aldrig før har et instrument ramt mig på den måde
A RT I S T E N 4 DANSK ARTIST FORBUND DECEMBER 2014 WWW.ARTISTEN.DK FAGBLAD FOR UDØVENDE KUNSTNERE LYT OG UDVID SMAGSGRÆNSERNE! BLOMSTRENDE FOLKSCENE KAN IKKE HVILE PÅ LAURBÆRENE » ALDRIG FØR HAR ET INSTRUMENT RAMT MIG PÅ DEN MÅDE « Sanger, komponist og producer Ann Falden på nye veje INDTAG SCENEN OG AKTIVER POWERHORMORNERNE RETTIGHEDER, BLÅ KORT OG SIKRING VED JOB I UDLANDET INDHOL Mr. Elevado, med tilnavnet 'the Dragon' – er produceren bag flere prisvindende indspilninger og Artisten mødte ham efter hans masterclass med budskabet: Digitalt er godt. Analogt er bedre. Så meget bedre. GRAMMY-PRODUCER OPTAGER ANALOGT SIDE 24 Der er stor aktivitet og musikalsk mangfoldighed på folkscenen, der også leverer navne til hitlisterne og markerer sig stærkt i udlandet. Men der skal stadig arbejdes for at holde momentum. FULD FART PÅ FOLK SIDE 10 Det gør godt helt ned i cellerne, når man stiller sig op på en scene. Populær forskning viser, at når vi indtager rummet aktiveres de gode hormoner i kroppen. DET INDRE GULD SIDE 38 4 SPOT PÅ 6 TILFÆLDETS MUSIK – PORTRÆT AF ANN FALDEN 10 FULD FART PÅ FOLKEMUSIKKEN 16 KUNST OG FORRETNING 22 UDGIVELSER 24 GRAMMYVINDENDE PRODUCER 28 LØST OG FACTS 36 MENINGER FRA SCENEKANTEN 38 DET INDRE GULD 42 NYT FRA A-KASSEN Er det er tilfældigheder, filantropi eller sund forretningssans, der får kombinationen af kunst og forretning til at lykkedes? Og hvad får artisterne ud af det? KUNST OG FORRETNING SIDE 16 FAGBLADET ARTISTEN Udgives af Dansk Artist Forbund – fagforening for udøvende kunstnere Dronningensgade 68 1420 København K www.artisten.dk Oplag 3000/ udkommer marts/ juni/ september/december Redaktion: Dorthe Vincentzen Ansvarshavende: Lena Brostrøm Dideriksen [email protected] Layout & grafisk artwork: Marlene Diemar/Imperiet Forsidefoto: Ann Falden fotograferet af Annette Kjær Foto: Ole Haupt LD LENA BROSTRØM DIDERIKSEN, formand F RE M T I D EN S DIGI TAL E R A D I O Fremtidens radioteknologi hedder stadig DAB – DigitalAudioBroadcasting. Det kan man læse i det netop afsluttede medieforlig – og i kulturministeriets planlagte kampagne, der skal gøre danskerne klar til at forlade FM og overgå til 100 % digital radio – nok hen imod 2019. Det er en vanskelig én at formidle, den dér DAB. Problemet er ikke blot at få danskerne til at investere i den lille radiospreder, der selv i de bedste udgaver, ofte lyder som en middelmådig transistor. Men når meningen også er at etablere en bæredygtig, meningsfuld og fremtidssikret radiodistribution, så skal man vel hellere analysere på den retning forbrugerne går: moderne internetbaseret broadcast. Praktisk talt alle danskere har enten computer, IPad, smartphone eller et sågar et TV, der kan kobles til højtalere whereever you are and whenever you feel for it! Imens man markedsanalyserer sig ind i fremtiden, kunne man holde liv i FM, som man har gjort i Sverige – indtil motorvejen ligger lysende forude, og spare den dyre informationskampagne. På indholdssiden, content som det hedder på mediesprog, er der også noget analysere på, eksempelvis på DRs mange DAB og FM radiokanalers musikformidling. For hvem produceres radioprogrammerne til? DR ved hvem de gerne vil nå, men lytter de radio? Det er uomtvisteligt, at P3 har fat i noget af målgruppen ’unge ml. 20 og 40 år’ – bl.a fordi man har været dygtige til at innovere på formatet, lave liveevents og programmer med kendisfaktor. Men alle analyser peger samtidig på, at de unge, som man tydeligvis stadig efterstræber både i klassiske radio og TV format, for længst gået i do-it-yourself-mode. De lyt- ter fragmentarisk til programmer på nettet, når det passer dem (det gør vi andre sådan set også), til deres egne playlists eller formaterede lister via streamingtjenester. Måske kunne man, i stedet for så vedholdende at lave segmentomrokeringer på P3 og P4, i troen på at kunne fastholde de mange lyttere, der tydeligvis allerede er fløjet videre, forsøge at fastholde de mange ’voksne’ lyttere, der i dag oplever sig hjemløse. Eller som Hilda Heick skrev på Facebook forleden: »Hvorfor kan man ikke blande ny og ældre musik på P4? ’For så falder de unge fra’… Ja, men hvad med os modne, der falder fra?« At udvikle programformater med indhold der inspirerer, med lidt personligt albuerum til de værter der faktisk formidler musik, vil måske tilmed kunne hente de mange lyttere tilbage, som blev tabt til udenlandske musikkanaler, da programmer flyttede fra FM til DAB – uden at ’segmentet’ flyttede med – simpelthen fordi radioen ikke var, hvor de var. Tilbage til DAB teknologien: DR har gennem flere år satset stort på DAB/ DAB+. Ser man ud over Europa, er der tale om meget begrænset anvendelse af DAB. Det bliver en kæmpe udskrivning for de øvrige radiodistributører som fx 24syv og SBS gruppen at omlægge til DAB. Det er klart, at man må forvente at skulle investere i fremtidens radioteknologi, men det bør være i en teknologi, der er mere visionær. Derfor: markedsanalyser og forbrugeranalyser er evident, inden man risikerer at ankomme til fremtiden med en, måske allerede skibbruden, DAB satsning. Tryk: Kailow ARTISTEN 2014 3 SPOT P Å R E D I G E R E T A F D O RT H E V I N C E N TZ E N UNIVERSELLE SANGE Foto: © Andreas Bergmann Steen Sidste år fejrede Lis Sørensen 30 års jubilæum som solist., bl.a. med udgivelsen På sådan en morgen med 20 udvalgte sange. Både på albummet og på de efterfølgende turneer har publikum kunne opleve mange af hendes stærke signatursange. »Til tider har jeg følt, det var et mirakel, at en sang frem fandt frem til lige præcis mig. Men når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det handler om, at jeg hele tiden har sørget for, at der var plads til den gode sang,« fortæller Lis Sørensen. Hun begyndte at synge og optræde med eget band allerede som folkeskoleelev, og siden gik vejen over bands som De fem, Shit & Chanel og Anne Linnet Band, inden hun mødte Sebastian, som gav hende sangen Stille før storm. Igennem årene har hun søgt samarbejdspartnere, der delte hendes lyst til at lave de store, universelle sange, og det har ført til projekter med producere som bl.a. Soulshock, Rugsted & Kreutzfeldt og Kasper Winding. »Jeg føler mig mere som en katalysator for nogle følelser end en iscenesat sangerinde, og derfor kan jeg blive ved 30 år mere. Jeg kan ikke undvære den søgen.« WORK IN PRO G RE S S Kan vi leve som individualister, eller er vi stadig dybt afhængige af hinanden og dybest set flokdyr? Det undersøger Teater Kimone, der er i fuld gang med at skabe forestillingen FLOK. De første resultater af kompagniets arbejde med værket, kan opleves på Subcase 2015. Her præsenteres nycirkus forestillinger og projekter fra Sverige, Finland, Norge og Danmark for købere og formidlere fra hele Europa. www.subcase.se Teater Kimone har rødder i nycirkus og producerer legende cirkusteater for børn og unge. Teatret blev stiftet i 2009 og består af Hannah Anbert, lys og teknik, Mikkel Nannberg, design og produktion og Henriette Aarup, artist og scenograf. Kompagniet samarbejder for tiden med Emilia Wibron Vesterlund, de tunesiske artister Yuoseef Ghaoui og Hichem Chebli. 4 ARTISTEN 2014 ROBOTDRENGE I INTERNATIONALT SELSKAB Det var Robotdrengens held, at den store dansepromotor, Julio Alvarez fra Monaco, klikkede på et link i en italiensk netavis og oplevede de to dansere på Youtube. Han kunne lide hvad han så, og inviterede de to artister til at medvirke i et stort danseshow i august måned i Verona. SPO T P Å Efter hjemkomsten er Robotdrengene i fuld gang med næste forestilling Det Sidste Show. Her står de selv for hele indholdet: manuskript, koreografi, musik, scenografi og kostumer. Kontakten til promoter Julio Alvarez giver de to artister forventninger om at komme endnu længere ud med den nye forestilling. »Turen til Italien og samarbejdet med Alvarez har givet os mulighed for at sende ’Det Sidste Show’ på turné i Italien og mange andre lande.« Robotdrengene alias Jeppe Thybo og Nick Johnsen startede karrieren allerede i 2008, da de overraskende løb med titlen som årets talent i tvprogrammet af samme navn. Siden har de optrådt for et stort publikum, både på internationale scener – og på videokanalen Youtube. FOR AT LYSE OP Sangskriver og komponist Lone Wernblad er aktuel med både koncerter for børn, musik til det voksne publikum og udstillinger med tegninger og malerier. Inspirationen til både musik og billeder kommer fra det samme legende flow, forklarer Lone på vej til nordisk musiktræf i Sverige. For hende er der ingen forskel på at optræde, lave musik eller billeder. »Der er indtryk der bliver til et udtryk og jeg kan altid mærke hvilken kanal, det skal være på. For mig skal musik være glæde, leg og impuls. Vi er her for at lege og lyse op,« fortæller hun. I december måned lyser hun både op for børn og voksne. Sammen med kollegaen Benjamin Aggerbæk spiller og leger de musikteori med børnene til multikoncerterne, der denne måned har fået navnet Takt og Juletone med Benjamin og Lone. Det er også i december at Lone Wernblad udgiver ep’en til det voksne publikum »Et glimt af vintereksil«. Med hendes musikalske afsæt i det nordiske folk/jazzmiljø, er musikken båret af den nordiske tone, jazz og svingende rytmer. »Jeg skriver tekster ud fra de ting jeg møder i mit liv og på min vej og cd’ens titelnummer Vintereksil er min protestsang imod vinteren. Jeg hader vinteren og vil væk og ned til varmen og lyset!« ARTISTEN 2014 5 foto: Annette Kjær »Mange snakker om, at man skal være målrettet og vide, hvad man vil. Det har bare aldrig fungeret for mig. Alting er kommet til mig ad bagvejen.« T I L FÆ L DE TS MUS IK T E KST: NA N NA B A L S L EV ANN FALDENS KARRIERE SOM MUSIKER HAR IKKE VÆRET EN LIGE VEJ MOD ET MÅL, MEN EN REJSE MED UDFLUGTER OG GENVEJE. HUN STARTEDE FOR 20 ÅR SIDEN SOM FORSANGER I ET DISCOBAND, MEN ARBEJDER I DAG SOM BÅDE SANGERINDE, FILMKOMPONIST OG PRODUCER FOR FANGEKORET FRA VRIDSLØSELILLE FÆNGSEL. OMDREJNINGSPUNKTET FOR HENDES KOMMENDE ALBUM ER DET SCHWEIZISKE INSTRUMENT HANG, DER HAR FØRT HENDES MUSIK AD NYE VEJE. Ann Falden husker første gang, hun hørte lyden af en hang – det instrument, som i dag udgør grundstenen i hendes musik. Det var i 2007, hvor hun indspillede for sangerinden Annette Bjergfeldt, der havde inviteret en hollandsk gademusikant med i studiet. Han spillede på det sjældne instrument, der lydmæssigt minder om en blanding af en xylofon og en olietønde. »Jeg blev så berørt af det. Det var en enorm stærk oplevelse at høre den klang. Jeg har aldrig oplevet at et instrument kunne ramme mig på den måde. Den fangede mig med det samme, og bagefter fik jeg lov til at spille på den,« husker Ann Falden om det instrument, der blev et vendepunkt i hendes liv. De følgende to uger kunne hun ikke tænke på andet, end lyden af hang'en. Hun havde det som om, hun var forelsket, og der var ingen tvivl i hendes hjerte – hun måtte købe en hang. Men det skulle vise sig at være en kompliceret proces. For at få lov til at købe instrumentet, skal man nemlig ansøge per post hos dets to schweiziske opfindere. Derefter stod Ann Falden på venteliste i halvandet år. Og i 2009 tog hun til Schweiz og hentede sin egen hang, som har været en vigtig del af hendes musikalske dna lige siden. »Den har været med til at trække min musik i en ny retning. Den har en slags urlyd, som selvfølgelig påvirker min musik. Og det har givet min musik, som ellers er elektronisk, en form for spiritualitet. Det er som om, den vækker folk, når man spiller på den,« siger Ann Falden, der har turneret en del med sin hang Det er ikke første gang, hun ændrer musikalsk kurs. I løbet af de sidste 20 år, har den 45-årige musiker både flirtet med funk og disco i Aarhus-coverbandet 'Shut Up And Dance', indspillet to singer/songwriteralbum sammen med makkeren Lisbeth Rysgaard og lavet musik til en lang række tv-programmer og kortfilm. De sidste tre år har hun været fast producer for Fangekoret fra Vridsløselille Fængsel. Ann Falden har været hele paletten rundt som musiker. Hun har ladet tilfældet og ikke mindst nye, spændende muligheder styre sin karriere frem for faste karrieremål og gennemtænkte femårsplaner. Hjemmebygget orgel Ann Falden har sin musikalske nysgerrighed med fra barndomshjemmet. Hun er vokset op i den lille nordjyske by Klarup. Faderen var en kreativ Ole Opfinder-type, som byggede Anns første instrument af en harmonika og en Nilfisk-støvsuger, da hun var syv år. Senere fik familien et elorgel, som hun spillede på. Orglet vakte hendes interesse for at producere, og hun brugte timer på at komponere numre på den. Familien tilhørte Mormonkirken i Aalborg. Og selv om Ann Falden i dag har brudt ud af sin religiøse baggrund, betød hendes opvækst i den kristne menighed, at hun fra barnsben lærte at optræde for et større publikum i kirken. »Der var meget musik både til gudstjenesterne og forskellige arrangementer, og jeg blev opfordret til at spille. Jeg fik meget selvtillid på den konto. Det gav mig en tiltro til, at det var den vej, jeg skulle. Musikken har altid haft mit hjerte, så allerede som barn kunne jeg ikke forestille mig at lave noget andet. Jeg vidste bare ikke, præcis hvad jeg skulle med det.« Som 15-årig blev Ann Falden draget af den klassiske musik. Hun gik hos en operalærer, og efter gymnasiet rejste hun til London for at forfølge drømmen om at blive operasangerinde. Hun øvede femseks timer om dagen og forestillede sig, hvordan det ville være at stå på scenen i verdens største operahuse. Og hun ville formentlig være blevet operasangerinde, ARTISTEN 2014 7 Foto Helle Chirholm hvis ikke hun var startet på højskole, da hun kom hjem til Danmark. Ann gik på den klassiske linje, men det var den rytmiske musik, der fængede hende mest. »Folk, der lavede rytmisk musik havde det sjovere. Og det gik op for mig, at jeg ikke havde lyst til at øve mig seks timer om dagen. Det var meget ensomt og alt for seriøst. Det var ligesom om, musikken blev for teknisk – der manglede noget improvisation.« Da hun kom hjem fra højskolen i starten af 90'erne, flyttede hun til Aarhus, hvor hun blev en del af musikmiljøet i byen og spillede i forskellige bands. Men det tog et par år for Ann Falden at ryste den klassiske klang af sig. Pludselig skulle hun synge coverversioner af gamle disconumre, hvor stemmen lå i et helt andet leje. »Hold nu kæft, hvor lød det dårligt i starten. Jeg synes egentlig, at det var helt vildt, at der overhovedet var nogen, der 8 ARTISTEN 2014 gad spille sammen med mig. Men det var virkelig en sjov tid. Vi var jo ude at spille hver weekend, så det gav mig også en masse liveerfaring.« Senere dannede hun en duo med Zindy Laursen. De to sang kor for kunstnere som Bamses Venner, Nice Device og Cut'n'Move. Sprang ud som producer I 1995 tog hendes musikalske karriere igen en uventet drejning. Hun fik tilbudt en lejlighed i København og blev nødt til at opløse sit discoband Shut Up And Dance, da hun flyttede til hovedstaden. »De fleste musikere ved, at det er som at gå fra en kæreste, fordi man jo nærmest har været sammen hver weekend i mange år. Så jeg tudede helt vildt over det. Men heldigvis dukkede der nogle nye muligheder op i København,« siger Ann Falden. Den første tid i København, var hun i tvivl om, hun skulle flytte tilbage til Aarhus. Men så mødte hun en person, der kom til at spille en stor rolle for hende – både musikalsk og på det personlige plan. Lisbeth Rysgaard blev ikke blot en musikalsk soulmate, men også hendes kæreste. I løbet af de næste otte år indspillede parret to albums sammen – det ene som et roadalbum indspillet i et mobilt studie under en rundrejse i New Zealand. Efterhånden trådte Falden i karakter som både co-writer og producer i samarbejdet med Lisbeth Ryesgaard. En rolle, der faldt hende naturligt, selv om hun aldrig havde produceret for andre før. Musikalsk var stilen mere afdæmpet og singer/ songwriter-inspireret, end noget af det, Ann tidligere havde været med til at lave. »Som producer skal man få kunstneren til at shine. Og forstærke det smukke i musikken i stedet for at prøve at tvinge det i alle mulige retninger. Det er ligesom at lægge makeup – man forstærker de smukke træk og skjuler svaghederne. Så det var mig, der rendyrkede sound'en i vores musik.« Falden/Rysgaard blev spillet i radioen og var på turné i hele landet, inden duoen gik i opløsning i 2006. Plads til musikken Ann Faldens hyggelige kolonihavehus på Nokken for enden af Islands Brygge fungerer også som et intermistisk hjemmestudie. En Mac-computer er centralt placeret og ved siden af står et sæt drum pads og andre instrumenter, som hun bruger, når hun indspiller. Her er flere af hendes egne sange blevet til, ligesom mange af de kompositioner, hun har lavet til tv-programmer, reklamer og dokumentarfilm siden slutningen af 90'erne. Ligesom meget andet i hendes karriere, kom hun i gang med at lave reklamemusik ved et tilfælde. Hun blev spurgt af en bekendt på et reklamebureau, om hun ikke ville sende sit bud på musik til en Ariel-reklame. Ann afleverede et Burt Bacharach-agtigt udkast, og reklamebureauet var vilde med resultatet. Derefter fulgte den ene opgave den næste. Ligesom så mange gange før i hendes liv som musiker. »Der er mange, der snakker om, at man skal være målrettet og vide, hvad man vil. Det har bare aldrig fungeret for mig. Alting er kommet til mig ad bagvejen. Bedst som jeg har været i gang med en ting, så kom der nogle og spurgte, om jeg ville lave reklamemusik. Jeg har været enormt heldig på den måde og fået tilbudt virkelig mange forskellige ting. Men det betyder, at jeg ikke er blevet ekspert på nogen områder, fordi jeg er kommet rundt i så mange hjørner.« Selv om hun ikke er ekspert i en bestemt genre, har Ann Falden levet af musikken de sidste 15 år. Hun bar blandt andet lavet jingler til programmer som 'Hokus Krokus' og 'Rabatten og musik til flere dokumentarfilm. Efter mange år som selvstændig har hun lært at stole på, at opgaverne nok skal komme. »Som musiker kan man godt blive grebet af angst og tænke: Ej, går det nu – jeg skal også finde et 'rigtigt' job. Men jeg tror, det er vigtigt, at man stoler på, at det nok skal gå. At man ikke behøver at have en forkromet karriereplan for de næste 10 år. Det har jeg i hvert fald aldrig haft,« siger Ann Falden, der også mener, at man skal give musikken rum, hvis den skal blomstre. »Hvis man har et 9-16-job, så er der jo ikke overskud til at være kreativ. Hvor skal inspirationen komme fra? Jeg har haft brug for, at der skulle være plads til musikken. Der kommer jo ikke noget, hvis du går og laver alt mulig andet. Der skal være plads til musikken.« Drengene fra Vridsløselille De sidste par år er der især et projekt, der har taget meget af Ann Faldens tid. Det er hendes arbejde som producer og sangskriver for Fangekoret fra Vridsløselille. Koret, der består af nuværende og tidligere indsatte, er ledet af Louise Adrian. Og de sidste tre år har Ann været producer for Fangekoret. En opgave, som har lært hende meget både som musiker og menneske. »Jeg ser de indsatte som de mennesker, de er. Jeg spørger aldrig, hvad de sidder inde for – jeg er der for at lave musik med dem. Men arbejdet i koret har virkelig vist mig, hvordan musik kan påvirke folks liv. De er ikke verdens bedste sangere, men der sker noget, når man hører de her unge mænd med store tatoveringer op af armene synge fra hjertet. Det er ret rørende at opleve deres udvikling i koret.« Selv om hun har brugt meget tid på fangekoret, laver Ann Falden stadig musik selv. I løbet af foråret udkommer hendes nye album – det første i hendes eget navn. I løbet af foråret tager hun på turné med cellisten Soma Allpass og svenske Caroline Leander på klaver og harmonika. Hun kan ikke lade være. »Det er i mødet med publikum, at man lever. Det er der, sangene får en krop. Det er nok derfor, jeg ikke kun er producer. Jeg har virkelig brug for, at få noget respons på det, jeg har siddet og arbejdet på så længe. Det skal ud og leve videre i mødet med publikum.« FANGEKORET Ann Falden har været producer for Fangekoret fra Vridsløselille siden 2011. Fangekoret har eksisteret i 15 år under ledelse af Louise Adrian. De har udgivet fem album siden 2004 og sunget hver eneste søndag i fængselskirken. Koret har optrådt i kirker landet over, og de indsatte har mulighed for at fortsætte i koret efter endt afsoning. Læs mere om korets koncerter her: www.fangekoret.dk HANG En hang er et ufo-formet instrument skabt af Felix Rohner og Sabina Schärer. Hang er i familie med en olietønde, men dens klang er markant anderledes. Man slår på den med hænderne, og lyden minder om en blanding af en olietønde og en xylofon. Læs mere på www.hangblog.org ARTISTEN 2014 9 FO L K H A R FU L D FA RT PÅ STOR AKTIVITET OG MUSIKALSK MANGFOLDIGHED PRÆGER DEN BLOMSTRENDE DANSKE FOLKSCENE, DER NU OGSÅ LEVERER NAVNE TIL HITLISTERNE OG MARKERER SIG STÆRKT I UDLANDET. MEN DER SKAL STADIG ARBEJDES HÅRDT, MENER EN AF GENRENS ETABLEREDE NAVNE. A F RO B E RTO Z AC H A R I AS Folk i Danmark har det godt i øjeblikket. Navne som Folkeklubben, Allan Olsen og The White Album ligger side om side med de store popnavne på hitlisterne, og der er også masser at klappe af på livefronten, hvor både hjemlige og udenlandske spillesteder og festivaler hellere end gerne sætter folkorkestre på plakaten. Samtidig er medierne igen begyndt at interessere sig for genren, og det er ikke længere udsædvanligt, at nye udgivelser får lige så meget spalteplads som mainstream musik. Ifølge folkemusikeren Henrik Jansberg, der sidste år stod i spidsen for awardudvalget ved DMA Folk og selv har vundet to DMA-priser, er en af forklaringerne på opblomstringen, at flere professionelle musikere vælger at gå folkvejen. »Genren er oppe i tiden, og årene med folkemusiklinjen på konservatoriet har hævet niveauet. Den traditionelle musik er stadig en forholdsvis lille niche, men man hører folkemusikken snige sig ind i de store hits, og mange af de toneangivende musikere vedkender sig at hente inspiration i folkemusiktraditioner, hvad enten de er danske eller udenlandske,« siger han. Stor aktivitet og mangfoldighed Henrik Jansberg er vokset op i en familie, hvor folkemusik og dans fyldte en hel del. Da han begyndte at spille violin som niårig, syntes flere af hans skolekammerater, at det var lidt underligt. Dengang var folkemusikken for mange synonym med ældre spillemænd i traditionelle klædedragter, der optrådte ved høst fester og i forsamlingshuse. Men sådan ser billedet langt fra ud i dag, hvor genren dyrkes flittigt af musikere i alle aldre og med forskellige baggrunde. Nogle mener ligefrem, at det er blevet hipt at spille folkemusik. 10 ARTISTEN 2014 »Den danske folkemusikscene er præget af mangfoldighed med mange orkestre og solister, stævner og festivaler. Man kan studere folkemusik på musikskolen, MGK og konservatoriet og gå den professionelle vej. Og der er aftenskoler og workshops med folkemusik over hele landet,« siger Henrik Jansberg, der også glæder sig over, at der er kommet flere spillejob – og ikke bare herhjemme. »Folkemusikkens orkestre turnerer meget, for et originalt dansk udtryk er efterspurgt på store festivaler i hele verden. I Danmark har vi ikke en national scene for folkemusik, men der er mange ildsjæle, der sørger for, at man alligevel kan opleve den rundt omkring på spillestederne. Og så har vi en international folkemusikfestival, Tønder Festival, som også afspejler den blomstrende danske folkemusikscene.« Udlandet er vigtigt I dag spiller udlandet en vigtig rolle for karrieren for mange professionelle udøvere, der selv er gode til at opsøge spillesteder og festivaler. Men der kommer også mange aftaler i hus ved ROSAarrangementer som Folk Spot Denmark i august, hvor danske folkbands kan møde udenlandske branchefolk. Sidst i oktober gjorde dansk folk igen god reklame for sig selv ved musikexpoen Womex i Santiago de Compostela i Spanien, hvor roots-, folk- og verdensmusikbands som Basco, Afenginn, Klezmofobia, Habadekuk, Himmerland og Dreamers’ Circus deltog. Womex blev i år besøgt af 2400 delegerede fra 90 lande. Heraf var der 950 koncert- og festival-bookere, 450 pladeselskaber, forlag og distributører, 500 bookingagenter, 400 managere og 200 Indiefolkbandet The White Album på Skuespilshusets Ofeliascene i juli måned. Fo to : Danie l B u chwald internationale musikjournalister, der har skrevet flere positive artikler om danske bands. Folk er også populært, når dansk kultur skal markedsføres i udlandet. Det danske folkband Phønix var således med til åbningen af The Danish Cultural Center i Beijing i oktober, hvor både den danske kulturminister Marianne Jelved og den kinesiske vicekulturminister Yang Zhijin var blandt publikum. På samme tur blev det også til en række skolekoncerter og familiekoncerter, både i hovedstaden og flere kinesiske storbyer, for Phønix, der også er nomineret til den fornemme internationale musikpris Young Audience Music Award 2014. Alsidig genre I dag dækker betegnelsen folk over mange ting, og der ekspe rimenteres på livet løs med at blande instrumenter og genrer. Mangler man bevis for mangfoldigheden er det bare at kigge på nomineringerne til årets DMA Folk, der bliver afholdt i Jazzhouse i København lørdag 29. november. Der er den traditionelle folkemusik med instrumentalmusik, sang og dans, som lever i bedste velgående trods sine mange hundrede år på bagen. Mange beskæftiger sig med svensk, irsk og amerikansk tradition, som stadig fyldet meget ved store arrangementer som Tønder Festival, men der er også flere, der har fået øjnene op for den danske tradition. Andre arbejder med den fusionerende musik, hvor elementer fra andre rytmiske og klassiske genrer bliver draget ind og blandet med folkemusikken. Og så er der ikke mindst den skabende del af genren med sangskrivere og komponister, som baserer deres musik på traditionen og på den måde udvikler og fornyer den. Brug for opbakning Og der skal fornyelse, udvikling og opbakning til, hvis genren skal fastholde momentum, mener Henrik Jansberg. »Vi har brug for et regionalt spillested udelukkende med fokus på genren og udvikling af dennes publikum. Det er også vigtigt, at musikken præsenteres landsdækkende i radioen på DR, så den brede befolkning støder på den uden at skulle opsøge musikken. Desuden er det meget vigtigt med en professionel genreorganisation, som kan være med til at skabe og vedligeholde kontakten til udlandet og være en solid platform for de kunstnere, som har brug for støtte til deres karriere. Og jeg kan heller ikke lade være med at nævne folkeskolen, hvor man let kunne implementere undervisning i folkemusik og dans og på den måde være med til at sikre kendskab og viden om dansk kulturarv.« Henrik Jansberg er violinist og uddannet folkemusiker fra Syddansk Musikkonservatorium og medlem af Kunstfondens projektstøtteudvalg for Musik. ARTISTEN 2014 11 VI GÅR EFTER ORIGINALITET, DYGTIGHED OG REALISME STØTTEMIDLERNE TIL DEN PROFESSIONELLE FOLKE -MUSIK BESTYRES I DISSE ÅR AF DANSK ROCK SAMRÅD, OG ANSØGNINGERNE HANDLER OM STØTTE TIL HELE SPEKTRET, LIGE FRA INTERNATIONALE TURNEER TIL WORKSHOPS OG BOGUDGIVELSER. ROSA – Dansk Rock Samråd – overtog på opfordring fra Kunstrådets Musikudvalg forvaltningen af folkemusikområdet fra 1. januar 2013 for en fireårig periode. Med det fulgte opgaven om at fordele en del af Musiklovens midler til den professionelle danske folkemusik fra 2013 til 2016. Her fortæller Gunnar Madsen, chef for ROSA, hvad organisationen kigger efter, når den skal dele støtte penge ud. Hvor mange ansøgninger får I typisk til folkemusikkens to puljer? Vi har i 2013 modtaget 97 ansøgninger til ROSAs folkemusikpuljer, som i første halvår af 2013 strukturelt var en videreførelse af puljestrukturen fra perioden, hvor folkemusikken blev håndteret af World Music Denmark. Fra og med andet halvår 2013 har vi simplificeret strukturen, så der nu kun er to bredere puljer at søge. I 2014 har vi indtil videre modtaget 87 ansøgninger på tværs af de to puljer. Hvad vægter I, når I ser på, hvem der skal have støtte? Originalitet, dygtighed, realisme, engagement og vilje til at følge op på sit potentiale – både kunstnerisk og »erhvervsmæssigt«. Men også udviklingsprojekter, der styrker den fælles læring, kunnen og viden på folkemusikkens område har prioritet. Gunnar Madsen, leder af ROSA Hvad søger folk penge til? I Den Internationale Live-pulje søges der primært om tilskud til egentlig liveaktivitet, altså turnévirksomhed i udlandet. Tilskud dækker typisk transport- og opholdsudgifter, ligesom vi ofte også søges om tilskud til markedsføring af turnévirksomheden. Projektpuljen er jo en meget bred pulje, så vi får ansøgninger om alt fra tilskud til workshops, seminarer, over bogudgivelser og node-materialeindsamling til festivalog koncertprojekter. Kan du nævne et par eksempler på bands/solister, der har fået hul igennem til nye markeder på grund af støtten? Vi har som eksempel for få dage siden støttet Dreamers’ Circus med deres showcasekoncert i forbindelse med WOMEX i Santiago de Compostela i Galicien, Spanien. Tilbagemeldingerne fra bandet viser, at de allerede her få dage efter deres showcase har fået en lang række nye kontakter og netværk i udlandet, som de nu henover de næste måneder skal følge op på, og få nye koncert- og turnémuligheder skabt ud fra. Hvor går det godt for dansk folkemusik i udlandet – og hvor ligger fremtiden, som det ser ud nu? Der er en stigende interesse for dansk folkemusik i flere lande/områder. Men USA, Tyskland og i nogen grad UK er vigtigt potentiale med plads til flere varianter indenfor folkemusikken. Vi taler ikke om store mainstreammarkeder eller for så vidt bare markeder, som vi kender dem fra rock-og popområdet, men ikke desto mindre realistiske udviklingsmuligheder. Det handler derfor om at stimulere kendskabet til dansk folkemusik. ROSA fik opgaven med at dele penge ud til dansk folk fra 2013. Hvorfor er det en god ide, at det er jer, der står for det? Vi blev første gang forespurgt i 2010. I 2012 blev vi af Musikudvalget/Kulturstyrelsen bedt om at varetage området og mente – og mener – at vi har de nødvendige erfaringer, internationale kontakter og generelle formidlingskompetencer. ROSA er vant til at arbejde med innovation ud fra en grundlæggende respekt for de enkelte ansøgeres potentialer og behov. Vores område dækker i forvejen mange stilarter og udtryk mange af disse er lige så store eller specielle som folkemusikken. Det kræver - efter min opfattelse – i dag en vis styrke i markedet, hvis man som formidler skal trænge igennem og udvikle mulighederne for musikken – uanset stilart. FOLK DANMARK VIL SATSE PÅ UDLANDET LANDETS BEDSTE FOLKBANDS SKAL HAVE MERE HJÆLP TIL TURNEVIRKSOMHED UDEN FOR LANDETS GRÆNSER, MENER FORMANDEN FOR FOLKEMUSIKERNES INTERESSEORGANISATION. Hos interesseorganisationen Folk Danmark er man glade for den store aktivitet og mangfoldighed, som præger genren lige nu. Men ifølge formand Eskil Romme er der kommet et markant overudbud af spilleklare bands i forhold til, hvad der er af job herhjemme, og den stigende konkurrence har fået mange professionelle folkemusikere til at kigge mod udlandet. Derfor er turnevirksomhed uden for landets grænser et meget vigtigt fokusområde for Folk Danmark. »Det er ikke fordi, at vi ikke er interesseret i vækstlagene, men som det ser ud nu, skal slaget slås for de professionelle, der er ude på markedet. Vi vil altså tage udgangspunkt i det, der er skabt, og hjælpe orkestrene med at videreudvikle derfra. Jobbene i Danmark er rigtigt godt organiserede, og alle spillesteder, der får offentlig støtte, skal betale tariffen. Men i udlandet er det herrens mark, og derfor er det afgørende, at udøverne ikke bare får en underskudsgaranti fra ROSA, men udgiftsdækning, som når de turnerer i Danmark,« lyder det fra Eskil Romme. Stort behov for info Eskil Romme, musiker og formand for Folk Danmark Ifølge ham er der lige nu 2025 orkestre, der har en realistisk chance for at få hul igennem til udlandet og gøre musikken til en ordentlig levevej. Og de har brug for at blive opdateret om, hvordan hele appara- tet i forhold til udlandsturneer er skruet sammen, mener formanden for Folk Danmark. »Da folkemusikkens eget sekretariat, FFS, blev lukket af Statens Kunstråd i 2010/2011, og World Music Denmark overtog opgaven, herskede der det første halve år stor usikkerhed blandt udøverne, og den helt nødvendige langtidsplanlægning i forhold til udlandsturneerne blev sat i stå. Belært heraf har Folk Danmark set det som en væsentlig opgave at holde en dialog i gang med ROSA og samtidig informere området om, hvad der sker og kan forventes,« siger Eskil Romme med henvisning til, at ROSA – Dansk Rock Samråd – fra 1. januar 2013 fik ansvaret for at uddele støttemidler til den professionelle danske folkemusik for en fireårig periode via to puljer, som skal stimulere nytænkende projekter og international liveaktivitet. Står det til Eskil Romme, er det fremover Folk Danmark, der skal vurdere, hvem der skal have penge fra staten. »Vores overordnede mål er at blive klar til fra 2017 at få ansvaret for Statens Kunstfonds midler til området. Det er fint, at administrationsdelen varetages af andre, men vi vil gerne have, at det er folk med kendskab til området, der afgør, hvad der er vigtigt at støtte.« Siden stiftelsen i efteråret 2012 har interesseorganisationen arbejdet på at sikre sig en bred repræsentation i folkog rootsmiljøet, og Folk Danmark står blandt andet i spidsen for DMA Folk i Jazzhouse 29. november, der udføres i samarbejde med DAF, DMF, DJBFA og ROSA. ARTISTEN 2014 13 VISETRIO MED FYLDT KALENDER DER ER BUD EFTER ZENOBIAS MUSIK, FORTÆLLER SANGER OG GUITARIST LOUISE STØJBERG, DER FØLER SIG RIGTIG GODT HJEMME I FOLKEMUSIKMILJØET Zenobia spiller stemningsfyldte fortolkninger af gamle danske viser og salmer og har fået travlt de senere år. Det bliver til omkring 80 koncerter årligt, og ifølge sanger og guitarist Louise Støjberg nyder trioen godt af, at publikum har fået en stadig større appetit på musik, der blander tradition og fornyelse. »Der er efterspørgsel efter det, vi laver, og det er eskaleret over de sidste fem år med rigtig mange koncerter i kirker, kulturhuse, på højskoler og ved forskellige folkemusikfestivaler,« siger hun. Siden 2007 har Zenobia turneret i Danmark, på Færøerne, Grønland og i Tyskland, og Louise Støjberg kan tydeligt mærke, at folkemusikken er blevet in og får meget mere omtale end tidligere. »Jeg synes, det er fantastisk, at der er kommet så meget mediefokus på genren, fordi det er med til at få den til at blomstre. Men det er også en form for anerkendelse af det arbejde, der bliver gjort, og er samtidig med til at vise, at den her genre i den grad er relevant.« Folk forener Louise Støjberg er sammen med søsteren Charlotte – der spiller klaver i Zenobia – vokset op med den danske visetradition. Mens Louise er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i København og blandt andet har dyrket rockmusikken, har Charlotte studeret argentinsk tango hos nogle af Argentinas førende tango musikere. Trioens tredje medlem, harmonikaspiller Mette Kathrine Jensen, er opvokset i folkemusikmiljøet og uddannet på folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium. Dermed ligner Zenobia mange andre folkorkestre, der er sammensat af musikere med vidt forskellige baggrunde med en fælles passion for folkemusikken. Og dem bliver der flere og flere af, mener Louise Støjberg, der ved siden af engagementet i Zenobia er hovedfagslærer i sang på MGK i Kolding og på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Her rykkede folkemusiklinjen til i år efter at 14 ARTISTEN 2014 have haft base i Odense siden 1998. De studerende undervises både i traditionel og ny folkemusik med udgangspunkt i de danske og nordiske rødder. »Der komme hele tiden nye generationer til, og det er sådan, det skal være. Men jeg tror ikke, at markedet er mættet«; siger Louise Støjberg, der dog ikke underviser på folkemusiklinjen. Imødekommende miljø Hun har bevæget sig i mange forskellige musikalske cirkler, men føler sig i dag mest hjemme i folkemusikken, hvor der er højt til loftet. »Noget af det fantastiske ved at komme ind i folkemusikken er, at det er et meget inkluderende miljø, der bygger på fællesskab. Folk er utrolig imødekommende, og man snakker og deler meget med hinanden. Der er også en tradition for at danse sammen, og det er en rigtig fed måde at møde og være sammen med sine kolleger på.« Zenobias debutalbum Midnat fra 2008 blev nomineret til en Danish Music Award, og to år efter kom opfølgeren I vintermørkets hal. Det tredje album Fra Fynske Kyster – Zenobia spiller Carl Nielsen blev udgivet sidste år, og i øjeblikket arbejder trioen på deres næste CD, med Zenobias egne melodier til både velkendte og nye tekster. »Som visetrio skal vi blive ved med at gentænke os selv og lave nye projekter, der udfordrer den danske sangskat, så folk kan blive ved med at se på den med nye øjne. Personligt oplever jeg et kæmpe fællesskab med publikum gennem de her sange, fordi det er sange, som folk har en relation til og bruger gennem forskellige tidspunkter i livet”, siger Louise Støjberg. Louise Støjbjerg, sanger og underviser BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT SPAR PENGE PÅ DIN LEJEBIL! 9% RABAT Skal du på tur med familien eller vennerne? Lej en personbil hos Europcar og spar yderligere 100 kr. oven i din faste rabat på 9 %. SPAR 5 % PÅ ALLE REJSER Priser fra 3.499 med All Inklusive. Nyd varmen og de fantastiske strande i Sharm el Sheikh og Hurghada. Læs mere på europcar.dk/loplus HOLD KROPPEN VARM OG TØR 5% RABAT Læs mere på loplus.dk/atlantisrejser 15 % RABAT KOM I JULESTEMNING HOS KOPK! 9% RABAT Skiundertøj fra Helly Hansen er perfekt til familiens vintertur. Varm og tør krop sikres af en kombination af Lifa®stay dry, Lifa®Flow og marino uld. Vær med i vores store julekalender og få dagens juletilbud. Gode tilbud på Royal Copenhagen, Kähler, Rosendahl m.fl. Læs mere på loplus.dk/hhnetsale VIND GAVER I DECEMBER Hovedpræmien er 25.000 kr. på et LO Plus Guldkort TILMELD DIG NU PÅ LOPLUS.DK/VIND Læs mere på loplus.dk/kopk Vind gaver til en samlet værdi af mere end 200.000 kr. TEMA:KUNST OG FORRETNING Der har historisk været interesse for de muligheder, der kan opstå mellem det private erhvervsliv og aktive kunstnere. Det sidste årti har kunstbranchen, politikere og aktører i det private erhvervsliv forsøgt at formalisere samarbejder gennem netværk og uddannelser, som for eksempel Kunstgreb, Musikzonen, Artlab eller Tuborg Musikhjælp. Om det er tilfældigheder, filantropi eller sund forretningssans, der driver det, så findes berøringsfladerne allerede, og tendenserne peger på, at kunstnere og erhvervsliv vil få endnu flere i fremtiden. Der er både mulighed for stor vinding og behov for sund skepsis i samarbejdet, lyder det fra kunstnere, der allerede har afprøvet konstellationen. AF SARA INDRIO JENSEN TI G ER EN GAV P OT E FOR CHANNE NUSSBAUM OG KLEZMOFOBIA BLEV SAMARBEJDET MED TIGER TIL 50.000 SOLGTE AF DEBUTALBUMMET OG ET UDSTILLINGSVINDUE I HELE VERDEN. DET LIGNER EN HISTORIE, HVOR DER FOR EN GANGS SKYLD IKKE RIGTIG ER NOGET ’MEN’. Tigereventyret begyndte for Klezmofobia dengang Lennart Lajboschitz, Tigerkædens grundlægger, besluttede sig for at udvide Tigerbutikkernes sortiment fra blyantspidsere og penalhuse til også at omfatte kunstneriske produktioner. Klezmofobia faldt i Tigerfolkenes smag, og for et band med en ellers relativt ’smal’ genre, har det betydet et koncertpublikum, som kender sangene på forhånd, eksponering i udlandet og et løft på Gramex og NCB indtjeningen. »Jeg har udgivet ti plader, og det er kun de tre, der er udkommet på Tiger, som jeg har tjent penge på,« fortæller Channe Nussbaum. og Hansen og Petersen kunne hoppe lidt rundt til vores musik, fordi de havde købt den hos Tiger, var vi jo glade! Derfor tøvede vi ikke med at lave aftalen dengang, og jeg ville heller ikke tøve i dag,« siger Channe. For hverken Lennart Lajboschitz eller nogen anden fra Tiger, havde interesse i at anfægte bandets kunstneriske integritet. Så den fik de lov at beholde, så længe den ikke blev en sovepude, fortæller Channe: »Lennart vil helst ikke have, at vi lyder som en reproduktion af os selv hver gang.« Billig pris for cd en fordel Med friheden i behold Der hvor eventyret for alvor starter for Klezmofobia, er der, hvor der sker en synergieffekt mellem en DMA-award, en tæt tilknytning for bandet til Ungdomshuset i tiden lige før det lukkede, og at Tigerkædens musikglade grundlægger beslutter sig for at udgive musik gennem sin butikskæde, som er vokset eksplosivt til nu at findes i det meste af verden. »Vores slogan var Klezmer til folket, og hvis både de autonome 16 ARTISTEN 2014 Den lave pris for CD’en har ikke været med til at underbyde bandets musikalske produkt, snarere tværtimod, og det gode cdsalg har betydet, at det alt i alt for bandet har været en god forretning, selvom de selv skulle finansiere indspilningerne. Tiger betaler for cover, tryk og distribution. »Vi havde aldrig kunnet få alle dem i ungdomshuset eller de fattige studerende i det publikum, vi henvender os til, til at købe vores plade. De havde ikke haft råd,« siger Channe og tilføjer, at HOFNA RENS FORN EMME ROL L E KENNETH THORDAL ER EX-PUNKER OG PROVOKATØR - DE RETTE INGREDIENSER FOR AT KOMME PÅ MONTANAS LØNNINGSLISTE SOM DEN, DER IND I MELLEM SKUBBER TIL FORESTILLINGERNE OG VENDER KONCEPTERNE PÅ HOVEDET. DERUDOVER ER HAN DEN SERIØSE LEVERANDØR AF REKLAMETEKSTER, MUSIK OG ET GODT FJÆS TIL REKLAMERNE. ALT SAMMEN HELT UDEN AT GIVE KØB PÅ DEN KUNSTNERISKE INTEGRITET. Tigerbutikkerne til gengæld fik en helt ny type kunder, som jo også lige tog en pose slik eller noget andet med ud af døren. Det handler om at klare sig gennem skærene Ifølge Channe Nussbaum, er kunstnernes samarbejde med det private erhvervsliv kommet for at blive: »Det var noget andet, hvis pladebranchen favnede os alle, og folk købte plader, men sådan er det jo ikke. Musik er op ad bakke, og der er ikke nogen mirakelkur. Heller ikke hos Tiger. Det handler om at finde måder at klare sig gennem skærene, og denne her viste sig at være god.« Så god, at det er svært at sige noget dårligt om den. Faktisk vil Channe meget gerne udgive sit næste projekt med Laura Illeborg på Tiger, og håber, der er samme indstilling i den anden ende. Men er der da slet ikke nogen hage ved at lægge sig i med storkapitalen? »Vi syntes bare, det var fedt, og var høje på, at vi havde taget den udenom. Med en small genre og uden at gå på kompromis, med æren i behold og kunstnerisk integritet. Nej, der er ikke nogen hager ved det i min optik,« siger Channe Nussbaum. Kenneth Thordal er ophavsmand til fem studieplader i eget navn, et hav af kompositioner og tekster til teaterforestillinger og musik til adskillige reklamefilm herunder 20 af slagsen til Montana. Fordelen, forklarer Kenneth, er, at når man alligevel skal tjene penge og ikke bryder sig om være på A-kasse, så er det rart at gøre det på en måde, hvor der ikke er nogen indblanding i det kunstneriske arbejde, og hvor lønnen er høj. »I den ideelle verden er man fri til at lave kunst på kunstens præmisser, men for mange af os, er processen på et eller andet plan påvirket af markedstænkning: Hvad vil P3 playlisteudvalget have, hvad vil pladeselskabet have, hvad vil kunstfonden have? Ved at lave kommercielle samarbejder, får jeg, omvendt af hvad man skulle tro, mere frihed til at lave, hvad jeg har lyst til,« siger Kenneth Thordal. Gammeldags at tage afstand fra det kommercielle Kenneth Thordal har lavet mange ting med og for Montana: musik og tekster til reklamefilm, kultursaloner med alt fra arkitekter til designere og som model for en serie reklamer for et hi-fi anlæg, der passer til reolerne. Noget som ellers ikke er comme il faut, i det miljø, han kommer ud af. ARTISTEN 2014 17 TEMA:KUNST OG FORRETNING Foto: Egon Gade »Jeg stammer fra en venstreorienteret tradition, hvor det blev problematiseret at samarbejde med erhvervslivet. Men man tilpasser sig altid i et eller andet omfang dem, der betaler. Det gælder også, når man søger penge fra Kunstfonden,« siger Kenneth Thordal. Ud over at levere sin kernefaglighed er Kenneth også, med egne ord, blevet en slags hofnar for Montana. Ham som kommer og siger tingene uden omsvøb. »Der er mange af dem i reklame branchen, som taler det samme floskelsprog og har læst de samme reklamebøger. Jeg kommer med friske briller og siger min mening lige ud.« Det kræver ydmyghed Selv om samarbejdet opstod, fordi Kenneth er venner med Montanas direktør Joakim Lassen, så er det ikke fortsat for hans blå øjnes skyld. »Montana omsætter for mange mil lioner om året, så jeg skriver deres reklamer fordi jeg kan, ikke fordi vi er venner. Får man indflydelse på et kerneprodukt, er det ikke fordi, de vil være flinke overfor mig,« siger han. Og derfor er det også vigtigt, at gå til den type samarbejder med en hvis ydmyghed, råder Kenneth: »Det kan godt være, man kan komme med konkrete forslag og bidrag som idémager, men det er nok ikke en god ide at komme og sige, man kan gøre det hele bedre.« 18 ARTISTEN 2014 F I L A N T RO P I O G F O R R E T N I N G S SA N S HOS MONTANA ER SAMARBEJDET MED KUNSTNERE MED TIL AT PÅVIRKE VIRKSOMHEDENS STRATEGI. BÅDE NÅR FIRMAET STØTTER PROJEKTER, SOM GIVER EKSPONERING, OG DER HVOR DER ER TALE OM ET DIREKTE SAMARBEJDE MED KUNSTNERNE OM AT UDVIKLE NYE PRODUKTER. Montana er et eksempel på en designvirksomhed, stiftet af ild sjæle, der har gjort samarbejde med andre ildsjæle til en del af firmaets brand, markedsføringsstrategi og produktudvikling. Flere gange er både Lassen senior og Lassen junior gået i clinch med kunst og kunstnere, og det er blevet til trommereolvægge, danseforestillinger i Operaen med reoler som scenografi, et reolmodul på den grønlandske indlandsis og meget, meget mere. Selvom det ofte er tilfældighederne, der råder i forhold til, hvem og hvordan samarbejder udspiller sig, er der ingen tvivl om for Joakim Lassen, Design & Communication direktør i Montana, at kunsten er medvirkende til firmaets succes. Filantropi eller sund fornuft? Montanas mangesidige samarbejde med kunsten er tydelig i adskillige interviewartikler, i Montanas produktreklamer og ved de mange gange deres navn står blandt sponsorerne for udstillinger og udgivelser. Men er det filantropi eller forretningssans, der får dem til at støtte og bruge kunst og kunstnere igen og igen? Begge dele, forklarer Joakim Lassen: »Vi skylder kunsten en masse, fordi vi får inspirationen der til vores designvirksomhed og udvikling af nye produkter, former, farver materialer og så videre. Derfor vil vi gerne være med til at støtte vækstlaget i tanker og udfoldelser, så det har det godt eller bedre.« Hvorvidt det private erhvervsliv som sådan kan lære noget af Montana på det område, vil Joakim Lassen helst ikke generalisere om, men han tør dog godt sige, hvad det kræver, at indgå i samarbejde med kunstnerne. »Det handler om mod. Det handler om at henvende sig nogen, hvor du ikke helt ved, hvad du får og turde se, hvor det leder hen.« Ingen grænser for mulighederne Selvom billedkunsten er den kunstart, Montana kan hente mest direkte inspiration og flest samarbejdspartnere fra, er der hverken grænser, krav eller systematik i forhold til at vælge kunstart eller format, forklarer Joakim Lassen. Eksempelvis blev et møde mellem Peter Lassen og Joakims gymnasiekammerat og saxofo- nist Christian Hougaard til en enorm trommevæg af Montana reoler, i alle størrelser, med skind spændt på. »Christian manglede vist penge og havde møde med min far. Så sad de der og vidste ikke rigtigt, hvordan de skulle få lavet noget sammen, indtil Asger (Stenholdt, red.) og Christian, begyndte at tromme på modulerne. Det endte i en stor trommevæg i forskellige størrelser, som dannede ramme om en række koncerter og en storstilet danseforestilling i Operahuset med Montana reolerne som det fælles referencepunkt,« fortæller Joakim. Kunstnerne inspirerer til produktudvikling Joakim Lassen er søn af Peter Lassen, som også er far til Monta nareolen. Siden den entreprenante unge Fynbo i 1982 fandt på det alsidige koncept har der været vind i sejlene i både ind- og udland. Peter Lassen har haft tæt tilknytning gennem årene til især billedkunsten, og det fører sønnen nu videre som direktør for design og marketing. »Billedkunstnere eller skulptører vælger de materialer, de har lyst til, og laver ofte det umulige, fordi de kun skal skabe ét stykke. Vi laver tusinde, som skal kunne repliceres. På materialer, former og funktioner, er de uden begrænsninger. Det er inspirerende at kigge på, hvad kunstnerne laver, fordi de kan flytte vores produkt i nye retninger,« fortæller Joakim Lassen. Derfor er det også vigtigt for Montana, at kunstneren får lov til at bevare sin integritet i samarbejdet uanset formen på det. »Det er vigtigt for os, at det foregår på kunstnerens præmisser. Vi ved godt, kunstneren er interesseret i os, fordi vi er med til at finansiere dem. Men det er vigtigt, vi ikke ’køber’ kunstnerne, men at de i stedet får lov til at bevare den kunstneriske integritet. Ellers skulle vi ringe til et reklamebureau – hvilket vi selvfølgelig også gør, når det er det, der skal til – men vi vil gerne chokeres og rykkes, og skal vi det, må vi give frie hænder til kunstnerne,« fortæller Joakim Lassen. Blandt de mange kunstnere, som gennem tiden har samarbejdet med Montana gennem årene er udover de nævnte: Steven Scott, Marco Evaristti, Niels Erik Gjerdevik, Bjørn Nørgaard, Malene Landgren, Martin Bigum, Ian McKeever, Robert Kushner, Kathrine Ærtebjerg og Kenneth Thordal. ARTISTEN 2014 19 TEMA:KUNST OG FORRETNING SUND SKEPSIS AUGUST ROSENBAUM VAR I 2013 UDVALGT TIL AT DELTAGE I RED BULL MUSIC ACADEMY. EN PLATFORM SOM HAR GIVET ET UVURDERLIGT NETVÆRK OG MEGET OMTALE. SELVOM DER KUN ER UDVEKSLET ’ABSTRAKT VALUTA’ MELLEM HAM OG RED BULL, HAR HAN BEVARET DEN SUNDE SKEPSIS, DER VÆRNER OM HANS KUNSTNERISKE BRAND Siden 1998, hvor Red Bull Music Academy startede i en garage i Berlin, er det fjorten dages ophold på akademiet i New York blevet til en årlig event med stor bevågenhed i og udenfor musikmiljøet. Med indspilningstudier i hele verden og udsigt til tete a tete med navne som Brian Eno, Phillip Glass og Erikah Badu, er det attraktivt for mange at søge, hvorfor cirka 4.000 om året gør det. August Rosenbaum blev en af de halvtreds, der i 2012 blev udvalgt fra hele verden. Opholdet gav ham en enestående musikalsk oplevelse, pressebevågenhed og et internationalt netværk. Red Bull Music Academy og det referencepunkt, det stadig udgør, er ikke ensbetydende med at, August er ukritisk overfor at samarbejde med hvem som helst om hvad som helst. »Musikbranchen er hård, og det er blevet mere almindeligt at samarbejde med erhvervslivet. Man skal ikke slippe sund skepsis over for det af den grund, for kunstarterne skal sørge for at værne om deres autonomi.« Abstrakt valuta For August var der var ikke noget ’farligt’ over opholdet på Red Bull Music Academy, for Red Bull koncernen har aldrig bedt om noget til gengæld for at stille den ’kunstneriske legeplads’ til rådighed udover at støtte op om platformen og netværket. »Det er abstrakt valuta, de får tilbage på, fordi vi er en del up and coming kunstnere, som er med til at styrke deres kulturelle berettigelse ved at deltage. Der efter er det mund til mund effekten, der skaber positive fortællinger omkring brandet,« siger August, som ikke har noget problem med at blive associeret med Red Bull. 20 ARTISTEN 2014 »Red Bull Music Academy laver nogle af de fedeste arrangementer, jeg har været til her i New York. Jo flere af dem, jo mere tænker jeg, at de er dygtige kuratorer af det, jeg vil se. Hvis jeg havde lavet den sodavand, ville jeg være glad for, at mit brand havde den signalværdi,« siger August. Man skal værne om sit kunstneriske brand Men selvom August siden har skullet reflektere og forholde sig til hans tilknytning til Red Bull, ligesom han nu gør det her overfor Artisten, undrer det ham i hvor høj grad, han efter følgende er blevet gjort til talsmand for noget, der har foregået i årevis, som om det var en nyhed. »Det er som om, det er nyt i Danmark at internationale virksomheder sponsorerer kultur, selvom det jo slet ikke er det. Det klassiske eksempel er Grøn Koncert, hvor ingen tænker over, at det er dét, det er, mens de står med en Tuborgøl i hånden,« siger August. Omtalen gavner Red Bull og i nogen omfang et kunstnerisk stjernefrø som August. Men så heldig er man måske ikke hver gang: »Jeg synes, kunstneren skal være påpasselig med at indgå i samarbejder, hvor man ikke har overblik over, om det går ud over ens kunst. Man skal passe på sit brand, for det er det eneste man har.« August Rosenbaum udgiver sit næste album Rhizome i starten af det nye år. Foto: Bobby Anwar 21 2014 ARTISTEN UDGIVELSER FRA MEDLEMMERNE Lars H.U.G. 10 Sekunders Stilhed Michael Falch Hånden På Hjertet Télé Rouge Transformation Jan Rørdam Stardust In Your Hands Kasper Bjørke After Forever Genlyd/Sony Universal Sleeping Androids Bonfire Music hfn Music/A:larm Lone Wernblad Takt Og Tone Med Benjamin Og Lone Troels Skovgaard Turn Back the Time Mike Tramp Museum Bosco Prod. Target Group 2 x Tove Helsingør Majbritte Ulrikkeholm Almanak AKT Music Gateway Music Eget selskab Eggs Laid By Tigers This Red-Eyed Earth Thomas Meilstrup My Sound of Christmas Where Did Nora Go Shimmer Maggie Bjorklund Shaken Greenhouse The Long Way Home ILK Sony Music G-Records/Rough Trade Bloodshot Records Gateway Music 22 ARTISTEN 2014 M AR I E F RA N K KON T I N UA Trentemøller Lost Reworks Kaka Eftervirkning Jokeren Dansker Marie Frank Kontinua In My Room Donkey Recs Warner Music Gateway Music Stine og Martin Bajere, bodega og big band Digidi Jacob Haugaard Venner Suspekt V Worn Out Sun Worn Out Sun Ohland Earthsick Tøsedrengene Sig du ka' li mig ArtPeople Universal Sound by Struck A:larm Music Universal Klökkeblömst Romantiker Dario Campeotto Mit Skønne Italien Simon Toldam Trio Kig op 14 Marie Carmen Koppel Heal My Wounded Heart Sanne Salomonsen Hjem ILK Sony Music ILK Nordic Music Society Mermaid Records ARTISTEN 2014 23 Foto: © Kat Sekjær GRAMMYPRODUCER OPTAGER ANALOGT HAN HAR INDSPILLET OG PRODUCERET NOGLE AF SIN TIDS STØRSTE MUSIKALSKE NAVNE; D’ANGELO, ALICIA KEYS, THE ROOTS, AL GREEN, ERYKAH BADU, ANGELIQUE KIDJO FOR AT NÆVNE ET PAR STYKKER. RUSSELL ELEVADO ER ET GENI BAG EN MIXERPULT; EN SEISMOGRAF, DER OPFANGER DE MAGISKE ELEMENTER I MUSIKKEN OG FREMHÆVER DEM ELLER SOM EN DANSK MUSIKER UDTRYKTE DET; HAN KAN JO IKKE RØRE VED EN PRODUKTION UDEN AT BLIVE NOMINERET TIL EN GRAMMY. OG DET ER IKKE HELT FORKERT. A F K A T. S E K J Æ R Du har garanteret lyttet til en af hans produktioner. New Yorkproduceren, Russell Elevados liste over Grammy Awards og No #1 hits i USA er længere end mange almindelige menneskers indkøbslister. Almindelige mennesker kender ham måske ikke af navn, men de kender hans lyd, for Mr. Elevado, med tilnavnet ’the Dragon’ – er kunstneren bag de indspilninger, de synger med på, når de tænder for radioen. For nylig gæstede han København, hvor han gav en masterclass i netop indspilning og musikproduktion. Hovedbudskabet? Digitalt er godt. Analogt er bedre. Så meget bedre. Russell Elevado ser cool ud. Den slidte t-shirt, sølvsmykkerne og det lange hår understreger de filippinske træk. Tatoveringerne på armene har han selv tegnet. Han ligner en, der kan et par ninja-tricks eller to. Hvis musikproduktion var en kampsport, ville han såmænd også have det sorte multi-platin-bælte. Stemmen er blød, nærmest dæmpet – som om han har afstemt, hvordan den skal lyde – spørger han venligt, om det er okay han ryger? Vi sidder udenfor en solbeskinnet efterårsdag. Han finder en pakke tobak og cigaretpapir frem. Rutineret samler fingrene en smøg. Også dét foretrækker han at mikse selv. Det præfabrikerede er ikke hans stil. Elevado inhalerer, nikker: »So, what do you want to know?« Analog i en digital tidsalder Tja. Eftersom Elevado har arbejdet med nogle af sin tids mest indflydelsesrige kunstnere og producenter, herunder Alicia Keys, The Roots, Al Green og Erykah Badu, Roberta Flack, Roy Hargrove, D’Angelo, Blackalicious, Rick Rubin, Tony Visconti, kan han jo starte dér: Hvad er det præcis han kan, som gør ham til en af de mest efterspurgte pladeproducere og sound engineers? Og hvorfor foretrækker han at optage på bånd og arbejde analogt i en digital tidsalder? »Hvorfor? Det korte svar er: Fordi det lyder bedre,« Russell Elevado holder en pause. Det er et statement. ’Analog Warrior’ og ’Sonic Manipulator’ er hans undertitler på Twitter. Så tilføjer han: »Det lange svar kunne være, at det skaber et vist workflow; det er langt mere permanent, end når du har en computer og bare kan trykke på undo-knappen. Så det, at lave en indspilning på bånd, tvinger musikerne til virkelig at have styr på deres lort. Når det er gjort, så er det sådan, det bliver. Alene dét element tvinger alle – både assistenten, musikerne og den producerende tekniker – til virkelig at være på pletten. Du bliver nødt til at have erfaring både i dig selv og med dit instrument for at kunne gøre det på en effektiv måde.« At optage analogt er en dyr affære. Jo flere optagelser, jo mere ARTISTEN 2014 25 GEARLISTE compressors: Gates SA-39B Gates Sta-level LA2A Altec 438c (2) Altec 436c (2) Fairman TSC (opto stereo tube compressor) Civil aeronautics limiter-1529 Urei 1178 Telefunken U373a (2) Collins 26W Helios F760 (2) CBS Audimax lll CBS ll UA 175b Dynax (Olivier Bolling design) mic pre’s and eq’s: Telefunken V676a (10) Focusrite (2) Helios type 69 »Strawberry« (2) Helios type 79 (green) (8) Neve 33115 (4) Telefunken W395a (2) Filtek MK5b (4) Siemens W295b (2) Neumann OEV (2) Neumann V476 (2) Altec 9470A (10) RCA- BA31 (2) WSW tube mic pre (2) Urei 565t effects: Flanger (lovetone) Ring Stinger (lovetone) Big cheese (lovetone) Doppelganger (lovetone) Mutron Flanger Mutron lll Mutron Bi-phase Mooger Fooger Maestro USS-1 Maestro Rhythm & Sound Micro Synthesizer Bass Drive (fulltone) Choralflange (fulltone) Tube tape echo (fulltone) maestro echoplex (tube) Motion Sound AR-112 Vermona retroverb MXR Phaser (2) MXR Omni 2014 26 PCMARTISTEN 41 KILDE: GEARSLUTZ bånd og desto dyrere produktion. Bånd forpligter. Når alle har arbejdet virkelig hårdt på at få ’det perfekte take’, tager man det ikke bare om: Det fungerer som på gammeldags kassettebånd; hvis man optager ovenpå sletter man første indspilning. Altså kan nogle af musikerne blive nødt til gå på kompromis med en lille fejl, de har lavet her eller der. Men det er netop de små ting, der gør det til en menneskelig præstation. Det gør det interessant: »Du kan ikke lave det perfekt hver gang. Og udfra et lydmæssigt synspunkt, så har det så meget mere dybde og bredde, end hvis det gøres digitalt,« forklarer Elevado og tilføjer: »Det er meget, meget større. Det tåler ingen sammenligning.« Vintage og Vinyl Russell Elevado er kendt for at have en særlig vintage-lyd, og han er old school, når det kommer til gear og præferencer. Hans musikalske rødder er plantet i motown, i gamle indspilninger af soul, funk og rock fra 60´erne, 70´erne og en del af 80´ernes musik – for eksempel de gamle Prince-numre. The classics, siger han: »Jeg voksede op med vinyl. Jeg tror, det er derfor, jeg laver alting analogt – fordi det er den lyd, jeg har lyttet til fra en tidlig alder. Og jeg har altid villet genskabe det,« Elevado zoomer tilbage i tiden: »Allerede da jeg var ung tænkte jeg; ’yeah, når jeg bliver lydtekniker, så vil jeg sørge for, at der er en ordentlig bund, ordentlig trommelyd du ved, alle de ting, jeg savnede på mine yndlingsalbum; ’arh, de skulle have lavet lilletrommen højere’ ...« Han fortsætter opremsningen, og i et glimt bliver den prominente plademester pludselig en begejstret teenager igen: »Jeg har faktisk overført en del af mine gamle vinylplader gennem high-quality convertere og pre-amps og lavet mine egne versioner af dem. Og de lyder, jeg vil sige, 30 procent bedre end hvilken som helst remastered cd, du kan finde.« Lyden af en Grammy Russell Elevado er kendt som en kunstnerisk producer, der har stor indflydelse på, hvordan et nummer kommer til at lyde. Derfor er det nærliggende at spørge ham, om han har en bestemt kunstnerisk vision? »Jeg er ikke sikker på, jeg kun har én bestemt vision i tankerne, men jeg bestræber mig helt sikkert på at give hver artist en helt særlig sound. Men jeg tror nok, jeg har en særlig lyd i forhold til at lave meget lydmættede mix. Bassen er er som regel ret fyldig, og trommerne lyder rigtig godt,« han griner, som om det sidste er en selvfølgelighed: »Men bortset fra det, så rent kunstnerisk, ja, så prøver jeg at få det bedste ud af hver sang. Jeg forsøger at finde de magiske elementer og fremhæve dem – finde ud af, hvad jeg kan gøre for at løfte det op på et andet niveau. Altså i stedet for at sidde med sangen og tænke: ’Okay. Jeg vil bare gerne have det til at lyde godt.’ Jeg forsøger at finde noget, jeg kan gøre, som kan gøre nummeret endnu mere specielt.« Han er altid nervøs, når han skal møde en stjerne for første gang. Men det går som regel fint. Divaproblemer har produceren sjældent. Når det en ind imellem sker, er det aldrig rettet mod ham personligt. Tit handler det om frustrationer, nervøsitet eller sårbarhed: »Måske tager jeg dem og musikken til steder, de ikke havde regnet med. Der kan opstå en frygt for, at jeg ændrer dem for meget. Så skal en del af dem åbne sig for noget nyt. Jeg giver dem altid friheden til at foretage et valg. Du ved: ’Det er okay, hvis du ikke kan lide det. ’Det er jo deres beslutning.« Better get your shit together Russel Elvardo startede som musiker og vidste ret tidligt, at han ville beskæftige sig med lyd: »Jeg ville have noget at falde tilbage på i tilfælde, af at musiker-tingen ikke lykkedes,« siger Elevado. Et udsagn, der virker komisk, hans succes taget i betragtning. Han har arbejdet sig op fra bunden og begyndte i et studie som 18-årig med at tage imod gæster og lave kaffe. Det har betydning for, hvordan man betragter sit arbejde sidenhen – at det er noget, man har gjort sig fortjent til, forklarer Russell Elevado. Med et skævt smil indskyder han, at jo, det er da et særligt privilegium at skulle arbejde for klienter, som man i forvejen er fan af. Foto: © Lizette Mikkelsen Her, i dansk solskin, virker han som en beskeden fyr, der ved, hvad han er god til. Han går ind i en ny produktion med åbent sind og foretrækker at improvisere: »Jeg har faktisk ingen rutiner. Mine hovedassistenter ved, hvilket gear de skal sætte op; hvilke mikrofoner jeg foretrækker til en optagelses-session. Jeg træder ind med så godt som ingen plan fra begyndelsen – og prøver på at føle, hvor det bærer hen, mens jeg er i gang med det. Så begynder der at forme sig en plan.« På spørgsmålet om, hvorfor folk vælger ham; hvad hans trademark eller super power er, svarer han, at mange musikere fortæller, at han har fået en særlig følelse frem i sangen eller på det færdige album: »Jeg tror, det er min styrke. Det er godt at lære det tekniske så godt, du kan; hør efter hvad læreren siger og læg det så bag dig: Altså, så det bliver noget, du bare gør – uden at skulle tænke over det.« Med andre ord; ’better get your shit together’, når der står et helt band og en superstar og venter på, du trykker på record. Elevado kan improvisere, fordi han har erfaring nok. Og fingerspidsfornemmelse. Han ved helt bogstaveligt, hvilke knapper han skal trykke på. Mixerpulten er hans instrument. Uden tøven siger han, at han er endt det rigtige sted. Musiker-tingen blev en bibeskæftigelse. Det kan han jo så overveje at falde tilbage på. Russell Elevado har talt et godt stykke tid. Men nu kan Mesteren i lydhørhed, Ninjaen i rumklang og ’the Dragon’ i sonisk forståelse ikke holde sin betænkelighed tilbage længere. Skeptisk kigger han på diktafonen, der ligger på bordet og blinker ved siden af lighteren: »Is this picking me up okay, you think?« Højst sandsynligt ikke. Den er en digital tingest. Pen, papir og den menneskelige præstation, har han mere tillid til: Håndgribelige instrumenter og øjeblikke, der ikke kan undo'es. Russell Elevado forstår ikke dansk. Alligevel takker han som ’Analog Warrior’ ja til at få artiklen tilsendt. På print. Selvfølgelig. MUS IK MÅ IKK E ST RES S ES FREM ERANN DD DELTOG I DEN MASTERCLASS MED RUSSELL ELEVADO, DER FOREGIK I MEDLEY STUDIOS. ARTISTEN STILLEDE HAM TRE HURTIGE SPØRGSMÅL OM THE DRAGON: Hvad er det, Elevado kan, særligt? »Det, Russell Elevado kan, er at få en live session til at lyde som en studio recording – for eksempel D’Angelos Voodoo album. Altså få et super levende groove til at lyde så godt, at man næsten tror, det er løgn. At få det analoge instrument til at lyde som aldrig før. Jeg har aldrig hørt en stortromme eller bas lyde så svingende tight, som når han rykker på knapperne i sit true analog studio.« Hvilken betydning har det for dig, at optage analogt? »Jeg er gået helt tilbage to the roots. Har endelig fundet lokalerne til mit nye studio, der er spækket med analog vibe fra instrumenter, mixere og AMPEX-spolebåndoptagere og så videre. Det lever bare mere og lyder bedre og giver i øvrigt en dejlig stemning. Ja, det fylder meget, men jeg bliver kreativt sat på plads. Det tager længere tid og koster lidt mere, men i de pauser, der er ind imellem i en analog session, lærte Russ mig, at det var der, magien lå og lurede. Skabelse af musik må ikke stresses frem. Men den skal også lukkes. En sang kan komponeres meget hurtigt, men farverne og groovet omkring kan tage lidt tid og skal have ro. Glem den deadline og lav noget fed musik, som hvis du var på en øde ø og ikke havde andet at lytte på.« Hvor stor indflydelse har lydteknikeren efter din mening på det færdige album? Bør man betragte the sound engineer som en med-kunstner? »Ja og nej. Lige nu arbejder jeg med selveste Kjeld Wennick, pladedirektør, han inkluderer mere eller mindre alt: Han arrangerer, producerer, komponerer, danser og hopper og vender op og ned på det hele … men han får det bedste ud af mig! Medkunstner eller ej; det kommer an på artisten og hvilken produktion, det drejer sig om. Russell Elevado leger lige nu med mixet på mit nye album, der udkommer i 2015, og han er et kapitel for sig, hvad angår the New York sound!« ARTISTEN 2014 27 L Ø S T & FACTS R E D I G E R E T A F D O RT H E V I N C E N TZ E N KASHMIRS LOOK I OVER 20 ÅR Kashmirs musik har fra første tone været ledsaget af en omfattende visualitet, som bandet har arbejdet på med samme selvfølgelighed og kreative ildhu, som sangene har været genstand for. Gennem et imponerende bagkatalog af udgivelser og koncerter har Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg, Asger Techau og Henrik Lindstrand som kollektiv konstant skubbet grænserne for det gængse musikalske format. I dette efterår udgav forlaget Hørdum & Engelbreth en monografi over Kashmirs produktion der viser mere end tyve års band 28 ARTISTEN 2014 historie. Med titlen Logue Book giver udgivelsen et unikt, samlet indblik i artwork, plakatkunst, t-shirtdesigns, videoer, scenogra fier og ikoniske objekter, som instrumenter og personlige notesbogsopslag fra mere end tyve års bandhistorie. Bogen indeholder et eksklusivt udvalg af hidtil uudgivne fotos, deriblandt repor tager, portrætter, koncertfotografi, private billeder samt en komplet visuel diskografi. Kan bl.a fås på www.hordumengelbreth.dk. Foto: Ulrik Jantzen BRUG DINE MEDLEMSFORDELE OG SPAR PENGE DANSK ARTIST FORBUND FORHANDLER STADIG NYE AFTALER, DER GIVER KONTANT RABAT TIL VORES MEDLEMMER. HER KAN DU SE ET PAR AF DEM. Styrke, smidighed og velvære med rabat Medlemmer opnår stor rabat på den populære yolates-undervisning med MIKI MIKI. SOLISTERNES STØTTE ER VIGTIG FOR UNDERHOLDNINGSORKESTRET Den store opbakning fra musikkens solister til det lukningstruede Underholdningsorkester, gør indtryk. Utallige solister og musikere har sat deres navn i dagbladsannoncer og indsendt videostatements, der opfordrer til at beslutningen om at lukke orkestret, bliver omgjort. Den kollegiale opbakning er meget værdifuld, fortæller Underholdningsorkestrets talskvinde, musikeren Mette Bugge: »Det har betydet utroligt meget for os at mærke den støtte og opbakning til os som orkester. Vi værdsætter det meget, meget højt.« Orkestret giver det bedste Få studerende-priser og gratis kaffe på »Gør det selv«opgaver hos Vester Kopi, og få kontant rabat på alle øvrige produkter. Til den store hyldestkoncert, der fandt sted i sidste uge, gik en lang række solister på scenen for at optræde med musikerne fra Underholdningsorkesteret. Her fik de et hujende og piftende publikum til at bruse over i Vega. »Når solisterne går på scenen, giver orkestermusikerne deres ypperste,« forklarede Mette Bugge efter koncerten »Der var stort at opleve energien fra publikum og der var en helt utrolig skøn stemning, både bagved scenen og på scenen, og showet kørte fantastisk flot.« Klip, farvning og styling Værd at kæmpe for Vi har også indgået en aftale med den nyåbnede frisørsalon FRISØSEN i vores egen gade Dronningensgade. Der gives rabat på alt behandling, også styling og make-up i forbindelse med fotoshoot og lign. Underholdningsorkestret har i mange år fungeret som en vigtig brobygger i musiklivet, og udover de mange solister der allerede har optrådt med orkestret, drømmer mange artister om at komme til at spille sammen med musikerne, der teknisk og kunstneriske mestrer den rytmiske musik. Den efterspørgsel giver Mette og hendes kolleger i orkesteret endnu mere blod på tanden. »Det understreger, at der er brug for os, at det er en forkert beslutning DR har truffet, og at det er værd at kæmpe for, at beslutningen bliver omgjort.« Kom gratis på museum Tag en tur på det stemningsfyldte Arbejdermuseum og få gratis entré til både dig og familien. Medlemskortet giver også gratis kaffe og sodavand til børnene Rabat på pr-materiale, print, posters, flyers etc. 1.300 butikker i DK med rabat Check også de mange butikker, hvor medlemskortet giver rabat via LO Plus. Se alle tilbud på artisten.dk, under ’Brug DAF’ Beslutningen om orkestrets fremtid var ikke kendt ved redaktionens afslutning. ARTISTEN 2014 29 L Ø S T & FACTS FULDT FRADRAG FOR DAF-KONTINGENT Du får automatisk fordel af forhøjet fradrag Fremover får du igen fuldt fradrag for dit kontingent til Dansk Artist Forbund. Som en del af finansloven for 2015, bliver fradraget for fagforeningskontingenter forhøjet fra kr. 3000 til kr. 6000. Det betyder, at DAF-medlemmer fra næste år igen kan fradrage hele det beløb, der er indbetalt i kontingent. Du behøver ikke at gøre noget, din kontingentindbetaling til Dansk Artist Forbund bliver automatisk indberettet til SKAT, og dermed kommer fradraget også med på årsopgørelsen. ’LIDT HIPPIE ER MAN VEL ALTID’ HISTORIEN OM LASSE OG MATHILDE OG DERES MUSIKALSKE VENNER. Siden gennembruddet i 1975 har Lasse & Mathilde været storleverandører af folkeog rockmusik. Sange som Fyn er fin og Lundeborghymnen er kendte på tværs af generationer. Med bogen Lidt hippie er man vel altid kommer læseren med på rejsen gennem Lasse og Mathildes lange karriere, der altid har stået i forandringen og udviklingens tegn. Trods succeserne har der dog også været bump på vejen, og dem fortæller parret også åbenhjertigt om. Duoens historie er vævet sammen med frugtbare samarbejder med andre kunstnere, og bogen tegner et bredt tidsbillede af tiden og musikmiljøet fra 1960’erne til nu. Bogen er skrevet af kulturjournalist Elisabeth Saugmann og er udkommet på forlaget Mellemgaard. TILLYKKE TIL 30 år Anja Lyngbye 1/12 Johan Frederik Klinkvort 3/12 Nicolaj Wamberg 30/12 Hanne La Cour 10/1 Esben Valløe 28/1 Maria Apetri 6/2 40 år Mikkel Lund 2/12 Kirja Marie Touborg Jensen 3/12 Henrik Rasmussen 4/12 Mark Lindblad 17/12 Birgitte Warberg 17/12 Rasmus Aitouganov 29/12 Sara Indrio Jensen 4/1 30 ARTISTEN 2014 Isabella Kragerup 5/1 Karen Busck 5/1 Andreas Bennetzen 8/2 Jacob Anderskov 22/2 50 år Joan Thygesen 15/12 Jette Torp 16/12 Stephan Grabowski 18/12 Christian Hougaard 31/12 Nina Forsberg 9/1 Martin Loft 18/2 Dennis Enoch 14/2 Moussa Diallo 17/2 70 år Birte Tove Schächter 16/1 Bjarne Lisby 28/2 75 år Jens Okking 18/12 Troels Trier 17/1 Bjørn Tidmand 24/1 85 år 60 år Marek Benneweis 25/12 Flemming Hjøllund 9/1 Finn Bernholm 31/1 Bo Bistrup Andersen 3/2 Alfred Dauth 8/12 90 år Elio Kouzi 1/1 CROW D FU ND IN G OG S K AT AF MALENE ANDERSEN Flere og flere artister benytter crowdfunding til at finansiere udgivelser eller projekter. Selvom midlerne oftest kommer fra private, får indtægten også betydning for skat og i nogle tilfælde også for moms. De penge man som kunstner modtager gennem crowdfunding er skattepligtige. Hvis man blot modtager bidrag, den såkaldte crowdsponsering, skal der betales skat af tilskuddet. Giver man også noget i retur for den økonomiske støtte, f.eks. en cd, koncertbilletter eller andre varer, er der tale om et salg, og man kan dermed også blive momspligtig. TRUXAS MINDELEGAT TIL LEIF LILJENROTH Crowd sponsering er skattepligtigt Her er der tale om penge, man modtager som et tilskud, uden modydelse. I skattemæssig forstand regnes det som et økonomisk tilskud eller gave, og er i alle tilfælde skattepligtig for modtageren. Skattemyndighederne vil anse modtageren, typisk en kunstner der har etableret selvstændig virksomhed eller er i gang med det, som værende iværksætter og pengene skal bruges til denne virksomhed. Om der er fradrag for udgifterne i de modtagne tilskud, afhænger af de almindelige regler og om der er etableret en erhvervsmæssig virksomhed, eller en ikke-erhvervsmæssig (hobby). Der er momspligt, hvis du giver en ”gave” Hvis den kunstner som modtager crowdfunding, giver noget retur til bidragyderen, f.eks. en bog, musik eller andet, er beløbet reelt betaling for en modydelse. Her skal kunstner betale skat af indtægten, men der er også tale om salg af varer eller elektroniske ydelser, der er momspligtige. Dog kun hvis kunstners omsætning overstiger beløbsgrænsen for momsregistrering på kr. 50.000 årligt. Bemærk, at crowdfunding kan få betydning for din dagpengeret, og det anbefales derfor at du kontakter din a-kasse inden du går igang. Hvert år uddeles et mindelegat, indstiftet af artisten Truxa til bemærkelsesværdige artister fra Danmark og Sverige. I år modtager den svenske skuespiler Leif Liljeroth prisen. Leif Liljeroth har i mange år udmærket sig som en meget dygtig skuespiller og fik i 1967 sit gennembrud i den klassiske tv-serie Kullamannen, hvor han spillede Dr. Miller. Hans faste filmrolle har været kommissær Ruda i Hasselfilmene. Tryllekunstneren og illusionisten Truxa Optrådte første gang i 1939 og blev især kendt for sit tankelæsernummer, som han udførte sammen med Gulli, men også bilkørsler med bind for øjnene og forudsigelser af avisoverskrifter vakte opsigt. Han optrådte på varieteer i hele Norden, fik damer til at svæve frit i luften, og var i en menneskealder Danmarks store, internationale tryllekunstner med flere end 100 tv-show. Tidligere modtagere er bl.a. Sanne Salomonsen, TinCan Company og Søren Pilmark. ARTISTEN 2014 31 L Ø S T & FACTS HUSK ERHVERVSREJSEFORSIKRINGEN NÅR DU ARBEJDER I UDLANDET Når du skal arbejde i udlandet, er du ikke dækket af det gule sygesikringskort eller privattegnet rejseforsikring der kun dækker ferierejser. Derfor er det nødvendigt med en forsikring, der betaler, hvis du på en erhvervsrejse, bliver syg og skal til lægen, på hos pitalet eller hvis du pga. af sygdom skal transporteres til Danmark. En erhvervsrejseforsikring dækker ikke bare i forbindelse med sygdom, men også andre ubehagelige situationer, som f.eks. hvis bagagen er forsinket eller ikke kommer frem, hvis flyet er forsinket eller du selv ikke når frem før flyet afgår. Få et tilbud eller rådgivning om erhvervsrejseforsikring hos DAFs forsikringsmægler Carsten Palmer på tlf. 70203536. HAR DU B RUG F O R ET EKSTR A B ETALINGS KORT NÅR DU R EJ S E R ? Det kan være praktisk med et ekstra betalingskort når man rejser i udlandet. Med et ekstra kort har man mere flek sibilitet når man er på farten. LO Plus Guldkort er et gebyrfrit MasterCard, og du kan betale med kortet mere end 30 millioner steder over hele verden. Guldkortet er rentefrit i 52 dage og uden gebyr Det koster ikke noget at få kortet. Og du skal ikke betale et årligt gebyr for at have kortet. I op til 52 dage koster det 0 kr. i renter at bruge den kredit, du får med kortet. Du bestemmer selv, om du vil betale din saldo ud hver måned, eller om du vil betale dine køb tilbage over længere tid. Søg om et Guldkort på www.lo-plusguldkort.dk PLADEBOSS DELER UD Poul Bruun deler ud af historierne fra livet med dansk musik gennem 40 år. »Jeg håber læserne får sig et godt grin og mere viden om hvad pladebranchen er« siger han om erindringsbogen Hit, shit og albuer. Poul Bruun er nærmest legendarisk i den danske musikbranche. Han stiftede Medley Records og fandt navne som Sods/Sort Sol, Kliche/Lars H.U.G og Hanne Boel, ligesom han var pladeboss og/ eller producer for Kim Larsen, Lone Kellerman, C. V. Jørgensen, Niels Hausgaard, One Two, Laid Back og mange flere. Bogen udkommer på Gyldendal. 32 ARTISTEN 2014 Få din pin-kode vist Når du rejser, kan du bruge kortet til at betale med i forretninger, på hoteller og restauranter. Hvis du er langt hjemmefra og har glemt PIN koden, er det ikke noget problem. Du skal bare logge på netbank og vælge ’Min PIN-kode’ og følge instruktionerne. Så bliver din PIN-kode vist i 10 sekunder. Få automatisk rabat i Danmark Guldkortet kan selvfølgelig også bruges i Danmark, og her giver kortet automatisk rabat hos et stort udvalg af LO Plus partnerne, når du betaler med kortet. DET B LÅ EU SYGE S I K RINGSB EVI S Det gule sygesikringskort kan ikke længere bruges som sygeforsikring i udlandet ved ferieophold. I stedet kan du benytte det blå EU-sygesikringskort eventuelt suppleret af en privat rejseforsikring. Det blå EU-sygesikringsbevis giver ret til læge- og hospitalshjælp, hvis der opstår behov for behandling under ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det dækker læge- og hospitals behandling, tandlægehjælp, medicin mm., der bliver nødvendig under opholdet. Dækningen er på de samme vilkår, som gælder for offentligt sygesikrede i det pågældende land. Derfor kan du komme til at betale en del af behandlingen selv, og der er ikke mulighed for at få denne udgift refunderet hos den offentlige rejse sygesikring. Det dækker det blå kort EU-kortet giver ret til læge- og sygehus behandling samt medicin, hvis uheldet er ude, og man bliver syg under et ophold i et europæisk land – på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis turen går til de nordiske lande, Storbritannien og Nordirland, er det dog ikke nødvendigt for danske statsborgere at have et EU-sygesikringsbevis med sig – her er det er nok at vise sit pas. Det dækker det blå kort ikke EU-sygesikringen giver kun ret til de samme ydelser, som borgerne i det pågældende land har ret til, og du kan derfor komme i en situation, hvor du bliver nødt til at betale en del af behandlingen selv. Det blå kort dækker ikke sygetransport hjem til Danmark, og det dækker heller ikke, hvis formålet med rejsen er at blive behandlet i udlandet. SOCIAL SIKRING UNDER ARBEJDE I UDLANDET A F D O RT H E KO R F I TZ E N Mange artister arbejder i kortere- eller længerevarende perioder i udlandet. Arbejdes der i udlandet, er der ikke automatisk ret til danske sociale ydelser, som sygesikring, dagpenge, sygedagpenge, pension, arbejdsskadeforsikring eller børnetilskud, heller ikke selv om man bor og betaler skat i Danmark. I et EØS-land eller i Schweiz er man i stedet som udgangspunkt omfattet af social sikring i det land, der arbejdes i. Det skyldes at man i EU har vedtaget nogle principper om, at sociale sikringsordninger følger det land der arbejdes i. "A1" godkendelse giver dansk sikring Er man ikke omfattet af dansk social sikring under arbejdet, indebærer det ofte en pligt til at betale bidrag til de sociale sikringsordninger i det land der arbejdes i, hvilket typisk trækkes som en procentdel af honoraret. Måden at undgå det på er, at søge om en såkaldt "A1", hvilket mange udenlandske arbejdsgivere da også efterspørger. Man søger Udbetaling Danmark om en A1, som er en attest, der giver ret til at beholde social sikring i Danmark, selvom der arbejdes i udlandet. Attesten kan også fås med tilbagevirkende kraft, hvis man fx vil undgå at skulle betale til social sikring af sit honorar. Man kan ikke selv vælge, hvilket land man vil være dækket i, det afgør Udbetaling Danmark ud fra forskellige – og temmelig indviklede – EUregler på området. Det er erfaringsmæssigt ikke altid muligt at undgå, at skulle be tale til et udenlandsk socialsikringssystem, det afhænger af mange faktorer. Under alle omstændigheder kan man kun være dækket enten i bopælslandet eller i et arbejdsland. Er der mange lande involveret, med hyppig overgang mellem grænserne og flere jobs på samme tid i forskellige lande, vil der stadig kun være ét land, hvori man er forsikret, men det kan tage ganske lang tid for myndighederne indbyrdes, at finde ud af hvor, i forbindelse med konkrete sager. Hvordan fås en "A1"? Vil man gerne bibeholde den danske social sikring, dvs. søge om en A1, afhænger det overordnet af to forhold. Den ene er arbejdssituationen; er man lønmodtager, selvstændig, udstationeret eller arbejdsløs. Den anden er bopælslandet, hvilket ikke har noget at gøre med ens nationalitet i øvrigt. Arbejder man i mere end ét land, hvilket man ofte vil gøre som turnerende artist, er der en grundregel om, at udfører man mindst 25 % af sit samlede arbejde i bopælslandet, er man omfattet af bopælslandets sikringsordninger. Det lyder enkelt, men er det erfaringsmæssigt ikke altid i praksis, i det der gælder særlige regler, hvis man har flere arbejdsgivere hjemme i bopælslandet. Det er Udbetaling Danmark der afgør spørgsmålet og som kan svare på spørgsmål om reglerne. Får man afslag, er man omfattet af arbejdslandets lovpligtige sikringsordninger og skal ofte betale til disse. Der skal søges om en godkendt A1 for hvert enkelt arbejdsforhold i udlandet og DAF anbefaler at man her også beskriver sin samlede beskæftigelse i et bilag til ansøgningen. Blåt sygesikringskort og "A1" Ved arbejde i udlandet skal man medbringe det blå sygesikringskort samt "A1" af gørelsen om social sikring i Danmark. Uden A1 dækker det blå sygesikringskort kun ved ferie i udlandet. Få mere information hos Udbetaling Danmark på tlf. +45 70 12 80 51 eller skriv til [email protected] ARTISTEN 2014 33 L Ø S T & FACTS DAF holder lukket i juledagene SØG STØTTE TIL DINE PROJEKTER INDEN 23/1 Har du et projekt, der har brug for økonomisk støtte, kan du søge del i de kollektive midler, som Dansk Artist Forbund administrerer. Næste frist for ansøgning til De Kolletive Rettighedsmidler fra Gramex er den 23. januar 2015 kl. 12. Dansk Artist Forbund administrerer en del af de kollektive rettighedsmidler fra Gramex og Copydan. Midlerne indtjenes løbende af udøvende kunstnere hvis musikudgivelser afspilles i radio, TV og anden offentlig fremførelse. Dansk Artist Forbund og Artisternes a-kasse holder lukket mellem jul og nytår. I december har kontoret åbent til og med tirsdag den 23. december. Kontoret holder lukket fra den 24. december og frem til 1. januar. I det nye år åbner kontoret igen fredag den 2. januar 2015. TEATER SPREDER NYCIRKUS POSTKORT FRA LANGESTRAND Teatret Repulique henter ikke bare internationale nycirkus forestillinger til Danmark, de sender også danske produktioner ud til verdenspublikummet. I januar imponerede Compagnia Finzi Pasca danskerne med deres Dalí-forestilling ’La Verità’ og nu er det schweiziske kompagni tilbage i København, denne gang med deres humoristiske, musikalske og poetiske billedskabende forestilling ’Donka’ – inspireret af Tjekhovs liv som forfatter og læge. Samtidig har teatret sendt den roste forestilling ’The Tiger Lillies perform Hamlet’ med danske artister og skuespillere på verdensturne til bla. Mexico, Canada, Schweiz og Holland. Donka spiller i København frem til 6/12. TEKSTER OG BANDHISTORIE Foto: Viviana Cangialosi 34 ARTISTEN 2014 Malk de Koijn, alias Blæs Bukki, Geolo G og Tue Track, har fået masser af roser for deres sprogligt nyskabende tekster, men den ivrige lytter har ikke kunnet se de lange tekster på bandets udgivelser. Der bliver der rådet bod på med bogen "Postkort fra Langestrand", der også indeholder højdepunkter fra bandets historie. Er udkommet på Malk de Koijns eget forlag, Langestrands Fladhjul I/S. ARTISTEN 2014 35 ”UDVID DE KUNSTNERISKE SMAGSGRÆNSER” SANGER OG KOMPONIST CÆCILIE NORBY OPFORDRER TIL AT LYTTE OG STRÆKKE NYSGERRIGHEDEN. Hvilken optræden har du været mest tilfreds med, i løbet af året? Jeg har spillet så mange forskellige koncerter med mange forskellige vidunderlige musikere her i løbet af 2014, at jeg ikke kan finde ’den bedste’ koncert. Men f.eks duo-koncerterne med cellist og bassist Lars Danielsson i Østeuropa var magiske, her spillede vi bla. i smukke gamle teatre. Jeg fornemmer, at musik i højere grad er en livsnødvendig faktor i folks liv i lande som f.eks Polen, Tjekkiet og Ungarn. Det virker som om, at de i højere grad end på vores længdegrader, er i stand til at få en dyb musikoplevelse uden at skulle have tilfredsstillet synsnerven samtidigt. En anden fuldstændig fantastisk oplevelse i år var, at få uropført mit orgelværk ’Nat Hinde’ under Cph Jazzfestival eller da svenske Norbotten Big Band uropførte mine første gennemskevet Big Band arrangementer i september. Jeg har haft et meget givende år med en række projekter, der har tvunget mig ud i nye måder at tænke på. Har du haft nogle scenekunstneriske skuffelser for nyligt? Nej, når jeg kigger tilbage på min 2014 kalender, kan jeg ikke sige at jeg har haft nogen skuffelser på scenen. Men vejen dertil har nogle gange været lidt besværlig, irriterende, frustrerende når det gjaldt rejseplanlægning, transport, hoteller eller catering-området ... Hvor og hvordan blev du sidst kreativt inspireret? Jeg har i den sidste tid hørt mængder af klassisk orkestermusik fra mange forskellige tidsaldre. Det er så tydeligt, at det altid er melodien, der bær den gode musik igennem. God instrumentering siger mig ingenting, hvis den ikke har en ’grund’ til at være der. Altså alle instrumenter skal ha´ en "mission" i det pågældende stykke musik, som tjener til at farvelægge, dramatisere, understrege eller sætte melodien i et bestemt lys, der er relevant for hele stykkets musikalske arkitektur - puha, det blev lidt langhåret, men det er jo ikke kun i pop det er sådan. Dertil kommer jo så, at vores generelle opfattelse og forståelse af hvad en god melodi er, er meget personligt. Men en god melodi skal gøre noget ved én – om det er ’Vi er røde …’ eller det første fagot-tema i Sacre du Printemps. Hvad kan gøre dig fagligt indigneret? Når folk bryder den fælles kunstneriske integritet, når man spiller sammen. Altså når musikkens magi kæmper under ét eller flere egotrip, der skal tilfredsstilles. Når vi musikere spiller for blær eller egen vindings skyld og derfor ikke lytter på helheden og ikke agerer som om vi er en ydmyg del af en større musikalsk synergi, men kun venter på at vores egen præstation skal stå i fokus – så går luften ud af ballonen! Hvad ser du som den største udfordring for artistfaget og standen lige nu? For musikere må det være at overleve de økonomiske udfordringer i forhold til f.eks streaming, Spotify, de øgede mængder af gratis- og støtte koncerter. Og så ligger der en udfordring for os alle sammen med hensyn til vedvarende at udforske og strække vores nysgerrighed efter, hvad der umiddelbart kan opfattes som svær tilgængelig kunst. Det er vigtigt at vi udfordrer og dermed udvider vores kunstneriske smagsgrænser: Se en mærkelig kortfilm, oplev en total nørdet udstilling, nyd et nyskrevet orkesterværk. Vi skal lade indtrykkene komme til inden vi dømmer, kategoriserer og kritiserer. MENINGER FRA SCENEKANTEN I serien fortæller danske solister om oplevelser og holdninger til deres arbejde. Lige nu er Cæcilie Norby i fuld gang med at planlægge indspilningen af et nyt studiealbum og koncerter i 2015. Cæcilie Norby er en musikalsk meget alsidig sanger, og begyndte karrieren med at synge jazz-funk i gruppen Frontline og senere pop-rock i duoen One Two. Hun blev midt i 90’erne signet til det prestigefyldte amerikanske jazzplabel Blue Note, 36 ARTISTEN 2014 hvor hun udgav sine 4 første soloalbum, og har siden intensiveret sin karriere som solist med utallige turnéer herhjemme og i udlandet – de seneste par år med det tyske ACTmusic som pladeselskab. Cæcilie har vundet en række nationale og internationale priser bla. Ben Webster prisen og den præstigefyldte DMA IFPI's ærespris i 2010. MENINGER FRA SCENEKANTEN Fo to: S t ep h en Frei h ei t ARTISTEN 2014 37 D E T I N DRE GULD SCENEKUNSTNERENS KROPSSPROG PÅVIRKER IKKE BARE TILSKUERNE, DET FORBEDRER OGSÅ TILSTANDEN I ARTISTENS KROP, HELT NED PÅ CELLEPLAN. POPULÆR ADFÆRDSFORSKNING VISER AT NÅR VI FYSISK INDTAGER RUMMET OG OPFØRER OS SOM VINDERE, STIGER ANTALLET AF ’HANDLINGSHORMONER’ OG STRESSNIVEAUET I KROPPEN FALDER. Måske er dagen lidt grå, din kæreste vil ikke helt det, du vil; der er ét job, der blev lidt halvkikset. Men nu er du på et andet job. Her stiller du dig frem foran dit publikum. Sådan rigtig frem, står du. Blikket åbent og armene spredt ud, nøjagtig sådan som du er trænet i at stå og fylde godt op i landskabet. Lige pludselig er den grå indre stemning forvandlet til en følelse af styrke. Som artister, skuespillere og sangere kender vi godt den følelse. Den forvandling er en daglig tilbagevendende del af vores faglighed. »De knapper kan vi også trække frem og trykke på i andre sammenhænge,« fortæller Tora Balslev. Som scenekunstner arbejder hun i feltet mellem dans, teater og performance og sammen med en lille flok kolleger havde hun tilmeldt sig Artistforbundets seminar om forhandling med advokat og mediator Mikkel Gudsøe. Det viste sig, at kurset også ville rumme kropssprog; et emne, som Tora Balslev har mere end syv års erfaring i at undervise i. Bare tanken om at sige det højt i dette selskab og til denne højt rangerede guru fik stemmen til at klumpe sig sammen og hænderne til at svede. Præsentationsrunden gav præstationsangst. Ordet kom nærmere og nærmere til Tora; den indre dialog kørte med større og større intensitet: Nej, det siger jeg ikke. Jo, det siger jeg; nej, det gør jeg ikke…! »På trods af tvivlen kom det prompte, da jeg præsenterede mig. Jeg sagde, at jeg var et menneske, der vidste rigtigt meget om kropssprog. Jeg har jo øvet mig i at sige det her. Da jeg havde sagt det, blev jeg nødt til at indtage positionen. Ved at udtale ordene havde jeg tegnet en skitse af det menneske, jeg gerne vil være. Nu var jeg kravlet ind i denne skitse, og mens jeg sad der overvågede min bevidsthed mit kropssprog. Min bevidsthed kom også helt konkrete anvisninger: ’Træk vejret, fyld stolen ud, ræk hånden op – og ræk den lidt højere op’. I løbet af den dag seminaret varede, voksede jeg. Jeg begyndte selv at tro på det.« Populær forskning Muligheden for at forandre sin sindsstemning og sin opfattelse af sig selv er noget Tora Balslev både oplever og underviser i. Gennem foreningen ’dailyfiction’ giver hun andre performere, guider på kanalrundfarter og mange andre indblik i billedska- AF LONE NYHUUS bende kropsarbejde. Teknikkerne henter hun blandt andet fra den japanske butoh-træning. Og det virker. Det samme har den amerikanske adfærdspsykolog Amy Cuddy påvist: Et bevidst ønske om at stille sig frem, op og sprede sin energi stærkt ud i rummet, påvirker både følelser og hjerne. Det fortæller hun om et videooptaget foredrag, en såkaldt Ted Talk, som er blevet delt mere end 1 million gange. Både sejr og tvivl spejles i kroppen: Når vi vinder en kamp, løfter vi armene op i V-form og løfter vores blik. Måske brøler vi også lidt. Vi står godt fremme i skoene og fylder godt i rummet. Vi er i POWERPOSE. Hvis vi til gengæld har tabt og tvivler på, hvad vi kan, gør vi det modsatte. Krummer os sammen og for søger at fylde så lidt som muligt. Vi kravler i et musehul. Amy Cuddys satte en række mennesker til at indtage vinderpositionen. En kontrolgruppe skulle til gengæld indtage ’taber’positionen. Inden forsøget gik i gang, blev deltagernes testosteron- og kortisolniveau målt. Hvor testosteron er det mandlige hormon, som er med til at øge lysten og styrke evnen til at skride til handling er kortisol med til at sætte kroppen i alarmberedskab. Store koncentrationer reducerer evnen til at tage initiativ, til at rykke på tingene. Det kan også være tegn på stress. Allerede to minutter ind i forsøget, viste det sig, at testosteronniveauet i gruppen, der indtog dominerende positioner var steget med 20%. På samme tid var deres kortisol faldet med 25%. I kontrolgruppen, ’tabergruppen’, var niveaet for testosteron faldet med 15%. Kortisolen var til gengæld steget med 15%. Helt kort kan man sige, at hvis du opfører dig som en vinder, bliver du en vinder. Ikke kun i andres øjne. Også i dine egne. Hvis du til gengæld opfører dig som en taber eller tvivler, vil denne følelse fylde hele din krop. Øge bevidstheden om kropssprog Amy Cuddys teorier og metoder er en del af de redskaber som Joost Alexander og hans virksomhed i personlig kommunikation og samtaletræning, Caseplay bruger, når DSB’s togkontrollører, officials ved landets ride-stævner eller ledere i det kommunale system skal øge bevidstheden om eget kropssprog. »Cuddy påviser, at vores tilstand ikke er tilfældig. Den er en ARTISTEN 2014 39 direkte følge af, hvordan vi vælger at handle. Hendes forskning giver os en større forståelse af mekanismerne. Jeg præsenterer gerne mine elever for en konkret øvelse, hvor vi indtager de forskellige positioner. Det er et dejligt indslag. Vi står og pumper energi og testosteron ud i rummet. Nogle gange kommer der også et sejrsskrig,« siger Joost Alexander, før han indrømmer, at det helt klart kan opleves som ’lidt for meget’. »Men det virker,« slår han fast: »Jo mere viden, du har, des nemmere bliver det at styre dig selv derhen, hvor du gerne vil. For eksempel oplever DSB’s kontrollører det som en stor hjælp. De er på jobbet otte timer ad gangen, og i alle de timer, skal de kunne mobilisere deres robusthed. Det kræver også, at de ved, hvordan de kan slappe af,« siger Joost Alexander før han fortsætter: »For scenekunstnerne ligger den praksis ofte som en del af fagligheden. Men det kan aldrig blive nok. Du kan hele tiden gå endnu mere ind i dette område. Fordyb dig i det. Studer. Læs. Hvis du ønsker at skabe en særlig intensitet omkring din optræden, så er der ingen vej udenom: Du skal lære mere om, hvordan du styrer din energi, dit humør og dit nærvær. Arbejd med dig selv. Den del af dine tekniske færdigheder kan du aldrig få for meget af.« Lette øvelser, som du sikkert allerede bruger ... DIG SELV Når du gerne vil mande dig op, inden du skal på scenen, inden du skal ind til en vigtig samtale, kan du indtage sejrsbevægelsen, POWERPOSE’n, hvor du står med spredte ben og armene strakt op over hovedet i et V. Du skal gøre det præcis i det øjeblik, hvor du bliver ramt af nervøsitet. DEN ANDEN Bevidstheden om den kropslige dominans som vores krop udtrykker, kan du også bruge i kontakt med andre mennesker. Hvis du for eksempel kan se, at den person, du taler med er lidt sammenfaldet, er det en god idé, at du tilpasser dit kropssprog til den anden. Vis, at du er villig til at tage den anden ’under armen’ – så finder du lettere allierede. DEN NØDVENDIGE TRÆNING man bliver kun god, hvis man øver sig. Arbejd udefra og ind, og indtag forskellige positioner. Træn dig i at skrue helt vildt op for dine følelser. Og så ned igen. Det hjælper dig med at strække det følelsesmæssige spænd, og med at blive endnu mere bevidst nærværende. Kilde: Joost Alexander og Tora Balslev Besøg Tora Balslev på dailyfiction.dk Se mere om Joost Alexander på caseplay.dk Oplev foredraget med Amy Cuddy på ted.com Annonceside 70 BODER · MUSIK · HESTE 10-15 JULEMAND · ARTISTER OG HYGGE FOR ALLE CIRKUSMUSEET.DK · ALARMPLADSEN · 2650 HVIDOVRE BRANCHERÅDGIVNING Rådgiver, Coach og psykoterapeut Henriette Blix tilbyder professionel rådgivning, sparring eller terapeutisk hjælp til at komme videre med aktuelle problemer. Du kan vælge en enkelt session, korte eller lange forløb. Blix Management Hyrdevej 6, 2900 Hellerup Telefon 40855584 E-mail: [email protected] CD • DVD • VINYL PRODUKTION • MASTERING • DESIGN • TRYK & VINYL CD Når indspillet musik skal lyde bedst: PÅ KUN Artisten.Juni.12.indd 1 Lad os assistere dig næste gang du skal have mangfoldiggjort din musik - analogt eller digitalt og med den ”rigtige” lyd... CD • DVD • VINYL P R O D U C T I O N Malmøgade 2. 2100 Kbh. Ø ••• Vis-a-vis “Østre Anlæg” Tel 33 12 30 12 Mail [email protected] Personlig service, tryghed, leveringssikkerhed! 26/09/12 16.48 ARTISTEN 2014 41 A-KASSEN INFORM E R E R AF MARIANNE HOLBÆK YDELSESKORT OP TIL JUL I år falder juleaften på en onsdag, og for at nå at registrere dagpengekortene og sikre udbetalinger før jul, går alle sagsbehandlere i Artistenes a-kasse på arbejde søndag den 21. december. Man kan taste kortet allerede fra lørdag den 20. december og alle kort der er modtaget søndag den 21. inden kl. 16.00, vil blive kørt med udbetaling inden juleaften. Det kræver naturligvis, at de er lige til at behandle. Hvis man derfor bliver ledig I løbet af december måned, så sørg for at sende de oplysninger der er relevante for godkendelsen, så snart det er meldt på jobcentret. Det kan f.eks. være ledighedserklæring eller fraværserklæring. Kort der modtages efter deadline søndag, vil først blive udbetalt fra den 29. december 2014. En anden god grund til at sende kort ind så tidligt er, at vi kan bruge skatteoplysningerne for 2014. Alt hvad der køres i det nye år vil være med en trækprocent på 60, da det er gamle oplysninger der køres i et nyt skatteår. Så må man ikke bruge fradrag og trækprocent for 2014. RETTEN TIL MAX. SATS KRÆVER INDBERETNING I E-INDKOMSTREGISTERET Selvom vi har skrevet om det før, bringer vi denne opfordring igen: Husk at få din arbejdsgivere til at indberette din løn til E-indkomst og få dem til at gøre det til tiden. Det kan få stor betydning for dine dagpenge/efterlønssats hvis de ikke har gjort det. Det handler om at have ret til maksimum sats og det kan man måske ikke få, hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet til tiden. Det gælder alle arbejdsgivere, også eks. spillestederne. SUPPLERENDE DAGPENGE For at få supplerende dagpenge er det altid en betingelse, at du med dags varsel kan frigøre dig fra dit arbejde på nedsat tid, hvis du får tilbudt arbejde med en længere arbejdstid. Er du omfattet af et opsigelsesvarsel, kan du derfor kun modtage supplerende dagpenge, hvis din arbejdsgiver erklærer sig villig til at se bort fra dit opsigelsesvarsel. Det gør din arbejdsgiver ved at underskrive en såkaldt frigørelsesattest. Alternativt kan muligheden for frigørelse være en del af din ansættelseskontrakt. Vi anbefaler, at du før enhver ansættelse får udstedt en frigørelsesattest. På den måde opstår der ikke problemer med dine dagpenge. 42 ARTISTEN 2014 A-kassen skal have frigørelsesattesten inden 5 uger Frigørelsesattesten skal være underskrevet og modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at du er påbegyndt arbejdet på nedsat tid. Ellers mister du retten til supplerende dagpenge frem til den dato, hvor vi modtager frigørelsesattesten. Hvis frigørelsesmuligheden i stedet er indarbejdet i ansættelseskontrakten, skal vi have modtaget en kopi af ansættelseskontrakten senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. Kan ansættelsesstedet ikke nå at udfærdige en ansættelseskontrakt inden for 5-ugers-fristen, må du forlange, at arbejdsgiveren underskriver en frigørelsesattest i stedet. G-DAGE FRA 2015 Fra 2015 afskaffes de 3 g-dage gradvist for korttidsansatte med ansættelser på op til 3 måneder. I 2015 bortfalder 1. dag og i 2016 bortfalder endnu en dag. I 2017 afskaffes g dage helt for alle med ansættelser op til 3 måneder. For alle andre er reglerne om g-dagene som de altid har været. NYE REGLER OM AKTIVERING FRA JANUAR 2015 Aktiveringsindsatsen ændres. Gentagen aktivering hver 6. måned afskaffes, og alle ledige får ret til ét aktivt tilbud på minimum 2 uger. Tidspunktet for aktiveringer er fortsat afhængigt af den lediges alder: • De, der er under 30 år skal fortsat aktiveres senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed. • 30-49 årige får ret og pligt til aktivering senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed. I dag er der først ret og pligt efter 9 måneder. • De, der er over 50 år skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed have et aktivt tilbud. For denne gruppe skal jobcentrene samtidig have skærpet fokus på direkte jobformidling og virksomhedskontakt. Perioden i offentligt løntilskudsjob nedsættes fra 6 til 4 måneder. For privat løntilskud nedsættes perioden fra 12 til 6 måneder. Der er først ret til løntilskud efter 6 måneders sammenlagt ledighed. Jobrotationsperioden nedsættes fra 12 til 6 måneder. Der er først ret til jobrotation efter 6 måneders ledighed. A A-K KA AS SS SE EN N I IN NF FO OR RM ME ER RE ER R SATSER 2015 Dagpenge max. kr. 827,00 Dimittend (nyuddannet) 82% kr. 678,00 Udbetalingsperioder 2015 52 - 03 22/12-2014 - 18/01-2015 udbetaling 30/01-2015 Efterløn 91% kr. 753,00 04 – 07 19/01-2015 - 15/02-2015 udbetaling 26/02-2015 Skattefri præmie til 1 portion kr. 12.901,00 (481 timers arbejde) 08 - 12 16/02-2015 - 22/03-2015 udbetaling 31/03-2015 13 - 16 23/03-2015- 19/04-2015 udbetaling 30/04-2015 17 - 20 20/04-2015- 17/05-2015 udbetaling 29/05-2015 Efterlønsbidrag kr. 482,00 21 - 25 18/05-2015 - 21/06-2015 udbetaling 30/06-2015 Omregningssats 2015 kr. 220,50 (gælder honorarløn) 26 - 29 22/06-2015- 19/07-2015 udbetaling 31/07-2015 30 - 34 20/07-2015 - 23/08-2015 udbetaling 31/08-2015 35 - 38 24/08-2015- 20/09-2015 udbetaling 30/09-2015 39 - 42 21/09-2015 - 18/10-2015 udbetaling 30/10-2015 43 - 47 19/10-2015 - 22/11-2015 udbetaling 30/11-2015 48 - 51 23/11-2015 - 20/12-2015 udbetaling 30/12-2015 Timesats for ATP-bidrag kr. 1,28 (gælder dagpenge) Timesats for ATP-bidrag kr. 1,68 (gælder efterløn frivilligt) Kon På takt Åbe tel.33 a-kas n k 326 sen l. 11 67 -15 7 Per s kl. onli 10- g h 15 env end els e De nye satser gælder fra mandag den 5. januar 2015 Fuldt ledige får nye regler for sygedagpenge Fra den 5. januar 2015 er det a-ka ssen der skal udbetale de første 14 dages sygedagpenge for medlemmer der er fuldt ledige. Man skal melde sig syg, på samme måde som nu, på: www.jobnet.dk . Det skal gøres på første sygedag. Man melder sig rask samme sted og på samme måde som i dag. Hvis man melder sig syg senere, kan der først udbetale s sygedagpenge fra den dag, man melder sig syg. Strækker sygdommen sig ud over 14 dage, laver a-kassen en indberetning til kom munen, som der efter tager over. HUSK: Er du syg mere end 14 dage, så tjek når der kommer brev fra kom munen. Det skal sendes retur inden 8 dage, for at du forsat kan få dagpenge. .DK BF-A Å e P nder d POST rne, la e m N m I D dle til me LÆS breve .dk et er d f- a sender ev, som www.b assen met br en på s s m a o Når a-k k -k : er aa ilen er at der reve fr derma her: B il om, n a e s m f r A e. der je og læs brev Vi sen nde et kke op . e u k s l t .d t a a -a il bf vigtigt har nødt t sen@ det vi t, er vi _A-kas e e a s v r f æ e l r _ t b v Bre lem, til a ner re med kke åb rdring i o æ f u k p d å o s s n d, Hvi med e e og ti osten, e peng d å b .d med p r f-a k. ste www.b Det ko . å t p d n n e e s post t læse husk a UNIKKE RETTIGHEDER TIL UNIKKE ARTISTER WWW.ARTISTEN.DK ID Nr.: 46598 Afsender: Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4, 1420 København K SMP – Sorteret Magasin Post
© Copyright 2024