. 2, § 82, stk. 2 og § 95 stk. 2), at Kriminalforsorgen har pligt til at udarbejde handleplaner for afsoningen/tilsynsperioden og tiden derefter. Forpligtelsen gælder som udgangspunkt for alle, der afsoner en fængselsstraf på fire måneder eller derover, og for prøveløsladte og betingede dømte, der har behov for vejledning og støtte i forhold til beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold. Formålet med handleplanen er at rette opmærksomhed mod de faktorer som fremmer eller hæmmer mulighederne for kriminalitetsfri tilværelse således, at man kan hjælpe vedkommende til selvhjælp. I forbindelse med denne ses empowerment- tilgangen vigtig. Empowerment er hjælp til selvhjælp, og denne selvhjælp kan kun finde sted hvis socialrådgiverens incitament er til stede Kap 5 Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, der handler om at studere videnskabens metoder, normer og baggrund. Den er grundlaget for, at søge efter ” sandheden” og hvorledes denne sandhed folder sig. Karl R Popper mente ikke, at man nogen sinde kunne bevise en teori. I stedet for kunne man modbevise den. Derfor kan man sige, at videnskaben aldrig finde endegyldige sandhed. Forsøg på at finde sandheder ligger overordnet i min HP, som blev behandlet ud fra empiri og analyse. 17 5.1 Præsentation af de valgte videnskabsteoretiske perspektiver I de nedstående afsnit beskrives samt redegøres der for teorier og teoretiske retningslinjer for projektets udformning. Jeg har i analysen af UP 1 og 2 anvendt Ervin Goffman og hans definition på den institutionelle teori og stigmateseringsprocesser samt betydning af denne. Efterfølgende anvendte jeg den læringsteoretiske tilgang, som benyttes i forhold til socialisering, de socialisering og resocialisering ud fra Leon Mann teori. For at besvare resterende UP´er vil jeg komme kort indover Michael Lipsy og definition af frontlinjernes adfærd. Slutteligt beskriver kort hvilken betydning anderkendelse samt dømmekraft har for fastholdelse af disse grupperinger, men udgangspunkt i Alex Honneths anerkendelsesteori. 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang og anvendt teori Igennem mine interviews både med bande/ rocker og de relevante fagfolk, har jeg benyttet mig af den hermeneutikske tilgang med udgangspunkt i Filosoffen Hans Georg Gadamers udlægning. Denne videnskabsteoretiske retning har jeg brugt som en metode til at indsamle min empiri. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for hermeneutikkens rolle i nærværende projekt. Derudover vil jeg redegøre for min forforståelse som har været til stede i indsamling af empiri. (Videnskab.dk ) 9 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 5.3 Hermeneutik og fænomenologi I forbindelse med databehandlingen af indsamlet empiri, opnås en refleksion der påviser, hvorledes meningsindholdet spiller en fremtrædende rolle i forskningsprocessen. 18 Fortolkning af data er noget der foregår kontinuerligt igennem opgavens undersøgelsesfase. Den videnskabsteoretiske forankring, spiller en væsentlige rolle i forbindelse med hvilke oplysninger der søges, samt den forforståelse og viden som forskeren har og har ønsket at opnå. Projektet ligger overordnet indenfor det humanistisk samfundsvidenskabelige undersøgelsesfelt, idet jeg igennem undersøgelsesprocessen forsøgte, at forstå, hvornår og hvordan Projekt God Løsladelse anvendes i forbindelse med en løsladelse med bandemedlemmer. Ligeledes ønskede jeg at undersøge denne målgruppe af indsattes opfattelse i forhold til Projekt God Løsladelse. Derudover brugte jeg også den en fænomenologisk analyse. Fænomenologiens hovedtema er bevidsthedens intentionalitet, hvilket vil siges, at bevidsthedens rettes hen mod en genstand. Denne analytiske tilgang tilstræber at give en karakteristik af forskellige slags fænomener, fx et menneske, livet m.v. Fænomenologien registrerer ikke blot, hvilke egenskaber en genstand faktisk har, men fastlægger, hvilke egenskaber en genstand af den pågældende type nødvendigvis må have. Grundlæggeren for den filosofiske moderne fænomenologi er Edmund Husserl. Projektet tager derfor udgangspunkt i en henholdsvis hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Derudover har jeg forholdt mig kritisk til de rammer, rådgiveren er underlagt heriblandt lovgivning, kriminalforsorgens og kommunens politik på området m.v. Projektets undersøgelsesfase søgte at forstå, hvordan og hvornår Projekt God Løsladelse anvendes. Dette blev undersøgt gennem kvalitative interviews. Ligeledes finder jeg det vigtigt at pointere, at der er tale om komplekse problemstillinger hos bandemedlemmer, som kræver ekstra ressourcer, og problemstillingen må derfor kigges på igennem et helhedssyn, så der kan findes frem til, hvorfor netop denne målgruppe er svær at resocialisere i samfundet og løslades på lige fod med andre kriminelle. Hermeneutikken er en fortolkende tilgang. Den grundlæggende betragtning i hermeneutikken er at; ” At forforståelse og fortolkning kommer før forklaring, samt at de sociale fænomener og aktør studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge, og det derfor er disse der skal tolkes og udlægges i en videnskabelige praksis”. 19 For Gadamer er den hermeneutiske cirkel/ spiral ontologisk.20 Det vil sige at denne cirkel afhjælper med at studere det der allerede eksisterer. I denne sammenhæng studeres Projekt God løsladelse som en eksisterende metode for resocialisering af bl.a. bander/ rocker. Denne cirkel er kontinuerlig, og med ny forståelse skaber vi ny viden, dermed ny fortolkning og således forsætter det. Kort sagt, der er ikke nogen (Thagaard Tove ( 2007) s. 35) Krogstrup, Hanne Kathrine (2007) s. 17 Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitch (2004) s. 320 10 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt begyndelse eller slutning. Forskeren (mig selv) indgår centralt i denne cirkel, og igennem informanterne skabers der helhed for den forforståelse man havde for det udvalgte emne. Bevægelsen fra fortolkeren (subjekt) til genstanden (objekt) og fra genstanden til fortolkeren skaber en cirkulær bevægelse, og denne karakteriseres for hermeneutikken.21 Derfor når man taler om den hermeneutiske cirkel, bruger man ofte betegnelsen spiral. Denne spiral kendertegner, at iagttagelsesprocessen er uendelig og ikke har nogen afslutning. 22 Derfor kan man sige at vi altid er en del af denne hermeneutiske cirkel, idet vi igennem vores forståelse fortolker verden. Og igennem ny viden, opnå vi en ny forståelse. Gadamer beskæftiger sig med en tredeling inden for opfattelsen af menneskets ontologi. Ifølge ham, er mennesket for det første et fortolkende væsen, dernæst en historisk og endelig væsen og til sidst, er mennesket et sprogligt væsen. Det, at vi er fortolkende væsner skyldes vores handlinger, som bunder i møde med andre forståelseshorisonter og de processer der forgår i mødet. Mennesket som et historisk væsen betyder, at mennesket har en historisk proces der dækker over såvel fortid og nutid som fremtid. Vores forståelse vil derfor, altid afhænge af den historiske proces og vil have indflydelse på, hvordan vi forstår givne fænomener, personer eller tekster. Dernæst er vi et sprogligt væsen og igennem netop sproget at vores fortolkninger, erfaringer og beskrivelser formuleres. Denne karaktermæssige opdeling kortlægger hvorfor den hermeneutiske cirkel er mennesket altomfavnende. Min forforståelse bunder i min praktiske erfaring fra det lukkede fængsel, hvor min primære opgave var, at koordinere løsladelser for forskellige målgrupper- herunder også bande/ rocker. Herigennem indså jeg, at denne målgruppe ofte har et misbrug samt psykiske relaterede problemstillinger. Den erfaring jeg derigennem har fået, har medvirket til min nuværende forforståelse. Min forforståelse i forbindelse med resocialisering af denne målgruppe igennem denne Køreplan for god løsladelse, er kritisk. Når jeg mener, at den er kritisk, så er det på baggrund af min empiri hvor jeg fandt frem til, at denne målgruppe ikke kan indgå i denne form for løsladelse, da de hjælpeforanstaltninger som findes for almindelige afsonere, ikke fungerer efter hensigten for denne målgruppe. Jeg antager, at grunden til at der ikke altid foreligger en handleplan for denne målgruppe, eller vedkommendes samtykke til dette, er på baggrund af mangelfulde ressourcer for løsladelser til denne målgruppe. Idet der ikke foreligger en handleplan med mål, løslades de ofte til gaden, hvor de må klare sig selv. Min forforståelse er, at desocialisering for denne målgruppe kan finde sted inden for fængslets rammer, idet der er faste rutiner samt forpligtelser under afsoning. Men ikke resocialisering, idet der ikke 21 22 Ibid. s. 320 Ibid. 321 11 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt er de faste rammer ved deres løsladelse. Derfor vender de ofte tilbage til det kendte - misbrug og kriminalitet jf. Socialstyrelsen. Derfor er min undren, hvilken forebyggelses tiltag eller resocialiserings værktøjer har vi så, når denne målgruppe løslades med samme vilkår som ved indsættelsen. 5.4 Teori I det denne målgruppe ofte opfatter sig selv som stigmatiseret, fandt jeg Ervin Goffmans teori relevant for at besvare nogle af mine UP´er. Jeg har forsøgt, ved brug af Goffmans begreber, at få en forståelse af den sociale interaktion der forekommer imellem socialrådgiverne og denne målgruppe, som ofte opleves som negativ. Ydemere anvendte jeg Goffmans begreber for at få et dybere indblik i samfundets generelle retorik i forhold til denne målgruppe. For at få en bedre forståelse af hvad alle går igennem (både denne målgruppe og ansatte) var det relevant at kigge på begge aspekter, således at man kan reflektere over Projekt God løslades eksistens samt udfordringer ved denne. Derfor finder jeg begreber som personlighed, stigma, mortifikationprocessen, usynlighed, interaktionisme og identitet relevant. Kun de vigtigste af disse begreber vil blive præsenteret i det følgende afsnit, grundet pladsmangel? 5.5 Erving Goffman Erving Goffman betegnes som symbolsk interaktionist. Symbolsk interaktionisme er et perspektiv der studere fænomener, symboler, menneskets personlighed, identiet som alle formes med fælles symboler.23 I Ervin Goffmans bog ” Anstalt og menneske” definerer han anstalten, fx fængsel, som en symbolsk interaktionisme. Hans beskrivelser af afsoningsforhold ses at have visse sammenhænge i forhold til resocialisering eller den indsattes mentale proces heri. I nuværende projekt er betegnelsen den totale institution det lukkede fængsel, idet bander/ rocker afsoner heri. Goffmans teorier beskæftiger sig også ofte på de ting vi ikke ser, som er lige foran os. Dette begrunder han med, at mennesker kan indtage forskellige roller i form af facader, så de vigtige ting som er lige foran en blive overset. Dette forgår ligeledes i de offentlige rum, hvor fx en indsat har møde med socialrådgiveren og som begge har en facade på- af forskellige årsager. Nogle af disse årsager kan være kamp om anerkendelse eller lignende. 24 5.6 Personlighed Det er i Goffmans overbevisning, at personlighed udvikler sig til noget.25 Ligeledes mener han, at denne udvikling foregår ved at nedbryde afsonerens selvopfattelse ved indsættelsen. Herigennem starter indsattes moralske karriere- et psykisk udviklingsforløb, hvor en ny selvopfattelse skabes og en ny personlighed skabes. Dette er for at tilpasse sig den givne situation. Ifølge Goffman er de processer, hvorved vedkommendes personlighed krænkes, relativt normale for totale institutioner. (http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_teori/symbolsk_interaktionisme (Goffman, Anstalt og menneske, 1967)) 25 ( (Goffman, Anstalt og menneske, 1967)) s. 235) 12 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Goffmans kendetegn for den totale institution kan beskrives som en nedbrydning af de barrierer der normalt adskiller det moderne samfunds livsområder. Ydemere er den totale institution beskyttet fra de omkringliggende samfund. Indsattes daglige gøremål foregår sammen med andre indsatte. Der er rutiner som er planlagt for dem af de institutionelle rammer og regler. Disse rammer og regler er noget som personalet har pålagt dem. Goffman bruger begrebet ” the inmate world” som er betegnelsen for, hvordan vedkommende implementeres i en afsoners verden. Ligeledes mener han, at den totale institution har nogle karakteristiske træk i forbindelse med, hvad der sker for den indsatte selv under afsoning. I forbindelse med dette, bruger Goffman begrebet ”mortifikationprocessen" Begrebet bruger han i forbindelse med personens civile selv. Under afsoning er den indsattes tilværelse styret af personalets kontrol, og der foreligger bestemt krav til adfærd. 26 Goffman skriver ligeledes, at den totale institution påvirker den indsatte til at indgå i forskellige roller eller positioner. Ifølge Goffman rummer Mortifikationsprocessen følgende elementer; 27 1. Rolleberøvelse: Individet berøves sine muligheder for selv at vælge en rolle. 2. Trimming: indsatte bliver omprogrammeret til en person, der kan fungere under de interne regler og rammer som fængslet har. 3. Berøvelse af identitetsudstyr; indsatte berøves personlige ejendele ved indsættelsen. 4. Tvunget ydmygelse og attitude m.v. I analysen afsnittet, vil jeg anvende Goffmans teori og belyse hvilke konsekvenser ringe løsladelser har for den valgte målgruppe, samt hvilken omfang det skaber barriere i forhold til resocialiseringsprocessen. 5.7 Stigmatisering I Goffmans bog ” Stigma” undersøger han den sociale interaktion som finder sted mellem stigmatiserende og normale mennesker/ systemer. Stigma handler om det sociale samspil som er imellem almindelige mennesker og de stigmatiserede. Stigmatisering beskriver Goffman som et negativ reaktion. Stigmatisering opstår af samfundsmæssig kategorisering af normalitet og unormalitet. En type stigma kan være stigmatiserende i en social kontekst og ikke i anden. 28 (http://www.kriminalforsorgen.dk/?ID=9&q=den+gode+l%C3%B8sladelse).aspx (Goffman, Stigma- om afvigernes sociale identitet, 2010) 13 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 5.8 Læringsteoretiske tilgang Adfærdsregulering og læring er en gennemgående faktor for resocialiseringsprocessen. Når der er tale om resocialisering i forhold til målgruppen, er det vigtigt at vide hvilke værktøjer der skal tages i brug overfor målgruppe således, at de kan profitere af dette. Hovedvægten i de læringsteoretiske modeller i socialt arbejde ligger på adfærden. Vedkommende står i et gensidigt påvirkningsforhold til sine omgivelser. Disse omgivelser bliver påvirket og dermed bliver individet påvirket af sine omgivelser. I forbindelse med adfærd, menes den ydre iagttagelige adfærd. Derudover menes det også, de mentale processer som følelser og tænkning, som har en afgørende rolle i forhold til den adfærd som vedkommende har. Med afvigende og problematiske adfærd, er det i den læringsteoretiske optik, at der skal indlæres noget nyt og positivt, så mennesket kan færdes anderledes. I de læringsteoretiske modeller, er det socialrådgiver og indsattes interaktion der præges af ny læring. Dette gør man med handleplaner, idet problemerne identificeres og placeres hos den rette myndighed således at problemerne muligvis kan løses, og dermed skabes nye mål. Professor ved Harvard University Leon Mann skriver i sin bog således ” uden større kontakt med andre mennesker kan egentlig menneskelig adfærd ikke udvikles”29 5.9 Michael Lipsky Michael Lipsky er en amerikansk professor som er kendt for sin teori om Street- Level Bureaucracy.30 Han har ligeledes problematiseret og beskrevet det skøn som udføres af socialarbejderen (frontlinjemedarbejdere) i samspil med borgeren. Søren Winter oversætter dette til markarbejderadfærd. Markarbejderen oplever ofte en kløft mellem de krav, der på den ene side stilles fra lovgivning, ledelse og borgere og på den anden side de ressourcer, der stilles til rådighed fra organisationens side, og som ofte opleves som begrænsede (Winter 2001). Lipskys tese er, at disse frontlinjemedarbejdere har direkte kontakt til borgeren, hvorfor de har en afgørende indflydelse på den offentlige politiske udformning, som leveres videre til borgeren. Derfor kalder han frontlinjemedarbejderne for de egentlige politiske beslutningstagere.31 Kap. 6 Metodeafsnit I det følgende afsnit præsenteres den valgte metodiske tilgang til indsamlingen af det empiriske materiale. Jeg har valgt at gøre brug af den kvalitative,- samt kvantitative metode til undersøgelse af problemstillingen. Ifølge Steinar Kvale er en styrke ved det kvalitative forskningsinterview, at det er en enestående metode i forhold til at gribe de interviewedes oplevelser af deres hverdagsverden og dens levede betydning. Gennem valget af den kvalitative metode i form af interviews er der mulighed for at få et 29 Mann, Leon (1972) Social psykologi s. 28 Lipsky (1980) s. 3 31 Lipsky (1980) s.4 30 14 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt dyberegående indblik i interviewpersoners forståelse og oplevelse af, hvilken betydning inddragelse har for bandemedlemmer samt deres løsladelsessituationer. Måden jeg vælger at koble teori på empirien, er til dels ved en induktiv tilgang. Det vil sige, at jeg har først indsamlet empiri for at kunne analysere og diskutere min teori ud fra. Med den induktive tilgang, menes det, at man ud fra det indsamlede empiri, tilpasser efterfølgende det teoretiske perspektiv. Dette gjorde jeg ligeledes ud fra den forstående forskningstype. 6.1 Kvalitative interviews Den kvalitative metode har fokus i kvaliteten. Den er anderledes end den kvantitative metode, idet den kvantitative metode fokuser mere på tal og statistik for at kunne sammenlignes med hinanden. Den kvalitative undersøgelse handler om indlevelse. Dette foregår igennem interaktion med et andet menneske. Denne interaktion foregår primært igennem et interview i form af forberedte eller åbne spørgsmål. Igennem interviewet, konstrueres en ny viden. Kvale formulere det således: ” interview, en udveksling af synspunkter mellem to personer, der taler sammen om et fælles tema af fælles interesse”. 32 Igennem et interview fortolker intervieweren det som der bliver sagt, samt måden det bliver sagt på. For at få mest muligt ud af et interview, skal intervieweren være åben over for nye og uventede fænomener. Ligeledes skal intervieweren være bevidst om sin egen forforståelse, således, at dette ikke spænder ben for ny forforståelse. Jeg har benyttet mig af semi- strukturerede interview, hvor temaet er fastlagt, men ikke styret af en stram disposition. Der er skrevet spørgsmål som blev stillet undervejs, men jeg var også åben for nye temaer som de interviewede evt. befandt udfordrende i projektet. Dette gav mig en bedre viden, samt dybere indblik i fænomenet. Formålet med interviews var, at skabe forforståelse for kommunens og kriminalforsorgens udfordringer i forbindelse med deres samarbejde med Projekt God løsladelse, når denne målgruppe skulle løslades. Det empiriske data som blev indsamlet i form af interviews, danner en general ramme for de to organisationens meninger, holdninger og handlemåder i forbindelse med løsladelsessituationer for bande/ rocker. Måden som interviews blev gennemført var enten via telefonisk samtale eller på deres arbejdsplads. Dog foregik det lidt forskelligt med målgruppen. Til de fleste interviews benyttede jeg diktafonen for at kunne genleve de informationer jeg modtog, men også for at være mere tilstede ved interviews. Da nogen ikke var særlig begejstret for at deres mening blev optaget, skrev jeg (med deres samtykke) direkte i blokken. Ved hver interview, blev der informeret, at såfremt jeg havde flere spørgsmål, havde jeg mulighed for at vende tilbage til dem. Da nogle af dem var interesseret i at modtage den færdige opgave valgte jeg at holde alle 32 Kvale, Steiner, Interview- en induktion til det kvalitative forskningsinterview 15 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt informanterne anonyme. Dette grundet at informanterne er repræsentanterne for deres institutioner. Målgruppen valgte jeg også at holde anonym, idet den ene er under Kriminalforsorgens exit, den anden under politiets exit, den tredje er stadig aktiv og den fjerde har gået fra den ene bande til den anden. For hvert interview var der blevet afsat 1-2 timer. Jeg præsenterede mig selv, opgavens formål, tidsrammen samt tavshedspligten og mulighed for anonymitet. Interviewguiden blev ikke sendt på forhånd, da jeg ville have en mere åben og impulsiv interview. Ligeledes sikrede jeg mig informanternes samtykke til deltagelse i interview. Afslutningsvis blev der takket for tid og deltagelse, og forespurgte om der var yderligere tilføjelser/ kommentar som jeg ikke spurgte dem om. 6.3 Kvalitets vurdering Man vurderer oftest kvaliteten af de indsamlede data ved hjælp af begreberne; Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Disse begreber er brugbare således, at man kan finde sandhedsværdien i resultatet samt individets reaktioner i en interviewsituation, som ofte kan blive præget af personens tidligere erfaringer.33. I det jeg ønskede så høj en validitet i min opgave som muligt, har jeg fremsendt informanterne baggrunden for den valgte tematik. Dog har jeg ikke fremsendt min interviewguide, idet jeg ikke vil have at de forberedes på spørgsmål, men i stedet udføre et mere indlevende interview. I forbindelse med at afgøre validiteten af undersøgelsens konklusioner, var det nødvendigt at reflektere over de anvendte interviews udkom, som bunder i at der stadig ses udfordringer med Projekt God løsladelse som Statsrevisionen i 2011 også påpegede. Kap 7. Empiri Empirien består bl.a. af data som er blevet indsamlet i form af kvalitative interviews og kvantitative/kvalitative data som fandtes allerede i rapporten fra Socialstyrelsen og Rigsrevisionen. De tre interviews med forskellige kommuner i landet har alle indgået en aftale om at være en del af Projekt God Løsladelse. De er alle sammen socialrådgiver, der sidder i myndighedsfunktionen med god løsladelse. Derudover foreligger der også interview med en fagperson, der sidder i Bande exit under Kriminalforsorgen, og en koordinator for bandeexit i kommunen. Der er også lavet et kort interview med to behandlere og med en sagsbehandler som sidder på pensionen X. Den ene sidder i Århus center for misbrugsbehandling og den anden sidder som behandlingsleder fra et andet behandlingssted. Derudover foreligger der også interviews med forskellige bande/ rocker som alle har været igennem en dom. Da jeg allerede i opstartsperioden vidste hvad jeg kunne tænke mig at undersøge, vidste jeg fra start hvilke spørgsmål jeg fandt relevante for undersøgelsesfasen. Igennem min praktik i det lukkede fængsel, var jeg igennem en del observationer, der gjorde, at jeg fandt det interessant at undersøge de ovenfor beskrevne udfordringer. Igennem interviews med kommunerne, fandt jeg ud af, at der var mangel på viden indenfor 33 Thagaard, Tove systematik og indlevelse s. 108 16 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt løsladelser for denne målgruppe. Både Center for myndighed i Århus, behandlere fra Misbrugsbehandlings steder og Kriminalforsorgen påpegede på Bande- exit, når der skal tales om at hjælpe denne målgruppe med deres løsladelser. Ligeledes skal det påpeges, at alle informanterne var i tvivl om hvor jeg kunne henvende mig henne med de spørgsmål jeg havde til projektet. Se dette nærmere i eksempel fra min mail. 34 Derfor fandt jeg det relevant, at inddrage dette i undersøgelsesfasen. Behandlerne udtalte ligeledes, at denne målgruppe ikke kunne overgå til behandling, såfremt de stadig var aktive bandemedlemmer. Det vil sige, at de skal udtræde af banden, før de kunne får den relevante behandling for stofmisbrug eller lignende. Dette gælder ligeledes alle Danmarks pensioner. Kommunerne påpegede stadig, at der lå udfordringer med Projekt God løsladelse, idet der stadig er uklare retningslinjer for, hvem der gør hvad og hvornår. Ligeledes nævnte København kommune, at der stadig dukker borgere på deres dørtrin, uden at fængslet har informeret kommunen om vedkommendes løsladelse. Derudover viser det sig også, at handleplaner også kan være forsinkede, mangelfulde i forhold til mål, tidfristen kan være overskredet, eller udfordringer med at den indsatte bliver løsladt før det informerede tidspunkt fra fængslet. Da opgaven allerede er meget omfattende, valgte jeg ikke at lave interviews med fængslet, men i stedet en fagperson, der sidder i Kriminalforsorgen og som dækker alle danske fængsler, når den indsatte skal i løslades og eventuelt i exit. Udover data fra mine kvantitative interviews, benyttede jeg ligeledes Socialstyrelsens- Rigsrevisionens rapport som belæg for empiri. Grunden til at jeg benyttede mig af så mange forskellige informanter er fordi, jeg fandt det relevant at kigge helhedsorienteret på de forskellige punkter som indgår i køreplanen for Projekt God løsladelse, således at jeg kunne opnå viden samt forståelse for, hvorfor der stadig er udfordringer med denne. Ifølge Tove Thagaard forfatteren bag bogen ” systematik og indlevelse” styres samtalen ud fra de spørgsmål forskeren ønsker information om35. Derfor tillod jeg mig at have åbne spørgsmål således, at informanterne fik lov til at komme ind på andre tematikker som kunne være relevante i forbindelse med min HP. På denne måde kunne de også føle medejerskab i processen, idet jeg mener, at dette skaber bedre samarbejde i sidste ende. Kap 8 Analyse UP 1: Hvad betyder henholdsvis banders og rockeres opvækst og socialisering for, at de kommer ud og bliver ”kriminelle” og hvordan bruges Projekt God løsladelse på disse målgrupper? Analysen til UP 1 og UP2, vil blive analyseret som tidligere beskrevet ud fra Leon Mann og ud fra Erving Goffmans teori. 35 (Thagaard, 2004). 17 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt En del undersøgelser påpeger på at disse borgere ikke har haft optimale opvækstforhold36, og anses derfor som vigtigt, at der bliver taget hånd om disse udfordringer både under afsoning og løsladelse. Dette således, at de har mulighed for et bedre liv i fremtiden.37 I Manns teori bliver individet medlem af samfundet via socialiseringsprocessen. Herigennem bliver individet udstyret med de sociale holdninger samt rolleadfærd som svarer til det samfund han placeres i.38 Dette fx placering i ghetto områder. Socialisering er den proces, hvormed et individ bliver gjort egnet til at leve og fungere i det samfund som den enkelte lever i- forholdet mellem det individuelle og det samfundsmæssige. Med socialisering mener Leon Mann, at individet tilpasser sig gruppen ved at lære en adfærd som bifaldes af gruppen39 Selv om begrebet socialisering bruges i forhold til mindre børn, så anvendes den også til voksne. Dette grundet, at en person i alle aldre kan blive introduceret for nye grupper eller organisationer, og dermed forventes det, at vedkommende ofte antager deres værdier og holdninger. Derfor antager jeg ud fra mine informanters udsagn, at bander ofte er vokset op sammen og allerede har skabt deres egen socialisering med hinanden, hvor de stadig fik lov til at holde de traditioner de har fra deres forældres kultur. Ved at de fastholdes i disse områder, de er opvokset i, føler mange, at de ikke længere kan færdes i andre områder, med andre veletablerede unge, og derfor skaber de ofte deres eget ”samfund". Når unge bandemedlemmer vokser op sammen i disse boligområder så dyrker de ofte samme værdier som sammenhold og broderskab og skaber deres identiet herigennem. I en artikel af Roi Bay (dansk forsker) konkluderes det, at de unge bandemedlemmer lever efter machoidealitet, hvor den stærke mand ofrer sig for sine venner og beskytter dem med sit liv såfremt disse bliver angrebet.40Ligeledes er lidenskab og fællesskab kendetegnene for deres idealer. Socialisering finder sted livet igennem. Formålet med socialisering ifg. Mann er, at få individet til frivilligt at tilpasse sig samfundets og gruppens normer. Ligeledes mener han, at socialisering har en stor indflydelse på personlighedsudviklingen. Undersøgelserne af socialiseringsprocessen som har en indflydelse på identitetsudvikling skabes ligeledes igennem opdragelsesmetoderne. Som det ses i nævnte forskningsundersøgelse, så ses disse målgrupper som nogen der har haft ringe opvækstforhold, hvorfor jeg antager, at der har været mangel af opdragelse samt trygge rammer tilstede. (Justitsministeriets Forskningskontor November 2012) Retssikkerhed for socialudsatte (2204) (Mann, 1974) (Mann, 1974) (http://videnskab.dk/kultur-samfund/alle-maend-kan-genkende-glaeden-ved-bandevold ) 18 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Tidligere indlæringserfaringer har ligeledes en vedvarende og eventuelt uafvendelig effekt på personligheden.41 Derfor ses der ikke at være tvivl hos de forskellige socialpsykologer, at forældreindflydelsen på barnet i de tidligere år indøver den mest magtfulde indflydelse på socialisering. I forbindelse med denne er desocialisering og resocialisering yderst vigtig når der er tale om en gruppe- i dette tilfælde bande/ rockers adfærd, som betegnes for uacceptabel og utilfredsstillende.42 I undersøgelsen fra Justitsministeriets forskningscenter samt fra mine informanter (bander/rocker) ses der, at være visse sammenhænge i deres opvækstforhold med socialisering. De forhold er registreret såsom; alvorlige fysiske/ psykiske ledelser, misbrug af rusmidler i hjemmet, vold i hjemmet, manglende omsorg og anerkendelse, dominerende familiekonstellation, økonomiske begrænsninger, problemadfærd i skolen, mange skiftende skoler, anbringelser uden for hjemmet, mange skiftende institutioner m.m. Dette kan identificeres med informanten fra bilag 4 ” Lærerne lærer ikke eleverne ordentligt. De lærer dem ikke at leve på en bestemt måde. Mange får lov til at dingle på skolen, det vil sige, at de havde opgivet os på forhånd. Hvis vi pjækkede, var der ingen konsekvenser, de kontaktede ikke forældrene”. 43 Jeg mener, at der er tale om unge mennesker, som har følt sig svigtet igennem livet både af forældre og skolesystemer, hvorfor de søgte anerkendelse og ” synlighed” hos hinanden i disse grupperinger. Jeg mener, at de kommer fra svagstillede frohold, hvor der ikke nødvendigvis har været meget hjælp at hente, og må derfor klarer sig ved egen hånd på gaden. Idet mange af dem deler lignende oplevelser, fandt de herigennem støtte af hinanden. Vores idealistiske tankegang er at vi skal hjælpe dem ud af dette, men denne solidariske tankegang kan jeg ikke se hos behandleren, som påpeger denne målgruppe for ”steroidebomber med tatoveringer”. Ligeledes udtalte SR, at denne målgruppe har et stort netværk og kan overnatte på vens sofa hvis ikke de har en bolig ved løsladelsen. Dette anses ligeledes, som en mangelfuld hjælp af de støttesystemer, der er i forbindelse med den gode løsladelse. Målet med socialisering er at fjerne de tidligere centrale værdier og rolleadfærd. Men hvordan kan dette skabes, hvis intet nyt ydes? At udviske tidligere holdninger og vaner er ifølge Mann, det første trin til resocialisering. Informanten oplyser: ” når man går ud af banden, skal man lave alting om. De ting man er vant til, skal man have fjernet., altså alle ens tidligere værdier, ens vaner, holdninger osv. Dette efterlader tom rum, som jeg var vandt til at fylde (Ibid s. 21) (http://www.danskfolkeparti.dk/Uacceptable_forhold_i_f%C3%A6ngslerne ) (Bilag 4) 19 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt med coke og alkohol. Dette skal jeg lære at erstatte med noget andet. Jeg skal også kunne læres, at takle min begejstring til adrenalin, få et helt ny netværk, finde noget at stå op til….”. 44 Hvem skal kunne hjælpe en med det, stiller mange bande/ rocker spørgsmål ved? I forbindelse med Projekt God løsladelse, så skal alle indsatte med deres samtykke kunne løslades til normale vilkår. Det vil sige at de fundamentale ting skal være til stede. Med dette menes, bolig og økonomi. Så kan alt andet komme efterfølgende. Gennem min undersøgelsesfase, er jeg kommet frem til, at disse målgrupper ikke kan blive tildelt de boliger, som oftest står først på boliglisten, idet de er registrerede som bandeområder. Ydermere kan de heller ikke løslades dertil, idet de heller ikke tager flere borgere ind, hvis de er på kontanthjælp. For at de kan indstilles til en prøveløsladelse, skal boligopholdet være til stede, således, at vedkommende har en folkeregisteradresse og dermed kan modtage sine ydelser. Ifølge artikel fra politiken.dk er alt for mange løsladelser menneskelige katastrofer45 Her påpeges det også, hvorledes samfundet udvikler sig i lynets hast mens vedkommende afsoner sin dom. Ydemere ses der heller ikke, at der kommer nogen, der følger op på en iht. til løsladelses eller afsoningsforhold. Som en del informanter påpeger, så føler de sig svigtet af systemet, og henviser til, at de kan sidde i cellen uden at der kommer nogen forbi og vejleder dem. Ofte skal de selv rykke på anmodninger, hvilket bunder i at de alligevel løslades til gaden. Jeg antager, at dette bl.a. kan være årsager til at hverken resocialisering eller socialisering kan finde sted. Hvis disse målgrupper ikke få nogle hjælpemidler til at kunne klare sig ude i samfundet ved løsladelsen, så lykkes det dem ikke at skabe en ordentlig tilværelse for sig selv efter løsladelse. Jeg mener, at når nye værdier skal udvikles, skal de kunne erstattes med noget holdbart. Dette påpeger også informanten bilag 4. Når man taler om resocialisering ses det derfor som en uundgåelig følge af socialisering46 Nye værdier udvikles og de gamle som var set som en ” fjende” skabes. Mann Leon beskriver institutionsmiljøet således: ” Institutionsmiljøet kædes ofte sammen med social deprivation og begrænsninger af de sociale omgivelser”.47 Ifølge Mann er målet med desocialisering at fjerne tidligere centrale værdier og rolleadfærd som udgør kernen i individets sociale liv. Ved at udviske tidligere holdninger og vaner, menes det, at være det første trin mod resocialisering. Den resocialiserede indsats der er i den lukkede fængsel er fx madlavning, uddannelse, misbrugssamtaler, m.v. Dog er der flere muligheder i det åbne fængsel, idet den indsatte har (Bilag 4) (http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2499939/den-daarlige-loesladelse/ ) (Mann, Leon (1974) S. 23) (Mann, 1974)1972) Social Psykologi s. 29 20 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt mulighed for at arbejde eller tage en videregående uddannelse. Dette er lidt mere begrænset i den lukkede, da de ingen udgang har. Igennem undersøgelser fandt jeg ud af, at denne målgruppe ikke kan indgå i åbne fængsler med mindre de underskriver en bande- exit kontrakt. Dog selv efter sådan en kontrakt, bliver de placeret i fængsel med andre bande/ rocker medlemmer, hvor de socialiseres sammen dagligt. Derfor antager jeg at socialiseringsprocessen i forbindelse med denne målgruppe ikke findes realistisk eller optimalt. USP 2 : Hvilke faktorer påvirker banders og rockeres selvopfattelse og det civile selv for afsoningsforløbet? I det nedstående afsnit vil jeg redegøre for Goffmans teori om mortifikationsprocessen i den totale institution for at analysere, hvorvidt den indsattes civile selv påvirkes heraf. Derudover vil jeg anvende begreber som stigma og stigmatisering, for at kunne belyse, hvorvidt denne målgruppe føler sig stigmatiseret af samfundet og hvilke konsekvenser der kan opstår i forbindelse med resocialisering. Fængslets rammer kan påvirke denne handleplans arbejde som udarbejdes i forbindelse med løsladelser, idet de indsatte udviser en stor mistillid både til socialrådgiverne som til fængslets betjente. Mange af dem oplever, at de bare bliver krydset af, og at der ikke bliver taget hensyn til deres ønsker i forbindelse med løsladelser. 48 Idet handleplanen er vigtig for indsattes løsladelse, vil jeg analysere hvilken påvirkning fængslets rammer har for udarbejdelse af handleplanen samt den påvirkning det lukkede fængsel har for den indsatte. Som ovenstående nævnt, anvender Goffman begrebet mortifikationsprocessen omkring den totale institution. Med denne mener han, at denne fængsel ophold har en del angreb på indsattes civile selv Mortifikationsprocessen kommer til udtryk på forskellige niveauer og indtræder så snart den indsatte indsættes i fængslet. Ifølge Goffman indeholder mortifikationsprocessen 7 elementer. 49 Jeg vil anvende dele af disse elementer i det jeg vil analysere, hvorledes bande/rocker påvirkes af det lukkede fængsel. Når man afsoner en dom i det lukkede fængsel samt på de særlig sikrede afdelinger som bande/ rocker afsoner, frirøves man sin handlefrihed. Ligeledes skabes der en form for stigmatisering, idet man opdeler denne gruppe til forskellige afdelinger. Fængslets rammer kommer til udtryk gennem fysisk og psykisk påvirkning af de indsatte. Goffmans elementer påpeger nogle af disse krænkelsesprocesser som har en yderst stor påvirkning for indsattes civile selv. Når vedkommende kommer til fængslet, bliver han automatisk frarøvet sine personlige ejendele, idet der ikke må medbringes forbudte genstande. Dette sker i form af en kropslig visitation, hvilket betyder, at den indsatte skal afklædes og undersøges. Der bliver ikke ( fra socialstyrelsens rapport samt fra målgruppens interviews ) (Se afsnit hvor der blev uddybet om disse elementer) 21 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt taget højde for om dette er imod vedkommendes religion, idet dette ikke findes som fængselsfunktionærens job, at vurdere de religiøse processer. Efter visitation placeres den indsatte i sin celle som er ca. 7 kvadratmeter. En fængselcelle er det eneste sted hvor en indsat har sit privatliv, idet han færdes med andre på opgangen, i køkkenet, ved træning, på gåturen og under beskæftigelse. Idet de indsatte bliver frataget deres personlige ejendele og dette gøres igennem en rektal/ vaginal undersøgelse, er det ifølge Goffman krænkende for identitetsfølelsen og denne handling belyser dermed hvorledes dette påvirker personens civile selv. Ydemere er der udøvelse af kontrol af deres celler og privatliv, som medvirker til at vedkommendes privatsfære kontinuerligt bliver overskredet. Når vedkommende bliver tvunget til at acceptere forskellige krænkelser samt overskridelser af sin personlige integritet, risikere han at miste sin værdighed som det individuelle individ. Denne risiko for mistet værdighed kan medføre at vedkommende mister respekt for det andet menneske. Mangel af respekt kan medføre til større frustrationer hos mennesker, og kan derfor medvirke til at den indsatte isolerer sig og ikke ønsker hverken samarbejde eller hjælp.50 Dette ses også ifølge informanten bilag 3, da denne ikke længere ønskede hjælp under afsoning. Som tidligere nævnt er den indsatte i daglig kontakt med andre medindsatte. Det er ikke kun de ansatte der kan krænke den indsattes civile selv. Dette kan andre indsatte også gøre. Med dette menes, at mange andre indsatte kan godt have ønsket om at vide hvad du afsoner for, og hermed fratages den indsatte vedkommendes private liv. Det samme gælder de indsatte, der har evt. ønske om at påbegynde en form for behandling eller tiltræde i Exit. Snakken omkring at vedkommende vil ud af banden, kan medføre som ovenstående nævnt konsekvenser og forskellige former af krænkelser af vedkommende. Dette nævner også informanten bilag 8. Som ovenstående nævnt kan denne Exit have andre alvorligere konsekvenser for nogle af disse indsatte, især under afsoning. 51 Denne situation kaldes tilståelsesritualer, som omhandler, at vedkommende kan ende i en situation, hvor han skal tilstå sin skyld. Her er der tale om krænkelse af personens ret til at beholde personlige oplysninger. Denne ufrivillige handling kan medbringe risiko for at indsatte får en forvirring omkring sin civile selvbillede. Dette selvbillede ændres i takt med andre indsatte, og ikke fra værdier og normer som vedkommende besidder. Da man hele tiden socialiseres med sine medindsatte, bliver vedkommende fastholdt i den ” fjendtlige sociale mønstre” som tidligere nævnt. 52 Ved at denne målgruppe afsoner på de særlige sikrede eller (Egen holdning) (TBM- interview, Kriminalforsorgens interview og en rocker- interview ) 22 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt bandeafdelinger at vanskeliggøre man ligeledes den resocialiserende proces og dermed skabes stigmatesering og ekskluderingen.53 Ifølge Goffman benyttes teoretisk forståelse af dette som majoriteten og outsiderne. Ligeledes mener han, at samfundet danner en ” inmate world”; forskellige kategorier hvor visse egenskaber er normale og hvis man har en afvigende adfærd bliver man nemt stigmatiseret. Et stigma betyder, forholdet mellem specielle kendetegn og stereotyper som afhænger af situationer medfører stigma. Derfor kan man forstå hvorfor bande/ rocker ser sig selv stigmatiseret i den givne situation. Stigma kan dog også forekomme fra medindsatte. Stigma har en afgørende faktor for indsattes selvopfattelse og civile selv. Informanten bilag 4 kommer også omkring dette således” ” ….Samfundet kunne også have forbygget dette, men de var ligeglade. Mine venner havde heller ikke valgt dette, hvis de havde andre muligheder. Det er staten der har bygget en ghetto og ikke mennesker. Det vil sige folk med trauma og andre diagnoser er blevet bosat her, og efterladt med bistand. Ifølge Goffman er et menneskets selvopfattelse forbundet med egen rolleopfattelse. På grund af den skæve magtfordeling i fængslet, anvender Goffman begrebet rolleberøvelse, idet han beskriver, at denne rolleberøvelse findes i fængslets regi. Med dette menes, at den indsatte frarøves muligheden for sin rolle. I fængslet, vil den indsatte have rollen som kriminel, og dernæst være en klient. ”….. Det er hårdt at afsone i så lang tid, hvor man ikke har mulighed for udgang, eller muligvis at blive løsladt på 2/3 del af tid. Det er hårdt at være væk fra familien…. det skaber selvfølgelig selvhad til sig selv, og man ved aldrig om jeg mister dem mens jeg er herinde………” 54 I det denne målgruppe for de meste afsoner lange domme, finder de det psykisk hårdt at være inden for fængslets mure. En del påpeger også, at disse følelser, ikke er noget der forsvinder, når man bliver løsladt. Derved kan denne selvopfattelse af en selv og ens selvhad fastholde en i de samme mønstre, idet de ikke har samme mulighed for at blive resocialiseret som andre almindelige indsatte. En behandler udtaler således ift. denne målgruppes mulighed for hjælp: ” Der er reklamer og venner. De må søge om det der.” 55 ”….Sådan nogle har aldrig brug for vores hjælp. Det klarer de selv privat, tror jeg” 56 (Forfatterens egen holdning) (Bilag 5) 23 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Jeg mener ud fra denne udtalelse, at disse målgrupper er stigmatiserede, og møder de nok udsagn, vil det efter min mening være en klar forklaring på, hvor de ikke vil hjælpes. Når en person ikke afsoner en fængselsdom, kan vedkommende forsvare sig mod krænkelser og undgå at tabe ansigt. Dette kan man ikke under afsoning, idet det ses som bryd mod fængslets rammer. Hvis vedkommende skaber sig, eller ikke reagere som fængslet finder ”normalt”, kan vedkommende risikere at bliver straffet med en bøde, disciplinærsager eller i værste tilfælde i isolation. Isolation kan være skadelig for en indsattes psyke, og kan dermed gøre det endnu svære at forbygge recidiv. FN´s særlige tortur ekspert, Manfred Nowak oplyser, at Danmarks forbrug af isolation giver anledning til bekymring, da disse forehold kan en alvorlig skadende effekt for den indsatte, der skal resocialiseres videre i samfundet efter løsladelsen. Ligeledes påviser Kriminalforsorgen seneste statistik, at 613 indsatte i landets fængsler er udelukket fra fællesskaber. Da Bande- Exit startede, var der krav om at den indsatte skulle i isolation op til 6 mdr. Dette så man som et bevis på motivation fra denne målgruppe i at udtræde ud af sin bande. Interviewet med Kriminalforsorgen, oplyser, at dette krav ikke længere er gældende. Se nærmere under optagelseskrav i interview bilag57. Indsatte kan isoleres i danske fængsler på ubestemt tid, selvom loven foreskriver, at man ikke må isolere indsatte mere end 6 mdr. Dette et bryd mod både retssikkerheden og menneskerettigheder, mener mange forskere. 58En bande/ rocker kan afsone i varetægt under isolationsforhold i over de 6 mdr. og så længe sagen er under efterforskning hos politiet. Efterfølgende bliver vedkommende overført til et lukket fængsel. På baggrund af den nye bande/ rocker lov, har de det ligeledes sværere med at blive løsladt på 2/ 3 tid. Derudover, er det heller ikke muligt at blive overført til åbent fængsel, idet politikker mener, at denne målgruppe har de nemmere med at rekruttere andre indsatte. Misbrugsbehandling på døgninstitutioner eller pensionsophold, er heller ikke mulig for denne målgruppe, grundet rekrutteringsrisiko samt de andre indsattes sikkerhed. Alle disse krænkelser og stigmatiseringer som foregår over længere perioder, fastholder denne målgruppe i at forblive der hvor de er, og skaber dermed recidiv. Ifølge Goffman ses disse krænkelser hele vejen under afsoning og indtil vedkommende løslades. Goffman teori er behjælpelig til at belyse, hvordan en total institutions fysiske og psykiske rammer påvirker indsattes selvbillede, og dennes skelnen mellem roller. Da denne målgruppe oftest afsoner længere domme, kan denne udvikling af falske selv udvikles for at beskytte det sande selv for at blive angrebet. Dette i så høj grad, at denne bliver permanent. De adfærds og tankemønstre som den indsatte udvikler kan fastholde vedkommende i den onde spiral, at denne ender i recidiv. Dermed kan der argumenteres for, at hvis resocialisering skal finde sted, kan det være svært at (Bilag 7- interview med behandlerne) (Ibid) (Bilag 1- interview med Kriminalforsorgens- exit) (http://www.information.dk/202235 ) 24 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt kombinere denne med den lovgivning, der findes for målgruppen samt fængslets rammer. Dette skaber større ekskludering af målgruppen i samfundet, og dermed tiltrækkes de til at lave ”deres egne regler samt deres egne systemer” som de kan føle sig inkluderet og anerkendt i. De nye adfærdsmønstre kan medvirke til at vedkommende ikke kan indgår i sociale samspil med fx familien, netværk osv. ved løsladelsen. Som Nicklas Luhmann påpeger, er det nemt at blive ekskluderet fra et system, men i og med at vedkommende eksluderes fra det ene system, ekskluderes han dermed også fra alle andre systemer. Ifølge Goffmans teori om stigmatisering, mener jeg, at det er vigtigt, at hvis straffen skal virke, at vedkommende ikke afviger den norm som adfærd, da denne stigmatisering kan synliggøre bruddet med samfundets normer. Registreringsdata på bande/rocker er en anden form for stigmatisering som fastholder dem i den onde spiral, som medfører til større aggressioner hos målgruppen og dermed udvides bander. Informanten bilag 5 ” ……hvis ikke du var bandemedlem inden afsoning så bliver du derinde” Ydermere ses det at have dybe konsekvenser ved sådan en NEC- registrering ” P1 Dokumentar i dag kan afsløre, er det flere gange sket, at indsatte, som kun har perifer tilknytning til de kriminelle grupperinger, er blevet tvunget til at afsone på afdeling med rockere eller bandemedlemmer. Det kan betyde, at der kommer nye bandemedlemmer ud af fængslet, fordi de bliver rekrutteret under afsoning”59 Jeg mener at, da stigmatisering foregår ved denne registrering, såvel som indsættelse på bestemte afdelinger, mangel på hjælpeforanstaltninger ved løsladelser, lovændring omkring denne målgruppe, kan denne stempling have indflydelse på bande/rockers modstridende samarbejde omkring resocialisering. 60 Up 3: Hvilken betydning har en god løsladelse for bande/ rocker i forhold til recidiv? Inklusiv bande- exit De elementer som Goffman bruger i forbindelse med mortifikationsprocessen, belyser hvorledes denne målgruppe kan miste kontrollen over sin tilværelse. Da denne ikke længere har selvbestemmelse, autonomi kompetencer og handlefrihed, fører det til nedbrydelse af det civile selv. Derudover skaber det modvilje i forhold til samarbejde, da det hurtigt bliver ”dem mod os”. Alene denne faktor kan have indflydelse på interaktionen med socialrådgiverne, fængselsfunktionær m.v. som kan have en indflydelse på løsladelses situationen. Som tidligere nævnt udarbejdede Socialstyrelsen en rapport i 2009 samt en køreplan for løsladelsen, der angav hvordan man systematisk skal gå til handleplanene således, at den indsatte bedst muligt kan profitere af løsladelsen. Denne køreplan skulle anvendes som en del af resocialiseringsindsatsen (http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-dokumentar-137#%21/ ) (http://www.information.dk/492776 ) 25 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt til alle målgrupper over 18 år som afsoner en dom. I handleplansvejledning61 fremgår det af handleplansbetydning for at den indsatte kan leve en kriminalitetsfri tilværelse ved løsladelsen. To elementer der indgår i handleplanen er indsattes krav for enten job eller uddannelse. Andre elementer er forsørgelsesgrundlag, bolig, udredning af Fysiske/ psykiske ledelser, mål for løsladelsen osv. I min undersøgelsesfase stod det klart, at denne målgruppe ikke kan indgå i de samme ting som andre almindelige indsatte. Med dette sagt så kan de ikke overgå til åbne fængsler, pensioner eller døgnbehandlinger. Der ses også at foreligge udfordringer ift. til boliger samt udannelses- og jobkrav. På baggrund af de udfordringer som de møder i forbindelse med deres løsladelser kan det føre til recidiv. Dansk socialpolitik skal sikre, at alle kan udnytte deres ressourcer maksimalt. 62Derfor skal alle indsatte vælge mellem uddannelse eller beskæftigelse under deres afsoning. Dog ses der ifølge interviews at målgruppen har sværere ved at blive skrevet op på et uddannelsesforløbet. Informanten bilag:” ”…Og så skulle jeg forsøge at tage en uddannelse i fængslet... stop nu. Så man kan få at vide, at enten var der optaget igen eller at vi ikke gider bruge tid på at lære dig noget. Dette er ikke noget som kommer som en chok længere for en, for jeg har set andre søge om at tage en uddannelse og det er præcis dette de har fået at vide….”63 Da de fleste er under beskæftigelse, får de en vis struktur under deres afsoning. Denne struktur forsvinder, hvis ikke de løslades til ordentlige forhold. Med dette menes, at det fundamentale ting skal være til stede. ”det er jo sådan, at hvis ikke du har et sted at bo, så har du intet fundament, noget grundlag for at går videre” Du må hutle dig igennem tilværelsen, du må bo hos nogle venner eller bo på gaden og det betyder, at du er udsat for at måtte begå ny kriminalitet for at kunne klare dig. Du skal bruge penge, mange har et misbrug, og fordi det hele er så håbløst, så er sandsynlighed for at du påbegynder et nyt misbrug overhængende” 64 Derfor, hvis den gode løsladelse skal finde sted, skal boligsituationen være den første prioritet, således at alle andre iværksætte tiltag kan finde sted. ”Bolig er, når alt kommer til alt, fundamentet for at kunne klare (Direktoratet for Kriminalforsorgen vejledning nr. 155) (http://www.venstre.dk/politik/venstre-mener/socialpolitik ) (Bilag 5) (John Hatting – nyhederne tv2) 26 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt sig. Har du ingen bolig, har du heller ikke nogen chance for at komme ud af misbruget eller kriminaliteten For at skabe en ny vennekreds og få et arbejde”, siger John Hitting.65 I Danmark er det staten der betaler for fængselsopholdet, og kommunerne står for udgifterne ved prøveløsladelse. Fagfolk peger ifg. Jyllands- Posten på, at hvis kommunerne stod for noget af betalingen for fængselsopholdet, havde incitamentet været større, og der vil bl.a. bliver sørget for, at løsladte ikke røg tilbage til fængslet. I forbindelse med boligsituationen påpeger retssociolog Anette Olesen, at hvis man ingen bolig har, har man heller ikke en folkeregisteradresse, hvilket medfører at udbetalinger af sociale ydelser heller ikke finder sted. Derudover ved at mails er blevet digitaliseret imens vedkommende afsonede, medfører det, at denne person føler sig endnu mere ekskluderet fra samfundets normer og værdier, og vil have det sværere med at færdes heri. På baggrund af dette ender det med, at den løsladte heller ikke kommer til de aftalte møder, og dermed mister sine rettigheder til de sociale ydelser. Dette ses, som et kæmpe problem i den lukkede fængsel, idet disse indsatte ikke kunne bestille nem- id, skrive sig selv på boliglister og m.m. idet de ingen adgang til internet havde. Dette fører til endnu flere krænkelser af det civile selv. På baggrund af de rammer som den lukkede fængsel har, ser denne målgruppe Bande- Exit som en mulighed for at kunne blive udsluset til åbne fængsler, således, at det letter deres prøveløsladelse samt sletter den registrering som de finder unødvendigt. Informanten bilag 8 siger således: ” jeg blev nødt til at skrive under sådan en kontrakt, ellers skulle jeg afsone en fuld straf”66 ’’Hvis nogen af banden finder ud af at du vil ud af banden igennem bande exit, så kan du risikere at blive nakket eller skudt. Det kan gå ud over familien, alt ting kan ske, ikke. Bande exit skal foregår nu og her ellers sker det slet ikke. Det er kun sådan alt det forbyggende kan ske. Når man vil ud af noget, så skal der også være noget hjælp at hente til at du kan komme ud af det. Det nytter ikke noget med at du sidder i 7 måneder, og venter og kigger i væggen, og så sker der ikke noget, og venter og venter og venter. Så rykker du på dem, og du venter og venter igen” Derudover oplyser bander/ rocker, at de ikke var bevidste om Projekt God Løsladelse, idet vejledning og rådgivning, er noget der sjældent foregår i de lukkede fængsler. ”Havde jeg vist noget om det, havde jeg måske prøvet at går den vej i stedet for Bande- exit.” 67 (http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2014-12-29-fanger-loeslades-til-hjemloeshed-og-ny-kriminalitet ) (Bilag 8) (ibid 27 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Ud fra informantens udsagn, mener jeg, at det et yderst vigtigt at bande/ rocker og andre indsatte få præsenteret deres muligheder ved indsættelsen. Dette grundet, kender de ikke til disse muligheder kan det heller ikke bede om hjælp til at kunne profitere af løsladelsen. Jeg mener derfor, hvis resocialisering af bander/ rocker skal finde sted, er det yderst vigtigt at gribe ind så snart vedkommende har ønsket om forandring. Ingen skal opgives på forhånd eller parkeres væk. Igennem forskellige udtalelser fra bande/ rocker, ses det at bande- exit ikke fungere optimalt, og at de derfor heller ikke tager det seriøst. ”Almindelige” borger finder anerkendelse gennem deres uddannelse eller job. Dette, idet de bliver bekræftet i, at de er gode til noget, som udvikler den positive identitet. Bande/ rocker ses sjældent at have en uddannelse eller et lovlig job, idet straffeattesten står i vejen, og dermed fastholder dem i den negative udvikling. Derover, når de bliver løsladt, er de i så meget gæld på grund af sagsomkostninger, at de ikke kan se lyset for enden af tunnelen. En del uddannelsessystemer har også lavet en såkaldt godkendelse til visse uddannelser i forbindelse med denne målgruppe. Det vil sige at kommunen skal visiterer dem til denne uddannelse, før de kan ansøge om at komme ind på uddannelsen. Endvidere, efter den færdige afsoning, og med gælden har den indsatte en plettet straffeattest i de næste fem år, hvilken besværliggør den resocialiserede proces endnu mere. At være under beskæftigelse eller uddannelse giver en normalitet, integration og status, og en følelse af at bidrage til samfundet. Mangel af uddannelse eller arbejde kan være enorm belastende faktor. I Danmark er det normen, at være selvforsørgende. Dermed har vedkommende også forpligtelsen til at forsørge sig selv og sine.68 Denne selvforsørgelse kan opnås via beskæftigelse, og mennesker har en overlevelsesinstinkt der gør,” at kan du ikke fremskaffe et arbejde på normalvis måde, gør du det på anden måde”. Up. 4 Hvad betyder samarbejdet mellem socialrådgiver i Kommunen og i fængslet i forbindelse med den gode løsladelse? I den allerede nævnte rapport fra Rigsrevisionen 2011 påpegedes det, at en tæt dialog med indsatte er vigtigt for en god løsladelse. Dette ansvar påhviler Kriminalforsorgen og kommunernes i fællesskab.69 Endvidere har Direktoratet for Kriminalforsorgen påpeget, at kommunerne skal oplyses når indsatte skal løslades i from af en handleplanskoordinering. Flertal af kommuner har oplyst, at de ikke modtager denne orientering fra fængslerne i forbindelse den enkeltes løsladelse. 70 Ifølge Luhmans optik, er et fængsel og en kommune to forskelige selvregulerende systemer. Disse systemer har deres kommunikative koder, som ikke forstås af andre systemer og derfor kan samarbejdet mellem de to systemer blive besværliggjort af, at (Grundloven § 75 stk.2) (Rigsrevisionen (2011) s. 3) (Ibid. 3) 28 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt disse systemer derudover bliver oplyst i delsystemer. Informanten fra København kommune udtaler således: ”Hvis man skal se lidt kynisk på det, så har Projekt God løsladelse eksisteret siden i 6-7 år. Vi er blevet koblet på i 2012, fordi indtil da, sagde vi her i Modtagelsen, at vi har de her ti forskellige indgange, dem skal fængslerne kunne finde ud at holde rede I, og det kunne de så ikke finde ud af. Så vi sagde fint, nu få I en indgang og det er her hos mig. I få en mail, hvor i skal sende koordineringer ind til, og så sender jeg dem de andre steder. Dette var de rigtigt glade i fængslerne, men det løste ikke problemet, for problemet ligger i at Kriminalforsorgen har 99 forskellige institutioner som ikke kan overskue 98 kommuner i Danmark. Så vores stil er ren, men det løser ikke problemet. For hvis dem i den anden ende ikke at reagerer rets tidligt”…….71 ” Det der kan være problematisk er at vi ofte modtager handleplanerne for sent eller at det er mangelfulde i forhold til mål, fra fængslets side.” 72 I alle uddragene fra de ovenstående interviews, kan man sige, at der findes kodificeringen mellem involverede parter, som alle har forskellige arbejdsopgaver både internt som eksternt i organisationerne. Ydemere oplyser både København kommune (som set i det ovenstående), Århus kommune og Tønder kommune, at der kan være vanskeligheder med god løsladelse, hvis samarbejdet ikke fungere optimalt. UP 5: Hvorledes kan socialrådgiverne bidrage til at lette samarbejde mellem fængsel og kommunen? I denne afsnit vil jeg inddrage Michael Lipsky tese om frontlinje medarbejdere. Dette grundet, at hans teori bidrager til at belyse de forskellige adfærdsmønstre hos frontlinjemedarbejdere som går på tværs af systemer, og som kan udforme den førte politik og dermed være med til at påvirke samarbejdet mellem kommuner og fængsler. Socialrådgiverne både i kommunerne og i fængslerne er ansatte og har en politisk bestemt hensigt og formål. Dette er kendetegnet ved, at de hver især arbejdet i forskellige enheder, der kræver ekspertise og viden for at løfte bestemte opgaver. Denne viden er også vigtig, når der skal udformes løsladelser for bande / rocker. Den måde de løser disse opgaver bliver bestemt ud fra de politiske beslutninger, som i høj grad påvirker socialrådgiverens tænke- og væremåde. Derudover, er der også bestemte principprogrammer som hver især kommune har. Mangel på selvbestemmelse kan hæmme faglighed. Den måde vi tænker og agere på kan blive forstærket ud fra det arbejdsmiljø man er i. fx i et fængsel, hvor alt kommunikation foregår i små kontorer uden særlig meget kontakt til omverden og kan derfor lægge en mystificerende slør på organisationen samt skabe social distance. Denne social distance (Bilag 2) (ibid) 29 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt oplever de indsatte som fjendtlig og føler ofte, at socialrådgiverne bare skal krydse dem af i handleplanen, uden at bidrage med deres støtte. På den ene side kan man se, at det er frontlinjemedarbejderne, som sidder med sanktioneringer, tildeling eller hjælp til boligformer, misbrugsbehandlinger m.v. og derfor har signifikant effekt på borgers liv. På den anden side, er frontpersonalet underlagt love og regler, samt deres organisations normer og praksisser.73 Lipsky argumenterer for, at frontpersonalet oftest skal udføre de opgaver, som der bliver dem pålagt af deres ledere med tanke på den struktur som findes både på organisationsniveau og samfundsniveau, og de uenigheder der kan forekomme er relativ in signifikante. 74 Dog findes der også mange eksampler på uenigheder fra frontpersonales side i forhold til de organisatoriske rammer, som i sidste ende kan skade samt påvirker frontpersonalets beslutninger og adfærd. Informanten bilag- ’’ ofte kan det være tilfældet at man har sine egne holdninger, opvækst, moralle ud af ens faglige arbejde. Det er en general problem, og det er det for os alle sammen. Derfor skal vi hele tiden holde os refleksive. Og jeg tænker at det kan være svære på et område som bandeområdet ligesom det vil være svære hvis man arbejder med misbrugsbørn,…. du ved nogle af de steder hvor der er en stærk moralle knyttet og hvor der er en stærk samfundsmoral…”75 Så ud fra dette, vurderer jeg, at der er vigtigt, at socialrådgiverne er indforstået med deres retningslinjer samt handlingsprocesser i forhold til god løsladelse. Såfremt, at hvis ikke der er større indsigt eller informering af hinandens opgaver, inddragelse, ses det, at denne gode løsladelse aldrig vil komme til at fungere efter hensigten. UP 6: : Hvilke barriere er der i samfundet for resocialisering af bander/ rocker I forlængelse af min opgave finder jeg Alex Honneths anerkendelsesteori særlig relevant, idet den har det kritiske syn på samfundets fejl og mangler, som ses godt i forbindelse med nogle af informanternes udtagelser. Honneths anerkendelsesteori er et godt redskab til systematisk at se på, om denne målgruppe har mulighed for at realisere deres ønsker og drømme for tilværelsen. Hvis de ikke har haft mulighed for at realisere deres drømme ses det som stigma fra omverden76. I anerkendelsesteorien er der tre sfærer, som (Lipsky (1980) s.14) (Ibid s. 16) (Bilag 2) (Honneth, 2003: 18) 30 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt mennesket bevæger sig i: privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. For at man kan udvikle sig som et menneske, er det vigtigt at man omgås alle tre sfære. Ifølge Honnet er den første sfære meget vigtig, idet man her, gennem kærlighed, opnår selvtillid, og kan træde i ind et intersubjektiv forhold, og herigennem få bekræftelse og kærlighed fra et andet menneske, hvilket giver selvtillid til at man kan overføre dette videre til et andet menneske. Derudover frygter målgruppen at forholdene derhjemme ændrer sig mens de afsoner, at dette eskalerer ofte i form af angst som tages med sig ved løsladelsen. ” for nogle er der et chok når man skal ud af banden, alt ændrer sig, man er alene, der bliver bare cuttet på alt… vennerne, familien alt..”77 I undersøgelsen fra Justitsministeriets forskningscenter påpeges det, at bande/ rocker har haft ustabile opvækstforhold med svigt i hjemmet og mangelfuld omsorg. Det er derfor tydeligt, at denne målgruppe vil have større risiko for at føle sig fortabte og ensomme, og dermed laver oprør for at for opmærksomheden fra sine bander. Ligeledes påpeger undersøgelsen, at mange af dem er kommet fra et hjem hvor der er alkohol og stoffer involveret, hvilket medfører konsekvenser for deres opvækstvilkår i det voksne liv. Honnets andre sfærer er selvagtelse og selv-værdsættelse. Det gælder om at blive anderkendt og accepteret for hvem man er, for at kunne føle sig som en del af samfundet og fællesskabet. Dette ser man hos bande/ rocker, at de søger hos hinanden. Jeg mener, at hvis disse forhold ikke ændres, og samfundet kan byde dem noget andet i form af uddannelse, praktik, arbejde, så vil resocialisering efter min mening ikke finde sted. Dette vil bare gøre, at de skaber endnu mere had til de forskellige og forme sig i flere bander. Hvis man ikke har oplevet fundamentale værdier såsom omsorg, empati, tryghed osv. hverken i barndommen eller i sit voksne liv, hvilket ifølge bla. Kohut er af afgørende betydning for et menneske, vil det have afgørende betydning for opvæksten. Han udtrykker sig således: ”mennesker lider en stor og smertefuld overlast ved at blive udsat for svigt i den empatiske omverden. Andres indlevelse i og forståelse af vores følelser er ligeså vigtig for vores psykiske overlevelse, som luftens ilt er for vores fysiske”78. Kap 9. Konklusion På baggrund af lovændring 79 i forhold til bande/ rocker, ses der at foreligge visse udfordringer i forhold til prøveløsladelsen og udgangen. En prøveløsladelse er en chance for målgruppen, at bevise eller øve sig på (Bilag 4) (Stokkebæk, 2007: 300) (http://justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2013/ny-rocker-og-bandepakke-fast-greb-ombanderne ) 31 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt løsladelsen. Ved den prøveløsladelse gøres den resterende tredjedel af straffen betinget, således at den skal udstås ved evt. ny kriminalitet. Der hvor dilemmaet bl.a. opstår, er at man ikke kan blive prøveløsladt hvis man ingen bopæl har. De fleste herberger har pladsmangel, boliglisterne er for lange til at man kan nå at få sig en bolig og ydermere er der visse boliger som denne målgruppe ikke kan blive tildelt, kommunernes akutliste er enten for lange, de kan ikke udsluses til åbne fængsler, heller ikke pensioner eller andre boformer, heller ikke i døgnbehandlinger, som i sidste ende medfører til ringe løsladelsesvilkår for målgruppen samt tilbagefald i kriminalitet. Derudover bruges en n§31 udgang til at kunne koordinere sin løsladelse, hvor man skal møde personligt i beskæftigelsescentret, jobcentret evt. behandlingscentret og lignende for at kunne planlægge denne prøveløsladelse. Dette grundet, at alle kommuner har deres egne interne retningslinjer og meninger i forhold til hvad god løsladelse indebærer samt hvorledes denne skal køres. Idet bander/ rocker afsoner på bestemte afdelinger, findes der geografisk udfordring til at nå disse steder i løbet af døgnet. Dette især hvis vedkommende afsoner i Jylland og skal til udgang i København. Derfor vurderes det altafgørende, at fristen for udarbejdelsen af handleplanen på de 5 uger efter indsættelse overholdes, således at de fundamentale tiltag kan iværksættes, hvilket både er vigtigt for den indsattes afsoningsforløb og for planlæggelsen af løsladelsen. I min analysedel har jeg belyst hvor stor vigtighed opvækstfasen har i forhold til socialisering af grupper. I det alle informanter (bande/ rocker) har oplevet en form af svigt både i sin barndom som i sit voksne liv, ses der at være mangel af tillid til systemet, og derfor også en stor udfordring i forbindelse med at resocialisere denne målgruppe. Da de oplever fængslet og systemet i de fleste tilfælde som deres ” fjender” bygger de en form for mur og har det svært med at kommunikere eller stole på dem, der endda prøver at hjælpe dem. Dette ses som en ond spiral, som i mange tilfælde kan være svær at bryde. I fængslets,- , samt kommunernes register, ses der ofte at foreligge en vis form for kontakt til denne målgruppe, enten via tidligere henvendelser fra skolen, forældre, institutioner osv., der gør, at man bør kunne have forbygget visse problematikker i god tid, som kunne have været med til at bryde den ” onde” socialisering og dermed bedre opvækst samt leve forhold. Jeg har derfor konkluderet, at samfundet styres af bestemte diskurser, som modstrider hinanden. Der ses ofte, at den ene side af samfundet værner om en idealistisk og solidarisk tankegang, der vil hjælpe og rumme forskellige udfordringer med løsladelser for denne målgruppe og hvor den anden bliver styret af den normstyring som hver enkelt institution har. Ligeledes ses der, at mennesker oftest skal tilpasses visse systemer/ bokse, og idet denne målgruppe ikke altid kan placeres under disse bokse, glider de ud af samfundet, og dermed skaber deres egen, som de kan foreholde sig til. Dette opfatter jeg som en gråzone i forbindelse med deres løsladelser, idet resocialisering er endnu et pæn begreb der indføres, uden at der er yderlige hjælpeforanstaltninger til at opnå dette. Der konkluderes ligeledes, at der ikke er plads eller ressourcer til, at hver enkelt individ i disse målgrupper ses forskelligt, og 32 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt dermed med forskellige behov, som skal afdækkes før de kan profitere af den gode løsladelse. Ydemere ses der, at da rapporten om den gode løsladelse blev udarbejdet, var der ikke taget hensyn, om de vilkår for løsladelser kunne omfattes alle målgruppe. Dog er der bande exit, men hvis vedkommende ikke kan godkendes til denne, eller er klar til at udsatte sig selv eller familien for dette, så ses det som mangel på motivation til udtrædelse af gruppen. Det er min overbevisning, at man ikke kan kræve, at det er enten eller, men i stedet for hjælpe hver enkelt til at motivere sig selv. I forhold til deres motivation, afhænger denne oplevelse af individuel overbevisning og perspektiv. Men når dette er sagt, så skal man også være klar til at gribe om situationen, når den så er der. Hvis denne målgruppe skal motiveres til at udtræde af bande/ rocker grupperinger, så skal de have noget at motiveres hen imod. At en banderegistrering kan ” hænge over deres hoved” i uvis tid, anses ikke for at være en af motiverende faktorer. Som jeg konkluderer, så har socialrådgiveren magt og ansvar i relationsarbejdet med denne målgruppe. Derfor anses relationsarbejdet som en af altafgørende faktorer. 9.1 Mine anbefalinger I forbindelse med interviews med målgruppen har jeg erfaret at nogle ønsker at ændre deres livsstil, men ikke ved hvordan, og derfor ses det som et hård og langvarig skridt for dem. På baggrund flere hundrede tusinde i sagsomkostninger, og plettet straffeattest, mangel på selvværd samt dårlige opvækstvilkår, kan være en bremseklods for mange. Jeg foreslår at man indser, at denne målgruppe (som alle andre mennesker), er unik og individuel. Der findes ikke én metode, som virker på alle. I stedet for at bruge landets skrantende økonomi på forbud og restriktioner, for denne målgruppe, burde man bruge samme midler på at få de offentlige systemer til at tale sammen, give socialrådgiverne i både kommunerne, og fængslerne de midler de skal bruge, for at give hver enkelt borger/indsat den tid de har krav på, og i den grad fortjener, uanset hvilket register de er skrevet op i! forebyggelse og efterværn, er hvad energien og økonomien skal bruges på. Perspektivering Set ud fra samfundsmæssigt perspektiv, så vil det kræve store omkostninger for at resocialisere denne målgruppe. De hjælpeforanstaltninger som ses i Projekt god løsladelse og bande- exit er ikke nok i form af en rapport, da dette skal implementeres ned til socialrådgiverne som ofte føler sig alene med opgaven. Systemerne skal derfor blive bedre til at tale sammen og se på om de er ageret til at løse disse opgaver. 33 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 34 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Kap. 10 Litteraturliste 10.1 Bøger Goffman, Erving, Stigma- om afvigernes sociale identitet. Samfundslitteratur, 2010 Goffman, Erving- Anstalt og menneske, Jørgen Paludans forlag, 1967 Honneth, Axel, Hans Reitzels Forlag 2003 Højilund, Peter & Søren Juul, Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, 2005 Juul, Søren og, Kirsten Pedersen Bransholm, Samfundsvidenskabernes teori, 2012 Kvale, Steiner, Interview- en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 1997 Mann, Leon- Socialpsykologi, Hans Reitzels Forlag, 1974 Meyer, Mik Nanna & Kasper Villadsen, Magtens former- Hans Reitzels Forlag, 2007 Thagaard, Tove, Systematik og indlevelse- en indføring i kvalitativ metode, Akademisk forlag, 2004 Rienecker, Lotte og, Peter Jørgensen Stray - den gode opgave, Samfundslitteratur, 2012 10.2 Websteder http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/26/162823.htm http://www.denoffentlige.dk/blog/losladelse-er-som-et-lotteri https://www.youtube.com/watch?v=3ZIy2NZI_NI https://www.youtube.com/watch?v=4Brhg4oc3us https://www.youtube.com/watch?v=B5jAyE4bl10 http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2499939/den-daarlige-loesladelse/ http://politiken.dk/debat/signatur/ECE1043434/i-danmark-er-der-ingen-kaere-mor/ https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/908BE8CD-A340-4BED-8561-E8482F247EF5/0/Rockereogbander2013.pdf http://www.b.dk/danmark/bande-og-rocker-konflikten-kort-fortalt http://www.kriminalforsorgen.dk/?ID=9&q=den+gode+l%C3%B8sladelse http://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2011/102010/ http://videnskab.dk/kultur-samfund/ingen-forskning-i-den-danske-bandekrig bander-minder-om-odd-fellow-rotary-og-frimurerne http://videnskab.dk/kultur-samfund/alle-maend-kan-genkende-glaeden-ved-bandevold 35 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt http://videnskab.dk/kultur-samfund/bandemedlemmer-har-selv-et-ansvar http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2014-12-29-fanger-loeslades-til-hjemloeshed-og-ny-kriminalitet http://videnskab.dk/kultur-samfund/politiet-udnytter-vores-utryghed http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2014/Flow%2 0rapport.pdf http://videnskab.dk/kultur-samfund/bander-bliver-bekaempet-med-filosofi http://www.bt.dk/film-og-tv/tv2-vil-goere-haarde-kriminelle-til-tv-stjerner http://www.ungdomsraadgivningen.svendborg.dk/kriminalitet/%C3%A5rsager+til+kriminalitet - http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE794260/kronik-samfundet-svigter-kriminelle-unge/ http://malka.dk/356/gor-fjernsynet-born-voldelige/ https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=163342 http://www.kriminalforsorgen.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=Files%2FFiler%2FGod+Lsladelse%2FV%C3%A6rkt %C3%B8jskassen%2F8+krav+til+den+gode+handleplan+-+uddybet+version.+December+2011.pdf. www.kriminalforsorgen.dk/Files/Filer/God%20Lsladelse/.../Tidslinje.PDF http://shop.socialstyrelsen.dk/products/projekt-god-loesladelse-erfaringer-metode-og-anbefalinger http://www.danskfolkeparti.dk/Uacceptable_forhold_i_f%C3%A6ngslerne 10.3 Tidsskrifter Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 10 Beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitetOffentligt 36 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 10.4 bilag -Interview med X fra Kriminalforsorgens- Exit. Interviewer: Hvordan fjerner man en bande registrering? X: Ja, man skal kunne se, at man bevæger sig nogenlunde i den rigtige retning. Interviewer: Så fjerner I bande- registreringen på vedkommende? Nej, det er politiets butik, hvornår de fjerner registreringen. Vi fjerner vores registrering i Kriminalforsorgen i det øjeblik vi indgår kontrakt med vedkommende, der vil i bandeexit. Så står der i vores register, at vedkommende eksempelvis er fremtrådt ud af fx Bandidos. Det vil sige, at han bliver skrevet i vores system som tidligere fremtrædende medlem af Bandidos…..Ja, så åbner Kriminalforsorgens muligheder sig. Interviewer: Hvilke rammer arbejder du under i forbindelse med Bande-exit? X: Det er den Nationale Rammemodel, som den tidligere reagering har udstødt for os. Interviewer: Er det stadig den samme rammemodel som den der blev udarbejdet i 2011- , eller er der sket nogle ændringer i en siden? X: Nej ikke som sådan. Det, der sker, er stadig på idebasisplan. Det kommer til at være sådan et nationalt kontaktcenter, hvor Rigspolitiet, NEC, Kriminalforsorgen og kommunerne kommer til at sidde i et center med penge og rådgivning til kommunerne, Kriminalforsorgen i Frihed og så politikredsene. Der er nogle sager, der er svære, eller, som er dyre …. for der er nogle sager som er dyre…. Fx der er nogen der skal væk, selvom der er ikke mange, så er der stadig eksempler med nogen som skal gemmes væk, fordi de er så truet i miljøet, dette koster en del, så derfor skal man også tage i betragtning hvilke ressourcer man har at gøre med.. Interviewer: Har man udslusningshuse til det? X: Nej, og det vil vi ikke have. Vi vil ikke have udslusningshuse, da det kun er den første mand i udslusningshuset, der er i sikkerhed. Hvis der så kommer flere, stopper den sikkerhed. Så hver eneste sag bliver behandlet individuelt. Det vil sige, hvad er det for et menneske, hvilke ønsker han har til livet, og hvordan kan vi hjælpe? Og de er så individuelle, at det ikke giver nogen mening at samle dem i udslusningshuse? Interviewer: Hvad så i fængslerne? Jeg kan huske, at man skulle i isolation, hvis man gerne ville indtræde i bandeexit. Foregår dette stadig sådan? X: Nej, det skal man ikke længere. Interviewer: Vil det sige, at man bliver lagt i samme afdelinger med andre bandemedlemmer, altså med andre der er trådt ud/ind af bandeexit? X: Nej, for når vi tager en person og skriver kontrakt med vedkommende, så tager vi ham op derfra, hvor han er. Vi kigger på hans sag, og så kigger vi på, hvad er det for nogle planer, hvad er det for en adfærd, vedkommende har, hvad er det for nogle udfordringer, vedkommende har, hvad er det for nogle ønsker han har, hvor passer han bedst ind i de her institutioner osv. For vi har nogle, der skal i behandling. Fx vi har en, der skal i behandling i Sdr Omme, og vi har en, der skal på smedeuddannelse i Kragskovhede. Så kigger 37 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt vi på, hvem der ellers sidder inde i behandlingen i fx Sdr Omme og om der er nogle, som han har nævnt, han er decideret uvenner med. Det behøver ikke bare være grupperinger. Det kan også være nogle, han har trådt så meget over tæerne og som ikke er en del af en gruppe, men som bare glæder sig til, at manden ikke længere har noget rygdækning,. Det kigger vi på. Hvis der ikke er nogle, han er uvenner med, fint bup, så ryger han derind. Smeden, der skulle til Kragskovhede - der kigger vi på, hvem der sidder inde der og om der er noget, der kan give anledning til bøvl for ham, for andre eller for os. Nej, det er der ikke, så ryger han til smedeuddannelse i Kragskovhede. Sådan fungerer det. Vi kigger på hver eneste sag, ligesom vi gør med en almindelig klient. Interviewer: Og hvis de ikke er truet, kan de så sidde på samme bandeafdeling? X: Ja, nogle af dem gør i en periode, for nu er de i gang med et eller andet. Man kan godt tage HF-fag, selvom man sidder på en bandeafdeling. Det kan være, at der er eksamen til januar, og jeg sidder og taler med ham i begyndelsen af november, så bliver vi enige om: Nej, der er ikke noget problem. Den er god nok, jeg har taget otte år som Brothers for klubben…..de klapper mig på skulderen og siger ”top dog”. Du går bare, så bliver han siddende, indtil han tager sin eksamen og så kigger vi på, hvad der skal så ske. Interviewer: Ok, det lyder lækkert! X: Ja, det fungerer også. Interviewer: Hvor mange er kommet ud? X: Vi har haft 300 i visitation. Dvs. at der er 300 siden september, hvor rammemodelen er trådt i kraft, og hvor vi begyndte at registrere dem….Ja , der var også nogen der gik i exit før, men vi har ikke haft denne registrerings system, så jeg ved det ikke. Interviewer: Det vil siden 2011, hvor modellen så dagens lys? Ja, siden 2011, hvor rammemodel kom, og vi begyndte at registrere, hvem vi talte med. Der har været cirka 300, men det er meget løse tal. De nærmere tal kan jeg finde frem. Interviewer: Ja? X: Ja, hvoraf vi har afvist næsten halvdelen på baggrund af, at vi vurderede dem til ikke at være motiveret og ofte fordi, vi ikke vurderede dem til at være egnet. Lige nu sidder der 58 i fængslet eller i arresten med en exitaftale. Dvs. de tal stiger hele tiden en smule, men der kommer hele tiden nye til, og der bliver hele tiden løsladt nogle. Vi taler om dem, der er inde og sidde lige nu. Vi taler ikke om dem, der er gået videre i politiet, i Kif (Kriminalforsorgen i frihed) eller i kommunens exit. Vi taler om dem, der er inde og sidde lige nu med en exitplan, fordi exitplanen i bund og grund ophører i det sekund, man træder ud af fængslet, og så skal man ud og lave nogle nye aftaler med de andre myndigheder. De er så forberedte på, at de kommer. De har holdt et møde under afsoning med disse myndigheder og fortalt, at vi har planlagt det og det, og vi har gjort det og det, vi har den psykolog, der er blevet ved så og så lang tid, vi har den mentor, der har den og den opgave, der er planlagt udslusning til den og den bolig med den og den plan for uddannelse, arbejde eller planen for misbrugsbehandling for efter afsoningstiden. Alle de ting præsenteres videre for de tre myndigheder, og så er det deres opgave at nikke til disse planer og finde ud af, hvordan de understøtter dem, når vi giver slip. 38 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Er der lavet evaluering på alt dette? X: Lige nu er Justitsministeriets Forskningscenter, der sidder og følger os. Interviewer: Jeg ville gerne læse deres konklusion! X: Der har været en tidligere rapport, som udkom her i sommers. Interviewer: Jeg så noget om en flowrapport. X: Ja, det er en delrapport, tilhørende den, der kommer engang i 2015, mener jeg. Interviewer: Jeg har undret mig over, hvordan køreplanen for Projekt God løsladelse ved siden af bandeexit fungerer, når de er inde over hinanden? Og så havde jeg faktisk også undret mig over efter at loven blev strammet op mht. til bande/rocker, om der er flere, der er gået i bandeexit? X: Det er der ikke. Vi var forberedte på, at der ville komme en kæmpe ryk ind af folk, der var motiverede på at komme i exit. Vi oplever, ligesom vi hele tiden har gjort, en let stigning i interessen, men ikke en "buuumstigning". Måske kunne man forudse dette på baggrund af, at det bliver sværere at få en prøveløsladelse. Vi har ikke helt set den effekt, som vi troede, vi ville se. Det er den samme effekt, der hele tiden har været, men det er en let stigning. Vi har en lille smule mere travlt for hver dag, der går. Men vi er ikke der, hvor verden valter fuldstændigt. Interviewer: Er der andet, du kunne tænke dig at fortælle mig, som jeg ikke allerede har spurgt dig om i forvejen? X: Jo, det er vigtigt for mig at slå fast, at det her er ikke et exitprogram. For når man tænker exitprogram, så er det som om, vi har en manual, der hedder; I kan komme ind her og blive sendt ind i sådan en pølsefabrik, hvor man laver sådan en brrrrrr ( Han mener at der bliver rørt i en kødmaskine)…….. Så sker der et eller andet…. og så kommer man ud, og er kke længerere en rocker/bandemedlem. Der er ligeså mange exitprogrammer, som der er klienter i exit. Det vil sige, at alle planer er så individuelle, at det er meningsløst at tale om det som et program. Bandeexit under afsoning er normaliseringen af afsoning - det vil sige, at man går fra at være en særlig støbning, som får nogle særlige tilbud, fordi man er registreret som rocker/bandemedlem, til at kunne bruge Kriminalforsorgens tilbud helt generelt, som alle andre afsonere. Og efterfølgende handler det om nominalisering af liv: Gør det her liv, som var unormalt, normalt. Derfor kan man ikke sige, at dette er et program, for der er 300 forskellige programmer i det program. Interviewer: Ja og der er nok heller ikke bestemte metoder, som man kan anvende? X: Præcis. Det der giver mening for en, er et du anvender. Derfor, gør vi os rigtig umage med at identificere, hvilke behov der er. For det kan godt være, at disse to mennesker ligner hinanden, men behovet, de har, er helt forskellige. Det kan være, at den ene har et netværk, der er konstruktiv, hvor den anden ikke har noget konstruktivt netværk. Så indsatsen er markant forskellig. Men udefra ligner de hinanden. Interviewer: Rollemodeller har vel en stor indflydelse og er nok også meget forskellige? 39 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: Ja lige præcis. Selv om der er mange, der bilder sig ind, at de ingen ressourcer har derhjemme, så er der faktisk mange ressourcer at hente i hjemmet. Det er en skrøne at forestille sig, at disse personer kommer fra dårlige familier og har dårlig netværk. Det er det ikke nødvendigvis, heller ikke i bandemiljøet. X: Nej, for man kan se, at de altid støtter hinanden samt deres børn? X: Ja, det har de. Vi mødes også ind imellem med familierne. Og mentoren mødes rigtigt mange gange med familien. Der er støtte og der er ofte rådgivning at hente i deres netværk. Det er der også ude i Bispehaven, i Brabrand osv. Der er ressourcer at hente i deres baggrund. Og nogle gange er det også rart for dem at vide, hvordan man kan støtte dem, for det er indtil videre ikke gået så godt. Interviewer: Ja, det er nok rart, at kunne henvende sig til nogen, der kan hjælpe til. Det må være en rar følelse, for de kan se i generationer, at det små følger de store. X: Ja, det har vi set meget i mange år. 10.5 Bilag 2 - Interview med SR fra København kommune. Interviewer: I forhold til løsladelser ses det, at indsatte stadig bliver løsladt til gaden. Hvad er baggrunden for dette, når myndigheden ifølge Projekt God løsladelse ikke må give slip, før en anden part tager fat? Y: Jeg tror, at der er mange forskellige forklaringer på det. Det ene kan være, at vi ikke har fået tid fra Kriminalforsorgen eller fængslet rettidigt, fordi det tager noget tid for os at reagere - særligt hvis vi i København ikke kan finde bolig fra den ene dag til den anden. Så må man skrive sig op til en bolig, så vi kan hjælpe vedkommende med herberg, indtil der bliver en bolig ledig. Og man kan sige, at hvis man er ung og kun får kontanthjælp, så har man ikke særligt mange penge, og man har ikke råd til en lejlighed, som er lidt dyr. Der kan godt gå et år, før der en ledig lejlighed, som kan være mulig at betale husleje til. Der er vi nødt til at gøre et eller andet i mellemtiden. Så jo bedre tid i forvejen vi ved, at vedkommende bliver løsladt til et bestemt tidspunkt, jo mere kan vi være forberede de boligmæssige. Interviewer: Bliver I altid indberettet med at vedkommende er i gang med at afsone domme? Vi er bekendt med, at Kriminalforsorgen skal henvende sig til kommunen, når vedkommende er inde og afsone, og sker dette ikke i tide, kan vedkommende vel godt risikere at blive løsladt til gaden? Y: Nej, det er rigtigt. Man kan sige, at er forskel på dette. Den ene ting kan være, at vi får dette at vide meget sent. Den anden ting hænger lidt sammen med, at der er forskel på en forventet løsladelsestid og et reelt løsladelsestidspunkt. Min erfaring med fængslet er, at de godt kan få at vide, at du bliver løsladt den 25. januar, men så bliver du i virkeligheden løsladt den 20. januar eller den 14. januar, for så passer det med deres planlægning/belægning. Jeg tror, at de har mulighed for at komme ud på 2/3 del (uddyb?), og det er ikke nødvendigvis på selve datoen. Det gør, at vi nogle gange bliver presset, for så står der nogle, der siger, at "jeg har fået vide, at jeg skulle henvende mig herinde." Du skulle slet ikke være ude endnu, altså…).. Og det gør det lidt vanskeligt for os. Det er dejligt for borgeren, at det kommer tidligere ud, men det medføre, at de står både i økonomiske og boligmæssige problemer. Så skal de fanges på en hel anden måde. 40 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Y: Så man kan sige, at der også kan være nogen, hvor vi tror, at de har en bolig, eller hvor de fra fængslets side tror, at de har en bolig. Og det er nok et lige så stort problem, kan jeg forstille mig. For der er nok nogle, der kommer fra parforhold, nogle, der har boet sammen med en kæreste eller nogle, der har lejet et værelse hos en kammarat - måske lidt sort - tidligere. Der er nogle, der tror, at de har en bolig, når de kommer ud, som så viser sig, ikke at findes længere. Forholdene ændrer sig, og det ved de faktisk ikke selv, eller de ved det måske godt, men de har måske ikke lige fortalt det til personalet eller fængslet. Så man kan sige, det også er en udfordring med, at virkeligheden kan være anderledes, når man kommer ud af fængslet, end det, man troede, det vil være. Interviewer: Hvad gør I så? Altså de forhold har nu ændret sig, og borgeren kommer herned? Y: Det er faktisk lidt svært. Men vi har, altså hvis det går efter slagplanen for Projekt God løsladelse, vores voksenenheder, hvor man ligesom samler op eller håndterer en god løsladelse. Så vi er bare indgang, og vi sender videre til voksenenheden. Voksenenheden er en specialiseret enhed. Vi er ikke den specialiserede enhed, vi sidder med alt det andet, men i voksenenheden burde man være den, der fx tager ud til fængslerne. Interviewer: Det vil sige dem, der sidder med koordineringer? Y: Ja, hvor vi bare er en indgang. Så det er sådan set dem, der skal lave arbejdet. Men hvis du nu er glippet, og vedkommende står hernede, så har vi et problem, for dette oplever vi så også nogle gange. De er ikke kendt nogle steder, vi har ikke fået besked nogle steder, vi ved ikke engang, de er indsatte, det skal vi også vide, så der kan så sagtens stå en hernede… lad os tage sådan en situation... så kan vi gøre to ting: Vi kan sige, at voksenenheden har en opgaven med at hjælpe dig, så du bliver nødt til at henvende dig derude. Så er det fredag eftermiddag og de har lukket derude. Så hjælper vi selvfølgelig med at give råd og vejledning, eller vi hjælper med at visitere vedkommende til et herberg. Interviewer: Er der altid ledige pladser derude? Y: Nej, det er der ikke altid. Det er der desværre langt fra altid. Men man kan sige, at der er nogle udenfor København, hvor der kan være ledige pladser. Det kan være en mulighed, så hvis man får en herbergplads udenfor København, så tager man imod det. Det kan være i Hillerød eller et andet sted på Sjælland. Så har vi nogle, der laver opsøgende arbejde, som tager derop for at snakke med en og ser, om vedkommende kan komme tilbage med til København. Så begynder man at snakke om boligindsats. Interviewer: Når man kommer til et herberg, skal man så betale for opholdet fra første dag? For en del bander afsoner i Jylland og har nok sparet penge til en togbillet til København, og skal derefter betale til Hillerød. Kan man få tilskud mod tilbagebetaling? Dette især, hvis de løslades på en fredag og kommunerne har lukket. Y: Det skal de tage hensyn til på herberget. De skal faktisk tage hensyn til folks betalingsevne. De skal fastsætte deres egen betaling ud fra deres egen betalingsevne, så kan de komme… altså, det er min opfattelse… Det er der mange steder, der ikke gør… det kæmper vi lidt med. Men vi betaler stadigvæk en del af det, altså…for det er stadig kommunalt. Man har egen betaling og så er der kommunal betaling. Og vi betaler selvfølgelig den kommunale betaling af dette. 41 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Kan dette godt blive iværksat fra fængslet? Hvis vedkommende ikke har bolig ved løsladelse, altså at deres forhold har ændret sig, således at vedkommende ikke begår kriminalitete og vender tilbage til fængslet? Y: Det ved jeg faktisk ikke… Jeg ved faktisk ikke, om man kan reservere en plads på et herberg. Det tror jeg faktisk godt, man kan. Men jeg tror ikke, vi kan visitere på prøveløsladelsesdato. Altså hvis herberget ved, hvornår de har en ledig plads, så tror jeg, at dette burde kunne lade sig gøre, således at det kommer denne borger til gode, når han kommer ud af fængslet. Det nytter så ikke noget, at borgeren kommer ud af fængslet på en onsdag, og der måske først er planlagt løsladelse om torsdagen.Vi prøver at planlægge noget ud fra de oplysninger, vi har, men hvis det ændrer sig, så har vi nogle gange sådan en akut situation. Det er enormt svært, den her boligproblematik, fordi det kommer også an på, hvad der har tilknytning til København, og dermed kunne det være, at vedkommende skal bo et andet sted. Hvis der er ledige lejligheder kan folk flytte ind i, hvis de har råd til at bo i det. Så man skal også overveje, om man skal bo i København, også hvis man har været ind og sidde - uden at jeg skal sige, at det skal jeg bestemme, men, det synes jeg, er en overvejelse værd. København er ikke et nemt boligmarked at komme ind på, og det er det heller ikke, hvis man har været i fængslet og ikke har krav på en bolig den dag, man står på gaden, eller at man bliver løsladt og ingen indtægter har. Interviewer: Jeg tænker på, at hvis vedkommende bliver løsladt på en fredag, og skal nå til København eksempelvis helt fra Jylland og vedkommende ikke når at få den sociale ydelse, så ender det vel også ofte med, at denne person begår kriminalitet i løbet af weekenden og ender tilbage til fængslet? Y: Jeg er ikke helt klar over de aftaler, vi har med fængslerne, for i virkelighed kan de vel henvende sig til den kommune, de har siddet i fængsel i. Kan de ikke det? Interviewer: Jeg mener i forhold til Retssikkerhedsloven, så er handlekommunen den kommune, som vedkommende har haft sin sidste folkeregisteradresse, og som er den handlepligtige kommune? Y: Det er i hvert fald betalingskommunen. Jeg ved ikke, om det også er handlekommunen. Normalt er handlekommunen den kommune, som borgere opholder sig i. Men jeg er i tvivl lige præcis på det, der er fængslets område, og om der er andre regler gældende der. Men ja, det er rigtigt, fredag er en dum dag på alle mulige måder. Og man kan sige i forhold til kontanthjælp, der vil vi også vide, om vedkommende lever op til de krav, der stilles. I forhold til beskæftigeforvaltningen, så har vi sådan nogle specialenheder , som beskæftiger sig med folk, der kommer ud af fængsler, og de vil også gerne være på forkant i forhold til, hvor mange penge vedkommende skal have, når han kommer ud. Det kræver, at vi ved, hvornår denne person løslades. Interviewer: Er handleplanerne altid tydelige i forhold til de mål, der iværksættes i forbindelse med vedkommendes løsladelse fra fængslet? Y: Ja, hver kommune har deres egne retningslinjer i forhold til, hvordan de griber ”køreplanen for den gode løsladelse”. Jeg ved ikke konkret, hvordan handleplanen ser ud for København. Jeg ved ikke, hvad der præcis sker, når man får en handleplan herfra, fordi man kan sige, at første fokus burde være, at man har fokus på borgerens økonomi. Det er de helt basale ting.. økonomi, bolig og så kan man snakke om, hvad der skal ske derfra - sundhed, sikkerhed for disse borger, bander/rockere m.m. 42 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Der er sket en lovændring i forhold til denne målgruppe, der gør, at de har det sværere ved at få en prøveløsladelse, det samme mht. til udstationering til åbne fængsler. Det samme gælder, når det kommer til at færdes på bestemte geografiske områder, udslusning til pensioner osv. Pensioner er helt udelukket, idet de er bange for, at de kan rekruttere de andre indsatte. Så har vi en bande/rocker der skal afsone fuld tid. Så mit spørgsmål er, hvor skal de så hen? Hvilke foranstaltninger findes der for at resocialisere denne målgruppe? Y: Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke ved, hvad der gøres konkret i disse sager. Det er ikke et socialt problem at være bande/rocker. Det kan det blive, hvis de har andre sociale problemer, men som udgangspunkt er det ikke et socialt problem. Dels har vi i kommunen de almindelige værktøjer, altså.. du kan få hjælp til at søge bolig uden for København, vi kan hjælpe dig med at få et indskud, vi kan hjælpe dig med alle de ting, hvor du ikke skal bo her i København. Så er der nogen, der siger, "jeg vil gerne bo på Amager, men ikke i Tingbjerg," og der begynder det at blive svært, idet vi ikke har nogen ledige boliger på Amager, som lige er til at hoppe ind i. Så kan man undersøge - hvis man allerede har en bolig - om man kan bytte den. Det har de typisk ikke på grund af deres lange domme, så de har nok ikke haft mulighed for at bibeholde deres boliger. Så har vi enhed for Kriminalpræventive programmer, som jeg prøvede at matche dig op med, og de prøver at få dem ud af kriminalitet og ud af bandemiljøet. Interviewer: Jeg har talt med en fra det Kriminalpræventive råd i Jylland. Men de sidder med bandeexit, og så er det hele meget nemmere. For så snart vedkommende har underskrevet denne bandeexit-kontrakt, har de mulighed for at blive udsluset til alle andre steder, ligesom andre almindelige indsatte. Y: Ja... Det er nok ikke nødvendigvis nemmere for dem at skaffe en bolig, men det er nemmere! De har nogle pædagogiske programmer, som man kan koble på. Så har de sikkert selv nogle gode ideer til, hvordan man kan fastholdes i, hvor det er smart at bo henne. Jeg synes også, at det er vigtigt at sige, at det er politiets opgave at beskytte dem. Det er ikke Socialforvaltnings opgave at beskytte folk, det kan vi ikke. Hvis der er nogle, der er truet på deres liv eller noget andet, så er det en politimæssig opgave. Og politiet vil også nogle gange synes, at det er vores opgave, hvor de, der er truet, kan og ikke kan bo henne, og det kan vi også et stykke hen ad vejen. Vi kan ikke placere dem et sted, hvor der, for eksempel på Amager, bor andre lovlydige borgere og sætte dem i fare - det kan vi ikke. Så at beskytte folk er politiets opgave, så skal vi nok hjælpe med det, som vi nu kan. Man kan også sige for at blive boligsocialt anvist, der er kriminalitet ikke en pind. Interviewer: Er kontanthjælp det? Y: Nej, det er at være socialt udsat, og ja, der ligger nogle kriterier i forhold til det. Jeg kan give dig kriterier for vores boligsocialt anvisning bagefter. Interviewer: Det vil jeg sætte pris på, tak. Y: Men altså kontanthjælp er ikke i sig selv en hindring som sådan. Der skal man have nogle sociale problemer, der er større. Dem som vi boliganviser, er ofte på kontanthjælp, og de har både psykiske- og fysiske lidelser osv. Det er den tunge ende, og det er deres familier desværre også. Det er meget problematisk, det med boliger i København, og hvor vil jeg ønske, at der er nogle, der banker på, altså også i forhold til den målgruppe, som du beskæftiger dig med, som kunne forholde sig til, at man også kunne bo andre steder end i København. For der er mange boliger, der står tomme andre steder, og så kan jeg ikke huske, hvem der sagde det…. Men en del vil hellere bo på gaden i Købehavn end at bo fx i Roskilde. Når vi 43 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt får ondt i maven over, at der er nogle, der bor på gaden i København, er det også fortællingen om, at der er nogle, der hellere vil bo på gaden i København end at bo andre steder i Danmark. Det er ikke fordi, at jeg skal til at have sociale problemer ud af København, men det er også det, der i virkeligheden er. Vi har omkring 100 henvisninger om dagen, hvor de mener, at kommunen skal hjælpe og ca. 95 af dem kan vi give rådgivning og vejledning til, og vi kan hjælpe dem med at finde ledige lejligheder udenfor København. Kun 5 procent vil være målgruppen for indsatsen fra vores side og det kan enten være et herberg eller en krisecenterplads. Det er meget få, vi kan hjælpe decideret med en bolig. Vi har ikke nogle boliger i København. De boliganvisninger vi har, skal matches med vedkommende, altså det skal være et match. Og de boliger, som oftest er ledige hurtigere, er de større boliger. Familier kan hurtigere finde bolig, end de unge, for der er så få af disse lejligheder, som den unge kan betale. Man kan godt stå op til et år på venteliste, hvis man er ung på en akut boligliste eller er kontanthjælpsmodtager. Interviewer: Ja, jeg ser også, at de ofte bliver afvist til større lejligheder, da de ikke kan ansøge om bl.a. boligstøtte. Y: Mit råd til dem er at finde et andet sted at bo. Det kan være, at de senere kan komme tilbage til København. Interviewer: Kan bandemedlemmer/rockere komme i døgnbehandling, da de også ofte har et misbrug? Y: Jeg tror ikke, at de forholder sig til, om de er bande/rocker, det er mere et spørgsmål om, hvorvidt de er målgruppen for behandling. Der har vi alle mulige tilbud i København - en hel vifte for behandlinger og det ligger hos vores rådgivningscenter. Når vi modtager en handleplan og der er krydset af og beskrevet, at borgeren har et misbrugsproblem, så kan de blive sendt over til vores rådgivningscenter, der har ansvaret for de borgere, der har misbrugsproblemer. Uanset om de er i en bande eller ej. Vi er faktisk lidt ligeglade, om de er bande eller ej, med mindre vi har dem under vores exit program, men så skal de også have lægehjælp. Det kan den Kriminalpræventive enhed ikke hjælpe med. Det gør vores rådgivningscenter for misbrug. Interviewer: Ok… så I ser ikke nogen frygt i at sætte bande/ rocker sammen med andre? Y: Jeg taler om noget, som jeg ikke helt ved noget om…Det er stadigvæk politiets opgave at beskytte folk. Jeg kan godt forestille mig et behandlingssted, hvis der fx sidder en Black Cobra og en HA´er, som er i behandling begge to, således at dette vil udgør en fare, og at man nok vil konkret forholde sig til det. Men jeg er sikker på, at der er retningslinjer, der beskriver, hvem vi skal forholde os til, når vi skal indskrive folk dertil. Interviewer: Og der bliver ikke krydset af i handleplanen, om de er i fare pga deres banderegistrering eller lignende? Y: Nej og det vil vi heller ikke have, for vi skal ikke principielt møde borgerne ud fra, om de er bande/rocker, butiksrøve eller hvad de er. De har været i fængslet og udstået deres straf, så de har mulighed for at få socialforvaltningstilbud på linje med alle mulige andre. Man kan så sige, er der diskussion om vores medarbejderes sikkerhed… og det kan det godt være . Vi har ikke nogen holdninger til rygmærker eller andre ting. Vi vil ikke vide det, med mindre det gavner sagens forløb. 44 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Det fungerer for København Kommune...! Y: Vi har børn, der går sammen i skole, og vi ved ikke, om deres forældre er bander eller ej, for så skal vi tatovere folk i ansigterne - det gør de så selv. Y: Du er ikke mindre eller mere berettiget, hvis du har et brandmærke eller ej.. Men der er også nogen, der ikke vil i kontakt med os, selvom de har problemer med økonomi eller lignende på grund af det arbejde, vi har. Interviewer: Ved du , hvorfor kommuner arbejder forskelligt, når man har denne Køreplan for godløsladelse, som man skal følge systematisk? Er det ressourcerne, økonomien eller måden man ser mennesker på? Y: jeg ved ikke, om København ser anderledes på mennesker. Jeg tror bare, at vi er så stor en kommune. Jeg tror, at det er der, forskellen ligger. Vi er en kæmpe kommune og vi har ikke overblik over vores borgere på samme måde som fx Sønderborg. Der er måske to, der har været bandemedlemmer og der er måske ti, der er i risiko for at komme det. Der ved man alle, hvem det drejer sig om. I København er der tusindvis, som er i risiko, og en del er i miljøet, og de skal have forbyggende indsats for ikke at blive det. Men vi kan slet ikke på den måde registrere det…Vores net er måske ikke så finvasket som andre steder, men det er så måske til fordel for borgerene. I og med at vi ikke møder borgerne med det der bandeprædikat, så har vi måske flere tilbud til dem. Der står ikke i Serviceloven, at de tilbud, der gives til borgerne, er afhængig af deres bandetilknytning. Der er ikke nogen lovgivning, der siger, at man må lade det indgå. Vi kan ikke sige til folk, "du er bandemedlem, derfor må du ikke komme her." Der skal være en meget mere konkret risiko for, at vi skal sige til borgerne, at de fysisk må komme her. Interviewer: Jeg tænkte på i forhold til koordineringsskrivelserne, at jeg ved, at nogle kommuner prøver at iværksætte disse møder over Skype i stedet for køre til forskellige fængsler. Y: Og det et en god ide. Interviewer: Ja, det er. Men jeg tænkte, at der står i Projekt God løsladelse, at borgeren skal møde personligt op i kommunen for at være med til at planlægge sin prøveløsladelse. Dette skal de gøre i forbindelse med deres udgang. Men efter den nye lovændring i forhold til bande/rocker er kommet, er det noget, som I tager med som udfordring? Y: Det ved jeg ikke, men jeg tænker, at det kan man umuligt gøre i praksis. Tanken er jo smuk, men der er ikke nogle medarbejdere i en kommunal myndighed, der sidder og venter på, at der kommer et bandemedlem eller en løsladt forbi. Derfor vil vi prøve på forhånd at lave nogle aftaler, hvor vedkommende kan få at vide, at du måske kan komme på torsdag, for der har jeg tid til at snakke med dig. Der er forskel på, det med bare at møde op og så have en aftale på forhånd. Der er så den ulempe, at vi er så store i København, at vi blev nødt til at dele os meget skarpt, så fx beskæftigelsesforvaltning til fx kontanthjælp har deres egen indsats, og socialforvaltning har vores indsats. De skal så gerne hænge sammen. Så kan det være misbrugsbehandling som den tredje indsats. Men målsætningen er, at de koordinerer de fire-fem forskellige sagsbehandlere, der sidder derude og er med inde over. Det er det, der er hensigten, at en eller anden foretager sig tovholderrollen og optikmæssigt vil det ligge her i Socialforvaltningen. Det er så et ressourcemæssigt tema, at det er en ulempe for dem, der arbejder i 45 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt fængslerne, med et er også ulempen for kommunerne. Man er nødt til at finde nogle praktiske løsninger, det kan ikke fungere sådan. Man kan også sige, at de borgere fra København, der er under afsoning, der ved vi, at de vender tilbage til fængslet, men dette kan de måske ikke være sikre på i Hjørring Kommune og man vil derfor se borgeren, før de tror på ham. Det kan være en af deres bevæggrund lag, at de ikke gider lave forhåndsarbejde. Vi arbejder rigtigt meget i forhold til løsladelse. Interviewer Lige et sidste spørgsmål. Der står i Projekt God Løsladelse, at socialrådgivernes holdninger, meninger og kompetencer kan være en barriere for indsattes løsladelse. Nu vil jeg bare gerne høre din mening, for jeg tænker, at dette var noget, som vi allerede lærer i skolen, at vi ikke må tænke - barriere. Y: Hvor står det henne i projektet? Det er så interessant, at man blev nødt til at skrive det. Jeg vil sige, at selvfølgelig kan de det. Det er en skæg formulering, at det står i projektet. Det er underligt. Man kan sige, at der er en grund til, at I lære det på skolen, for ofte kan det være tilfældet, at man har sine egne holdninger, opvækst, moral ud fra ens faglige arbejde. Det er et generelt problem, som det er for os alle sammen. Derfor skal vi hele tiden holde os refleksive. Og jeg tænker, at det kan være svært på et område som bandeområdet, ligesom det vil være svært, hvis man arbejder med misbrug med børn - altså, nogle af de steder, hvor der er en stærk moral knyttet til og hvor der er en stærk samfundsmoral inde over. Det er nok svært at holde sig fra egen faglighed. Det vil være underligt andet. Så det er pudsigt, at man nævner det, men det er korrekt. Det kan selvfølgelig være et problem, men det kan også være et problem ved alle mulige relationer til borgerne. Og der skal vi være refleksive og tænke os om, hvorfor vi vælger præcis det her til denne borger, og hvorfor jeg ikke mente dette i forhold til denne borger. Har det noget med mig at gøre eller er det borgerens forskellighed. Interviewer Er der statistik på, hvor mange borgere i kører igennem Projekt God løsladelse. Y: Nej, det har vi faktisk ikke, men vi havde det i starten i forhold til indgangen. Det, der kan være problematisk, er, at vi ofte modtager handleplanerne for sent eller at det er mangelfuldt i forhold til mål fra fængslets side. Vi ved måske ikke engang, hvad det handler om - altså vi ved ikke engang, om der er en boligproblematik eller misbrugsproblematik. Vi er ikke engang kommet dertil, hvor der skal være klar måde. Interviewer: Ringer I så til fængslet? Y: Ja det kan jeg forstille mig at vi gør, men det kan jeg ikke love dig, at vi gør i alle sager. Disse henvendelser bliver ofte nedprioriteret. Hvis man skal se lidt kynisk på det, så har Projekt God løsladelse eksisteret i 6-7 år. Vi er blevet koblet på i 2012, fordi indtil da sagde vi her i modtagelsen, at vi har de her ti forskellige indgange, og dem skal fængslerne kunne finde ud at holde rede I, og det kunne de så ikke finde ud af. Så vi sagde fint, nu får I en indgang og det er her hos mig. I få en mail, hvor i skal sende koordineringer ind til, og så sender jeg dem de andre steder. Dette var de rigtigt glade for i fængslerne, men det løste ikke problemet, for problemet ligger i, at Kriminalforsorgen har 99 forskellige institutioner, som ikke kan overskue 98 kommuner i Danmark. Så vores stil er ren, men det løser ikke problemet. 46 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 10. 6 Bilag 3- Interview med (Tovholderen for kommunen og Østjyllandspoliti) - bandeenhed Vi kan godt snakke om Projekt god løsladelse og bande exit, hvordan de hænger sammen. Om der er huller, og det er der også i forhold til det du skriver om. I forhold til God løsladelse så er det internt arbejdsgang beskrivelse. Altså når du har Kriminalforsorgen og socialforvaltningen som er indblandet i god løsladelse og alt det her er forskellige dele af jobcentret. Så denne tegning skal læses sådan, at når en borger, bliver indsat i fængslet, så sender Kriminalforsorgen sådan en meddelelse om indsættelse og den sender vi altid der ligger på det der ligger på grunddalsvej, som er en del af socialforvaltning. Center for myndighed er den koordinerede indgang til alt der drejer sig omkring god løslades, og hvad skal man sige, også i forhold til den gode indsættelse. Og det sender sådan en besked til center for myndighed som de så skal sende besked videre til Ydelsescentret omkring, hvor de skal så altså i beskæftigelesafdeling, hvis der er nogen der har kontanthjælp, så stopper ens kontanthjælp. Altså i forhold til den gode løsladlese hvor de koodinere de rent økonomiske ting. Interviewer: og det er dem der sørger for det? Ja det er dem, der sørger for det. Ja det er altid center for myndighed, hvor der sidder to socialrådgiver der så går videre med alt der har noget med løsladelser at gøre Om det er socialforvaltning altså dem der sidder med boliger eller om det er beskæftigelses forvaltning, så er det der, der koordinere dette med dem Interviewer: dvs. de er tovholder? Ja nemlig, de er dem der ligesom, koordinere det hele, så man er sikker på at der er altid hånd om de henvendelser der kommer fra Kriminalforsorgen. Så når de så afsoner så giver de besked videre, eller det kan kriminalforsorgen gøre hvor de sender en blanket, en initiativ til en koordinering med en handleplan. Det er hvis den indsatte giver samtykke til det. Hvis den indsatte siger fx at jeg gider at ikke give samtykke, jamen så kører den god løsladelse så ikke. Man kan sige under afsoning, der kan de sende denne initiativ til koordinering af handleplanen hvor man kan sige at det er for en plan som under afsoning, hvor man ligger en plan hvad der skal ske når du kommer ud af fængslet hvor der er aftalt fx med jobcentret du skal fx tage en uddannelse under fængslet, og så har man aftale fx med jobcentret så når man kommer ud kan man så aftale, jamen hvis du er i gang med den uddannelse, kan vi prøve at finde dig et job. Så det vil sige, at der er sammenhænge mellem det du laver i fængslet med det du skal løslades til. Nogle gange sender Kriminalforsorgen sådan en koordinering under afsoning og nogle gange gør de ikke. Men hvis de gør, så går det til center for myndighed og center for myndighed sørge for at koordinere. Der er sådan en udslusningsansvarlig i jobcentret. Jobcentret bestå sådan af fire forskellige søjler, alt efter hvor gammel vedkommende er og hvad målgruppen han er. Hvis man er ung så er der bestemte udslusnings ansvarlige, hvis du er over 30 så er der en anden en på, så er der fx ved job og trivsel hvos du er en mere udsat kontanthjælp modtagere så er der en anden en for dig. Der er så sådan en udslusningsansvarlig der er koblet på, alt efter hvilken gruppe vi snakker om. Men i hvert fald går det ud på at de sørger for at koordinere de folk der er i kommunen og de giver tilbagemelding til kriminalforsorgen mht. til indsatte. Det vil vi stille op sådan med web camping hvor der er sådan at rådgivning fra center for myndighed sørger for at indkalde til sådan web møde, hvor de sidder så med fængselsbetjent den indsatte og socialrådgiveren i fængslet, og hvis det så er relevant kan vi så tage en misbrugsbehandler med og social forvaltning. Interviewer: ok en god ide 47 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Informanten: Ja så hvis der er noget alkoholbehandling, kan vi så tage sagsbehandleren fra jobcentret med indover det som har en uddannelse. Så har de så en koordinerede møde hvor man så aftaler hvordan og hvorledes de forhold skal foregår under afsoning. Interviewer: Det lyder godt med web- mødet, så har man ikke geografiske udfordringer? Informanten: Ja, det er ikke helt i gang, men det er planen. Jeg vil arbejde på at for det op at køre, sådan at man kan spare masser af tid på det. Det håber vi at komme op at køre snart. Interviewer: er det noget der er med i forbindelse med projekt god løsladelse? Informanten: Nej det er noget som vi har introduceret projekt god løsladelse. For vi har samarbejde med 1012 forskellige fængsler, de ligger alle sammen forskellige steder, så du kan bruge rigtig meget transport tid på at køre rundt. Men det er så under afsoning man laver sådan en koordinerings møde. Hvis den indsatte giver samtykke til det, så går det som sagt til center for myndighed hvor de så koordinere videre i forbindelse med de forskellige ting. Fx drejer det sig om misbrug alkohol, bolig osv. så sidder der forskellige sagsbehandler fra hver sin afdeling, og holder sådan en koordineringsmøde og planlægger hvad der skal ske når vedkommende kommer ud. Og jobcentret koordinere med ydelsen, så jobcentret så man har noget at leve for når man kommer ud Interviewer: er der tidsfrister for de forskellige tiltag der skal nås? Informanten: Ja det her kan foregår helt fra indsættelsen og helt indtil…. Ja, det kommer an på hvornår man skal løslades. Men alt dette kan foregå helt fra indsættelsen, og så typisk tre måneder inden løsladelsen. Men det er lidt Kriminalforsorgen som skal tage initiativ til at invitere til sådan en forløb. Og nogle fængsler er rigtig gode til gode løsladelser og andre fængsler er knap så gode. Så det afhænger også lidt med hvad er det for nogle fængsler vi har at gøre med. Og det er så sådan som systemet er bygget op, og når man så kommer ud så få det tilknyttet en sagsbehandler som har erfaring med målgruppen og så fylde op på det ting der er blevet sat i gang fra fængslet af, så man kan sørge for at dette man få ved løsladelsen. Fx job, uddannelse misbrugsbehandling osv. Det er socialforvaltningen der er struktureret sådan i forbindelse med den gode løsladelse i Århus. Hvis vi nu snakker om det med at være rocker eller bandemedlem, så ved siden af den gode løsladelse kører der så exit. Og exit kører både under kriminalforsorgen men også under politi kredse, hvor her i Østjyllands exit, så dækker det de kommuner der er under Østjyllands grænser. Rander osv. de er alle under de her exit programmer. Der er mest samarbejde med Randers og Århus, for de er mest i de store byer hvor der er ligesom dette problem. Det samarbejdet går ud på er fx her i Århus, har viet program hvor vi kan sende folk væk hvis de er truet af deres bande eller rocker gruppe. I de sager samarbejder vi tilsvarende med politiet. Fx hvis Østjyllands politi modtager henvendelse fra Københavns politi at nu er der en rocker på vej til Århus, så går han igennem østjyllandspoliti og så kommer det ud til mig hvor jeg sørger for at koble på de ting der skal være der. Interviewer: hvad med de folk som ikke må færdes fx på denne adresse hvor du er? Kører sagsbehandler ud til dem eller hvordan foregår dette? 48 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Informanten: Man kan sige, at man har exit under kriminalforsorgen og så er der under exit under politiet. Hvis det er kriminalforsorgens exit, så vil det typisk være sådan at de giver besked til østjyllandspoliti som giver besked til os, og hvis det er igennem Østjyllandspolitit og giver de besked til os. Det der er med god løsladelse, det er at et ikke nødvendigvis kører med bande exit, men det kan køre parallelt med det. Vi er som kommune en del af Østjyllands exit. Jeg sidder under exit enheden med østjyllandspoliti. Hvor det er sådan at der sidder en politimand, nogle skattefolk og så sidder der nogle fra de andre kommuner men alle sidder i sådan en står ring. Det vil sige hvis der kommer en henvendelse udefra, og det har noget med fx job og uddannelse, så er vi med til t hjælpe med det. Men er vedkommende selvforsørgende så er det kun politiet der sidder med det. Kommer det så fra Kriminalforsorgens exit, så er det i princippet det samme så går henvendelse fx, hvis vedkommende har siddet i statsfængslet i Østjylland og skal løslades til Århus så går det også til østjyllandspoliti og så ringer de hvis vi skal gøre noget fx med job eller uddannelse. Og hvis det er noget med forsørgelse, så er det typisk socialrådgiverne der sidder på Silkeborg vej der sidder med det. Så man kan sige, at alt det med gode løsladelse foregår uanset med bande exit. Hvis det skal være optimalt, så kan man sige, at hvis en bande eller rocker skal løslades, så vil det være optimalt at god løsladelse forgår med koordinering med bande exit. Der er, står sandsynlighed for at det foregår sådan i Århus da dem der sidder med god løsladelse her i kommunen sidder også med exit, og jeg har en stor andel i det. Men der er altså ingen garanti for det Interviewer: Hvad med em der ikke bliver godkendt i exit, hvor skal de hen? Især hvis der er problemer med boliger eller dem der ikke kan møde i beskæftigelse, eller i døgnbehandlinger, og der er heller ikke mulighed for udslusning til åbent fængsel eller pensioner. Her i kommunen har vi en tæt samarbejde med Østjyllandspolitiet, jeg ved ikke hvordan andre kommuner har det. Vi er ret integreret med det vi laver. Det er mit udtryk, at jeg sådan ved et hundrede procent, men fx i København kommune kører de det lidt adskilt. Der er politiet og så er der kommunen som er en meget stor del, men hvis jeg kan tale om det hvordan det foregår i Århus, at hvis kriminalforsorgen har fået at vide at en vil i exit, så vil henvendelsen går til østjyllandspoliti, og vedkommende vil blive spurgt om han er på niveau 1 eller 2 på politiets liste over bande/rocker medlemmer. Eller er vurderingen i øvrigt, at du lever meget af organiseret kriminalitet at vi kan gøre en undtagelse så vil du så komme i exit. Og hvis du er så rocker eller hang ouround eller hvad man nu kalder det, så vil du typisk går ind i det.. Men ja det er rigtig nok der er noget med motivation, er du motiveret for det her, eller er det noget som du kun gøre for at have beskyttelse i en bestemt periode og du kommer ud af det igen når banden har lagt sig lidt, er du indstillet til et nyt liv et andet sted uden kriminalitet så det afhænger lidt af forskellige ting. Men hvis vurdering var at man var exit materiel, så vil man komme på exits indsats. Og det vil så foregå parallelt med god løsladelses indsats. Det er så rigtigt at hvis vedkommende blev vurderet at han ikke kunne komme i exit, hvad er der så? Interviewer: hvis vedkommende er så kendt over det hele, fx Brian Sandberg, så vil han nok ikke være klar til at komme i exit for hvor skulle man skjule ham henne i forbindelse med den gode løsladelse? Informanten: så kan man sige hvis vedkommende vil acceptere at være en del af den gode løsladelse, så vil det køre på normal vis sag. Der er ikke rigtig særlige forholdsregler i forhold til bande/ rocker medlemmer, selvom ikke kan være en del af exit. Så vil det være det samme, at man koordinere med vedkommende hvis han giver samtykke til det, men der vil ikke være særlige indsatser fordi man er rocker / bande medlem. Men om det nogen konkrete problemstillinger, det gør det given vis. Det ved du mere end jeg gør. 49 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: jamen jeg kan fortælle dig kun med fx misbrugsbehandlingssteder og pensioner, har jeg igennem undersøgelsen kommet frem til, at de ikke vil optage dem så længe de har en bande registrering. Dvs. hvis de ikke er i bande exit. Informanten: Ok og de vil ikke have dem? Interviewer: Jeg ringede til pensioner og døgnbehandlinger, og blev oplyst om, at så snart de var registrerede som kunne de ikke tage imod dem, da de ikke vil udsatte andre borger for det. Der er også problemer, at de rekrutterer andre. Men hvis de var i exit var der ikke det samme problem. Så hvis vi tager bande/ rockers som skal løslades igennem den gode løsladelse og vedkommende har evt. misbrugsproblem, og står uden bolig, uden beskæftigelse osv. hvordan vil man så koordinere denne gode løsladelse? Informanten: Det med misbrugsproblemer og alkohol problemer, det skal du næsten spørge dem på Grøndals vej for det ved jeg faktisk ikke. Jeg sidder i beskæftigelses forvaltning og dem der koordinere det sidder i socialforvaltning så jeg må henvise dig videre, da jeg ikke helt ved hvad de præcis laver derinde. Hun kan henvise dig til dem der arbejder misbrugsbehandling. Bare sig at jeg har henvist dig videre. Men her i beskæftigelses center eger du samme rettigheder som andre borger, så der er ikke forskelsbehandling om du er bande eller rocker. Vi har samarbejde med jobcentret, og kender du High Five? Interviewer: ja det gør jeg Informanten: ja de er gode til at hjælpe folk med sådan noget der har med arbejde at gøre. De kan godt være de selv fremskaffer job eller praktik, men det kan også være at de bruger high five til at hjælpe dem i gang. Interviewer: hvis de er rocker/ bander, og dette ved arbejdspladsen, vil de så udsatte andre ansatte for dette i forbindelse med jobbet? Bliver der oplyst at en bande/ rocker kommer på sådan en arbejdsplads? Informanten: Ja jeg tror, at virkeligheden er, at hvis du er rocker eller bande medlem og er i virkeligheden er stadig aktiv, så tror jeg at sandsynligheden for at de vil arbejde er meget lille. Der incitament til at deltage i arbejde er lille. Man kan sige at de vil ville, men de fleste har indtægter har andre steder fra. Man hvis man forestiller sig, at han vil dette, så er det ikke umuligt, altså med praktik eller arbejde. Hvis man siger man vil have et arbejde og et normalt liv, så er der nok virkeligheder der er interesseret. Man skal komme og sige, man har ikke særlig meget arbejdserfaring, men man kan være der i to eller tre måneder i praktik, og så kan man se havde der sker der fra. Hvis man har en ærlig hensigt, så gider de nok give dem chance. Det med exit, omhandler mere hvis man ar trussel niveau, og hvis du ikke er truet, kan de bare komme ud igennem god løsladelse. Interviewer: bliver så denne registrering fjernet? Informanten: jeg tror ikke at misbrugscentret eller andre bliver informeret omkring dette. Det er typisk politiet der kun har disse registrerringer. Interviewer: hvor løslades de henne? Interviewer: nu er det sådan, at dem der bliver løsladt er for det mest på kontanthjælp 50 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Informanten: ja jeg ved ikke, jeg prøver lige at skrive til de andre, så du kan stille de spørgsmål. Interviewer: meget gerne, for jeg tænker hvis nogen af dem har misbrugsproblemer, så kan man iværksætte nok så meget, men hvis de fundamentale ting ikke er tilsted, så glide det andet ligesom i vasken, ikke Informanten: ja, jeg ved ikke så meget om alt det, men de kan hende min kollega hjælpe dig med. Jeg sender lige en mail til hende også håber jeg at hun kan hjælpe dig med det. Hvis du har nogle spørgsmål, kan du bare ringe eller kommer forbi mig igen. Interviewer: det vil jeg gøre, tusinde tak for denne gang. 10.7Bilag 4 - Interview et bandemedlem som overgik til Hells Angels og som efterfølgende kom i politiets bande exit. Første del D. 19/9-14 Interviewer: Hvordan var din opvækst? Havde det noget med dit valg af gøre som rocker/bandemedlem? X: Forældre skilt da jeg var to år. Baggrund Tyrkiet. Jeg boede sammen med min mor. Har en søster – tæt forhold med hende. Som 19 årig flyttede jeg alene. Moderen arbejde indtil hun blev ramt af sygdom. Der var masser skænderigere, selvmordforsøg i hjemmet osv. Jeg er velvidende om at jeg ikke kan give skylden på mine forældre, da jeg er selv traf mine egne valg, men som ung sætter det stadig nogle spor senere hen i det valg man træffer. Interviewer: Kunne forældrene have forhindret dig i at ende her? X: Nej, min mor prøvede men havde nok at sige til. Hun prøvede forgæves. Interviewer: Hvordan havde de med det – at du er en bande medlem og en rocker? X: Det var blevet normalt for mig og for dem. Pengene kom fra mig. Min mor ville ikke have dem til at starte med, men jeg løj og sagde at dette ikke var narkopenge men sort penge fra noget arbejde. Interviewer: Hvorfor valgte du kriminalitets som en livsstil? X: Man vælger det ikke som en livsstil fra dag til dag. Det er selve miljøet og vennerne der har stor indflydelse på dette. Skolen og lærerne har en også en stor indflydelse. I mit tilfælde, var de fleste stride og derfor følte jeg mig ikke velkommen og søgte den anden vej. Jeg blev dømt på forhånd og derfor kunne jeg lige så godt være det som de stempler mig på at være Der var ofte slåskampe og her skulle jeg forsvare mig. Jeg fandt hurtigt ude af, at vi var stærkere sammen. Dette skabte frygt overfor andre, og folk begyndte at respektere mig og hermed fik jeg en del magt. Vi fik ikke penge af forældrene, de havde dem ikke, derfor stjal vi os frem til det. Vi stjal ekstrem meget. Vi lavede knæk, at dette blev en livsstil. Vi fik penge og blev bedt af det. Da vi kom til større og større sum penge, begyndte vi at investere dem til at opkøbe og sælge narko. Dette blev til en ´hverdag, ligesom alle andres hverdag. Da vi solgte narko, kaldte folk os for banden fra dette område, hvorfor vi fik navnet og lavede tattoos. Interviewer: Du nævner at skolen havde en stor indflydelse på din livsstil, hvad kunne skolen have gjort anderledes? 51 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: Lærerne lærer ikke eleverne ordentligt. De lærer dem ikke at live på en bestemt måde. Mange får lov til at dingle på skolen, det vil sige, at de havde opgivet os på forhånd. Hvis vi pjækkede, var der ingen konsekvenser, de kontaktede ikke forældrene. Samfundet kunne også have forbygget dette, men de var ligeglade. Mine venner havde heller ikke valgt dette, hvis de havde andre muligheder. Det er staten der har bygget en ghetto og ikke mennesker. Det vil sige folk med trauma og andre diagnoser er blevet bosat her, og efterladt med bistand. Ingen reagerede før de forskellige nationaliteter og problemer blev større, og nu gemmer man ikke disse problematikker længere. Medierne har fokuseret på det seneste på dette, hvorfor staten føler sig forpligtet nu til at agere anderledes. Nu bliver der bare kastet rundt med penge og nye projekter i Ghetto områderne. Interviewer: Hvordan kunne man have forbygget dette? X: Ved at lave flere aktiviteter. Der burde holdes øje med at alle bliver inkluderet i disse aktiviteter. Mange viste ikke hvad stoffer var, da de ikke var aktive i skolen. De afprøvede dem selv. Mange af mine venner røg de hårde stoffer- heroin og opium, som førte til nogle konsekvenser. Nogen døde, nogle blev misbruger osv. Dette skulle man også blive bedre til at undervise i. Når man ikke dukker op til undervisning, der burde reageres med de samme, ringe til forældre, besøge dem osv. Ingen hentede mig eller mine venner når vi ikke kom i skole, derfor er vi ikke blevet undervist i dette. Fritidsjob vil være også godt, de kunne vænne unge til at arbejde, til at tjene deres egne penge på lovligvis måde. Mennesker er vanedannede. I forbindelse med arbejde får de nogle andre venner, dermed nye vaner. Intens overvågning vil også være god. Interviewer: Når du nu siger at overvågning vil være positiv? Vil mennesker ikke føle sig kontrolleret og dermed reagere værre? X: Nej ikke hvis dem som ansættes til dette har empati. Fx en mentor med erfaring inden for denne livsstil vil kunne gavne os. Ikke mennesker der har læst sig frem til tingene, men nogen der ved det også fra praksis. Nu er det anderledes end hvad vi har været igennem. De nye kriminelle er unge og forkælede. De kan få den hjælp i dag- det kunne vi ikke. Interviewer: Hvorfor kunne man ikke få hjælp den gang? X: Vi fik hjælp fra folk der har læst sig frem til tingene. Det kunne ikke forstå noget da de ikke havde erfaringer inden for praksis. De dirigerede bare. Dette hjælper ikke på mennesker. De kunne ikke håndtere eller respektere os, og vi kunne ikke respektere dem. Til dette område blev der doneret millioner til aktiviteter, klubhuse osv., da dette skal være i medierne at man gjorde noget for området og for de unge. Dem der arbejde derinde udnyttede stedet og holdte sammenkomster for deres familiemedlemmer. Men vi fik ikke adgang til aktiviteter. Der var kun gaden og de aktiviteter som vi selv skabte. De fik udelukkende penge ud fra de handlinger vi lavede, der blev vi også udnyttet på dette område. 52 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Hvad skete der så? Hvordan endte du med at blive en høj kendt bandemedlem? X: Ja vi handlede som sagt meget med narko, vi styrede hele området og andre områder. Vi havde en regel at vi aldrig selv skulle blive høje på vores stoffer, men jo mere vi hentede jo mere narko indtog vi… Interviewer: Det vil sige at I tog stoffer forinden? Hvor gamle var i der? X: Ja, i fleste tilfælde tog vi selv stoffer, Vi var omkring 18. Nogen startede tidligere 14 el 15 års alderen. Som tidligere nævnt, vidste de ikke hvad stoffer rigtigt var dengang, så de tog bare de hårde slags og prøvede dem af. Banden blev større og større, vi kom mere og mere i medierne, at selve rockerne blev truet af dette. Vi overtog en del af deres hashmarked. Vi kidnappede mennesker, skar dem, vi blev mere og mere brutale, værre end rocker. Interviewer: Hvorfor blev i mere og mere brutale? X: Vi skulle leve op til vores navn- de skal ikke fucke med os. Vi endte med at går i krig med Rockerne Begyndte at skyde mod dem, kaste granater i deres klub osv. Interviewer: Hvor kom våben fra? Altså fra slåskampe til våben…. X: Vi fik fjender, og derfor begyndte at bære våben. Selv da jeg skulle handle ind i supermarkedet skulle jeg have en på mig. Interviewer: Havde du ingen samvittighed når du skyd efter dem? Hvordan var din første gang. X: Første gang da jeg skulle skyde, blev jeg nødt til at drikke forinden. Jeg drak en halv flaske whiskey. En ting er at der bliver snakket om at der skal skydes dit og dat, en anden ting er, at når det skal så gøres. Jeg var ikke ligeglad, frygtede også for at nogen kunne dø. Jeg ville bare skræmme dem lidt, skyde i benet el lignende. Jeg glemmer aldrig da jeg skyd efter en der havde skåret min ven, han løb ned af bakken, så jeg blev nødt til at skyde løs da en anden ven sagde at jeg skulle skyde… Han kunne have været død, jeg kunne jo ikke se hvor jeg sigtede hen. Jeg gik hen til ham, og så at skydet gik igennem benet, og så skulle jeg bare væk… Jeg drak mig også fuld efterfølgende. Interviewer: Var du bange første gang? Der var både lidt spænding og lidt frygt. Første gang var jeg helt bleg. Bagefter vænner man sig til det. Det rammer en uanset hvad. Især når man kommer ud af miljøet. I miljøet går altting hurtigt, man nå ikke at tænke over det. Først når man kommer ud af det, har man tid til at tænke. Interviewer: Har du nogensinde dræbt nogen? X: Nej vil ikke kunne leve med det. Interviewer: Var du lederen af denne bande? X: Ja jeg havde leder rolle sammen med to andre. . 53 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Nå, hvorfor var der så stor konflikt med rocker og jer/ dig? Dette nævnte du tidligere. X: Rockerne skulle have procent når man skal åbne hashklubben. Dette vil banden ikke går med til og derfor åbnede vi selv nogle. Vi var ligeglade med dem, de kunne bare komme. Vi byggede en kold facade. Med tiden udviklede det sig bare. Krigen blev større og større, folk begyndte at stikke hinanden. Drenge fra et andet område blandede sig og stak os til Rockerne. Ingen stolede på hinanden længere. Jeg stod over for alt i banden, derfor kom rocker efter mig. Jeg bestilte opgaverne til de yngre drenge. Fortalte dem hvad de skulle gøre og hvorledes det skal gøres. Krigen var godt i gang. Rockerne begyndte at fjerne deres egne som ikke var hårde nok, og hentede andre der var hårdere. Efterfølgende blev en af vores skudt ved en drive by shooting. Tre fra banden min bande blev likvideret. Der er masser artikler omkring dette. Banden begyndte at går internt i krig mod hinanden. Rockerne havde sat et rygte i gang om mig. Det gik ud på at jeg skiftede klub og blev en del af rockerne og dermed skaffede sig af med min gamle bande. Disse rygter begyndte at sprede sig. Folk begyndte at miste tillid til hinanden og vi begyndte at skyde på hinanden. Interviewer: Hvad skete der så? X: Jeg flyttede til en anden by og kom tilbage til nuværende by efter et år. Tingene var faldet til ro. Jeg aftalte med de unge (En af de ledende unge fra min gamle bande), at der ikke kommer flere problemer. Han overholdt ikke aftalen. De overfald mig, en fra min egen gammel bande sammen med to fra en anden bande. Vedkommendes familie medlemstyrer det andet område. Efterfølgende meldte jeg mig ind hos Rockerne. Grundet hævn. Interviewer: Hvorfor kom du tilbage fra den by du flygtede til? X: Jeg savnede min by, og jeg har fået ordnet mine problemer, så der var styr på det. Interviewer: Hvorfor optog Rockerne dig når de tidligere var i konflikt med dig? X: Rockerne vidste, at jeg var loyal over for min tidligere bande. Grunden til at de vidste dette, var på grund af at de selv havde sat den rygte der kørte om mig. Rocker vidste godt, at jeg havde bekendte som var i mafia (uden for dk), og her kunne rockerne være i fred at køre deres forretning. Et opkald til disse venner, kunne slette rockerne i det andet land. Jeg kom ind på prøve hos Rockerne. Du er der bare og de tjekker dig. Prøven gik hurtigt over. Under prøven, blev jeg anholdt, hvor politiet anholdte mig for to pistoler i en klub. Jeg blev frikendt. Et år efter, skete en konflikt mellem min gamle bande og og en ny Bande der kom i byen. Der var jeg lige gået ud af Rockerens klub. Interviewer: Hvordan melder man sig ud? Er der konflikter i forbindelse med dette? X: Man melder sig ud i LEFT og du kan melde dig ud i OUT (bad standing). OUT betyder at du bliver smidt ud, og de konsekvenser der medfører er at du kan blive stukket ned el dræbt hvis det fanger dig. Left så er 54 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt du stadig venner i klubben, der er ikke de problemer, du kan stadig hilse på dem. Jeg meldte mig ud LEFT, dvs. at du passer din familie, du går ikke ind i andre bander, man afslører ikke dem osv. Nogle fra Black Army ser mig i min gamle område og derfor troede at jeg var gået tilbage til at være bandemedlem. Interviewer: Vidste Rockerne på det tidspunkt, at du snakkede med din gamle bande? X: Rockerne vidste godt at jeg snakkede med min gamle bande, de havde ikke problemer med dette. En dag tog jeg til et område for at spise . Mit ben var rykket af, pga. ulykken. Her var jeg i kørestolen. Denne ny bandegruppe som var kommet til byen, ser mig, og sætter mig i billen. Her stikker de mig ned 13 gange. Interviewer: Hvad var årsagen til dette? Var din gamle bande i konflikt med dem forinden? X: nogen fra et andet område blev overfaldet to dagen inden, de troede at jeg kom tilbage til min gamle bande og havde noget med det at gøre. Efter at jeg blev stukket ned, endte jeg på sygehuset, hvor kort tid efter stak af. Politiet overvågede mig ekstra meget efter dette. De tog billeder mens jeg havde møder med andre bandegrupperinger. To dage efter anholdte de mig. Interviewer: Hvad var grunden til anholdelsen? X: De sagde, at det var for at holde mig væk fra gaden. De mente, at jeg var ved at planlægge en hævneaktion. Jeg var to måneder i fængslet. Jeg afsonede i arresten. Interviewer: Var du i fængslet flere gange? X: Ja jeg har været mange gange i fængslet. Interviewer: Hvad skete der underafsoning? Overvejede du at komme ud af miljøet? X: Jeg var vred, men vil også gerne ud af det. Jeg følte, at jeg var heldig efter, at jeg blev stukket så mange gange og overlevede, de sagde lægerne også. Interviewer: Søgte du hjælp under afsoning? Altså af kriminalforsorgen? X: Nej Jeg var stadig sur på politiet, og ikke havde lyst til at snakke med kriminalforsorgen og bede om hjælp. Interviewer: Hvorfor var du sur på politiet? X: Jeg var sur over den måde, de håndterede tingene på…. Interviewer: Var der lavet en handleplan i fængslet? X: Nej Interviewer: Havde du ikke samtale med Socialrådgiver under din afsoning? 55 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: Nej, slet ikke. Jeg havde kun besøg af politiet en enkelt gang, vedr sagen..da de vil afhøre dig omkring hvem der kunne har stukket mig ned…. Interviewer: Hvor lang tid afsonede du? X: To måneder i arresten Interviewer: Hvad blev du løsladt til? X: til daværende kæreste. Interviewer: Hvad sker der så efter løsladelsen? X: På dette tidspunkt var jeg jo meldt ud af Rocker klubben, men var stadig tilknyttet dem. Senere hen skete der noget mellem klubben og mig- Intern konflikt. En Ak 81 valgte, at går ud da jeg meldte mig ud. Rockerne troede, at jeg vil starte min egen gruppe med dem og fucke dem op. Rockerne følte, at de skulle have magt, de var bange at vi skulle gruppere os, de følte at jeg skyldte dem penge, jeg følte de skyldte mig penge og så gik det ud over min daværende kæresten. Dette førte at jeg kom i større konflikt med dem. De prøvede at splitte mig, og vil ødelægge resten af mit liv. Her fandt jeg ud af at kæresten var med en af dem. Jeg handlede spontant, og hentede en brød kniv. Jeg prøvede at fange ham på parkeringspladsen, men han stak af. Jeg kunne ikke løbe pga min fod. Jeg tog efterfølgende en snak med Rockerne, hvor de lovede, at dette ikke ville ske igen, de vil sørge for at dette stoppede. Men dette overholdt de ikke. Jeg fik nok af dem og det hele en dag, og vil skyde en af dem. Jeg sad og planlagde hvordan det skulle foregår sammen med en eksrocker og en af mine gamle venner fra min gamle bande. Ham venen stak mig til min gamle gruppe og stak mig til Hr´erne. Her ligger de mig i Bad Standing. De vil dræbe mig nu. Min tidligere ven fra min gamle bande og havde grund til at stikke mig til Rockerne, da han så dette som en mulighed for at overtage hashhandlen i området. Ved at jeg blev fjernet, kunne han styre det hele og blive lederen af min gamle bande Efterfølgende flyttede jeg til en anden side af landet. De havde taget alt, mine penge, mine ressourcer så derfor så jeg ikke andre udveje. Her ville jeg starte en ny bande. Jeg kendte mange derfra. De tog mig med åbne arme og ville indgår i dette selv. Interviewer: Efter alt det du oplevede fra banderne, hvorfor vil du ind i en ny bande igen? X: Dem fra kunne relaterer sig til mine problemer. Nogle havde samme historie det med forræderi, og kunne forstå hvor jeg kom fra, og derfor ville hjælpe mig med at hævne mig. Jeg tænkte, at siden at jeg havde dedikeret mit liv til dette, og kunne jeg ligeså godt bare tage hele lortet. Interviewer: Var en anden vej for hård for dig- altså en mere ”normal” livsstil? X: Ja… fordi mit sociale netværk var begrænset. Jeg kunne bygge tingene hurtigere i dette miljø. Komme hurtigere også til penge. 56 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt På det her sted hvor jeg flyttede var tingene mere hardcore. Her startede de med at rulle for store beløb, knivstik var hverdagskost, men slå ikke. Der var problemer hver dag. Jeg var der i 1 ½ år. Interviewer: Hvorfor kom du tilbage så? X: Min gamle kontaktperson fandt mig på stedet og tog en snak med mig, og fik mig overtalt til at komme ud af det og i bandeexit. Interviewer: Hvordan overtalte hun dig? X: Hun så, at jeg kunne bruge min baggrund til noget godt, hjælpe andre unge. Hun viste mig en helt anden livsstil. Interviewer: Føler du dig stadig hævnrig? X: Ja, men det kommer an på mit humør. Interviewer: Hvornår svinger din humør? X: Hvis jeg bliver irriteret, bliver jeg nogle gange negativ i tankerne og få løst til at fucke ting op. Interviewer: Hvorfor ud af bande miljø? Hvordan sker dette? X: Igennem politiets bande exit. Interviewer: Hvordan kom du til dette? X: Kontaktpersonen hjælp mig, hun kendte en betjent der kunne få mig ind. Her bliver jeg rådgivet i forhold til hvad de kan gøre, og hvordan jeg kommer ud af det. Interviewer: Hvordan kan du komme ud af det? X: De skulle finde lejlighed, psykiateren, arbejde, de ville finde en kontaktperson som er igennem kommunen.. De skulle gøre dette hurtigt, inden for to måneder- oplyste de. Fire måneder efter, er der stadig ikke afklaring. Interviewer: Føler du at du skal have særbehandling fordi du er bandeexit? X: Nej bandepakkerne er blevet lavet så reagering kan vise, at de vil gøre noget ved problematikkerne. Dette smider de i medierne, så det ser ud som om at de kan komme banderne til livs. Men i bund og grund er der ikke styr på noget som helst. Myndighederne taler ikke sammen. Interviewer: Er der tit samtaler med politiet? X: Ja der skulle holdes et møde en gang om ugen, men dette er ikke sket. I fire måneder har jeg i alt haft 6 møder. En gang om måneden er de taget på ferie, de aflyste efterfølgende to aftaler mere. En måned senere aflyste de en aftale med psykiateren. Og nu er han igen på ferie i to dage. Institutionerne snakker ikke sammen. Interviewer: Hvorfor skulle du have en psykiater? 57 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: Det er et krav i bande exit. Politiet styrer hvornår du skal til psykiateren. Det som er normal for mig, er ikke normal i verden. Hun skulle hjælpe med noget angst også. Interviewer: Hvor kommer kommunen ind i billedet? X: De er i gang med at afklare min situation… Altså den økonomiske del. Interviewer: Hvis du ikke havde din kontaktperson, hvad havde der så sket? X: Så var jeg kriminel eller død. Jeg bor hos hende og hendes familie. Interviewer: Hvis du ikke havde denne kontaktperson, vil det så sige, at du ikke havde nogen steder at opholde dig? X: Ja, så var jeg på gaden. I forbindelse med bande exit, skal politiet kunne skjule dig og derfor finde steder for dig hvor du kan opholde dig, men dette var ikke tilfældet. Desværre er jeg ikke den eneste med denne erfaring. Jo højere oppe i hiarkiet du er som bandemedlem eller rocker, jo hårdere er det for politiet at hjælpe. De har nok ikke ressourcer. Interviewer: Hvad med de tal fra Socialstyrelsens statistik, hvor de oplyser, at flere og flere er kommet ud af bandemiljøet og at bande exits pakken virker? X: De succeshistorier som de har, er for de små kriminelle. Mange bandemedlemmer er registreret som om de er en del af banden, men det er de ikke. Når man spørge bandemedlemmerne så ville de også fortælle dig dette. Vi ved hvem er hvem, og hvor de tilhører. Interviewer: Hvilke udfordringer er der i forbindelse med bande exit for dig? X: Økonomi, jeg føler mig stadig nogle gange hævntørstig, strukturere en normal hver dag, kroppen er vant til adrenalin….. Jeg vil også prøve at vise til politiet at jeg gør en indsats selv, og har selv viljen til at finde arbejde eller melde mig på uddannelsen. Interviewer: Hvilken uddannelse eller job? X: Pædagog Interviewer: Hvorfor gør du så ikke det? X: Jeg søgte ind. Men politiet skulle finde mig en lejlighed på Sjælland, man da dette heller ikke skete, startede jeg ikke så ikke på uddannelsen. Efterfølgende tog de igen på ferie. Interviewer: Hvilke fagfolk var ind over denne proces? X: Kommunens enhed for kriminelle i bandeexit og som samarbejder med politiet, psykiateren, kontaktpersonen. Interviewer: Er der anden hjælp du har fået? 58 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: Deres hjælp har ikke været til gavn, hvis det ikke var for min kontakt person så var jeg nok inde og sidde eller dræbt. Hun hjælp mig igennem det hele. Interviewer: Hvor er du henne nu? X: Der er ikke sket noget endnu. Jeg afventer stadig både fra politiet og kommunen. Interviewer: Hvad er planen? X: Politiet skal finde ud af hvad der skal ske med mig. Kommunen skal afklare om jeg skal på flex, revalidering el pension pga min fod. Jeg kan ikke går i gang med noget før dette er afklaret. Interviewer: Hvad synes du der kunne gøres bedre? X: Det hele, der er ikke noget hold i det-. De skal have flere ressourcer, selvom de får nok penge, så de burde have ressourcer. De burde have et ”safe house”, et sted hvor man kan være sig selv, finde ro, politiet skal være bedre til at finde professionelle som kan hjælpe en med at afklare sine psykiske problemer. Tingene går for langsomt. Hver anden møde er aflyst og så venter man på en ny igen. Der er igen ikke andet end ventetid, men der kommer aldrig afklaring. Når dit liv er fare, så forventer du hjælp af politiet, og du føler dig svigtet, igen. Du søger andre der kan beskytte dig andre bandemedlemmer når politiet ikke kan. Dette er sket mange gange før. Interviewer: Hvad skulle de hjælpe med? X: Struktureret i hverdagen. Du ved når de ringer, og bare snakker, du ved at det gør dette pga deres løn til at lave opfølgning, men ikke nogen der har menneskelig forståelse eller vilje til at gøre deres arbejde ud over bare snakke og give en tomme løfter. Interviewer: Hvilke overvejelser Positiv/ negativ har du fra miljøet i banden? X: Positiv Penge, magt, altid når der, man gør noget for hinanden, kvinder, borderskab, ved at dine venner står bag din ryg. Selvom folk stikker hinanden så elsker de stadig hinanden. Negativ Penge kommer imellem os, kvinder, tillid, man stoler kun på sig selv i længden, men når du så stoler på nogen så stoler du på dem mere end din egen familie. Interview Del 2 d. 22/ 12-14 Interviewer: Er du nu i bande exit? X: Ja … Interviewer: Hvor lang tid gik der før dette blev iværksæt? 59 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: Der er gået nu 7 mdr., og jeg har underskrevet en kontrakt med bande exit, men der er ikke sket noget endnu…. Interviewer: Er der kommet afklaring omkring hvornår og hvad der skal ske? X: Der er forskellige muligheder, som er ikke afklaret endnu… Interviewer: Hvad med kontrakten, der plejer at blive skrevet mål og tidsrummet for det forventede opnåede resultat?? X: Der blev oplyst om at hvad jeg ikke må, men ikke hvad der skal ske fremadrettet… Interviewer: Hvis du nu kigger helt tilbage, kan du fortælle mig, hvad der gør at du kom i dettee miljø? X: som jeg tolker det, så har det sociale samfund stor indflydelse. Det vil sige kulturel indflydelse som består af indlærte adfærdsmønstre. Forstår du hvad jeg mener? Altså, du lærer at opføre sig og agere bestemt pga. de steder hvor du kommer fra, hvor de ses som normalt at agere sådan. For eksempel, når du bor i ghetto og omgås disse mennesker, så bliver du også selv sådan. Her få du samme værdier og holdninger. Dette bliver en del af dit samfund. Det sociale adfærd kommer fra den baggrund jeg er opvokset i, og dette har påvirket mig. En af grundende til at jeg kom i bande miljø var pga. at jeg fik anerkendelse igennem mine kriminelle handlinger af andre i miljøet. Andre gør det igennem deres arbejde altså almindelige borger. Her bliver de anerkendt hvis de fuldføre et godt stykke arbejde. Det er det samme her. Men når man går ud af banden. Så skal alting laves om, alle de ting du er vant til. Alt skal fjernes og erstattes med nyt. Dine værdier, holdninger, tankemønstre osv. Giver det mening? Interviewer: jeg forstå godt hvad du siger. Men jeg kunne tænke mig at vide hvad der skal så til for at disse ting kan ændres, for at du kan resocialiseres? Ser du det som umuligt? X: Hvis dette skal ske, skal jeg have nogle værtøjer for at lære mig, hvordan jeg skal takle min begejstring til adrenalin, den tom rum der kommer når jeg ikke skal drikke eller sniffe. Dette gjorde mig social, og det er den eneste måde jeg kunne finde ud af at være social på. Jeg skal finde nye måder. Når man skal resocialiseres skal alt laves om, dvs. ens personlighed, identitet alt. Jeg tror ikke at politiet eller myndighederne har ressourcer til at overvåge os og være der for os 24/ 7. Disse tom rum skal udfyldes, og de tror jeg ikke de kan. Fx tage bare gæld som problemet, vi har masser af sagsomkostninger der skal betales, job der skal findes. En anden ting er, at de skal have en person der kan relatere sig til vores holdninger, en måske der selv har været der og kommet ud af det. Dette giver os håb, for man begynder at tænke, hvis han kan, kan jeg også. Han vil også kunne forstå de tanker der fylder når man sidder alene, dette tomme rum. Når man skal ud af banden, for nogle er det et stort chok. Ens netværk er væk, der bliver bare cuttet, ens familie, alt. Jeg tror, at de personer som bedst kommer ud af denne miljø, er dem der har kommet til at tale over sig til politiet, og dem som politiet holder i skjul. Pga. det har de ikke andre muligheder end at holde dem i skjul, ellers er det fucked af deres bande. Man skal gøre ting ende trin for trin. Interviewer: Hvad mener du med trin for trin? 60 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: trin for trin, altså når du har gjort noget godt, skal du anerkendes med det, så kan man som et menneske også tage den næste trin. Det samme som du ser hos hunde.. Politiet og myndighederne kan ikke hjælpe os med det… Der vil altid være en mur mellem dem og os. 10.8 Bilag 5 Interview med et rockermedlem Interviewer: Hvor lang tid har du afsonet? X: Fire år, varetægt 1 år og resten af dommen var jeg i et lukket fængsel da de registrerede mig som relationer til rocker. Denne beslutning i forbindelse med registrering, traf de pga. af en fest som jeg var til, hvor jeg var på billedet med nogle der var rocker. Interviewer: så du siger, at du var ikke et rockermedlem? X: Nej det var jeg ikke. Derfor kunne jeg ikke rumme den registrering. Jeg har gjort noget ulovligt, dette skal jeg også straffes for, men sgu ikke med sådan en rocker registrering når man ikke er en. Jeg opbyggede had til systemet, og endte med at jeg nu er blevet en. Jeg fik også længere dom og skulle afsone i den lukkede pga. dette. Interviewer: havde du kontakt til en socialrådgiver i forbindelse med handleplanen under afsoning? X: ja der kom en på et eller andet tidspunkt, hvor hun spurgte til bolig, økonomi, børn og medicin. Interviewer: Blev der afklaret hvad der skulle fremadrettet ske? Altså blev du tilbudt om noget hjælp i forbindelse med din løsladelse? X: De skulle tilmelde mig boligforening. Dette gjorde de ikke, så jeg rykkede på dem flere gange, men igen intet skete. Jeg ringede til Direktoratet for Kriminalforsorgen, for at forhøre mig med hensyn til min prøveløsladelse. Det er hårdt at afsone i så lang tid, hvor man ikke har mulighed for udgang, eller muligvis at blive løsladt på 2/3 del af tid. Det er hårdt at være væk fra familien…. det skaber selvfølgelig selvhad til sig selv, og man ved aldrig om jeg mister dem mens jeg er herinde. Da socialrådgiveren i fængslet fandt ud af det, blev hun sur over det, og sagde at jeg pissede hende over rykken. Efter min mening, skal en socialrådgiver vejlede en, men jeg føler ikke, at jeg har mødt andet i fængslet end modtand fra hende. Der er normal procedure at man få afslag på sin prøveløsladelse når man søger dette. De fleste i fængslet er u vidne omkring disse regler, og finder sig i det, og senere hen mister deres lyst til motivation. Det er vigtigt at sige, at psykologhjælp og bolig skal være det første mål som man skal få styr på under afsoning. Jeg havde en lejlighed inden indsættelsen, og dette blev betalt af kommunen i 6 måneder. Efter de seks måneder var gået og jeg stadig var i varetægt, mistede jeg min lejlighed og de afliverede min hund. Ved du hvordan de oplyste dette til mig? Interviewer: øh nej X: over telefonen… så menneskeligt. Dette begrundede de med, at de vidste ikke hvor de skulle hen med min hund. Jeg var helt ud af den. Og man sidder i arresten og kan ikke ringe til nogen som helst og bede om 61 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt hjælp. Hvem pokker skulle også tro på en. Jeg troede ikke engang selv på alt det her, alt kom som et chok. Da jeg kom i lukket fængsel, havde jeg problemer med temperamenten, vrede og stoffer. Jeg forsøgte, at komme i behandlingsafdeling… Jeg deltog i behandlingen i 4 måneder hvor i de fire måneder var der aldrig talt om narko.. hvad dette gør i en, hvordan man kan stoppe med dette, fordi de ikke ved noget om det…Så jeg fik intet ud af behandling… og jeg kom heller ikke til anger management kursus.. da der var ikke plads. Og så skulle jeg forsøge at tage en uddannelse i fængslet... stop nu. Så man kan få at vide, at enten var der optaget igen eller at vi ikke gider bruge tid på at lære dig noget. Dette er ikke noget som kommer som en chok længere for en, for jeg har set andre søge om at tage en uddannelse og det er præcis dette de har fået at vide. Så er der også det, at hvis du vil gøre dette på egen hånd, hvordan skal du tilmelde dig, alt foregår via computer. Tror du at der er adgang til dette herinde? Så havde jeg sgu tilmeldt mig selv boligforeningen i stedet for at blive krænket af en fremmed som passer ikke engang sit arbejde. Årsager til kriminalitet var de nævnte (dette vælger jeg interviewer ikke at inkludere med i interviewet, da det ikke findes relevant)… men jeg fik ikke behandling mht til dette… da jeg var registreret som relationer til rocker. Så skulle jeg afsone i fuldtid, og blev yderligere tre måneder over den fulde tid i fængslet, pga. at jeg ingen bolig havde. Interviewer: Det kan man jo ikke? Det er slet ikke lovligt. X: nej, men der sker så meget andet der heller ikke er lovligt, og dette bliver der også blæst på, såååå. Jeg prøvede at finde bolig men de vil ikke godkende den pga. den var for dyr… huslejen var for dyr ifølge deres vurdering… Lejligheden var lidt over 5ooo kr. Så skulle en kammarat i fængsel hjælpe mig med en bolig, da han havde en, men de mente at dette ville være tilbagefald i det kriminelle miljø da han havde plat i straffeattesten…Så jeg løslades til gaden, er nu igen i gang med at tage stoffer og du ved hvad det betyder, ikke? Interviewer: jeg kan gætte mig frem til at det er kriminalitet du peger på? X: Ja hvordan skal man ellers forsørge sig. Interviewer: Jeg sætter virkelig stor pris på at du gider dele din historie og være så åben omkring disse ting. Kan ikke engang forestille mig, hvor svært det må være, at tale med en fremmed omkring dette. X: Det er ok.. Jeg ved bare ikke om dette skulle hjælpe noget, men nu fortæller jeg dig det, så må du selv finde ud af det senere. De unge skal vide en ting når de ser op til rocker eller bander.. Den har sin pris, og dette ved folk sjældent. De tvang mig til at betale et bestemt beløb om måneden mens jeg er inde og afsone, ellers kunne det går ud over min familie, men efter dette ” hjælper ” de en med hashmisbruget sikkerhed, familie osv. Så du kan enten vælge at blive en af dem ellers blive deres slave i fængslet. Så når politiet registrerer en som rocker, skal de være sikker på dette. For har du ikke været en, så bliver du dette når de smider dig i fængslet med dem. Jeg var angst for min fremtid i fængslet og det er jeg også nu. De anbefalede at jeg skulle snakke med en psykolog … jeg fik medicin sequel.. Jeg troede at det ville hjælpe på min angst, frygt for hvad der kommer til at ske min familie osv.. Jeg er nu løsladt på gaden og er også nu afhængig af denne…. 62 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Så når du spørger mig om de har hjulpet mig med noget, socialrådgiverne i fængslet eller i kommunerne, så kan jeg fortælle dig dette. De har ikke hjulpet mig med bolig, heller ikke uddannelse, ikke noget præsentation med hvad der skal ske under afsoning ….Jeg har fået en registrering på mig, som jeg så skal leve med resten af mit liv, endnu et misbrug og endnu mere indbygget had….Da jeg kom ud, har jeg intet, jeg har ikke fået bearbejdet min temperament som var største årsager til kriminalitet og som er der stadig. Når man afsoner en dom, skal man selvfølgelig straffes, men de redskaber til at komme videre i livet når man ønsker dette, skal fængsel også lære en…. Dette skabte endnu mere problemer for mig…. Nu har jeg fået en negativ udvikling.. da jeg også har gruppepres fra min bande nu og har samtidigt problemer med bander….. Så gæt hvilken fremtid mine børn kommer til at have hvis jeg skulle være i billedet hos dem. 10.9 Bilag 6- Interview med Center for myndighed- Århus Interviewer: hvilke udfordringer er der i forbindelse med løsladelser af bandemedlemmer? X: Ja jeg, har ikke haft nogen endnu, som var bande medlemmer eller rocker og som blev løsladt igennem god løsladelse. Interviewer: Hvordan kan det være? X: Informanten: jamen, jeg tror ikke at de har brug for vores hjælp til det. Men vi kan fx hjælpe med koordinere løsladelser, rådgive ift. bande exit, misbrugsbehandling osv. Vi sidder og koordinere alt der har med deres løsladelser at gøre her i center for myndighed. Vi mødes også hvert halve år med Kriminalforsorgen i forhold til optimering og implementering af arbejdsopgaver. Interviewer: og du sidder med bandemedlemmers og rockers løsladelser? X: Informanten: Ja det er mit job, men jeg tror ikke, at de giver samtykke til samarbejde. Jeg har ikke haft nogen endnu. Interviewer: hvis vi antager at en bande/ rocker inden løsladelse ikke har en bolig, hvordan kan han hjælpes til dette ved løsladelsen. X: Informanten: jamen hvis han ingen bolig havde, så bliver han nok heller ikke løsladt til en, med mindre han søger selv en. Dette hvis han løslades efter en kortere dom. Vi har akut boliger som kan søges i forbindelse med løsladelser, men det afhænger hvor lang tid han har afsonet og hvornår han skal løslades. Ellers er der forsorgshjem hvor han betaler 3.400 pr måned for opholdet og så kommer der også mad oveni. Interviewer: tak for hjælpen må jeg ringe hvis der bliver yderligere spørgsmål. Informanten: ja selvfølgelig. 63 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 10.10 Bilag 7- Interview med Misbrugsbehandlingscentret Interviewer: Jeg skriver en opgave om band/rocker og i forbindelse med dette kunne jeg tænke mig at høre dig ad, om denne målgruppe kan indgår i behandling over ved jer? Informanten: Jeg mener ikke, at vi har nogle bestemte aftaler med hensyn til misbrugsbehandling for bande/rocker. Vi har samarbejde med bofællesskabs og helvejshuse hvor de betaler for en måneds behandling Dette ud fra § 101 og § 107 stk. 2. Men de har det nemt med at falde i igen. Jeg synes at du skal ringe til behandlingsstedet X, da de har erfaringer med denne målgruppe og er nok den eneste der tager imod dem. Interviewer: Tak for hjælpen, det gør jeg. INTERVIEW MED DØGNBEHANDLINGSTEDET X. Interviewer: Opgavens omfang bliver beskrevet igen. Kan denne målgruppe udsluses til jeres behandlingssted, såfremt de har misbrugsproblemer der er i større grad? Informanten: Vi har en enkelt eks rocker, da vi samarbejder med fængslet. Ellers må vi ikke tage imod dem. Det er svære med bandemedlemmer. For der er flere af grupperinger, og vi kan ikke vide, hvem kan sammen med hvem. Politiet bestemmer hvor de skal placeres henne. Da vores afdeling ligger under sikkerhedsafdeling, kan man ikke dette før de godkender en. Hvis de stadig har bande registrering, kan det ikke pga. sikkerhed over for andre borgerer. Man kigger i bande exit om det er motiveret eller ej for behandlingen. Vi har også haft en gang imellem samtaler med sådan nogle, og dette vurderer vi ud fra en samtale samt vores egen mave fornemmelse, altså om de er motiverede eller ej. Sådan nogle har aldrig brug for vores hjælp. De klarer de selv privat, tror jeg. Interviewer: Hvordan kan du vide dette? Informanten: Sådan nogle store macho med tatoveringer har ikke brug for vores hjælp, vel. De beder ikke om hjælp, men når de kommer til lort op til halsen.. så beder de. Interviewer: Hvis ikke de ved hvor de kan få hjælp, hvordan skal de så hjælpes? Informanten: Der er reklamer og venner. De må søge om det der. Der ringes efterfølgende til pensionen X på Sjælland. Opgavens omfang forklares igen, og der bliver spurgt således: Interviewer: kan bande/ rocker udsluses til pensioner? Informanten: Nej de kan de ikke, og det vil vi heller ikke have. Jeg kan også fortælle dig, at ingen pensioner i hele Danmark tager imod dem. Så slipper du også for at ringe til andre. 64 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Hvordan kan det være egentlig? Informanten: Der har været en eks rocker der var på pensionen og der blev stillet en bombe i hans bil, så pga. det der skete engang, ville vi ikke udsatte andre almindelige borger for det. Interviewer: Ja jeg har hørt noget om den sag. Det var i Århus, ikke? Informanten: Ja det tror jeg at det var. Men altså, du er velkommen til at ringe igen hvis der er noget. Interviewer: Tak for hjælpen, det ville jeg gøre. 65 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 10.11- Bilag 8- interview med et bandemedlem fra København som er i Kriminalforsorgens Exit program Interviewer: Hvad er årsagen til du kom ind i en bande? X: Jeg er født og opvokser der hvor jeg er. Man er aldrig en bande, man bliver først registreret som en bande hos politiet, som man så bliver en. Man skal huske det her…. går man 12 mennesker sammen, så er man en gruppering og så bliver man registreret som en bande. Interviewer: Har du afsonet en dom for nylig? X: Ja jeg sad indenfor i over et år og havde problemer med løsladelsen. Jeg søgte ind i bande exit, men de tog mig ikke seriøst. Interviewer: Hvad skulle du gøre for at komme i Bande- exit? X: Jeg sad i Vester fængslets arrest, og der blev jeg ved med at sige, at jeg vil i bande exit. Så er det mening, at der skal komme sådan en overvagtsmester og skal sige til Kriminalforsorgen at jeg gerne vil i bande exit. Hvis han ikke siger det til nogen, så kommer du ikke videre, ikke. Så sker der ikke noget! Ellers så er der nogen udefra der skal gøre noget. Ja, så sad jeg sammen med overvagtmesteren og sagde at jeg gerne vil i bande exit så sagde han.. Ok jeg ringer til Kriminalforsorgen og så kommer de og snakker med dig. Så gik der 4 måneder og der skete ikke noget. Så sagde jeg til ham… Hva´så med det der bande exit? Han sagde nå ja det havde jeg fuldstændig glemt og at jeg skal lige huske ham op på det. Så sagde jeg, at det skal jeg nok gøre. Jaaaaa så går der yderligere to til tre måneder, måske endda fire uden at der skete noget. Jeg spurgte ham igen og han sagde, at jeg ikke troede at du mente det. Jeg sagde til ham, at selvfølgelig mente jeg det. Det er jo mig der har henvendt sig til dig og bedt om det, hvorfor skulle jeg så ikke mene det. Så der gik 7 måneder i alt hvor jeg skulle bevise ham at jeg mente det og så kom en fra Kriminalforsorgen og hendes kollega, en ny en der er lige startet der. Hun sagde noget med at hun ikke kunne klare dette alene. Så sad jeg og snakkede med dem om kriminaliteten og om hvad jeg ville osv… Så gik der 2 til 3 måneder og så blev jeg optaget i Bande – Exit. Interviewer: Det vil sige, at der ikke var nogen problemer med at blive optaget? X: Nej, jeg synes bare at der gik lang tid. De ville vide alt, hvad du var taget for og hvad du ikke var taget for. Interviewer: Var det socialrådgiveren i fængslet der lavede en handleplan med dig og hjælp dig med at få fat i overvagtmesteren og Kriminalforsorgen? X: Nej, der kom en socialrådgiver lige da jeg kom til Arresten, og ville høre om jeg havde en lejlighed, om der skal søges tilskud til. Ellers kom de ikke og snakkede med mig mere. Interviewer: Heller ikke med hensyn til dit afsoningsforhold 66 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: Der var 15 forskellige socialrådgiver eller sådan noget. De spurgte ikke om noget. Der var en der kom og sagde hvad jeg ville, men det er også kun det. Det var da jeg anmodede om at snakke med overvagtmesteren. Interviewer: Hvad med da du fik dommen? X: Der kom en da jeg komme i Bande- exit, og spurgte hvor man vil afsone henne og alt der med om der var problemer med andre afsoner. For nu var jeg kommet ind i bande- exit, ikke. Det der er problemet med socialrådgiver derinde er, at du kan bede dem om noget og de kommer først tilbage til en efter en måned og efter du skriver flere anmodningssedler. Det vil sige, jeg skulle minde dem om bande exit hele tiden, og havde jeg ikke gjort det, så kunne jeg har blevet løsladt og der ville ikke være sket noget. Det er vigtigt at sige, at når man vil i bande exit så skal socialrådgiveren finde hurtigt ud af hvor man skal afsone henne efter arresten. For er du først kommet på en af bandeafdelinger i fængslet så går du ikke i bande exit. Dette gør du ikke mod dig selv, dette siges i sig selv, ikke. Interviewer: Nej hvad mener du med det? X: Hvis nogen af banden finder ud af at du vil ud af banden igennem bande exit, så kan du risikere at blive nakket eller skudt. Det kan gå ud over familien, alt ting kan ske, ikke. Bande exit skal foregår nu og her ellers sker det slet ikke. Det er kun sådan alt det forbyggende kan ske. Når man vil ud af noget, så skal der også være noget hjælp at hente til at du kan komme ud af det. Det nytter ikke noget med at du sidder i 7 måneder, og venter og kigger i væggen, og så sker der ikke noget, og venter og venter og venter. Så rykker du på dem, og du venter og venter igen. Og for hver dag der går, tænker du, det kan være der sker noget og det kan også være at der ikke gør. Folk holder øje med en i fængslet, bander, dine brødre osv. De holder øje hvem du snakker med, hvad er de osv. For kommer der nogle folk til en, så har du også endnu et problem hvis de finder ud noget. De kan se dem fra Kriminalforsorgen er ikke min familie, ikke. Man prøver at holde sikkerhed i fængslet, men der er altså ikke sikkerhed overhovedet, udover den du selv prøver at skabe. Interviewer: Ok… Så den gang du kom i bande- exit, og de skulle finde et sted hvor du kunne afsone. Hvilken afdeling kom du så hen til? X: Jeg kom på en helt almindelig bande afdeling, her var der Bandidos, LTF, Hells Angels osv. Der kunne jeg også komme galt afsted. Interviewer: Mener du, at du kunne komme i problemer på baggrund af, at du var i bande exit? X: Nej ikke kun det. Du kan ikke bare blive placeret i sådan en afdeling hvor der er andre bander. Det er mærkeligt. Den gang jeg var bande, der bliver du ikke placeret i andre afdelinger end med din egen bande. Så kommer du i bande exit, og så placerer de dig med alle mulige andre afdelinger med bandemedlemmer. Det er jo det der er hul i hovedet. Man kan komme helt galt afsted. Når man skriver under en bandeexit kontrakt så står der at man ikke må omgås bandemedlemmer, man må ikke have fællesskab med dem eller blive set med nogen af dem. Men så bliver du alligevel placeret i sådan en afdeling. Og dette ved du ikke på forhånd. Jeg blev sat i afdeling hvor to af dem var Bandidos og to andre LTF bandemedlemmer. Hvordan skal jeg så ikke blive set med dem når de er lige ved siden af mig? I bandeexit siger de, at du ikke må blive set med dem, for bliver du set med dem, så røger du ud af bande exit. Men de sidder lige ved siden af mig. Så er der to andre afdelinger hvor jeg er. Afdelinger hvor der er Black Cobra, en hel afdelingen med 67 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Bandidos, hvor vi alle sammen skal færdes med hinanden, skal kunne tale sammen, går på arbejde sammen, går på gårdture sammen i Vridsløse, så giver det ingen mening deres vilkår som du skal overholde ellers så ryger du ud af bande exit. Men når du så afsoner, så bliver du kun lagt sammen med dem. De siger noget, men prøver at sælge noget andet dem fra Kriminalforsorgen. Det er ikke normalt. Interviewer: Må jeg spørge dig noget mere personligt? Altså, du siger endelig til, hvis det er for personligt ikke? X: Ja selvfølgelig hehe Interviewer: Har du haft noget form for misbrug? X: Nej nej, overhovedet ikke. Det er jeg for klog til. Jeg har ikke røget hash i seks år, og de andre stoffer indtog jeg aldrig, så nej der er overhovedet ikke noget der. Men ja, når du er i Exit må du ikke tage narko, ellers ryger du ud. Så jeg ved faktisk ikke hvad de gør med dem der også har narkoproblemer. Det er sjældent du ser bandemedlemmer som tager hårde stoffer, men jo hash ryger de alle sammen. Det er normalt på gaden i miljøet, ikke. Der bliver snakket meget i fængslet men jeg kender kun til det som jeg selv har erfaret og set med mine egne øjne ikke. Men altså de der regler de har…. Det er det samme som fx når man skal have frigang. Når du er bandemedlem/ rocker så kan du søge om fri gang men ikke overlov, da dette giver de afslag på. Interviewer: Selvom du er i bande exit? X: Ja selvom jeg er i bande exit. Hvis du har været en bande må du ikke få orlov, men frigang kan du to til tre gange om ugen i to til tre timer- uledsaget. Men ikke orlov, da dette kan være for farligt. Men fri gang i to til tre gange om ugen er ikke farligt, ikke hehehe. Jeg må ikke tage på adressen hvor min mor bor, eller mine andre familiemedlemmer, man må ikke færdes med bander, men når man er så inde og afsone og sidder der bed forskellige bander/ rocker, så er der ikke noget problem med at omgås dem her. Jeg skal sige til min mor og seks søskende… mød mig på den og den station så ingen ser mig, ellers tror politiet at jeg har noget med dem at gøre. Jeg må slet ikke komme i nærheden af mit opvækstområde. En anden ting er, at de kan også holde øje med min mor og søskende når de så finder ud af at jeg er i bande exit, så bliver der lige skudt efter dig, og så er sker din familie noget. Men i min gruppe har der været sådan, at hvis folk vil ud kan de man også komme ud af banden. De ved hvem jeg er og hvad jeg står for. Jeg stikker ikke nogen, så det tager man også chancen når man vil ud f banden. Man skulle man komme til at sige noget om andre, så har du selv et problem. Interviewer: Hvorfor skulle du så i Bande- exit? Kunne du ikke komme ud af det så på eget hånd? X: Jeg vil ikke lyve om det og fyre en masse pis af. Jeg ville ud af banden og alt det der. Men jeg fik altså også 60 procent mere i min dom pga. at jeg var stemplet som en bande. Og dette vil jeg ikke. Man har det hårdt nok i forvejen når man er i fængslet og slet ikke også når man har sådan en bandestempling over sig. Så bliver det endnu hårdere at afsone. Så jeg tænkte, lad mig nu komme ud af det nu, i stedet for når jeg er udenfor, for der er altid nogen der ringer og noget der sker. Når du er i fængsel har du ikke en tidsfornærmelse, der er tingene planlagt, hvornår du skal ringe hvornår du skal spise osv. Jeg tror bare at jeg følte mig bedre motiveret mens jeg sad inde og det er det bedste for mig at gøre. Det har det også været. 68 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Hvor lang tid har du været i Bande-exit nu? X: Lidt over et år. Interviewer: Kommer der ofte politiet og følger op på dig? X: Nej, det er der sgu ikke. Der er ikke nogen der følger op. Man har Kriminalforsorgen hvor man går til. Jeg har været der en gang for 2 eller 3 måneder siden. Interviewer: Ringer de ikke for at høre om du overholder planen? X: Nej. Jeg arbejder og jeg har ikke tid til at holde fri fra arbejde for at snakke med dem. Jeg går hos en, hvor han arbejder med mig og med mine aggressioner. Noget af meditationsarbejde. Det hjælper mig rigtig meget. Men ikke noget med Kriminalforsorgen. De ringer ikke til mig. I bund og grund kan jeg gøre hvad jeg vil. De har ikke set mig i tre måneder, så nej der er ikke noget opsøgende arbejde. Jeg har set dem fra Bande-exit to gange mens jeg afsonede og en gang mens jeg var ude. Og nu har jeg været ude i lidt over et år. De har tilbudt mig en mentor som er politibetjent, men dette takkede jeg pænt nej til. Jeg tror ikke at der er særlig mange der gider have noget med politibetjente at gøre når man har været inde og afsone såååå. Jeg bliver selvfølgelig stoppet af politiet når de ser mig på gaden, rent tilfældigt. De tjekker en, om man har noget på sig, fortæller at de ikke har set mig længe osv. Men altså ikke noget opfølgning. Dette er bare tilfældigt på gaden fordi de kender mig. Jeg har selv sørget for at komme i Exit hverken socialrådgiver eller nogen har hjulpet mig. Interviewer: Heller ikke under afsoning? X: Nej heller ikke der. Det er kun mig der har taget kontakt til overvagtmesteren og til Kriminalforsorgen efter overvagtmesteren ikke tog kontakt til dem. Interviewer: Jamen gav du samtykke til socialrådgiverne eller overvagtmesteren? X: Ja, men de vil ikke hjælpe en ellers havde de kommet noget før. Det havde ikke taget dem 7 måneder for at ringe til en så hun kan komme og hjælpe når jeg vil have hjælp. Det havde ikke taget 7 måneder, max en måned, for jeg kan godt forstår at de har travlt. Interviewer: Hvad med lejlighed ved løsladelsen? Hvem har sørget for det? X: Det har jeg selv sørget for. Der er ikke noget der. Jeg kunne tage lån til indskud fra kommunen og tilbagebetale dem dette. De ville jeg ikke, jeg har nok gæld, og det var ikke engang sikkert at de kunne finde mig en lejlighed. Så jeg har sørget for alt selv. De har ikke hjulpet mig med nogen ting. Socialrådgiveren spurgte mig om jeg vidste om jeg kunne få en lejlighed, dette gjorde de to uger, eller undskyld måske fire uger inden min løsladelse. De kunne ikke løslade mig til min nuværende adresse. Dette spurgte jeg om hvorfor jeg ikke kunne, og deres forklaring var at dette var banderegistreret område og du er blevet dømt som en bande, og fordi du er i Exit, må du ikke blive løsladt til din nuværende adresse. Hele min familie bor her. Så lige pludselig havde jeg 4 uger, til at finde en ny lejlighed og hvor jeg kunne have min adresse. Det fik jeg så heldigvis gjort. Jeg har sørget for det selv, og jeg var heldig at jeg har været medlem i AKB boligforening længe. 69 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Interviewer: Hvor fik du så tilbudt lejlighed henne? X: Ja de første to lejligheder jeg blev tilbudt var i ghettoområder. Og jeg kunne jo ikke blive løsladt i de banderegistrerede områder. Og så kom der tredje lejlighed uden for denne banderegistrerede område. Interviewer: Så du skulle have en bolig før du kunne blive løsladt? X: Ja ellers var jeg ikke løsladt. Hvor skulle jeg blive løsladt henne? Interviewer: Men du kan jo ikke blive inde mere end dommens længde? X: Jo for det var min prøveløsladelse. Havde det været min fuldtid, havde de ikke noget at sige så går jeg bare ud. Men hvis du ikke har en lejlighed ved prøveløsladelse, så bliver du bare der til fulde straf. Du få ikke lov til, at komme ud på prøveløsladelse så. Interviewer: Hvor ved du alt de ting fra? X: Jeg har afsonet før, så jeg kender det. Interviewer: Har du ikke fået vejledning/ rådgivning derinde? X: Nej slet ikke. Jeg føler ikke at de vil hjælpe en. De har 1300 andre, så kan du sidde der i to år og vente på at der komme en. Så før der overhovedet kommer nogen, så skal du til at løslades. Så jeg klarer mig selv. Interviewer: Jamen hvad med handleplanen, de plejer at komme inden for 4 uger for at udarbejde sådan en? X: Ja det gør de også, men ikke inden for 4 uger. Vi snakker om 2- 3 måneder. Når du lige kommer ind i fængslet kommer der en sygeplejeske eller lægen for at spørge om du fejler noget, og hvis socialrådgiver har tid kan hun komme med. Men jeg har aldrig oplevet, at de kommer før to måneder ved indsættelsen og max to uger inden løsladelsen. Lige optil, ikke. Og så skal de lige hurtigt skrive, der er det og det ellers er du ikke godkendt til prøveløsladelsen. Interviewer Jamen hvad med dine mål, altså i forbindelse med løsladelsen? Om du har planer med at arbejde uddannelse eller noget? X: Heheh jeg har oplevet en gang tror jeg i år 2000, hvor de skrev mig op til skolen. Interviewer: Hvad med den gang du var i Bande exit? Har der været udfordringer med det? X: JA der er lige det, at lige når du skal placeres i fængslet, der spørger de en, hvor vil du sidde henne og ikke hvor kan du sidde henne? Jeg kan sidde i åbent fængsel, og jeg vil gerne sidde i åbent fængsel ikke. Når du er fjernet som en bande, så bør du også have den gode, at du kan sidde i en normal fængsel, få din udgang og alt det der som almindelige indsatte. Dette synes jeg var hårdt for, man få ligesom ikke noget for at prøve at lægge det på hylden ikke. Interviewer: Så du fik ikke lov til at komme i åbent fængsel da du kom i Bande -Exit? 70 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt X: Nej, for mig var det i hvert fald ikke muligt. For de fleste er det heller ikke. Der er også nogen der har siddet i fængsel i 3 år, så går de i bande exit og så skulle de sidde i isolation. Du bliver jo helt mærkelig i hovedet af dette. Så bliver du jo syg i hovedet. Jeg kan godt forstå at folk ikke gider går i bande exit. Det er først her man bliver syg i hovedet, og så er det først her der sker syge ting som de blæser på. Interviewer: Hvad med psykologbehandling, blev du tilbudt dette? X: Jeg blev tilbudt dette en gang. Jeg tror bare, at det er noget som de skal tilbyde en. Hvis jeg skal have en psykolog, så skal det være en som jeg selv vælger, en der ikke har noget med dem at gøre. Interviewer: Hvis der var hjælp at hente allerede under afsoning, altså bolig, måske et arbejde, hvad siger du til det? Havde det haft en indflydelse på dig? X: Ja så havde det været nemmere. Man havde noget at stå op til. I stedet for at du kommer ud af fængslet og så er der ikke noget at stå op til, forstå du? Når man er inde og sidde, skal du arbejde når du løslades har du ikke noget. Hvis bare der var en slags arbejde, noget man kan komme i gang med, så kan man altid søge noget efterfølgende. Sådan en som mig fx jeg kan ikke sidde stille. Jeg står fx op kl 6 om morgenen, fuld af energi, hvis man ikke har noget at stå op til, hvad skal man så, så er der kaos, forstår du? Interviewer: Så hvis de ting blev iværksat sammen med dig under afsoning, så kunne du selv komme ud af bande? X: Ja, så var der noget at foretage, noget at stå op til. Tage på arbejde. Der er ikke mange der gider bruge tid på at skyde rundt hvis de har arbejdet 15 eller 9 timer om dagen, vel. Så går du ikke og skyder, du går hjem og spiser og sover. Interviewer: Hvad har Bande- exit hjulpet med? X: For mig har de ikke gjort noget. Jo de at jeg kom i Bande exit, men dette sørgede jeg selv for. Jeg har set dem som sagt 2 gange inden for halvandet år. Ham meditationsmanden Jacob Lund har hjulpet mig meget. Det med at jeg også fandt mig et arbejde har også hjulpet mig. Jeg har noget at stå op til. Interviewer: Har du hørt om Projekt God løsladelse under afsoning? X: Nej hvad er det? Interviewer: Det omhandler din løsladelse, altså hvordan man i samarbejde med dig kan finde måder at blive bedst muligt løsladt på, således at du ikke vender tilbage til kriminaliteten? X: Det har jeg aldrig hørt om før. Interviewer: Nogen mener, at I ikke altid ønsker at samarbejde og derfor søger I heller ikke selv hjælp: kan det have noget med det at gøre? Altså hjælp i forbindelse med jeres løsladelse? X: Nej der er ikke nogen der har gjort os opmærksom på det. Jeg har aldrig hørt om det. Så skal kommunen bruge penge på en, de bruger de i forvejen når man afsoner. Havde jeg vist noget om det, havde jeg måske prøvet at går den vej i stedet for Bande- exit. Jeg snakker stadig med nogle venner som afsoner, som ikke har noget med bander at gøre. Jeg tror ikke engang at de ved det. Men det skal jeg fortælle dem nu. Jeg 71 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt tror jeg har været 16 da jeg afsonede første gang, og det er over ti år siden. Jeg har aldrig hørt om noget der hedder god løsladelse, aldrig. Interviewer: Så det vil sige, havde du vidst om Projekt God løsladelse, havde du så ikke indgået i Bandeexit? Er det sådan jeg skal forstå det? X: Ja jeg havde så taget den anden vej og ikke bande exit, hvis jeg havde vist dette. Interviewer: Havde du givet samtykke til denne samarbejde der er i forbindelse med god løsladelse. X: Ja selvfølgelig havde jeg givet samtykke, jeg har ikke så meget at skjule. Sådan noget med samtykke har jeg ikke problemer med. Interviewer: Men du har et arbejde nu og bolig? X: Ja som jeg selv har skaffet. Interviewer: Hvis du nu kom i nogle problemer/ udfordringer, har du så nogen du kan ringe til? X: Mener du fra bande exit? Interviewer: Ja X: Nej, jeg har aldrig haft deres nummer. Interviewer: Heller ikke en sagsbehandler i kommunen? X: Nej der må jeg slet ikke komme ind pga. en gammel sag. Interviewer: Man siger at kriminalitetstallet var faldet men at kriminaliteten og bander er blevet grovere. Kan du forklare noget om det? X: Ja det er blevet hårdere og grovere. Og de ting der sker, er også blevet grovere. Fra 2012-13 er kriminaliteten og menneskerne 100 gange grovere. Man ser 12 eller 13 årige der rammer 18 årige. Så det er blevet hårdere hundrede procent, men det er fordi, de ser det meget i fjernsynet. De tror, at de er i USA, hvor de skal ovetage hver by del (bande/rocker), med hashmarkedet. Det er jo det bund og grund det handler om. Folk vil gerne tjene flere penge end naboer gør. Så de tænker, vi overtager den ene by og overtager den anden by, så det er det det bunder i. Interviewer: Tænker man over det mens man begå kriminaliteten? X: Ikke mens du laver det, måske når du sidder for det. Det kan godt være. Men jeg sad også i en afdeling hvor der var mange forskellige bandemedlemmer. Der var også almindelige drenge, som ikke havde noget med bander at gøre, som hurtigt blev derinde. Mange laver penge i fængslet og dette bliver de tiltrukket af, for så bliver det fedt for dem eller tvunget i det. Bare de, at du har relationer med dem, bliver du registreret som en. Bare her og nu du sidder her med mig og laver denne interview, og hvis politiet ser dig med mig bliver du også registreret. Men i mine øjne er du ikke en bande, du er ikke min bande, så du skal ikke sidde sammen med mig, du skal videre ikke. Sådan tænker bander også i fængslet, når de ser drenge der ikke er bandemedlemmer som bliver alligevel registreret som en og placeret derinde. Politiet sætter bare folk ind 72 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt uden at de ved hvem de er. Sådan forgår det i fængslet, der er mange der sidder på bandeafdelinger fordi de er blevet set med bander, men de er ikke bander, og hvis vagten ikke ringer og oplyser dette politiet, så bliver de på bandeafdelinger, og dette kan være farligt for dem. Politiet skal vide før de registrere en, hvem er et bandemedlem, hvem er i krig med hvem, hvem kan sidde sammen og hvem kan ikke. Her en eksempel bare da jeg sad i Vridsløse, var der en der blev åbnet helt i munden med kniven, men dette kommer ikke i aviser. Jeg var lige kommet i fængslet da jeg så dette. Jeg var der i to eller tre timer, og skulle på min første gårdtur så gik alarmen helt amok og dette skete. Jeg sover aldrig med lukket dør, er du sindssyg. Der er ikke noget der er sikkert i fængslet. Der er ikke nogen af indsatte der nogensinde sover med lukket dør efter en dom. Interviewer: Mener du det du siger, seriøst? X: Ja hundrede procent. Jeg tror bare det, at du ved det er vagterne der plejer at låse dig hver eneste nat, så når du kommer ud så sover du bare ikke igen med en lukket dør. Interviewer: Får man hjælp til det her når man kommer ud af fængslet i en form af psykolog? X: Ikke sådan rigtig, Kriminalforsorgen spørger dig hvordan det går og så er det det. 10.12 Bilag 9- Interview med en rocker Interviewer: Kender du til god løsladelse og bande exit? X: Ja, jeg kender det godt, og det er helt håbløst Bande exit- fastlåser dem i sikre afdelinger, hvor de skal går op og ned ad hinanden og hvor de skriver under et kontrakt og de holder fast i en i det første halve år. Dette bruger de i den periode hvor man afsoner for man har ikke samme prøveløsladelsesvilkår som en der er registreret og en der er i ” exit” man tager imod tilbuddet, da man kan få udgang og komme i åben fængsel osv. Ligeså snart man er ude, så er man ligeglad med denne exit kontrakt. Interviewer:: hvordan har du det med at være en kendt rocker? Går det ikke ud over din familie X: det gør registrering også tænk på hvad dette gør ved min søn. Dette vil følge ham fra 16 års alderen. Selvfølgelig har jeg det ikke godt med dette. 10.13Bilag 10 -Interview med Tønder kommune Interviewer: I har fået et godt ry med hensyn til at arbejde med Projekt God løsladelse. Dette har jeg bl.a. set i socialrådgivernes fagblad, og ville derfor høre jer ad, hvordan i bærer jer ad? Informanten: Tingene er blevet lavet en del om siden den gang artiklen var udgivet. Også i forbindelse med den nye kontanthjælp reformen. Interviewer: Kan du så fortælle mig, hvorledes fungerer løsladelser for bande/ rocker? 73 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt Informanten: Jeg ved det faktisk ikke, vi har ikke haft nogen af dem. Jeg kan fortælle dig, at i Jobcenteret står man ift. indsattes ydelser, støtte og bolig. Vi har samarbejdet med Rendbæk fængslet, og her kører vi personligt hver 14s dag. Samlet for hver afdeling er vi der to timer to gange om ugen. Interviewer: Har I sådan en ordning kun med Rendbæk? Informanten: Ja kun med Rendbæk, her har vi faste aftaler. Med de andre fængsler aftales de nærmere når der er behov for det. Dette kan også foregå over video- samtaler. Er der behov for en misbrugsbehandler kommer der evt. også en med. Når vedkommende løslades, afsætter vi også engangsforløbet altid, så de har nogle penge ved løsladelsen. Interviewer: Og hvis de ingen bolig har? Informanten: Vi vurdere om de kan finde en, ellers hjælper vi med at finde en. Der er problematikker hvis de bliver løsladt inden, men som regel finder vi altid et sted hvor de kan overnatte. Interviewer: kan du se udfordringer med projekt god løsladelse? Informanten: Der kan være problemer med handlekommuner. De kan vælge at handle og det kan være udfordrende når to kollega er omkring den samme sag. Men med hensyn til bander har vi ikke haft nogen, så jeg ved faktisk ikke hvad vi skulle gøre. Dette skal vi finde ude af, for jeg kan godt forestille mig, at de også kan komme på et tidspunkt her. Måske skal der drøftes noget samarbejde med PSP. 10.14 Bilag 12- handleplanen/ ( krav til den gode handleplan Handleplanen er central i samarbejdet om God Løsladelse: Jo bedre plan, jo lettere er det at koordinere, når borgeren skal løslades. Kriminalforsorgen har udarbejdet 8 krav til den gode handleplan. Hvad forstår vi ved sagsrevision, og hvad er en god handleplan egentlig? Det var nogle af de spørgsmål, medarbejdere fra Kriminalforsorgen i Frihed diskuterede, da de sammen med Direktoratet for Kriminalforsorgen gav sig i kast med at udarbejde en liste over krav til den gode handleplan. Handleplanen er ikke kun et væsentligt redskab i samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne, men også i det interne samarbejde mellem Kriminalforsorgens forskellige institutionstyper: Arresthuse, fængsler, pensioner og Kriminalforsorgen i Frihed. I efteråret 2012 gik Kriminalforsorgens pensioner på tilsvarende vis i gang med at udvikle og beskrive deres arbejde med handleplaner. Senere kommer turen til fængsler og arresthuse. Mange af kravene til den gode handleplan er imidlertid ens, så alle Kriminalforsorgens medarbejdere kan med fordel lade sig inspirere af det materiale Kriminalforsorgen i Frihed har udarbejdet. For Kriminalforsorgen i Frihed lyder kravene til den gode handleplan i overskrift sådan her: Husk, når du arbejder med handleplaner 1. At inddrage klienten fra start til slut 2. At have fokus på årsagerne til kriminalitet og recidiv 3. At planen skal skabe overblik over mål og retning 74 5.Jan.2015 Adisa Suljkic, Studienr: 164292,Holdnr: Ra11s2 Bachelorprojekt 4. 5. 6. 7. 8. At redegøre for dine faglige overvejelser og vurderinger At skrive kort og præcist – relevant og (f)aktuelt At sikre sammenhæng mellem beskrivelse, vurdering og indsats At revidere planen, når der sker væsentlige ændringer At udfylde punktet om koordinering med kommunen 75
© Copyright 2024